Krav om ridehjelm
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Krav om ridehjelm
Arbejdsministeriet har i dag skrevet således til foreningen A :
»I skrivelse af 30. marts 1992 har foreningen på vegne af Rideklubben
B klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 9. marts 1992
vedrørende brug af beskyttelseshjelm (ridehjelm).
Klagens indhold
Det anføres blandt andet til støtte for klagen, at der kan være risiko for
hovedskader ved fald eller styrt fra/med hest i særlige tilfælde som ved
tilridning af ungheste samt ved springning på bane og i terræn, hvor en
sikkerhedsgodkendt hjelm givet ville nedsætte risikoen.
Foreningen henviser til, at læge C, Århus Amtssygehus, har lavet
undersøgelser over rideulykker, og at resultatet heraf netop også peger i
retning af, at rideulykker med hovedskader til følge primært opstår ved
ridning i terræn samt ved springning.
Foreningen A finder det ikke rimeligt, at påbyde brug af hjelm under det
almindelige dressurarbejde, da dette arbejde efter foreningens opfattelse
fuldt ud er sikkerhedsmæssigt forsvarligt uden brug af hjelm.
Rideklubben B anfører i sin skrivelse af 30. marts 1992, at klubben ønsker
påbudet ændret til at omfatte:
A) Træning af ungheste (tilridning),
B) Ridebanespringning (træning og konkurrence),
C) Ridning i terræn.
Derudover anfører klubben blandt andet, at Arbejdstilsynets påbud ikke vil
få antallet af rideulykker til at falde, idet kun ansatte er omfattet af
påbudet, og disse udgør under 1 % af de ca. 70.000 medlemmer af Dansk
Rideforbund. Hvis man i Arbejdsministeriet og hos myndighederne ønsker at
gøre noget for at forbedre sikkerheden indenfor ridesporten, bør dette efter
klubbens opfattelse ske ved en lovgivning, der omfatter alle aktive ryttere.
Klubben er af den opfattelse, at påbudet ikke vil blive håndhævet ensartet
pa landsplan af Arbejdstilsynets kredse.
Læs alt
Sagsforløb
Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for
Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og af sagen i øvrigt, at kreds xxx
amt i tilsynsrapport af 18. november 1991 afgav påbud om, at Rideklub Bs
ansatte ved ridning skal anvende ridehjelm, og at arbejdsgiveren skal afholde
udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af ridehjelmene.
Påbudet blev givet på baggrund af en arbejdsulykke den 13. november 1991,
hvor en ansat berider styrtede med en hest.
I skrivelse af 9. december 1991 klagede Rideklub B over påbudet til
direktoratet, idet klubben ikke mener, at ulykken skete under omstændigheder,
som kan beskrives som normale arbejdsforhold i klubben.
Direktoratet fastholdt i sin afgørelse kredsens påbud, da direktoratet
fandt, at der ved ridning er en sådan risiko for hovedskader, at arbejdet kun
kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis der anvendes
sikkerhedsgodkendt ridehjelm.
Direktoratet var af den opfattelse, at ridning ikke skulle vurderes
anderledes end andet arbejde, hvor der er en risiko for hovedskader, og hvor
Arbejdstilsynet traditionelt stiller krav om anvendelse af beskyttelseshjelm.
I anledning af klagen til Arbejdsministeriet har direktoratet kontaktet
læge C, som oplyser, at hun har lavet to undersøgelser:
dels en over rideulykker gennem 10 år og dels en med gennemgang af
rideulykker, som har ført til skadestuebesøg på Århus Amtssygehus. Hun har
dog endnu ikke offenliggjort sine undersøgelser.
Undersøgelserne viser, at elementer, som gør risikoen for skader ved
ridning større, er udendørs ridning, springning og galop. Hvis flere af
elementerne indgår, forøges risikoen, fx under jagtridning hvor ridningen
foregår udendørs (man springer og rider galop).
Det er uden betydning, om der er tale om en stor hest eller en pony.
Erfaring er ligeledes uden betydning.
Læge C har givet oplysninger om 5 artikler, hvori der er offentliggjort
undersøgelser af rideulykker, uafhængig af om de tilskadekomne er
fritidsryttere eller ansatte.
Det drejer sig om Ugeskrift for Læger 1989, 151/46, side 3078,
»Ridesportens skademønster«: Ugeskrift for Læger 1986, 148/12, side
738, »Rideulykker i Frederiksborg amt«: Ugeskrift for Læger 1978,
140/22, side 1305, »Dødsulykker ved ridning og anden omgang med
heste«: Ugeskrift for Læger 1977, 139/28, side 1687 og side 1689,
»Ridesportsulykker.
Direktoratet har gennemgået de 5 artikler, hvori der ikke skelnes mellem
fritidsryttere og ansatte, hvilket efter direktoratets opfattelse dog ikke er
afgørende for vurderingen, da flere af undersøgelserne konkluderer, at
skadesmønstret er uafhængigt af erfaring.
Undersøgelserne viser, at der forekommer mange læsioner af hovedet
(hjernerystelse mv.) som følge af fald og styrt i forbindelse med ridning.
Ulykkerne sker oftest udendørs, og for så vidt angår undersøgelserne over
dødsulykker sker disse tillige hyppigst under galop og spring.
I Ugeskrift for Læger 1977, 139/28, side 1690, konkluderes det, at der
ikke er nogen væsentlig forskel i sværhedsgrad på ulykker opstået i ridehal
og udendørs.
Ingen af undersøgelserne har nærmere opgjort under hvilken form for
ridning, ulykkerne sker, hvorvidt hovedlæsionerne sker udendørs eller
indendørs eller, om der blev anvendt sikkerhedsgodkendt hjelm.
Direktoratet vil ikke afvise, at risikoen for hovedskader kan være
afhængig af, hvilken form for ridning der udføres, men direktoratet finder
ikke, at der på baggrund af undersøgelserne kan konkluderes. at det er uden
særlig risiko, at ride indendørs.
Det er direktoratets opfattelse, at der er en sådan risiko for hovedskader
ved ridning uanset rideformen på grund af fald fra hesten, styrt eller
lignende, at arbejdet kun kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis der
anvendes sikkerhedsgodkendt ridehjelm, når den ansatte er til hest.
Direktoratet bemærker til det anførte fra Rideklub B, at der ikke i
arbejdsmiljøreglerne er hjemmel for Arbejdstilsynet til at pålægge ryttere at
anvende ridehjelme ved ridning i fritiden.
Arbejdstilsynets håndhævelse af et eventuelt krav om brug af
sikkerhedsgodkendt ridehjelm for ansatte ryttere vil blive prioriteret af
kredsene på lige fod med andre arbejdsmiljøforhold.
På denne baggrund har direktoratet indstillet, at direktoratets afgørelse
af 9. marts 1992 om brug af ridehjelme fastholdes.
Arbejdsmiljørådets indstilling
Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været
forelagt Arbejdsmiljørådet. DA kan ikke støtte direktoratets indstilling, men
finder, at Arbejdstilsynet i den konkrete sag har overreageret og burde fare
med lempe. Man burde have skelet til nabolandenes lovgivning på området.
Landbrugsrådet og SALA støtter DA. SALA med bemærkning om, at det ikke er
rimeligt, at arbejdsgiverne skal finansiere anskaffelsen af ridehjelme.
LO, LH, AC, FTF, de kommunale og de statslige arbejdsgivere og formanden
støtter direktoratets indstilling.
Arbejdsministeriets afgørelse
Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man, med hjemmel i § 3
og § 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om
arbejdstøj og personlige værnemidler, tiltræder direktoratets afgørelse af 9.
marts 1992, således at de ansatte i Vejle Rideklub skal anvende ridehjelm,
når de er til hest, og at arbejdsgiveren skal afholde udgifterne til
anskaffelse og vedligeholdelse af ridehjelmene.
Ridehjelmene, der skal anvendes, skal være godkendt i henhold til Dansk
Standard og anvendes på korrekt måde med hageremmen spændt.
Arbejdsministeriets begrundelse
Der er i afgørelsen lagt vægt på, at der ved ridning uanset rideformen
antages at være en sådan risiko for hovedskader, at arbejdet kun kan udføres
sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvis der anvendes ridehjelm.
Det er ministeriets opfattelse, at der ikke ved ridning eksisterer særlige
forhold, som indebærer, at dette arbejde må vurderes anderledes end andet
arbejde, hvor der er risiko for hovedskader, og hvor Arbejdstilsynet stiller
krav om anvendelse af beskyttelseshjelm.«
Sagens originale bilag vedlægges.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indeklima i børnehave Retsinformation · 24. september 1997
- Ubekvemme arbejdsstillinger og ergonomiske forhold ved håndtering af bageplader og rensning heraf. Fysiske belastninger ved pladepudser Retsinformation · 24. september 1997
- Måling af blychromat i blodet Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på dispensationsansøgning om fravigelse af 3-timers-regel for brug af åndedrætsværn mrk. AIR-ACE på grund af lungebelastning og risiko for hudskader. Sidestilling med luftfors. åndedrætsværn Retsinformation · 24. september 1997
- Fare ved alene arbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Import af asbestholdige produkter til Danmark samt reparation og vedligeholdelse af asbestholdige emner Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Brug af sikkerhedshjelme ved arbejde, hvor der er risiko for hovedskader, herunder ved skarpe kanter eller nedfaldende genstande i et formværksteds metalafdeling samt træafdelings montageafsnit. Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/15 af 5. januar 2015 om en foranstaltning, der er truffet af Finland i overensstemmelse med artikel 7 i Rådets direktiv 89/686/EØF om forbud mod markedsføring af beskyttelseshjelme af typen »Ribcap« (meddelt under nummer C(2014) 10114) EU-lovgivning · 5. januar 2015
- Stutteri – erhvervsmæssig virksomhed – spørgsmål om én eller flere virksomheder – fast administrativ praksis SKM-databasen · 1. september 2023
- Afgørelse i sag om ridehal i Vesthimmerlands Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. februar 2014
- Afgørelse i sag om opførelse af ridehal i Esbjerg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. november 2012
- Afgørelse i sag om opførelse af ridehal i Vejen Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. september 2012