Spring til indhold

Retsinformation

Klage over påbud om velfærdsforanstaltninger

AFG nr 3555 af 22/08/1991AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage over påbud om velfærdsforanstaltninger

Arbejdsministeriet har i dag skrevet således til virksomheden A:

»I skrivelse af 26. marts 1990 har virksomheden A klaget over

Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 23. februar 1990 vedrørende

påbud om kloakarbejde.

Klagens indhold

Det anføres bl.a. til støtte for klagen, at arbejdet består i tømning af

enkeltliggende private tanke med en specialslamsuger, som behandler slammet i

lukkede systemer. Derfor anser firmaet ikke, at arbejdet er omfattet af

bekendtgørelsen, idet denne alene anses at sigte mod arbejder i forbindelse

med større offentlige kloakanlæg.

Det anføres endvidere, at de ansatte ikke kommer i kontakt med slammet ved

udførelsen af arbejdet, men alene bliver beskidte af jord, særligt i fugtige

perioder.

Yderligere gør virksomheden opmærksom på, at de ansatte ikke samles samme

sted hver morgen og aften.

Sagsforløb

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i Direktoratet for

Arbejdstilsynet. Det fremgår af udtalelsen og klagen i øvrigt at

kreds Storstrøms Amt i tilsynsrapport af 24. januar 1990 påbyder, at der

på samlingsstedet skal være indrettet velfærdsforanstaltninger, jf. kap. 7, §

29-36 i kloakbekendtgørelsen. Endvidere skal udleveres og anvendes særligt

arbejdstøj, jf. bekendtgørelsens 25.

I skrivelse af 8. februar 1990 påklages dette påbud til direktoratet. I

forbindelse med sagsbehandlingen af denne klage udtaler kreds Storstrøms Amt

til direktoratet, at baggrunden for påbudet er, at de ansattes arbejde består

i at tømme trixtanke (septiktanke), der indeholder toiletaffald. Det er et

arbejde, der udføres året rundt i næsten alle kommuner i landsdelen, og der

er ansat i alt 6 personer til arbejdet, fordelt på 3 slamsugere, som er

bygget op på 3 lastvogne.

Læs alt

De ansatte møder hver morgen samme sted, hvor de henter gummistøvler og

handsker. De udfører derefter arbejdet i det tøj, de er mødt i, og afslutter

dagen på samme sted. På dette samlingssted forefindes ingen

velfærdsforanstaltninger. De ansatte har kun mulighed for at hænge deres

jakker og sætte deres gummistøvler i et hjørne af et lagerlokale, hvorfor de

ansatte også kører hjem i det tøj, de er mødt i.

I afgørelse af 23. februar 1990 præciserer direktoratet kredsens påbud,

således at der skal etableres velfærdsforanstaltninger efter

kloakbekendtgørelsens bestemmelser, og at der skal udleveres og anvendes

beskyttelsesudstyr og særligt arbejdstøj efter bekendtgørelsens § 25.

Direktoratet lægger ved afgørelsen vægt på, at de pågældende ansattes opgave

består i at tømme trixtanke, hvorved der er en nærliggende mulighed for at

komme i berøring med kloakslam.

Med hensyn til virksomhedens påstand om, at det nævnte arbejde ikke er

omfattet af bekendtgørelsen anfører direktoratet i udtalelsen til

Arbejdsministeriet, at de reale hensyn til sikkerhed og sundhed for de

ansatte også gør sig gældende ved tømning af trixtanke, hvorved de ansatte

udsættes for at komme i berøring med kloakslam. Direktoratet henviser i

forbindelse hermed til bekendtgørelsens § 1, der ikke indeholder en

udtømmende opremsning af arbejder, for hvilke bekendtgørelsen gælder.

Supplerende har kredsen pr. telefon til direktoratet oplyst, at mindst en

af de ansatte har mavebesvær, bortset fra ferieperioder, men at dette forhold

ikke er undersøgt generelt af kredsen.

På denne baggrund har direktoratet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 473 af

7. oktober 1983 om kloakarbejde § 1, § 25 og §§ 29-39, indstillet, at

direktoratets afgørelse fastholdes, idet direktoratet finder, at arbejdet må

sidestilles med de arbejder, der er nævnt i første del af bekendtgørelsens §

1, og arbejdet har således karakter af erhvervsmæssig tømning af tanke, der

normalt ikke er forbundet med kloak.

Arbejdsmiljørådets indstilling

Klagen har i henhold til arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, været

forelagt Arbejdsmiljørådet, der har udtalt, at Direktoratet for

Arbejdstilsynets afgørelse tiltrædes.

Klagerens supplerende bemærkninger

Efter Arbejdsmiljørådets afgivelse af indstillingen har virksomheden A i

skrivelser af 25. januar 1991 og 5. februar 1991 supplerende anført:

1. At Arbejdstilsynet kun har talt med få ansatte og ikke med

arbejdsledere eller lignende.

2. At virksomheden ikke er bekendt med, at ansatte har klaget over

mavebesvær.

3. At de ansatte kan blive beskidte ved visse funktioner, men at

virksomheden udleverer handsker.

4. At de ansatte har fået almindeligt regntøj til beskyttelse ved

rengøring.

5. At de ansatte næppe ville køre i egne biler, hvis disse, som anført af

Arbejdstilsynet, var beskidte af slam.

Virksomheden foreslår i stedet som løsning, at vognene udstyres med

engangsovertræksdragter og skiftetøj, og at de ansatte fortsat vil have

regntøj samt forskellige handsker ad libitum.

Samtidig bemærker virksomheden, at der på nuværende tidspunkt forefindes

almindelige velfærdsfaciliteter som brusebade, skabe, tørremuligheder,

frokoststue samt vaskemaskine og tørretumbler, som de ansatte må benytte, når

de kommer forbi.

Arbejdsministeriet har sendt virksomhedens supplerende bemærkninger til

udtalelse i Direktoratet for Arbejdstilsynet som samtidig har

indhentet en ny udtalelse fra kreds Storstrøms amt.

Med hensyn til virksomhedens supplerende anførte omstændigheder fremgår

det af kredsens udtalelse:

Ad 1. At kredsen bl.a. var på pladsen den 9. januar 1990 og talte med 4

ansatte, som alle kom hjem med slamsugervogne. På ingen af de tidspunkter,

hvor kredsen var på pladsen, var arbejdsleder eller arbejdsgiver at træffe.

Efter nærmere henvisning tog kredsen kontakt til ledelsen ved xxx på

virksomhedens kontor på anden adresse.

Ad 2. At kredsen ikke har kendskab til klager over mavebesvær.

Ad 3 og 5. At kredsen har set slamsugerne både på pladsen og i arbejde. I

øvrigt henvises der til kredsens udtalelse til direktoratet i forbindelse med

direktoratets sagsbehandling af den konkrete klagesag.

Direktoratet har på den baggrund afgivet udtalelse til ministeriet, hvoraf

det fremgår:

Ad 1. At direktoratet kan henholde sig til det af kredsen anførte.

Ad 2. At kredsens tidligere telefoniske oplysning om, at mindst en ansat

klager over mavebesvær, er i modstrid med kredsens seneste udtalelse.

Imidlertid bemærkes, at direktoratets afgørelse af 23. februar 1990 ikke

ville have været anderledes, hvis oplysningen ikke havde foreligget.

Ad 3 og 5. At direktoratet på baggrund af kredsens beskrivelse har fundet

det godtgjort, at det pågældende slamsugningsarbejde indebærer en nærliggende

mulighed for at komme i berøring med kloakslam, især når dækslet på tanken

skal fjernes, når sugeslangen skal lægges ud, og når slangen igen skal på

plads i slamsugeren.

Ad 4. At udlevering af almindeligt regntøj ikke er tilstrækkeligt til at

efterkomme påbudet herunder kravet om velfærdsforanstaltninger.

Med hensyn til virksomhedens forslag til løsning bemærker direktoratet, at

kredsen til sin tid bør inspicere forholdene for at tage stilling til, om

påbudet er efterkommet i overensstemmelse med ministeriets afgørelse.

På den baggrund indstiller direktoratet, at afgørelsen fastholdes, og at

området henføres til kloakbekendtgørelsen.

Arbejdsministeriets afgørelse

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man med hjemmel i

bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde mv., § 1, § 25 og

§§ 29-39, tiltræder direktoratets afgørelse, således

1) at der på samlingsstedet skal udføres velfærdsforanstaltninger, og

2) at de ansatte tillige skal have udleveret og anvende særligt

arbejdstøj.

Frist for efterkommelse af påbudets pkt. 1) fastsættes til den 15. oktober

1991 og pkt. 2) fastsættes til straks.

Arbejdsministeriets begrundelse

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at det pågældende arbejde indebærer en

nærliggende mulighed for at komme i berøring med kloakslam.

Herudover har Arbejdsministeriet lagt vægt på, at de ansatte begynder og

ender arbejdsdagen på samme plads, hvorved Arbejdsministeriet

herved finder, at der er tale om et samlingssted i bekendtgørelsens

forstand.

Samtidig finder Arbejdsministeriet, at man kan tilslutte sig direktoratets

opfattelse af, at erhvervsmæssigt arbejde med trixtanke og lign. må

sidestilles med det arbejde, der er nævnt i første del af bekendtgørelsens §

1.«

P.M.V.

E.B.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter