Tilstrækkelig ventilation i restaurationslokale så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes ved et passende luftskifte i lokalet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tilstrækkelig
ventilation i restaurationslokale så belastningen af skadelig tobaksrøg
nedbringes ved et passende luftskifte i lokalet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007
behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2006
over påbud om etablering af tilstrækkelig ventilation i restaurationslokalet
så
belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk
muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet
om, at der ved rygning i restaurationslokalet skal etableres en tilstrækkelig
mekanisk ventilation, så belastningen af tobaksrøg nedbringes så meget som
det
er teknisk muligt, herunder ved tilførsel af tilstrækkelig frisk luft af
passende temperatur og fugtighed.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af
8. juni
2006.
BEGRUNDELSE
Efter arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1 skal
arbejdsstedet
indrettes således, at det
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning §
34 fremgår, at hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk
luft
uden generende træk.
Læs alt
Hvis der ikke på
forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre,
ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation,
der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og
fugtighed.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at
Arbejdstilsynet ved besøg har konstateret, at der blev arbejdet i
restaurationens lokale, hvor der var mange gæster, som røg ved de fleste
borde,
og at der var en tæt røg i lokalet, trods lokalet havde udsugning under
loftet.
Lokalet havde ikke mekanisk indblæsning af erstatningsluft, men alene en
ventilationsrist i ydermuren.
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt
på, at der udføres arbejde i restaurationslokalet, samtidig med at kunderne
ryger, og at de ansatte herved udsættes for skadelig tobaksrøg.
Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er
etableret indblæsning af forvarmet erstatningsluft.
Arbejdstilsynet har ved besøg konstateret massiv røg i
lokalet, og
klagenævnet er af den
opfattelse at lokalet af den grund ikke har tilstrækkeligt luftskifte i
forhold
til belastningen.
Det er nævnets vurdering, at de ansatte i
restaurationslokalet er udsat for passiv rygning, som er sundhedsskadelig.
Det
har ingen betydning, i hvilket omfang de ansatte selv ryger. Det har heller
ikke betydning, hvor mange timer de ansatte arbejder.
Klagenævnet finder derfor, at der skal være mekanisk
ventilation i lokalet, og at der efter reglerne skal tilføres tilstrækkelig
tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.
Klagers anbringende om, at der i sommerhalvåret lukkes
døre og vinduer op, vurderes ikke tilstrækkeligt, da ventilationen i så fald
ikke vil virke optimalt en stor del af året.
Med hensyn til efterkommelse af påbudet skal
klagenævnet henlede opmærksomheden på de muligheder, som er angivet i
Arbejdstilsynets vejledning i tilsynsrapporten, herunder
at
påbudet bl.a. vil kunne efterkommes ved indførelsen af rygeforbud.
I den forbindelse henledes opmærksomheden desuden på de
lovgivningsmæssige og politiske overvejelser der for tiden er omkring røgfri
miljøer. Såfremt der af lovgivningens vej vedtages generelt rygeforbud, kan
dette have betydning for virksomhedens overvejelser om opfølgning på
påbuddet.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af
18. marts 2005, § 42 og
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar
2001 om faste arbejdssteders indretning, § 34.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. marts
2008.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den
8. marts 2008.
På klagenævnets
vegne
Kopi til
Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:
” Den 31. marts 2006 om aftenen foretog Arbejdstilsynet
screeningbesøg på virksomheden. Virksomheden blev udtaget til tilpasset
tilsyn,
der blev fore-taget den 2. maj 2006 om formiddagen.
Ved besøget den 31. marts var der mange kunder og en
tæt røg i lokalet. Der blev røget ved de fleste borde og omkring bardisken.
Ved
besøget den 2. maj var lokalet mindre røgfyldt, men der var tydelig lugt af
røg
fra gårsdagen.
Restaurationslokalet er under
100 m2
og indrettet med bardisk og
borde og stole. Der er etableret udsugning under loftet, men der er ikke
etableret indblæsning af frisk erstatningsluft.
De ansattes arbejdsopgaver bestod i at servere øl og
vand for kunderne — dels ved bardisken og dels ved bordene, samt
afrydning af
bordene og tømning af askebægre. Det blev oplyst at der blev omsat ca. 7-10
kasser øl/vand om dagen.
Arbejdstilsynet vurderede
–
at der blev røget
jævnligt og til tider meget i lokalerne
–
at røgen virkede
generende eller irriterende på slimhinderne
–
at den etablerede
udsugning var utilstrækkelig til at give et tilstrækkeligt luftskifte
–
at de ansatte blev
udsat for betydelig grad af passiv rygning, der kan give allergi og på
længere sigt
risiko for kræft.
På den baggrund påbød Arbejdstilsynet virksomheden at
etablere tilstrækkelig ventilation i lokalet så belastningen af skadelig
tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk muligt ved at etablere et
passende luftskifte i lokalet, og at der skal være tilførsel af frisk luft
svarende til den udsugede luftmængde, samt at tilførslen af frisk luft skal
kunne ske uden træk og med mulighed for opvarmning. ”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den
8. juni 2006 følgende afgørelse:
Arbejdstilsynet har i afgørelsen henvist til udkast til
tilsynsrapport af 15. maj 2006 med påbud om nedbringelse af udsættelsen for
passiv rygning,
” Beskrivelse
Ved besøget 31. marts om aftenen, hvor der var mange
kunder, var der en tæt røg i lokalet. Der blev røget ved de fleste borde og
omkring bardisken. Der var etableret udsugning under loftet. Der var ingen
mulighed for indblæsning af frisk erstatningsluft. Lokalet med bardisk, borde
og stole var under 100 m2
Arbejdsopgaverne for den ansatte på besøgstidspunktet
var at serverer øl og vand for kunderne dels ved bardisken og ved bordene i
lokalet, samt indsamling af tomme flasker og tømning af askebægre. Det blev
oplyst at der blev omsat ca. 7- 10 kasser om dagen.
Ved besøget 2. maj 2006 om formiddagen var lokalet
mindre røgfyldt, men der var tydelig lugt af røg fra gårsdagen.
Vurdering
Det vurderes at der bliver røget jævnligt og til tider
meget i lokalet, og røgen virkede generende eller irriterende på
slimhinderne.
Det vurderes derfor at den etablerede udsugning var
utilstrækkelig til at kunne give et tilstrækkeligt luftskifte i lokalet og
ansatte blev udsat for en betydelig grad af passiv rygning der kan give
allergi
og på sigt er der risiko for at den passive rygning kan forårsage kræft.
Påbud
Der skal etableres en tilstrækkelig ventilation i
lokalet så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er
teknisk muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet. Der skal
være
tilførsel af frisk luft svarende til den udsugede luftmængde. Dette skal
kunne
ske uden træk og der skal være mulighed for at luften kan opvarmes.
Påbudet skal efterkommes senest tirsdag den 1. maj
2007.
Hjemmel
–
Beskæftigelsesministeriets
lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som
ændret
med lov nr. 300 af 19. april 2006 § 77 stk. 1
–
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
§
34, § 48 stk. 4 og § 57 stk. 2,
Vejledning
Arbejdsgiveren har flere muligheder for at sikre de
ansatte mod passiv rygning. Dette kan være:
1.
Forbud mod rygning.
2.
Begrænsning af
rygning til bestemte områder hvor personalet ikke betjener kunderne.
3.
Ventilation af
lokalerne.
Afhængig af de konkrete forhold kan der være stor
variation i effektiviteten af de enkelte foranstaltninger.
Et forbud mod rygning eller begrænsning af rygning til
bestemte områder (f. eks. specielle ventilerede rygerum) er en metode til at
leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan bl.a. ske ved
fastsættelse
af en rygepolitik på virksomheden.
Anvendes ikke et forbud eller begrænsning af rygningen,
skal påvirkningen fra røgen fjernes på andre måder.
Ved en opdeling af ryger- og ikke-rygerområder er
effektiviteten meget afhængig af, hvilke metoder der anvendes for at hindre
røgen i at sprede sig fra ryger- til ikke-rygerområder. Metoden er ligeledes
problematisk, hvor personale skal opholde sig i rygerområderne i længere tid,
f. eks. i restauranter.
Arbejdstilsynet anser mekanisk ventilation med
indblæsning af trækfri opvarmet frisk luft og dermed et tilstrækkelig
luftskifte i lokalet, som den eneste realistiske metode til at imødegå gener
og
sundhedsrisiko fra tobaksrøg i Deres virksomhed.
Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
Klage af 4. juli 2006
”Klage over
påbud om nedbringelse af udsættelsen for passiv rygning
Ved afgørelse af 8. juni d.å. har Restaurant Sømærket v/ undertegnede fået
et påbud om nedbringelse af udsættelsen for passiv rygning.
Efter min opfattelse er påbuddet helt uberettiget, idet
rygningen efter min opfattelse og erfaring ikke er generende og irriterende
og
derfor kræver mere udsugning end det nuværende.
Arbejdstilsynet havde valgt at aflægge besøg den 31.
marts, hvor der var stuvende fuldt, dette sker én gang i måneden, når vore
stamgæster får udbetalt pension og kontanthjælp, det er disse
indtægtsgrupper,
der udgør 90 procent af vore kunder.
Der er i rummet installeret udsugning, der renses og
efterses to gange årligt, hele sommerhalvåret er indgangsdøren åben, ligesom
der er mulighed for at åbne vinduer, hvilket gøres efter behov. Derudover
kommer der frisk luft via ventilationsrist i ydermur.
Jeg har to ansatte, der arbejder henholdsvis 15 og 16
timer om ugen, begge er rygere, hvilket må skønnes mere sundhedsskadeligt end
den relativt begrænsede påvirkning af passiv rygning.
Endvidere er regeringens lovforslag om eventuelt
rygeforbud endnu ikke vedtaget, hvorfor en eventuel stillingtagen til
yderligere investering inden dette foreligger, vil være fuldstændigt
meningsløst. I en virksomhed som min, med en årsomsætning på 1,5 mio. er det
ikke muligt at investere op til hundrede tusind uden reel baggrund.
Fastholdes
påbuddet vil alternativet være at afskedige de ansatte eller lukke, dette er
vel ikke det egentlige formål med Arbejdstilsynets besøg.
Ydermere er jeg bekendt med andre sammenlignelige
virksomheder, der ikke har fået stillet de samme krav.
Det er derfor min opfattelse, at Arbejdstilsynets
afgørelse er forkert, hvilket jeg ligeledes er blevet bekræftet i ved samtale
med medarbejderne på Restaurant Sømærket, der begge deler denne opfattelse.
”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
I brev af 18. august 2006 udtaler Arbejdstilsynet
følgende:
” I brev af 4. juli 2006 har virksomheden klaget over
Arbejdstilsynets påbud.
Klager anser påbudet for helt uberettiget og henviser
til at rygningen efter klagers opfattelse og erfaring ikke er generende og
irriterende, og derfor (ikke?) kræver mere udsugning end det nuværende.
Klager gør opmærksom på at Arbejdstilsynet valgte at
aflægge besøg den 31. marts, hvor der var stuvende fuldt. Det er der én gang
om
måneden, når virksomhedens stamgæster – 90% af kunderne – har fået
udbetalt
pension og kontanthjælp.
Klager oplyser at udsugningen renses og efterses to
gange årligt. Hele sommerhalvåret er indgangsdøren åben, ligesom der efter
behov gøres brug af muligheden for at åbne vinduer. Endelig kan der komme
frisk
luft ind via en ventilationsrist i ydermuren.
Klager oplyser at der er to ansatte med en arbejdstid
på henholdsvis 15 og 16 timer om ugen. De er begge rygere, hvilket må skønnes
mere sundhedsskadeligt end den relativt begrænsede påvirkning fra passiv
rygning.
Klager henviser til de økonomiske konsekvenser af
påbudet, som forekommer meningsløse på et tidspunkt hvor der ikke er nogen
afklaring af om regeringens forslag om et eventuelt rygeforbud bliver
vedtaget.
Hvis påbudet fastholdes, kan alternativet være at afskedige de ansatte eller
lukke virksomheden.
Endelig anfører klager at hun er bekendt med at andre
sammenlignelige virksomheder ikke har fået stillet samme krav.
Arbejdstilsynets vurdering
Regler og praksis:
Af
lov om arbejdsmiljø
(lovbekendtgørelse nr.
268 af 18. marts 2005) § 42, stk. 1 fremgår, at arbejdsstedet skal indrettes
således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Af
bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
(nr. 96 af 13. februar 2001) § 34 fremgår, at hvert arbejdsrum skal have
tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk.
Stk. 2. Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig
luftfornyelse
gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en
mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af
passende temperatur og fugtighed.
At-vejledning A. 1.2 om indeklima
nævner i
indledningen passiv rygning som en hyppig årsag til dårligt indeklima.
Punkt 2.2.3. omhandler passiv rygning.
Det anføres bl.a. at passiv rygning, det vil sige
udsættelse for andres tobaksrøg, er et indeklimaproblem. Passiv rygning kan
være et stort problem i storrumskontorer, i kantiner, på gange og andre
steder,
hvor flere ansatte færdes. Kortvarige ophold i lokaler, hvor der ryges i
begrænset omfang i forhold til rummets størrelse, fx en enkelt ryger i et
stort
velventileret lokale, giver normalt ikke problemer. For at sikre en rimelig
luftkvalitet i lokaler, hvor der ryges mere permanent, er det nødvendigt med
et
væsentligt større luftskifte end normalt. Selv en sådan øgning af
ventilationen
beskytter ikke altid. Andre muligheder er at indføre rygeforbud eller at
adskille rygere og ikke-rygere.
Punkt 3.1 omhandler ventilation.
Det anføres bl.a. at luften i arbejdsrum fx kan
forurenes med afgasning og støv fra byggematerialer, inventar og
arbejdsprocesser, lugt, kuldioxid og sved fra mennesker, tobaksrøg samt fugt
og
varme. For at opnå et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at den
forurenede luft udskiftes med frisk luft. Der skal derfor være et luftskifte,
som sikrer en tilfredsstillende luftkvalitet. Luftskiftet er det antal gange,
som lokalets luft udskiftes pr. time. Luftskiftet kan ske ved naturlig eller
mekanisk ventilation.
Hvor stort, luftskiftet skal være, afhænger af
forureningskildens art og mængde. Et tilstrækkeligt luftskifte fastsættes ud
fra de forureninger, lokalet modtager.
Punkt 3.1.1 omhandler naturlig ventilation.
Det anføres bl.a. at naturlig ventilation er
ventilation, hvor luften tilføres og fjernes gennem vinduer, døre,
udluftningsventiler, revner og sprækker.
I almindelige arbejdslokaler, hvor der ikke er særligt
forurenende arbejdsprocesser, som fx kontorer med få personer og lagerlokaler
kan det være tilstrækkeligt med naturlig ventilation.
Punkt 3.1.2 omhandler mekanisk ventilation.
Det anføres bl.a. at når der ikke kan opnås
tilstrækkelig luftfornyelse ved naturlig ventilation, skal der indrettes
mekanisk
ventilation, der tilfører tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og
fugtighed.
Det vil ofte være nødvendigt i arbejdsrum, hvor der er flere mennesker, hvor
der ryges, hvor der er kontormaskiner, der afgiver varme og forurening, eller
hvor der er afgasning fra inventar og bygningsdele. Mekanisk ventilation skal
sikre, at arbejdsrummet tilføres tilstrækkelig frisk luft af passende
temperatur og fugtighed — uden generende træk. Det kan ske på en af
følgende
måder:
Ved mekanisk udsugning af luft kombineret med mekanisk
tilførsel af frisk luft.
Ved mekanisk udsugning af luft kombineret med naturlig
tilførsel af frisk luft gennem sprækker ved døre og vinduer
Ved mekanisk indblæsning af frisk luft, hvorved
overskydende luft fortrænges gennem sprækker ved døre og vinduer.
Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med
afbalancerede luftmængder. Det vil sige, at der skal tilføres frisk luft i en
mængde, der svarer til den udsugede luft. Man kan dog holde overtryk i
arbejdsrum,
der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne. Det vil sige, at der indblæses
mere
luft i rummet, end der suges ud.
Oplevelsen af træk skyldes en lokal afkøling af
kroppen. Afkølingen kan skyldes luftstrømme. Nakke og ankler er normalt mest
følsomme. Træk fremkaldt af ventilation skyldes en kombination af kold luft
og
luftens hastighed. Hvis ventilationsluften indblæses ved lav temperatur
og/eller høj hastighed er det vigtigt, at indblæsningsluften ikke rammer
eller
påvirker de ansatte.
I
At-intern instruks nr.
5/2006
om passiv rygning
er der redegjort for problemstillingen
og Arbejdstilsynets tilsynspraksis.
I bilaget til instruksen er der redegjort for den
sundhedsmæssige risiko og forskellige muligheder for at træffe
foranstaltninger
mod udsættelse for passiv rygning.
Arbejdstilsynet har ikke kendskab til at der skulle
foreligge administrative afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet eller
tidligere
Arbejdsministeriet.
Arbejdstilsynets bemærkninger til klagers
anbringender:
Som et led i screening og tilsyn med virksomhederne i
hotel- og restaurationsbranchen har Arbejdstilsynet gennemført et antal besøg
i
eftermiddags- og aftentimerne hvor der typisk er mere aktivitet i branchen
end
tidligere på dagen. Det er tilfældigt at det er den sidste dag i måneden.
Arbejdstilsynets konstateringer ved besøgene
dokumenterer at ventilationen er utilstrækkelig og ikke lever op til regler
og
praksis.
Efter Arbejdstilsynets vurdering er det uden betydning
at de ansatte kun har en arbejdstid på 15-16 timer ugentligt. Om de ansatte
vil
ryge kan de selv bestemme, men den massive udsættelse for passiv røg har de
ikke indflydelse på og den medfører under alle omstændigheder en væsentlig
forøgelse af deres påvirkning af tobaksrøg.
Reglerne, praksis og tilsynspraksis er fastlagt med
kendskab til at der er politiske overvejelser om at udvide området for
rygeforbud. Det påvirker imidlertid ikke Arbejdstilsynets pligt til at
reagere
når det konstateres at ansatte udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning
der
ligger ud over hvad der efter gældende regler og praksis kan accepteres.
Arbejdstilsynets reaktioner afhænger af hvad der
konkret kan konstateres og dokumenteres. Andre virksomheder kan være besøgt
på
tidspunkter hvor det ikke har været muligt at konstatere tilstrækkeligt til
at
træffe afgørelse. I sådanne tilfælde vil der ofte blive givet en vejledning
når
der er tale om et kendt problem i branchen.
Arbejdstilsynets samlede vurdering og indstilling:
Arbejdstilsynet indstiller at påbudet fastholdes.
Arbejdstilsynet finder at der i denne sag er
tilstrækkelig dokumentation for at der ryges jævnligt i lokalet og at røgen
virker generende eller irriterende på slimhinderne. Konstateringen er sket
dels
ved et aftenbesøg hvor der er fyldt og ryges meget i lokalet, men også en
formiddag hvor der også ryges og er tydelig spor af røgen fra dagen før.
Det er samtidig konstateret at den etablerede udsugning
og de eksisterende muligheder for tilførsel af frisk luft ikke sikrer, at der
på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse. Betingelserne for
at
stille krav om en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af
frisk luft af passende temperatur er derfor opfyldt.
Hjemmelsangivelse skal suppleres med arbejdsmiljølovens
§ 42, stk. 1. Henvisningen til bekendtgørelsen om faste arbejdssteders
indretning
§ 48, stk. 4 og 57, stk. 2 skal udgå, idet hverken spiseplads eller
hvileplads
indgår i påbudet. ”
5. Nyt efter
klagen
Intet
6. Regler
Bekendtgørelse
nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt
er
fuldt forsvarligt.
Stk. 2
Anerkendte normer
og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal følges.
Bekendtgørelse
nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
Kapitel 8
Ventilation
§ 34.
Hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden
generende
træk.
Stk. 2.
Hvis der ikke på
forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre,
ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation,
der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og
fugtighed.
7. AT-anvisninger,
AT-meddelelser m.v.
At - intern
instruks nr. 5/2006
Oprettet: 4. maj 2006
Senest revideret:
1. Emne og
baggrund
Denne instruks beskriver hvilke foranstaltninger,
Arbejdstilsynet kan kræve iværksat for at forhindre ansatte i at blive udsat
for påvirkninger fra passiv rygning.
Det beskrives under hvilke betingelser Arbejdstilsynet
skal kræve foranstaltninger.
De brancher hvor der erfaringsmæssigt har været
problemer med passiv rygning er hotel og restauration samt institutioner for
psykisk syge. Problemerne kan dog optræde på næsten alle arbejdspladser.
Arbejdsmiljølovgivningen indeholder bestemmelser, der
sikrer, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig og generende påvirkning
ved udsættelse for passiv røg, men indeholder ikke regler, der forbyder
rygning
på arbejdspladserne.
I et bilag indeholder instruksen desuden en uddybning
af de sundhedsmæssige forhold ved passiv rygning og mulige foranstaltninger
på
faste arbejdssteder.
2. Instruks
2.1 Hvornår skal
der reageres?
De tilsynsførende skal reagere med påbud eller rapport
om væsentligt problem, hvis der bliver røget jævnligt i lokalet, så røgen
virker generende eller irriterende på slimhinderne.
Der kan gives rådgivningspåbud efter bestemmelserne i
problempåbudsbekendtgørelsens § 9, hvis betingelserne i
problempåbudsbekendtgørelsen
er opfyldt. (6)
Det er uden betydning, om udsættelsen for passiv
rygning sker som følge af andre ansattes rygning, eller om det sker som følge
af patienters, klienters eller kunders rygning.
Hvis der alene er tale om, at den ansatte i forbindelse
med arbejdet passerer forbi områder, hvor der ryges, vil der normalt ikke
være
tale om, at den ansatte udsættes for en sundhedsmæssig risiko.
Det samme vil være tilfældet, hvor plejepersonale, i
forbindelse med deres arbejde, af og til hjælper en plejekrævende patient
tilrette i særlige rygerum.
2.2 Sikring mod
udsættelse
Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Arbejdsgiveren har flere muligheder for at sikre dette.
Forbud mod rygning
Begrænsning af rygning til
bestemte områder - fastsættelse af rygepolitik
Opdeling i ryger- og ikke
rygerområder
Ventilation af lokalerne
Arbejdstilsynet kan vejlede om
alle mulighederne, men har kun mulighed for at stille krav om ventilation.
Afhængig af de konkrete forhold kan der være stor
variation i effektiviteten af de enkelte foranstaltninger.
Et forbud mod rygning eller begrænsning af rygning til
bestemte områder (fx specielle ventilerede rygerum) er en metode til at leve
op
til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan bl.a. ske ved fastsættelse af en
rygepolitik på virksomheden.
Anvendes ikke et forbud eller begrænsning af rygningen,
skal påvirkningen fra røgen fjernes på andre måder.
Ved en opdeling af ryger- og ikke-rygerområder er
effektiviteten meget afhængig af, hvilke metoder der anvendes for at hindre
røgen
i at sprede sig fra ryger- til ikke-rygerområder. Metoden er ligeledes
problematisk, hvor personale skal opholde sig i rygerområderne i længere tid,
fx i restauranter.
Hvis ventilation vælges som en metode til at imødegå
gener og sundhedsrisiko, og der er meget røg i et lokale, er naturlig
ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel
indrettes
mekanisk ventilation.
Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om
mekanisk ventilation på faste arbejdssteder med ansatte. Der vil ikke være
tale
om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på
ventilationsanlægget.
Faste arbejdssteder
Arbejder de ansatte på et fast arbejdssted, skal
arbejdsgiveren sikre, at hvert arbejdsrum har tilstrækkelig tilførsel af
frisk
luft uden generende træk. (1)
Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at der træffes
passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra
tobaksrøg ved spisepladser og hvilepladser. (1)
Foranstaltningerne i spiserum kan fx være etablering af
særlige spisepladser for rygere, eller at lade spisepladsen benytte på skift
af
rygere efterfulgt af ikke-rygere.
Skiftende arbejdssteder
Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et
skiftende arbejdssted. Hvis en hjemmehjælper kommer i et hjem, hvor der
ryges,
må arbejdsgiveren fx kommunen sørge for, at der træffes foranstaltninger, så
den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen
for den passive røg ved fx at fastsætte retningslinier for udluftning af
hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg. (5)
Arbejdspladsvurdering
Virksomhederne skal vurdere generne ved passiv rygning
ligesom andre indeklimapåvirkninger med henblik på en stillingtagen til, om
der
er tale om et væsentligt arbejdsmiljøproblem, som skal medtages i
arbejdspladsvurderingen. (2, 3)
Anden lovgivning
Efter lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler,
transportmidler og lignende [1], [2], [3] er det generelt ikke tilladt
at
ryge på statslige arbejdspladser, og øvrige offentlige arbejdspladser skal
have
fastsat bestemmelser om røgfri miljøer på deres arbejdspladser. Restauranter,
cafeer o.s.v. skal skilte med deres rygepolitik.
Opmærksomheden henledes på, at regeringen har fremsat
yderligere forslag til begrænsning af rygning. Arbejdstilsynet kan orientere
om
dette.
2.3 Hjemmel
På faste arbejdssteder anvendes § 34, § 48 stk. 4 og §
57 stk. 2, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste
arbejdssteders
indretning.
Desuden kan anvendes Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.
554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til
løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer § 9.
På skiftende arbejdssteder anvendes § 5 eller § 8 i
bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.
3. Ikrafttræden
Straks
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal anerkende erstatningsansvar i forbindelse med arbejdeulykke Domsdatabasen · 1. marts 2024
- Sag om, hvorvidt arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for den arbejdsskade, som sagsøger var udsat for Domsdatabasen · 22. november 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den skade, sagsøger pådrog sig ved et fald fra en stige under sit arbejde for sagsøgte A/S, og i givet fald om sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte Domsdatabasen · 8. marts 2022
- Sag om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig i anledning af sagsøgers ulykke, og opgørelse af et eventuelt krav Domsdatabasen · 22. januar 2021
- Sag om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte samt udgifter i anledning af arbejdsulykke Domsdatabasen · 24. oktober 2023
- Den udskilte del af sagen angår, om sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den sygdomssmitte med Covid-19, som de tre sagsøgere pådrog sig i sommeren 2020, mens de arbejdede på sagsøgtes slagteri i Ringsted Domsdatabasen · 10. januar 2025
Lignende dokumenter
- På et værtshus under 40m Retsinformation · 17. august 2010
- Fastholdelse af afgørelse om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk Retsinformation · 14. marts 2017
- Udsugning ved dampstrygning Retsinformation · 30. september 2009
- Hjemvisning af påbud om forurening fra udstødningsgasser Retsinformation · 27. oktober 2012
- Ventilation i autolakeringsværksted, hvor der spartles med et styrenholdigt produkt Retsinformation · 2. februar 2010
- Hjemvisning af påbud om at etablere effektiv mekanisk udsugning Retsinformation · 12. januar 2016