Spring til indhold

Retsinformation

Tilstrækkelig ventilation i restaurationslokale så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes ved et passende luftskifte i lokalet

KEN nr 9417 af 20/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilstrækkelig

ventilation i restaurationslokale så belastningen af skadelig tobaksrøg

nedbringes ved et passende luftskifte i lokalet

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007

behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2006

over påbud om etablering af tilstrækkelig ventilation i restaurationslokalet

så

belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk

muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet

om, at der ved rygning i restaurationslokalet skal etableres en tilstrækkelig

mekanisk ventilation, så belastningen af tobaksrøg nedbringes så meget som

det

er teknisk muligt, herunder ved tilførsel af tilstrækkelig frisk luft af

passende temperatur og fugtighed.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af

8. juni

2006.

BEGRUNDELSE

Efter arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1 skal

arbejdsstedet

indrettes således, at det

er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning §

34 fremgår, at hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk

luft

uden generende træk.

Læs alt

Hvis der ikke på

forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre,

ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation,

der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og

fugtighed.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

Arbejdstilsynet ved besøg har konstateret, at der blev arbejdet i

restaurationens lokale, hvor der var mange gæster, som røg ved de fleste

borde,

og at der var en tæt røg i lokalet, trods lokalet havde udsugning under

loftet.

Lokalet havde ikke mekanisk indblæsning af erstatningsluft, men alene en

ventilationsrist i ydermuren.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt

på, at der udføres arbejde i restaurationslokalet, samtidig med at kunderne

ryger, og at de ansatte herved udsættes for skadelig tobaksrøg.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er

etableret indblæsning af forvarmet erstatningsluft.

Arbejdstilsynet har ved besøg konstateret massiv røg i

lokalet, og

klagenævnet er af den

opfattelse at lokalet af den grund ikke har tilstrækkeligt luftskifte i

forhold

til belastningen.

Det er nævnets vurdering, at de ansatte i

restaurationslokalet er udsat for passiv rygning, som er sundhedsskadelig.

Det

har ingen betydning, i hvilket omfang de ansatte selv ryger. Det har heller

ikke betydning, hvor mange timer de ansatte arbejder.

Klagenævnet finder derfor, at der skal være mekanisk

ventilation i lokalet, og at der efter reglerne skal tilføres tilstrækkelig

tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

Klagers anbringende om, at der i sommerhalvåret lukkes

døre og vinduer op, vurderes ikke tilstrækkeligt, da ventilationen i så fald

ikke vil virke optimalt en stor del af året.

Med hensyn til efterkommelse af påbudet skal

klagenævnet henlede opmærksomheden på de muligheder, som er angivet i

Arbejdstilsynets vejledning i tilsynsrapporten, herunder

at

påbudet bl.a. vil kunne efterkommes ved indførelsen af rygeforbud.

I den forbindelse henledes opmærksomheden desuden på de

lovgivningsmæssige og politiske overvejelser der for tiden er omkring røgfri

miljøer. Såfremt der af lovgivningens vej vedtages generelt rygeforbud, kan

dette have betydning for virksomhedens overvejelser om opfølgning på

påbuddet.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af

18. marts 2005, § 42 og

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar

2001 om faste arbejdssteders indretning, § 34.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. marts

2008.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den

8. marts 2008.

På klagenævnets

vegne

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

” Den 31. marts 2006 om aftenen foretog Arbejdstilsynet

screeningbesøg på virksomheden. Virksomheden blev udtaget til tilpasset

tilsyn,

der blev fore-taget den 2. maj 2006 om formiddagen.

Ved besøget den 31. marts var der mange kunder og en

tæt røg i lokalet. Der blev røget ved de fleste borde og omkring bardisken.

Ved

besøget den 2. maj var lokalet mindre røgfyldt, men der var tydelig lugt af

røg

fra gårsdagen.

Restaurationslokalet er under

100 m2

og indrettet med bardisk og

borde og stole. Der er etableret udsugning under loftet, men der er ikke

etableret indblæsning af frisk erstatningsluft.

De ansattes arbejdsopgaver bestod i at servere øl og

vand for kunderne — dels ved bardisken og dels ved bordene, samt

afrydning af

bordene og tømning af askebægre. Det blev oplyst at der blev omsat ca. 7-10

kasser øl/vand om dagen.

Arbejdstilsynet vurderede

–

at der blev røget

jævnligt og til tider meget i lokalerne

–

at røgen virkede

generende eller irriterende på slimhinderne

–

at den etablerede

udsugning var utilstrækkelig til at give et tilstrækkeligt luftskifte

–

at de ansatte blev

udsat for betydelig grad af passiv rygning, der kan give allergi og på

længere sigt

risiko for kræft.

På den baggrund påbød Arbejdstilsynet virksomheden at

etablere tilstrækkelig ventilation i lokalet så belastningen af skadelig

tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk muligt ved at etablere et

passende luftskifte i lokalet, og at der skal være tilførsel af frisk luft

svarende til den udsugede luftmængde, samt at tilførslen af frisk luft skal

kunne ske uden træk og med mulighed for opvarmning. ”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den

8. juni 2006 følgende afgørelse:

Arbejdstilsynet har i afgørelsen henvist til udkast til

tilsynsrapport af 15. maj 2006 med påbud om nedbringelse af udsættelsen for

passiv rygning,

” Beskrivelse

Ved besøget 31. marts om aftenen, hvor der var mange

kunder, var der en tæt røg i lokalet. Der blev røget ved de fleste borde og

omkring bardisken. Der var etableret udsugning under loftet. Der var ingen

mulighed for indblæsning af frisk erstatningsluft. Lokalet med bardisk, borde

og stole var under 100 m2

Arbejdsopgaverne for den ansatte på besøgstidspunktet

var at serverer øl og vand for kunderne dels ved bardisken og ved bordene i

lokalet, samt indsamling af tomme flasker og tømning af askebægre. Det blev

oplyst at der blev omsat ca. 7- 10 kasser om dagen.

Ved besøget 2. maj 2006 om formiddagen var lokalet

mindre røgfyldt, men der var tydelig lugt af røg fra gårsdagen.

Vurdering

Det vurderes at der bliver røget jævnligt og til tider

meget i lokalet, og røgen virkede generende eller irriterende på

slimhinderne.

Det vurderes derfor at den etablerede udsugning var

utilstrækkelig til at kunne give et tilstrækkeligt luftskifte i lokalet og

ansatte blev udsat for en betydelig grad af passiv rygning der kan give

allergi

og på sigt er der risiko for at den passive rygning kan forårsage kræft.

Påbud

Der skal etableres en tilstrækkelig ventilation i

lokalet så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er

teknisk muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet. Der skal

være

tilførsel af frisk luft svarende til den udsugede luftmængde. Dette skal

kunne

ske uden træk og der skal være mulighed for at luften kan opvarmes.

Påbudet skal efterkommes senest tirsdag den 1. maj

2007.

Hjemmel

–

Beskæftigelsesministeriets

lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som

ændret

med lov nr. 300 af 19. april 2006 § 77 stk. 1

–

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

§

34, § 48 stk. 4 og § 57 stk. 2,

Vejledning

Arbejdsgiveren har flere muligheder for at sikre de

ansatte mod passiv rygning. Dette kan være:

1.

Forbud mod rygning.

2.

Begrænsning af

rygning til bestemte områder hvor personalet ikke betjener kunderne.

3.

Ventilation af

lokalerne.

Afhængig af de konkrete forhold kan der være stor

variation i effektiviteten af de enkelte foranstaltninger.

Et forbud mod rygning eller begrænsning af rygning til

bestemte områder (f. eks. specielle ventilerede rygerum) er en metode til at

leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan bl.a. ske ved

fastsættelse

af en rygepolitik på virksomheden.

Anvendes ikke et forbud eller begrænsning af rygningen,

skal påvirkningen fra røgen fjernes på andre måder.

Ved en opdeling af ryger- og ikke-rygerområder er

effektiviteten meget afhængig af, hvilke metoder der anvendes for at hindre

røgen i at sprede sig fra ryger- til ikke-rygerområder. Metoden er ligeledes

problematisk, hvor personale skal opholde sig i rygerområderne i længere tid,

f. eks. i restauranter.

Arbejdstilsynet anser mekanisk ventilation med

indblæsning af trækfri opvarmet frisk luft og dermed et tilstrækkelig

luftskifte i lokalet, som den eneste realistiske metode til at imødegå gener

og

sundhedsrisiko fra tobaksrøg i Deres virksomhed.

Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Klage af 4. juli 2006

”Klage over

påbud om nedbringelse af udsættelsen for passiv rygning

Ved afgørelse af 8. juni d.å. har Restaurant Sømærket v/ undertegnede fået

et påbud om nedbringelse af udsættelsen for passiv rygning.

Efter min opfattelse er påbuddet helt uberettiget, idet

rygningen efter min opfattelse og erfaring ikke er generende og irriterende

og

derfor kræver mere udsugning end det nuværende.

Arbejdstilsynet havde valgt at aflægge besøg den 31.

marts, hvor der var stuvende fuldt, dette sker én gang i måneden, når vore

stamgæster får udbetalt pension og kontanthjælp, det er disse

indtægtsgrupper,

der udgør 90 procent af vore kunder.

Der er i rummet installeret udsugning, der renses og

efterses to gange årligt, hele sommerhalvåret er indgangsdøren åben, ligesom

der er mulighed for at åbne vinduer, hvilket gøres efter behov. Derudover

kommer der frisk luft via ventilationsrist i ydermur.

Jeg har to ansatte, der arbejder henholdsvis 15 og 16

timer om ugen, begge er rygere, hvilket må skønnes mere sundhedsskadeligt end

den relativt begrænsede påvirkning af passiv rygning.

Endvidere er regeringens lovforslag om eventuelt

rygeforbud endnu ikke vedtaget, hvorfor en eventuel stillingtagen til

yderligere investering inden dette foreligger, vil være fuldstændigt

meningsløst. I en virksomhed som min, med en årsomsætning på 1,5 mio. er det

ikke muligt at investere op til hundrede tusind uden reel baggrund.

Fastholdes

påbuddet vil alternativet være at afskedige de ansatte eller lukke, dette er

vel ikke det egentlige formål med Arbejdstilsynets besøg.

Ydermere er jeg bekendt med andre sammenlignelige

virksomheder, der ikke har fået stillet de samme krav.

Det er derfor min opfattelse, at Arbejdstilsynets

afgørelse er forkert, hvilket jeg ligeledes er blevet bekræftet i ved samtale

med medarbejderne på Restaurant Sømærket, der begge deler denne opfattelse.

”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

I brev af 18. august 2006 udtaler Arbejdstilsynet

følgende:

” I brev af 4. juli 2006 har virksomheden klaget over

Arbejdstilsynets påbud.

Klager anser påbudet for helt uberettiget og henviser

til at rygningen efter klagers opfattelse og erfaring ikke er generende og

irriterende, og derfor (ikke?) kræver mere udsugning end det nuværende.

Klager gør opmærksom på at Arbejdstilsynet valgte at

aflægge besøg den 31. marts, hvor der var stuvende fuldt. Det er der én gang

om

måneden, når virksomhedens stamgæster – 90% af kunderne – har fået

udbetalt

pension og kontanthjælp.

Klager oplyser at udsugningen renses og efterses to

gange årligt. Hele sommerhalvåret er indgangsdøren åben, ligesom der efter

behov gøres brug af muligheden for at åbne vinduer. Endelig kan der komme

frisk

luft ind via en ventilationsrist i ydermuren.

Klager oplyser at der er to ansatte med en arbejdstid

på henholdsvis 15 og 16 timer om ugen. De er begge rygere, hvilket må skønnes

mere sundhedsskadeligt end den relativt begrænsede påvirkning fra passiv

rygning.

Klager henviser til de økonomiske konsekvenser af

påbudet, som forekommer meningsløse på et tidspunkt hvor der ikke er nogen

afklaring af om regeringens forslag om et eventuelt rygeforbud bliver

vedtaget.

Hvis påbudet fastholdes, kan alternativet være at afskedige de ansatte eller

lukke virksomheden.

Endelig anfører klager at hun er bekendt med at andre

sammenlignelige virksomheder ikke har fået stillet samme krav.

Arbejdstilsynets vurdering

Regler og praksis:

Af

lov om arbejdsmiljø

(lovbekendtgørelse nr.

268 af 18. marts 2005) § 42, stk. 1 fremgår, at arbejdsstedet skal indrettes

således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Af

bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning

(nr. 96 af 13. februar 2001) § 34 fremgår, at hvert arbejdsrum skal have

tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk.

Stk. 2. Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig

luftfornyelse

gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en

mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af

passende temperatur og fugtighed.

At-vejledning A. 1.2 om indeklima

nævner i

indledningen passiv rygning som en hyppig årsag til dårligt indeklima.

Punkt 2.2.3. omhandler passiv rygning.

Det anføres bl.a. at passiv rygning, det vil sige

udsættelse for andres tobaksrøg, er et indeklimaproblem. Passiv rygning kan

være et stort problem i storrumskontorer, i kantiner, på gange og andre

steder,

hvor flere ansatte færdes. Kortvarige ophold i lokaler, hvor der ryges i

begrænset omfang i forhold til rummets størrelse, fx en enkelt ryger i et

stort

velventileret lokale, giver normalt ikke problemer. For at sikre en rimelig

luftkvalitet i lokaler, hvor der ryges mere permanent, er det nødvendigt med

et

væsentligt større luftskifte end normalt. Selv en sådan øgning af

ventilationen

beskytter ikke altid. Andre muligheder er at indføre rygeforbud eller at

adskille rygere og ikke-rygere.

Punkt 3.1 omhandler ventilation.

Det anføres bl.a. at luften i arbejdsrum fx kan

forurenes med afgasning og støv fra byggematerialer, inventar og

arbejdsprocesser, lugt, kuldioxid og sved fra mennesker, tobaksrøg samt fugt

og

varme. For at opnå et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at den

forurenede luft udskiftes med frisk luft. Der skal derfor være et luftskifte,

som sikrer en tilfredsstillende luftkvalitet. Luftskiftet er det antal gange,

som lokalets luft udskiftes pr. time. Luftskiftet kan ske ved naturlig eller

mekanisk ventilation.

Hvor stort, luftskiftet skal være, afhænger af

forureningskildens art og mængde. Et tilstrækkeligt luftskifte fastsættes ud

fra de forureninger, lokalet modtager.

Punkt 3.1.1 omhandler naturlig ventilation.

Det anføres bl.a. at naturlig ventilation er

ventilation, hvor luften tilføres og fjernes gennem vinduer, døre,

udluftningsventiler, revner og sprækker.

I almindelige arbejdslokaler, hvor der ikke er særligt

forurenende arbejdsprocesser, som fx kontorer med få personer og lagerlokaler

kan det være tilstrækkeligt med naturlig ventilation.

Punkt 3.1.2 omhandler mekanisk ventilation.

Det anføres bl.a. at når der ikke kan opnås

tilstrækkelig luftfornyelse ved naturlig ventilation, skal der indrettes

mekanisk

ventilation, der tilfører tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og

fugtighed.

Det vil ofte være nødvendigt i arbejdsrum, hvor der er flere mennesker, hvor

der ryges, hvor der er kontormaskiner, der afgiver varme og forurening, eller

hvor der er afgasning fra inventar og bygningsdele. Mekanisk ventilation skal

sikre, at arbejdsrummet tilføres tilstrækkelig frisk luft af passende

temperatur og fugtighed — uden generende træk. Det kan ske på en af

følgende

måder:

Ved mekanisk udsugning af luft kombineret med mekanisk

tilførsel af frisk luft.

Ved mekanisk udsugning af luft kombineret med naturlig

tilførsel af frisk luft gennem sprækker ved døre og vinduer

Ved mekanisk indblæsning af frisk luft, hvorved

overskydende luft fortrænges gennem sprækker ved døre og vinduer.

Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med

afbalancerede luftmængder. Det vil sige, at der skal tilføres frisk luft i en

mængde, der svarer til den udsugede luft. Man kan dog holde overtryk i

arbejdsrum,

der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne. Det vil sige, at der indblæses

mere

luft i rummet, end der suges ud.

Oplevelsen af træk skyldes en lokal afkøling af

kroppen. Afkølingen kan skyldes luftstrømme. Nakke og ankler er normalt mest

følsomme. Træk fremkaldt af ventilation skyldes en kombination af kold luft

og

luftens hastighed. Hvis ventilationsluften indblæses ved lav temperatur

og/eller høj hastighed er det vigtigt, at indblæsningsluften ikke rammer

eller

påvirker de ansatte.

I

At-intern instruks nr.

5/2006

om passiv rygning

er der redegjort for problemstillingen

og Arbejdstilsynets tilsynspraksis.

I bilaget til instruksen er der redegjort for den

sundhedsmæssige risiko og forskellige muligheder for at træffe

foranstaltninger

mod udsættelse for passiv rygning.

Arbejdstilsynet har ikke kendskab til at der skulle

foreligge administrative afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet eller

tidligere

Arbejdsministeriet.

Arbejdstilsynets bemærkninger til klagers

anbringender:

Som et led i screening og tilsyn med virksomhederne i

hotel- og restaurationsbranchen har Arbejdstilsynet gennemført et antal besøg

i

eftermiddags- og aftentimerne hvor der typisk er mere aktivitet i branchen

end

tidligere på dagen. Det er tilfældigt at det er den sidste dag i måneden.

Arbejdstilsynets konstateringer ved besøgene

dokumenterer at ventilationen er utilstrækkelig og ikke lever op til regler

og

praksis.

Efter Arbejdstilsynets vurdering er det uden betydning

at de ansatte kun har en arbejdstid på 15-16 timer ugentligt. Om de ansatte

vil

ryge kan de selv bestemme, men den massive udsættelse for passiv røg har de

ikke indflydelse på og den medfører under alle omstændigheder en væsentlig

forøgelse af deres påvirkning af tobaksrøg.

Reglerne, praksis og tilsynspraksis er fastlagt med

kendskab til at der er politiske overvejelser om at udvide området for

rygeforbud. Det påvirker imidlertid ikke Arbejdstilsynets pligt til at

reagere

når det konstateres at ansatte udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning

der

ligger ud over hvad der efter gældende regler og praksis kan accepteres.

Arbejdstilsynets reaktioner afhænger af hvad der

konkret kan konstateres og dokumenteres. Andre virksomheder kan være besøgt

på

tidspunkter hvor det ikke har været muligt at konstatere tilstrækkeligt til

at

træffe afgørelse. I sådanne tilfælde vil der ofte blive givet en vejledning

når

der er tale om et kendt problem i branchen.

Arbejdstilsynets samlede vurdering og indstilling:

Arbejdstilsynet indstiller at påbudet fastholdes.

Arbejdstilsynet finder at der i denne sag er

tilstrækkelig dokumentation for at der ryges jævnligt i lokalet og at røgen

virker generende eller irriterende på slimhinderne. Konstateringen er sket

dels

ved et aftenbesøg hvor der er fyldt og ryges meget i lokalet, men også en

formiddag hvor der også ryges og er tydelig spor af røgen fra dagen før.

Det er samtidig konstateret at den etablerede udsugning

og de eksisterende muligheder for tilførsel af frisk luft ikke sikrer, at der

på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse. Betingelserne for

at

stille krav om en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af

frisk luft af passende temperatur er derfor opfyldt.

Hjemmelsangivelse skal suppleres med arbejdsmiljølovens

§ 42, stk. 1. Henvisningen til bekendtgørelsen om faste arbejdssteders

indretning

§ 48, stk. 4 og 57, stk. 2 skal udgå, idet hverken spiseplads eller

hvileplads

indgår i påbudet. ”

5. Nyt efter

klagen

Intet

6. Regler

Bekendtgørelse

nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt

er

fuldt forsvarligt.

Stk. 2

Anerkendte normer

og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal følges.

Bekendtgørelse

nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

Kapitel 8

Ventilation

§ 34.

Hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden

generende

træk.

Stk. 2.

Hvis der ikke på

forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre,

ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation,

der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og

fugtighed.

7. AT-anvisninger,

AT-meddelelser m.v.

At - intern

instruks nr. 5/2006

Oprettet: 4. maj 2006

Senest revideret:

1. Emne og

baggrund

Denne instruks beskriver hvilke foranstaltninger,

Arbejdstilsynet kan kræve iværksat for at forhindre ansatte i at blive udsat

for påvirkninger fra passiv rygning.

Det beskrives under hvilke betingelser Arbejdstilsynet

skal kræve foranstaltninger.

De brancher hvor der erfaringsmæssigt har været

problemer med passiv rygning er hotel og restauration samt institutioner for

psykisk syge. Problemerne kan dog optræde på næsten alle arbejdspladser.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder bestemmelser, der

sikrer, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig og generende påvirkning

ved udsættelse for passiv røg, men indeholder ikke regler, der forbyder

rygning

på arbejdspladserne.

I et bilag indeholder instruksen desuden en uddybning

af de sundhedsmæssige forhold ved passiv rygning og mulige foranstaltninger

på

faste arbejdssteder.

2. Instruks

2.1 Hvornår skal

der reageres?

De tilsynsførende skal reagere med påbud eller rapport

om væsentligt problem, hvis der bliver røget jævnligt i lokalet, så røgen

virker generende eller irriterende på slimhinderne.

Der kan gives rådgivningspåbud efter bestemmelserne i

problempåbudsbekendtgørelsens § 9, hvis betingelserne i

problempåbudsbekendtgørelsen

er opfyldt. (6)

Det er uden betydning, om udsættelsen for passiv

rygning sker som følge af andre ansattes rygning, eller om det sker som følge

af patienters, klienters eller kunders rygning.

Hvis der alene er tale om, at den ansatte i forbindelse

med arbejdet passerer forbi områder, hvor der ryges, vil der normalt ikke

være

tale om, at den ansatte udsættes for en sundhedsmæssig risiko.

Det samme vil være tilfældet, hvor plejepersonale, i

forbindelse med deres arbejde, af og til hjælper en plejekrævende patient

tilrette i særlige rygerum.

2.2 Sikring mod

udsættelse

Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde

er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Arbejdsgiveren har flere muligheder for at sikre dette.

Forbud mod rygning

Begrænsning af rygning til

bestemte områder - fastsættelse af rygepolitik

Opdeling i ryger- og ikke

rygerområder

Ventilation af lokalerne

Arbejdstilsynet kan vejlede om

alle mulighederne, men har kun mulighed for at stille krav om ventilation.

Afhængig af de konkrete forhold kan der være stor

variation i effektiviteten af de enkelte foranstaltninger.

Et forbud mod rygning eller begrænsning af rygning til

bestemte områder (fx specielle ventilerede rygerum) er en metode til at leve

op

til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan bl.a. ske ved fastsættelse af en

rygepolitik på virksomheden.

Anvendes ikke et forbud eller begrænsning af rygningen,

skal påvirkningen fra røgen fjernes på andre måder.

Ved en opdeling af ryger- og ikke-rygerområder er

effektiviteten meget afhængig af, hvilke metoder der anvendes for at hindre

røgen

i at sprede sig fra ryger- til ikke-rygerområder. Metoden er ligeledes

problematisk, hvor personale skal opholde sig i rygerområderne i længere tid,

fx i restauranter.

Hvis ventilation vælges som en metode til at imødegå

gener og sundhedsrisiko, og der er meget røg i et lokale, er naturlig

ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel

indrettes

mekanisk ventilation.

Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om

mekanisk ventilation på faste arbejdssteder med ansatte. Der vil ikke være

tale

om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på

ventilationsanlægget.

Faste arbejdssteder

Arbejder de ansatte på et fast arbejdssted, skal

arbejdsgiveren sikre, at hvert arbejdsrum har tilstrækkelig tilførsel af

frisk

luft uden generende træk. (1)

Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at der træffes

passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra

tobaksrøg ved spisepladser og hvilepladser. (1)

Foranstaltningerne i spiserum kan fx være etablering af

særlige spisepladser for rygere, eller at lade spisepladsen benytte på skift

af

rygere efterfulgt af ikke-rygere.

Skiftende arbejdssteder

Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde

er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et

skiftende arbejdssted. Hvis en hjemmehjælper kommer i et hjem, hvor der

ryges,

må arbejdsgiveren fx kommunen sørge for, at der træffes foranstaltninger, så

den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen

for den passive røg ved fx at fastsætte retningslinier for udluftning af

hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg. (5)

Arbejdspladsvurdering

Virksomhederne skal vurdere generne ved passiv rygning

ligesom andre indeklimapåvirkninger med henblik på en stillingtagen til, om

der

er tale om et væsentligt arbejdsmiljøproblem, som skal medtages i

arbejdspladsvurderingen. (2, 3)

Anden lovgivning

Efter lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler,

transportmidler og lignende [1], [2], [3] er det generelt ikke tilladt

at

ryge på statslige arbejdspladser, og øvrige offentlige arbejdspladser skal

have

fastsat bestemmelser om røgfri miljøer på deres arbejdspladser. Restauranter,

cafeer o.s.v. skal skilte med deres rygepolitik.

Opmærksomheden henledes på, at regeringen har fremsat

yderligere forslag til begrænsning af rygning. Arbejdstilsynet kan orientere

om

dette.

2.3 Hjemmel

På faste arbejdssteder anvendes § 34, § 48 stk. 4 og §

57 stk. 2, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste

arbejdssteders

indretning.

Desuden kan anvendes Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.

554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til

løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer § 9.

På skiftende arbejdssteder anvendes § 5 eller § 8 i

bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

3. Ikrafttræden

Straks

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter