Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Køge Kommune

ISP nr 2002.569InspektionssagerFolketinget19. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Køge Kommune

Den 23. maj

2002 afgav jeg følgende rapport til bl.a. Køge Kommune:

’1. Indledning

Ved lov nr.

473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, der trådte i kraft den 1.

januar 1997, blev den tidligere eksisterende begrænsning i ombudsmandens

kompetence over for kommunerne ophævet i medfør af lovens § 7, stk. 1.

Efter § 18 i loven kan

ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert

tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed.

Som et led i denne

inspektionsvirksomhed foretog ombudsmandsinstitutionen den 4. marts 1998 sin

første kommuneinspektion (Vejen Kommune).

Den 5. september 2000 foretog

jeg sammen med retschef Jens Møller og fire af embedets øvrige medarbejdere

inspektion af Køge Kommune.

Formålet med en inspektion af

en kommune er dels at jeg selv og mine medarbejdere kan få et indtryk af

hvorledes den kommunale forvaltning arbejder i det daglige, dels at give

mulighed for at undersøge behandlingen af nogle konkrete sager med henblik på

belysning af sagsbehandlingsrutiner og -måder i kommuner på de forskellige

fagområder.

Inspektionen den 5. september

2000 bestod af en indledende samtale med borgmesteren og kommunaldirektøren

efterfulgt af en samtale med fællessamarbejdsudvalget. Drøftelserne i

fællessamarbejdsudvalget omhandlede bl.a. personalesikkerhed - herunder

kommunens håndtering af episoder med voldsomme eller voldelige klienter,

sagsbehandlingstider i konkrete sager og kommunens personalepolitik -

herunder

Læs alt

syge- og fraværspolitik.

Herefter delte

inspektionsholdet sig i to hold der hver for sig inspicerede henholdsvis

børne-

og kulturforvaltningen og socialforvaltningen. Inspektionsholdet besøgte

endvidere to af kommunens plejehjem. Inspektionen blev afsluttet med en

samtale

med borgmesteren og kommunens direktion.

Under inspektionen bad jeg om

udlån af akterne i fire sager fra socialforvaltningen og fire sager fra

børne-

og kulturforvaltningen fra en bestemt periode. Disse sager modtog jeg dels

under inspektionen, dels med kommunens brev af 13. september 2000.

Jeg havde forud for

inspektionen modtaget et omfattende informationsmateriale fra Køge Kommune.

Dette materiale har sammen med mine iagttagelser, de ovennævnte samtaler og

de

modtagne konkrete sager dannet grundlag for udarbejdelsen af denne rapport.

Under pkt. 2 har jeg

beskrevet de ovenfor nævnte samtaler og mine iagttagelser fra rundvisningen i

den centrale forvaltning og besøgene på de to plejehjem. Pkt. 3 indeholder de

bemærkninger som iagttagelserne har givet anledning til. Under pkt. 4 har jeg

omtalt de sager som jeg har haft til udlån, og anført de bemærkninger som

gennemgangen af sagerne har givet mig grundlag for.

Denne rapport har i en

foreløbig udgave været sendt til Køge Kommune og Det Sociale Nævn for

Roskilde

Amt for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med de

eventuelle

bemærkninger som rapporten måtte give anledning til. Køge Kommune har i brev

af

4. marts 2002 fremsat bemærkninger til nogle faktiske forhold som er omtalt i

den foreløbige rapport. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.

Kommunens brev indeholder endvidere kommunens svar på de spørgsmål som jeg

har

stillet i den foreløbige rapport, og kommunens stillingtagen til mine

henstillinger mv. Denne rapport udgør derfor såvel min endelige rapport

vedrørende inspektionen den 5. september 2000 af Køge Kommune som min

(første)

opfølgning af de spørgsmål som inspektionen har givet anledning til.

2. Køge Kommune

Køge Kommune

har ca. 39.000 indbyggere. Der er ca. 3.700 fastansatte i forvaltningen og

kommunens institutioner (opgjort ved udgangen af 2000).

Kommunens øverste

administrative leder er borgmesteren. Den administrative ledelse af kommunen

består i øvrigt af kommunaldirektøren, vicekommunaldirektøren,

socialdirektøren, kulturdirektøren og den tekniske direktør.

Kommunens administration er

opdelt i fire forvaltninger: fællesforvaltningen, socialforvaltningen,

teknisk

forvaltning og børne- og kulturforvaltningen. Under fællesforvaltningen hører

bl.a. arbejdsopgaver som økonomi, skat, personaleadministration og personale-

og organisationsudvikling.

Den gamle, fredede

rådhusbygning huser bl.a. byrådssalen og borgmesterens og kommunaldirektørens

kontorer. Byrådssalen ligger på første sal, og der er ikke elevator.

Under inspektionen blev det

oplyst at der er planer om restaurering af den gamle rådhusbygning.

Restaureringsarbejderne

forventedes på tidspunktet for inspektionen igangsat i oktober 2000. I

planerne

indgår bl.a. forbedringer af handicaptilgængeligheden således at der

etableres

en elevator i bygningen.

Den øvrige del af kommunens

administration ligger bag ved rådhuset i administrationsbygningen, der er

bygget i 1970’erne. Køge Kommune har efterfølgende telefonisk oplyst at

administrationsbygningen er opført i 1976-78 og for sidste etapes vedkommende

taget i brug i juni 1978. Bygningen, der har to etager, er opbygget med en

bred, overdækket ’gade’ i midten hvorfra der er adgang til de

enkelte

forvaltninger. I den brede ’gade’ er der skilte der henviser til de

enkelte

dele af forvaltningen, og en informationsluge hvor man kan få personlig

betjening.

2.1. Socialforvaltningen

Den ene

halvdel af inspektionsholdet inspicerede under Jens Møllers ledelse

socialforvaltningen. Holdet startede med en rundgang i forvaltningen under

ledsagelse af socialdirektøren.

Adgangen til ’gaden’ midt i

administrationsbygningen sker ved hjælp af to døre i hver af de store porte

der

afslutter ’gaden’. Disse døre - og døren fra ’gaden’ og

ind til selve

socialforvaltningen - kan af kørestolsbrugere åbnes ved hjælp af tryk på en

knap. Knapperne er relativt store og tydeligt markeret med blå skilte.

Portdørene er mere end en meter i bredden og giver dermed adgang også for

kørestolsbrugere.

Vejen fra den brede ’gade’

midt i bygningen og indtil socialforvaltningens skranker for udbetaling og

visitation er tydeligt markeret med skilte.

Også kørestolsbrugere har

mulighed for at anvende elevatorerne i socialforvaltningen idet dørene ind

til

selve elevatorstolen kan give en fri passage på 90 cm. Elevatorernes

betjeningsknapper sidder 110 cm over gulvet og mere end 50 cm inde i

elevatorstolen.

Trapperne i

socialforvaltningen er forsynet med en mørk, skridsikker belægning; trinenes

afslutning er ikke markeret med kontrastfarve for blinde og svagtseende.

Socialforvaltningen har et

handicaptoilet placeret i stueetagen tæt på indgangen fra ’gaden’.

Toilettet er

aflåst først og fremmest på grund af narkomaner. Nøglen til toilettet er

lettilgængeligt anbragt på en opslagstavle i det tilstødende

sagsbehandlerafsnit. Toilettet er ikke forsynet med nedfældelige armgreb. Der

er endvidere kun plads til en hjælper på den ene side af toilettet.

Døren ind til

fællesekspeditionens visitationsskranke er forsynet med en hård dørpumpe, og

døren kan derfor være vanskelig at åbne for handicappede borgere og ældre.

Gangene indenfor er brede og

fremtræder nydelige. På første sal er gangarealerne præget af ovenlys og

derfor

overordentlig lyse og venlige. I tilknytning til skrankerne er der placeret

sofaer til borgere der venter på at det skal blive deres tur. Sofaerne er

placeret inden for hørevidde i forhold til skrankerne.

Det jeg har anført nedenfor

om lokalerne i børne- og kulturforvaltningen i tilknytning til spørgsmålet om

personalesikkerhed, dækker også socialforvaltningens lokaler.

Efter rundgangen var der møde

med afdelingscheferne og (de fleste af) sektionslederne.

Socialforvaltningen er delt

op i en fællesekspedition og i to afdelinger - arbejdsmarkedsafdelingen og

afdelingen for pension og sundhed. Fællesekspeditionen og de to afdelinger er

hver for sig opdelt i sektioner.

2.1.1. Fællesekspeditionen

Fællesekspeditionen

yder rådgivning og vejledning, beregner og udbetaler diverse ydelser

(kontanthjælp, aktiveringsydelse, sygedagpenge, børnetilskud,

børnefamilieydelser m.m.) og visiterer de borgere der ikke i forvejen har en

sagsbehandler, til den rette specialsektion.

Der aftales som udgangspunkt

allerede ved borgerens første fremmøde (i fællesekspeditionen) et

mødetidspunkt

i specialsektionen.

Fællesekspeditionen arbejder

på at effektivisere sagsbehandlingen så meget som muligt. Tiden fra borgerens

fremmøde i fællesekspeditionen til eksempelvis en aktivering er sat i gang,

kan

ofte begrænses til en uge hvis sagen ikke er kompliceret. Ellers kan der gå

op

til tre uger.

2.1.2. Arbejdsmarkedsafdelingen

Arbejdsmarkedsafdelingen

varetager alle kommunens opgaver med hensyn til at fastholde, integrere,

revalidere og aktivere borgerne i forhold til arbejdsmarkedet. Afdelingen har

også en modtagefunktion for asylmodtagere og står endvidere for det arbejde

som

er forbundet med at Køge Kommune fungerer som centerkommune for

sprogundervisning,

jf. § 11 i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge

m.fl. og sprogcentre (lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000).

Afdelingen har vejledere med

forskellig uddannelsesmæssig baggrund - herunder håndværksmæssig baggrund. Af

kommunens to jobkonsulenter er den ene arabisksproget.

Køge Kommune har indgået en

samarbejdsaftale med AF i Roskilde Amt om ledige med problemer ud over selve

ledigheden. Samarbejdet, der på tidspunktet for inspektionen var påtænkt

etableret sidst på året 2000, indebærer at kommunen skal varetage

grundregistreringen af de ledige, mens AF’s konsulent med sin adgang til

hele

amtet står for formidlingen af selve arbejdet.

Interessen for skånejob er

mindsket efter at arbejdsgiverne nu skal betale en del af udgifterne selv.

Der

er i kommunen ca. 35 fleksjob.

Sektionen for kontanthjælp og

sygedagpenge har pr. 1. januar 1999 gennemgået en mindre specialisering.

Sektionen yder en målrettet indsats for at nedbringe udgiften til

sygedagpenge

ved at foretage dagpengeopfølgning allerede efter fem uger (efter

dagpengelovens § 24 skal der ske opfølgning senest efter otte ugers ledighed

og

derefter mindst hver ottende uge).

2.1.3. Afdelingen for pension og sundhed

Denne

afdeling udfører kommunens opgaver i forhold til pensionister og handicappede

og varetager desuden en række boligsociale opgaver.

Til afdelingen er der knyttet

to hjælpemiddelkonsulenter der betjener de borgere som ikke samtidig modtager

pleje.

Afdelingen er delt op i to

sektioner:

·

pension og bolig

·

aktivitet og pleje.

Sektionen for aktivitet og

pleje er opdelt geografisk i fire lokalområder med en central

visitationsordning. Sektionen har en fra sektionslederne adskilt

bestillerfunktion af hensyn til valgfriheden mellem kommunale og private

ydelser.

Rengøring af køkken, bad og

opholdsrum udgør de basale ydelser i hjemmehjælpen. Der afsættes som

udgangspunkt to timer hver 14. dag til disse ydelser. En yderligere halv time

kan borgeren selv bestemme over (i form af valg mellem visiterede ydelser).

Om den nye ledsagerordning (§

78 i lov om social service - senest lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober

2000) blev det oplyst at afdelingen har annonceret om ordningen, ligesom

denne

har været drøftet på møder med kommunens handicapråd. Der havde på

tidspunktet

for inspektionen kun været 30 sager om ledsageordningen, måske fordi der

allerede i forvejen har været praktiseret en række delvis overlappende

ordninger.

Kommunen har som konsekvens

af en højesteretsdom afsagt den 22. december 1999 (refereret i Ugeskrift for

Retsvæsen 2000.645ff) skrevet til alle modtagere af laveste pension. Af disse

har mere end halvdelen reageret og ønsket deres sager genoptaget med henblik

på

eventuel forhøjelse. Der skal som følge heraf gennemgås ca. 270 sager.

Kommunernes

Landsforening har bedt Køge Kommune om en afmelding med henblik på

forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomiske forhold.

Den nye persondatalov har

især givet anledning til diskussioner i kommunen i relation til sager om

mistanke om socialbedrageri. I disse sager opfyldes pligten til at underrette

borgerne om indsamling af personoplysninger under et møde.

2.2. Børne- og kulturforvaltningen

Jeg foretog

sammen med to af mine medarbejdere inspektion af børne- og

kulturforvaltningen.

Under inspektionen blev jeg bl.a. ledsaget af kulturdirektøren.

Børne- og kulturforvaltningen

i Køge Kommune består af et økonomi-, planlægnings- og udvalgssekretariat

samt

fire afdelinger: institutionsafdelingen, børne- og ungerådgivningen, skole-

og

SFO-afdelingen samt kultur- og fritidsafdelingen. Børne- og

kulturforvaltningen

er placeret i stuen og på første sal i administrationsbygningen.

Besøget i børne- og

kulturforvaltningen blev indledt med et møde med direktøren og

afdelingscheferne. Efter samtalerne med afdelingscheferne og direktøren for

børne- og kulturforvaltningen foretog jeg en rundgang i forvaltningens

lokaler.

2.2.1. Økonomi-, planlægnings- og

udvalgssekretariatet

Økonomi-,

planlægnings- og udvalgssekretariatet varetager bl.a. opgaver i forbindelse

med

journalisering og arkivering. Sekretariatet varetager endvidere opgaver i

relation til budget-, regnskabs- og ressourcestyring, en række øvrige

administrative opgaver samt sekretariatsfunktioner for ledelsen og en række

udvalg.

Kommunens økonomistyring

foretages i høj grad decentralt.

2.2.2. Institutionsafdelingen

Under

institutionsafdelingen hører administrative opgaver i relation til kommunens

vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og puljeinstitutioner.

Endvidere hører dagplejen og støttepædagogkorpset under

institutionsafdelingen.

Kommunen har siden 1. april

2000 haft pladsgaranti på daginstitutionsområdet med det indhold at kommunen

kan tilbyde en daginstitutionsplads inden for et geografisk område tæt på

ansøgerens bopæl på det tidspunkt hvor behovet opstår. Den institution der

tilbydes, er dog ikke nødvendigvis den institution som ansøgeren har

prioriteret højst.

Udnyttelsesprocenten på

institutionsområdet er for tiden 98,5. Underkapacitetsproblemer er blevet

løst

ved kapacitetsudvidelser og ved tidlig flytning fra vuggestue til børnehave.

Ved ressourcetildelingen til de enkelte institutioner anvender kommunen et

rygsæks- eller taxameterprincip hvorefter ressourcerne følger det enkelte

barn.

Udgangspunktet for

pladstildelingen er anciennitetsprincippet i § 12, stk. 2, i lov om social

service (lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000). Herfra gøres alene

undtagelse når pædagogiske hensyn tilsiger dette, og i de tilfælde hvor en

dagplejemor siger op og børnene derfor må flyttes. Ved pladstildelingen tages

der endvidere hensyn til børn med allergi som har fortrinsret til pladser på

nyere institutioner hvor allergigenerne generelt er færrest.

Akutte

institutionsansøgninger behandles på lige fod med andre ansøgninger.

Afgørende

for placeringen på ventelisten er i alle tilfælde et anciennitetsprincip

baseret på barnets fødselsdato.

Der var i 2000 afsat 3 mio.

kr. til renovering af kommunens daginstitutioner, og i den forbindelse er der

blevet udarbejdet arkitektrapporter og tilstandsrapporter for alle

daginstitutioner i kommunen i samarbejde med et konsulentfirma. Ved

udførelsen

af arbejderne prioriteres arbejdstilsynets anvisninger generelt højest.

Derudover foretages prioriteringen under hensyn til kommunens egen

planlægning

hvor der bl.a. lægges vægt på slitage af bygninger og inventar og på forhold

der - hvis de ikke udbedres - kan medføre yderligere forringelse af

bygningsmassen.

2.2.3. Børne- og ungerådgivningen

Børne- og

ungerådgivningen består af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR),

familiesektionen og sundhedstjenesten. Fælles for de tre sektioner er at de i

større eller mindre omfang varetager opgaver vedrørende børn og unge med

særlige behov. Det drejer sig bl.a. om nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, indlæringsvanskeligheder, tale-/høreproblemer og sociale

problemer i et omfang som belaster det pågældende barns eller den unges

sundhed

og udvikling.

SSP-samarbejdet - der

koordineres af børne- og ungerådgivningen - fungerer efter kommunens

opfattelse

godt.

Kommunen har relativt mange

anbringelser af børn af såvel frivillig som tvangsmæssig karakter. Kommunen

havde i de første otte måneder af 2000 foretaget 165 anbringelser - heraf var

de 12 tvangsmæssige. I de tilfælde hvor kommunens tvangsmæssige afgørelser

har

været indbragt for Den Sociale Ankestyrelse og eventuelt efterfølgende for

Østre Landsret, er afgørelserne som hovedregel blevet opretholdt, hvorimod

varigheden i flere tilfælde er blevet ændret.

Der er en tendens til at børn

der tvangsfjernes, bliver det i en yngre alder. Baggrunden herfor kan bl.a.

være et tættere samarbejde mellem socialforvaltningen og sundhedstjenesten.

Der er ca. 30 medarbejdere i

børne- og ungerådgivningens familiesektion. Det forholdsvis store personale

skyldes at kommunen selv forestår tilsynsopgaverne på området.

Der er et tæt samarbejde med

socialforvaltningen når unge fylder 18 år og overgår til socialforvaltningen,

ligesom der også er et tæt samarbejde i forhold til forældre med handicappede

børn.

I praksis er der ikke

overlapningsproblemer mellem børne- og ungerådgivningens og

socialforvaltningens arbejdsområder eftersom socialforvaltningens opgaver - i

modsætning til børne- og ungerådgivningen - hovedsagelig er

forsørgelsesrelaterede.

2.2.4. Skole- og SFO-afdelingen

Skole- og

SFO-afdelingen varetager opgaver i relation til kommunens folkeskoler og

skolefritidsordninger. Under afdelingen hører endvidere en pædagogisk central

der huser skolebibliotekernes kontor- og klargøringscenter, den kommunale

fællessamling, kursuslokaler og konsulentkorpset. Endelig hører også den

kommunale skoletandpleje under skole- og SFO-afdelingen.

Stillingen som chef for

skole- og SFO-afdelingen var vakant på tidspunktet for inspektionen.

2.2.5. Kultur- og fritidsafdelingen

Kultur- og

fritidsafdelingen varetager en række administrative opgaver i samarbejde med

de

kommunale og selvejende institutioner som f.eks. kommunens biblioteker,

musikskole og ungdomsskole, Køge Svømmeland og svømmehallen i Herfølge, Køge

Museum og Køge Lystbådehavn. Kultur- og fritidsafdelingen forbereder

endvidere

sager til kulturudvalget og folkeoplysningsudvalget i bl.a. sager om tilskud

efter folkeoplysningsloven.

Kommunens politik på folkeoplysningsområdet er

ca. tre år gammel. Retningslinjerne for tildeling af tilskud er af kommunen

blevet

revideret og strammet op i 1999 med henblik på at kunne yde borgerne en bedre

rådgivning under ansøgningsproceduren. Der er i den forbindelse bl.a.

udarbejdet retningslinjer for hvilke aktiviteter der normalt ikke kan ydes

tilskud til.

Lokaleønsker fra foreninger mv. kan som

hovedregel opfyldes på folkeoplysningsområdet. For så vidt angår tildeling af

udendørsfaciliteter, f.eks. fodboldbaner, kan kommunen dog have

kapacitetsproblemer.

Kommunen var på tidspunktet for inspektionen i

færd med at indføre elektronisk registrering af lokalefordelingen for at

optimere udnyttelsen af de lokaler der er til rådighed.

Kommunen har en pulje med ekstra midler som

bl.a. anvendes til rekvisitter og særlig støtte til unge mv. Afslag på

folkeoplysningsområdet bliver navnlig givet i forbindelse med behandlingen af

ansøgninger om at få del i disse ekstra midler. I den seneste ansøgningsrunde

var der ca. 20 ansøgninger om ekstra midler. Der blev givet afslag på ni af

ansøgningerne, og tre af disse blev påklaget til folkeoplysningsudvalget.

2.2.6. Rundgangen i børne- og

kulturforvaltningen

Det jeg har

anført ovenfor under pkt. 2.1. om adgangen til socialforvaltningens lokaler,

er

i vidt omfang også dækkende for min inspektion af forholdene i børne- og

kulturafdelingen.

Rundgangen startede ved

skranken for pladshenvisning, der er beliggende i administrationsbygningens

stueetage. I forlængelse af skranken er der ventefaciliteter hvor der bl.a.

var

opstillet små borde og stole til børn, ligesom der lå en del børnelitteratur

(der

var op ad væggen placeret sofaer for ventende voksne i en relativt kort

afstand

fra skranken). Den øvrige del af børne- og kulturforvaltningens lokaler i

stueetagen består primært af et større kontorlandskab der er inddelt med

skillevægge.

Under rundgangen kom

inspektionsholdet bl.a. igennem familiesektionen under børne- og

ungerådgivningen, der er placeret på administrationsbygningens første sal. I

familiesektionen henvender man sig til personalet i skranken for at blive

henvist til en sagsbehandler. Under en eventuel ventetid før samtalen med

sagsbehandleren kan man vente i et tilstødende rum hvor der også er indrettet

et hjørne for børn. Samtaler mellem sagsbehandlere og klienter foregår

hovedsagelig på et af de 11 sagsbehandlerkontorer. Medarbejderne sidder i

både

enkeltmandskontorer og delekontorer. De tilknyttede psykologer har

udelukkende

enkeltmandskontorer.

Under rundgangen i

familierådgivningen var der lejlighed til at inspicere et sagsbehandlerkontor

(enkeltmandskontor) nærmere.

Af hensyn til medarbejderens

sikkerhed var kontoret udstyret med to døre. Delekontorerne er derimod ikke i

alle tilfælde udstyret med to døre.

Af hensyn til medarbejdernes

sikkerhed er der endvidere til edb-systemet tilknyttet en alarmfunktion der

dækker børne- og kulturforvaltningen og

socialforvaltningen

- herunder hjemmeplejen og inkassoafdelingen. Pc’erne i disse

forvaltninger

skal derfor altid være tændt. Med alarmen tilkaldes rådhusbetjentene. Det

blev

oplyst at alarmsystemet anvendes forholdsvis sjældent henset til det store

antal sager der behandles ved kommunen. Personalet er generelt mest utryg ved

psykisk syge klienter og narkomaner.

Kommunens

hovedsikkerhedsudvalg har i juni 1997 udgivet tre pjecer om vold og trusler

om

vold og om psykisk chok til brug for personalet. Jeg modtog i forlængelse af

inspektionen et eksemplar af pjecerne. Pjecerne indeholder henholdsvis

information om det forebyggende arbejde på arbejdspladsen, om hvordan man

yder

hjælp til en kollega i knibe, og information til ansatte der har været udsat

for vold og trusler om vold eller psykisk chok. Det fremgår af pjecerne at

der

tilbydes medarbejdere psykologhjælp op til 10 konsultationer.

Samtalerummet i

familierådgivningen blev inspiceret. Selv om der kun er ovenlys, fremtrådte

samtalerummet indbydende. Rummet var møbleret med bl.a. en sofa, ligesom der

var et hjørne med legetøj.

2.3. Besøg på to af kommunens ældrecentre

Køge Kommunes

ældrepleje er inddelt i fire distrikter. Ældreplejen er integreret og består

af

hjemmehjælp, plejehjem og hjemmesygepleje. Herudover er der et servicekorps

der

gør rent, vasker tøj og køber ind.

Retschef Jens Møller og to af

embedets øvrige medarbejdere besøgte ældrecentret Tingstedet (se pkt. 2.3.1),

mens jeg og de to resterende medarbejdere besøgte plejeenheden på Nørremarken

under ældrecenteret Møllebo (se pkt. 2.3.2).

2.3.1. Tingstedet

Efter

inspektionen af socialforvaltningen besøgte Jens Møller og hans del af

inspektionsholdet plejehjemmet Tingstedet, nu ledsaget af kommunaldirektøren

og

afdelingslederen. Besøget startede med en rundgang med yderligere deltagelse

af

ældrecenterlederen og afsluttedes med en samtale.

Plejehjemmet ligger i

Herfølge og er etableret i 1988 som en markant udvidelse af Herfølges

tidligere

ældreplejehjem. Tingstedet er kommunens nyeste plejehjem. Plejehjemmet

indeholder i alt 51 boliger. Til plejehjemmet er knyttet et af Køge Kommunes

fem ældrecentre med dagaktiviteter for alle pensionister.

Plejehjemmet består af en

række moduler omkring et opholdsareal med ovenlys. Disse opholdsarealer er

alle

markeret med en særlig gulvbelægning (skaktern). Ovenlyset kan åbnes. De

enkelte moduler har anretterkøkken med mikroovn.

Plejehjemmet er bygget i to

etager. Den underste etage er på grund af det skrånende terræn delvis kælder

(anvendes til værksteder mm.). Den øverste etage er mange steder gennembrudt

således at også nederste etage får ovenlys.

Plejehjemmet er bygget

omkring en gårdhave med brosten og bede med buske og små træer. I den let

skrånende gårdhave er der i forskellige niveauer placeret grupper af

havemøbler. Der er udgang til gårdhaven fra fællesarealerne, men også fra

nogle

værelser. Nogle beboere har på denne måde ’egen forhave’.

Under inspektionen blev vi

inviteret indenfor hos en af beboerne. Boligerne, der er ens, er 33

m2

store

og indeholder et opholdsrum med alkove og et badeværelse. Gulvbelægningen er

parketgulv. Badeværelserne, der er relativt store, er indrettet med

nedfældelige armgreb ved toilettet, og der er plads til en hjælper på begge

sider af toilettet. Der er endvidere brusebad med forhæng og en håndvask. Den

fremviste bolig fremtrådte meget lys, pænt vedligeholdt og rengjort.

En ældre bygning på

ejendommen er indrettet til cafe med plads til alle plejehjemmets beboere.

Cafeen har åbent hver dag fra kl. 08.00 til kl. 13.30. Der serveres morgenmad

fra kl. 08.00 til kl. 10.00 og middagsmad fra kl. 11.00 til kl. 13.00.

Plejehjemmet er udstyret med

elevator. Kun en enkelt trappe (tegltrappe) var på trinenes forkant forsynet

med striber i kontrastfarve for blinde og svagtseende.

Helhedsindtrykket af

plejehjemmet Tingstedet er lyst og venligt og tillige rent og pænt. Gårdhaven

udgør et særligt plus. Med udsigten til gårdhaven får beboerne en særligt

tydelig fornemmelse for årstidernes skiften.

I et særligt rum for fysio-

og ergoterapi kan beboerne (gen)optrænes. Beboerne og pensionister udefra kan

her desuden blive instrueret i brugen af særlige hjælpemidler.

I plejehjemmet er der fire

decentrale vaskerum hvor pårørende eller andre besøgende kan vaske tøj for

beboerne. Ingen af beboerne er i stand til at vaske selv.

Plejehjemmet

biblioteksbetjenes af Herfølge Bibliotek og har endvidere en kiosk der drives

af hjemmets støtteforening. Overskuddet fra kiosken går til arrangementer for

beboerne.

Plejehjemmet har ingen

særligt skærmet afdeling for senildemente. Der er planer om at indrette

sådanne

13 boliger på grund af et stigende behov for særligt skærmede enheder. Der

har

ikke været sager om ældres bortgang trods de åbne døre.

Tingstedet har desuden et

gæsteopholdsafsnit med plads til seks beboere. Afsnittet anvendes bl.a. til

videre optræning, aflastning, som en overgang fra hospital til eget hjem og

som

led i udredning af den pågældendes behov for boligændringer.

Tingstedet har et særligt

afsnit som udgør et daghjem for visiterede udefra. Nogle kommer en gang om

ugen, andre to eller tre gange om ugen eller eventuelt hver dag.

Ud over at være plejehjem

lægger Tingstedet hus til et ældrecenter hvor 50-60 pensionister udefra hver

uge møder til forskellige aktiviteter såsom trædrejning, perlesyning,

porcelænsmaling, ’sund mad i små gryder’, bridge og seniordans.

Aktiviteterne

varetages af frivillig arbejdskraft. Kommunen stiller dog koordinatorer til

rådighed for ældrecentrene.

Støtteforeningen har fire til

fem gange om året forskellige større arrangementer for alle. Arrangementerne

er

gratis for beboerne.

Under det afsluttende møde

oplyste afdelingslederen at plejehjemmet har en natnormering på fire personer

hvoraf to kan køre ud til pensionister der får behov for bistand i eget hjem.

Afdelingslederen fortalte

endvidere om kommunens planer om at etablere et bofællesskab for seks til

otte

psykisk syge og et særligt bofællesskab på Møllebo for ældre

udviklingshæmmede.

For fysisk handicappede og

hjerneskadede planlægges sammen med nabokommunerne at indrette eller lade

bygge

specielle almennyttige boliger. Der bliver formentlig tale om seks til otte

boliger plus et aktivitetshus med værksted. Køge Kommune vil formentlig selv

kunne bruge fire af disse boliger.

Om maden oplyste

afdelingslederen at Køge Kommune har etableret et selskab sammen med Roskilde

Amt (KRAM). Maden opvarmes og anrettes lokalt i de enkelte anretterkøkkener.

Køge Kommune arbejder på at kunne tilbyde de ældre mulighed for at få

madpakker

med hjem, eventuelt som frossen mad.

Køge Kommune har pr. 1.

september 2000 effektiviseret hjemmehjælpen i form af en central

indkøbsordning

for alle pensionister. I 2001 er der planer om at etablere en tilsvarende

central vaskeordning.

2.3.2. Nørremarken

Jeg fortsatte

med min del af inspektionsholdet til plejeenheden Nørremarken i Køge. Under

besøget blev jeg ledsaget af socialdirektøren og områdelederen.

Nørremarken er bygget og

taget i brug i 1974. Institutionen er bygget i et plan med to fløje og har i

alt 51 boliger. Mellem de to fløje er der et haveanlæg med bl.a. springvand

og

flisegange.

Med udgangspunkt i

plejeenheden på Nørremarken varetages hjemmehjælp for 150-175 personer. Der

er

fem til seks hjemmehjælpere på arbejde i dagtimerne i hver af institutionens

fløje, men hjemmehjælperne har også opgaver uden for institutionen.

Baggrunden

herfor er at der er samdrift mellem institutionen og den øvrige hjemmepleje -

Nørremarken fungerer således som base for hjemmeplejen i det pågældende

distrikt.

Beboerne har faste

kontaktpersoner blandt de ansatte der ligeledes varetager rengøring på

beboernes stuer. Rengøring af gange og fælleslokaler varetages af kommunens

servicekorps under afdelingen for aktivitet og pleje i socialforvaltningen.

Beboernes mad tilberedes af

KRAM (jf. ovenfor pkt. 2.3.1). I køkkenet på Nørremarken foretages således

som

hovedregel alene opvarmning og anretning af maden.

Institutionen har et

træningslokale med to fysioterapeuter tilknyttet. Der er plads til op til fem

beboere ad gangen i træningslokalet. Lokalet anvendes også til uddannelse af

personalet i løfteteknik mv.

I ergoterapilokalet er der

mulighed for at arbejde med forskellige former for håndgerning mv. Hver

formiddag er der frivillige aktiviteter i ergoterapien af to til tre timers

varighed. Nørremarken har i øvrigt ikke særlige rutiner for aktivering af

beboerne, men beboerne kan selv stille forslag og få hjælp til aktiviteter.

Ergoterapien arrangerer ikke aktiviteter i weekenden.

Der er knyttet en

støtteforening til Nørremarken. Foreningen består hovedsagelig af nuværende

og

tidligere pårørende til beboere og arrangerer forskellige aktiviteter for

beboerne, bl.a. hyggeaftener og udflugter. Derudover er der ved at blive

etableret en cafe på Nørremarken.

De forholdsvis lange

gangarealer mv. fremtrådte pæne og indbydende, og der var mange steder opsat

billeder på væggene. Fællesarealer og gange var endvidere indrettet med

møbler

med henblik på at skabe en hjemlig atmosfære.

Boligerne består af et

værelse af en pæn størrelse

samt gang

og badeværelse. Alle beboere har eget bad og toilet.

Under besøget havde jeg

lejlighed til at besigtige en af boligerne. Værelset fremtrådte lyst og

rengjort. Badeværelset var handicapvenligt og moderne.

Nørremarken har en

demensafdeling med syv beboere (på tidspunktet for inspektionen fem kvinder

og

to mænd).

Dørene på afdelingen er

uaflåst, og der er ingen døralarmer. Dørsøgende beboere følges i stedet af en

ansat. Fra demensafdelingen er der udgang til en have. Haven har forbindelse

til landevejen. Adgangen til landevejen - der dog på grund af beplantningen

ikke er umiddelbart synlig - er afskærmet med en uaflåst havelåge.

I dagtimerne er der som

udgangspunkt tre medarbejdere på arbejde i demensafdelingen - af og til fire

-

og om natten to medarbejdere.

3. Ombudsmandens bemærkninger

3.1. Generelt

Under min inspektion af Køge Kommune blev jeg overalt mødt med stor

imødekommenhed - en imødekommenhed som er fortsat i forbindelse med de

spørgsmål som udarbejdelsen af denne rapport har rejst.

På det grundlag som har kunnet etableres inden for rammerne af min

inspektion, er det mit indtryk at Køge Kommune i det daglige gør sig store

bestræbelser på at opfylde de krav og forventninger der kan stilles til en

borgerrettet og borgervenlig forvaltning. I den forbindelse finder jeg

anledning til særligt at nævne kommunens initiativ i form af breve til

kommunens pensionister efter afsigelsen af den under pkt. 2.1.3 nævnte

højesteretsdom. Et selvstændigt initiativ af denne art er meget rosværdigt.

For så vidt angår de otte sager der blev udtaget til stikprøvevis kontrol, er

der, som det fremgår af gennemgangen nedenfor under pkt. 4, fundet en række

fejl mv. Jeg bemærker dog samtidig at de afdækkede mangler - navnlig

vedrørende partshøring og begrundelse - ikke adskiller sig i negativ retning

fra hvad jeg normalt finder i forbindelse med min gennemgang af klagesager

eller sager som jeg tager op af egen drift efter ombudsmandslovens § 17, stk.

1, hverken med hensyn til art eller omfang.

3.2. Tilgængelighed

Siden 1. juli 1978 har der i byggelovgivningen været fastsat såkaldte

handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kan benyttes af alle,

også af personer der - midlertidigt eller permanent - har gangbesvær eller må

benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I

Bygningsreglementet fra 1995 er der kommet yderligere krav der generelt

tilgodeser bygningers

tilgængelighed. Disse krav skal efterkommes ved nybyggeri, (væsentlige)

ombygninger og ved ændret brug af bygninger. Reglerne er ikke i øvrigt

tillagt

tilbagevirkende kraft.

Det er en særlig opgave for

ombudsmanden at overvåge forholdene for handicappede idet Folketinget ved

beslutning af 2. april 1993 anmodede ombudsmanden om ’at følge

udviklingen i

ligebehandlingen [af handicappede] og eventuelt meddele påtale, hvor dette er

muligt inden for ombudsmandens kompetence’.

Ved ombudsmandens

undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende er

handicaptilgængelighed for handicappede og personer med midlertidig nedsat

bevægelse eller orienteringsevne, kan ombudsmanden således undersøge om de

omtalte handicapkrav i byggelovgivningen er iagttaget.

Ombudsmandens grundlag for at

bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfang mere vidtgående end hvad

der

i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som ’gældende

ret’; i

dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombudsmanden har

således

også en vis mulighed for at anlægge mere overordnede humanitære eller

medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombudsmandens

vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og

menneskeværdig

behandling af borgerne.

Som anført ovenfor er

byggelovgivningens tilgængelighedskrav - når der bortses fra de ligeledes

ovenfor nævnte særlige tilfælde - ikke tillagt tilbagevirkende kraft. Som led

i

det udvidede bedømmelsesgrundlag jeg har nævnt ovenfor, har jeg imidlertid i

et

vist omfang også mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om

tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da

byggelovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.

Generelt er det således min

opfattelse på dette område at det så vidt muligt må tilstræbes at det i

offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt for

handicappede

(og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller orienteringsevne) at

komme ind og blive betjent som andre borgere. Som minimum må der efter min

opfattelse være i hvert fald et handicaptilgængeligt lokale der kan anvendes

til modtagelse og betjening af handicappede borgere.

Jeg har

noteret mig at portdørene ind til ’gaden’ midt i

administrationsbygningen giver

tilstrækkelig plads også for kørestolsbrugere, jf. pkt. 2.1. Tilsvarende

gælder

socialforvaltningens elevatorer og - formoder jeg - administrationsbygningens

øvrige elevatorer. Kommunens administrationsbygning er fra tiden før

byggelovgivningens tilgængelighedskrav for handicappede trådte i kraft (den

1.

juli 1978). Forholdene i administrationsbygningen lever således på dette

område

mere end op til de krav der efter min opfattelse - på ulovbestemt grundlag -

kan stilles til tilgængelighed.

Jeg beder Køge Kommune oplyse

hvorvidt restaureringen af den gamle rådhusbygning - og dermed den planlagte

installation af elevator - er kommet i gang efter planen.

Som det

fremgår ovenfor under pkt. 2.1, noterede jeg mig under inspektionen at

handicaptoilettet i socialforvaltningen ikke er forsynet med nedfældelige

armgreb.

Jeg beder

Køge Kommune overveje at ændre på dette forhold ved socialforvaltningens

handicaptoilet og eventuelt andre handicaptoiletter i

administrationsbygningen.

Jeg bad om underretning om resultatet af kommunens overvejelser.

Jeg noterede mig at trapperne

i socialforvaltningen er forsynet med en mørk, skridsikker belægning, og at

trinenes afslutning ikke er markeret med kontrastfarve for blinde og

svagtseende (se ligeledes ovenfor under pkt. 2.1).

Jeg

henstiller til Køge Kommune at foranstalte at trinenes afslutning i de

områder

hvor kommunens borgere færdes, markeres med kontrastfarve eller på anden

hensigtsmæssig måde synliggøres for svagtseende og blinde. Jeg sigter hermed

ikke alene til trapperne i administrationsbygningen, men også til trapperne

på

Tingstedet og i andre af kommunens bygninger.

Køge Kommune

har i brevet af 4. marts 2002 oplyst følgende:

’

Der er ved at blive opsat

armlæn på samtlige handicaptoiletter på Rådhuset som foreslået. Arbejdet

forventes færdiggjort i løbet af februar måned 2002.

Restaureringen af det gamle

Rådhus, herunder etablering af elevator som planlagt, forventes afsluttet

senest ultimo april 2002. Der ligger heri en mindre overskridelse af den

oprindelige tidsplan, som skyldes nødvendigheden af en mere gennemgribende

renovering af Rådhusets trækonstruktioner end oprindeligt forudset.

De påpegede manglende

markeringer af trappetrinsafslutninger i kommunens bygninger vil blive

synliggjort for svagtseende og blinde besøgende i overensstemmelse med

Ombudsmandens henstilling. Arbejdet forventes udført inden udgangen af marts

måned 2002.

’

Jeg tager det

som kommunen har oplyst, til efterretning. Jeg går ud fra at arbejdet med at

montere nedfældelige armlæn på handicaptoiletterne og de øvrige arbejder nu

er

afsluttet, og foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om

handicaptilgængelighed.

3.3. Diskretionshensyn under forvaltningens

behandling af borgerhenvendelser

Efter forvaltningslovens

§ 27 har offentligt ansatte tavshedspligt med hensyn til fortrolige

oplysninger

om borgerne. Efter de almindelige principper om god forvaltningsskik skal

forvaltningens ansatte optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne.

Det følger af disse regler at

en borger der henvender sig til forvaltningen, har krav på at samtaler om

personlige og andre fortrolige forhold kan finde sted uden at andre - såvel

ansatte som borgere - har mulighed for at overhøre samtalen.

På baggrund

af mine iagttagelser under besøget er det min opfattelse at Køge Kommune

generelt er opmærksom på diskretionshensynet i forbindelse med forvaltningens

behandling af borgerhenvendelser.

Under

inspektionen havde jeg lejlighed til at se nærmere på nogle af de skranker i

administrationsbygningen

hvor borgerne modtages. De sofaer mv. som anvendes af ventende borgere, er

visse steder placeret så tæt på skrankerne at borgerne ved skranken

umiddelbart

ikke synes at have mulighed for at oplyse sagsbehandleren bag skranken om

baggrunden

for fremmødet i forvaltningen uden at andre borgere i lokalet kan høre hvad

der

bliver sagt, jf. beskrivelsen ovenfor under pkt. 2.1 og 2.2.6. Denne

iagttagelse under inspektionen gælder skrankerne i socialforvaltningens

fællesekspedition og børne- og kulturforvaltningens pladshenvisning, men det

samme forhold kan også gøre sig gældende andre steder i

administrationsbygningen.

Jeg

henstiller til Køge Kommune at foretage en nærmere undersøgelse af

placeringen

af skrankerne i administrationsbygningen i forhold til opholdsarealerne for

ventende borgere set i lyset af det nævnte diskretionshensyn. Jeg henstiller

endvidere til Køge Kommune at foretage de nødvendige ændringer for at

tilgodese

diskretionshensynet. Jeg beder kommunen underrette mig om hvad der sker i

anledning af mine henstillinger.

Jeg beder endvidere om

kommunens bemærkninger til hvorvidt der generelt bør etableres

diskretionslinjer (f.eks. markeret med en linje på gulvet) i tilknytning til

skrankerne med det formål at borgerne ved skranken kan føre samtale med

kommunens medarbejdere uden for andre borgeres hørevidde.

Køge Kommune

har i brevet af 4. marts 2002 oplyst at kommunen er enig i den rejste kritik,

men at de trange lokaleforhold på rådhuset gør det vanskeligt at indrette

borgerbetjeningen så der kan tages større diskretionshensyn. Køge Kommune har

samtidig oplyst at økonomiudvalget har vedtaget at samle ekspeditionen af de

’glatte’ borgerhenvendelser i en fælles borgerbetjening, og at

kommunen i

forbindelse med indretningen af lokalerne hertil vil være meget opmærksom på

diskretionshensynet. Køge Kommune har endvidere oplyst at kommunen i den

forbindelse vil overveje om der bør etableres diskretionslinjer, eller om

diskretionshensynet skal tilgodeses på anden måde.

Jeg tager til

efterretning at Køge Kommune er enig med mig i det generelle udgangspunkt

hvorefter en borger der henvender sig til forvaltningen, har krav på at

samtaler om personlige og andre fortrolige forhold kan finde sted uden at

andre

- såvel ansatte som borgere - har mulighed for at overhøre samtalen. Jeg har

endvidere noteret mig at kommunen vil være meget opmærksom på

diskretionshensynet ved indretningen af lokalerne til den nye fælles

borgerbetjening. Jeg beder kommunen underrette mig når den fælles

borgerbetjening

er sat i værk - herunder om resultatet af kommunens overvejelser om

diskretionslinjer. Jeg beder endvidere om at kommunen - på dette tidspunkt -

underretter mig om betydningen af etableringen af den fælles borgerbetjening

for diskretionshensynet i forhold til de borgere som ikke bliver betjent i

den

fælles borgerbetjening.

3.4. Personalesikkerhed ved

borgerhenvendelser

Under

inspektionen rejste jeg spørgsmålet om hvilke forholdsregler der var taget

til

beskyttelse af medarbejdernes sikkerhed under udførelsen af deres arbejde i

kontakt med borgerne.

Det er efter min opfattelse

vigtigt at sikre at det personale der i det daglige arbejde kan komme i

kontakt

med klienter der kan være opfarende, truende eller voldelige, fysisk placeres

i

kontorer og kontorlandskaber sådan at der er mulighed for at komme væk uden

at

skulle passere en eventuelt aggressiv klient. Der bør endvidere være mulighed

for at tilkalde umiddelbar hjælp i tilspidsede situationer, også uden at

klienten observerer tilkaldet.

På baggrund af mine

iagttagelser og samtalerne med medarbejderne er det mit indtryk at

personalets

sikkerhed generelt er højt prioriteret i Køge Kommune. Jeg har i den

forbindelse navnlig noteret mig oplysningerne om alarmsystemet.

Under inspektionen noterede

jeg mig dog samtidig at administrationsbygningen indeholder delekontorer med

kun én dør, jf. pkt. 2.2.6.

Jeg beder Køge Kommune om

oplysning om antallet af disse kontorer. Jeg beder endvidere om en udtalelse

om

hvorvidt kommunen har overvejet at ændre de bygningsmæssige forhold således

at

disse delekontorer - på tilsvarende måde som enkeltmandskontorerne - forsynes

med to døre og personalets sikkerhed dermed forbedres.

Køge Kommune har i brevet af

4. marts 2002 oplyst at socialforvaltningen ingen kontorer har med kun én

dør,

og at der i børne- og kulturafdelingens familierådgivning - herunder i

familierådgivningens kontorer i PPR - nu er etableret en ekstra dør i de

sagsbehandlerkontorer hvor der ikke tidligere har været to døre/flugtveje.

Jeg tager det

oplyste til efterretning og foretager mig ikke mere vedrørende dette

spørgsmål.

3.5. Åbningstider

Køge Kommune

har følgende åbningstider for henholdsvis personlig og telefonisk

henvendelse:

For telefonisk henvendelse:

mandag-onsdag kl. 8.00-15.15, torsdag kl. 8.00-18.15 og fredag kl.

8.00-13.30.

For personlig henvendelse:

mandag-onsdag kl. 10.00-15.00, torsdag kl. 10.00-18.00 og fredag kl.

10.00-13.00.

Køge Kommunes

åbningstider giver efter min opfattelse borgerne gode muligheder for at rette

henvendelse til forvaltningen såvel telefonisk som personligt.

3.6. Oplysninger om sagsbehandlingstid mm.

Forvaltningsloven

indeholder ikke regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Der har heller

ikke i ombudsmandens praksis udviklet sig faste tidsmæssige normer for

sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden tager imidlertid ofte stilling til

rimeligheden af sagsbehandlingstiden i konkrete sager. De retningslinjer der

kan udledes heraf, er bl.a. gengivet i Justitsministeriets vejledning om

forvaltningsloven (1986).

Vejledningens pkt. 205-208

angående svarfrister mv. er sålydende:

’205.

Forvaltningsloven indeholder ikke generelle regler om

sagsbehandlingstiden. Baggrunden herfor er bl.a., at de opgaver, der udføres

af

den offentlige forvaltning, er af så forskellig karakter og omfang, at det

ikke

vil være muligt i en lov, der skal gælde for hele den offentlige forvaltning,

at fastsætte bestemte regler for sagsbehandlingstiden, som med rimelighed vil

kunne håndhæves ved domstolene.

Derimod kan der på baggrund

af Folketingets Ombudsmands udtalelser om, hvad der med hensyn til

sagsbehandlingstiden må antages at følge af almindelig god forvaltningsskik,

gives nogle vejledende regler om sagsbehandlingens tilrettelæggelse, herunder

om underretning til den, der er part i en sag, om den forventede

sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden har i nogle

afgørelser også peget på, at myndighederne med henblik på at sikre, at sager

ikke henligger i længere tid, inden afgørelse træffes, og at sager ikke

bliver

glemt og derfor ikke afgjort, bør oprette tilstrækkeligt

effektive erindringssystemer.

206.

Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter

eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke

kan

træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden

give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror, og så

vidt

muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan

foreligge.

207.

Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen,

underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige

omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.

208.

Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er

rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med

det

samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror, og så vidt

muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan

foreligge.’

Under inspektionen modtog jeg

kopi af kommunens notat af 22. marts 1991 om kvitteringsbreve ligesom jeg

havde

lejlighed til at drøfte spørgsmålet om sagsbehandlingstider mv. med ledelsen.

I brev af 4. juni 1997

henstillede Indenrigsministeriet til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd

at

der blev fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager hvor

forvaltningen træffer afgørelse over for borgerne.

Jeg beder om

at Køge Kommune nærmere redegør for de initiativer kommunen har iværksat med

henblik på at sikre en rimelig sagsbehandlingstid i forbindelse med

behandlingen af konkrete sager. Jeg beder endvidere om oplysning om hvorvidt

kommunen har overvejet at offentliggøre resultatet af disse initiativer, og

om

resultatet af disse overvejelser. Jeg beder desuden Køge Kommune oplyse hvad

Indenrigsministeriets henstilling af 4. juni 1997 har givet kommunen

anledning

til. Endelig beder jeg Køge Kommune sende mig kopi af de første fem

kvitteringsbreve som socialforvaltningen har sendt i 2001 - og hvori der er

angivet en tidshorisont for besvarelsen - med angivelse af om borgeren har

fået

svar inden for den angivne frist.

Køge Kommune

har i brevet af 4. marts 2002 oplyst følgende:

’

Køge Kommunes praksis er i

overensstemmelse med de i Indenrigsministeriets brev af 4. juni 1997 nævnte

målsætninger for sagsbehandlingstider - bortset fra, at de ikke er

nedskrevet.

Der vedlægges notater af 3.

og 17. august 2000, hvori Køge Kommunes praksis i forhold til

Indenrigsministeriets målsætninger gennemgås.

De anslåede

sagsbehandlingstider er medtaget i kommunens servicedeklarationer, som kan

ses

og udleveres i kommunens Borgerservice samt på kommunens biblioteker.

Servicedeklarationerne er tillige tilgængelige på kommunens hjemmeside.

De fleste henvendelser til

Socialforvaltningen sker ved personligt fremmøde. I forbindelse med

ekspeditionen til disse henvendelser informerer forvaltningens personale

borgerne mundtligt om sagens videre forløb, herunder forventet

ekspeditionstid.

Hvis borgeren medbringer den fornødne dokumentation ved den første

henvendelse,

afgøres sagerne som straksekspeditioner, og eller så snart borgeren vender

tilbage med den fornødne dokumentation. Det gælder f.eks. ansøgninger om

personlige tillæg i henhold til lov om social pension, ansøgninger om særligt

begrundede enkeltudgifter i henhold til lov om aktiv socialpolitik og

ansøgninger om boligstøtte. Nogle sager udvikler sig dog til mere komplekse

sagsforløb, f.eks. sager, hvor der udbetales kontanthjælp eller sygedagpenge

som forsørgelseshjælp, men skal ske aktivering, arbejdsprøvning, revalidering

eller rejses pensionssag. I disse sager er det nødvendigt løbende at

informere

borgerne om sagsforløbet (visitationsafgørelser). Dette sker i dag både

mundtligt og skriftligt. Socialforvaltningen har i forbindelse med

udarbejdelse

af virksomhedsplan for 2002 besluttet at arbejde målrettet med at forbedre

kvaliteten i sagsbehandlingen af disse sager med særlig fokus på løbende

skriftlig information om sagsforløb, partshøring og begrundelser.

’

Af notatet af 17. august 2000

som der i brevet af 4. marts 2002 er henvist til, fremgår bl.a. følgende:

’Målsætninger for enkelte sagsbehandlingstyper og oversigt

Ifølge Indenrigsministeriets

brev skal der fastsættes forsvarlige og realistiske målsætninger for de

enkelte

sagsbehandlingstyper.

Endvidere skal eventuelle

forskellige mål for undergrupper inden for samme sagstype fastsættes.

Endelig skal der udarbejdes

en oversigt over de opstillede mål for sagsbehandlingstider, som skal være

offentlig tilgængelig.

Udover ovennævnte

kvitteringsbreve er der for så vidt vides ikke opsat målsætninger for de

enkelte sagsbehandlingstyper.

Kontrol med overholdelse af målsætninger

Indenrigsministeriet foreslår

kontrol med overholdelse af målsætninger, f.eks. ved indberetning til

Byrådet.

Ved kontrol kan det besluttes at ændre målsætninger (kortere eller længere

sagsbehandlingstider).

Så vidt vides føres ikke

kontrol med, om reglerne for kvitteringsbreve følges.’

Det fremgår af afsnittet om

kvitteringsbreve (i notatet af 17. august 2000) at kommunens anslåede

sagsbehandlingstider som hovedregel er under en måned (der er herved henvist

til et tidligere notat af 10. februar 1999 fra politisk-økonomisk

sekretariat).

I afsnittet er herefter angivet de sagsområder hvor dette ikke gælder. Det

drejer sig især om sager i socialforvaltningen (der er f.eks. anslået en

sagsbehandlingstid på 1-6 måneder vedrørende sager om individuelle

hjælpemidler

og boligindretning (større sager)). Det fremgår dog samtidig at

fællesforvaltningens sagsbehandlingstider ikke har været oplyst.

Med brev af 4. juni 1997

henstillede Indenrigsministeriet til kommunerne (og amtskommunerne) at

opstille

målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager hvor der træffes afgørelser i

forhold til borgerne. Indenrigsministeriet henstillede endvidere at

kommunerne

(og amtskommunerne) udarbejdede en oversigt over de opstillede målsætninger.

Ministeriet henstillede desuden til kommunerne (og amtskommunerne) at de

overvejede på længere sigt at orientere kommunens (eller amtskommunens)

borgere

om oversigten over de vedtagne målsætninger i forbindelse med udsendelsen af

kommunens (eller amtskommunens) serviceinformation, jf. § 62 i den kommunale

styrelseslov.

Indenrigsministeriet skrev i

brevet endvidere (bl.a.) følgende:

’Borgeren bør

under alle omstændigheder

[min

fremhævning] - hvor der ikke er opstillet særlige frister f.eks. i

vejledninger

- have et svar fra kommunen eller amtskommunen inden en måned efter sagens

modtagelse. Træffer kommunen eller amtskommunen afgørelse i sagen inden en

måned, udgøres svaret af afgørelsen. Er det ikke muligt at træffe afgørelse

inden for denne frist, kan et foreløbigt svar til den pågældende bestå i, at

kommunen eller amtskommunen bekræfter at have modtaget sagen og oplyser,

hvorpå

sagen beror og så vidt muligt, hvornår en afgørelse kan forventes at

foreligge.’

Det fremgår

af et opslag på hjemmesiden (som en af mine medarbejdere foretog den 7. maj

2002) at Køge Kommune har opstillet offentligt tilgængelige målsætninger for

sagsbehandlingstiden på en række sagsområder. Jeg sigter til (nogle af) de

servicedeklarationer som via hjemmesiden er gjort offentligt tilgængelige

(f.eks. sager om hjælp til et barn med handicap og ansøgninger om

landzonetilladelse (inden for landsbyerne i kommunen)).

Jeg har dog samtidig noteret

mig at der ikke er udfærdiget servicedeklarationer (og dermed heller ikke

fastsat (offentligt tilgængelige) målsætninger for sagsbehandlingstiden) på

alle de sagsområder som er omfattet af Indenrigsministeriets henstilling. Jeg

bemærker endvidere at nogle servicedeklarationer ikke indeholder oplysninger

om

kommunens målsætning for sagsbehandlingstiden, men alene oplysninger om

indholdet af det kvitteringsbrev som borgerne bliver oplyst om at de vil

modtage fra kommunen (f.eks. ’Tilskud til aktiviteter’).

Kommunen har heller ikke, så

vidt jeg kan se, udarbejdet nogen oversigt over de nedskrevne målsætninger.

(Der foreligger derfor selvfølgelig heller ikke nogen offentligt tilgængelig

oversigt, ligesom kommunens borgere ej heller er blevet orienteret herom

efter

(f.eks.) kommunestyrelseslovens § 62). Jeg bemærker herved at mange af

sagsbehandlingstiderne i den begrænsede oversigt i notatet af 17. august 2000

(med henvisning til et ældre notat) er anslået med en så bred margin at de

ikke

kan sidestilles med målsætningerne i Indenrigsministeriets henstilling.

Det fremgår endvidere af

brevet af 4. marts 2002 (jf. henvisningen til notatet af 17. august 2000) at

kommunen ikke har kontrolleret om Indenrigsministeriets henstilling om at

udsende kvitteringsbreve bliver efterlevet i kommunen. (Jeg henviser i den

forbindelse endvidere til det som jeg har anført nedenfor).

Det fremgår

som nævnt af Køge Kommunes brev af 4. marts 2002 at kommunens praksis -

bortset

fra at kommunens målsætninger ikke er nedskrevet - er i overensstemmelse med

Indenrigsministeriets henstilling om at opstille målsætninger for

sagsbehandlingstiden. I det omfang oplysningerne herom ikke er nedskrevet, er

det naturligvis vanskeligt at vurdere om Køge Kommune har opfyldt

Indenrigsministeriets henstilling om at opstille målsætninger for

sagsbehandlingstiden.

Jeg beder

under henvisning hertil og til det som jeg i øvrigt har anført ovenfor, om en

nærmere redegørelse for i hvilket omfang Køge Kommune har efterlevet

Indenrigsministeriets henstilling om at opstille målsætninger for

sagsbehandlingstiden i sager hvor der træffes afgørelser i forhold til

borgerne, og de øvrige henstillinger i Indenrigsministeriets brev af 4. juni

1997.

Det notat af

17. august 2000 som Køge Kommune i brevet af 4. marts 2002 har henvist til,

kan

læses som om kommunen har opfattet Indenrigsministeriets henstilling om at

opstille målsætninger for sagsbehandlingstiden således at henstillingen ikke

omfatter de (typer af) sager hvor der kan træffes afgørelse inden for en

måned.

Jeg beder

Køge Kommune oplyse om det er kommunens opfattelse at notatet skal forstås på

denne måde. Hvis dette er tilfældet, har kommunen efter min opfattelse

misforstået ministeriets henstilling på dette punkt. Jeg henviser herved til

udtrykket ’under alle omstændigheder’ i citatet ovenfor fra

Indenrigsministeriets brev af 4. juni 1997. Efter min opfattelse omfatter

ministeriets

henstilling om at opstille målsætninger for sagsbehandlingstiden alle

sagstyper

(bortset fra dem som Indenrigsministeriet udtrykkeligt har undtaget).

Jeg bad som

nævnt Køge Kommune om at sende mig en kopi af de første fem kvitteringsbreve

som socialforvaltningen havde sendt i 2001 - kvitteringsbreve hvori der er

angivet en tidshorisont for besvarelsen - med angivelse af om borgeren har

fået

svar inden for den angivne frist.

Jeg har gennemgået det

materiale som Køge Kommune har sendt mig i den anledning. Materialet udgør

fem

henvendelser/sager som socialforvaltningen har behandlet på skriftligt

grundlag

i første halvdel af 2001. Oplysningen om hvornår borgeren har fået svar, er i

alle fem tilfælde givet i form af en kopi af kommunens endelige svar,

henholdsvis kommunens afgørelse i sagen. De breve hvori kommunen har

kvitteret

for modtagelsen af borgerens skriftlige henvendelse, indeholder i ingen af de

fem tilfælde en tidshorisont for besvarelsen henholdsvis kommunens afgørelse.

(Der er dog i et enkelt af de fem tilfælde angivet en tidshorisont for

modtagelsen af aktindsigt, men ikke for kommunens besvarelse af sagens

hovedspørgsmål (stop af sygedagpenge)).

Jeg beder

Køge Kommune om at oplyse om dette forhold skal tilskrives en fejl ved

udvælgelsen af kvitteringsbreve. Jeg beder endvidere kommunen om en udtalelse

om hvorvidt der i de fem tilfælde er handlet i overensstemmelse med kommunens

interne regler (det af ledergruppen den 12. april 1991 godkendte notat

dateret

den 22. marts 1991).

Jeg bemærker i tilknytning

til Indenrigsministeriets henstilling i brev af 4. juni 1997 at det i

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 (lov nr. 453/1997, nu lovbekendtgørelse nr.

267 af 12. april 2000), er fastsat at kommunen eller amtskommunen skal

fastsætte en frist for hvor lang tid der må gå inden der skal være truffet en

afgørelse inden for de enkelte sagstyper på det sociale område. Hvis denne

frist ikke kan overholdes i den konkrete sag, skal ansøgeren skriftligt have

besked om hvornår den pågældende kan forvente en afgørelse.

Jeg henleder endvidere hvad

tidspunktet for udsendelse af kvitteringsbreve angår, i øvrigt kommunens

opmærksomhed på bestemmelserne i persondatalovens §§ 28-30 (lov nr. 429 af

31.

maj 2000). Hvis der skal gives underretning efter lovens bestemmelser om

underretning af den registrerede, skal dette ske snarest muligt hvilket

ifølge

Datatilsynets vejledning pkt. 2.1.1 og 2.2.1 i almindelighed vil sige inden

for

10 dage (Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000

(rettighedsvejledningen)).

Det fremgår af det modtagne

materiale at henvendelserne i de fem tilfælde er blevet (endeligt) besvaret,

henholdsvis afgjort af kommunen efter henholdsvis (i to tilfælde) 12 dage, 14

dage, 4½ uge og 7 uger. I det sidste tilfælde har borgerens henvendelse været

behandlet på møder i såvel kommunens klageråd som socialudvalg.

Det har i fire af de fem

tilfælde været nødvendigt at indhente en udtalelse fra vedkommende

sektionsleder inden borgerens henvendelse har kunnet besvares af

socialdirektøren.

På den

baggrund må jeg anse sagerne for at være behandlet inden for rimelig tid.

Tilsvarende gælder den sidste sag (sagen behandlet af klageråd og

socialudvalg).

3.7. Andre forhold

Det er mit

generelle indtryk at skiltningen i kommunens administrationsbygning er god og

overskuelig.

3.8. Besøgene på Tingstedet og Nørremarken

Besøgene på

ældrecentret Tingstedet og plejeenheden Nørremarken gav henholdsvis retschef

Jens Møller og mig meget positive indtryk af institutionerne.

4. Gennemgang af udlånte sager

Under inspektionen

anmodede jeg om udlån af fire sager fra socialforvaltningen - to sager om

ophør

af sygedagpenge på grund af eller efter varighedsbegrænsning på et år og to

sager om afslag på at indlede sag om førtidspension. Jeg bad endvidere om

udlån

af fire sager fra børne- og kulturforvaltningen - to sager om afslag på

skoleskift og to sager om afslag på tilskud efter folkeoplysningsloven. Jeg

bad

om inden for hver kategori at modtage de to sidst afgjorte sager fra juli

måned

2000.

...

Ved min

gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden

henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet

fulgt.

...

5. Opfølgning

Jeg beder om

at de oplysninger mv. som jeg har bedt Køge Kommune om under pkt. 3, sendes

tilbage til mig direkte.

6. Underretning

Denne rapport

sendes til Køge Kommune, Det Sociale Nævn for Roskilde Amt, Tilsynsrådet for

Roskilde Amt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Folketingets

Retsudvalg.”

NOTER: (*)

FOB 1990, s. 359.

Lignende dokumenter