Inspektion af Køge Kommune
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Køge Kommune
Den 23. maj
2002 afgav jeg følgende rapport til bl.a. Køge Kommune:
’1. Indledning
Ved lov nr.
473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, der trådte i kraft den 1.
januar 1997, blev den tidligere eksisterende begrænsning i ombudsmandens
kompetence over for kommunerne ophævet i medfør af lovens § 7, stk. 1.
Efter § 18 i loven kan
ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert
tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed.
Som et led i denne
inspektionsvirksomhed foretog ombudsmandsinstitutionen den 4. marts 1998 sin
første kommuneinspektion (Vejen Kommune).
Den 5. september 2000 foretog
jeg sammen med retschef Jens Møller og fire af embedets øvrige medarbejdere
inspektion af Køge Kommune.
Formålet med en inspektion af
en kommune er dels at jeg selv og mine medarbejdere kan få et indtryk af
hvorledes den kommunale forvaltning arbejder i det daglige, dels at give
mulighed for at undersøge behandlingen af nogle konkrete sager med henblik på
belysning af sagsbehandlingsrutiner og -måder i kommuner på de forskellige
fagområder.
Inspektionen den 5. september
2000 bestod af en indledende samtale med borgmesteren og kommunaldirektøren
efterfulgt af en samtale med fællessamarbejdsudvalget. Drøftelserne i
fællessamarbejdsudvalget omhandlede bl.a. personalesikkerhed - herunder
kommunens håndtering af episoder med voldsomme eller voldelige klienter,
sagsbehandlingstider i konkrete sager og kommunens personalepolitik -
herunder
Læs alt
syge- og fraværspolitik.
Herefter delte
inspektionsholdet sig i to hold der hver for sig inspicerede henholdsvis
børne-
og kulturforvaltningen og socialforvaltningen. Inspektionsholdet besøgte
endvidere to af kommunens plejehjem. Inspektionen blev afsluttet med en
samtale
med borgmesteren og kommunens direktion.
Under inspektionen bad jeg om
udlån af akterne i fire sager fra socialforvaltningen og fire sager fra
børne-
og kulturforvaltningen fra en bestemt periode. Disse sager modtog jeg dels
under inspektionen, dels med kommunens brev af 13. september 2000.
Jeg havde forud for
inspektionen modtaget et omfattende informationsmateriale fra Køge Kommune.
Dette materiale har sammen med mine iagttagelser, de ovennævnte samtaler og
de
modtagne konkrete sager dannet grundlag for udarbejdelsen af denne rapport.
Under pkt. 2 har jeg
beskrevet de ovenfor nævnte samtaler og mine iagttagelser fra rundvisningen i
den centrale forvaltning og besøgene på de to plejehjem. Pkt. 3 indeholder de
bemærkninger som iagttagelserne har givet anledning til. Under pkt. 4 har jeg
omtalt de sager som jeg har haft til udlån, og anført de bemærkninger som
gennemgangen af sagerne har givet mig grundlag for.
Denne rapport har i en
foreløbig udgave været sendt til Køge Kommune og Det Sociale Nævn for
Roskilde
Amt for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med de
eventuelle
bemærkninger som rapporten måtte give anledning til. Køge Kommune har i brev
af
4. marts 2002 fremsat bemærkninger til nogle faktiske forhold som er omtalt i
den foreløbige rapport. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.
Kommunens brev indeholder endvidere kommunens svar på de spørgsmål som jeg
har
stillet i den foreløbige rapport, og kommunens stillingtagen til mine
henstillinger mv. Denne rapport udgør derfor såvel min endelige rapport
vedrørende inspektionen den 5. september 2000 af Køge Kommune som min
(første)
opfølgning af de spørgsmål som inspektionen har givet anledning til.
2. Køge Kommune
Køge Kommune
har ca. 39.000 indbyggere. Der er ca. 3.700 fastansatte i forvaltningen og
kommunens institutioner (opgjort ved udgangen af 2000).
Kommunens øverste
administrative leder er borgmesteren. Den administrative ledelse af kommunen
består i øvrigt af kommunaldirektøren, vicekommunaldirektøren,
socialdirektøren, kulturdirektøren og den tekniske direktør.
Kommunens administration er
opdelt i fire forvaltninger: fællesforvaltningen, socialforvaltningen,
teknisk
forvaltning og børne- og kulturforvaltningen. Under fællesforvaltningen hører
bl.a. arbejdsopgaver som økonomi, skat, personaleadministration og personale-
og organisationsudvikling.
Den gamle, fredede
rådhusbygning huser bl.a. byrådssalen og borgmesterens og kommunaldirektørens
kontorer. Byrådssalen ligger på første sal, og der er ikke elevator.
Under inspektionen blev det
oplyst at der er planer om restaurering af den gamle rådhusbygning.
Restaureringsarbejderne
forventedes på tidspunktet for inspektionen igangsat i oktober 2000. I
planerne
indgår bl.a. forbedringer af handicaptilgængeligheden således at der
etableres
en elevator i bygningen.
Den øvrige del af kommunens
administration ligger bag ved rådhuset i administrationsbygningen, der er
bygget i 1970’erne. Køge Kommune har efterfølgende telefonisk oplyst at
administrationsbygningen er opført i 1976-78 og for sidste etapes vedkommende
taget i brug i juni 1978. Bygningen, der har to etager, er opbygget med en
bred, overdækket ’gade’ i midten hvorfra der er adgang til de
enkelte
forvaltninger. I den brede ’gade’ er der skilte der henviser til de
enkelte
dele af forvaltningen, og en informationsluge hvor man kan få personlig
betjening.
2.1. Socialforvaltningen
Den ene
halvdel af inspektionsholdet inspicerede under Jens Møllers ledelse
socialforvaltningen. Holdet startede med en rundgang i forvaltningen under
ledsagelse af socialdirektøren.
Adgangen til ’gaden’ midt i
administrationsbygningen sker ved hjælp af to døre i hver af de store porte
der
afslutter ’gaden’. Disse døre - og døren fra ’gaden’ og
ind til selve
socialforvaltningen - kan af kørestolsbrugere åbnes ved hjælp af tryk på en
knap. Knapperne er relativt store og tydeligt markeret med blå skilte.
Portdørene er mere end en meter i bredden og giver dermed adgang også for
kørestolsbrugere.
Vejen fra den brede ’gade’
midt i bygningen og indtil socialforvaltningens skranker for udbetaling og
visitation er tydeligt markeret med skilte.
Også kørestolsbrugere har
mulighed for at anvende elevatorerne i socialforvaltningen idet dørene ind
til
selve elevatorstolen kan give en fri passage på 90 cm. Elevatorernes
betjeningsknapper sidder 110 cm over gulvet og mere end 50 cm inde i
elevatorstolen.
Trapperne i
socialforvaltningen er forsynet med en mørk, skridsikker belægning; trinenes
afslutning er ikke markeret med kontrastfarve for blinde og svagtseende.
Socialforvaltningen har et
handicaptoilet placeret i stueetagen tæt på indgangen fra ’gaden’.
Toilettet er
aflåst først og fremmest på grund af narkomaner. Nøglen til toilettet er
lettilgængeligt anbragt på en opslagstavle i det tilstødende
sagsbehandlerafsnit. Toilettet er ikke forsynet med nedfældelige armgreb. Der
er endvidere kun plads til en hjælper på den ene side af toilettet.
Døren ind til
fællesekspeditionens visitationsskranke er forsynet med en hård dørpumpe, og
døren kan derfor være vanskelig at åbne for handicappede borgere og ældre.
Gangene indenfor er brede og
fremtræder nydelige. På første sal er gangarealerne præget af ovenlys og
derfor
overordentlig lyse og venlige. I tilknytning til skrankerne er der placeret
sofaer til borgere der venter på at det skal blive deres tur. Sofaerne er
placeret inden for hørevidde i forhold til skrankerne.
Det jeg har anført nedenfor
om lokalerne i børne- og kulturforvaltningen i tilknytning til spørgsmålet om
personalesikkerhed, dækker også socialforvaltningens lokaler.
Efter rundgangen var der møde
med afdelingscheferne og (de fleste af) sektionslederne.
Socialforvaltningen er delt
op i en fællesekspedition og i to afdelinger - arbejdsmarkedsafdelingen og
afdelingen for pension og sundhed. Fællesekspeditionen og de to afdelinger er
hver for sig opdelt i sektioner.
2.1.1. Fællesekspeditionen
Fællesekspeditionen
yder rådgivning og vejledning, beregner og udbetaler diverse ydelser
(kontanthjælp, aktiveringsydelse, sygedagpenge, børnetilskud,
børnefamilieydelser m.m.) og visiterer de borgere der ikke i forvejen har en
sagsbehandler, til den rette specialsektion.
Der aftales som udgangspunkt
allerede ved borgerens første fremmøde (i fællesekspeditionen) et
mødetidspunkt
i specialsektionen.
Fællesekspeditionen arbejder
på at effektivisere sagsbehandlingen så meget som muligt. Tiden fra borgerens
fremmøde i fællesekspeditionen til eksempelvis en aktivering er sat i gang,
kan
ofte begrænses til en uge hvis sagen ikke er kompliceret. Ellers kan der gå
op
til tre uger.
2.1.2. Arbejdsmarkedsafdelingen
Arbejdsmarkedsafdelingen
varetager alle kommunens opgaver med hensyn til at fastholde, integrere,
revalidere og aktivere borgerne i forhold til arbejdsmarkedet. Afdelingen har
også en modtagefunktion for asylmodtagere og står endvidere for det arbejde
som
er forbundet med at Køge Kommune fungerer som centerkommune for
sprogundervisning,
jf. § 11 i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge
m.fl. og sprogcentre (lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000).
Afdelingen har vejledere med
forskellig uddannelsesmæssig baggrund - herunder håndværksmæssig baggrund. Af
kommunens to jobkonsulenter er den ene arabisksproget.
Køge Kommune har indgået en
samarbejdsaftale med AF i Roskilde Amt om ledige med problemer ud over selve
ledigheden. Samarbejdet, der på tidspunktet for inspektionen var påtænkt
etableret sidst på året 2000, indebærer at kommunen skal varetage
grundregistreringen af de ledige, mens AF’s konsulent med sin adgang til
hele
amtet står for formidlingen af selve arbejdet.
Interessen for skånejob er
mindsket efter at arbejdsgiverne nu skal betale en del af udgifterne selv.
Der
er i kommunen ca. 35 fleksjob.
Sektionen for kontanthjælp og
sygedagpenge har pr. 1. januar 1999 gennemgået en mindre specialisering.
Sektionen yder en målrettet indsats for at nedbringe udgiften til
sygedagpenge
ved at foretage dagpengeopfølgning allerede efter fem uger (efter
dagpengelovens § 24 skal der ske opfølgning senest efter otte ugers ledighed
og
derefter mindst hver ottende uge).
2.1.3. Afdelingen for pension og sundhed
Denne
afdeling udfører kommunens opgaver i forhold til pensionister og handicappede
og varetager desuden en række boligsociale opgaver.
Til afdelingen er der knyttet
to hjælpemiddelkonsulenter der betjener de borgere som ikke samtidig modtager
pleje.
Afdelingen er delt op i to
sektioner:
·
pension og bolig
·
aktivitet og pleje.
Sektionen for aktivitet og
pleje er opdelt geografisk i fire lokalområder med en central
visitationsordning. Sektionen har en fra sektionslederne adskilt
bestillerfunktion af hensyn til valgfriheden mellem kommunale og private
ydelser.
Rengøring af køkken, bad og
opholdsrum udgør de basale ydelser i hjemmehjælpen. Der afsættes som
udgangspunkt to timer hver 14. dag til disse ydelser. En yderligere halv time
kan borgeren selv bestemme over (i form af valg mellem visiterede ydelser).
Om den nye ledsagerordning (§
78 i lov om social service - senest lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober
2000) blev det oplyst at afdelingen har annonceret om ordningen, ligesom
denne
har været drøftet på møder med kommunens handicapråd. Der havde på
tidspunktet
for inspektionen kun været 30 sager om ledsageordningen, måske fordi der
allerede i forvejen har været praktiseret en række delvis overlappende
ordninger.
Kommunen har som konsekvens
af en højesteretsdom afsagt den 22. december 1999 (refereret i Ugeskrift for
Retsvæsen 2000.645ff) skrevet til alle modtagere af laveste pension. Af disse
har mere end halvdelen reageret og ønsket deres sager genoptaget med henblik
på
eventuel forhøjelse. Der skal som følge heraf gennemgås ca. 270 sager.
Kommunernes
Landsforening har bedt Køge Kommune om en afmelding med henblik på
forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomiske forhold.
Den nye persondatalov har
især givet anledning til diskussioner i kommunen i relation til sager om
mistanke om socialbedrageri. I disse sager opfyldes pligten til at underrette
borgerne om indsamling af personoplysninger under et møde.
2.2. Børne- og kulturforvaltningen
Jeg foretog
sammen med to af mine medarbejdere inspektion af børne- og
kulturforvaltningen.
Under inspektionen blev jeg bl.a. ledsaget af kulturdirektøren.
Børne- og kulturforvaltningen
i Køge Kommune består af et økonomi-, planlægnings- og udvalgssekretariat
samt
fire afdelinger: institutionsafdelingen, børne- og ungerådgivningen, skole-
og
SFO-afdelingen samt kultur- og fritidsafdelingen. Børne- og
kulturforvaltningen
er placeret i stuen og på første sal i administrationsbygningen.
Besøget i børne- og
kulturforvaltningen blev indledt med et møde med direktøren og
afdelingscheferne. Efter samtalerne med afdelingscheferne og direktøren for
børne- og kulturforvaltningen foretog jeg en rundgang i forvaltningens
lokaler.
2.2.1. Økonomi-, planlægnings- og
udvalgssekretariatet
Økonomi-,
planlægnings- og udvalgssekretariatet varetager bl.a. opgaver i forbindelse
med
journalisering og arkivering. Sekretariatet varetager endvidere opgaver i
relation til budget-, regnskabs- og ressourcestyring, en række øvrige
administrative opgaver samt sekretariatsfunktioner for ledelsen og en række
udvalg.
Kommunens økonomistyring
foretages i høj grad decentralt.
2.2.2. Institutionsafdelingen
Under
institutionsafdelingen hører administrative opgaver i relation til kommunens
vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og puljeinstitutioner.
Endvidere hører dagplejen og støttepædagogkorpset under
institutionsafdelingen.
Kommunen har siden 1. april
2000 haft pladsgaranti på daginstitutionsområdet med det indhold at kommunen
kan tilbyde en daginstitutionsplads inden for et geografisk område tæt på
ansøgerens bopæl på det tidspunkt hvor behovet opstår. Den institution der
tilbydes, er dog ikke nødvendigvis den institution som ansøgeren har
prioriteret højst.
Udnyttelsesprocenten på
institutionsområdet er for tiden 98,5. Underkapacitetsproblemer er blevet
løst
ved kapacitetsudvidelser og ved tidlig flytning fra vuggestue til børnehave.
Ved ressourcetildelingen til de enkelte institutioner anvender kommunen et
rygsæks- eller taxameterprincip hvorefter ressourcerne følger det enkelte
barn.
Udgangspunktet for
pladstildelingen er anciennitetsprincippet i § 12, stk. 2, i lov om social
service (lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000). Herfra gøres alene
undtagelse når pædagogiske hensyn tilsiger dette, og i de tilfælde hvor en
dagplejemor siger op og børnene derfor må flyttes. Ved pladstildelingen tages
der endvidere hensyn til børn med allergi som har fortrinsret til pladser på
nyere institutioner hvor allergigenerne generelt er færrest.
Akutte
institutionsansøgninger behandles på lige fod med andre ansøgninger.
Afgørende
for placeringen på ventelisten er i alle tilfælde et anciennitetsprincip
baseret på barnets fødselsdato.
Der var i 2000 afsat 3 mio.
kr. til renovering af kommunens daginstitutioner, og i den forbindelse er der
blevet udarbejdet arkitektrapporter og tilstandsrapporter for alle
daginstitutioner i kommunen i samarbejde med et konsulentfirma. Ved
udførelsen
af arbejderne prioriteres arbejdstilsynets anvisninger generelt højest.
Derudover foretages prioriteringen under hensyn til kommunens egen
planlægning
hvor der bl.a. lægges vægt på slitage af bygninger og inventar og på forhold
der - hvis de ikke udbedres - kan medføre yderligere forringelse af
bygningsmassen.
2.2.3. Børne- og ungerådgivningen
Børne- og
ungerådgivningen består af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR),
familiesektionen og sundhedstjenesten. Fælles for de tre sektioner er at de i
større eller mindre omfang varetager opgaver vedrørende børn og unge med
særlige behov. Det drejer sig bl.a. om nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, indlæringsvanskeligheder, tale-/høreproblemer og sociale
problemer i et omfang som belaster det pågældende barns eller den unges
sundhed
og udvikling.
SSP-samarbejdet - der
koordineres af børne- og ungerådgivningen - fungerer efter kommunens
opfattelse
godt.
Kommunen har relativt mange
anbringelser af børn af såvel frivillig som tvangsmæssig karakter. Kommunen
havde i de første otte måneder af 2000 foretaget 165 anbringelser - heraf var
de 12 tvangsmæssige. I de tilfælde hvor kommunens tvangsmæssige afgørelser
har
været indbragt for Den Sociale Ankestyrelse og eventuelt efterfølgende for
Østre Landsret, er afgørelserne som hovedregel blevet opretholdt, hvorimod
varigheden i flere tilfælde er blevet ændret.
Der er en tendens til at børn
der tvangsfjernes, bliver det i en yngre alder. Baggrunden herfor kan bl.a.
være et tættere samarbejde mellem socialforvaltningen og sundhedstjenesten.
Der er ca. 30 medarbejdere i
børne- og ungerådgivningens familiesektion. Det forholdsvis store personale
skyldes at kommunen selv forestår tilsynsopgaverne på området.
Der er et tæt samarbejde med
socialforvaltningen når unge fylder 18 år og overgår til socialforvaltningen,
ligesom der også er et tæt samarbejde i forhold til forældre med handicappede
børn.
I praksis er der ikke
overlapningsproblemer mellem børne- og ungerådgivningens og
socialforvaltningens arbejdsområder eftersom socialforvaltningens opgaver - i
modsætning til børne- og ungerådgivningen - hovedsagelig er
forsørgelsesrelaterede.
2.2.4. Skole- og SFO-afdelingen
Skole- og
SFO-afdelingen varetager opgaver i relation til kommunens folkeskoler og
skolefritidsordninger. Under afdelingen hører endvidere en pædagogisk central
der huser skolebibliotekernes kontor- og klargøringscenter, den kommunale
fællessamling, kursuslokaler og konsulentkorpset. Endelig hører også den
kommunale skoletandpleje under skole- og SFO-afdelingen.
Stillingen som chef for
skole- og SFO-afdelingen var vakant på tidspunktet for inspektionen.
2.2.5. Kultur- og fritidsafdelingen
Kultur- og
fritidsafdelingen varetager en række administrative opgaver i samarbejde med
de
kommunale og selvejende institutioner som f.eks. kommunens biblioteker,
musikskole og ungdomsskole, Køge Svømmeland og svømmehallen i Herfølge, Køge
Museum og Køge Lystbådehavn. Kultur- og fritidsafdelingen forbereder
endvidere
sager til kulturudvalget og folkeoplysningsudvalget i bl.a. sager om tilskud
efter folkeoplysningsloven.
Kommunens politik på folkeoplysningsområdet er
ca. tre år gammel. Retningslinjerne for tildeling af tilskud er af kommunen
blevet
revideret og strammet op i 1999 med henblik på at kunne yde borgerne en bedre
rådgivning under ansøgningsproceduren. Der er i den forbindelse bl.a.
udarbejdet retningslinjer for hvilke aktiviteter der normalt ikke kan ydes
tilskud til.
Lokaleønsker fra foreninger mv. kan som
hovedregel opfyldes på folkeoplysningsområdet. For så vidt angår tildeling af
udendørsfaciliteter, f.eks. fodboldbaner, kan kommunen dog have
kapacitetsproblemer.
Kommunen var på tidspunktet for inspektionen i
færd med at indføre elektronisk registrering af lokalefordelingen for at
optimere udnyttelsen af de lokaler der er til rådighed.
Kommunen har en pulje med ekstra midler som
bl.a. anvendes til rekvisitter og særlig støtte til unge mv. Afslag på
folkeoplysningsområdet bliver navnlig givet i forbindelse med behandlingen af
ansøgninger om at få del i disse ekstra midler. I den seneste ansøgningsrunde
var der ca. 20 ansøgninger om ekstra midler. Der blev givet afslag på ni af
ansøgningerne, og tre af disse blev påklaget til folkeoplysningsudvalget.
2.2.6. Rundgangen i børne- og
kulturforvaltningen
Det jeg har
anført ovenfor under pkt. 2.1. om adgangen til socialforvaltningens lokaler,
er
i vidt omfang også dækkende for min inspektion af forholdene i børne- og
kulturafdelingen.
Rundgangen startede ved
skranken for pladshenvisning, der er beliggende i administrationsbygningens
stueetage. I forlængelse af skranken er der ventefaciliteter hvor der bl.a.
var
opstillet små borde og stole til børn, ligesom der lå en del børnelitteratur
(der
var op ad væggen placeret sofaer for ventende voksne i en relativt kort
afstand
fra skranken). Den øvrige del af børne- og kulturforvaltningens lokaler i
stueetagen består primært af et større kontorlandskab der er inddelt med
skillevægge.
Under rundgangen kom
inspektionsholdet bl.a. igennem familiesektionen under børne- og
ungerådgivningen, der er placeret på administrationsbygningens første sal. I
familiesektionen henvender man sig til personalet i skranken for at blive
henvist til en sagsbehandler. Under en eventuel ventetid før samtalen med
sagsbehandleren kan man vente i et tilstødende rum hvor der også er indrettet
et hjørne for børn. Samtaler mellem sagsbehandlere og klienter foregår
hovedsagelig på et af de 11 sagsbehandlerkontorer. Medarbejderne sidder i
både
enkeltmandskontorer og delekontorer. De tilknyttede psykologer har
udelukkende
enkeltmandskontorer.
Under rundgangen i
familierådgivningen var der lejlighed til at inspicere et sagsbehandlerkontor
(enkeltmandskontor) nærmere.
Af hensyn til medarbejderens
sikkerhed var kontoret udstyret med to døre. Delekontorerne er derimod ikke i
alle tilfælde udstyret med to døre.
Af hensyn til medarbejdernes
sikkerhed er der endvidere til edb-systemet tilknyttet en alarmfunktion der
dækker børne- og kulturforvaltningen og
socialforvaltningen
- herunder hjemmeplejen og inkassoafdelingen. Pc’erne i disse
forvaltninger
skal derfor altid være tændt. Med alarmen tilkaldes rådhusbetjentene. Det
blev
oplyst at alarmsystemet anvendes forholdsvis sjældent henset til det store
antal sager der behandles ved kommunen. Personalet er generelt mest utryg ved
psykisk syge klienter og narkomaner.
Kommunens
hovedsikkerhedsudvalg har i juni 1997 udgivet tre pjecer om vold og trusler
om
vold og om psykisk chok til brug for personalet. Jeg modtog i forlængelse af
inspektionen et eksemplar af pjecerne. Pjecerne indeholder henholdsvis
information om det forebyggende arbejde på arbejdspladsen, om hvordan man
yder
hjælp til en kollega i knibe, og information til ansatte der har været udsat
for vold og trusler om vold eller psykisk chok. Det fremgår af pjecerne at
der
tilbydes medarbejdere psykologhjælp op til 10 konsultationer.
Samtalerummet i
familierådgivningen blev inspiceret. Selv om der kun er ovenlys, fremtrådte
samtalerummet indbydende. Rummet var møbleret med bl.a. en sofa, ligesom der
var et hjørne med legetøj.
2.3. Besøg på to af kommunens ældrecentre
Køge Kommunes
ældrepleje er inddelt i fire distrikter. Ældreplejen er integreret og består
af
hjemmehjælp, plejehjem og hjemmesygepleje. Herudover er der et servicekorps
der
gør rent, vasker tøj og køber ind.
Retschef Jens Møller og to af
embedets øvrige medarbejdere besøgte ældrecentret Tingstedet (se pkt. 2.3.1),
mens jeg og de to resterende medarbejdere besøgte plejeenheden på Nørremarken
under ældrecenteret Møllebo (se pkt. 2.3.2).
2.3.1. Tingstedet
Efter
inspektionen af socialforvaltningen besøgte Jens Møller og hans del af
inspektionsholdet plejehjemmet Tingstedet, nu ledsaget af kommunaldirektøren
og
afdelingslederen. Besøget startede med en rundgang med yderligere deltagelse
af
ældrecenterlederen og afsluttedes med en samtale.
Plejehjemmet ligger i
Herfølge og er etableret i 1988 som en markant udvidelse af Herfølges
tidligere
ældreplejehjem. Tingstedet er kommunens nyeste plejehjem. Plejehjemmet
indeholder i alt 51 boliger. Til plejehjemmet er knyttet et af Køge Kommunes
fem ældrecentre med dagaktiviteter for alle pensionister.
Plejehjemmet består af en
række moduler omkring et opholdsareal med ovenlys. Disse opholdsarealer er
alle
markeret med en særlig gulvbelægning (skaktern). Ovenlyset kan åbnes. De
enkelte moduler har anretterkøkken med mikroovn.
Plejehjemmet er bygget i to
etager. Den underste etage er på grund af det skrånende terræn delvis kælder
(anvendes til værksteder mm.). Den øverste etage er mange steder gennembrudt
således at også nederste etage får ovenlys.
Plejehjemmet er bygget
omkring en gårdhave med brosten og bede med buske og små træer. I den let
skrånende gårdhave er der i forskellige niveauer placeret grupper af
havemøbler. Der er udgang til gårdhaven fra fællesarealerne, men også fra
nogle
værelser. Nogle beboere har på denne måde ’egen forhave’.
Under inspektionen blev vi
inviteret indenfor hos en af beboerne. Boligerne, der er ens, er 33
m2
store
og indeholder et opholdsrum med alkove og et badeværelse. Gulvbelægningen er
parketgulv. Badeværelserne, der er relativt store, er indrettet med
nedfældelige armgreb ved toilettet, og der er plads til en hjælper på begge
sider af toilettet. Der er endvidere brusebad med forhæng og en håndvask. Den
fremviste bolig fremtrådte meget lys, pænt vedligeholdt og rengjort.
En ældre bygning på
ejendommen er indrettet til cafe med plads til alle plejehjemmets beboere.
Cafeen har åbent hver dag fra kl. 08.00 til kl. 13.30. Der serveres morgenmad
fra kl. 08.00 til kl. 10.00 og middagsmad fra kl. 11.00 til kl. 13.00.
Plejehjemmet er udstyret med
elevator. Kun en enkelt trappe (tegltrappe) var på trinenes forkant forsynet
med striber i kontrastfarve for blinde og svagtseende.
Helhedsindtrykket af
plejehjemmet Tingstedet er lyst og venligt og tillige rent og pænt. Gårdhaven
udgør et særligt plus. Med udsigten til gårdhaven får beboerne en særligt
tydelig fornemmelse for årstidernes skiften.
I et særligt rum for fysio-
og ergoterapi kan beboerne (gen)optrænes. Beboerne og pensionister udefra kan
her desuden blive instrueret i brugen af særlige hjælpemidler.
I plejehjemmet er der fire
decentrale vaskerum hvor pårørende eller andre besøgende kan vaske tøj for
beboerne. Ingen af beboerne er i stand til at vaske selv.
Plejehjemmet
biblioteksbetjenes af Herfølge Bibliotek og har endvidere en kiosk der drives
af hjemmets støtteforening. Overskuddet fra kiosken går til arrangementer for
beboerne.
Plejehjemmet har ingen
særligt skærmet afdeling for senildemente. Der er planer om at indrette
sådanne
13 boliger på grund af et stigende behov for særligt skærmede enheder. Der
har
ikke været sager om ældres bortgang trods de åbne døre.
Tingstedet har desuden et
gæsteopholdsafsnit med plads til seks beboere. Afsnittet anvendes bl.a. til
videre optræning, aflastning, som en overgang fra hospital til eget hjem og
som
led i udredning af den pågældendes behov for boligændringer.
Tingstedet har et særligt
afsnit som udgør et daghjem for visiterede udefra. Nogle kommer en gang om
ugen, andre to eller tre gange om ugen eller eventuelt hver dag.
Ud over at være plejehjem
lægger Tingstedet hus til et ældrecenter hvor 50-60 pensionister udefra hver
uge møder til forskellige aktiviteter såsom trædrejning, perlesyning,
porcelænsmaling, ’sund mad i små gryder’, bridge og seniordans.
Aktiviteterne
varetages af frivillig arbejdskraft. Kommunen stiller dog koordinatorer til
rådighed for ældrecentrene.
Støtteforeningen har fire til
fem gange om året forskellige større arrangementer for alle. Arrangementerne
er
gratis for beboerne.
Under det afsluttende møde
oplyste afdelingslederen at plejehjemmet har en natnormering på fire personer
hvoraf to kan køre ud til pensionister der får behov for bistand i eget hjem.
Afdelingslederen fortalte
endvidere om kommunens planer om at etablere et bofællesskab for seks til
otte
psykisk syge og et særligt bofællesskab på Møllebo for ældre
udviklingshæmmede.
For fysisk handicappede og
hjerneskadede planlægges sammen med nabokommunerne at indrette eller lade
bygge
specielle almennyttige boliger. Der bliver formentlig tale om seks til otte
boliger plus et aktivitetshus med værksted. Køge Kommune vil formentlig selv
kunne bruge fire af disse boliger.
Om maden oplyste
afdelingslederen at Køge Kommune har etableret et selskab sammen med Roskilde
Amt (KRAM). Maden opvarmes og anrettes lokalt i de enkelte anretterkøkkener.
Køge Kommune arbejder på at kunne tilbyde de ældre mulighed for at få
madpakker
med hjem, eventuelt som frossen mad.
Køge Kommune har pr. 1.
september 2000 effektiviseret hjemmehjælpen i form af en central
indkøbsordning
for alle pensionister. I 2001 er der planer om at etablere en tilsvarende
central vaskeordning.
2.3.2. Nørremarken
Jeg fortsatte
med min del af inspektionsholdet til plejeenheden Nørremarken i Køge. Under
besøget blev jeg ledsaget af socialdirektøren og områdelederen.
Nørremarken er bygget og
taget i brug i 1974. Institutionen er bygget i et plan med to fløje og har i
alt 51 boliger. Mellem de to fløje er der et haveanlæg med bl.a. springvand
og
flisegange.
Med udgangspunkt i
plejeenheden på Nørremarken varetages hjemmehjælp for 150-175 personer. Der
er
fem til seks hjemmehjælpere på arbejde i dagtimerne i hver af institutionens
fløje, men hjemmehjælperne har også opgaver uden for institutionen.
Baggrunden
herfor er at der er samdrift mellem institutionen og den øvrige hjemmepleje -
Nørremarken fungerer således som base for hjemmeplejen i det pågældende
distrikt.
Beboerne har faste
kontaktpersoner blandt de ansatte der ligeledes varetager rengøring på
beboernes stuer. Rengøring af gange og fælleslokaler varetages af kommunens
servicekorps under afdelingen for aktivitet og pleje i socialforvaltningen.
Beboernes mad tilberedes af
KRAM (jf. ovenfor pkt. 2.3.1). I køkkenet på Nørremarken foretages således
som
hovedregel alene opvarmning og anretning af maden.
Institutionen har et
træningslokale med to fysioterapeuter tilknyttet. Der er plads til op til fem
beboere ad gangen i træningslokalet. Lokalet anvendes også til uddannelse af
personalet i løfteteknik mv.
I ergoterapilokalet er der
mulighed for at arbejde med forskellige former for håndgerning mv. Hver
formiddag er der frivillige aktiviteter i ergoterapien af to til tre timers
varighed. Nørremarken har i øvrigt ikke særlige rutiner for aktivering af
beboerne, men beboerne kan selv stille forslag og få hjælp til aktiviteter.
Ergoterapien arrangerer ikke aktiviteter i weekenden.
Der er knyttet en
støtteforening til Nørremarken. Foreningen består hovedsagelig af nuværende
og
tidligere pårørende til beboere og arrangerer forskellige aktiviteter for
beboerne, bl.a. hyggeaftener og udflugter. Derudover er der ved at blive
etableret en cafe på Nørremarken.
De forholdsvis lange
gangarealer mv. fremtrådte pæne og indbydende, og der var mange steder opsat
billeder på væggene. Fællesarealer og gange var endvidere indrettet med
møbler
med henblik på at skabe en hjemlig atmosfære.
Boligerne består af et
værelse af en pæn størrelse
samt gang
og badeværelse. Alle beboere har eget bad og toilet.
Under besøget havde jeg
lejlighed til at besigtige en af boligerne. Værelset fremtrådte lyst og
rengjort. Badeværelset var handicapvenligt og moderne.
Nørremarken har en
demensafdeling med syv beboere (på tidspunktet for inspektionen fem kvinder
og
to mænd).
Dørene på afdelingen er
uaflåst, og der er ingen døralarmer. Dørsøgende beboere følges i stedet af en
ansat. Fra demensafdelingen er der udgang til en have. Haven har forbindelse
til landevejen. Adgangen til landevejen - der dog på grund af beplantningen
ikke er umiddelbart synlig - er afskærmet med en uaflåst havelåge.
I dagtimerne er der som
udgangspunkt tre medarbejdere på arbejde i demensafdelingen - af og til fire
-
og om natten to medarbejdere.
3. Ombudsmandens bemærkninger
3.1. Generelt
Under min inspektion af Køge Kommune blev jeg overalt mødt med stor
imødekommenhed - en imødekommenhed som er fortsat i forbindelse med de
spørgsmål som udarbejdelsen af denne rapport har rejst.
På det grundlag som har kunnet etableres inden for rammerne af min
inspektion, er det mit indtryk at Køge Kommune i det daglige gør sig store
bestræbelser på at opfylde de krav og forventninger der kan stilles til en
borgerrettet og borgervenlig forvaltning. I den forbindelse finder jeg
anledning til særligt at nævne kommunens initiativ i form af breve til
kommunens pensionister efter afsigelsen af den under pkt. 2.1.3 nævnte
højesteretsdom. Et selvstændigt initiativ af denne art er meget rosværdigt.
For så vidt angår de otte sager der blev udtaget til stikprøvevis kontrol, er
der, som det fremgår af gennemgangen nedenfor under pkt. 4, fundet en række
fejl mv. Jeg bemærker dog samtidig at de afdækkede mangler - navnlig
vedrørende partshøring og begrundelse - ikke adskiller sig i negativ retning
fra hvad jeg normalt finder i forbindelse med min gennemgang af klagesager
eller sager som jeg tager op af egen drift efter ombudsmandslovens § 17, stk.
1, hverken med hensyn til art eller omfang.
3.2. Tilgængelighed
Siden 1. juli 1978 har der i byggelovgivningen været fastsat såkaldte
handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kan benyttes af alle,
også af personer der - midlertidigt eller permanent - har gangbesvær eller må
benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I
Bygningsreglementet fra 1995 er der kommet yderligere krav der generelt
tilgodeser bygningers
tilgængelighed. Disse krav skal efterkommes ved nybyggeri, (væsentlige)
ombygninger og ved ændret brug af bygninger. Reglerne er ikke i øvrigt
tillagt
tilbagevirkende kraft.
Det er en særlig opgave for
ombudsmanden at overvåge forholdene for handicappede idet Folketinget ved
beslutning af 2. april 1993 anmodede ombudsmanden om ’at følge
udviklingen i
ligebehandlingen [af handicappede] og eventuelt meddele påtale, hvor dette er
muligt inden for ombudsmandens kompetence’.
Ved ombudsmandens
undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende er
handicaptilgængelighed for handicappede og personer med midlertidig nedsat
bevægelse eller orienteringsevne, kan ombudsmanden således undersøge om de
omtalte handicapkrav i byggelovgivningen er iagttaget.
Ombudsmandens grundlag for at
bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfang mere vidtgående end hvad
der
i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som ’gældende
ret’; i
dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombudsmanden har
således
også en vis mulighed for at anlægge mere overordnede humanitære eller
medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombudsmandens
vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og
menneskeværdig
behandling af borgerne.
Som anført ovenfor er
byggelovgivningens tilgængelighedskrav - når der bortses fra de ligeledes
ovenfor nævnte særlige tilfælde - ikke tillagt tilbagevirkende kraft. Som led
i
det udvidede bedømmelsesgrundlag jeg har nævnt ovenfor, har jeg imidlertid i
et
vist omfang også mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om
tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da
byggelovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.
Generelt er det således min
opfattelse på dette område at det så vidt muligt må tilstræbes at det i
offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt for
handicappede
(og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller orienteringsevne) at
komme ind og blive betjent som andre borgere. Som minimum må der efter min
opfattelse være i hvert fald et handicaptilgængeligt lokale der kan anvendes
til modtagelse og betjening af handicappede borgere.
Jeg har
noteret mig at portdørene ind til ’gaden’ midt i
administrationsbygningen giver
tilstrækkelig plads også for kørestolsbrugere, jf. pkt. 2.1. Tilsvarende
gælder
socialforvaltningens elevatorer og - formoder jeg - administrationsbygningens
øvrige elevatorer. Kommunens administrationsbygning er fra tiden før
byggelovgivningens tilgængelighedskrav for handicappede trådte i kraft (den
1.
juli 1978). Forholdene i administrationsbygningen lever således på dette
område
mere end op til de krav der efter min opfattelse - på ulovbestemt grundlag -
kan stilles til tilgængelighed.
Jeg beder Køge Kommune oplyse
hvorvidt restaureringen af den gamle rådhusbygning - og dermed den planlagte
installation af elevator - er kommet i gang efter planen.
Som det
fremgår ovenfor under pkt. 2.1, noterede jeg mig under inspektionen at
handicaptoilettet i socialforvaltningen ikke er forsynet med nedfældelige
armgreb.
Jeg beder
Køge Kommune overveje at ændre på dette forhold ved socialforvaltningens
handicaptoilet og eventuelt andre handicaptoiletter i
administrationsbygningen.
Jeg bad om underretning om resultatet af kommunens overvejelser.
Jeg noterede mig at trapperne
i socialforvaltningen er forsynet med en mørk, skridsikker belægning, og at
trinenes afslutning ikke er markeret med kontrastfarve for blinde og
svagtseende (se ligeledes ovenfor under pkt. 2.1).
Jeg
henstiller til Køge Kommune at foranstalte at trinenes afslutning i de
områder
hvor kommunens borgere færdes, markeres med kontrastfarve eller på anden
hensigtsmæssig måde synliggøres for svagtseende og blinde. Jeg sigter hermed
ikke alene til trapperne i administrationsbygningen, men også til trapperne
på
Tingstedet og i andre af kommunens bygninger.
Køge Kommune
har i brevet af 4. marts 2002 oplyst følgende:
’
Der er ved at blive opsat
armlæn på samtlige handicaptoiletter på Rådhuset som foreslået. Arbejdet
forventes færdiggjort i løbet af februar måned 2002.
Restaureringen af det gamle
Rådhus, herunder etablering af elevator som planlagt, forventes afsluttet
senest ultimo april 2002. Der ligger heri en mindre overskridelse af den
oprindelige tidsplan, som skyldes nødvendigheden af en mere gennemgribende
renovering af Rådhusets trækonstruktioner end oprindeligt forudset.
De påpegede manglende
markeringer af trappetrinsafslutninger i kommunens bygninger vil blive
synliggjort for svagtseende og blinde besøgende i overensstemmelse med
Ombudsmandens henstilling. Arbejdet forventes udført inden udgangen af marts
måned 2002.
’
Jeg tager det
som kommunen har oplyst, til efterretning. Jeg går ud fra at arbejdet med at
montere nedfældelige armlæn på handicaptoiletterne og de øvrige arbejder nu
er
afsluttet, og foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om
handicaptilgængelighed.
3.3. Diskretionshensyn under forvaltningens
behandling af borgerhenvendelser
Efter forvaltningslovens
§ 27 har offentligt ansatte tavshedspligt med hensyn til fortrolige
oplysninger
om borgerne. Efter de almindelige principper om god forvaltningsskik skal
forvaltningens ansatte optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne.
Det følger af disse regler at
en borger der henvender sig til forvaltningen, har krav på at samtaler om
personlige og andre fortrolige forhold kan finde sted uden at andre - såvel
ansatte som borgere - har mulighed for at overhøre samtalen.
På baggrund
af mine iagttagelser under besøget er det min opfattelse at Køge Kommune
generelt er opmærksom på diskretionshensynet i forbindelse med forvaltningens
behandling af borgerhenvendelser.
Under
inspektionen havde jeg lejlighed til at se nærmere på nogle af de skranker i
administrationsbygningen
hvor borgerne modtages. De sofaer mv. som anvendes af ventende borgere, er
visse steder placeret så tæt på skrankerne at borgerne ved skranken
umiddelbart
ikke synes at have mulighed for at oplyse sagsbehandleren bag skranken om
baggrunden
for fremmødet i forvaltningen uden at andre borgere i lokalet kan høre hvad
der
bliver sagt, jf. beskrivelsen ovenfor under pkt. 2.1 og 2.2.6. Denne
iagttagelse under inspektionen gælder skrankerne i socialforvaltningens
fællesekspedition og børne- og kulturforvaltningens pladshenvisning, men det
samme forhold kan også gøre sig gældende andre steder i
administrationsbygningen.
Jeg
henstiller til Køge Kommune at foretage en nærmere undersøgelse af
placeringen
af skrankerne i administrationsbygningen i forhold til opholdsarealerne for
ventende borgere set i lyset af det nævnte diskretionshensyn. Jeg henstiller
endvidere til Køge Kommune at foretage de nødvendige ændringer for at
tilgodese
diskretionshensynet. Jeg beder kommunen underrette mig om hvad der sker i
anledning af mine henstillinger.
Jeg beder endvidere om
kommunens bemærkninger til hvorvidt der generelt bør etableres
diskretionslinjer (f.eks. markeret med en linje på gulvet) i tilknytning til
skrankerne med det formål at borgerne ved skranken kan føre samtale med
kommunens medarbejdere uden for andre borgeres hørevidde.
Køge Kommune
har i brevet af 4. marts 2002 oplyst at kommunen er enig i den rejste kritik,
men at de trange lokaleforhold på rådhuset gør det vanskeligt at indrette
borgerbetjeningen så der kan tages større diskretionshensyn. Køge Kommune har
samtidig oplyst at økonomiudvalget har vedtaget at samle ekspeditionen af de
’glatte’ borgerhenvendelser i en fælles borgerbetjening, og at
kommunen i
forbindelse med indretningen af lokalerne hertil vil være meget opmærksom på
diskretionshensynet. Køge Kommune har endvidere oplyst at kommunen i den
forbindelse vil overveje om der bør etableres diskretionslinjer, eller om
diskretionshensynet skal tilgodeses på anden måde.
Jeg tager til
efterretning at Køge Kommune er enig med mig i det generelle udgangspunkt
hvorefter en borger der henvender sig til forvaltningen, har krav på at
samtaler om personlige og andre fortrolige forhold kan finde sted uden at
andre
- såvel ansatte som borgere - har mulighed for at overhøre samtalen. Jeg har
endvidere noteret mig at kommunen vil være meget opmærksom på
diskretionshensynet ved indretningen af lokalerne til den nye fælles
borgerbetjening. Jeg beder kommunen underrette mig når den fælles
borgerbetjening
er sat i værk - herunder om resultatet af kommunens overvejelser om
diskretionslinjer. Jeg beder endvidere om at kommunen - på dette tidspunkt -
underretter mig om betydningen af etableringen af den fælles borgerbetjening
for diskretionshensynet i forhold til de borgere som ikke bliver betjent i
den
fælles borgerbetjening.
3.4. Personalesikkerhed ved
borgerhenvendelser
Under
inspektionen rejste jeg spørgsmålet om hvilke forholdsregler der var taget
til
beskyttelse af medarbejdernes sikkerhed under udførelsen af deres arbejde i
kontakt med borgerne.
Det er efter min opfattelse
vigtigt at sikre at det personale der i det daglige arbejde kan komme i
kontakt
med klienter der kan være opfarende, truende eller voldelige, fysisk placeres
i
kontorer og kontorlandskaber sådan at der er mulighed for at komme væk uden
at
skulle passere en eventuelt aggressiv klient. Der bør endvidere være mulighed
for at tilkalde umiddelbar hjælp i tilspidsede situationer, også uden at
klienten observerer tilkaldet.
På baggrund af mine
iagttagelser og samtalerne med medarbejderne er det mit indtryk at
personalets
sikkerhed generelt er højt prioriteret i Køge Kommune. Jeg har i den
forbindelse navnlig noteret mig oplysningerne om alarmsystemet.
Under inspektionen noterede
jeg mig dog samtidig at administrationsbygningen indeholder delekontorer med
kun én dør, jf. pkt. 2.2.6.
Jeg beder Køge Kommune om
oplysning om antallet af disse kontorer. Jeg beder endvidere om en udtalelse
om
hvorvidt kommunen har overvejet at ændre de bygningsmæssige forhold således
at
disse delekontorer - på tilsvarende måde som enkeltmandskontorerne - forsynes
med to døre og personalets sikkerhed dermed forbedres.
Køge Kommune har i brevet af
4. marts 2002 oplyst at socialforvaltningen ingen kontorer har med kun én
dør,
og at der i børne- og kulturafdelingens familierådgivning - herunder i
familierådgivningens kontorer i PPR - nu er etableret en ekstra dør i de
sagsbehandlerkontorer hvor der ikke tidligere har været to døre/flugtveje.
Jeg tager det
oplyste til efterretning og foretager mig ikke mere vedrørende dette
spørgsmål.
3.5. Åbningstider
Køge Kommune
har følgende åbningstider for henholdsvis personlig og telefonisk
henvendelse:
For telefonisk henvendelse:
mandag-onsdag kl. 8.00-15.15, torsdag kl. 8.00-18.15 og fredag kl.
8.00-13.30.
For personlig henvendelse:
mandag-onsdag kl. 10.00-15.00, torsdag kl. 10.00-18.00 og fredag kl.
10.00-13.00.
Køge Kommunes
åbningstider giver efter min opfattelse borgerne gode muligheder for at rette
henvendelse til forvaltningen såvel telefonisk som personligt.
3.6. Oplysninger om sagsbehandlingstid mm.
Forvaltningsloven
indeholder ikke regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Der har heller
ikke i ombudsmandens praksis udviklet sig faste tidsmæssige normer for
sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden tager imidlertid ofte stilling til
rimeligheden af sagsbehandlingstiden i konkrete sager. De retningslinjer der
kan udledes heraf, er bl.a. gengivet i Justitsministeriets vejledning om
forvaltningsloven (1986).
Vejledningens pkt. 205-208
angående svarfrister mv. er sålydende:
’205.
Forvaltningsloven indeholder ikke generelle regler om
sagsbehandlingstiden. Baggrunden herfor er bl.a., at de opgaver, der udføres
af
den offentlige forvaltning, er af så forskellig karakter og omfang, at det
ikke
vil være muligt i en lov, der skal gælde for hele den offentlige forvaltning,
at fastsætte bestemte regler for sagsbehandlingstiden, som med rimelighed vil
kunne håndhæves ved domstolene.
Derimod kan der på baggrund
af Folketingets Ombudsmands udtalelser om, hvad der med hensyn til
sagsbehandlingstiden må antages at følge af almindelig god forvaltningsskik,
gives nogle vejledende regler om sagsbehandlingens tilrettelæggelse, herunder
om underretning til den, der er part i en sag, om den forventede
sagsbehandlingstid.
Ombudsmanden har i nogle
afgørelser også peget på, at myndighederne med henblik på at sikre, at sager
ikke henligger i længere tid, inden afgørelse træffes, og at sager ikke
bliver
glemt og derfor ikke afgjort, bør oprette tilstrækkeligt
effektive erindringssystemer.
206.
Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter
eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke
kan
træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden
give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror, og så
vidt
muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan
foreligge.
207.
Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen,
underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige
omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.
208.
Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er
rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med
det
samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror, og så vidt
muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan
foreligge.’
Under inspektionen modtog jeg
kopi af kommunens notat af 22. marts 1991 om kvitteringsbreve ligesom jeg
havde
lejlighed til at drøfte spørgsmålet om sagsbehandlingstider mv. med ledelsen.
I brev af 4. juni 1997
henstillede Indenrigsministeriet til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd
at
der blev fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager hvor
forvaltningen træffer afgørelse over for borgerne.
Jeg beder om
at Køge Kommune nærmere redegør for de initiativer kommunen har iværksat med
henblik på at sikre en rimelig sagsbehandlingstid i forbindelse med
behandlingen af konkrete sager. Jeg beder endvidere om oplysning om hvorvidt
kommunen har overvejet at offentliggøre resultatet af disse initiativer, og
om
resultatet af disse overvejelser. Jeg beder desuden Køge Kommune oplyse hvad
Indenrigsministeriets henstilling af 4. juni 1997 har givet kommunen
anledning
til. Endelig beder jeg Køge Kommune sende mig kopi af de første fem
kvitteringsbreve som socialforvaltningen har sendt i 2001 - og hvori der er
angivet en tidshorisont for besvarelsen - med angivelse af om borgeren har
fået
svar inden for den angivne frist.
Køge Kommune
har i brevet af 4. marts 2002 oplyst følgende:
’
Køge Kommunes praksis er i
overensstemmelse med de i Indenrigsministeriets brev af 4. juni 1997 nævnte
målsætninger for sagsbehandlingstider - bortset fra, at de ikke er
nedskrevet.
Der vedlægges notater af 3.
og 17. august 2000, hvori Køge Kommunes praksis i forhold til
Indenrigsministeriets målsætninger gennemgås.
De anslåede
sagsbehandlingstider er medtaget i kommunens servicedeklarationer, som kan
ses
og udleveres i kommunens Borgerservice samt på kommunens biblioteker.
Servicedeklarationerne er tillige tilgængelige på kommunens hjemmeside.
De fleste henvendelser til
Socialforvaltningen sker ved personligt fremmøde. I forbindelse med
ekspeditionen til disse henvendelser informerer forvaltningens personale
borgerne mundtligt om sagens videre forløb, herunder forventet
ekspeditionstid.
Hvis borgeren medbringer den fornødne dokumentation ved den første
henvendelse,
afgøres sagerne som straksekspeditioner, og eller så snart borgeren vender
tilbage med den fornødne dokumentation. Det gælder f.eks. ansøgninger om
personlige tillæg i henhold til lov om social pension, ansøgninger om særligt
begrundede enkeltudgifter i henhold til lov om aktiv socialpolitik og
ansøgninger om boligstøtte. Nogle sager udvikler sig dog til mere komplekse
sagsforløb, f.eks. sager, hvor der udbetales kontanthjælp eller sygedagpenge
som forsørgelseshjælp, men skal ske aktivering, arbejdsprøvning, revalidering
eller rejses pensionssag. I disse sager er det nødvendigt løbende at
informere
borgerne om sagsforløbet (visitationsafgørelser). Dette sker i dag både
mundtligt og skriftligt. Socialforvaltningen har i forbindelse med
udarbejdelse
af virksomhedsplan for 2002 besluttet at arbejde målrettet med at forbedre
kvaliteten i sagsbehandlingen af disse sager med særlig fokus på løbende
skriftlig information om sagsforløb, partshøring og begrundelser.
’
Af notatet af 17. august 2000
som der i brevet af 4. marts 2002 er henvist til, fremgår bl.a. følgende:
’Målsætninger for enkelte sagsbehandlingstyper og oversigt
Ifølge Indenrigsministeriets
brev skal der fastsættes forsvarlige og realistiske målsætninger for de
enkelte
sagsbehandlingstyper.
Endvidere skal eventuelle
forskellige mål for undergrupper inden for samme sagstype fastsættes.
Endelig skal der udarbejdes
en oversigt over de opstillede mål for sagsbehandlingstider, som skal være
offentlig tilgængelig.
Udover ovennævnte
kvitteringsbreve er der for så vidt vides ikke opsat målsætninger for de
enkelte sagsbehandlingstyper.
Kontrol med overholdelse af målsætninger
Indenrigsministeriet foreslår
kontrol med overholdelse af målsætninger, f.eks. ved indberetning til
Byrådet.
Ved kontrol kan det besluttes at ændre målsætninger (kortere eller længere
sagsbehandlingstider).
Så vidt vides føres ikke
kontrol med, om reglerne for kvitteringsbreve følges.’
Det fremgår af afsnittet om
kvitteringsbreve (i notatet af 17. august 2000) at kommunens anslåede
sagsbehandlingstider som hovedregel er under en måned (der er herved henvist
til et tidligere notat af 10. februar 1999 fra politisk-økonomisk
sekretariat).
I afsnittet er herefter angivet de sagsområder hvor dette ikke gælder. Det
drejer sig især om sager i socialforvaltningen (der er f.eks. anslået en
sagsbehandlingstid på 1-6 måneder vedrørende sager om individuelle
hjælpemidler
og boligindretning (større sager)). Det fremgår dog samtidig at
fællesforvaltningens sagsbehandlingstider ikke har været oplyst.
Med brev af 4. juni 1997
henstillede Indenrigsministeriet til kommunerne (og amtskommunerne) at
opstille
målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager hvor der træffes afgørelser i
forhold til borgerne. Indenrigsministeriet henstillede endvidere at
kommunerne
(og amtskommunerne) udarbejdede en oversigt over de opstillede målsætninger.
Ministeriet henstillede desuden til kommunerne (og amtskommunerne) at de
overvejede på længere sigt at orientere kommunens (eller amtskommunens)
borgere
om oversigten over de vedtagne målsætninger i forbindelse med udsendelsen af
kommunens (eller amtskommunens) serviceinformation, jf. § 62 i den kommunale
styrelseslov.
Indenrigsministeriet skrev i
brevet endvidere (bl.a.) følgende:
’Borgeren bør
under alle omstændigheder
[min
fremhævning] - hvor der ikke er opstillet særlige frister f.eks. i
vejledninger
- have et svar fra kommunen eller amtskommunen inden en måned efter sagens
modtagelse. Træffer kommunen eller amtskommunen afgørelse i sagen inden en
måned, udgøres svaret af afgørelsen. Er det ikke muligt at træffe afgørelse
inden for denne frist, kan et foreløbigt svar til den pågældende bestå i, at
kommunen eller amtskommunen bekræfter at have modtaget sagen og oplyser,
hvorpå
sagen beror og så vidt muligt, hvornår en afgørelse kan forventes at
foreligge.’
Det fremgår
af et opslag på hjemmesiden (som en af mine medarbejdere foretog den 7. maj
2002) at Køge Kommune har opstillet offentligt tilgængelige målsætninger for
sagsbehandlingstiden på en række sagsområder. Jeg sigter til (nogle af) de
servicedeklarationer som via hjemmesiden er gjort offentligt tilgængelige
(f.eks. sager om hjælp til et barn med handicap og ansøgninger om
landzonetilladelse (inden for landsbyerne i kommunen)).
Jeg har dog samtidig noteret
mig at der ikke er udfærdiget servicedeklarationer (og dermed heller ikke
fastsat (offentligt tilgængelige) målsætninger for sagsbehandlingstiden) på
alle de sagsområder som er omfattet af Indenrigsministeriets henstilling. Jeg
bemærker endvidere at nogle servicedeklarationer ikke indeholder oplysninger
om
kommunens målsætning for sagsbehandlingstiden, men alene oplysninger om
indholdet af det kvitteringsbrev som borgerne bliver oplyst om at de vil
modtage fra kommunen (f.eks. ’Tilskud til aktiviteter’).
Kommunen har heller ikke, så
vidt jeg kan se, udarbejdet nogen oversigt over de nedskrevne målsætninger.
(Der foreligger derfor selvfølgelig heller ikke nogen offentligt tilgængelig
oversigt, ligesom kommunens borgere ej heller er blevet orienteret herom
efter
(f.eks.) kommunestyrelseslovens § 62). Jeg bemærker herved at mange af
sagsbehandlingstiderne i den begrænsede oversigt i notatet af 17. august 2000
(med henvisning til et ældre notat) er anslået med en så bred margin at de
ikke
kan sidestilles med målsætningerne i Indenrigsministeriets henstilling.
Det fremgår endvidere af
brevet af 4. marts 2002 (jf. henvisningen til notatet af 17. august 2000) at
kommunen ikke har kontrolleret om Indenrigsministeriets henstilling om at
udsende kvitteringsbreve bliver efterlevet i kommunen. (Jeg henviser i den
forbindelse endvidere til det som jeg har anført nedenfor).
Det fremgår
som nævnt af Køge Kommunes brev af 4. marts 2002 at kommunens praksis -
bortset
fra at kommunens målsætninger ikke er nedskrevet - er i overensstemmelse med
Indenrigsministeriets henstilling om at opstille målsætninger for
sagsbehandlingstiden. I det omfang oplysningerne herom ikke er nedskrevet, er
det naturligvis vanskeligt at vurdere om Køge Kommune har opfyldt
Indenrigsministeriets henstilling om at opstille målsætninger for
sagsbehandlingstiden.
Jeg beder
under henvisning hertil og til det som jeg i øvrigt har anført ovenfor, om en
nærmere redegørelse for i hvilket omfang Køge Kommune har efterlevet
Indenrigsministeriets henstilling om at opstille målsætninger for
sagsbehandlingstiden i sager hvor der træffes afgørelser i forhold til
borgerne, og de øvrige henstillinger i Indenrigsministeriets brev af 4. juni
1997.
Det notat af
17. august 2000 som Køge Kommune i brevet af 4. marts 2002 har henvist til,
kan
læses som om kommunen har opfattet Indenrigsministeriets henstilling om at
opstille målsætninger for sagsbehandlingstiden således at henstillingen ikke
omfatter de (typer af) sager hvor der kan træffes afgørelse inden for en
måned.
Jeg beder
Køge Kommune oplyse om det er kommunens opfattelse at notatet skal forstås på
denne måde. Hvis dette er tilfældet, har kommunen efter min opfattelse
misforstået ministeriets henstilling på dette punkt. Jeg henviser herved til
udtrykket ’under alle omstændigheder’ i citatet ovenfor fra
Indenrigsministeriets brev af 4. juni 1997. Efter min opfattelse omfatter
ministeriets
henstilling om at opstille målsætninger for sagsbehandlingstiden alle
sagstyper
(bortset fra dem som Indenrigsministeriet udtrykkeligt har undtaget).
Jeg bad som
nævnt Køge Kommune om at sende mig en kopi af de første fem kvitteringsbreve
som socialforvaltningen havde sendt i 2001 - kvitteringsbreve hvori der er
angivet en tidshorisont for besvarelsen - med angivelse af om borgeren har
fået
svar inden for den angivne frist.
Jeg har gennemgået det
materiale som Køge Kommune har sendt mig i den anledning. Materialet udgør
fem
henvendelser/sager som socialforvaltningen har behandlet på skriftligt
grundlag
i første halvdel af 2001. Oplysningen om hvornår borgeren har fået svar, er i
alle fem tilfælde givet i form af en kopi af kommunens endelige svar,
henholdsvis kommunens afgørelse i sagen. De breve hvori kommunen har
kvitteret
for modtagelsen af borgerens skriftlige henvendelse, indeholder i ingen af de
fem tilfælde en tidshorisont for besvarelsen henholdsvis kommunens afgørelse.
(Der er dog i et enkelt af de fem tilfælde angivet en tidshorisont for
modtagelsen af aktindsigt, men ikke for kommunens besvarelse af sagens
hovedspørgsmål (stop af sygedagpenge)).
Jeg beder
Køge Kommune om at oplyse om dette forhold skal tilskrives en fejl ved
udvælgelsen af kvitteringsbreve. Jeg beder endvidere kommunen om en udtalelse
om hvorvidt der i de fem tilfælde er handlet i overensstemmelse med kommunens
interne regler (det af ledergruppen den 12. april 1991 godkendte notat
dateret
den 22. marts 1991).
Jeg bemærker i tilknytning
til Indenrigsministeriets henstilling i brev af 4. juni 1997 at det i
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 (lov nr. 453/1997, nu lovbekendtgørelse nr.
267 af 12. april 2000), er fastsat at kommunen eller amtskommunen skal
fastsætte en frist for hvor lang tid der må gå inden der skal være truffet en
afgørelse inden for de enkelte sagstyper på det sociale område. Hvis denne
frist ikke kan overholdes i den konkrete sag, skal ansøgeren skriftligt have
besked om hvornår den pågældende kan forvente en afgørelse.
Jeg henleder endvidere hvad
tidspunktet for udsendelse af kvitteringsbreve angår, i øvrigt kommunens
opmærksomhed på bestemmelserne i persondatalovens §§ 28-30 (lov nr. 429 af
31.
maj 2000). Hvis der skal gives underretning efter lovens bestemmelser om
underretning af den registrerede, skal dette ske snarest muligt hvilket
ifølge
Datatilsynets vejledning pkt. 2.1.1 og 2.2.1 i almindelighed vil sige inden
for
10 dage (Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000
(rettighedsvejledningen)).
Det fremgår af det modtagne
materiale at henvendelserne i de fem tilfælde er blevet (endeligt) besvaret,
henholdsvis afgjort af kommunen efter henholdsvis (i to tilfælde) 12 dage, 14
dage, 4½ uge og 7 uger. I det sidste tilfælde har borgerens henvendelse været
behandlet på møder i såvel kommunens klageråd som socialudvalg.
Det har i fire af de fem
tilfælde været nødvendigt at indhente en udtalelse fra vedkommende
sektionsleder inden borgerens henvendelse har kunnet besvares af
socialdirektøren.
På den
baggrund må jeg anse sagerne for at være behandlet inden for rimelig tid.
Tilsvarende gælder den sidste sag (sagen behandlet af klageråd og
socialudvalg).
3.7. Andre forhold
Det er mit
generelle indtryk at skiltningen i kommunens administrationsbygning er god og
overskuelig.
3.8. Besøgene på Tingstedet og Nørremarken
Besøgene på
ældrecentret Tingstedet og plejeenheden Nørremarken gav henholdsvis retschef
Jens Møller og mig meget positive indtryk af institutionerne.
4. Gennemgang af udlånte sager
Under inspektionen
anmodede jeg om udlån af fire sager fra socialforvaltningen - to sager om
ophør
af sygedagpenge på grund af eller efter varighedsbegrænsning på et år og to
sager om afslag på at indlede sag om førtidspension. Jeg bad endvidere om
udlån
af fire sager fra børne- og kulturforvaltningen - to sager om afslag på
skoleskift og to sager om afslag på tilskud efter folkeoplysningsloven. Jeg
bad
om inden for hver kategori at modtage de to sidst afgjorte sager fra juli
måned
2000.
...
Ved min
gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden
henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet
fulgt.
...
5. Opfølgning
Jeg beder om
at de oplysninger mv. som jeg har bedt Køge Kommune om under pkt. 3, sendes
tilbage til mig direkte.
6. Underretning
Denne rapport
sendes til Køge Kommune, Det Sociale Nævn for Roskilde Amt, Tilsynsrådet for
Roskilde Amt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Folketingets
Retsudvalg.”
NOTER: (*)
FOB 1990, s. 359.
Lignende dokumenter
- Inspektion af Observationshjemmet Sønderbro Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Kerteminde Kommune Retsinformation · 21. oktober 2009
- 1995 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGETS OMBUDSMAND Retsinformation · 12. juni 1996
- 1994 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGETS OMBUDSMAND Retsinformation · 1. december 1994
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Inspektion af Distriktspsykiatrisk Team i Ribe Retsinformation · 7. maj 2010