Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i tandlægers, tandteknikeres og kiropraktorers mulighed for at reklamere (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv,
herunder i tandlægers, tandteknikeres og kiropraktorers mulighed for at
reklamere (* 1)
Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv søges ophævet
Der henvises til udtalelse afgivet af Konkurrencerådet 06/07/92, TUDT Nr.
10003
Henvendelsen til sundhedsministeren »Denne henvendelse rettes til
sundhedsministeren i medfør af konkurrencelovens § 15.
Baggrunden for henvendelsen er en konkurrenceretlig vurdering af de
offentligt fastsatte reguleringer, der ligger til grund for udøvelsen af en
række liberale erhverv, bl.a. inden for sundhedssektoren, og som
Konkurrencerådet har foretaget som led i administrationen af
konkurrenceloven.
Ved gennemgangen af disse reguleringer har Konkurrencerådet konstateret,
at der i lovgivningen for visse sundhedserhverv er indeholdt bestemmelser,
som begrænser konkurrencen ud over, hvad der må betragtes som rimeligt
begrundet i mere tungtvejende hensyn til disse erhvervs særlige forhold.
Henvendelsen sigter helt konkret mod begrænsningen i kiropraktorers,
tandlægers og kliniske tandteknikeres mulighed for at markedsføre sig.
Begrænsningen er fastsat i de respektive love om disse erhverv, og det
anbefales, at reglerne liberaliseres med henblik på at fremme konkurrencen og
dermed effektiviteten inden for de tre erhverv.
Henvendelsen skal desuden ses i sammenhæng med Konkurrencerådets
beslutning om at optage forhandlinger med bl.a. sundhedserhvervene med
henblik på at ophæve eller liberalisere de bestemmelser i erhvervenes
foreningsvedtagelser, som medfører eller vil kunne medføre skadelige
virkninger for konkurrencen eller begrænsninger i erhvervsfriheden.
Som nævnt har Konkurrencerådet ved gennemgangen af de offentligt fastsatte
reguleringer af sundhedssektoren fundet, at forbud mod at reklamere for sin
virksomhed med andet end navn, stilling, adresse og træffetid samt evt.
Læs alt
tilslutning til overenskomst med det offentlige, må anses for at indebære en
skadelig virkning for konkurrencen.
Et sådant forbud er fastsat i lov om kiropraktorer (§ 10, stk.1, i lov nr.
415 af 06.06.1991), lov om tandlæger (§ 16, stk.1, i lov nr. 276 af
26.05.1976, som ændret) og lov om kliniske tandteknikere (§ 10, stk.1, i lov
nr. 100 af 14.03.1979, som ændret).
Ud over at udelukke en mulig priskonkurrence for de ydelser, hvor der ikke
i forvejen er faste honorartakster i henhold til overenskomst med
sygesikringen, hindrer forbudet udøverne i at markedsføre sig og dermed
konkurrere på kvalitet og ydelse mv.
Forbrugerne er således afskåret fra at orientere sig om udøvernes evt.
ekspertise, særlige behandlingsformer etc., når de står over for at skulle
vælge behandler.
Endvidere vil bestemmelsen kunne medvirke til at vanskeliggøre
nyetablereringer, fordi den begrænser nyetableredes mulighed for at orientere
forbrugerne om deres ydelser, og samtidig beskytter den allerede etablerede
behandlere mod effektiv konkurrence.
Begrænsningen er derfor også med til at fastfryse en utidssvarende
erhvervsstruktur, set i forhold til de behov, som samfundsudviklingen har
skabt, bl.a. med hensyn til øget forbrugerinformation.
Som påpeget af Sundhedsministeriet i brev af 25. oktober 1991 samt ved
møde med sekretariatet den 19. maj 1992, er Konkurrencerådet opmærksom på, at
det netop inden for sundhedserhvervene er vigtigt, at befolkningen ikke
vildledes til at underkaste sig unødvendig eller forkert behandling.
Men det virker ikke indlysende, at kiropraktorers, tandlægers og kliniske
tandteknikeres virksomhed i forhold til andre sundhedserhverv skulle være af
en så kompliceret karakter, at det i højere grad ville vildlede end vejlede
befolkningen, hvis mulighederne var mindre restriktive: og selv om det kan
være vanskeligt på dette marked at opnå relevant information til styring af
rationel adfærd hos forbrugerne, virker det ikke overbevisende, at en sober
markedsføring skulle være en hindring herfor.
Dertil kommer, at markedsføringslovens generelle forbud mod vildledende
reklame også omfatter disse erhverv, og til sammenligning kan nævnes, at den
tilsvarende bestemmelse i lægeloven, hvorefter læger ikke må reklamere på en
måde, der er »egnet til at vække urigtige forestillinger med hensyn til
kvalifikationer eller anvendte behandlingsmåder«, helt svarer til de
almindelige principper i markedsføringsloven.
En forsvarlig udøvelse af de her omhandlede erhverv er på lige fod med
andre autoriserede faggrupper inden for sundhedssektoren underkastet tilsyn
af Sundhedsstyrelsen, og det kan næppe forudsættes, at de pågældende
behandlere i mindre grad end andre erhvervsudøvere står inde for den
behandling, de tilbyder og yder.
Konkurrencelovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke
effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser mv. ved
størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved
foranstaltninger imod begrænsninger af erhvervsfriheden og andre skadelige
virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende
internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.
Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge
lovbemærkningerne virksom konkurrence. Som en grundlæggende forudsætning for
virksom konkurrence og dermed effektivitet fremhæves i bemærkningerne den
frie erhvervsudøvelse.
Konkurrenceloven omfatter både privat og offentlig samt offentligt
reguleret erhvervsvirksomhed, og der tilsigtes hermed en konkurrenceretlig
ligestilling af disse sektorer.
For offentlig og offentligt reguleret virksomhed er indgrebsbeføjelserne i
konkurrencelovens §§ 11-14 imidlertid sat ud af kraft. På disse områder kan
Konkurrencerådet i stedet rette henvendelse til vedkommende offentlige
myndighed i medfør af § 15 og påpege mulige skadelige virkninger for
konkurrencen.
Konkurrencerådet skal derfor henstille, at de nævnte bestemmelser ophæves
eller evt. ændres i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i
lægeloven.
Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med
konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.'
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1992-2, s. 131-134 og s. 150-153
(* 2) Konkurrencerådet:
KonkurrenceNyt 1992-12, 22/06/92
Lignende dokumenter
- Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i overenskomsterne mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og sundhedserhvervene (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i landinspektørers etablerings- og erhvervsfrihed. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i revisorers etablerings- og erhvervsfrihed. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Ophævelse af afgørelse om optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse om optagelse af forhandling med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Stadfæstelse af optagelse af forhandling (* 1) Retsinformation · 24. september 1997