Spring til indhold

Retsinformation

Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i tandlægers, tandteknikeres og kiropraktorers mulighed for at reklamere (* 1)

UDT nr 60358 af 01/06/1992UdtalelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv,

herunder i tandlægers, tandteknikeres og kiropraktorers mulighed for at

reklamere (* 1)

Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv søges ophævet

Der henvises til udtalelse afgivet af Konkurrencerådet 06/07/92, TUDT Nr.

10003

Henvendelsen til sundhedsministeren »Denne henvendelse rettes til

sundhedsministeren i medfør af konkurrencelovens § 15.

Baggrunden for henvendelsen er en konkurrenceretlig vurdering af de

offentligt fastsatte reguleringer, der ligger til grund for udøvelsen af en

række liberale erhverv, bl.a. inden for sundhedssektoren, og som

Konkurrencerådet har foretaget som led i administrationen af

konkurrenceloven.

Ved gennemgangen af disse reguleringer har Konkurrencerådet konstateret,

at der i lovgivningen for visse sundhedserhverv er indeholdt bestemmelser,

som begrænser konkurrencen ud over, hvad der må betragtes som rimeligt

begrundet i mere tungtvejende hensyn til disse erhvervs særlige forhold.

Henvendelsen sigter helt konkret mod begrænsningen i kiropraktorers,

tandlægers og kliniske tandteknikeres mulighed for at markedsføre sig.

Begrænsningen er fastsat i de respektive love om disse erhverv, og det

anbefales, at reglerne liberaliseres med henblik på at fremme konkurrencen og

dermed effektiviteten inden for de tre erhverv.

Henvendelsen skal desuden ses i sammenhæng med Konkurrencerådets

beslutning om at optage forhandlinger med bl.a. sundhedserhvervene med

henblik på at ophæve eller liberalisere de bestemmelser i erhvervenes

foreningsvedtagelser, som medfører eller vil kunne medføre skadelige

virkninger for konkurrencen eller begrænsninger i erhvervsfriheden.

Som nævnt har Konkurrencerådet ved gennemgangen af de offentligt fastsatte

reguleringer af sundhedssektoren fundet, at forbud mod at reklamere for sin

virksomhed med andet end navn, stilling, adresse og træffetid samt evt.

Læs alt

tilslutning til overenskomst med det offentlige, må anses for at indebære en

skadelig virkning for konkurrencen.

Et sådant forbud er fastsat i lov om kiropraktorer (§ 10, stk.1, i lov nr.

415 af 06.06.1991), lov om tandlæger (§ 16, stk.1, i lov nr. 276 af

26.05.1976, som ændret) og lov om kliniske tandteknikere (§ 10, stk.1, i lov

nr. 100 af 14.03.1979, som ændret).

Ud over at udelukke en mulig priskonkurrence for de ydelser, hvor der ikke

i forvejen er faste honorartakster i henhold til overenskomst med

sygesikringen, hindrer forbudet udøverne i at markedsføre sig og dermed

konkurrere på kvalitet og ydelse mv.

Forbrugerne er således afskåret fra at orientere sig om udøvernes evt.

ekspertise, særlige behandlingsformer etc., når de står over for at skulle

vælge behandler.

Endvidere vil bestemmelsen kunne medvirke til at vanskeliggøre

nyetablereringer, fordi den begrænser nyetableredes mulighed for at orientere

forbrugerne om deres ydelser, og samtidig beskytter den allerede etablerede

behandlere mod effektiv konkurrence.

Begrænsningen er derfor også med til at fastfryse en utidssvarende

erhvervsstruktur, set i forhold til de behov, som samfundsudviklingen har

skabt, bl.a. med hensyn til øget forbrugerinformation.

Som påpeget af Sundhedsministeriet i brev af 25. oktober 1991 samt ved

møde med sekretariatet den 19. maj 1992, er Konkurrencerådet opmærksom på, at

det netop inden for sundhedserhvervene er vigtigt, at befolkningen ikke

vildledes til at underkaste sig unødvendig eller forkert behandling.

Men det virker ikke indlysende, at kiropraktorers, tandlægers og kliniske

tandteknikeres virksomhed i forhold til andre sundhedserhverv skulle være af

en så kompliceret karakter, at det i højere grad ville vildlede end vejlede

befolkningen, hvis mulighederne var mindre restriktive: og selv om det kan

være vanskeligt på dette marked at opnå relevant information til styring af

rationel adfærd hos forbrugerne, virker det ikke overbevisende, at en sober

markedsføring skulle være en hindring herfor.

Dertil kommer, at markedsføringslovens generelle forbud mod vildledende

reklame også omfatter disse erhverv, og til sammenligning kan nævnes, at den

tilsvarende bestemmelse i lægeloven, hvorefter læger ikke må reklamere på en

måde, der er »egnet til at vække urigtige forestillinger med hensyn til

kvalifikationer eller anvendte behandlingsmåder«, helt svarer til de

almindelige principper i markedsføringsloven.

En forsvarlig udøvelse af de her omhandlede erhverv er på lige fod med

andre autoriserede faggrupper inden for sundhedssektoren underkastet tilsyn

af Sundhedsstyrelsen, og det kan næppe forudsættes, at de pågældende

behandlere i mindre grad end andre erhvervsudøvere står inde for den

behandling, de tilbyder og yder.

Konkurrencelovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke

effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser mv. ved

størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved

foranstaltninger imod begrænsninger af erhvervsfriheden og andre skadelige

virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende

internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

Det overordnede middel til opnåelse af effektivitet er ifølge

lovbemærkningerne virksom konkurrence. Som en grundlæggende forudsætning for

virksom konkurrence og dermed effektivitet fremhæves i bemærkningerne den

frie erhvervsudøvelse.

Konkurrenceloven omfatter både privat og offentlig samt offentligt

reguleret erhvervsvirksomhed, og der tilsigtes hermed en konkurrenceretlig

ligestilling af disse sektorer.

For offentlig og offentligt reguleret virksomhed er indgrebsbeføjelserne i

konkurrencelovens §§ 11-14 imidlertid sat ud af kraft. På disse områder kan

Konkurrencerådet i stedet rette henvendelse til vedkommende offentlige

myndighed i medfør af § 15 og påpege mulige skadelige virkninger for

konkurrencen.

Konkurrencerådet skal derfor henstille, at de nævnte bestemmelser ophæves

eller evt. ændres i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i

lægeloven.

Det bemærkes, at denne henvendelse i overensstemmelse med

konkurrencelovens § 15 samtidig offentliggøres.'

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1992-2, s. 131-134 og s. 150-153

(* 2) Konkurrencerådet:

KonkurrenceNyt 1992-12, 22/06/92

Lignende dokumenter