Spring til indhold

Retsinformation

Forvekslelighed mellem to mærker for maskiner

KEN nr 60499 af 15/12/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forvekslelighed mellem to mærker for maskiner

År 1992, den 15. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 58/91: Klage fra

MAHO Aktiengesellschaft,

Forbundsrepublikken Tyskland,

v/Dansk Patent Kontor A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 26. februar 1991 af varemærke

ansøgning nr. 5202/86.

Den 11. august 1986 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket MAHO (ordmærke) for alle varer i klasse 7 og 9.

I skrivelse af 27. juli 1987 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte

varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker:

1. VR 1274 1967 MABO (figurmærke)

2. VR 1239 1974 MAKO (ordmærke)

3. VR 3008 1974 MAKO (ordmærke)

Endvidere henledte man opmærksomheden på det under VA 0389 1986 ansøgte

mærke MACO (figurmærke), der, såfremt det gennemføres til registrering,

ligeledes ville være til hinder for klagerens mærkes registrering.

VR 3008 1974 omfatter i klasse 7: slibemaskiner og boremaskiner,

vibrationsdæmpere til maskiner, og i klasse 9: måleinstrumenter og -apparater

til brug i den mekaniske og den metalforarbejdende industri (med undtagelse

af målebånd og -linealer).

Klageren anførte i skrivelse af 17. maj 1988 følgende:

»Idet vi henviser til tidligere korrespondance i den foreliggende

sag, skal vi indledningsvis oplyse, at vi har erfaret, at den modholdte

Læs alt

registrering nr. 1274/67 på grund af manglende fornyelse er bortfaldet i

1987.

For så vidt angår de to øvrige modholdte registreringer nr. 1239/74 og

3008/74, skal vi herved anmode om at erfare, hvorvidt direktoratet vil være

indstillet på at se bort fra disse registreringer, såfremt varefortegnelsen

for den foreliggende ansøgning begrænses til følgende formulering:

Klasse 7:Computerstyrede værktøjsmaskiner, produktionssystemer,

manipulatorer, fremførings- og transportmekanismer.

Klasse 9:Produktionssystemer, bearbejdningscentre, industrirobotter,

automatiske manipulatorer.

Samtidig skal vi anmode om, at spørgsmålet om forvekslelighed mellem det

ansøgte mærke og de modholdte regi streringer tages op til fornyet

overvejelse.

I denne forbindelse skal det understreges, at der i den foreliggende

sammenhæng er tale om forholdsvis korte mærker, og at afvigelser mellem blot

et enkelt bogstav i de respektive mærker derfor bør tillægges større vægt.

Dertil kommer, at de respektive mærker retter sig mod helt forskellige

forbrugerkredse. Således kan det oplyses, at det ansøgte mærke er beregnet

for anvendelse udelukkende i forbindelse med meget dyre

maskinværktøjsenheder, der beløber sig til over 100.000 DM pr. enhed.

Selv om der ifølge dansk varemærkepraksis sædvanligvis lægges særlig vægt

på eventuel identitet mellem indledningsbogstaverne i to mærker, mener vi på

baggrund af det ovenfor anførte - med speciel henvisning til at der her er

tale om forholdsvis korte varemærker - at der ikke vil opstå fare for

forveksling, og vi henviser i denne forbindelse til dommen VLD 17. maj 1963,

hvor mærket »CAPRI« blev anset for ikke forveksleligt med

»CAMPI«.'

Den 23. juni 1988 fastholdt direktoratet, at mærkerne var forvekslelige.

Direktoratet anførte bl.a. følgende:

»Det må imidlertid fastholdes, at det ansøgte mærke »MAHO«

er forveksleligt med mærkerne »MAKO«, idet det ansøgte mærke og de

modholdte mærker på nær et bogstav er identiske.

Forinden der kan tages stilling til om den foreslåede begrænsning er

tilstrækkelig af hensyn til de modholdte registreringer må varefortegnelsen

nærmere præciseres.'

I skrivelse af 19. oktober 1988 anførte klageren følgende:

»Idet vi henviser til tidligere korrespondance i den foreliggende

sag, skal det oplyses, at vi ved telefonsamtale med varemærkejournalen har

erfaret, at den tidligere modholdte ansøgning nr. 0389/86 »MACO« er

blevet slettet af registeret.

Desuden skal det oplyses, at der er indledt forhandlinger med indehaverne

af den modholdte registrering nr. 1239/74 »MAKO«, og at det ser ud

til, at disse forhandlinger vil kunne afsluttes med positivt resultat, og vi

forventer således inden for den nærmeste fremtid at kunne fremsende

samtykkeerklæring fra indehaverne af denne registrering.

For så vidt angår den sidste modholdte registrering nr. 3008/74

»MAKO«, har det imidlertid ikke været muligt at opnå fornødent

samtykke, og det har derfor været nødvendigt for vor klient at begrænse den

foreliggende ansøgning, således at kollision med dette mærke undgås.

Under henvisning til det i direktoratets skrivelse af 23. juni 1988, 4.

afsnit, anførte skal vi derved præcisere varefortegnelsen til følgende

formulering:

Klasse 7:CNC-styrede værktøjsmaskiner, højtydende produktionssystemer,

fremførings- og transportmekanismer.

Klasse 9:Højtydende produktionssystemer, højtydende bearbejdningscentre,

industrirobotter, automatiske manipulatorer.

Til illustration af det anførte vareområde fremsendes vedlagt fotokopi af

fire brochurer samt tre sider uddrag af fagbog om emnet.

Den modholdte registrering nr. 3008/74 omfatter i klasse 7 udelukkende

slibemaskiner og boremaskiner samt vibrationsdæmpere til maskiner. Det drejer

sig her om simple, mindre komplicerede og relativt billige apparater, som

anvendes i den private husholdning eller til erhvervsmæssige formål. De

varer, der forhandles under det ansøgte mærke, adskiller sig væsentligt

herfra såvel i funktionel som i prismæssig henseende.

Følgende punkter skal fremhæves:

CNC-styrede værktøjsmaskiner (CNC = Computer Numeric Controlled) er meget

komplicerede og dyre værktøjsmaskiner (sammenlign f.eks. vedlagte

brochureblad MH1000C og MH2000C), og prisen på en sådan enhed andrager

adskillige tudinde DM.

Fremføringsmekanismer har intet til fælles med de varer, der er omfattet

af det modholdte mærke. Det samme er tilfældet for så vidt angår

industrirobotter samt automatiske manipulatorer , sammenlign f.eks. vedlagte

kopier, der bl.a. viser en MAHO-maskine FMC5HS, der viser en automatisk

manipulator, som føres til bearbejdningscentret på plade

fremføringsmekanismer (sammenlign nr. 10).

I de vedlagte kopier vises derudover et højtydende bearbejdningscenter

(MC5HS). Et sådant anlæg koster ligeledes adskillige tusinde DM. De

omhandlede højtydende MAHO-bearbejdningscentre er i realiteten udtryk for

sammenkoblede CNC-styrede værktøjsmaskiner, som koster adskillige millioner

DM.

På basis af det anførte er det vor klients og vor opfattelse, at der ikke

er tale om varekollision med det nævnte MAKO-mærke, og vi anmoder derfor om,

at der ved den fortsatte behandling af den foreliggende ansøgning må blive

set bort fra dette modhold.'

Direktoratet meddelte i skrivelse af 11. januar 1989 følgende:

»Med brev af 19. oktober 1988 har De oplyst, at De forventer snarest

at kunne fremsende samtykkeerklæring fra indehaveren af VR 1239 1974.

Samtidig ønsker De at begrænse Dem af hensyn til VR 3008 1974, hvorfor De har

indsendt en præciseret varefortegnelse samt nogle brochurer og uddrag af en

fagbog om emnet.

I denne anledning skal det meddeles, at den foretagne præcisering stadig

ikke er tilstrækkelig til, at der kan tages stilling til, om begrænsningen er

tilstrækkelig af hensyn til det under VR 3008 1974 registrerede varemærke,

idet det dog bemærkes, at CNC-styrede værktøjsmaskiner må betragtes som

ligeartede med »slibemaskiner og boremaskiner«, idet det netop er

bl.a. disse former for arbejde, der udføres af en CNC-styret værktøjsmaskine.

For så vidt angår varefortegnelsen iøvrigt må

»højtydende produktionssystemer« såvel i klasse 7 som i klasse 9

nærmere præciseres, ligesom »højtydende bearbejdningscentre«

yderligere må præciseres. »Industrirobotter og automatiske

manipulatorer« må udgå af klasse 9, da disse henføres til klasse 7.'

Klageren anmodede i skrivelse af 17. april 1989 direktoratet om fornyet

overvejelse af sagen med hensyn til de to resterende modhold VR 1239 1974 og

VR 3008 1974 og anførte:

»Som tidligere påpeget er det foreliggende mærke beregnet for en

yderst præcis anvendelse i forbindelse med store, komplicerede

industricomputeranlæg til styring af en række arbejdsopgaver.

Anvendelsesområdet for de pågældende anlæg er forarbejdning og bearbejdning

af færdige fabrikationsenheder.

For så vidt angår de omhandlede »produktionssystemer« skal det

nærmere præciseres, at der herved forstås et kombineret system, der består af

forskellige maskiner og tekniske indretninger, jf. vedlagte tegning. De

forskellige dele er knyttet således sammen, at der på den ene side kan finde

en automatisk færdiggørelse af et produkt sted, og at der på den anden side

inden for et bestemt afsnit af produktionssystemet kan gennemføres flere

forskellige bearbejdningsprocesser på forskellige arbejdsemner. Det er

kendetegnende for sådanne systemer, at de er meget fleksible med hensyn til

de enkelte bearbejdningsfaser. Dette opnås f.eks. ved indkobling af

transport- og lagersystemer samt ved benyttelse af såkaldte industrirobotter.

Prisen for sådanne systemer vil kunne andrage flere millioner tyske DM.

Ved udtrykket »bearbejdningscentre« forstår man på samme måde en

computerstyret værktøjsmaskine, hvori hele fabrikationsdele kan bearbejdes.

Med vort indlæg af 19. oktober 1988 blev fremsendt et brochureblad, der viser

et sådant anlæg. Prisen for disse anlæg vil andrage flere hundrede tusinde

DM.

Når prisen for de omhandlede anlæg og systemer er angivet, er det for at

understrege, at der her er tale om et produkt, der er helt forskelligt fra de

produkter, der er omfattet af begge de modholdte mærker.

Begge de modholdte mærker omfatter ganske præcise varearter, såsom pumper,

ventiler, slibemaskiner og boremaskiner. Alle disse varearter vil blive

forhandlet på linie med konventionelle værktøjsmaskiner og således på et

noget andet niveau end de anlæg og systemer, der er omfattet af den

foreliggende ansøgning.

Det skal understreges, at det ansøgte mærke »MAHO« udelukkende

vil blive benyttet for de komplette systemer og anlæg som beskrevet ovenfor

og ikke for enkeltdele heraf.

Fra tidligere varemærkepraksis skal det påpeges, at der bl.a. i afgørelsen

af forvekslelighedsspørgsmålet mellem »VACREATOR« og

»VACUMATOR«, jf. U 1954.924, blev lagt vægt på, at de pågældende

produkter var af meget speciel karakter, og at de henvendte sig til særligt

sagkyndige kredse. Tilsvarende forhold gør sig gældende i den foreliggende

sag, hvor det ansøgte mærke netop er beregnet for en forholdsvis snæver kreds

af særligt sagkyndige inden for det pågældende område.

På baggrund af det ovenfor anførte, skal vi henstille, at der ved den

fortsatte behandling af den foreliggende ansøgning må blive set bort fra de

to modholdte mærker, såfremt ansøgningen begrænses og præciseres til følgende

formulering:

Integrerede CNC-styrede bearbejdningsautomater og -anlæg.

Ved udformningen af den foreslåede varefortegnelse har vi tilstræbt, at

det klart må fremgå, at der er tale om et vareområde helt forskelligt fra det

af de to modholdte mærker omfattede.'

Patentdirektoratet meddelte i skrivelse af 30. september 1989 følgende:

»Såfremt ansøgningen begrænses som foreslået i klasse 7, vil der

kunne ses bort fra det under VR 1239 1974 registrerede varemærke, da der

herefter ikke vil være varesammenfald.

Uanset den af Dem foreslåede begrænsning vil der ikke kunne ses bort fra

det under VR 3008 1974 registrerede varemærke, da der stadig er

varesammenfald.

Det fremgår ikke klart af Deres brev, om ansøgningen foreslås begrænset

således, at klasse 9 helt udgår.

Såfremt ansøgningen stadig skal omfatte klasse 9, er der formentlig også

sammenfald her, men den nuværende varefortegnelse i klasse 9 er meget uklar

og der kan ikke tages stilling til dette, før klasse 9 er præciseret.«

I skrivelse af 2. oktober 1989 anmodede klageren om fornyet overvejelse af

sagen og anførte:

»Det er således vor klients og vor opfattelse, at vareområdet for det

ansøgte mærke er væsensforskelligt fra vareområdet for den nævnte

registrering.

Den modholdte registrering omfatter således nogle klart definerede varer i

klasserne 7 og 9, og heroverfor står det ansøgte mærke, der udelukkende er

beregnet til anvendelse i forbindelse med meget store, komplicerede

industrianlæg. Sådanne industrianlæg omtales ofte i fagsproget som

»værktøjsmaskiner«, men det ville i realiteten være mere betegnende

at kalde dem »produktionsenheder«.

Det kan naturligvis ikke tilbagevises, at der i disse produktionsenheder

indgår enkeltdele, bl.a. sådanne som omfattet af den modholdte registrering

nr. 3008/74, men dette rokker ikke ved den kendsgerning, at der er tale om

vidt forskellige vareområder, der hver for sig henvender sig helt specifikke

kundekredse.

I vort sidste indlæg har vi foreslået, at varefortegnelsen for det ansøgte

mærke præciseres til følgende formulering: Integrerede CNC-styret

bearbejdningsautomater og -anlæg, og vi har i denne forbindelse henvist til

de tidligere fremsendte bilag, der viser de omhandlede produktionsenheder.

Det vil næppe være muligt at finde en mere præcis formulering for det

ansøgte vareområde, der vel rent faktisk falder i såvel klasse 7 som 9, men

konkret kan klasse 7 forekomme mest relevant, og på baggrund heraf anmoder vi

om at erfare, hvorvidt direktoratet vil være indstillet på at frafalde den

tidligere modholdte registrering nr. 3008/74, såfremt ansøgningen begrænses

til kun at omfatte de omhandlede varer i klasse 7.

Vi henstiller som nævnt, at der ved vurderingen af

forvekslelighedsspørgsmålet lægges særlig vægt på den kendsgerning, at de to

mærker hver for sig dækker sit helt specifikke vareområde, der under ingen

omstændigheder vil komme i konflikt indbyrdes.'

I denne anledning meddelte direktoratet ved skrivelse af 2. februar 1990

følgende:

»Som nævnt i vor skrivelse af 30. september 1989, vil der kunne ses

bort fra det under VR 1239 1974 registrerede varemærke, såfremt ansøgningen

begrænses til: »Integrerede CNC-styret bearbejdningsautomater og

-anlæg«.

Det er direktoratets opfattelse, at denne vareart alene kan henføres til

klasse 7.

Såfremt ansøgningen begrænses til alene at angå denne vareart i klasse 7,

vil Deres mærke kun kunne registreres med samtykke fra indehaveren af det

under VR 3008 1974 registrerede varemærke, idet der uanset det af Dem

anførte, må fastholdes, at der er vareartssammenfald mellem de varer, der er

omfattet af den modholdte registrering for eksempel slibemaskiner og

boremaskiner og »integrerede CNC-styret bearbejdningsautomater og

-anlæg«.'

Den 6. juni 1990 anførte klageren følgende:

»Det er vor klients og vor opfattelse, at direktoratets stillingtagen

i den foreliggende sag er yderst restriktiv, og at den er baseret på en

hypotetisk formodning om varekollision.

Under henvisning til det tidligere i sagen anførte kan der således ikke

være tvivl om, at det ansøgte mærke vil være begrænset til anvendelse i

forbindelse med et helt konkret, vel-afgrænset vareområde i forbindelse med

CNC-styrede bearbejdningsautomater og -anlæg, hvorimod det modholdte mærke er

beregnet til anvendelse i forbindelse med almindeligt, individuelt værktøj.

Samtidig skal det oplyses, at der har været indledt forhandlinger med

indehaverne af det modholdte »MAHO«-mærke, men at det desværre -

selv efter direkte forhandlinger mellem vor klient og det nævnte

indehaverfirma - ikke har været muligt at opnå det fornødne samtykke.

På baggrund af det anførte henstiller vi, at direktoratet vil frafalde den

tidligere modholdte registrering og godkende det ansøgte mærke til

bekendtgørelse for den begrænsede varefortegnelse.'

Den 26. februar 1991 afslog Patentdirektoratet ansøgningen med følgende

begrundelse:

»Direktoratet skal meddele, at man i fortsættelse af tidligere

korrespondance fastholder den opfattelse, at det ansøgte og det modholdte

mærke er forvekslelige med hinanden og at sagerne vedrører varer af indbyrdes

lignende art, jf. § 6, stk. 1, i varemærkeloven.

Det følger heraf, at det ansøgte mærke ikke må registreres, jf.

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, medmindre fornøden hjemmel foreligger,

jf. § 14, stk. 2.

Ansøgningen afslås herved, da mærket er fundet forveksleligt med de

nedennævnte registrerede varemærker, jf. bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6 i

varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.«

Ved skrivelse af 16. april 1991 oplyste direktoratet følgende:

»Direktoratet har ved skrivelse af 26. februar 1991 afslået det under

VA 5202 1986 ansøgte mærke »MAHO«.

Man har henvist til to modholdte mærker, men ved en beklagelig fejl er

sagsnumrene på disse ikke udtrykkelig nævnt i skrivelsen.

Man skal derfor præcisere, at de pågældende sager er VR 1239 1974 og VR

3008 1974.'

Afgørelsen af 26. februar 1991 har klageren ved skrivelse af 16. august

1991 indbragt for Patentankenævnet. Som ankebegrundelse anføres følgende:

»Vi henviser til direktoratets skrivelser af 26. februar 1991 samt

16. april 1991, hvorved den foreliggende ansøgning afslås fra registrering

under henvisning til to ældre registreringer nr. 1239/74 og nr. 3008/84, og

skal herved henstille, at denne afgørelse ændres på baggrund af følgende

begrænsede formulering af varefortegnelsen for den foreliggende ansøgning:

Klasse 9:Integrerede CNC-styrede bearbejdningsautomater og -anlæg.

Som nævnt i direktoratets skrivelse af 30. september 1989 og 2. februar

1990 vil der kunne ses bort fra det under VR 1239/74 registrerede varemærke

på basis af den ovennævnte begrænsning af ansøgningen.

For så vidt angår den modholdte registrering nr. 3008/74 er det ligeledes

vor klients og vor opfattelse, at der på baggrund af den nævnte begrænsede

varefortegnelse ikke længere foreligger forvekslelighed.

Ganske vist frembyder de to mærker »MAHO« og MAKO' en række

lighedspunkter, men identitet foreligger ikke. Dette faktum bør indgå i den

helhedsvurdering, der skal lægges til grund ved afgørelse af

forvekslelighedsspørgsmålet, der ifølge registrerings- og retspraksis afgøres

på baggrund af en samlet vurdering af spørgsmålet om mærkelighed og

varelighed, idet disse to faktorer vægtes forskelligt alt efter den konkrete

sag.

I nærværende sag foreligger der efter vor klients og vor opfattelse efter

den stedfundne begrænsning hverken reel eller formel varekollision mellem det

ansøgte mærke og den modholdte registrering nr. 3008/74.

Til illustration for det relevante anvendelsesområde for den foreliggende

ansøgning fremsendes kopi af brochure, som indleveret til Patentdirektoratet

med indlæg af 19. oktober 1988.

Da der som nævnt ikke foreligger identitet mellem de respektive mærker, og

da der kun foreligger en hypotetisk formodning om varekollision, henstiller

vi, at modholdet af registrering nr. 3008/74 tillige med reg. nr. 1239/74 må

blive frafaldet, og at den foreliggende ansøgning må blive godkendt til

bekendtgørelse for den begrænsede varefortegnelse.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 13. november 1992.

For klageren mødte cand. jur. Inge Lise Persson, der forelagde sagen og

navnlig anførte, at det ansøgte mærke måtte henføres til klasse 7, at

varemærke 1239/74 ikke kunne være til hinder for registrering, og at det

ansøgte mærke, der udgør ansøgers firmanavn, henvender sig til et ganske

andet klientel end det modholdte mærke.

Ankenævnet skal udtale:

Det tiltrædes, at det ansøgte er henført til klasse 7, og at der er

vareartssammenfald med produkter omfattet af det modholdte mærke. Det

tiltrædes, at det ansøgte mærke - under hensyn til, at de to første og det

sidste bogstav er identiske, og at bogstaverne H og K både visuelt og

auditivt er nært beslægtede - er fundet forveksleligt med det modholdte.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter