Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgning om registrering af varemærket DANMØNT efter begrænsning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling i realiteten, efter at Direktoratet tidligere havde afslået registrering på grund af forvekslelighed med det registrerede varemærke DAN

KEN nr 60505 af 12/11/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansøgning om registrering af varemærket DANMØNT

efter begrænsning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling

i realiteten, efter at Direktoratet tidligere havde afslået registrering på

grund af forvekslelighed med det registrerede varemærke DAN

År 1993, den 12. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 21/92: Klage fra Pengeinstitutternes BetalingsSystemer

A/S, Ballerup, v/Advokaterne Lett, Vilstrup & Partnere, København over

Patentdirektoratets afgørelse af 10. marts 1992 af varemærke- ansøgning nr.

VA 7052/1990.

Den 17. september 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering

af varemærket DANMØNT (ordmærke) for alle varer i klasserne 9, 35, 38 og 42.

I skrivelse af 5. marts 1991 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte

varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærke:

VR 0278 1917 DAN (figurmærke).

Klageren skrev i denne anledning den 27. maj 1991 til direktoratet

følgende:

»I Deres brev af 5. marts 1991 anføres, at vort varemærke DANMØNT er

fundet forveksleligt med et andet varemærke »Dan« i klasse 9.

Den samme problemstilling blev diskuteret ved vor første

varemærkeansøgning for DANMØNT i klasserne 36 og 39. Kopi af korrespondancen

vedlægges.

Af de af vor advokat i brev af 25. september 1989 anførte grunde, finder

vi ikke, at ordmærket DANMØNT er forveksleligt med figurmærket

»Dan« (betegnelse for brandsprøjter).

Vi ønsker derfor at fastholde vor anmodning om registrering af ordmærket

DANMØNT i alle de søgte klasser.'

I det brev af 25. september 1989 i klagerens første varemærkeansøgning for

DANMØNT i klasserne 36 og 39, som klager henviser til, anførtes følgende:

Læs alt

»Som advokat for Pengeinstitutternes BetalingsSystemer er jeg blevet

anmodet om at besvare direktoratets skrivelse af 29. januar 1989.

Direktoratet anfører, at varemærket DANMØNT er fundet forveksleligt med

registreringen af varemærket »Dan«. Dette mærke er registreret som

figurmærke.

I den anledning skal jeg anføre, at varemærket DANMØNT ønskes registreret

som ordmærke og ikke som figurmærke. Dertil kommer, at DANMØNT er et

tostavelsesord, men »Dan« kun er et enstavelsesord. Ydermere er

varemærket Dan et svagt mærke.

I den forbindelse skal jeg henvise til Rigmor Carlsen »Varemærker,

registreringspraksis« side 56, hvor det anføres, at »....har ført

til en ret fast registreringspraksis, hvorefter registreringen af

flerstavelsesord nægtes, når ordene er dannet med tilføjelse af en eller

eventuelt flere stavelser til et i forvejen registreret ord. Dette gælder dog

ikke uden undtagelser. Hvis det registrerede ord er et såkaldt svagt mærke

»Lux«, »Dan« og lignende anses mærker normalt ikke som

forvekslelige, når det anmeldte mærke består af ord på mere end to

stavelser:...'Dan' »Danisol«.

I tilknytning hertil skal bemærkes, at direktoratet tidligere har

registreret varemærkerne Dankort og DK-Dankort (klasse 36) samt Dankonto og

Dancheck (klasserne 16, 36 og 39) uden, at direktoratet har fundet disse

mærker forvekslelige med figurmærket Dan.

Endelig skal det anføres, at Pengeinstitutternes BetalingsSystemer

foretager primært elektroniske pengeover førsler for pengeinstitutterne og

disses kunder. Mine klienter henvender sig således med en ydelse til en

køberkreds, der er forskellig fra den, som Dan-Transport henvender sig til.

På baggrund af ovenstående skal jeg anføre, at mærket DANMØNT ikke er

forveksleligt med mærket »Dan« og dermed fastholde mine klienters

anmodning om registrering af vare-mærket DANMØNT.'

Direktoratet afgjorde derefter denne tidligere sag i brev af 11. oktober

1989 som følger:

»I anledning af Deres brev af 27 sep 1989 har direktoratet taget

sagen op til fornyet overvejelse.

Der er herefter set bort fra det modholdte under VR 1666 1975 registrerede

varemærke.

Mærket vil herefter snarest blive bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.«

I den aktuelle sag fastholdt Direktoratet ved skrivelse af 23. oktober

1991, at mærkerne var forvekslelige.

Direktoratet anførte følgende:

»Med henvisning til Deres skrivelse af 27 maj 1991, skal Direktoratet

gøre opmærksom på, at det modholdte VR 278 1917 må fastholdes, da mærket

udelukkende består af ordet DAN og omfatter visse varer i klasse 9.

Deres ansøgning må derfor stadig begrænses til ikke at omfatte disse

varer, med mindre De fremskaffer skriftlig samtykke hertil fra pågældende

mærkeindehaver.«

Klageren svarede ikke på dette brev inden den givne frist.

Den 10. marts 1992 afslog direktoratet derefter ansøgningen under

henvisning til varemærkelovens § 15, stk. 1.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. maj 1992 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

I ankebegrundelsen, dateret den 19. maj 1992, skriver klageren bl.a.:

»Varemærket DANMØNT blev registreret som ordmærke den 19. januar 1990

i klasserne 36 og 39 under registreringsnummer VR 00260 1990.

Forud for registreringen var gået en korrespondance med

Patentdirektoratet, som efter den indledende behandling af ansøgningen

modholdt figurmærket »DAN« VR 166 1975, som blev fundet

forveksleligt med det ansøgte mærke. Kopi af Patentdirektoratets brev af 29.

januar 1989 vedlægges som Bilag 1. Ved brev af 25. september 1989, der

vedlægges som Bilag 2, fremkom advokat Susanne Mark med bemærkninger til

Patentdirektoratets modhold.

Efter modtagelsen af dette brev tog Patentdirektoratet sagen op til

fornyet overvejelse og meddelte ved brev af 11. oktober 1989, at der bortsås

fra det modholdte mærke - jfr. Bilag 3. Derefter fandt registrering sted.

Ved ansøgning medio september 1990 blev der atter indgivet ansøgning om

registrering af »DANMØNT« som ordmærke, denne gang i klasserne 9,

38 og 39, og ansøgningen blev ved brev af 9. oktober 1990 udvidet til tillige

at omfatte klasse 35. Det blev ikke ved ansøgningens indlevering oplyst, at

mærket allerede var registreret, men ansøgningen skal opfattes som rettende

sig mod en udvidelse af registreringsomfanget for VR 00260 1990.

Efter modtagelsen af ansøgningen meddelte Patentdirektoratet, at

figurmærket »DAN« med registreringsnummer VR 00278 1917 var fundet

forveksleligt med det ansøgte mærke og derfor sås at være til hinder for

registreringen i klasse 9. Da PBS fastholdt ansøgningen i fuldt omfang, traf

Patentdirektoratet den 10. marts 1992 uden yderligere begrundelse beslutning

om at afslå ansøgningen. Det er denne beslutning, der nu er påanket.

Den nu verserende ansøgningssag forekommer, for såvidt angår den

varemærkeretlige forvekslelighedsbedømmelse, at være fuldkommen identisk med

den oprindelige tvist i forbindelse med registreringen af VR 00260 1990. Det

er således igen et figurmærke over ordet »DAN«, der modholdes, og

der er igen ikke varesammenfald mellem de to varemærkers anvendelsesområder.

»DAN« er i klasse 9 registreret for brandsprøjter

(slukningsredskaber) og motordrevne brandsprøjter, medens

»DANMØNT«»s anvendelsesområde er indenfor den finansielle

sektor. Jeg skal derfor i fuldt omfang henholde mig til den i advokat Susanne

Marks brev af 25. september 1990 fremførte argumentation.

Det forekommer inkonsekvent og uforståeligt, at der i ansøgningen om

udvidelse af en varemærkeregistrering til yderligere klasser træffes en

beslutning, der går imod Patentdirektoratets egen tidligere afgørelse i samme

sag. Såfremt Patentdirektoratet har gennemført en praksisændring og ikke

længere følger den i Rigmor Carlsen »Registreringspraksis«, side

56, beskrevne praksis, bør dette begrundes overfor ansøgerne, og det må

desuden betegnes som uhensigtsmæssigt, hvis en sådan praksisændring rammer et

varemærke, der er registreret i henhold til hidtidig praksis.

Jeg skal på baggrund af ovenstående anmode Patentankenævnet om omgørelse

af Patentdirektoratets afgørelse.'

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 21. august 1992

afgivet følgende udtalelse:

»..... Under sagens behandling blev det ansøgte mærke fundet

forveksleligt med det under VR 278 1917 registrerede varemærke, bestående af

ordet Dan. Mærket er registreret for A/S Motorfabriken Dan i Esbjerg og

omfatter bl.a. klasse 9: brandsprøjter (slukningsredskaber) og motordrevne

brandsprøjter. Ansøgningen omfatter bl.a. hele klasse 9.

Efter at ansøger havde protesteret mod afgørelsen, blev denne fastholdt i

skrivelse herfra af 23 okt 1991. Det blev anført, at ansøgningen måtte

begrænses til at angå sådanne varer, der ikke kolliderede med de varer, der

er omfattet af den nævnte registrering, medmindre der blev fremskaffet

samtykke til registreringen.

Denne henvendelse blev ikke besvaret, og den 10 mar 1992 afslog

direktoratet ansøgningen under hensyn til, at mærket var forveksleligt med

det under VR 278 1917 registrerede varemærke og berigtigelse ikke var

foretaget.

Denne afgørelse har klageren anket.

I skrivelse af 19 maj 1992 gør klageren gældende, at ordet DANMØNT

allerede blev registreret som ordmærke den 19 jan 1990 for klasserne 36 og 39

under VR 260 1990. Under sagens behandling havde direktoratet fremdraget et

figurmærke VR 1666 1975, indeholdende ordet DAN, som blev fundet

forveksleligt med det ansøgte mærke. Klageren protesterede mod denne

afgørelse og efter fornyet overvejelse bortså direktoratet fra den nævnte

registrering.

Efter påny at have indgivet en ansøgning af ordet DANMØNT denne gang for

klasserne 9, 38 og 42 samt senere klasse 35, meddelte direktoratet, at mærket

var forveksleligt med det under VR 278 1917 bl.a. for varer i klasse 9

registrerede varemærke. Klageren mener, at den tidligere sag var fuldkommen

identisk med den sag, der nu foreligger. Det er ikke det samme mærke, der er

modholdt, men det er igen et figurmærke med ordet Dan, der modholdes, og der

er igen ikke sammenfald mellem de to varemærkers anvendelsesområde. Det

modholdte mærke Dan er i klasse 9 registreret for brandsprøjter og

motordrevne brandsprøjter, medens DANMØNT's anvendelsesområde er indenfor den

finansielle sektor. Klageren mener det forekommer inkonsekvent og

uforståeligt, at der ved en udvidelse af en varemærkeregistrering træffes en

beslutning, der går imod Patentdirektoratets egen tidligere afgørelse.

Såfremt Patentdirektoratet har gennemført en praksisændring måtte dette gøres

gældende over for ansøgerne og må betegnes som uhensigtsmæssigt, hvis det

rammer et varemærke, der er registreret i henhold til hidtidig praksis.

Det skal herefter bemærkes, at ved behandlingen af den ansøgning, der

førte til registrering af ordet DANMØNT under VR 260 1990 fremdrog

direktoratet oprindeligt et varemærke, nemlig VR 1666 1975. Mærket er

registreret for klasserne 36 og 39. Kopi af registreringen vedlægges. Dette

mærke bestod dog ikke af Dan alene, men af ordene Dan-Transport A/S, altså

indehaverens registrerede selskabsnavn, samt ordet Dan i særlig skriveskrift.

Efter fornyet overvejelse fandt direktoratet imidlertid ikke, at de to mærker

var forvekslelige, idet der ikke var mærkelighed mellem ordet DANMØNT og det

registrerede mærke i sin helhed. Selskabsnavnet Dan Transport A/S henledte

tanken på, at det drejede sig om transport og slutstavelsen mønt i det

registrerede mærke Danmønt på et helt andet begreb. Bogstavet d i Dan var

tillige ret ejendommeligt udført. Direktoratet finder det fortsat rigtig, at

der blev bortset fra denne registrering, idet mærkerne i deres helhed ikke er

forvekslelige.

Det forhold, der foreligger i nærværende sag, er, at ordet DANMØNT skal

sammenlignes med ordet DAN. Den figurlige udformning af dette registrerede

mærke er så ringe, at det må betragtes som et ordmærke. Efter direktoratets

opfattelse må ordet DANMØNT og ordet DAN uden nogen form for brancheangivelse

anses for forvekslelige, idet ordet DAN indgår som den fuldstændige første

stavelse og det væsentligste element af det ansøgte mærke. Ansøgningen

omfatter alle varer i klasse 9, og der er derfor sammenfald med varer

omfattet af denne regi-strering, nemlig brandsprøjter (slukningsredskaber),

motor drevne brandsprøjter. Havde ansøger under sagens behandling begrænset

klasse 9 til klasse 9 (dog ikke brandsprøjter) eller til sådanne bestemt

angivne varearter i klasse 9, som klager er interesseret i, var der

formentlig blevet bortset fra den nævnte registrering. En kopi af VR 278 1917

vedlægges.

Det indstilles herefter til Patentankenævnet at stadfæste direktoratets

afgørelse.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den

6. august 1993.

For klageren mødte advokat Anne Rubach-Larsen, som oplyste, at klageren

for tiden ikke påtænker at gøre brug af varemærket for brandsprøjter, hvorfor

klageren er indstillet på at begrænse ansøgningen i klasse 9 til »klasse

9 (dog ikke brandsprøjter (slukningsredskaber) og motordrevne

brandsprøjter)». I øvrigt opretholdes klagen.

Ankenævnet skal udtale:

Det tiltrædes, at ansøgningen blev afslået, således som sagen forelå til

bedømmelse for Direktoratet.

Efter den stedfundne begrænsning af ansøgningen i klasse 9, således som

sagen nu er forelagt for Ankenævnet, findes sagen at kunne tilbagesendes til

Direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

Det tilføjes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til

registrerbarheden af det ansøgte.

Herefter

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter