Varemærket UNO OFFICE anset for forveksleligt med mærkerne UNO FORM, UNO DESIGN og UNO LINE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket UNO OFFICE anset for forveksleligt
med mærkerne UNO FORM, UNO DESIGN og UNO LINE
År 1992, den 23. juli afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 14/91: Klage fra
Oluf Rasmussen,
Odense
over
Patentdirektoratets afgørelse af
14. januar 1991 af
varemærkeansøgning nr. 8192/87 efter
indsigelse fra
HTH Køkkener A/S,
Ølgod,
v/Patentbureau Chas. Hude.
Den 7. december 1987 indleverede klageren en ansøgning om registrering af
varemærket UNO OFFICE (ordmærke) for visse varer i klasse 20. Ansøgningen
blev den 3. januar 1990 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 28. februar 1990 nedlagde HTH Køkkener A/S, Danmark, i
medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det
ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
»Indsigelsen nedlægges under henvisning til Varemærkelovens § 14,
stk. 1, nr. 6, idet ansøgning VA 8192 1987 for ordmærket UNO OFFICE i klasse
20 findes at kollidere med indsigernes ældre rettigheder såvel i henhold til
brug som i henhold til registrering af mærker indeholdende ordet UNO, og jeg
skal indledningsvis henvise til følgende registrerede mærker:
VR 793 1981 UNO FORM
VR 1522 1987 UNO DESIGN
Læs alt
VR 1523 1987 UNO LINE
Ovennævnte registreringer omfatter i klasse 20 »køkken- og
skabselementer (møbler)».
Den i Dansk Varemærketidende af 3. januar 1990 offentliggjorte ansøgning
bestående af ordmærket UNO OFFICE angår følgende varer:
Klasse 20:kontorindretning, det vil sige skriveborde med tilhørende
belysning, stole, personalegarderobe, receptionsskranke, skabe til opbevaring
af ringbind, arkiv, tegningsarkiv, artikler og tidsskrifter.
Som det vil ses, er der delvis men direkte varekollision, men ansøgningen
påstås afslået i sin helhed, idet samtlige varer findes at kollidere med de
varer, der er omfattet af indsigernes registreringer sammen med de varer, for
hvilke de registrerede mærker er blevet anvendt.
Der lægges vægt på, at indsigernes varemærker alle består af to led,
hvoraf det første er ordet UNO og det andet et ord, der er svagt i
varemærkeretlig henseende. Det ansøgte mærke er konstrueret på samme måde, og
det er derfor utvivlsomt, at der er tale om forvekslelige mærker.«
Klageren anførte i skrivelse af 19. marts 1990 bl.a. følgende:
»Jeg mener indsigelsen bør tilbagevises, fordi det ansøgte mærke
angår varer, der adskiller sig væsentligt fra de af indsigeren modholdte
registrerede mærker både i udseende og anvendelsesmæssig henseende. Køkken-
og skabselementer (møbler) er normalt bestemt for nagelfast montering, medens
varer omfattet af ansøgningen er flytbare og beregnet til et andet formål.
Det ser ud som om indsigeren tillægger »møbler« i de modholdte
mærker afgørende betydning i sin påstand om varekollision.
Jeg har lige siden mærkets ansøgning om registrering solgt skriveborde
under anvendelse af mærket og har som følge af direktoratets meddelelse af 6.
december 1989 om mærkets godkendelse iværksat udarbejdelse af nyt og mere
omfattende salgsmateriale, og det er derfor af stor betydning for mig, at
omkostninger og stor arbejdsindsats i forbindelse hermed ikke er spildt eller
forsinker planlagt intensivering af markedsføringen.'
I skrivelse af 7. maj 1990 fastholdt indsiger indsigelsen og anførte
følgende:
»Det findes utvivlsomt, at betegnelsen UNO OFFICE er forvekslelig med
betegnelserne UNO FORM, UNO DESIGN og UNO LINE, idet dominansen i samtlige
mærker er det første led UNO, og idet andet led er beskrivende uden egentligt
varemærkemæssigt særpræg. Ordet OFFICE angiver i denne forbindelse, at der er
tale om varer til kontorbrug eller lignende, men der er ikke tale om nogen
differentiering overfor varer, der beskrives ved ordene FORM, DESIGN eller
LINE. Disse 3 ord er så generelle i deres betydning, at de også omfatter en
betydning som OFFICE.
At der endvidere er tale om direkte varekollision, er ligeledes
indlysende, idet indsigernes ovennævnte 3 registreringer dækker følgende
varefortegnelse:
Klasse 20:køkken- og skabselementer (møbler).
Ansøgning VA 8192 1987 UNO OFFICE angår følgende varer:
Klasse 20:kontorindretning, det vil sige skriveborde med tilhørende
belysning, stole, personalegarderobe, receptionsskranke, skabe til opbevaring
af ringbind, arkiv, tegningsarkiv, artikler og tidsskrifter.
Der er direkte varekollision, idet »køkken- og skabselementer
(møbler)» umiddelbart omfatter varer som »stole, personalegarderobe
og skabe til opbevaring af ringbind, arkiv, tegningsarkiv, artikler og
tidsskrifter«. For såvidt angår de øvrige varer, som omfattet af
ansøgningen, nemlig »skriveborde med tilhørende belysning,
receptionsskranke«, er disse i hvert fald ligeartede med »køkken-
og skabselementer (møbler)», eftersom der er en til identitet grænsende
lighed mellem selve mærkerne, nemlig på den ene side UNO OFFICE og på den
anden side UNO FORM, UNO DESIGN og UNO LINE.
Jeg vedlægger iøvrigt to brochurer (hver i to eksemplarer), hvoraf brug af
varemærkerne UNO FORM og UNO LINE vil fremgå, og det vil ligeledes af den
store brochure fremgå, at varemærket UNO FORM og de dermed relaterede
produkter stammer fra 1970. Jeg henviser endvidere til brochurens indhold,
hvoraf det klart vil fremgå, at der ikke kun er tale om elementer til
anvendelse i køkkener, men, som det også fremgår af den indledende tekst:
»I dag er UNO FORM mere end et køkken. Det er små og store individuelle
løsninger, gennemtænkte detaljer og spændende tilbehør til bad, bryggers,
kontor .... UNO FORM er blevet en livsstil«. Der er naturligvis intet i
vejen for, at de omhandlede produkter anvendes andre steder end i køkkener,
og der ligger jo iøvrigt heller ikke nogen særlig begrænsning i de
varefortegnelser, der er omfattet af indsigernes ovennævnte registreringer,
jf. specielt ordet »skabselementer (møbler)».
Jeg mener herefter ikke, at der kan være tvivl om, at ansøgning VA 8192
1987 UNO OFFICE kolliderer med indsigernes ældre rettigheder, og det
henstilles endnu engang høfligst til Patentdirektoratet, at ansøgningen
afslås i sin helhed.«
I skrivelse af 16. juni 1990 anførte klageren følgende:
»Under henvisning til direktoratets skrivelse af 14. maj 1990 med
kopi af HTH Køkkener A/S nærmere begrundede indsigelse af 7. maj 1990 mod
mærkets registrering, ønsker jeg hermed at fastholde min tidligere
tilbagevisning af indsigelsen, idet jeg fortsat er af den opfattelse, at der
ikke er lighed mellem indsigerens mærker UNO FORM, UNO DESIGN og UNO LINE i
klasse 20, omfattende køkken- og skabselementer (møbler) og det af mig
ansøgte og nu fremlagte mærke, UNO OFFICE i klasse 20, omfattende
kontorindretning, skriveborde med tilhørende belysning, stole,
personalegarderobe, receptionsskranke, skabe til opbevaring af ringbind,
arkiv, tegningsarkev, artikler og tidsskrifter.
Som yderliger begrundelse for tilbagevisningen kan jeg oplyse, at UNO
OFFICE mærket har været anvendt af undertegnede siden ansøgningens
indlevering for varer, der er vist i vedlagte brochure.
Jeg håber, at direktoratet på baggrund af ovenstående og i betragtning af,
at der er tale om forskellige brancher, kan opretholde godkendelsen af
mærkets registrering, således at jeg ikke taber allerede opnået goodwill for
mine produkter eller forsinkes yderligere i udarbejdelsen af nyt salgs- og
brochuremateriale.«
Ved skrivelse af 5. september 1990 uddybede indsigeren indsigelsen
således:
»Følgelig påstås ansøgning VA 8192 1987 UNO OFFICE afslået i sin
helhed under henvisning til Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6. En subsidiær
påstand undlades, idet det er indsigernes og undertegnedes klare opfattelse,
at samtlige varer omfattet af ansøgning VA 8192 1987 UNO OFFICE kolliderer,
dels med de varer der er omfattet af indsigernes 3 ældre registreringer
VR 793 1981 UNO FORM
VR 1522 1987 UNO DESIGN
VR 1523 1987 UNO LINE
og dels med de varer, der indgår i indsigernes varesortiment, der iøvrigt
har været generelt uændret gennem de seneste år, dvs. gennem en periode der
strækker sig forud for ansøgningens indlevering den 7. december 1987 og
fortløbende til dato.
Uanset ansøgerens kommentarer i svarskrivelserne findes det uomtvisteligt,
at varemærket UNO OFFICE er forveksleligt med indsigernes registrerede og
anvendte varemærker UNO FORM, UNO DESIGN og UNO LINE. Der henvises i denne
forbindelse først og fremmest til min skrivelse af 7. maj 1990.
Hertil kommer, at der utvivlsomt er tale om varelighed, og jeg henviser i
samme forbindelse til min nævnte skrivelse af 7. maj 1990. Der er i
realiteten ikke nogen forskel på varesortimenterne, eftersom moderne
»køkken- og skabselementer« også anvendes til kontorindretning. Der
er derfor i det store hele tale om vareidentitet, og ved en samlet bedømmelse
af mærkelighed og varelighed, må det klart konstateres, at der er tale om
forvekslelighed i varemærkeretlig henseende.
For en ordens skyld skal det endvidere anføres, at ordet
»kontorindretning« ikke er en vare, og det burde derfor ikke
accepteres som sådan i klasse 20. Endvidere forekommer det overraskende, at
»skriveborde med tilhørende belysning« kan accepteres, eftersom
»belysning« ikke henføres til klasse 20. Selvom den nævnte
»belysning« anvendes sammen med de nævnte »skriveborde«,
er der tale om en selvstændig vareart, der bør henføres til klasse 11.
Endelig må det af formelle grunde præciseres, at de nævnte »skabe«
anvendes »til opbevaring af ringbind, arkiv, tegningsarkiv, artikler og
af tidsskrifter«.
Til ansøgerens skrivelse af 19. marts 1990 skal jeg anføre følgende.
Det ansøgte mærke angår ikke varer, der adskiller sig væsentligt fra de
varer, der er omfattet af indsigernes registrerede mærker samt iøvrigt
omfattet af den markedsføring, som indsigerne eller deres
rettighedsforgængere har foretaget siden forud for ansøgningens indlevering
og fortløbende til dato. Det anføres, at »køkken- og skabselementer
(møbler) er normalt bestemt for nagelfast montering, medens varer omfattet af
ansøgningen er flytbare og beregnet til et andet formål«. Denne
udtalelse er ikke korrekt og forekommer endvidere overraskende, eftersom det
af ansøgerens indleverede katalog fremgår, at der i hans sortiment under
varemærket UNO OFFICE indgår adskillige varer, der må anses for at være
bestemt for »nagelfast montering«, herunder særlig vægskabe.
Om ansøgeren har forstået, at Patentdirektoratets godkendelse af
ansøgningen til offentliggørelse var ensbetydende med en endelig
registrering, kan ikke komme indsigerne ved. Ansøgeren burde selvfølgelig
ikke have foretaget handlinger i tillid til endelig registrering af mærket,
førend han havde registreringsbeviset i hånden. Det må være ansøgerens risiko
udelukkende, om han har investeret omkostninger, arbejdsindsats m.v. i
aktiviteter i tillid til en senere registrering. Det bemærkes for en ordens
skyld til ansøgerens orientering, at selv en endelig registrering ikke er
ensbetydende med en absolut ret til varemærket.
Ansøgeren anfører i skrivelsen af 16. juni d.å. endvidere, at varemærket
UNO OFFICE har været anvendt siden ansøgningens indlevering for varer, der er
vist i en vedlagt brochure. Det gør efter indsigernes og undertegnedes
opfattelse ikke sagen bedre, at den krænkende brug har fundet sted i en
længere periode, og det kan ikke komme ansøgeren til gode, at han i mangel af
bedre vidende har foretaget ulovlige handlinger og i forbindelse hermed
foretaget investeringer af forskellig art.
Ansøgeren opfordres umiddelbart til omgående at indstille enhver brug af
varemærket UNO OFFICE, og jeg skal allerede nu på indsigernes vegne tage
forbehold for alle rettigheder, herunder forbehold for indbringelse af sagen
for domstolene samt forbehold for at kræve erstatning, omkostninger m.v.
Jeg henstiller herefter fortsat høfligst til direktoratet, at ansøgning VA
8192 1987 UNO OFFICE afslås i sin helhed.'
Ved skrivelse af 3. november 1990 fremsatte klageren følgende bemærkninger
til indsigelsen:
»1.Indsigers tre ældre registreringer VR 793 1981 UNO FORM, VR 1522
1987 UNO DESIGN og VR 1523 1987 UNO LINE er alle i klasse 20 og omfatter
køkken- og skabselementer (møbler). Tilføjelsen »(møbler)» kan kun
opfattes som en præcisering af, at køkken eller skabselementer betragtes som
en art møbler, og det forekommer indlysende, at der ikke er tænkt på møbler i
al almindelighed, altså heller ikke kontormøbler. Havde dette været
tilfældet, ville mærkerne nemlig have omfattet »møbler, herunder køkken
- og skabselementer«. Indsigers påstand om varelighed eller
vareidentitet må jeg derfor afvise.
2. Indsigers bemærkning om at »belysning« ikke kan henføres til
klasse 20, vil jeg overlade til direktoratet at afgøre.
3. Indsigers bemærkning om, »at endelig registrering ikke er
ensbetydende med en absolut ret til varemærkeret«, kan jeg fuldt ud
tilslutte mig, det er jo netop det, jeg har forsøgt at overbevise indsiger om
ved tilbagevisning af indsigelsen.
4. Indsigers påstand om, at jeg med anvendelsen af mærket UNO OFFICE i en
længere periode har krænket og sågar begået ulovlige handlinger grænser til
injurier og kan kun være et udtryk for, at hverken indsiger eller dennes
advokat har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i de aftaler, der i sin
tid var mellem den tidligere indehaver af ovennævnte tre varemærker og
undertegnede, hvilke aftaler uden tvivl er eller har været tilgængelige for
de nuværende varemærkeindehavere.
Af ovennævnte grunde må jeg fastholde min tilbagevisning af indsigelsen,
og jeg anmoder derfor venligst direktoratet om, at ansøgningens registrering
kan finde sted i den godkendte form eventuelt med udeladelse af
varefortegnelsen »belysning«.'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 14. januar 1991 og tog
indsigelsen til følge med følgende begrundelse:
»Det er direktoratets opfattelse, at ordene UNO OFFICE er
forvekslelige med de for indsigerne registrerede varemærker UNO FORM, UNO
DESIGN og UNO LINE. Alle mærker består af to ord, hvoraf det første ord i
alle tilfælde er UNO og andet ord en beskrivende del, nemlig FORM, LINE,
DESIGN eller OFFICE. Det er erfaringsmæssigt de første bogstaver eller det
første ord i et varemærke, som det købende publikum fæstner sig ved. For så
vidt angår det ansøgte mærke er det således UNO, der er det bærende element i
mærket, medens ordet OFFICE alene angiver, at der er tale om varer til
anvendelse i kontorer. For så vidt angår de for indsigerne registrerede
varemærker, er det også mærkedelen UNO, der bærer disse mærker, medens ordene
FORM, DESIGN og LINE alene beskriver, at der er tale om varer, i dette
tilfælde køkken- og skabselementer, af en vis form, linie eller design. De
ovennævnte beskrivende mærkeelementer vil ikke i sig selv være egnet til
registrering som varemærker for møbler.
For at to varemærker kan anses for forvekslelige, skal der være såvel
mærkelighed som vareartslighed til stede. Nærværende ansøgning omfatter
klasse 20: kontorindretning. Det vil sige skriveborde med tilhørende
belysning, stole, personalegarderobe, receptionsskranke, skabe til opbevaring
af ringbind arkiv, tegningsarkiv, artikler og tidsskrifter, medens
indsigernes registreringer alle omfatter klasse 20: køkken- og skabselementer
(møbler). For så vidt angår varearten skabselementer er det direktoratets
opfattelse, at der er direkte varekollision med varearterne
personalegarderober, skabe til opbevaring af ringbind, arkiv, tegningsarkiv,
artikler og tidsskrifter. Det fremgår af det indsendte materiale, at disse
skabselementer kan være identiske eller næsten identiske og således egnet til
brug både i kontorer og køkkener samt iøvrigt andre steder, hvor skabsplads
er fornødent. Det er endvidere direktoratets opfattelse, at der er
vareartslighed mellem køkkenelementer og skabselementer på den ene side og
skriveborde, stole, og receptionsskranker på den anden, idet de enkelte
skrivebordselementer fuldstændigt kan indgå som køkkenbordselementer eller er
egnet til at erstatte disse. Det samme gælder receptionsskranker samt stole
som indgår i kontor- eller køkkenelementer.
Indsigelsen må derfor tages til følge, og ansøgningen afslås i medfør af
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 af hensyn til de under VR 793 1981, VR
1592 1987 og VR 1523 1987 registrerede varemærker.«
Endvidere oplyste direktoratet følgende:
»For så vidt angår det i Deres skrivelse af 3. november 1990 anførte
om, at der er indgået aftaler mellem Dem og den tidligere indehaver af
indsigernes tre varemærker, skal det meddeles, at da direktoratet ikke har
kendskab til disse aftaler, har de ikke kunnet lægges til grund for sagens
afgørelse.
Der må iøvrigt gives indsiger medhold i, at direktoratet beklageligvis
ikke har været opmærksom på, at varefortegnelsen ikke er helt korrekt
affattet og klassificeret. Den burde retteligt have været affattet således:
Kontorinventar, nemlig skriveborde, stole, personalegarderober og
receptionsskranker, skabe til kontorbrug til opbevaring af ringbind, arkiver,
tidskrifter og andre kontorartikler.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 14. marts 1991 indbragt for
Patentankenævnet. I klagebegrundelsen anføres følgende:
»Det gøres principalt gældende, at der ikke er tale om mærkelighed
eller vareartslighed af sådan art, at registrering bør nægtes.
Subsidiært gøres gældende, at der foreligger modstående aftaler mellem
undertegnede og tidligere indehaver af varemærket og endelig, at registrering
af varemærket UNO OFFICE i klasse 20 som kontorinventar er bragt i forslag af
direktoratet selv, jf. iøvrigt direktoratets egen beklagelse.
For så vidt angår mærkelighed skal præciseres, at der er tale om et rent
køkkenprodukt contra et rent kontorprodukt og mere væsentligt, at aftagerne
er en helt forskellig målgruppe, hvor ingen af parterne sælger hinandens
produkter.
For så vidt angår vareartslighed forekommer det at være en mere teoretisk
betragtning, såfremt man skulle forestille sig, at potentielle kunder retter
henvendelse til en køkkenproducent med henblik på indretning af kontor og
vice versa. Det forekommer temmelig aparte, såfremt man kunne forestille sig
et køkken indrettet m/skriveborde og andet kontorinventar!!
For så vidt angår den subsidiære indsigelse gøres gøldende, at tidligere
indehaver af UNO FORM har accepteret denne registrering.
Endeligt kan anføres, at HTH Køkkener har tilkendegivet, at man var uden
interesse i eller agtede ejheller at producere køkkeninventar.«
Indsigeren fastholdt i skrivelse af 15. juli 1991 indsigelsen under
henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, samt under henvisning til
det for Patentdirektoratet fremførte. Det anførtes derudover bl.a. følgende:
»For så vidt angår mærkeligheden henvises til Patentdirektoratets
begrundelse.
For så vidt angår vareartslighed henvises ligeledes til
Patentdirektoratets begrundelse, men derudover skal kort anføres, at
møbelelementer i dag fremstilles i en neutral version, således at de kan
anvendes til mange formål, blot med en speciel indretning. Under alle
omstændigheder ville det være urimeligt, om der ikke blev statueret
vareartslighed mellem kontormøbler på den ene side, og andre møbler på den
anden side, herunder f.eks. køkken- og garderobemøbler samt -elementer,
specielt når varemærkerne som i det nævnte tilfælde, må betragtes som
quasi-identiske.
Jo tættere varemærkerne ligger på hinanden, jo længere må varerne ligge
fra hinanden, for at der ikke skal være tale om forvekslelighed.
For en ordens skyld skal det også understreges, at kontor-, køkken- og
andre miljøer i dag ikke er adskilt på samme måde som tidligere, og man kan
udmærket se køkkenelementer både i forbindelse med kontor og i forbindelse
med beboelse. Dette bevirker, at der ikke kan drages nogen skarp adskillelse
mellem elementer og møbler til de forskellige formål, men at man tværtimod
vil se de samme møbler eller elementer anvendt til de forskellige formål.
Eksempelvis er det velkendt, at der kan indgå køleskabe og skabe til glas
og porcelæn i møbler, der anvendes i kontorer, stuer m.v.
Ansøgeren anfører, at den tidligere indehaver af varemærket UNO FORM, har
accepteret varemærket UNO OFFICE!.
Indsigerne er ikke bekendt med en sådan aftale, og p.g.a. manglende
dokumentation, kan den heller ikke lægges til grund for sagens afgørelse.
Ansøgeren anfører endeligt, »at HTH Køkkener har tilkendegivet, at
man var uden interesse i eller agtede ejheller at producere
køkkeninventar«. Indsigerne står uforstående overfor en sådan
tilkendegivelse, som ifølge ordlyden også er ulogisk.'
Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 4. juni 1992.
For klageren mødte direktør Oluf Rasmussen med cand. jur. Jan
Rentz-Petersen.
For indsigeren mødte cand. jur. Kaj L. Henriksen.
Klageren henviste til det skriftlige materiale i sagen og anførte herved
navnlig, at det ansøgte mærke henvender sig til en anden købergruppe end det
modholdte, og at der ikke er forvekslelighed i navnene i sig selv. Direktør
Oluf Rasmussen føjede hertil, at køkkenelementer er mur- og nagelfaste i
modsætning til flytbare kontormøbler.
Indsigeren henviste til direktoratets begrundelse for afgørelsen og
fastholdt, at betegnelsen UNO i sig selv har særpræg.
Ankenævnet skal udtale:
Med bemærkning, at konstruktionen af det ansøgte mærke i sig selv
frembyder en væsentlig risiko for forveksling og i øvrigt af de af
direktoratet anførte grunde
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen.
J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke PIG-O-SPRAY og det registrerede varemærke PIGO Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke GIANFERREFASHION og varemærket GIANFRANCO FERRE, der tidligere var taget i brug i udlandet Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed. Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Ordene BALTIC LINE anset for særprægede og forvekslelige med BALTICA Retsinformation · 24. september 1997
- Et varemærke registreret efter berigtigelse overfor Patentankenævnet. Retsinformation · 24. september 1997
- COREDASE forveksleligt med CARDACE Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket BISCAYN (ordmærke) fundet forveksleligt med to varemærker, henholdsvis ordmærket BISCA og figurmærket BISCA. Retsinformation · 3. august 1998
- 'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket KISS-KISS ikke anset for forveksleligt med mærkerne FRISKIES og KISSER Retsinformation · 24. september 1997