Spring til indhold

Retsinformation

Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da ansøgers fuldmægtig ikke havde udvist fornøden omhu.

KEN nr 60524 af 30/07/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da

ansøgers fuldmægtig ikke havde udvist fornøden omhu.

År 1993, den 30. juli afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 43/91: Klage fra

Shell Internationale

Research Maatsshappi, B.V.

Holland,

v/Patentbureau Giersing &

Stellinger A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 21 juni 1991

af patentansøgning nr. 1606/80

Den 16. april 1980 indleverede klageren en ansøgning om patent på et

»apparat til måling af niveauet af restvæske i en beholder«.

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 27. september 1989, at

opfindelsen efter direktoratets opfattelse ikke adskiller sig væsentligt fra

kendt teknik. Der fastsattes en frist til den 27. marts 1990 til ansøgers

besvarelse af skrivelsen. Denne frist blev senere forlænget til 27. maj 1990.

I skrivelse af 12. juni 1990 meddelte direktoratet følgende:

»Da De ikke rettidigt har svaret på vores brev af 27. september 1989,

er ansøgningen henlagt.

Vi genoptager behandlingen, hvis vi inden udløbet af den svarfrist, der er

anført ovenfor, har modtaget Deres svar og 600 kr. i genoptagelsesafgift. I

modsat fald bliver ansøgningen endeligt henlagt. De vil ikke få yderligere

besked om en eventuel endelig henlæggelse.

Vi gør dog opmærksom på, at hvis ansøgningen i forvejen er henlagt, fordi

Læs alt

der ikke er betalt årsafgift, kan vi ikke genoptage behandlingen.«

Klageren indleverede med skrivelse af 24. august 1990 nye krav og anførte

i skrivelsen bl.a.:

»Under henvisning til Direktoratets skrivelse af 12. juni 1990 samt

af 27. september 1989 skal vi hermed anmode om, at ansøgningen bliver

genoptaget til behandling, idet vi har indbetalt genoptagelsesafgiften og

endvidere fremsender et nyt sæt krav samt en derefter afpasset

beskrivelsesindledning i trykningsklar tilstand .....«

I skrivelse af 9. oktober 1990 anførte klageren følgende:

»I ovennævnte ansøgning er der d. 24 august besvaret en betænkning

med en anmodning om genoptagelse af sagen, idet vi fremsendte en

trykningsklar beskrivelse med krav, samt gjorde opmærksom på, at

genoptagelsesafgiften allerede var tilgået direktoratets kasse. Fristen for

besvarelse og genoptagelse var fastsat til 27. september 1990. Årsagen til at

sagen var blevet henlagt i henhold til patentlovens § 15 var, at vor

ordregivers behandler af sagen havde været langvarigt syg, hvorfor

direktoratet allerede d. 15 marts 1990 havde forlænget fristen for modtagelse

af svar. Instrukser til os indgik imidlertid først på et så sent tidspunkt,

at vi havde videreledt direktoratets henlæggelsesskrivelse af 12. juni 1990.

Ved en nærmere kontrol af vort bogholderi dags dato fremgår det

imidlertid, at genoptagelsesgebyret som følge af en misforståelse ikke som

antaget er tilgået direktoratets kasse, og i direktoratet har man antaget, at

betalingen ville fremkomme inden fristens udløb en måned senere end

modtagelsen af vort svar.

Den misforståelse, som nu er opstået, er ikke før indtruffet og vil nu

ejheller kunne foreligge igen, idet der nu er udarbejdet en ny instruks, med

direkte kontrol af specifikationerne til og indbetalingsbilagene fra

direktoratet. Det er en forholdsvis sjælden situation, at skulle begære

genoptagelse, og hidtil har vore besvarelser i genoptagelsesanmodninger da

også været ledsaget af en check, som omfattede genoptagelsesgebyret. I den

aktuelle sag skulle der alligevel indbetales nogle års- og

varemærkeansøgningsgebyrer d. 22. august 1990, hvorfor vi fandt det passende

at lade genoptagelsesgebyret være omfattet af denne check. Dette er

beklageligvis ikke sket, og ansvaret herfor er mit.

Det er spørgsmålet, om den manglende betaling på 600.- kr. i lyset fra den

komplette besvarelse og ansøgers åbenbare vilje til at ville opretholde

ansøgningen, ved at besvarelsen indleveredes en måned før fristens udløb, kan

betragtes som en formel mangel, idet vi hele tiden har haft vilje, økonomisk

evne samt hensigt til at opretholde ansøgningen. Endvidere er vor instruks nu

ændret med henblik på at opfange lignende fremtidige hændelser.

Jeg vedlægger kopi af vor nye instruks og endvidere en check til udligning

af genoptagelsesgebyret, jvf. § 15, og genoprettelsesgebyret, jvf. §

72.«

Den i skrivelsen omtalte instruks havde følgende indhold:

Vedr. Genoptagelsesafgift

»På given foranledning skal det indskærpes, at genoptagelsesafgifter,

som indbetales før den tilhørende besvarelse, skal dokumenteres i forbindelse

med besvarelsen, enten i form af en kopi af specifikationen eller i form af

en kopi af direktoratets kvittering for genoptagelsen.«

Patentdirektoratet udbad sig den 19. december 1990 en redegørelse for,

hvordan arbejdsgangen for indbetaling af genoptagelsesafgifter var

tilrettelagt på det tidspunkt, hvor indbetaling i nærværende sag burde have

fundet sted, herunder redegørelse for, hvem der forestod dette arbejde, og

hvordan dette arbejde kontrolleredes.

Klageren anførte hertil i skrivelse af 4. januar 1991 følgende:

»Med henvisning til direktoratets brev af 19. december 1990 skal jeg

hermed redegøre for arbejdsgangen for indbetaling af genoptagelsesafgifter på

det tidspunkt, hvor genoptagelsesafgiften skulle være betalt.

I ovennævnte ansøgning var jeg i dagene op til d. 24. august i færd med at

udarbejde besvarelsen af direktoratets betænkning med anmodning om

genoptagelse af sagen. Herunder erfarede jeg, at der d. 22. august skulle

indbetales nogle beløb til direktoratets kasse, hvorfor jeg på et almindeligt

stykke kladdepapir udarbejdede en notits til Else Skov med en instruks om, at

der i den foreliggende sag ca. en måned inden fristens udløb sammen med de

andre beløb skulle overføres et genoptagelsesgebyr på 600.- kr. Denne notits

lagde jeg på Else Skovs skrivebord i hendes fravær under en magnet, og den er

derpå bortkommet.

Else Skov er en særdeles dygtig og højt betroet medarbejder, som

samvittighedsfuldt udfører sit arbejde, og en kontrol af arbejdets udførelse

er således unødvendig. Forudsætningen for at instrukser gennemføres er

imidlertid, at instrukserne når frem. Også i dette tilfælde er en kontrol af

instruktionens fremkomst i almindelighed fremdeles overflødig og ville kun

skabe et dårligt samarbejdsklima hos alle berørte parter, såfremt en sådan

kontrol alligevel blev gennemtrumfet.

Nidkærhed er i almindelighed en positiv egenskab, men der findes tilfælde,

hvor overdreven nidkærhed kan få en negativ virkning. Den foreliggende årsag

har jeg hidtil skønnet at være et sådant tilfælde, hvilket nu har vist sig at

være et fejlskøn. Jeg skal derfor henstille, at man i direktoratet udviser

forståelse i denne genoprettelsessag og i henhold til § 74, stk. 1 i

Patentloven udfærdiger bekendtgørelse om genoprettelse i den foreliggende

ansøgning.«

Patentdirektoratet afslog den 21. juni 1991 anmodningen om genoprettelse

med følgende begrundelse:

»..... De har foretaget de nødvendige handlinger med henblik på

genoprettelse rettidigt, herunder betalt genoprettelsesafgiften efter

patentlovens § 15, stk. 3.

Derimod har Deres fuldmægtig, som De tåler identifikation med, ikke udvist

al den omhu, som med rimelighed kan kræves af denne, hvilket er en betingelse

for genoprettelse efter § 72.

Hos fuldmægtigen blev instruksen om indbetaling af genoprettelsesafgiften

udarbejdet på et stykke kladdepapir, som blev efterladt på en underordnet

medarbejders bord.

Dette skete 22. august 1990.

Efter det indsendt materiale at dømme blev udførelsen af den konkrete

instruks ikke kontrolleret.

Det fremgår derimod, at fejlen -den manglende betaling af

genoptagelsesafgiften- først opdages 9. oktober 1990 ved en nærmere

gennemgang af fuldmægtigens bogholderi, altså ca. halvanden måned efter at

fejlen blev begået. Der er ingen forklaring på dette tidsinterval. Da der

endvidere ikke foreligger oplysninger, der viser, at fuldmægtigen har haft en

effektiv organisering af kontrolsystemer med hensyn til overholdelse af

tidsfrister, har den fornødne omhu ikke være udvist, og Deres anmodning om

genoprettelse kan derfor, som nævnt, ikke imødekommes. .....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. august 1991 indbragt for

Patentankenævnet.

I klagebegrundelsen anførtes følgende:

»...... D. 24. august 1990 besvarede vi en betænkning af 27.

september 1989 og anmodede om en genoptagelse, idet jeg gjorde opmærksom på,

at genoptagelsesafgiften 600,- kr. var indbetalt. Besvarelsesfristen for

betænkningen var p.gr.a. langvarig sygdom hos ansøgers sagsbehandler blevet

forlænget til d. 27. maj 1990. Ansøgers sagsbehandler havde på fristdagen

ikke fået udfærdiget besvarelse, men forlod sig på en genoptagelse af

ansøgningen i henhold til § 15, stk. 3, hvor fristen herfor var 27. september

1990, altså en måned efter vor besvarelse.

I dagene op til d. 24. august blev det konstateret, at der d. 22. august

skulle indbetales nogle beløb til direktoratets kasse, hvorfor der blev

udarbejdet en skriftlig instruks til Else Skov om, at der i den foreliggende

sag ca. en måned inden fristens udløb sammen med de andre beløb skulle

indbetales et genoptagelsesgebyr på 600,- kr. Denne instruks blev under Else

Skovs midlertidige fravær anbragt på hendes skrivebord under en magnet (ikke

blot efterladt).

Ved en gennemgang af vore regnskaber d. 09. oktober 1990, ca. 14 dage

efter fristdagen, fremgik det imidlertid, at genoptagelsesgebyret ikke var

blevet betalt rettidigt. En nærmere granskning afdækkede, at instruksen

tilsyneladende er bortkommet inden den kunne gennemføres.

Else Skov er en særdeles dygtig og højt betroet medarbejder, som gennem

mere end 20 år samvittighedsfuldt har udført sit arbejde, som foruden

rutinepræget arbejde blandt andet omfatter notering af frister og betaling af

diverse afgifter og gebyrer til direktoratet. En kontrol af arbejdets

udførelse kan således indskrænkes til stikprøvevis kontrol, hvilket hidtil

ikke har afsløret nogle brist eller mangler.

Vi har med skrivelser af 09. oktober 1990 og 04 januar 1991 begæret en

genoprettelse af rettighederne ifølge patentlovens § 72, stk. 1, samt

redegjort for arbejdsgangen for indbetalinger af genoptagelsesafgifter, og

det er Patentdirektoratets afgørelse af 21. juni 1991 i ovennævnte

patentansøgning, der er genstand for den foreliggende klage. I denne

afgørelse konkluderer direktoratet, at den fornødne omhu ikke har været

udvist, idet afgørelsen underbygges med, at udførelsen af instruksen ikke

blev kontrolleret, at der mangler en forklaring på tidsintervallet fra

fejlens opståen til opdagelsen heraf, og at der ikke foreligger oplysninger

om, at vi har haft en effektiv organisering af kontrolsystemer med hensyn til

overholdelse af tidsfrister.

Som tidligere anført, har kontrollen af indbetalinger hidtil kunnet

indskrænkes til en stikprøvevis kontrol, hvis tilstrækkelighed hidtil ikke

har være anfægtelsesværdig. Følgelig har der på baggrund af den skriftlige

instruks indtil vor gennemgang af bogholderiet foreligget rimelig grund til

at antage, at betalingen var udført som fordret. Oplysninger om en effektiv

organisering af kontrolsystemer har hidtil implicit foreligget, idet det

uimodsagt har være anført, at den foreliggende situation ikke har foreligget

før og vil nu ejheller kunne foreligge igen, idet der nu er udarbejdet en

instruks, med direkte kontrol af specifikationerne til og

indbetalingsbilagene fra direktoratet. Vi skal derfor nedlægge følgende.

Påstand

Den påklagede afgørelse af 21. juni 1991 omstødes og begæringen fremsat i

henhold til patentlovens § 72 tages til følge.

Anbringender

Hos Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg: PATENTLOVEN, er der under note

72,6 nærmere anført de bedømmelseskriterier, som ligger til grund for

tolkningen af § 72. Det fremgår af selve lovteksten, at en af de nødvendige

forudsætninger for genoprettelse af rettigheder er, at ansøger (eller dennes

fuldmægtig) skal have udvist al den omhu, som med rimelighed kunne

kræves...., og under note 72,6 anføres det, at det må »bero på en

konkret afgørelse i den enkelte situation, om dette har været

tilfældet«. I øvrigt henvises der til harmoniseringen med EPK art. 122.

Det anføres endvidere i note 72,6 under linierne 13 fn. til 9 fn. »Har

han (ansøgeren) udvist den fornødne omhu ved at overlade arbejdet til en

tilstrækkeligt kvalificeret person som har fået de nødvendige instrukser, og

som er underkastet tilstrækkelig kontrol, vil han dog - alt efter de nærmere

omstændigheder - kunne opfylde betingelserne i § 72«. Disse tre

betingelser, nemlig en tilstrækkeligt kvalificeret person, de nødvendige

instrukser og tilstrækkelig kontrol, har der hidtil ikke være anledning til

at drage i tvivl, og det er da også disse tre betingelser, som er det bærende

fundament i afgørelser truffet af Ankenævnet (Legal Board of Appeal) under

EPO. Her skal den grundlæggende afgørelse fremhæves, nemlig J 05/80 af

07 juli 1981, som vedlægges i kopi af Official journal of the European patent

office, 30. september 1981, nr. 9. I denne afgørelse anføres der under

Reasons for the Decision , pkt 7, de samme ovenfor citerede

betingelser (men da det under pkt. 8, 2. afsnit, anføres, at fuldmægtigen

ikke må overlade tolkningen af love og traktater til underordnet personale,

sker der ikke genoprettelse i henhold til art. 122 i EPK, men, som anført

under pkt. 14, i henhold til regel 85a EPK).

I afgørelserne i J 02/86 og J 03/86 (kopi vedlagt) indføres

yderligere den betydningsfulde tilføjelse , at artikel 122 EPK har til

hensigt at sikre, at der i genoprettelsessager ikke sker rettighedstab som

følge af en isoleret, proceduremæssig fejl i et normalt tilfredsstillende

system (The Board recognises that Article 122 EPC is intended to ensure that

in appropriate cases the loss of substantive rights does not result from an

isolated procedural mistake within a normally satisfactory system) Reasons

for the Decision , linie 11 - 13 i afsnit 4. (European Patent Office

Report, EPOR, issue 6, 1987, side 399)

I afgørelse i T27/86 , som vedlægges i kopi, indrømmes der

forståelse for en menneskelig fejl udøvet af en patentafdelingsleder under

reorganisering af patentafdelingen, og denne menneskelige fejl blev betragtet

som et eksempel på en isoleret, proceduremæssig fejl (uden krav om et normalt

tilfredsstillende system), hvorfor genoprettelse blev tilstået ( Held

1 og 2). (EPOR, issue 3, 1987, side 179)

I afgørelsen i T137/86 (kopi vedlagt) anføres det, at »den

manglende betaling af appelgebyret skyldtes en menneskelig fejl af en art,

som kan ske, og som kan undslippe kontrolprocedurer på trods af den omhu, som

med rimelighed kan kræves« /The failure to pay the appeal fee was due to

human error of a kind which may occur an escape checking procedures in spite

of all due care) anført under Held 2. (EPOR, issue 3, 1987, side 183)

Anskues de foreliggende kendsgerninger i lyset af henvisningen til

harmoniseringsbestræbelserne med EPK art. 122 samt de ovenfor anførte

afgørelser fra Ankenævnet under EPO kan vi på sikker grund konstatere, at der

i den foreliggende genoprettelsessag er udvist al den omhu, som med

rimelighed kunne kræves. Vi skal derfor høfligst henstille, at begæringen

fremsat i henhold til § 74, stk. 1 udfærdiges bekendtgørelse om genoprettelse

af rettighederne i den foreliggede ansøgning.'

Ved skrivelse af 8. oktober 1991 tilføjede klageren:

»I tilslutning til vor skrivelse af 20. august 1991 kan jeg

konkretisere mine oplysninger, hvor jeg anførte: En kontrol af arbejdets

udførelse kan således indskrænkes til stikprøvevis kontrol, hvilket hidtil

ikke har afsløret nogle brist eller mangler. Den stikprøvevise kontrol har

omfattet en kontrolopringning til Direktoratets kasse med en forespørgsel om

fremsendte beløb var tilgået kassen. En sådan kontrol har vi ført gennem

flere år, og som anført har dens tilstrækkelighed ikke har været

anfægtelsesværdig.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. maj 1993.

For klageren mødte civilingeniør Jens-Holger Stellinger, der henholdt sig

til og uddybede de skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale:

Klagerens kontrolsystem findes ikke at have fungeret tilfredsstillende.

Under hensyn hertil samt til det iøvrigt af Direktoratet anførte, hvorved

bemærkes, at det overfor Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til

andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P. Terndrup Pedersen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter