Misforståelse mellem patentagent og ansøger med hensyn til videreførelse af patentansøgning i Danmark ikke genoprettelsesgrund efter Patentlovens § 72.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Misforståelse mellem patentagent og ansøger med
hensyn til videreførelse af patentansøgning i Danmark ikke
genoprettelsesgrund efter Patentlovens § 72.
År 1990, den 8. februar afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans
Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)
følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P 20/89: Klage fra
Boris Cercek og Lea Cercek,
USA,
v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse af 5. maj 1989 af patentansøgning nr.
1986/88.
Den 27. maj 1986 indleverede advokat John E. Vanderburgh som patentagent
for firmaet Beckman Instruments, Inc., hvor opfinderne Boris og Lea Cercek
var ansatte, en amerikansk patentansøgning på en fremgangsmåde til måling af
polariserede fluorescensemissioner. Samme indleverede den 27. maj 1987 en
international patentansøgning (PCT) med prioritet fra den 27. maj 1986.
Danmark var blandt de designerede lande med den følge, at den nationale
videreførelse her i landet efter patentlovens § 31 skulle ske senest den 27.
januar 1988.
Det fremgår af sagen, at advokat Vanderburgh ved skrivelse af 25. november
1987 blev anmodet om at returnere bl.a. den omhandlede patentsag, således at
Beckman Instruments, Inc., overtog ansvaret for sagen. Sagen blev returneret
ved skrivelse af 4. januar 1988. Den nationale videreførelse i Danmark var da
ikke indledt, men det fremgår ikke af skrivelsen, ligesom denne ikke henleder
opmærksomheden på fristen den 27.januar 1988. Det fremgår af advokat
Vanderburghs forklaring, at han var opmærksom på fristen og ville have
instrueret en dansk patentagent om videreførelse, hvis han ikke havde
Læs alt
modtaget brevet af 25. november 1987.
Det fremgår af en forklaring afgivet af patentsekretær Susan McRae, at
Beckman Instruments, Inc. i sin patentafdeling var opmærksom på fristen den
27. januar 1988, der var noteret i en fristbog, hvorfra der gik notits til
patentagent Julia Abers' sekretærer, idet Julia Abers fra omkring januar 1988
var anført som internt ansvarlig for ansøgningen.
Julia Abers har forklaret, at hun forventede, at advokat Vanderburgh efter
den internationale undersøgelsesrapport var fremkommet i midten af oktober
1987, ville sørge for at indlede de respektive internationale procedurer. Ved
modtagelsen af sagen den 4. januar 1988 undersøgte hun således ikke specielt,
om dette var sket, også under hensyn til, at skrivelsen intet indeholdt
herom.
Ansøgningen blev følgelig ikke videreført for Danmark inden den 27. januar
1987.
Ved en henvendelse fra patentagenter i Japan, der også var et af de
designerede lande, opdagedes undladelsen den 4. marts 1988.
Den 12. april 1988 indleverede Hofman-Bang & Boutard A/S ansøgningen
til videreførelse i Danmark med samtidig anmodning om genoprettelse.
Som begrundelse for genoprettelsesbegæringen anførte Hofman-Bang &
Boutard A/S i skrivelse af 23. august 1988 bl.a.: »...
Med brev af 27. november 1987, overbragt pr. bud den 1. december 1987,
beder Beckman Vanderburgh om at overføre samtlige sagsmapper vedrørende denne
og nogle andre opfindelser til Beckman, idet »man havde besluttet at
samle behandlingen af alle Cerceks ansøgninger hos et enkelt fremmed
fuldmægtigkontor«.
Tilbageføringen af sagsakterne skete med brev af 4. januar 1988 fra
Vanderburgh til Beckman.
Beckman var på dette tidspunkt af den formening, baseret på sædvanlig
tidligere praksis hos Vanderburgh, at videreførelsen af PCT-ansøgningen var
iværksat i henhold til den oprindelige ordrebekræftelse af 18. maj 1987. Det
blev derfor ikke umiddelbart kontrolleret, om dette var gjort, da sagsakterne
blev modtaget fra Vanderburgh. Videreførelsesfristen fremgår imidlertid klart
af Bekcmans månedsvis opstillede fristkalender. Vanderburgh på sin side var
af den formening, at Beckman, i henhold til brev af 27. november 1987, selv
eller gennem et andet fremmed fuldmægtigkontor, ville sørge for videreførelse
af PCT-ansøgningen inden fristudløbet den 27. januar 1988.
Først med en telex dateret 4. marts 1988 fra Vanderburghs japanske
patentfuldmægtig til Beckman, modtaget den 3. marts 1988 kl. 22.33 på
Beckmans telexapparat, bliver Beckman opmærksom på, at Vanderburgh ikke havde
taget skridt til videreførelse af PCT-ansøgningen i Japan. Det blev derefter
også kontateret, at PCT-ansøgningen ikke var blevet videreført i nogen af de
designerede lande.
Det fremgår af erklæringerne, ikke bare ansøgernes og patentkonsulent
Abers, men også af Vanderburghs, at der ikke på noget tidspunkt var tvivl om,
at PCT-ansøgningen skulle videreføres i de respektive lande. Årsagen til, at
videreførelsen ikke skete, er en klar misforståelse mellem Vanderburgh og
Abers, idet begge var af den opfattelse, at den anden havde foretaget,
henholdsvis ville foretage, de nødvendige skridt til videreførelsen.
Misforståelsen er selvsagt opstået ved, at tilbagekaldelsen og
tilbageføringen af sagsakterne skete i en kritisk fase, nemlig indenfor de
sidste to måneder før udløbet af videreførelsesfristen. På dette tidspunkt
har Beckman haft grund til at antage, at Vanderburgh havde sendt en ordre til
kollegaer i de respektive lande om at videreføre PCT-ansøgningen, mens
Vanderburgh har antaget, at Beckman ved at fratage ham ordren før udløbet af
videreførelsesfristen, selv ville sørge for videreførelsen. Denne
misforståelse førte således til, at videreførelsesfristen 27. januar 1988
blev overskredet.
Det turde således være klart, at overskridelsen af videreførelsesfristen
for PCT/US87/01259 (27. januar 1988) ikke kan lægges ansøgerne Boris og Lea
Cercek, til last.
Det burde også fremgå klart af ovennævnte redegørelse og medfølgende
erklæringer, at overskridelsen er opstået som følge af en misforståelse
mellem de to patentkonsulenter Vanderburgh og Abers, og at misforståelsen
opstod som følge af overførelsen af fulgmægtighvervet i den kritiske fase
umiddelbart inden udløbet af videreførelsesfristen. Begge patentkonsulenter
har haft videreførelsesfristen i deres fristkalendere, men begge har antaget,
at den anden part har foretaget, henholdsvis ville fortage de nødvendige
skridt til videreførelsen....'
Patentdirektoratet afslog den 5. maj 1989 genoprettelse med følgende
begrundelse:
»... Baggrunden herfor er, at firmaet Beckman Instruments Inc., hvor
begge opfindere er ansat, efter direktoratets opfattelse ikke kan anses at
have udvist al den omhu, som med rimelighed kan kræves af firmaet, idet man
blot gik ud fra, at den nødvendige videreførelse var foretaget.
Beckman burde, efter at have trukket ansøgningen tilbage fra fuldmægtigen,
have undersøgt, om de nødvendige frister var overholdt og om de nødvendige
handlinger var foretaget......«
Denne afgørelse påklagede Hofman-Bang & Boutard A/S den 5. juli 1989
til Patentankenævnet og anførte:
»... Vi skal anmode om, at Patentankenævnet afgør sagen på det for
Direktoratet foreliggende grundlag, idet vi dog skal anføre, at Direktoratet
i sin nægtelse af vort andragende om genoprettelse efter vor opfattelse har
lagt urimelig vægt på ansøgerens manglende kontrol af sagsakterne ved
modtagelsen fra den tidligere fulgmægtig.
Som det klart fremgår af vort oprindelige indlæg, var der fastlagt klare
rutiner for PCT-ansøgningens videreførelse, nemlig at dette skulle ske, hvis
der ikke var relevante modhold i nyhedsrapporten.
Der var foretaget korrekt fristnotering, og på intet tidspunkt taget
forbehold over for ansøgningens videreførelse eller mere generelt for
fravigelsen af rutinerne.
Ansøgeren har således haft al mulig grund til at tro, at ansøgningen var
videreført i henhold til de oprindelige intentioner, ikke mindst fordi den
tidligere fuldmægtig ikke i fremsendelsesskrivelsen udtrykkeligt gjorde
opmærksom på, at dette ikke var sket.
Som regel gælder det i sager under § 72, at forsømmelighed udvist hos
ansøgerens fuldmægtig sidestilles med forsømmelighed udvist af ansøgeren
selv.
Her er situationen dog den specielle, at forsømmelsen sker på et
tidspunkt, hvor fuldmagten var tilbagekaldt.
Vi henleder også Ankenævnets opmærksomhed på, at de parallelle sager i
Norge og Finland, hvis indlevering forsinkedes af eksakt samme årsag som den
danske ansøgning, begge er genoprettet. Omstændighederne bag indførelsen af
genoprettelsesmuligheden i henhold til § 72 og forarbejderne er helt analoge
i de nordiske lande, og der bør derfor lægges betydelig vægt på at opretholde
en ensartet nordisk praksis også på dette punkt«.
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 24. januar 1990.
Klageren gav ikke møde.
Ankenævnet skal udtale:
Det fremgår af de i sagen foreliggende oplysninger,
-at fristen for den nationale videreførelse for Danmark var noteret både
hos den tidligere patentagent Vanderburgh og i patentafdelingen hos Beckman
Instruments, Inc., hvor ansøgerne er ansat,
-at advokat Vanderburgh ved afgivelsen af sagen til Beckman ikke oplyste,
om den nationale videreførelse for Danmark var indledt,
-at Beckmans patentafdeling ikke ved sagens modtagelse spurgte herom, og
-at der intet blev foretaget i anledning af den hos Beckman noterede
indleveringfrist.
Det tiltrædes herefter, at der ikke af de af ansøgerne benyttede
fuldmægtige er udvist al den omhu, som med rimelighed kan kræves,
hvorfor
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P. Terndrup Pedersen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fristoverskridelse ifølge patentlovens § 31, stk. 3 i forbindelse med betaling af tillægsafgift: genoprettelse nægtet. Retsinformation · 24. september 1997
- Undskyldelig fejlfortolkning af frist medført genoprettelse af patentrettigheder Retsinformation · 25. september 1997
- Genoprettelse af patentansøgning Retsinformation · 24. september 1997
- Begæring om genoprettelse og videreførelse i Danmark af international patentansøgning (PCT) afslået, da ansøgers amerikanske patentagents kontrolsystem ikke var betjent med fornøden omhu. Retsinformation · 24. september 1997
- Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da patentagenten ikke ansås at have udvist fornøden omhu. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fortolkning af fristbestemmelserne i patentlovens § 31 og Patentdirektoratets forpligtelser efter patentlovens § 15. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Da ansøger ikke havde vist fornøden omhu ved instruktionen af den danske patentagent kunne patentrettighederne ikke genoprettes efter patentlovens § 72. Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om, hvem der er berettiget til opfindelse. Retsinformation · 24. september 1997
- Genoprettelse i medfør af patentlovens § 72 nægtet ved mangelfuld tilrettelæggelse af fristovervågningsprocedure hos patentagent. Retsinformation · 24. september 1997
- Bortfaldne rettigheder fra en europæisk patentansøgning genoprettet Retsinformation · 24. februar 1999
- Genoprettelse nægtet, da der ikke var udvist al den omhu, som med rimelighed kan kræves Retsinformation · 24. september 1997
- Ønske om ændring i patentansøgnings basisdokumenter ikke imødekommet. Retsinformation · 24. september 1997