Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da ansøgers japanske repræsentant ikke havde udvist fornøden omhu.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da
ansøgers japanske repræsentant ikke havde udvist fornøden omhu.
År 1993, den 1. juli afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 18/91: Klage fra
Nissei ASB Machine Co. Ltd.,
Japan,
v/Patentbureauet
Magnus Jensens Eftf.,
Farum
over
Patentdirektoratets afgørelse
6. marts 1991 af patent
ansøgning nr. 5161/84.
Den 30. oktober 1986 indleverede klageren en ansøgning om patent på en
»varmebestandig plastflaske«.
Patentdirektoratet meddelte ved skrivelse af 25. maj 1990, at ansøgningen
var endeligt henlagt, da afgiften for 6. afgiftsår ikke var betalt.
Ved skrivelse af 24. juli 1990 anmodede klageren om genoprettelse af
ansøgningen, idet man ønskede, at gøre gældende, at man havde udvist al den
omhu, som med rimelighed kan forlanges og forventes. Klageren anmodede
samtidig om frist til fremsættelse af dokumentation herfor.
I skrivelse af 20. november 1990 anførte klageren følgende:
»..... Vedlagt fremsender vi dokumentation for, hvad der er sket hos
vor japanske ordregiver Akimoto & Co. i Tokyo.
Det ses, at en betroet person hos Akimoto & Co., Yasuichi Kobayashi, i
det følgende Y.K., har svigtet på en forbløffende, men sikkert meget
menneskelig måde: De papirer, som skulle udløse betalingen, blev simpelthen
Læs alt
gemt af vejen på det kritiske tidspunkt. Under sådanne omstændigheder
forekommer det sandsynligt, at Y.K.'s overordnede, Sadao Maeda, ikke har haft
chance for at opdage, at noget var galt, idet den betroede medarbejder
øjensynlig bevidst har sørget for, at han ikke skulle opdage noget.
Akimoto & Co. er et gammelt og velrenommeret patentbureau, og det
forekommer os derfor ikke letsindigt, at ansøgerfirmaet Nissei ASB Machine
Co., Ltd., 6100-1, Ohazaminamijo, Sakakimachi, Hanishina-gun, Nagano-ken, har
valgt dette bureau som sin repræsentant i Tokyo. Denne repræsentant har efter
vor mening også udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham:
en sådan synsmåde bør komme Y.K.'s overordnede til gode under de forklarede
omstændigheder.
Vi beder derfor om genoprettelse af ans. 5161/84.«
Med skrivelsen fremsendtes følgende erklæringer:
»..... I, Yasuichi Kobayashi, employed by Akimoto & Co. since
1970, hereby declare that I was responsible for ordering the payment of the
above annuity by October 31 1989. However, due to heavy pressure of work I
did not mail the necessary order in time.
I was aware of the fact that payment by 30 APR 1990 was still possible.
However, at the end of April 1990 (I had still not had the time to take
care of the payment) I got sick and only returned to the office in the
beginning of May. In order not to make my superior worry I took the files of
this case with me at home in the belief that I should recover in time. I am
very sorry for what has happend and pray that the application may be
restored.
Tokyo, October 12 1990
Yasuichi Kobayashi«
og:
»..... I, Sadao Maeda, being the Superior of Yasuichi Kobayashi
declare that I am responsible for the payment of patent annuities in Akimoto
& Co. I have had complete confidence in Yasuichi Kobayashi who has worked
to my complete satisfaction until the events concerning the above
application.
I have now taken measures so that a repetition will not take place. I ask
for reinstatement of the application. I am responsible for what has happened
but I could not imagine that it would happen.
Tokyo, October 12 1990
Sadao Maeda«
Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 6. marts 1991 genoprettelsen
med følgende begrundelse:
»..... Det er en betingelse for genoprettelsen at den undladte
handling foretages inden udløbet af de frister, der er anført i patentlovens
§ 72.
Af erklæringen fra den ansatte hos Akimoto & Co., Yasuichi Kobayashi,
fremgår det, at han efter at have været syg i en periode vendte tilbage til
arbejdet i begyndelsen af maj måned 1990. Begæringen om genoprettelse skulle
derfor i henhold til patentlovens § 72, stk. 1 være indgivet senest i
begyndelsen af juli måned 1990......«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. maj 1991 indbragt for
Patentankenævnet med følgende begrundelse:
»..... 25 MAJ 1990 skriver Patentdirektoratet: »Deres pat.ans.
5161/84 er endeligt henlagt, da afgiften for 6. afgiftsår ikke er
betalt«. Vi noterer 25 MAJ 1990 som den dag, hvor vor japanske
ordregiver, patentbureauet Akimoto & Co., får besked om ansøgningens
bortfald: fristudløb for anmodning om genoprettelse altså: 25 JUL 1990.
24 JUL 1990 anmoder vi om genoprettelse af patentansøgningen, som
bortfaldt på grund af manglende betaling af 6. årsafgift (senest 30 APR 1990
med bøde), idet vi tilføjer, at ansøgerne hævder, at de har udvist al den
omhu, som med rimelighed kan forlanges og forventes.
20 NOV 1990 fremsender vi - i form af følgende to »Declarations«
af 12 OKT 1990 - dokumentation for, hvad der er sket hos vor japanske
ordregiver Akimoto & Co.: (.....)
Vi anfører følgende:
»Det ses, at en betroet person hos Akimoto & Co., Yasuichi
Kobayashi, i det følgende Y.K., har svigtet på en forbløffende, men sikkert
meget menneskelig måde: De papirer, som skulle udløse betalingen, blev
simpelthen gemt af vejen på det kritiske tidspunkt. Under sådanne
omstændigheder forekommer det sandsynligt, at Y.K.'s overordnede, Sadao
Maeda, ikke har haft chance for at opdage, at noget var galt, idet den
betroede medarbejder øjensynlig bevidst har sørget for, at han ikke skulle
opdage noget.
Akimoto & Co. er et gammelt og velrenommeret patentbureau, og det
forekommer os derfor ikke letsindigt, at ansøgerfirmaet Nissei ASB Machine
Co., Ltd., 6100-1, Ohazaminamijo, Sakakimachi, Hanishina-gun, Nagano-ken, har
valgt dette bureau som sin repræsentant i Tokyo. Denne repræsentant har efter
vor mening også udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham:
en sådan synsmåde bør komme Y.K.'s overordnede til gode under de forklarede
omstændigheder.«
Direktoratets afslagsbegrundelse er kort:
»Af erklæringen fra den ansatte hos Akimoto & Co., Yasuichi
Kobayashi, fremgår det, at han efter at have været syg i en periode vendte
tilbage til arbejdet i begyndelsen af maj måned 1990. Begæringen om
genoprettelse skulle derfor i henhold itl patentlovens § 72, stk. 1 være
indgivet senest i begyndelsen af juli måned 1990.«
Vi beder Ankenævnet betænke følgende:
Den ansatte Y.K. har hele tiden vidst, at 30 APR 1990 var sidst frist. For
ansøgerfirmaet eller dettes repræsentant bortfalder der ikke nogen som helst
hindring, som har bevirket fristoverskridelsen, ved, at Y.K. vender tilbage
til arbejdet. Y.K. forholder sig passiv og bør derfor af myndigheden
afsondres fra det gode selskab af dem, man med rimelighed kan medregne under
begrebet »en patentansøger« i § 72's forstand.
På denne baggrund beder vi om genoprettelse af patentansøgningen.'
Ved skrivelse af 26. maj 1992 meddelte Patentdirektoratet følgende:
»De har ikke betalt årsafgiften for 7. - 8. afgiftsår. Ansøgningen er
derfor endeligt henlagt, således at behandlingen ikke kan genoptages.
Vi gør opmærksom på, at der i ganske særlige tilfælde er mulighed for at
få genoprettet rettigheder, som er gået tabt ved fristoverskridelse, jfr.
patentlovens § 72.«
Ankenævnet meddelte derefter ved skrivelse af 5. juli 1992:
»Efter at De ved skrivelse af 3. maj 1991 havde indbragt den af
Patentdirektoratet ved skrivelse af 6. marts 1991 trufne afgørelse med hensyn
til patentansøgning nr. 5161/84 for Patentankenævnet, har Ankenævnet ved
skrivelse af 2. juli 1992 fra Direktoratet modtaget underretning om, at
patentansøgningen er blevet henlagt, da afgiften for 7.-8. afgiftsår ikke er
blevet betalt.
Under henvisning hertil skal man meddele, at Ankenævnet herefter betragter
sagen som bortfaldet.«
Klageren anførte hertil i skrivelse af 28. juli 1992:
»Med skrivelse af 05 JUL 1992 meddeler Ankenævnet, at ovennævnte sag
betragtes som bortfaldet, fordi der på de siden anmodningen om genoprettelse
passerede årsdage for ansøgningens indlevering ikke er betalt årsafgifter.
Vi ønsker at gøre gældende, at ansøgningen ikke har været i kraft siden 30
OKT 1989, jvf. Patentdirektoratets skrivelse af 25 MAJ 1990 (»endeligt
henlagt, da afgiften for 6. afgiftsår ikke er betalt«).
Den sag, som verserer, er en sag om genoprettelse . Vi har opfyldt de
gældende forskrifter ved at indbetale de foreskrevne beløb
(genoprettelsesgebyr og 6. årsafgift + 20 %), og genoprettelsessagen må
derefter behandles på det foreliggende gebyrgrundlag i henhold til loven.
Loven forudsætter, at der ved anke betales et yderligere gebyr, og dette er
også blevet betalt.
Da således alle foreskrevne gebyrer i genoprettelsessagen er betalt, beder
vi om material behandling af denne sag på det foreliggende grundlag.'
Ved skrivelse af 30. juli 1992 meddelte Patentankenævnet følgende:
»Under henvisning til Deres skrivelse af 28. juli 1992 skal man
meddele, at spørgsmålet om Deres eventuelle forpligtelse til at betale
årsafgifter under behandlingen af en § 72 sag, vil blive afgjort sammen med
spørgsmålet om genoprettelse.«
I anledning af klagen har Patentdirektoratet ved skrivelse af 18. august
1992 afgivet følgende udtalelse:
»Med skrivelse af 30 jul 1992 har Patentankenævnet anmodet om en
udtalelse om forpligtelsen for ansøgeren i henhold til ovennævnte
patentansøgning til at betale årsgebyrer under behandlingen af en § 72 sag.
I den anledning skal direktoratet meddele, at § 8, stk. 5 foreskriver, at
der skal betales årsgebyrer for hvert gebyrår, som påbegyndes, inden
ansøgningen endeligt afgøres. Heraf følger, at betalingspligten fortsætter,
såfremt et afslag indbringes for Patentankenævnet eller for domstolene.
Patentlovens § 41 fastsætter, at årsgebyrerne skal betales den sidste dag i
den måned, i hvilken gebyråret begynder. § 41 fastsætter ikke særlige
forfaldstidspunkter for ansøgninger under behandlingen af en § 72 sag.
At årsgebyret for 7.-8. gebyrår ikke er betalt ved udløbet af
forfaldstidspunktet efter § 41 er derfor en selvstændig grund til, at
ansøgningen må betragtes som endeligt henlagt, jfr. patentlovens § 15, stk.
4.
En genoprettelse af rettighederne efter ovennævnte ansøgning kræver derfor
efter direktoratets opfattelse, at betingelserne i patentlovens § 72 er
opfyldt både i forhold til de handlinger, som blev indbragt for
Patentankenævnet med skrivelse af 03 maj 1991, og i forhold til den manglende
indbetaling af gebyret for 7.-8. gebyrår.«
Klageren har hertil i skrivelse af 27. april 1993 anført:
»Patentloven taler om betaling af årsafgifter, inden ansøgningen
endeligt afgøres. Patentdirektoratet har afgjort ansøgningen endeligt:
»endelig henlagt, da afgiften for 6 afgiftsår ikke er betalt«
(skrivelse af 25. MAJ 1990).
På denne baggrund mener vi, at Ankenævnet bør lade følgende udtalelse fra
Direktoratet ude af betragtning:
»At årsgebyret for 7.-8. gebyrår ikke er betalt ved udløbet af
forfaldstidspunktet efter § 41 er derfor en selvstændig grund til, at
ansøgningen må betragtes som endeligt henlagt, jfr. patentlovens § 15, stk.
4.«
Patentdirektoratet henviser selv til § 15, stk. 4: »Behandlingen af
en af denne grund (manglende betaling af årsafgift) henlagt ansøgning kan
ikke genoptages«. Sagen er altså endeligt afgjort i § 8, stk. 5's
forstand. Den for Ankenævnet verserende sag er altså ikke den af Direktoratet
selv ugenoptagelige sag, men en sag om genoprettelse: Vi påstår, at
Ankenævnet skal tilpligte Direktoratet at genindsætte ansøgerne i deres
rettigheder på tidspunktet for Direktoratets afslag, nemlig på basis af de
undskyldende omstændigheder, som førte til, at 6. årsafgift ikke blev betalt
rettidigt.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 10. maj 1993.
Klageren gav ikke møde.
Ankenævnet skal udtale:
Uanset den i det japanske patentbureau ansattes forhold findes det ikke
godtgjort, at effektueringen af betalingen af årsafgiften og kontrollen
hermed er søgt tilrettelagt på en sådan måde, at der kan siges at være udvist
fornøden omhu.
Det bemærkes i øvrigt, at ikke-betalingen af senere forfaldne årsafgifter
ville være en selvstændig grund til at betragte ansøgningen som endeligt
henlagt.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P. Terndrup Pedersen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da ansøgers amerikanske patentagent ikke havde udvist fornøden omhu. Retsinformation · 24. september 1997
- Genoprettelse nægtet, da der ikke var udvist al den omhu, som med rimelighed kan kræves Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2000 00074 - PA 1999 00636 - Genoprettelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. december 2001
- AN 2009 00010 – PA 2004 00670 - Genoprettelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2009
- AN 2002 00048 - DK/EP 0510315 - Genoprettelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juli 2003
- Begæring om genoptagelse af patentansøgning afslået. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da anmodning om genoprettelse var indgivet for sent, og ansøgers patentagent ikke havde udvist fornøden omhu. Retsinformation · 24. september 1997
- Anmodning om genoprettelse af patentrettigheder efter manglende betaling af årsafgift afslået. Retsinformation · 3. august 1998
- Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da ansøgers patentagent ikke havde udvist fornøden omhu. Retsinformation · 24. september 1997
- Bortfaldne rettigheder til en international patentansøgning Retsinformation · 6. november 1998
- Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da patentagenten ikke ansås at have udvist fornøden omhu. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da patentagenten ikke ansås at have udvist fornøden omhu. Retsinformation · 24. september 1997