Varemærkerne NORTRAN og NORITREN fundet forvekslelige
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Varemærkerne NORTRAN og NORITREN fundet
forvekslelige
År 1997, den 27. juni afsagde
Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Gulmann, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 20/95: Klage fra
H. Lundbeck A/S,
Valby,
over
Patentdirektoratets afgørelse af 17.
februar 1995 vedrørende gyldigheden
af varemærkeregistrering VR 5382
1994 for
Vitamex AB,
Sverige,
v/Larsen & Birkeholm A/S
Skandinavisk Patentbureau,
Taastrup.
Den 19. juli 1993 indleverede Naturpost Norge AS, Oslo
v/Larsen & Birkeholm - Skandinavisk Patentbureau, en ansøgning om
registrering af varemærket NORTRAN for nærmere angivne varer i
klasse 5.
Den 31. januar 1994 blev ansøgningen overdraget til
Vitamex AB, Sverige.
Varemærket blev registreret den 12. august 1994.
Den 7. september 1994 blev registreringen offentliggjort i
Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 13. oktober 1994 nedlagde H. Lundbeck
Læs alt
A/S, Valby, i medfør af varemærkelovens ? 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
"I anledning af bekendtgørelsen i
Varemærketidende den 7. september 1994 af ovennævnte
varemærker skal vi hermed tillade os at nedlægge indsigelse mod
disses endelige registrering.
Begrundelsen herfor er, at vi finder, at mærkerne er
forvekslelige med vort under nr. VR 00.173 1964 registrerede
ordvaremærke NORITREN.
Det bemærkes for det første, at da NORITREN
dækker medicinske og farmaceutiske specialiteter i klasse 5, er
der ingen tvivl om, at der er vareartskollision mellem mærkerne.
Hvad herefter angår mærkeligheden er
der for os ingen tvivl om, at mærkerne efter gældende praksis
bør anses for forvekslelige.
De to mærker, der drejer sig om, er
NORITREN
NORTRAN
Selv om det næsten forekommer os at være
overflødigt nærmere at begrunde, at disse mærker frembyder
indlysende lig- heder, og kun forskelle på ubetydelige punkter, skal
følgende bemærkes herom:
Mærkernes
indledninger og afslutninger er identiske (NOR- og -N). Netop ligheder
på disse "pladser" tillægges efter gældende praksis
størst vægt i lighedsbedømmelsen.
Den afsluttende stavelse
- henholdsvis TREN og TRAN -indledes i begge mærker med TR og afsluttes
med N.
Mærkernes
længde er næsten den samme. Men selv om mærkerne ikke har
nøjagtig samme antal bogstaver, er det af væsentlig betydning,
at det bogstav, hvorved NORITREN er længere end NORTRAN, er bogstavet
"I", som er det kortest tænkelige og visuelt nærmest
"op-sluges" af det efterfølgende "T". Hertil kommer, at dette "I"
næsten er uhørligt i udtalen.
Bortset fra lige omtalte
"I" er eneste forskel på mærkerne, at vokalen i den afsluttende
stavelse i det ene tilfælde er "E" og det andet "A". Denne forskel er
efter vor opfattelse helt ubetydelig i forhold til den lighed, der i
øvrigt består mellem mærkerne.
Hvad specielt angår NORITREN`s forvekslelighed med
billedmærket indeholdende NORTRAN (VR 05.393 1994), skal vi
tillade os at citere, hvad Rigmor Carlsen skriver om sammenligning
mellem ord i figurmærker og rene ordmærker i
Registreringspraksis side 55, højre spalte, linje 3 ff:
Det kan ikke antages, at et ord i et figurmærke
opnår helt den samme beskyttelse som det rene ordmærke. Dette
vil være beskyttet også mod forvekslelige ord i et
figurmærke, men ordet i et figurmærke vil ikke altid
være beskyttet overfor et forveksleligt ord i et andet
figurmærke, der ikke i øvrigt har fælles
lighedspunkter.
(Vor understregning).
At dette ikke betyder, at der uden videre helt kan ses
bort fra der figurlige element i et sådant figurmærke, er vi klar
over. Men i dette konkrete tilfælde, når henses til dels den
dominerende plads af ordet NORTRAN i billedmærket og dels til de
ovenfor beskrevne indlysende ligheder mellem selve ordene NORITREN og
NORTRAN, mener vi, at man her bør komme til den konklusion, at
NORITREN også er forveksleligt med billedmærket
indeholdende NORTRAN.
På ovennævnte baggrund skal vi således
anmode Direktoratet om at nægte endelig registrering af de
pågældende bekendtgjorte mærker."
I skrivelse af 9. november 1994 bestred mærkeinde-
haveren, at NORTRAN og NORITREN er forvekslelige og udtalte:
"I besvarelse af Patentdirektoratets skrivelse af 17.
oktober 1994 vedlagt kopi af indsigers brev af 13. oktober 1994 skal vi
herved meddele, at ansøgerne fastholder deres registrering af VR 5382
1994 NORTRAN (w) samt VR 5393 1994 NORTRAN (fig.) til trods for det af
indsigerne fremførte.
Ved en stavelsesmæssig sammenstilling af
mærkerne får man
NOR-TRAN
overfor
NO-RI-TREN.
Man vil her se, at vor klients mærker består
af to stavelser, mens indsigermærket består af tre stavelser,
hvoraf ingen er identiske. Netop denne forskel i antallet af stavelser
gør, at mærkerne ikke bør kunne forveksles hverken
auditivt eller visuelt.
En eventuel opdeling af mærkerne NORITREN i
NOR-I-TREN synes især auditivt utænkelig, da bogstavet R
naturligt vil knytte sig til vokalen I. I den forbindelse skal vi henvise til
Patentdirektoratets egen praksis, hvoraf følger, at det tostavelsesord
kun anses for forveksleligt med et trestavelsesord, såfremt det er
fuldstændigt indeholdt i trestavelsesordet. Dette er ikke
tilfældet her, eftersom NOR-TRAN ikke er fuldstændigt indeholdt i
NO-RI-TREN. Endvidere skal vi tilføje, at det netop er den ekstra
stavelse med vokalen I i indsigermærket, som gør, at
mærkerne er meget forskellige fra hinanden.
Med hensyn til det betydningsmæssige indhold skal vi
henvise til, at ordet "tran" genkendes i slutstavelsen TRAN, og at
forstavelsen NOR henviser til "Norge" (den oprindelige ansøgers
hjemland). Et sådant betydningsmæssigt indhold ses ikke i
indsigermærket, der forekommer som et rent kunstord.
Hvad angår indsigers bemærkning om NORITREN's
forvekslelighed med billedmærket indeholdende NORTRAN, skal vi
bemærke, at de to mærker ikke bør kunne anses for
forvekslelige pga. de oven for anførte grunde, og endvidere, at
figurelementerne i vor klients NORTRAN-billedmærkeregistrering kraftigt
bidrager til, at de to mærker ikke bør kunne anses for
forvekslelige.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at
vi med klasse 5 er inde i en klasse, hvor det er almindelig praksis, at der
tillades større lighed mellem mærkerne.
Sluttelig skal vi bemærke, at Patentdirektoratet
ganske korrekt under sagens behandling ikke har fundet anledning til at
modholde indsigers mærke VR 0173 1964 NORITREN over for vor klients
NORTRAN-mærker.
På de oven for anførte baggrunde skal vi
således anmode om, at indsigelsen afvises."
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 17.
februar 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
"....To varemærker er forvekslelige i henhold til
varemærkelovens ? 15, stk. 1,
nr. 2, jf. ? 4, stk. 1, når
mærkerne ligner hinanden så meget, at der er risiko for
forveksling, og mærkerne vedrører varer af samme eller lignende
art.
Der foreligger sammenfald af varer omfattet af de to
registreringer. Det er derimod direktoratets opfattelse, at mærkelighed
ikke er til stede.
Mærkerne består af syv henholdsvis otte
bogstaver, hvoraf hovedparten er identiske og optræder på samme
plads i mærkerne. Der foreligger således en vis lighed mellem
mærkernes udseende. Det foreliggende mærke udtales imidlertid i
to stavelser, hvoraf første stavelse er stavelsen NOR. Indsigers
mærke udtales i tre stavelser, hvoraf den indledende stavelse er
stavelsen NO. Mærkernes udtale afviger således væsentligt
fra hinanden. Ved vurderingen af de enkelte elementer i mærkerne findes
det forhold, at begge mærker indledes med bogstaverne NOR ikke i sig
selv at indebære, at forvekslelighed foreligger. Dette skyldes, at der
i varemærkeregistret eksisterer en række varemærker,
registreret for klasse 5, som indledes med bogstavkombinationen NOR.
Endvidere har mærkeelementet TRAN i det foreliggende mærke en
kendt betydning, hvilket fjerner mærkerne fra hinanden.
Efter en vurdering af forskelle og ligheder mellem
mærkerne skønner direktoratet, at mærkerne ikke ligner
hinanden i et sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede.
Den nedlagte indsigelse kan således ikke tages til følge."
Denne afgørelse har klageren, H. Lundbeck A/S, ved
skrivelse af 12. april 1995 indbragt for Patentankenævnet med
påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.
Som begrundelse for anken har klagen anført:
"Den 17. februar 1995 traf Patentdirektoratet beslutning
om at fastholde registrering af ovennævnte varemærker på
trods af vor indsigelse herimod nedlagt på basis af vort registrerede
varemærke NORITREN (VR 173 1964).
Denne afgørelse skal vi hermed tillade os at
indbringe for Patentankenævnet, idet vi finder, at NORTRAN ubetinget er
forveksleligt med NORITREN og allerede burde have været modholdt under
ansøgningsbehandlingen i direktoratet, hvilket dog ikke skete.
Dette synspunkt mener vi allerede at have begrundet
tilstrækkeligt i vor indsigelsesskrivelse af 13. oktober 1994, hvis
indhold vi til fulde fastholder her og nu.
Vi gør dér gældende, at der er
så store ligheder, først og fremmest i skriftbilledet, at de to
mærker fremtræder som klart forvekslelige, og at de forskelle,
der er mellem mærkerne - tilstedeværelsen af bogstavet "i" midt i
ordet NORITREN og en forskel i slutvokal - langt fra er tilstrækkelige
til, at mærkerne kan eksistere side om side for identiske eller
ligeartede varer.
I ansøgernes brev af 9 november 1994 indtages det
standpunkt, at NORTRAN og NORITREN ikke er forvekslelige.
Dette standpunkt begrundes, såvidt vi kan se,
hovedsaglig på to forhold.
Det ene er, at NORTRAN indeholder én stavelse
mindre end NORITREN.
Det andet er en henvisning til, at NOR- i NORTRAN
refererer til Norge og -TRAN til ordet "tran".
I Patentdirektoratets afgørelse af 17 februar 1995
anføres følgende:
"Der foreligger sammenfald af varer omfattet af de to
registreringer. Det er derimod direktoratets opfattelse, at mærkelighed
ikke er til stede.
Mærkerne består af syv henholdsvis otte
bogstaver, hvoraf hovedparten er identiske og optræder på samme
plads i mærkerne. Der foreligger således en vis lighed mellem
mærkernes udseende. Det foreliggende mærke
(ansøgermærket) udtales imidlertid i to stavelser, hvoraf
første stavelse er stavelsen NOR. Indsigers mærke udtales i tre
stavelser, hvoraf den indledende stavelse er stavelsen NO. Mærkernes
udtale afviger således væsentlig fra hinanden. Ved vurderingen af
de enkelte elementer i mærkerne findes det forhold, at begge
mærker indledes med bogstaverne NOR ikke i sig selv at indebære,
at forvekslelighed foreligger. Dette skyldes, at der i
varemærkeregistret eksisterer en række varemærker,
registreret for klasse 5, som indledes med bogstavkombinationen NOR.
Endvidere har mærkeelementet TRAN i det foreliggende mærke en
kendt betydning, hvilket fjerner mærkerne fra hinanden.
Efter en vurdering af forskelle og ligheder mellem
mærkerne skønner direktoratet, at mærkerne ikke ligner
hinanden i et sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede.
Den nedlagte indsigelse kan således ikke tages til
følge."
Som vi læser afgørelsen, anerkender
direktoratet, som påpeget af os, at der er store visuelle
ligheder mellem NORTRAN og NORITREN, men auditive og
betydningsmæssige forhold anses på afgørende
måde at tale for at statuere ikke-forvekslelighed.
Grunden til, at vi mener, at direktoratets
afgørelse er forkert, er - udover den, at vi er aldeles overbeviste
om, at mærkerne umiddelbart er forvekslelige - at de forhold, som
ifølge afgørelsens ordlyd fører direktoratet til det
resultat, at mærkerne er ikke-forvekslelige - nemlig de ovenfor omtalte
auditive og betydningsmæssige forhold - for os at se
efter gældende praksis ikke berettiger til den konklusion.
Problemet er dels hvilken vægt, der skal
lægges på henholdsvis visuelle, auditive og
betydningsmæssige ligheder/forskelle og dels relevansen for den
foreliggende sag af det forhold, at stavelsen -TRAN er identisk med et ord
på dansk.
Hvad angår det første punkt, er der en klar
gældende praksis vedrørende omtalte vægtning. I Rigmor
Carlsens Registreringspraksis (København 1980) hedder det
således på side 54, spalte 2:
"I registreringssituationen er tre momenter
afgørende for, om der foreligger mærkelighed:
1) synsbilledet, det visuelle billede, som mærket
umiddelbart giver,
2) lydbilledet, det auditive indtryk, som mærket
giver ved udtale, og
3) mærkets begrebsindhold eller de
forestillingsbilleder og associationer, som mærket giver.
Af disse tre momenter har det visuelle klar
overvægt.
[...]
Selv en betydelig auditiv lighed er ikke
tilstrækkelig, hvis ordene visuelt er klart forskellige.
(PURITEE
er ikke anset forveksleligt med CURITY) (vor fremhævelse)
(Sidste bemærkning - overført på
nærværende sag - gælder naturligvis også omvendt,
således at "Selv en betydelig auditiv forskel er ikke
tilstrækkelig (til at statuere ikke-forvekslelighed), hvis ordene
visuelt er klart overensstemmende.")
I nærværende sag mener vi ikke, der kan
være ringeste tvivl om, at NORTRAN og NORITREN visuelt er klart
overensstemmende, således som påvist i detaljer i vor
indsigelsesskrivelse, og det er da heller ikke blevet benægtet hverken
af ansøgerne og direktoratet.
Når end ikke en betydelig auditiv forskel
ifølge gældende praksis kan forventes at være
tilstrækkelig, kan vi ikke se, at man efter ovennævnte
gældende princip med rette kan komme til, at NORTRAN og NORITREN, som
visuelt er klart overensstemmende, er ikke-forvekslelige. Selv om der
ubestridelig er auditive forskelle mellem mærkerne, er lighederne
på dette punkt dog overvejende, og vi vil påstå, at selv
hvis man ville bedømme forveksleligheden mellem mærkerne
udelukkende ud fra et auditivt synspunkt, ville det i allerhøjeste
grad være tvivlsomt, om ikke-forvekslelighed kunne statueres.
Om omtalte vægtning mellem de tre lighedskriterier
henvises endvidere til Koktvedgaard & Wallberg: "Varemærkeloven
og Fællesmærkeloven" (1994), side 118 ff.
Dernæst kommer vi til spørgsmålet om
relevansen af det betydningsmæssige indhold af suffikset TRAN.
For det første er gældende praksis - jfr.
igen ovenfor citerede princip - at selv hvis der havde været relevante
betydningsmæssige forhold, der trak mærkerne fra hinanden, ville
disse være et langt underordnet moment i den samlede
lighedsbedømmelse i sammenligning med de visuelle
ligheder/forskelle.
Hvad angår den konkrete sag, benægter vi ikke,
at der findes et ord på dansk, der hedder "tran", men vi er aldeles
uenige i, at det uden videre kan antages, således som både
ansøger og direktoratet gør det, at NORTRAN opfattes som
havende noget med "tran" at gøre, og at et sådant synspunkt kan
lægges til grund for ethvert farmaceutisk præparat.
For eksempel vil det for os at se nærmest være
utænkeligt, hvis nogen med et rimeligt kendskab til medicin ville
associere til fedtstoffet "tran", hvis NORTRAN tænktes anvendt for
nøjagtigt det præparat, NORITREN anvendes for, nemlig et
psykofarmakon. Inden for den slags højt specialiserede
præparater, som typisk sælges under samme navn i mange lande, er
der ikke tradition for at generere et varemærke baseret på en
dansk/tysk betegnelse for et indholdsstof, rent bortset fra, at det ville
forekomme mildest talt fjernt fra tanken, at et psykofarmakon skulle
være baseret på "tran".
Hvis synspunktet om en eventuel associering til "tran"
skulle gøres gældende som værende relevant for
forveksleligheden, måtte det i det mindste være for nogle varer,
som man måtte forvente kunne have noget med "tran" at gøre, fx
et kost- eller vitamintilskud, men ikke for farmaceutiske præparater
som helhed.
Vi må derfor på det skarpeste afvise, at nogen
forskel af betydningsmæssig art mellem mærkerne med rette kan
lægges til grund i nærværende sag.
Det der derimod for os at se er det væsentlige - og
skræmmende - i denne sag er, at det må lægges til grund, at
hvis NORTRAN godkendes til registrering, har dette mærkes indehavere
herefter papir på, at NORTRAN kan bruges for alle farmaceutiske
præparater, herunder fx psykofarmaka, således at man må
forestille sig, at NORTRAN´s nuværende indehavere - eller det
psykofarmakasælgende firma, mærket eventuelt senere overdrages
til - med Patentdirektoratets udtrykkelige tilladelse kan anvende
mærket NORTRAN for det samme farmaceutiske præparat, som
NORITREN nu og her sælges under.
Efter vor opfattelse vil en sådan situation
både kunne være direkte katastrofal - nemlig hvis der er forskel
mellem de to produkter og det ene fejlagtigt ordineres (fx på grund af
en læges utydelige håndskrift) i stedet for det andet -og
være uantagelig for os som mærkeindehaver med bedre prioritet,
hvis de to produkter skulle vise sig at være ens eller næsten
ens.
Selv om vi føler os ret trygge ved, at Sundheds-
styrelsen aldrig ville godkende NORTRAN for et psykofarmakon ved siden af
vort NORITREN, finder vi det særdeles uheldigt, at det danske
Patentdirektorat udsender det signal, at det ikke ser noget problem ved, at
den samme farmaceutiske specialitet markedsføres under henholdsvis
NORTRAN og NORITREN.
Hvad specielt angår spørgsmålet om
forvekslelighed mellem NORITREN og figurmærket VR 5383 1994
indeholdende ordet, skal vi henvise til, hvad vi herom anfører i vor
indsigelsesskrivelse af 13. oktober 1994. Vi fastholder, at ordet NORTRAN er
så dominerende i figurmærket, at
forvekslingsspørgsmålet i praksis - og for os at se især i
dette tilfælde, hvor der er tale om oplagt forvekslelige ord - kan
anskues, som om der havde været tale om to ordmærker.
På ovennævnte baggrund skal vi således
tillade os at henstille til Patentankenævnet at omstøde
Patentdirektoratets afgørelse i de pågældende to sager,
således at disse afslås".
Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 13. juli 1995
nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:
"....Vi skal indledningsvis bemærke, at
argumentationen i denne sag er identisk med argumentationen i klagesag V
23/95 vedrørende dansk varemærkeregistrering nr. 5395 1994
NORTRAN (fig.).
vort svar af 9. november 1994 til Patentdirektoratet
efter klagerens indsigelse fremførte vi bl.a., at en
stavelsesmæssig opstilling af mærkerne ville resultere i
NOR-TRAN
over for
NO-RI-TREN
hvoraf fremgår, at der helt klart er tale om et
tostavelsesmærke over for et trestavelsesmærke, og hvor
ingen af stavelserne er identiske. Der er alene tale om et vist
bogstavsammenfald, som dog ingen relevans har i relation til
stavelsesopdelingen og dermed udtalen af ordene/mærkerne. Netop den
ekstra stavelse med vokalen I i klagerens mærke gør, at
mærkerne er meget forskellige fra hinanden.
Klagerne fremfører, at Patentdirektoratet
anerkender, at der er store (vor understregning) visuelle ligheder
mellem mærkerne, men dette er en klar fejl, idet Patentdirektoratet
alene siger, at "Der foreligger således en vis lighed mellem
mærkernes udseende", jf. også Patentdirektoratets
afgørelse som citeret i klagers skrivelse.
Hvad angår spørgsmålet om de tre
lighedskriterier nævner den omtalte litteratur på området,
nemlig Registreringspraksis og Varemærkeloven og
Fællesmærkeloven, at det visuelle moment har klar overvægt
henholdsvis at det synsmæssige indtryk tillægges meget stor
betydning, idet dog de to andre lighedskriterier, herunder diskussionen og
stærke/svage mærker, kan medføre en anden
vurdering.
Vi har i indsigelsessagen endvidere bl.a. fremført,
at mærket NORTRAN, i modsætning til klagers mærke NORITREN,
har et betydningsmæssigt indhold, som også må
tillægges stor vægt. Som også anerkendt af
Patentdirektoratet har mærkeelementet TRAN en kendt betydning, der
fjerner mærkerne fra hinanden. Vi har yderligere nævnt, at
forstavelsen NOR henviser til "Norge" (den oprindelige ansøgere
hjemland), idet samtidig norske producenter er kendte som
hovedleverandører af tranprodukter.
Patentdirektoratet påpeger i sin afgørelse
endvidere, at der varemærkeregistret findes en række
varemærker registreret for klasse 5, der indledes med
bogstavkombinationen NOR. Vi kan bekræfte dette og oplyse, at Skriptors
mikrofichesystem indeholder i hvert fald otte skærmbilleder med hver 60
mærker, i alt mindst 480 mærker, med bogstavkombinationen NOR,
herunder
VR 5830 1994 NOR-SPICE
VR 6398 1993 NORAID
VR 5542 1990 NORBROOK
VR 2140 1981 NORCURON
VR 1161 1990 NORDALYTE
VR 1171 1956 NORDEX
VR 6944 1989 NORDIATE
VR 3489 1982 NORDICAPS
VR 2429 1966 NORDOL
VR 0009 1979 NORDOTOL
VR 4470 1990 NORMELL
VR 3118 1966 NORMENON
VR 1681 1981 NORMISON
VR 3112 1986 NORMITID
VR 3037 1964 NORMITIL
VR 1063 1988 NORMIX
VR 0863 1975 NORPACE
VR 3744 1988 NORPIN
VR 5484 1990 NORPROLAC
VR 2404 1977 NORPROTEIN.
Vi har med denne liste klart dokumenteret, at stavelsen
NOR er et svagt element, hvilket i sig selv indebærer, at forveksling
ikke foreligger, jf. også, at man normalt lægger stor vægt
på mærkernes begyndelse.
Resultatet er, at en forvekslingsmulighed nærmest
skal foretages mellem -ITREN henholdsvis -TRAN, hvilket helt klart
svækker klagers argumentation.
Til klagers bemærkninger om NORTRAN-mærkets
eventuelle brug for farmaceutiske præparater, herunder psykofarmaka,
ser vi ingen problemer. Såfremt der skulle være tale om det samme
farmaceutiske præparat, ja da kan der ingen fare være, og skulle
der være forskelle mellem de to produkter, da skal vi - sammenholdt med
alle de ovenfor nævnte argumenter - understrege, at det for klasse
5-varer er almindelig praksis, at der tillades større lighed mellem
mærkerne.
I forbindelse med vor gennemgang af tilsvarende
registreringer er vi i øvrigt stødt på vedlagte kopi af
VR 2652 1965 NORAMETREN for bl.a. lægemidler - en registrering som
efter vor opfattelse ligger tættere på NORITREN end NORTRAN og
som klagers mærke tilsyneladende sameksisterer med.
Vi skal følgelig anmode om, at Patentdirektoratets
afgørelse stadfæstes."
I skrivelse af 2. august 1995 har klageren yderligere
anført som følger:
"I ansøgernes svar gentages det synspunkt, at det
skal lægges til grund i nærværende sag, at NORTRAN kan
associere til NORGE og TRAN, idet - som det udtrykkes - "norske producenter
er kendte som hovedleverandører af tranprodukter".
Vi må på det bestemteste afvise, at et
sådant synspunkt kan tillægges nogen som helst vægt i
nærværende sag, sålænge NORTRAN registreringerne ikke
er begrænset til netop "tranprodukter af norsk oprindelse", og ikke som
nu dækker bl.a. farmaceutiske produkter i deres helhed (dog
begrænset til human brug).
Til illustration af dette synspunkt skal vi gøre
opmærksom på eksistensen af en NORTRAN registrering i Sverige,
som vi for nylig er faldet over, jfr. vedlagte kopi.
Som det fremgår, indehaves registreringen af Fisons
Limited, Storbritannien, og der er begæret prioritet fra en Britisk
hjemlandsregistrering. Den dækker følgende varer:
Klasse 5: Desinfektionsmedel; preparat för
utrotning av ogräs, skadedjur och ohyra; pesticider, herbicider,
insekticider och fungicider
Hvis ansøgernes - og desværre også
Patentdirektoratets synspunkt, som det har indtaget i denne sag - skulle
overføres på ovennævnte Fisons-mærke måtte
dette betyde, at også dette engelske mærke skulle opfattes som
havende noget med "Norge" og "tran" at gøre, og efter vor mening ville
noget sådant være intet mindre end absurd.
Endelig noterer vi med interesse - omend noget rystede -
at ansøgerne begejstret bekræfter, hvad vi anfører i vor
klagebegrundelse, nemlig at konsekvensen af at stadfæste
Patentdirektoratets afvisning af vor indsigelse jo vil være, at NORTRAN
herefter kan bruges for fx psykofarmaka, som NORITREN i flere år
har været i brug for.
Ansøgerne har ret i, at hvis det var
nøjagtig det samme psykofarmakum, der var tale om, ville det jo ikke
medføre skade på patienterne, hvis mærkerne blev
forvekslet, men hvad nu, hvis det ene præparat fx var til behandling
for lette depressioner og det andet for svære akutte psykoser? Det
forekommer os aldeles utænkeligt, at nogen sundhedmyndighed eller
medicinkyndig vil finde en sådan mærkesameksistens i orden, og vi
skal derfor stadig henstille, at Patentankenævnet giver os medhold i
vor klage."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 4. marts 1997.
Ingen af parterne gav møde.
Ankenævnet skal udtale:
Ankenævnet finder ikke, at der på de
vareområder, hvor risiko for forveksling kan opstå, kan
lægges vægt på nogen meningsbærende betydning af
mærkebestanddelen TRAN.
At en del mærker i klasse 5 indledes med bogstaverne
NOR, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt til at fratage denne
mærkebestanddel særpræg, da der dels ikke ses at være
knyttet noget suggestivt til ordbestanddelen, dels ikke er oplyst, hvor mange
af de anførte mærker, der efterfølges af bogstavet D, og
danner orddelen NORD.
Ankenævnet kan tilslutte sig, at der i sagen
foreligger direkte varesammenfald.
Der består efter Ankenævets opfattelse ikke
kun en vis lighed mellem mærkernes udseende, men en betydelig grad af
lighed og en hertil knyttet risiko for forveksling, især såfremt
mærkerne anvendes i håndskrevne recepter og lign. I så fald
vil bogstavet "I" kunne forveksles med en opstreg til "t", og bogstavet "e"
kunne forveksles med et håndskrevet "a", og omvendt.
Ankenævnet vil af disse grunde tage indsigelsen til
følge.
Herefter bestemmes:
Varemærkeregistrering VR 5382/94 erklæres
ugyldig.
Lignende dokumenter
- Varemærkerne EVEREST og EVERLAST ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- V 48/96 VR 1995 00809 ”Blomsterskolen” Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. februar 1999
- Varemærket BMW var ikke til hinder for gyldigheden af registreringen af varemærket AMW for nærmere angivne varer i klasse 12 Retsinformation · 2. marts 1999
- Indsigelse imod gyldigheden af registreringen af varemærket CYGNUS COPIER afvist. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne EPODERM og EPOLEUM er forvekslelige Retsinformation · 10. marts 1999
- Varemærkerne SPACE MASTER og SPEEDMASTER ikke forvekslelige Retsinformation · 17. marts 1999