Spring til indhold

Retsinformation

DEN RØDE SERIE blev ikke anset for at have særpræg

KEN nr 60519 af 26/06/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

DEN RØDE SERIE blev ikke anset for at have

særpræg

År 1991, den 26. juni afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen og Finn Mikkelsen) følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 26/89: Klage fra STEFF-HOULBERG slagterierne A.m.b.A.,

Ringsted, v/Slagterierne Forskningsinstitut, Roskilde over

Patentdirektoratets afgørelse af 19. september 1989 af varemærkeansøgning nr.

VA 6491 1985 efter indsigelse fra Aage Jensen Charcuteri A/S, Horsens, Larsen

& Birkeholm A/S, Skandinavisk Patentbureau.

Den 18. november 1985 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket DEN RØDE SERIE (ordmærke) for »kød og kødkonserves« i

klasse 29. Ansøgningen blev den 26. august 1987 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 22. oktober 1987 nedlagde Aage Jensen Charcuteri A/S i

medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det

ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Indsigelsen støttes på varemærkelovens § 13, da betegnelsen DEN RØDE

SERIE savner det fornødne særpræg til at kunne registreres som varemærke.

Fra retspraksis kan indsigeren henvise til højesteretsdommen U.1962, 860

(blå stilladser), hvor det i de af højesteret stadfæstede grunde bl.a.

hedder, at »sagsøgerne ikke kan vinde eneret på anvendelse af blå

farve«.

På samme måde kan anmelderne ikke ved den begærede registrering af

ordmærket DEN RØDE SERIE sikre eneret på at beskrive en markedsført

produktserie som »den røde serie«. Hertil måtte kræves en

omfattende indarbejdelse af en sådan produkt- eller emballagebeskrivende

betegnelse.

Fra markedsføringspraksis kan henvises til Brugsens SKAGEN-serie, der

farvemæssigt er kendetegnet ved samme røde, blikfangende etiket på hele

produktserien. Denne serie kan givetvis i markedsføringen betegnes

Læs alt

beskrivende som den røde serie til adskillelse fra andre produktserier. Der

henvises til vedlagte side 63 fra bladet »Samvirke« 1987 nr. 9'.

I skrivelse af 16. december 1987 bestred ansøgeren, at mærket savner det

til registrering som varemærke fornødne særpræg. Klageren anførte følgende:

»Indsigeren hævder, at foreliggende varemærke savner det fornødne

særpræg, der kræves af lovens § 13. Som dokumentation har indsigeren vedlagt

kopi af Samvirke, visende emballage for pålæg.

Det er mærkværdigt, at dette bilag ikke nævner noget som helst om

»rød« ej heller om »serie«. Vi tror ikke, at den røde

farve er et kendetegn for disse emballager, og indsigeren har ikke påvist, at

det er tilfældet. Bilaget underbygger derfor ikke indsigerens påstand.

Bilaget viser tværtimod, at Brugsen selv opfatter produktet på en helt

anden måde, idet det i første afsnit nævnes:

»Brugsen har fået nye pålægs typer til en rigtig luksusfrokost i let

genkendelig emballage med poetiske malerier fra Skagen deraf navnet«.

Indsigeren har ikke påvist, at »serie« er kendt som

mærkebetegnelse inden for kødindustrien og endnu mindre, at »røde

serie« er en kendt betegnelse. Det er derfor uforståeligt, at indsigeren

kan hævde, at varemærket »DEN RØDE SERIE« skulle mangle særpræg.

Vi finder, at foreliggende mærke har et væsentligt særpræg, og at intet i

lovens § 13 kan være til hinder for registrering.

Indsigeren har også henvist til en højesteretsdom, som vi ikke kan

kommentere, da vi ikke kender sagen.

Vi er imidlertid bekendt med, at direktoratet har registreret adskillige

mærker indeholdende ordet på en farve og går ud fra, at direktoratet i

foreligende sag har foretaget en bedømemlse, der er på linie med det, der

ligger til grund for de tidligere registreringer'.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 19. september 1989 og tog

indsigelsen til følge med følgende begrundelse:

»Direktoratet finder det tvivlsomt, om betegnelserne Den Røde Serie

og Den Gule Serie er i besiddelse af fornødent særpræg til at kunne

registreres som varemærke. Betegnelserne kan angive, at det drejer sig om en

række af fødevarer, der kan være forskellige, men alligevel sammenhørende i

henseende til f.eks. kvalitet, smag eller pris, og hvor disse varer er

kendetegnet ved en ensartet emballage, der domineres af en gul eller rød

farve eller med røde og gule etiketter. Ved markedsføringen af sådanne

sammenhørende fødevarer, vil det være naturligt at betegne disse varer som en

serie og yderligere angive dem ved den farve, de f.eks. er emballeret i,

nemlig som Den Gule Serie og Den Røde Serie. De pågældende betegnelser vil

derfor være beskrivende og ikke blive opfattet som varemærker, der adskiller

den enes varer fra den andens. Det er derfor direktoratets opfattelse, at der

ikke bør gives en enkelt erhvervsdrivende varemærkeret til de nævnte

betegnelser. Det skal tilføjes, at man inden for andre brancher også anvender

ordet Serier i markedsføringen, f.eks. dugeserier og dyneserier. Det drejer

sig her om duge eller dyner i forskellige størrelser, men alligevel hørende

sammen i henseende til kvalitet, de indvævede mønstre eller farverne«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17. november 1989 indbragt

for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

Klageren har indleveret en ankebegrundelse, hvor der anføres følgende:

»Ansøgningen blev indleveret den 18. november 1985 for samtlige varer

i klasse 29. Efter undersøgelse har direktoratet fremdraget VR 1564 1949 på

mærket »DEN RØDE« for Camembert-ost (kl. 29). Vi begrænsede

varefortegnelsen i foreliggende ansøgning til »kød og

kødkonserves«, hvorefter direktoratet godkendte ansøgningen, og

bekendtgørelsen fandt sted den 26. august 1987.

Aage Jensen Charcuteri A/S nedlagde indsigelse med henvisning til, at

mærket savner det fornødne særpræg. Indsigeren vedlagde kopi fra

»Samvirke« visende et billede af Brugsens emballage med

Skagen-billeder.

I svar på indsigelsen har vi anført, at den røde farve ikke er et

kendetegn for disse emballager (men derimod de poetiske malerier fra Skagen),

og vi påpegede, at hverken »SERIE« eller endnu mindre »RØDE

SERIE« er en kendt mærkebetegnelse inden for kødindustrien.

Direktoratet har forespurgt i kødbranchen, om det er almindeligt at

anvende ordet SERIE, fx i forbindelsen »DEN RØDE SERIE« eller DEN

GULE SERIE', som betegnelse for forskellige udgaver af samhørende fødevarer,

der markedsføres fx i gul eller rød emballage, alt efter deres kvalitet eller

smag.

RUNDDELENS Slager (København N) svarede, at det ikke er almindeligt

at anvende ordet SERIE inden for fødevarer.

Foreningen af Slagtemestre & Viktualiehandlere i Storkøbenhavn svarede

bl.a., at visse firmaer anvender en grøn streg for at angive det

sundhedsmæssige. Svaret må i sin helhed opfattes på den måde, at vel kendes

der farvemærkninger af visse varer for at angive visse egenskaber, men ordet

»SERIE« er ikke nogen alment anvendt betegnelse.

Direktoratet har på dette grundlag afslået vor ansøgning under henvisning

til, at mærket ikke har fornødent særpræg.

Direktoratet mener, at der ikke bør gives en enkelt erhvervsdrivende

varemærkeret til »DEN RØDE SERIE«, da betegnelsen kan

angive, at det drejer sig om en række fødevarer, der kan være

forskellige, men alligevel er samhørende i henseende til fx kvalitet, smag

eller pris, og hvor disse varer er kendetegnet ved en ensartet emballage, der

domineres af en rød farve.

Vi finder det meget ejendommeligt, at direktoratet har kunnet afslå

ansøgningen med denne begrundelse.

1) Der er ikke fremdraget materiale, der viser, at mærket »DEN RØDE

SERIE« er kendt i branchekredse. Vi går derfor ud fra, at mærket er nyt.

2) Der er ikke fremdraget noget materiale, som viser, at der findes

produktlinier eller lignende, som er karakteriseret ved en gennemgående rød

farve af emballagen.

3) Ifølge udtalelser fra branchen er det ikke almindeligt at anvende ordet

»SERIE« inden for levnedsmiddelområdet.

4) Direktoratets begrundelse for manglende særpræg bygger på en række

formodninger, der forudsætter bestemte følgeslutninger hos forbrugeren.

Ifølge disse formodninger skulle han komme frem til, at en række produkter

med gennemgående rød farve skal kaldes »DEN RØDE SERIE«. Dette er

meget usandsynligt.

5) Direktoratet antyder, at det kunne være skadeligt at give eneret på en

række fødevarer i emballager, der domineres af en rød farve. Dette kan vi

ikke være enige i. For det første vil det ikke være til hinder for, at andre

sælger varer i en amballage af en rød eller en anden farve, og for det andet

omhandler foreliggende ansøgning kun den eventuelle eneret til brugen af

betegnelsen »DEN RØDE SERIE«.

6) Direktoratets praksis med hensyn til registrering af andre mærker synes

at tillade registrering af foreliggende mærke, som det jo også var

direktoratets hensigt, da ansøgningen blev bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Vi mener, at der bør lægges samme vurdering til grund vedrørende særpræget

af foreliggende mærke, som ved registrering af fx mærkerne:

»BLUE LINE« VA 2567 1988, kl. 5, 30

»GULE LINJE« VR 3721 1989, kl. 35, 36, 38

»DiskLine« VR 4101 1988, kl. 16

»ØKOlinie« VA 3272 1987, kl. 31

»Pharma Line« VR 4304 1988, kl. 16, 20

De to førstnævnte består af en farveangivelse + »LINJE«.

I »Nudansk Ordbog«, side 564, angives det, at »linie«

eller »linje« kan bruges om »en serie af

industriprodukter«. Her har direktoratet ikke fundet, at de to

førstnævnte mærker manglede særpræg, og at registrering kunne udgøre en

skadelig eneret.

I »Nudansk Ordborg«, side 825, hedder det bl.a. om

»serie«: »række af sammenhørende enkeltled«. Vi mener

klart, at DEN RØDE SERIE har et særpræg, der i hvert fald ikke er mindre end

af de to ovennævnte mærker.

De tre øvrige mærker består af en produktangivende forstavelse (disk, øko

og pharma) samt ordet »Linie« og skulle derfor i lige så høj grad

være beskrivende som foreliggende mærke. Men direktoratet har fundet, at

disse mærker er tilstrækkeligt særprægede til at kunne registreres. Det samme

må derfor også gælde for DEN RØDE SERIE.

For så vidt angår eneretten til farven af etiketter eller emballage, har

direktoratet tydeligt tilkendegivet, at der endog kan foretages registrering

af ordmærket »GREEN LABEL« (VR 1229 1989, kl. 15). Dette er altså

ikke blevet anset for at udgøre en utilladelig eneret.

Sammenfattende kan man altså sige, at DEN RØDE SERIE klart falder inden

for de af direktoratet fastlagte rammer for særpræg, og vi anmoder derfor

ankenævnet om at omstøde direktoratets afgørelse i foreliggende sag, således

at ansøgningen kan føre til registrering'.

Indsigeren har ved skrivelse af 24. april 1990 nedlagt påstand om

stadfæstelse og har anført:

»Side 2, punkt 1): Vor indsigelse støttes på varemærkelovens § 13,

da betegnelsen DEN RØDE SERIE savner det fornødne særpræg til at kunne

registreres som varemærke. Som klageren nævner, er der ikke under sagen

fremdraget materiale, der viser, at betegnelsen DEN RØDE SERIE er kendt i

branchekredse. Der er således ikke basis for at lade betegnelsen DEN RØDE

SERIE registrere på grund af indarbejdelse. At et mærke er nyt, er ikke i sig

selv ensbetydende med, at det også har særpræg.

2) Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt der i forvejen findes

produktserier, der er karakteriseret ved en gennemgående rød farve af

emballagen, men om, hvorvidt betegnelsen DEN RØDE SERIE er beskrivende og

derfor ikke vil blive opfattet som et varemærke, der adskiller den enes varer

fra den andens. Vi mener dette er tilfældet, hvorfor der ikke bør gives en

enkelt erhvervsdrivende eneret til betegnelsen.

3) Vi må fastholde, at ordet SERIE almindeligvis vil angive, at det drejer

sig om en række af fødevarer, eller andre produkter, der uanset eventuelle

forskelle er sammenhørende i henseende til f.eks. kvalitet, smag, pris eller

lignende. Klageren har da også selv anført en af Nudansk Ordbog's

definitioner på ordet serie: »En række af sammenhørende enkeltled«.

Ordet SERIE er således beskrivende uanset om det anvendes inden for

levnedsmiddelområdet eller inden for andre produktområder.

4) Vi bestrider, at der skulle være noget usandsynligt i at antage, at en

række produkter med gennemgående rød farve blandt forbrugerne kan blive kaldt

DEN RØDE SERIE, jf. igen Nudansk Ordbog's definition på ordet serie.

5) Der kan, ganske rigtigt, ikke erhverves eneret til at bruge en bestemt

farve eller et ord betegnende en farve. Da ordet DEN RØDE SERIE må anses for

at være beskrivende, jf. vor bemærkninger ovenfor og den tidligere

korrespondance i sagen i øvrigt, og da der ikke kan erhverves eneret til brug

af farven/ordet rød, eller nogen anden farve, bør der heller ikke kunne opnås

eneret til betegnelsen DEN RØDE SERIE.

6) Klageren henviser under dette punkt til en række registreringer, der

alle indeholder ordet linie eller det engelske ord line.

Vi bestrider, at man uden videre kan sidestille ordene serie og linie. Vi

vedlægger kopier af siderne 881 og 607 af Nudansk Ordbog. Det vil heraf

fremgå, at ordet serie som en af sine primære definitioner har: »en

række sammenhørende enkeltled«. Som eksempel bruges i ordbogen

»varerne fremstilles i serier«. Ordet linie/linje derimod har

ganske andre konnotationer. Når man som et af de sidste eksempler i artiklen

under dette ord henviser til en »serie af industriprodukter« er det

netop for at forklare en lidt usædvanlig brug af ordet linie, ikke for at

vise, at ordene serie/linie som sådanne ækvivalerer. Vi må derfor bestride,

at man uden videre kan lægge samme vurdering til grund vedrørende særpræget

af mærker, der indeholder ordet linie/linje og ordet serie. Hvad angår de

mærker, ansøgerne specielt henviser til, skal vi kort bemærke følgende:

VA 2567 1987 BLUE LINE: Dette mærke kan ikke uden videre frakendes et vist

særpræg, jf. at det engelske ord »line« foruden betydningen

»linie« har mange andre betydninger, og dermed også mange andre

associationer. Vi skal her blot nævne nogle få af disse andre betydninger:

line, snor, ledning, grænse, rynke. Udtrykke »blue line« er desuden

et specialudtryk inden for ishockey. Hertil kommer, at ordet line ligeledes

er et dansk pigenavn: Line.

VR 3721 1989 GULE LINJE: Denne registrering dækker bl.a.

telekommunikationsvirksomhed i klasse 38 og betegnelsen GULE LINJE giver her

nogle ganske bestemte associationer, ligesom det er tilfældet med »den

varme linie« og »den røde linie«. I øvrigt dækker denne

registrering kun tjenesteydelser, dvs. noget langt mere abstrakt og

uhåndterligt end reelle varer, hvorfor der også ved bedømmelsen af mærkets

særpræg kan tages andre hensyn end de, der lægges til grund, når talen er om

konkrete varer.

»VR 4101 1988 DiskLine: Det er ikke her umiddelbart gennemskueligt om

det første element i mærket er det danske eller det engelske ord

»disk«. Vi må altså bestride, at forstavelsen her blot er

produktangivende, idet den kan have forskellige associationer, alt efter om

man ser ordet som dansk eller engelsk. Vi henviser i øvrigt til vore

bemærkninger ovenfor under VA 2567 1987 BLUE LINE vedrøende de forskellige

mulige betydninger af elementet Line.

VR 3272 1987 ØKOlinie: Det her registrerede mærke har et vist

»billedmæssigt« islæt, idet det består af en sammensætning af store

og små bogstaver. Forstavelsen ØKO er ikke uden videre gennemskuelig. Der kan

således være tale om en forkortelse af ordet økologisk eller ordet økonomisk.

I øvrigt synes direktoratet at betragte ordet/elementet ØKO som registrerbart

i sig selv, jf. følgende registreringer:

VR 0574 1981 ØKO - Klasse 16

VR 3951 1987 ØKOLET - Klasse 16

VR 4343 1981 ØKOLYS - Klasse 9, herunder specielt lysindikatorer.

Vi vedlægger kopier af disse registreringer.

Mærket ØKOlinie er således ikke beskrivende, højst suggestivt.

VR 4303 1988 Pharma Line: Vi henviser til vore bemærkninger ovenfor under

VA 2567 1987 BLUE LINE vedrørende betydningerne af det engelske ord

»line«. Også her må vi hævde, at det registrerede mærke alene er

suggestivt, ikke blot beskrivende.

Hvad sluttelig angår VR 1229 1989 GREEN LABEL, skal vi blot bemærke, at

indehaverne af denne registrering jo ikke har fået nogen eneret til at bruge

deres mærke hverken for etiketter eller emballage, endsige for grønne

etiketter, men alene til at kalde deres produkter - beklædningsgenstande -

GREEN LABEL; en brug af dette udtryk, der nok må sige at ligge så langt fra

den almindelige betydning, at udtrykket her opfylder lovens krav om, at et

varemærke, for at kunne registreres, skal være egnet til at adskille den ene

erhvervsdrivendes varer fra den andens.

Vi er ikke enige med klageren i dennes vurdering af, hvad der er

»direktoratets fastlagte rammer for særpræg«. For os at se er det

helt på linie med tidligere praksis at afslå fra registrering sådanne

betegnelser, der indeholder ordet SERIE, men som ikke derudover indeholder et

registrerbart element, der kan »bære« registreringen, jf. at man

tidligere har afslået fra registrering.

Familie Serie (kl. 3, 25, 29, 30 og 31)

KH-Modulserie (kl. 19 og 37)».

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 7. september 1990

afgivet følgende udtalelse:

»Som det fremgår af sagen, har direktoratet bl.a. forespurgt i to

brancheforeninger, om det er almindeligt inden for branchen at anvende ordet

serie som betegnelse for forskellige udgaver af sammenhørende fødevarer, der

markedsføres fx i gul eller rød emballage alt efter deres kvalitet eller

smag.

Direktoratet er enig med ansøger i, at der ikke ved disse høringer er

fremkommet oplysninger om, at betegnelserne Den gule Serie og Den røde Serie

eller ordet Serie alene er almindeligt kendt i branchen. Men selv om en

betegnelse ikke bruges i branchen og således er ny, betyder dette ikke i sig

selv, at den har fornødent særpræg, hvis den må betragtes som en naturlig

orddannelse for de pågældende varearter.

Ved registrering af et varemærke opnår indehaveren eneret til at benytte

mærket og kan således forbyde andre at bruge dette. Direktoratet finder ikke

i nærværende tilfælde, at mærkerne bør reserveres en enkelt producent, idet

det er naturligt inden for visse brancher at anvende ordet serie ledsaget af

fx en farve. Sådanne benævnelser vil virke beskrivende og ikke blive opfattet

som varemærker, der adskiller den ene producents varer fra den andens.

Direktoratet anser ikke de varemærker, der er nævnt i ansøgers skrivelse

af 17. november 1989 under pkt. 6, for analoge med nærværende tilfælde.

I ingen af eksemplerne er der tale om ordet serie, og for så vidt angår de

tre betegnelser DiskLine for klasse 16, ØKOlinie for klasse 31 og Pharma Line

for emballage i klasserne 16 og 20 finder direktoratet, at disse ord udfra en

helhedsbetragtning har tilstrækkeligt særpræg.

Hvad angår de to førstnævnte mærker BLUE LINE for klasserne 5 og 30 og

GULE LINIE for tjenesteydelser er direktoratet enig i indsigers bemærkninger

under punkt 6 i skrivelse af 29. april 1990. Man kan ikke sidestille ordene

Serie og Linie eller Line, da ordet Linie og det tilsvarende engelske ord

Line har flere betydninger. Direktoratet har registreret talrige ordmærker

med slutstavelsen -line fx Worldline, og også mærker i 2 ord med bindestreg,

fx Colorline for klasserne 6 og 20.

Hvad angår mærket Green Label mener direktoratet ikke, at dette ord

mangler særpræg for beklædningsgenstande, og det har stedse været

direktoratets praksis at registrere Label og en farve, fx White and Black

Label i klasse 25.

Visse af de betragtninger ansøger fremfører i sin skrivelse af 17.

november 1989, er imødegået af indsiger i skrivelse af 24. april 1990. For så

vidt angår punkterne 1-5 er direktoratet enig med indsiger. Specielt skal

fremhæves indsigers bemærkning i punkt 3 om, at ordet serie er beskrivende,

uanset om det anvendes inden for levnedsmiddelområdet eller inden for andre

produktområder«.

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 21. marts 1991.

Ingen gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat.

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter