Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 191 FORSLAG TIL KONKURRENCELOV

1988/1 LSF 191Lovforslag som fremsatFolketinget9. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens formål og område

§ 1. Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke

effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved

størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved

foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige

virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende

internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

§ 2. Loven omfatter:

1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14

gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig

hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det

pågældende forhold er offentligt reguleret.

2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som

består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som

har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for

sådan erhvervsvirksomhed.

§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog

til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og

virksomheder om løn- og arbejdsforhold.

Kapitel 2

Konkurrencerådet

§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.

Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer. Formanden

udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for en

periode af 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervsforhold,

herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold.

Formanden og 7 af rådets medlemmer skal være uafhængige af

erhvervsinteresser.

Læs alt

Stk. 3. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.

Kapitel 3

Gennemsigtighed

§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves

dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til

Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller

vedtagelse er truffet.

Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes

anmeldes inden 14 dage.

Stk. 3. Aftaler og vedtagelser, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1,

er ikke gyldige, medmindre de anmeldes inden for den foreskrevne frist.

Stk. 4. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.

§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,

regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller

til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom, eller hvor der af

andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene eller skabe

gennemsigtighed i prisforhold, kan Konkurrencerådet:

1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller

sammenslutning m.v. inden for en nærmere fastsat frist løbende at indberette

nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,

forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,

2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for

prisberegningen,

3) fastsætte regler om mærkning eller skiltning med pris og mængde.

§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og kan offentliggøre undersøgelser,

der er egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold, jf.

dog § 10, stk. 2.

Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. omfattet af en

undersøgelse skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.

Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger

skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis

bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens

modtagelse.

§ 9. Konkurrencerådet kan, hvor dette skønnes egnet til at fremme

konkurrencen og dermed styrke effektiviteten, offentliggøre oplysninger om

priser, rabatter og bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.

§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder

ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af

denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,

herunder forskning, produktionsmåder og produkter, eller enkelte kunders

forhold i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide

væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,

at andre oplysninger end nævnt i stk. 1 ikke må udleveres eller gøres

offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan

over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2

ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives

over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i

hvilken form oplysningerne bør afgives.

Kapitel 4

Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger

§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en

konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige

virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og

omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i

erhvervsfriheden, jf. § 1, kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til

ophør ved forhandling.

§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, ikke bringes til

ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis

ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.

Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter

stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende

virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens

sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid

kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, at en pris

eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til størrelse som

varighed ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, og kan denne

følge ikke bringes til ophør på anden måde, fastsætter rådet for en periode

på op til et år ad gangen for bestemte varer og tjenesteydelser m.v.,

virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse om:

1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller

2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte

kalkulationsregler.

Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag

af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt

hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller

tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige

omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller

tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.

Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller

-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og

udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,

der følger af stk. 2.

§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,

bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i

efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,

medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.

Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.

Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det

fremgå, at prisen er vejledende.

§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er

omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende

offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.

Henvendelsen offentliggøres.

Kapitel 5

Anke

§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke

indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.

§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde

betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som

skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal

være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den

måned, hvori vedkommende fylder 70 år.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets

virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for

ankenævnet.

§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §

10, stk. 1 og 2, § 11, bortset fra beslutning om at afvise at behandle en

sag, § 12, § 13 og § 14 kan påklages til ankenævnet af:

1) den, afgørelsen retter sig til, og

2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se

bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har

opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller

ankenævnet tillægges opsættende virkning.

Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets

afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for

landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets

afgørelse endelig.

Kapitel 6

Straffebestemmelser, øvrige beføjelser

§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give

oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan

inddrives ved udpantning.

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §

6 og § 7, nr. 1,

3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem

Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11,

4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder

bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1, eller

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller

fortier forhold af betydning for den pågældende sag.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2 og 3, kan der

fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.

§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod

behørig legitimation:

1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver

oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder

regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, samt

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og

transportmidler.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og

konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og

lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.

Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om

tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.

januar 1990, overføres til Konkurrencerådet.

Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som

er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer,

forbliver i kraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller

ophæves af Konkurrencerådet.

Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i

stk. 4 straffes med bøde.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens formål og område

§ 1. Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke

effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved

størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved

foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige

virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende

internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

§ 2. Loven omfatter:

1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14

gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig

hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det

pågældende forhold er offentligt reguleret.

2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som

består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som

har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for

sådan erhvervsvirksomhed.

§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog

til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og

virksomheder om løn- og arbejdsforhold.

Kapitel 2

Konkurrencerådet

§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.

Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer. Formanden

udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for en

periode af 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervsforhold,

herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold.

Formanden og 7 af rådets medlemmer skal være uafhængige af

erhvervsinteresser.

Stk. 3. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.

Kapitel 3

Gennemsigtighed

§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves

dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til

Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller

vedtagelse er truffet.

Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes

anmeldes inden 14 dage.

Stk. 3. Aftaler og vedtagelser, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1,

er ikke gyldige, medmindre de anmeldes inden for den foreskrevne frist.

Stk. 4. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.

§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,

regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller

til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom, eller hvor der af

andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene eller skabe

gennemsigtighed i prisforhold, kan Konkurrencerådet:

1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller

sammenslutning m.v. inden for en nærmere fastsat frist løbende at indberette

nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,

forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,

2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for

prisberegningen,

3) fastsætte regler om mærkning eller skiltning med pris og mængde.

§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og kan offentliggøre undersøgelser,

der er egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold, jf.

dog § 10, stk. 2.

Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. omfattet af en

undersøgelse skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.

Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger

skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis

bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens

modtagelse.

§ 9. Konkurrencerådet kan, hvor dette skønnes egnet til at fremme

konkurrencen og dermed styrke effektiviteten, offentliggøre oplysninger om

priser, rabatter og bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.

§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder

ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af

denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,

herunder forskning, produktionsmåder og produkter, eller enkelte kunders

forhold i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide

væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,

at andre oplysninger end nævnt i stk. 1 ikke må udleveres eller gøres

offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan

over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2

ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives

over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i

hvilken form oplysningerne bør afgives.

Kapitel 4

Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger

§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en

konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige

virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og

omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i

erhvervsfriheden, jf. § 1, kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til

ophør ved forhandling.

§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, ikke bringes til

ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis

ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.

Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter

stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende

virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens

sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid

kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, at en pris

eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til størrelse som

varighed ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, og kan denne

følge ikke bringes til ophør på anden måde, fastsætter rådet for en periode

på op til et år ad gangen for bestemte varer og tjenesteydelser m.v.,

virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse om:

1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller

2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte

kalkulationsregler.

Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag

af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt

hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller

tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige

omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller

tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.

Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller

-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og

udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,

der følger af stk. 2.

§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,

bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i

efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,

medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.

Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.

Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det

fremgå, at prisen er vejledende.

§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er

omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende

offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.

Henvendelsen offentliggøres.

Kapitel 5

Anke

§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke

indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.

§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde

betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som

skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal

være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den

måned, hvori vedkommende fylder 70 år.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets

virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for

ankenævnet.

§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §

10, stk. 1 og 2, § 11, bortset fra beslutning om at afvise at behandle en

sag, § 12, § 13 og § 14 kan påklages til ankenævnet af:

1) den, afgørelsen retter sig til, og

2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se

bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har

opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller

ankenævnet tillægges opsættende virkning.

Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets

afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for

landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets

afgørelse endelig.

Kapitel 6

Straffebestemmelser, øvrige beføjelser

§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give

oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan

inddrives ved udpantning.

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §

6 og § 7, nr. 1,

3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem

Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11,

4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder

bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1, eller

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller

fortier forhold af betydning for den pågældende sag.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2 og 3, kan der

fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.

§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod

behørig legitimation:

1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver

oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder

regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, samt

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og

transportmidler.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og

konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og

lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.

Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om

tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.

januar 1990, overføres til Konkurrencerådet.

Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som

er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer

forbliver i kraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller

ophæves af Konkurrencerådet.

Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i

stk. 4 straffes med bøde.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens formål og område

§ 1. Loven har til formål at fremme effektiviteten i produktion og

omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved størst mulig gennemsigtighed

vedrørende konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod skadelige

virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende

internationalisering tilsigtes herved en effektivitetsbetinget udvikling af

erhvervsstrukturen.

§ 2. Loven omfatter:

1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14

gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig

hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang, det

pågældende forhold er offentligt reguleret.

2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som

består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som

har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for

sådan erhvervsvirksomhed.

§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog

til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og

virksomheder om løn- og arbejdsforhold.

Kapitel 2

Konkurrencerådet

§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.

Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer, som

udnævnes af industriministeren for en periode af 4 år. Rådet skal omfatte et

alsidigt kendskab til erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske,

finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og 7 af rådets medlemmer

skal være uafhængige af erhvervsinteresser.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetager rådets

sekretariatsopgaver.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.

Kapitel 3

Gennemsigtighed

§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves

dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til

Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller

vedtagelse er truffet.

Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes

anmeldes inden 14 dage.

Stk. 3. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.

§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,

regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller

til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkeligt virksom, eller hvor der af

andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene, kan

Konkurrencerådet:

1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller

sammenslutning m.v. indenfor en nærmere fastsat frist løbende at indberette

nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,

forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,

2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for

prisberegningen.

§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og offentliggøre undersøgelser, der er

egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold , jf. dog §

10, stk. 2.

Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v., omfattet af en

undersøgelse, skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.

Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger

skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis

bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens

modtagelse.

§ 9. Konkurrencerådet kan offentliggøre oplysninger om priser, rabatter og

bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.

§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder

ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af

denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,

herunder forskning, produktionsmåder og produkter.

Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide

væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,

at andre oplysninger end nævnt i stk. 1, ikke må udleveres eller gøres

offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan

over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2

ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives

over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i

hvilken form oplysningerne bør afgives.

Kapitel 4

Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger

§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en

konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige

virkninger for effektiviteten i produktion og omsætning af varer eller

tjenesteydelser m.v., kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til ophør

ved forhandling.

Stk. 2. Konkurrencerådet skal afvise at behandle sager, der efter lovens

formål skønnes at være af mindre betydning.

§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, stk. 1, ikke

bringes til ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel

eller delvis ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og

forretningsbetingelser.

Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter

stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende

virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens

sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid

kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, stk. 1, at en

pris eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til

størrelse som varighed ville kunne opnås på et marked med virksom

konkurrence, og kan denne følge ikke bringes til ophør på anden måde,

fastsætter rådet for en periode på op til et år ad gangen for bestemte varer

og tjenesteydelser m.v., virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse

om:

1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller

2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte

kalkulationsregler.

Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag

af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt

hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller

tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige

omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller

tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.

Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller

-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og

udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,

der følger af stk. 2.

§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,

bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i

efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,

medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.

Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.

Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det

fremgå, at prisen er vejledende.

§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er

omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende

offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.

Henvendelsen offentliggøres.

Kapitel 5

Anke

§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke

indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.

§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde

betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som

skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal

være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den

måned, hvori vedkommende fylder 65 år.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets

virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for

ankenævnet.

§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §

10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, om optagelse af forhandling, § 12, § 13 og §

14 kan påklages til ankenævnet af:

1) den, afgørelsen retter sig til og

2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se

bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har

opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller

ankenævnet tillægges opsættende virkning.

Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for Landsretten senest 8 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets

afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for

Landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets

afgørelse endelig.

Kapitel 6

Straffebestemmelser, øvrige beføjelser

§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give

oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan

inddrives ved udpantning.

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §

6 og § 7, nr. 1,

3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem

Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11, stk. 1,

4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder

bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1,eller

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller

fortier forhold af betydning for den pågældende sag.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2, kan der fastsættes

straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.

§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod

behøring legitimation:

1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver

oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder

regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, samt

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og

transportmidler.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og

konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og

lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.

Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om

tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.

oktober 1989, overføres til Konkurrencerådet.

Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som

er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer

forbliver ikraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller

ophæves af Konkurrencerådet.

Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i

stk. 4 straffes med bøde.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 11. december 1984 nedsatte industriministeren i overensstemmelse med

Folketingets dagsorden af 20. november 1984 (FT 1984-85, sp. 2221 ff) et

sagkyndigt udvalg, der bl.a. fik til opgave at belyse den eksisterende

monopolkontrol og fremkomme med forslag til en modernisering af

monopolkontrollen.

Den 24. juni 1986 afgav udvalget betænkning nr. 1075 med titlen »Fra

monopollov til konkurrencelov - om modernisering af monopolloven og pris- og

avanceloven«. Betænkningen og et tidligere udarbejdet lovudkast har

været udsendt i høring hos interesseorganisationer og offentlige myndigheder.

På baggrund af betænkningen, de afgivne høringssvar samt forslaget i

regeringens handlingsplan for afbureaukratisering om nedlæggelse af

Monopoltilsynet har Industriministeriet udarbejdet dette forslag til

konkurrencelov.

Konkurrencelovforslaget indebærer en ophævelse af monopolloven og pris- og

avanceloven og nedlæggelse af Monopoltilsynet.

Nedenfor følger under 2. en kort gennemgang af gældende ret, under 3. en

redegørelse for konkurrencelovforslagets formål og midler, og under 4.-5.

afsluttende bemærkninger.

2. Gældende ret

Lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger har siden 1955

sammen med lov om prise og avancer fra 1974 udgjort det centrale grundlag for

Monopoltilsynets virksomhed. Monopolloven blev udarbejdet på grundlag af

Trustkommissionens 3. betænkning og på grundlag af erfaringer med

administrationen af tidligere konkurrenceregulerende lovgivning, som strækker

sig tilbage til 1937.

Monopolloven har til formål gennem offentligt tilsyn med monopoler og

konkurrencebegrænsninger at forhindre urimelige priser og

forretningsbetingelser samt at sikre de bedst mulige vilkår for den frie

erhvervsudøvelse.

Loven omfatter private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger og lignende

inden for erhvervsgrene, hvor konkurrencen er begrænset.

Konkurrencebegrænsningen skal være af en sådan styrke, at virksomhederne

udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-,

omsætnings- eller transportforhold - enten inden for lokale markedsområder

eller i hele landet. Uden for loven falder løn- og arbejdsforhold samt

prisforhold og erhvervsudøvelse, som i henhold til særlig hjemmel bestemmes

og godkendes af offentlige myndigheder.

Lovens administration er henlagt til Monopoltilsynet, der består af et råd

og et direktorat. Monopolrådet, der er et kollegialt organ med 15 medlemmer,

træffer afgørelser i alle sager af nogen betydning. Det indtager en uafhængig

stilling i forhold til industriministeren, og dets afgørelser og beslutninger

kan alene indbringes for det af ministeren uafhængige Monopol-ankenævn, hvis

afgørelser kun kan prøves af domstolene. Direktoratet forbereder og udfører

rådets beslutninger og kan herudover afgøre sager inden for nærmere afstukne

retningslinjer. Endelig varetager direktoratet de daglige tilsynsopgaver.

Lovens centrale virkemidler er dels bestemmelserne om offentlig

registrering af konkurrencebegrænsninger og offentliggørelse af undersøgelser

herom, dels beføjelserne til indgreb i aftaler, forretningsbetingelser,

priser m.v. Hertil kommer en enkelt forbudsbestemmelse, der retter sig mod

håndhævelse af bindende videresalgspriser.

Ifølge registreringsbestemmelserne skal aftaler og vedtagelser, der enten

udøver eller vil kunne udøve væsentlig indflydelse inden for lokale

markedsområder eller i hele landet, anmeldes til Monopoltilsynet på

virksomhedernes eget initiativ. Manglende anmeldelse medfører civilretlig

ugyldighed. Dominerende enkeltvirksomheder og sammenslutninger skal anmeldes,

hvis tilsynet kræver det. Ændringer i forhold omfattet af anmeldelsesreglerne

skal løbende anmeldes uden forudgående krav fra tilsynets side. Herudover

informeres offentligheden gennem løbende offentliggørelse af Monopoltilsynets

afgørelser og undersøgelser.

Lovens indgrebsbeføjelser finder anvendelse over for

konkurrencebegrænsninger med væsentlig indflydelse, som medfører eller må

antages at ville medføre urimelige priser eller forretningsbetingelser,

urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i

vilkårene for erhvervsudøvelsen. Kan de urimelige virkninger ikke bringes til

ophør gennem forhandling, skal tilsynet gribe ind gennem ophævelse af

aftaler, vedtagelser m.v., pålæg om ændring af forretningsbetingelser,

fastsættelse af regler om mærkning og skiltning eller pålæg om ændringer i

priser og avancer, herunder fastsættelse af maksimalpriser og -avancer.

Endelig kan tilsynet, hvor urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse

ikke kan imødegås på anden vis, meddele leveringspålæg.

Ved siden af monopolloven har der i næsten hele perioden været fastsat

generelle bestemmelser om indseende med priser og avancer i en række

forskellige love. Nogle har haft en begrænset gyldighedsperiode, mens andre

har været af permanent karakter.

Den umiddelbare baggrund for disse love har været af pris- og

indkomstpolitisk karakter, men sigtet har herudover været at sikre tilsynet

den fornødne information om prisdannelsen samt at skabe grundlag for en

konkurrenceretlig regulering også på områder, hvor der ikke er

konkurrencebegrænsning i monopollovens forstand.

Den nugældende pris- og avancelov (PAL) stammer fra 1974, men viderefører

i væsentlig udstrækning tidligere bestemmelser. Loven har til formål gennem

tilsyn med priser at bidrage til den økonomiske stabilisering samt gennem

tilsvarende foranstaltninger over for takster, honorarer og avancer at

bidrage til gennemførelse af en indkomstregulering for de berørte erhverv på

linje med den indkomstpolitiske målsætning for samfundet som helhed.

Lovens virkemidler er dels overvågning af pris- og avanceudviklingen og i

tilknytning hertil offentliggørelse af undersøgelser vedrørende prisforhold

eller de faktorer, der er bestemmende for prisdannelsen. Dels er der adgang

til forskellige former for pris- og avanceindgreb for indtil 6 måneder ad

gangen. Der er særskilt hjemmel til at indføre kalkulationsregler og til at

indføre mærknings-, skiltnings-, fakturerings- og dokumentationsbestemmelser.

Disse indgreb er - modsat prisindgreb i henhold til monopolloven - ikke

betinget af, at der foreligger en væsentlig konkurrencebegrænsning med

urimelige virkninger.

Også efter tilkomsten af PAL har der været behov for en række midlertidige

pris- og avancebegrænsningslove, som typisk har været følgelove i forbindelse

med indkomstpolitiske foranstaltninger.

3. Konkurrencelovens formål og midler.

a. Det foreliggende lovforslag, der træder i stedet for monopolloven og

pris- og avanceloven, er udarbejdet ud fra det grundsynspunkt, at den

overordnede målsætning for en konkurrencelovgivning er opnåelse af den størst

mulige effektivitet i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser

m.v. såvel på et givet tidspunkt som set i en dynamisk sammenhæng.

Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i den grundlæggende frihed til at

indgå aftaler og kontrakter og til selv at disponere i økonomiske forhold

inden for grænserne af, hvad der samfundsmæssigt er acceptabelt. Anvendt på

erhvervslivets forhold indebærer dette et økonomisk system, som styres af

markedskræfterne. Produktionen bestemmes af udbud og efterspørgsel og af

konkurrencen virksomhederne imellem, og hvis der uden indskrænkninger var

fuldkommen konkurrence, ville de relative priser afspejle såvel

produktionsbetingelserne som forbrugernes præferencer.

I overensstemmelse hermed er forslaget udarbejdet således, at hovedvægten

lægges på, at loven bidrager til øget konkurrence og dermed effektivitet i

produktion og omsætning. Det betones, at produktion og omsætning sker under

stigende internationalisering.

Med denne formålsangivelse fremhæves, at loven primært har et generelt

erhvervspolitisk sigte. Gennem virksom konkurrence tilsigtes en

effektivitetsbetinget udvikling i erhvervsstrukturen.

Erhvervslivets strukturændring, den stigende internationalisering og EF's

indre marked vil fremover udgøre mere aktive regulatorer. Fremme af

konkurrencen vil herefter ske ved information om resultatet af generelle

undersøgelser og ved undersøgelse og indgreb i konkrete situationer, hvor der

er nærliggende risiko for misbrug.

Lovens erhvervspolitiske sigte betyder endvidere, at de konkurrencemæssige

hensyn må tillægges afgørende betydning ved lovens administration.

Den nærmere planlægning foretages inden for de rammer, som udmåles, jf.

pkt. 5.

b. Det væsentligste middel til opnåelse af konkurrencelovens overordnede

formål er gennemsigtighed, dvs. tilvejebringelse af den lettest og billigst

mulige adgang for producenter, forhandlere og forbrugere til at skaffe sig

relevant information om priser, forretningsbetingelser og andre oplysninger

om konkurrenceforhold. Behovet for konkurrenceregulerende indgreb skønnes at

blive desto mindre, jo mere gennemsigtighed der er i markedet.

Princippet om gennemsigtighed har fundet udtryk i forslaget på flere

måder.

For det første er det hensigten, at offentligheden skal have fri og

uhindret adgang til at gøre sig bekendt med alle oplysninger om

erhvervsforhold, som er indhentet af Konkurrencerådet. Den begrænsede

offentlighed, som den nuværende ordning med registeroffentlighed indebærer,

erstattes af almindelig aktindsigt efter offentlighedsloven med visse

udvidelser, for så vidt angår oplysninger, der ikke vedrører tekniske

forhold, herunder forskning, produktionsmåder og produkter.

For det andet indskrænkes de retlige begrænsninger for samlede

undersøgelser af konkurrenceforholdene til et minimum. Dette gælder såvel

undersøgelsernes område og iværksættelse som deres indhold og

offentliggørelse.

For det tredje indføres en særlig hjemmel til uden forudgående

høringsprocedure at offentliggøre oplysninger om priser, rabatter og bonus

ved pressemeddelelser eller på anden vis.

For offentliggørelse af både undersøgelser og oplysninger om priser m.v.

gælder visse begrænsninger efter forslagets regler om hemmeligholdelse.

Disse tre måder at skabe gennemsigtighed på retter sig i varierende grad

mod de forskellige aktører i markedet: konkurrenter og andre

erhvervsdrivende, forbrugere, disses organisationer samt pressen og

offentlige instanser. En effektiv formidling af oplysninger til de relevante

aftagere vil bidrage til en skærpelse af konkurrencen og dermed til

opfyldelse af det overordnede formål.

Reglerne om gennemsigtighed findes i forslagets kapitel 3.

c. Selv om gennemsigtighed må forventes generelt at formindske behovet for

egentlige indgreb mod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger, vil

der fortsat være behov herfor på visse områder.

Her må især peges på aftaler og vedtagelser, der fastlåser

markedsstrukturen og effektivitetsudviklingen, hvor det i overensstemmelse

med lovforslagets liberale sigte og effektivitetsmålsætning er væsentligt at

kunne gribe ind. Herudover vil især strukturelle forhold kunne hindre en

tilstrækkelig virksom konkurrence.

Forslagets bestemmelser om indgreb er opbygget med i det store og hele de

samme typer af indgreb, som efter monopolloven og pris- og avanceloven.

Betingelserne for indgreb er på den anden side ændret på en række punkter.

Det grundlæggende synspunkt bag bestemmelserne om indgrebsbeføjelserne er, at

direkte konkurrenceregulerende indgreb så vidt muligt bør undgås. En for

detaljeret og rigoristisk regulering vil uvægerligt føre til fastlåsninger af

markedsstrukturen og heraf følgende uønskede virkninger for omkostninger,

priser m.v.

Forslaget indebærer, at det i hvert enkelt tilfælde nøje skal være

overvejet, om lovens betingelser er opfyldt, før et indgreb foretages. Dette

er ikke i samme grad tilfældet efter monopolloven, hvor ordningen med

registrering af virksomheder m.v. med væsentlig indflydelse kan give adgang

til en vis automatik i anvendelsen af indgrebsbeføjelserne. Dette må

endvidere ses i sammenhæng med, at det afgørende kriterium efter monopolloven

for indgreb ved siden af væsentlig indflydelse er, om en vis virkning er

»urimelig«. Dette begreb er blevet nærmere bestemt gennem praksis,

men det er et kriterium, som giver vide grænser for et skøn over

berettigelsen af indgreb.

Forslagets grundlæggende betingelser for indgreb er udformet i

overensstemmelse med betænkning nr. 1075, hvor et udtrykkeligt formål er en

så nøje fastlæggelse af grænserne for indgreb, som hensynet til

virksomhedernes retssikkerhed afvejet over for samfundsinteresser tilsiger.

Den grundlæggende betingelse for indgreb er, at der på et markedsområde

foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre

skadelige virkninger for effektiviteten i produktion og omsætning af varer

eller tjenesteydelser. Såfremt denne betingelse er opfyldt, kan

Konkurrencerådet søge de skadelige virkninger bragt til ophør ved

forhandling. Afgørelsen af, om betingelsen er opfyldt, vil fortsat være en

skønspræget helhedsbedømmelse, hvor en række faktorer skal afvejes indbyrdes.

Der foreslås indført en bagatelregel, således at Konkurrencerådet skal

afvise at behandle sager, der efter lovens formål skønnes at være af mindre

betydning.

Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved forhandling,

udsteder Konkurrencerådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis ophævelse

af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.

Såfremt det ikke herigennem er muligt at bringe de skadelige virkninger

til ophør, er der fortsat mulighed for at udstede påbud om levering. Dette

gælder også leveringspåbud, der bryder eksisterende eneforhandlerrettigheder,

hvis dette er nødvendigt for at skabe virksom konkurrence. Derimod er der

ikke adgang til at foreskrive købspligt.

Indgrebsbeføjelsen over for priser og avancer gøres subsidiær i forhold

til andre indgreb. Det er endvidere en forudsætning, at virksomheden opnår

priser/avancer, som, både med hensyn til størrelse og varighed, åbenbart ikke

ville kunne realiseres på et marked med virksom konkurrence. Hvis disse

betingelser er opfyldt, kan der foruden fastsættelse af

maksimalpriser/-avancer også fastsættes kalkulationsordninger. Pris- og

avanceindgreb over for ikke-vareproducerende eller -omsættende erhverv finder

sted under samme betingelser som for andre erhverv. Konkurrencerådet kan

fortsat ved fastsættelse af højestepriser eller -avancer fravige de

almindelige principper for prisindgreb, hvor vægtige hensyn herunder til

forskning og udvikling foreligger.

d. Som en konsekvens af den stedfundne udvikling i samfundet er det fundet

nødvendigt at udvide lovens område til også at omfatte erhvervsvirksomhed,

der udøves af offentlige myndigheder, eller som er nærmere reguleret eller

godkendt af det offentlige. Dette gælder fuldt ud for så vidt angår reglerne

om gennemsigtighed, mens indgrebsbeføjelserne ikke kan anvendes, hvis det

pågældende forhold er reguleret af anden offentlig myndighed. I disse

tilfælde må Konkurrencerådet rette henvendelse, der offentliggøres, til den

pågældende myndighed og påpege de skadelige virkninger for effektiviteten af

reguleringen. Med hensyn til de beføjelser, der er givet i loven over for

erhvervsvirksomhed, som udøves af offentlige myndigheder eller er offentligt

reguleret, er det ikke hensigten at bringe loven i anvendelse, hvis der er

tale om takster og priser m.v., der er godkendt af Folketingets finansudvalg

eller af den ansvarlige minister.

På energiområdet er med elforsyningsloven og varmeforsyningsloven fastsat

bestemmelser om prisfastsættelse og andre leveringsbetingelser, anmeldelse

heraf, oplysningspligt m.v., samt om tilsyn med overholdelsen af

bestemmelserne, hvortil der er nedsat særlige udvalg. Disse særlige ordninger

ændres ikke af forslaget, idet forslagets bestemmelser ikke finder

anvendelse, hvor der er fastsat specielle tilsvarende regler i de to love.

e. Det konkurrencemæssige tilsyn med pengeinstitutter og

forsikringsselskaber varetages nu af Finanstilsynet. Det er mest

hensigtsmæssigt, at en lov som denne kun administreres af een myndighed,

hvorfor forslaget indebærer, at konkurrenceloven alene administreres af

Konkurrencerådet også på pengeinstitut- og forsikringsområdet. Det

forudsættes, at Konkurrencerådet og Finanstilsynet samarbejder om

varetagelsen af Konkurrencerådets opgaver.

f. Administrationen ændres og nedtrappes ved lovforslaget.

Lovens administration påhviler Konkurrencerådet. Indstillingsretten til

rådet forudsættes videreført, dog uden at den på forhånd tillægges bestemte

erhvervsorganisationer. Herved opnås, at rådets sammensætning i højere grad

end efter den gældende lov kan afspejle konkurrencelovens brede virkefelt,

ligesom der kan tages hensyn til udviklingen i erhvervs- og

organisationsstrukturen ved udpegelsen af medlemmerne.

Sekretariatsforretningerne for rådet henlægges til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. dog punkt 5.

Konstruktionen med et ankenævn som rekursinstans bevares. Den eneste

væsentlige ændring består i, at indstillingretten ved udpegning af medlemmer

til ankenævnet afskaffes.

Gennemførelse af forslaget vil medføre ændringer i en række love, der

henviser til monopolloven, således at disse henvisninger bliver ført ajour.

Forslag herom vil blive fremsat inden lovens ikrafttræden.

4. Høring.

Betænkning nr. 1075 og det på baggrund af betænkningen oprindeligt

udarbejdede forslag til konkurrencelov har været sendt i høring hos

Industrirådet, Advokatrådet, Håndværksrådet, Grosserer-Societetet, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske Bankforening,

Andelsudvalget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Butikshandelens Fællesråd,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Entreprenørforeningen,

Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Nationalbank,

Oliebranchens Fællesrepræsentation, DSB, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, Forbrugerrådet, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger,

Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, De Danske

Landboforeninger, De Danske Husmandsforeninger, De Danske Husmoderforeninger,

De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger, Statsministeriet,

Indenrigsministeriet, Miljøministeriet, Landbrugsministeriet, Ministeriet for

Offentlige Arbejder, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet,

Energiministeriet, Fiskeriministeriet, Boligministeriet, Ministeriet for

Skatter og Afgifter, Økonomiministeriet, Udenrigsministeriet,

Budgetdepartementet, Administrationsdepartementet, Justitsministeriet,

Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Ministeriet for Grønland. Derudover

har betænkning nr. 1075 været sendt i høring hos Dansk Arbejdsgiverforening,

Statens Husholdningsråd, Forbrugerombudsmanden, Monopoldirektoratet,

Forsikringstilsynets Direktorat og Tilsynet med Banker og Sparekasser. Der er

efterfølgende foretaget en række ændringer i lovforslaget.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser.

I overensstemmelse med regeringens handlingsplan for afbureaukratisering

indebærer lovforslaget, at Monopoltilsynet nedlægges. Sekretariatet for

Konkurrencerådet placeres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I den fremtidige opgavevaretagelse vil der ske en koncentration og

målretning af ressourceanvendelsen og en forenkling af de administrative

procedurer. Registrering af dominerende virksomheder ophører ved

konkurrencelovens ikrafttræden. Der skal gives prioritet til deltagelse i det

konkurrenceretlige samarbejde i EF og andet internationalt samarbejde om

konkurrencespørgsmål samt til undersøgelsesvirksomhed m.v., der er nødvendig

for at skabe gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold. Desuden skal

ressourcer anvendes på de nye områder, der foreslås lagt ind under rådets

kompetence (pengeinstitutter, forsikringsselskaber, samt offentlig og

offentlig reguleret virksomhed). Kun sager af principiel betydning for

samfundsøkonomien eller enkeltbrancher, som indgår med stor vægt i den

samlede omsætning, vil blive taget op til behandling.

Som følge heraf og i forlængelse af den stigende internationalisering og

konkurrence med deraf følgende nedgang i antallet af sager om

konkurrenceregulerende indgreb forventer regeringen, at ressourcebehovet

kraftigt reduceres.

De rammer, der tildeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til

sekretariatsbistand for Konkurrencerådet, vil løbende blive vurderet i

forbindelse med ministerområdets samlede prioritering og planlægning. Som

udgangspunkt forestiller man sig et ressourceforbrug svarende til ca. 50

årsværk.

Som følge af det reducerede personalebehov udarbejdes en plan omfattende

de personalemæssige konsekvenser af afviklingen af Monopoltilsynet. I planen

vil mulighederne for genplacering af personale og behovet for omskoling og

efteruddannelse i videst muligt omfang blive tilgodeset.

På baggrund af forslag i regeringens handlingsplan for afbureaukratisering

er regulering og opgavevaretagelse i medfør af prismærkningsloven og

licitationsloven for tiden under politisk overvejelse. På baggrund af de

stillede forslag forventes Monopoltilsynets opgaver i medfør af disse love

kun i begrænset omfang videreført i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi.

Det vil fortsat være muligt at iværksætte midlertidige pris- og

avanceregulerende foranstaltninger, hvor kontrollen varetages af toldvæsenet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1 § 1 svarer med enkelte ændringer til udkastet i betænkning nr.

1075 (s 184).

Formålsbestemmelsen i monopollovens § 1 drejer sig om at forhindre

urimelige priser og forretningsbetingelser og at sikre den frie

erhvervsudøvelse. I pris- og avancelovens § 1 angives formålene at være at

bidrage til økonomisk stabilisering og til gennemførelse af

indkomstregulering.

Disse formålsangivelser kan efter omstændighederne være indbyrdes

uforenelige. Da formålene ikke har været prioriteret i lovene, har

monopolmyndigheden været stillet over for et valg mellem målsætninger, som er

udtryk for en politisk stillingtagen.

Forslaget er derfor udarbejdet således, at der kun angives eet overordnet

formål: at fremme effektiviteten i produktion og omsætning af varer og

tjenesteydelser m.v.

Om den nærmere forståelse af begrebet »effektivitet« henvises

til betænkning nr. 1075, s. 170 ff.

Formålet tilkendegiver, at konkurrenceloven er en erhvervslov, der i

forbindelse med den stigende internationalisering tilsigter en

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen. Inflationsbekæmpelse

og indkomstregulering indgår ikke i lovens formål.

Det overordnede middel til opnåelse af effektiviteten er virksom

konkurrence. Kun under et stadigt konkurrencepres vil virksomhederne løbende

tvinges til at tilpasse produktion og omsætning til et optimalt niveau.

Effektivitetsmålsætningen harmonerer derfor meget langt med monopollovens

formål: størst mulig effektivitet i et konkurrencepræget marked har som

afledet virkning, at urimelige priser undgås. Urimelige

forretningsbetingelser, som hæmmer konkurrencen og dermed effektiviteten,

hindres. Den frie erhvervsudøvelse, forstået som etableringsfrihed eller

»fri adgang til markedet«, er en grundlæggende forudsætning for

virksom konkurrence og for effektiviteten, og skal derfor fortsat tilgodeses.

Om begrebet »gennemsigtighed« henvises til bemærkningerne til

kapitel 3.

I forhold til udkastet i betænkning nr. 1075 er i forslaget indføjet

»virkninger af« i sætningen »ved foranstaltninger imod

skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger«. Tilføjelsen er sket

for at tydeliggøre, at administrationen af indgrebsbeføjelsen hviler på et

princip om tilsyn og kontrol med misbrug af markedsmagt, og ikke på et

princip om forbud mod konkurrencebegrænsninger, jf. bemærkningerne til § 11.

Endvidere er med tilføjelsen »m.v.« efter

»tjenesteydelser« angivet, at der ikke kan sluttes modsætningsvis

fra kategorierne »varer og tjenesteydelser«. Således er f.eks. også

erhvervsmæssig omsætning af fordringer, immaterielle rettigheder og fast

ejendom omfattet af loven.

Til § 2

Bestemmelsen afgrænser sammen med forslagets § 3 lovens anvendelsesområde.

Forslaget er udarbejdet på grundlag af overvejelserne i betænkning nr. 1075,

kapitel 8.3.-8.5, s. 328-341. Formuleringen er især under hensyn til

lovforslagets systematik ændret på en række punkter.

Monopollovens anvendelsesområde fremgår af monopollovens § 2: den omfatter

»private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger og lignende«, men

ikke »prisforhold og erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel

bestemmes eller godkendes af det offentlige«. Offentlig og offentligt

godkendt virksomhed er altså ikke omfattet af monopolloven.

Pris- og avancelovens anvendelsesområde er afgrænset negativt i pris- og

avancelovens § 14: den omfatter ikke løn- og arbejdsforhold, omsætning eller

udlejning af fast ejendom, vandforsyning, forsikring, handel med værdipapirer

og udnyttelse af ophavsrettigheder og immaterielle ejendomsrettigheder.

Endvidere fremgår det af en række bestemmelser, at disse kun gælder private

virksomheder eller privat erhversudøvelse. Offentlig erhversvirksomhed er

derfor som hovedregel ikke omfattet af pris- og avanceloven. Dette gælder

således indgrebsbeføjelserne i medfør af pris- og avancelovens kapitel 3.

Det centrale begreb for lovforslagets områdeafgrænsning er

»erhvervsvirksomhed«. Alle former for erhvervsvirksomhed er

omfattet af konkurrenceloven. Normalt er der ikke tvivl om, hvad der forstås

ved dette begreb, men eventuelle afgrænsningsproblemer forudsættes løst i

forlængelse af hidtidig praksis.

I en række af forslagets bestemmelser er anvendt udtrykket

»virksomheder eller sammenslutninger m.v.« Dette er en kortfattet

henvisning til opregningen i § 2 af, hvad loven omfatter.

§ 2, nr. 1, første led er ændret i forhold til monopollovens formulering.

Bestemmelsen fastslår, at loven som udgangspunkt omfatter enhver form for

erhvervsvirksomhed, herunder andelsforeninger og selvejende institutioner

m.v. og erhvervsvirksomhed udøvet i dette regi, uanset om

erhvervsvirksomheden må anses for offentlig eller privat.

Sammenslutninger af erhvervsdrivende er ikke udtrykkeligt omfattet af

monopolloven, men praksis har for en dels vedkommende drejet sig om sådanne

sammenslutningers aktiviteter, og for at tydeliggøre dette er det fundet

rigtigst udtrykkeligt at nævne disse i lovteksten. Hermed understreges, at

erhvervsvirksomhed skal forstås bredt, således at også forhold, som kun

indirekte har indflydelse på erhvervsmæssig virksomhed, vil kunne være

omfattet.

Det er ikke fundet nødvendigt udtrykkeligt i bestemmelsen at fremhæve, at

loven finder anvendelse på hele »brancher« eller

»erhvervsgrene«. De regler i loven, som omhandler virksomheder

eller sammenslutninger m.v., omfatter således også alle virksomheder eller

sammenslutninger af en bestemt kategori, i det omfang rådet træffer nærmere

bestemmelse herom.

Også erhvervsvirksomhed, som helt eller delvist er offentligt reguleret,

omfattes. Sondringen mellem erhvervsvirksomhed omfattet af denne bestemmelse

og offentlig eller offentligt godkendt virksomhed, som er led i

myndighedsudøvelse, gratisydelser, indkomstoverførsler og lignende,

indebærer, at disse former for virksomhed ikke er omfattet. Dette gælder

f.eks. hospitalsdrift, skoler, ældreforsorg m.v., hvorimod ydelser såsom

transport, tele, postservice, renovation m.v. principielt er omfattet, jf.

dog bemærkningerne til § 2, nr. 2.

§ 2, nr. 1, 2. pkt. fastslår, at konkurrencelovens indgrebsbeføjelser i

medfør af bestemmelserne i §§ 11-14 ikke kan anvendes, hvis det pågældende

forhold i forvejen er offentligt reguleret på grundlag af særlig hjemmel. Det

er en betingelse for undtagelsen, at den særlige hjemmel er udnyttet.

For erhverv, hvor der er etableret offentlig autorisation eller

koncession, omfatter undtagelsen fra indgrebsbeføjelserne således kun de

forhold, der er direkte fastlagt ved autorisationen eller koncessionen.

§ 2, nr. 2, 1. pkt. er udformet på grundlag af udkastet i betænkning nr.

1075, s. 340, til § a, stk. 1. Det er dog af hensyn til systematikken i § 2

valgt at erstatte »virksomhed . . . mod betaling« med

»erhvervsvirksomhed«. Afgrænsningen til anden offentlig virksomhed

er omtalt i bemærkningerne til § 2, nr. 1. Som et yderligere moment er

tilføjet, at den pågældende erhvervsmæssige virksomhed skal have betydning

for konkurrencen i erhvervslivet, jf. betænkning nr. 1075, s. 332.

Grænsedragningen må ske konkret og tilpasses udviklingen f.eks. i forbindelse

med markedsorientering i øvrigt af offentlig virksomhed.

Indgrebsbeføjelserne i medfør af konkurrencelovens §§ 11-14 kan ikke

anvendes over for andre offentlige myndigheder. Konkurrencerådet er her

henvist til at benytte adgangen i henhold til § 15 til at rette

offentliggjort henvendelse til pågældende myndighed.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til monopollovens § 2, stk. 2, 1. led, samt pris- og

avancelovens § 14, stk. 1, dog med den tilføjelse, at der kan kræves

oplysninger ikke blot om lønforhold, men også om arbejdsforhold. Dette kan

have betydning, f.eks. for arbejdtids- og miljøbestemmelser.

Afgrænsningen af løn- og arbejdsforhold over for erhvervsvirksomhed

forudsættes administreret i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Til kapitel 2

I overensstemmelse med regeringens handlingsplan for afbureaukratisering

bliver Monopoltilsynet (bestående af et råd og et direktorat) nedlagt.

Opgaverne med overvågning af konkurrencen foreslås henlagt til et

konkurrenceråd, hvis sekretariatsbetjening hentes i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

I modsætning til Monopoltilsynet ønskes Konkurrencerådet kun at skulle

beskæftige sig med enkeltsager, hvor dette skønnes at være en hensigtsmæssig

måde at angribe omfattende konkurrencebegrænsninger på.

Rådet forudsættes at beskæftige sig med varetagelse af den overordnede

konkurrencepolitik, med iværksættelse af undersøgelser på samfundsøkonomisk

betydningsfulde erhvervsområder samt med fremme af gennemsigtigheden ved

meddelelser til offentligheden.

For at lægge den nødvendige vægt bag rådets forhandlingsmuligheder med

henblik på fjernelse af konkurrencebegrænsninger må indgrebsbeføjelser i

lighed med dem, der for tiden er til rådighed for Monopoltilsynet, fortsat

være tilstede.

På baggrund af fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 337-340, er

bestemmelserne i kapitel 2 udformet således, at udøvelsen af tilsynet på

særlige områder ikke som hidtil efter monopollovens § 3, stk. 2,

administrativt kan henlægges til andre myndigheder. Heller ikke reglerne i

monopollovens § 3, stk. 3, og pris- og avancelovens § 14 a, hvorefter det

monopolretlige og prismæssige tilsyn med pengeinstitutter udøves af

Finanstilsynet, foreslås videreført.

Dette indebærer, at alene Konkurrencerådet er beføjet til at udøve

tilsynet efter loven over for pengeinstitutter og forsikringsselskaber,

ligesom bestemmelserne om gennemsigtighed fuldt ud finder anvendelse over for

pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Både pengeinstitutter og forsikringsselskabers virksomhed er i kraft af

den gældende tilsynslovgivning undergivet en intensiv regulering, der udøves

af Finanstilsynet. Denne tilsynslovgivning sigter primært mod at sikre de

pågældende virksomheder soliditet og likviditet med henblik på at beskytte

indskydere eller forsikringstagere mod tab. Disse hensyn og de beføjelser,

der i denne forbindelse er tillagt Finanstilsynet, berøres ikke af den

foreslåede ændring af kompetencefordelingen for det konkurrenceretlige

tilsyn.

Som for anden erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig

hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, kan Konkurrencerådets

beføjelser til indgreb over for pengeinstitutter og forsikringsvirksomhed

derfor være begrænset - afhængig af, om det pågældende forhold er offentligt

reguleret, jf. forslagets § 2, nr. 1, 2. pkt. Dette indebærer, at

bestemmelserne i §§ 11-14 om indgreb over for skadelige

konkurrencebegrænsninger efter omstændighederne ikke vil kunne bringes i

anvendelse over for alle sider af pengeinstitutternes og

forsikringsselskabernes virksomhed. I sådanne tilfælde vil Konkurrencerådet

være henvist til at rette offentliggjort henvendelse til Finanstilsynet og

påpege skadelige virkninger for konkurrencen, jf. lovforslagets § 15. Den

fornødne afvejning af de konkurrencemæssige hensyn over for de hensyn, der

søges tilgodeset gennem den offentlige regulering, må herefter foretages af

Finanstilsynet.

Konkurrencerådets afgørelse af, hvorvidt forslagets §§ 11-14 i de enkelte

tilfælde finder anvendelse over for pengeinstitutter og forsikringsselskaber,

forudsættes at ske på grundlag af en konkret bedømmelse, jf. bemærkningerne

til § 2, nr. 1.

Der er herved i overensstemmelse med lovforslagets formålsangivelse og

anbefalingen i betænkning nr. 1075, s. 337-340, tilsigtet en ligestilling i

tilsynsmæssig henseende af pengeinstitutter og forsikringsselskaber, dels i

forhold til andre institutioner og virksomheder på penge- og kapitalmarkedet,

dels i forhold til det øvrige erhvervsliv, som er omfattet af loven.

Det forudsættes, at Konkurrencerådet ved udøvelsen af beføjelserne i loven

over for virksomheder eller institutioner på penge- og kapitalmarkedet

inddrager den fornødne sagkundskab, dels for så vidt angår forholdene i de

enkelte brancher, dels for så vidt angår eventuelle penge- og kreditpolitiske

aspekter. Der skal i den forbindelse peges på nødvendigheden af et intensivt

samarbejde mellem Konkurrencerådet og Finanstilsynet samt, i påkommende

tilfælde f.eks. Danmarks Nationalbank og Tilsynet med Realkreditinstitutter.

Til § 4

§ 4, stk. 2, der omhandler Konkurrencerådet, træder i stedet for

monopollovens § 4.

Monopolrådet har hidtil været sammensat af en formand og 14 medlemmer,

hvoraf 7 har været indstillet af følgende organisationer: Andelsudvalget,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, handelens hovedorganisationer (2 medlemmer),

Håndværksrådet, Industrirådet og landbrugets hovedorganisationer.

Indstillingsretten forudsættes videreført, men således at de medlemmer af

Konkurrencerådet, der ikke skal være uafhængige af erhvervsinteresser,

indstilles af erhvervslivets hovedorganisationer inden for landbrug,

industri, håndværk, bygge- og anlægsvirksomhed, handel, den finansielle

sektor og liberale erhverv samt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I

betænkning nr. 1075 s. 350-354 foreslås indstillingsretten ophævet ved

udnævnelse af medlemmer til Konkurrencerådet for herved at nedtone

rådsmedlemmernes rolle som interesserepræsentanter og understrege deres

funktion som sagkyndige på de områder, der har betydning for

konkurrencelovens administration. Ved at foreslå indstillingsretten

videreført uden at nævne bestemte erhvervsorganisationer tilsigtes at undgå

at fastlåse Konkurrencerådets sammensætning i forhold til en given

organisations- og erhvervsstruktur. Endvidere understreges, at rådsmedlemmer

er personligt udpegede sagkyndige.

Det foreslås, at rådets medlemmer udnævnes for en periode af 4 år mod

hidtil 3 år med henblik på at sikre den fornødne kontinuitet og

erfaringsopbygning gennem en længerevarende tilknytning til rådets arbejde.

Det foreslås ligeledes, at formanden udnævnes for en periode på 4 år i

overensstemmelse med den øgede anvendelse af åremålsansættelse i forbindelse

med udnævnelser til ledende poster i statens tjeneste.

Rådet skal ifølge forslaget omfatte et alsidigt kendskab til

erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske, finansielle, og

forbrugermæssige forhold. I forhold til de i monopollovens § 4 opregnede

typer af sagkundskab er der herved yderligere stillet krav om sagkundskab

vedrørende finansielle forhold af hensyn til Konkurrencerådets funktion som

konkurrencemyndighed over for virksomheder og institutioner på de finansielle

markeder.

Med henblik på at sikre Konkurrencerådets uafhængighed i forhold til de

erhvervsinteresser - såvel private som offentlige - hvis forhold reguleres i

loven, foreslås det, at formanden og 7 af rådets medlemmer skal være

uafhængige af erhvervsinteresser. Formuleringen er ændret i forhold til den

tilsvarende regel i monopollovens § 4, stk. 1, hvorefter et flertal af

Monopolrådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder og

erhvervsorganisationer, der umiddelbart berøres af loven. Den ændrede

formulering skal ses i sammenhæng med konkurrencelovens anvendelsesområde,

der - modsat monopollovens anvendelsesområde - som udgangspunkt omfatter al

erhvervsvirksomhed og alle markeder uanset konkurrenceforholdene. Det er

dermed ikke muligt at afgrænse bestemte virksomheder eller

erhvervsorganisationer, hvis forhold i særlig grad berøres af

konkurrenceloven. Kravet om uafhængighed er ikke opfyldt, hvis man som led i

et ansættelsesforhold eller medlemskab i et styrende organ for en offentlig

eller privat erhvervsvirksomhed eller i en erhvervsorganisation kan

underkastes direktiver om stemmeafgivelse i rådet. Også en løsere tilknytning

til erhvervsinteresser i form af økonomisk afhængighed kan være i strid med

uafhængighedskravet. Derimod vil f.eks. bestyrelsesposter, rådgivning af

erhvervsvirksomheder eller -organisationer eller lignende, som skønnes at

være af mindre betydning for den pågældendes økonomi, og som ikke i sig selv

er udtryk for erhvervsvirksomhed, efter omstændighederne ikke indebære, at

uafhængighedskravet ikke er opfyldt.

Såfremt et medlem, der ved udnævnelsen er uafhængig af erhvervsinteresser

i funktionsperioden, måtte få en sådan tilknytning til erhvervsvirksomheder

eller erhvervsorganisationer, at uafhængighedskravet ikke længere er opfyldt,

skal medlemmet udtræde.

Da de øvrige medlemmer af rådet er udpeget efter indstilling af

erhvervslivets hovedorganisationer medfører tilknytning til

erhvervsinteresser ikke i sig selv inhabilitet.

Bestemmelsen i stk. 3, indebærer, at Monopoltilsynet i

overensstemmelse med regeringens plan for afbureaukratisering nedlægges, og

at sekretariatsopgaverne for Konkurrencerådet henlægges til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

I overensstemmelse med den hidtidige bestemmelse i monopollovens § 4, stk.

4, foreslås det i stk. 4, at industriministeren fastsætter nærmere

regler om rådets virksomhed.

Til kapitel 3

Kapitlet indeholder reglerne om gennemsigtighed, som, jf. forslagets § 1,

er det primære middel, der skal bidrage til at skabe virksom konkurrence og

dermed fremme effektiviteten.

Ved gennemsigtighed forstås den lettest og billigst mulige adgang for

producenter, forhandlere og forbrugere til at skaffe sig relevant information

om priser, forretningsbetingelser og andre oplysninger om

konkurrenceforholdene. Begrebet rækker således videre end det traditionelle

offentlighedsbegreb inden for konkurrenceretten, som først og fremmest

vedrører myndighedernes adgang til at orientere offentligheden om

konkurrencebegrænsninger. Herved betones, at loven skal have et mere

offensivt sigte. Frem for at værne mod skadelige virkninger af

konkurrencebegrænsninger, skal loven bidrage til øget konkurrence og dermed

den størst mulige effektivitet, jf. betænkning nr. 1075, s. 174 f.

Rådets virksomhed udøves på grundlag af de oplysninger, der indgår i

medfør af reglerne i kapitel 3. Oplysningerne danner hermed også grundlag for

overvejelser om, hvorvidt foranstaltninger mod skadelige virkninger af

konkurrencebegrænsninger skal tages i anvendelse.

Betænkning nr. 1075 omtaler spørgsmålet om gennemsigtighed i kapitel 6, s.

185-242. Udvalgets udkast til lovbestemmelser findes s. 240 ff, og har dannet

udgangspunkt for de fleste bestemmelser i forslagets kapitel 3.

Til § 5

Forslaget i stk. 1 om anmeldelsespligt er med visse ændringer en

videreførelse af monopollovens § 6, stk. 1 og § 7, stk. 1.

Derimod videreføres monopollovens § 6, stk. 2, om anmeldelse af visse

enkeltvirksomheder og sammenslutninger ikke, jf. betænkning nr. 1075, s. 212

f, og bemærkningerne til forslagets § 7, nr. 1.

Det er fundet hensigtsmæssigt at opstille det samme grundlæggende krav til

anmeldelsespligt for aftaler og vedtagelser, som gælder for indgreb, jf.

bemærkningerne til forslagets § 11, stk. 1, om betingelser for indgreb.

Anmeldelsespligten indtræder, hvis der ved aftalen eller vedtagelsen udøves

eller vil kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde.

Med aftaler og vedtagelser forstås i overensstemmelse med hidtidig praksis

ikke blot udtrykkelige, skriftlige aftaler og vedtagelser, men også

stiltiende aftaler og samordnet praksis.

I forhold til monopolloven er formuleringen ». . . indflydelse på

pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold . . .« erstattet

med ». . . indflydelse på et markedsområde«. En udtrykkelig

opregning af hvilke forhold eller elementer i en aftale, der omfattes af

bestemmelsen, kan næppe gøres udtømmende. For at undgå modsætningsslutninger

erstattes opregningen derfor med en henvisning til et hvilket som helst

forhold, om hvilket der træffes aftaler eller vedtagelser, som får eller vil

kunne få indflydelse på et markedsområde. Markeds- og markedsdominansbegrebet

er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 11.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af

elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, da der i disse love er fastsat

tilsvarende, særlige bestemmelser.

Anmeldelsesfristen foreslås forlænget til 14 dage, da der kan være

praktiske vanskeligheder forbundet med rettidig anmeldelse inden for 8 dage

efter monopollovens § 7, stk. 1.

Stk. 2 svarer til monopollovens § 7, stk. 2. Fristen for anmeldelse af

ændringer er dog forlænget fra 8 dage til 14 dage, jf. ovenfor. Bestemte

oplysninger vil af Konkurrencerådet kunne foreskrives indberettet med kortere

frist i henhold til §§ 6-7, f.eks. hvor der er tale om priser m.v., der

ændres dagligt eller ugentligt. Endvidere er opregningen af, hvilke forhold

der bl.a. skal ændringsanmeldes, ikke medtaget i forslaget for at undgå en

for snæver forståelse af, hvad anmeldelsespligten omfatter.

Stk. 3 giver bl.a. rådet hjemmel til at fastsætte regler om de praktiske

former for anmeldelsen med nærmere angivne krav om oplysninger.

Til § 6

Forslaget er en videreførelse af monopollovens § 15, stk. 1, med enkelte

ændringer, jf. betænkning nr. 1075, s. 212.

Opregningen af typer af oplysninger er ikke udtømmende, men er medtaget

for at understrege sammenhængen med monopollovens § 15, stk. 1, og den

praksis, der knytter sig hertil. Forslaget giver ikke Konkurrencerådet

mulighed for at foreskrive, at de oplysninger, der skal meddeles, bringes i

en bestemt form. Det er rådet, der skønner, om oplysningerne er nødvendige

for dets virksomhed. Spørgsmålet, om kravet om oplysninger er berettiget, kan

ikke indbringes for ankenævnet, jf. forslagets § 18, men må i givet fald

prøves ved domstolene.

I betænkning nr. 1075, s. 212 og s. 241, foreslås, at oplysninger, som er

almindeligt tilgængelige, eller som Konkurrencerådet kan få fra andre

myndigheder, ikke kan kræves udleveret.

Det er en selvfølge, at Konkurrencerådet, hvor det er hensigtsmæssigt,

benytter denne adgang til at søge oplysninger. Det er imidlertid ikke

praktisk at afskære rådet fra at indkræve oplysninger direkte fra kilden med

den sikkerhed for oplysningernes korrekthed, som ligger i strafbestemmelsen,

§ 20, stk. 1, nr. 2. Konkurrencerådet kan hos myndigheder, der ikke er

omfattet af forslagets § 2, indhente oplysninger i medfør af

forvaltningslovens regler herom.

Monopollovens regel om, at der kan indkaldes personer til mundtlig

forklaring, ophæves. Adgangen til at indkræve oplysninger, sammenholdt med

muligheden for på stedet at gøre sig bekendt med disse oplysninger, jf.

forslagets § 21, skønnes at være tilstrækkelige midler til at fremskaffe

oplysningerne.

Til § 7

Forslaget er udformet på grundlag af overvejelserne i betænkning nr. 1075,

s. 213 f, samt udkast til lovbestemmelse s. 241, § c, med enkelte ændringer.

Bestemmelsen skal ifølge betænkning nr. 1075 afløse ikke blot monopollovens §

6, stk. 2, men også pris- og avancelovens § 2, stk. 1, § 3 og § 10.

Pålæg kan gives »hvor konkurrencen ikke er tilstrækkeligt virksom . .

.«. Betingelsen refererer til forslagets formålsbestemmelse § 1.

Skabelsen af gennemsigtighed er en forudsætning for virksom konkurrence, som

er det overordnede middel til opnåelse af den størst mulige effektivitet

(betænkning nr. 1075, s. 174).

Som nævnt i betænkning nr. 1075, s. 213, gøres beføjelsen til at forlange

løbende oplysninger ikke betinget af, at der foreligger

konkurrencebegrænsning. Forslaget er ændret i forhold til betænkningens

udkast for at gøre dette mere tydeligt.

Selv om konkurrencen skønnes at være tilstrækkeligt virksom, vil der,

»hvor der af andre særlige grunde er behov for at følge

konkurrenceforholdene«, kunne pålægges løbende indberetningspligt. Denne

betingelse begrænser kun adgangen til at pålægge løbende indberetningspligt

på den måde, at rådet skal kunne redegøre for hvilke særlige grunde, der

giver rådet behov for at følge konkurrenceforholdene. Disse særlige grunde

skal ligge inden for de grænser, som lovens formål afstikker. Som eet

eksempel kan nævnes, at der er adgang til at pålægge løbende

indberetningspligt også i tilfælde, hvor konkurrencen er meget hård, for at

sikre, at konkurrencen ikke udarter til magtmisbrug, f.eks. ved udstrakt

anvendelse af mere eller mindre uigennemskuelige og hurtigt skiftende rabat-

eller bonussystemer.

Indberetningen kan angå alle forhold, der skønnes af betydning for

markedsudviklingen, såvel priser, herunder vejledende priser, som

forretningsbetingelser og oplysninger om organisatoriske forhold og

finansielle tilknytninger.

Nr. 2 er en delvis videreførelse af pris- og avancelovens § 11, hvorefter

der bl.a. kan fastsættes regler om fakturering og om dokumentation for

prisberegningen af kontrolhensyn i forbindelse med et indgreb, eller hvis

sådanne regler findes egnede til at fremme konkurrencen.

Konkurrencefremme er motivation for bestemmelsen i nr. 2. Reglen tænkes

navnlig anvendt inden for ikke-vareproducerende erhverv, hvor det ikke er

muligt eller er meget vanskeligt at følge udviklingen i omkostningerne uden

en konsekvent gennemført løbende dokumentationsforpligtelse. Samtidig kan

sådanne regler bidrage til en højere omkostnings- og prisbevidsthed hos

rekvirenten af ydelsen, herunder forbrugerne, idet ydelserne bliver

sammenlignelige og gennemsigtigheden øges. Det bemærkes, at reglen ikke giver

adgang til at fastsætte bestemmelser om satser m.v. Herom henvises til

bemærkningerne til § 13. Rådets afgørelser efter § 7 kan indbringes for

ankenævnet, jf. § 16 og § 18, stk. 1.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til § d i betænkning nr. 1075, s. 241, med få,

sproglige ændringer.

Baggrunden for forslaget er omtalt i betænkning nr. 1075, s. 198 ff, s.

222 f og s. 228 ff. Det fremhæves, at undersøgelser fra et

gennemsigtighedssynspunkt er den vigtigste form for offentlighed overhovedet.

Ved undersøgelser forstås, at Konkurrencerådet i bearbejdet form til

offentligheden videregiver oplysninger om konkurrenceforholdene.

Undersøgelsernes gennemslagskraft afhænger af rådets muligheder for at

anvende oplysningerne. Derfor er forslagets retlige begrænsninger for

undersøgelsesvirksomheden så få som muligt. Bestemmelsen indeholder derfor

ingen regler om undersøgelsernes indhold og form. Spørgsmål herom, samt om

igangsættelse og offentliggørelse træffes endeligt af Konkurrencerådet, jf. §

16 og § 18, stk. 1, bortset fra spørgsmål vedrørende reglerne om

hemmeligholdelse.

Stk. 2 og 3 fastslår, at rådet har pligt til at forelægge den

færdige undersøgelse for de virksomheder eller sammenslutninger m.v., som er

omfattet af undersøgelsen, før offentliggørelsen. Er der tale om et større

antal virksomheder, og hvor der på området findes en interesseorganisation

eller lignende, vil det være mest hensigtsmæssigt, at organisationen

fremkommer med bemærkningerne. Det findes ufornødent at fastsætte nærmere

regler herom.

Til § 9

I betænkning nr. 1075 anføres s. 222-226, at hensynet til gennemsigtighed

kan føre til, at der udsendes pressemeddelelser eller lignende om priser og

rabatter. Sådanne oplysninger, der vedrører de vilkår, virksomhederne løbende

tilbyder deres kunder, ændres hyppigt, og da det er nødvendigt, at de er

rimeligt aktuelle ved offentliggørelsen, og da der er tale om virksomhedernes

egne udadtil tilkendegivne salgsvilkår, er der ikke behov for høring.

Bestemmelsen giver også Konkurrencerådet mulighed for at offentliggøre

oplysninger om priser og prisforskelle til vejledning af forbrugerne svarende

til bestemmelsen i den nugældende pris- og avancelovs § 4. Offentliggørelse

skal ske i overensstemmelse med lovens generelle sigte om at fremme

effektivitet gennem konkurrence og gennemsigtighed. Det betyder bl.a., at

oplysningerne kan gives med anførelse af virksomhedernes eller

varernes/tjenesteydelsernes navne eller betegnelser. Konkurrencerådet bør

undgå, at der herved sker en anbefaling af tilbud, der åbenbart begrunder sig

i andre forhold end konkurrencen med hensyn til præstation og indsats.

Betænkning nr. 1075 omtaler i denne forbindelse ikke gennemsigtighed ud

fra hensynet til vejledning af forbrugerne, men det er fundet rigtigt at

medtage dette synspunkt i lovforslaget.

Afgørelse om offentliggørelse af sådanne oplysninger og undersøgelser kan

ikke ankes, jf. § 16 og § 18, stk. 1, bortset fra spørgsmål vedrørende

reglerne om hemmeligholdelse.

Til § 10

På grund af tavshedspligtbestemmelsen i monopollovens § 21 er

offentlighedslovens regler om almindelig adgang til aktindsigt ikke gældende

for sager omfattet af monopolloven.

I betænkning nr. 1075, s. 217 ff, foreslås, at monopollovens ordning med

registeroffentlighed ophæves, og at offentlighedslovens regler om aktindsigt

overføres i tillempet form til konkurrencelovens område.

Dette forslag gennemføres i lovforslaget ved at undlade at videreføre den

særlige tavshedspligtbestemmelse i monopollovens § 21. Herefter er

udgangspunktet, at der er fuld adgang til aktindsigt i medfør af lov om

offentlighed i forvaltningen.

Kun oplysninger indkommet efter lovens ikrafttræden er omfattet af den

udvidede offentlighed.

I betænkning nr. 1075 behandles spørgsmålet om grænserne for

gennemsigtigheden s. 203-209 og s. 230-242. Forslaget til § 10 er ændret i

forhold til betænkningens udkast til en lovbestemmelse om hemmeligholdelse, §

h, s. 242.

§ 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven undtager visse typer oplysninger

fra den almindelige aktindsigt. Det gælder: »Oplysninger om tekniske

indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold

eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den

person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen (om aktindsigt)

ikke imødekommes«.

I forslagets § 10, stk. 1, gøres denne undtagelse alene anvendelig

på oplysninger om tekniske forhold. Offentlighedsloven gælder således i sin

helhed for disse oplysninger. Andre oplysninger er undergivet en videregående

offentlighed, jf. nedenfor om stk. 2.

Opdelingen i oplysninger om tekniske og ikke-tekniske forhold er foretaget

ud fra overvejelser om lovens formål om tilvejebringelse af gennemsigtighed i

konkurrenceforhold. I den forbindelse er det ikke oplysninger om tekniske

detaljer i en virksomheds produktion, der er relevante, men derimod

oplysninger om virksomhedens adfærd på markedet, jf. nedenfor om stk. 2.

Om videregivelse af disse oplysninger om tekniske forhold gælder ved siden

af forslagets stk. 1 de tilsvarende almindelige regler i forvaltningslovens

§§ 15 og 27 om henholdsvis undtagelse af oplysninger fra parters aktindsigt

og offentlige myndigheders tavshedspligt. Disse bestemmelser regulerer

således umiddelbart behandlingen af anmodninger om aktindsigt for parter i en

konkurrencesag og rådets adgang til at offentliggøre oplysninger forudsættes

ikke at føre til offentlighed i videre omfang, end hvad der følger af

forslagets stk. 1.

Stk. 2 omhandler oplysninger om erhvervsvirksomhed, som ikke vedrører

tekniske forhold. I betænkning nr. 1075, s. 233, betegnes disse typer af

oplysninger som økonomiske og merkantile/kommercielle oplysninger omhandlende

f.eks. regnskabsoplysninger, kalkulationsmetoder, forretningsvilkår,

finansielle forbindelser, afsætningsstrategi m.v.

Ved stk. 2 reguleres alle former for videregivelse af oplysninger, d.v.s.

almindelig aktindsigt, parters aktindsigt og rådets adgang til at videregive

oplysninger. Stk. 2 erstatter således de ovenfor nævnte almindelige regler i

offentlighedsloven og forvaltningsloven, om undtagelse af oplysninger fra

aktindsigt af hensyn til modstående private interesser.

En betingelse for anvendelsen af stk. 2 er, at tilbageholdelse af

oplysningerne er påkrævet for at undgå væsentlig økonomisk skade.

Offentlighedslovens kriterium »væsentlig økonomisk betydning« er

ikke velegnet som eneste afgørende faktor, da hensynet til gennemsigtigheden

netop betinger offentliggørelse af oplysninger, som er af væsentlig økonomisk

betydning for den pågældende virksomhed.

Udgangspunktet ved fortolkningen af stk. 2, er i overensstemmelse med

lovens offensive sigte, at ingen ikke-tekniske oplysninger skal være

fortrolige, men at offentliggørelse eller offentlighedens adgang hertil er af

afgørende betydning for gennemførelsen af lovens overordnede formål: optimal

effektivitet skabt gennem virksom konkurrence. Kun under særlige

omstændigheder kan denne hovedregel fraviges.

Dette vil for det første være tilfældet, hvor den pågældende påviser, at

en offentliggørelse vil virke imod lovens hensigt, hvilket bl.a. kan tænkes

under forhold, hvor der ikke er en nogenlunde ligelig adgang til oplysninger

om de enkelte - mere betydende - aktører i et marked. F.eks. vil det kunne

forekomme, at oplysninger om udenlandsk domicilerede virksomheders

aktiviteter i Danmark vil være vanskelige eller umulige at fremskaffe. Her

vil hensynet til en konkurrencemæssig ligestilling på det danske marked som

forudsætning for gennemførelse af lovens formål kunne tilsige en

hemmeligholdelse for indenlandske virksomheder.

Endvidere vil der være tilfælde, hvor offentliggørelse af oplysninger om

virksomheder vil medføre uheldige virkninger bedømt ud fra lovens formål,

f.eks. hvor en virksomhed sættes i stand til at imødegå konkurrence på andet

grundlag end præstation og effektivitet. Også her vil rådet have adgang til

at hemmeligholde oplysninger.

§ 10 må ses i sammenhæng med § 13, stk. 1, i lov om offentlighed i

forvaltningen og forvaltningslovens § 15, hvorefter aktindsigt kan nægtes af

hensyn til beskyttelse af samfundsinteresser. Der kan være tale om

overordnede import- og eksportinteresser. Offentliggørelse af oplysninger,

som skader landets generelle eksportinteresser, kan derfor hindres, ligesom

import til opretholdelse af forsyningssikkerheden af samfundsvigtige varer

kan beskyttes af hemmeligholdelse. Betænkning nr. 1075 foreslår, at der skal

udarbejdes forskellige lister over de oplysninger, som rådet modtager i

medfør af §§ 5 og 7. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at overlade til

Konkurrencerådet at tilrettelægge, på hvilken måde aktindsigten skal foregå,

således at søgning efter forskellige kategorier af oplysninger forenkles og

lettes mest muligt.

Stk. 3 svarer til monopollovens § 15, stk. 2, bortset fra, at § 15, stk.

2, er begrænset til oplysninger om tekniske hemmeligheder, mens forslaget

omfatter alle oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2 ikke må udleveres

eller gøres offentligt tilgængelige.

Bestemmelsen indebærer, at rådets formand efter begæring kan træffe

afgørelse i henhold til stk. 1 og 2 på rådets vegne. Denne afgørelse er

endelig og kan ikke indbringes for ankenævnet.

Til kapitel 4

Til § 11

Bestemmelsen i stk. 1 svarer med visse ændringer til udkastet i

betænkning nr. 1075, s. 307.

Bestemmelsen angiver, under hvilke omstændigheder Konkurrencerådet kan

søge skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger bragt til ophør ved

forhandling eller gennem anvendelse af indgrebsbeføjelserne i lovens §§

12-13.

I overensstemmelse med hovedsynspunktet i betænkning nr. 1075 og

lovforslagets formålsangivelse i § 1 er den grundlæggende forudsætning for

direkte indgreb i priser og forretningsbetingelser m.v., at det ikke i

fornødent omfang er muligt at fremme effektiviteten i produktion og omsætning

af varer og tjenesteydelser gennem lovens generelle virkemiddel:

gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold. Denne indbyrdes vægtning af

lovens virkemidler indebærer imidlertid ikke, at anvendelsen af lovens

generelle virkemidler skal gå forud for forhandling og indgreb efter lovens

§§ 11-13. Valget af virkemiddel må bero på, hvad Konkurrencerådet i den

enkelte sag skønner, er det mest hensigtsmæssige til opnåelse af lovens

formål.

De formelle indgrebsbetingelser - undersøgelse og forhandling - svarer til

forslaget i betænkning nr. 1075, s. 286-289. Kravet om, at rådet gennem en

undersøgelse skal tilvejebringe det fornødne grundlag for forhandling og

eventuelle indgreb efter §§ 12-13 er ikke udtrykkeligt angivet i

bestemmelsen, idet dette antages at følge af de almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger. En regel herom svarende til monopollovens

§ 11, stk. 1, »efter foretagen undersøgelse« er derfor skønnet

ufornøden, uden at der herved er tilsigtet realitetsændringer.

Derimod er kravet om forhandling udtrykkeligt angivet i bestemmelsen,

svarende til forslaget i betænkning nr. 1075. Det er således en forudsætning

for anvendelsen af indgrebsbeføjelserne i §§ 12-13, at

konkurrencebegrænsningens skadevirkninger ikke har kunnet bringes til ophør

ved forhandling. Bestemmelsen svarer til forhandlingsreglen i monopollovens §

11, stk. 1, og giver rådet hjemmel til - med virksomhedens samtykke - at

bringe konkurrencebegrænsningens skadelige virkninger til ophør ved indgreb

af et andet indhold end de i §§ 12-13 beskrevne. Tilsidesættelse af sådanne

aftaler, der er indgået mellem rådet og den pågældende virksomhed, kan efter

omstændighederne straffes, jf. § 20, stk. 1, nr. 3.

De materielle betingelser for forhandling og indgreb angiver, under hvilke

omstændigheder rådet kan søge skadelige virkninger af

konkurrencebegrænsninger bragt til ophør. De er omformuleret i forhold til

forslaget i betænkning nr. 1075 med henblik på at opnå en yderligere

præcisering af anvendelsesområdet for §§ 11-13 i overensstemmelse med

fremstillingen i betænkningens kapitel 7.

Det fastslås indledningsvis i bestemmelsen, at der skal foreligge en

konkurrencebegrænsning. Præciseringen er i overensstemmelse med

fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 268-269, og svarer til princippet i

monopollovens §§ 11-12, jf. § 2, stk. 1, hvorefter de i loven omhandlede

urimelige virkninger skal have baggrund i konkurrencebegrænsning. Begrebet

konkurrencebegrænsning er nærmere omhandlet i betænkning nr. 1075, kapitel 7

og 8. Det skal i den forbindelse understreges, at betænkningen ikke

indeholder en udtømmende og præcis opregning af de strukturelle eller

adfærdsbetingede konkurrencebegrænsninger, hvis virkninger efter

omstændighederne kan søges imødegået.

Konkurrencebegrænsninger med skadelige virkninger som nævnt i stk. 1

forudsætter, at der i kraft af konkurrencebegrænsningen udøves eller vil

kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde, jf. betænkning nr.

1075, s. 269. Kriteriet »dominerende indflydelse« ved den

konkurrenceretlige vurdering af markedsstyrken erstatter monopollovens

kriterium »væsentlig indflydelse«, jf. betænkning nr. 1075, s.

257-269. Der er herved i overensstemmelse med fremstillingen i betænkning nr.

1075 tilsigtet at fastlægge et ændret og mere præcist kriterium for

markedsstyrken. Med henblik herpå er der i betænkningen, s. 266 ff, opstillet

følgende momenter, der bør indgå ved den nærmere fastlæggelse af begrebet

»markedsdominans«:

- strukturelle forhold, herunder markedsandele, antal udbydere og deres

relative størrelse,

- virksomhedsrelaterede forhold, herunder kapitalstyrke, omsætning m.v.,

- markedsadfærden, herunder specielt tilstedeværelsen af

konkurrencebegrænsninger,

- virksomhedernes indtjening.

Det fremhæves, at normalt vil ingen af disse momenter i sig selv kunne

begrunde, at kravet om markedsdominans er opfyldt. Der kræves fortsat en

skønspræget helhedsvurdering. Det understreges, at det herudover bl.a. må

indgå i vurderingen, om den dominerende indflydelse kan opretholdes i en

længere periode, hvilket afhænger af, om der på det pågældende marked findes

adgangsbarrierer.

I forhold til den hidtidige vurdering af markedsstyrken på grundlag af

kriteriet »væsentlig indflydelse« skal det påpeges, at der med

begrebet »dominerende indflydelse« er tilsigtet visse ændringer i

forhold til hidtidig praksis.

Især det dynamiske aspekt - spørgsmålet om, hvorvidt markedsdominansen kan

fastholdes på længere sigt - indebærer en væsentlig stramning af

indgrebsbetingelserne. Der skal i denne forbindelse peges på, at

gennemførelsen af EF's indre marked og liberalisering af den internationale

udveksling af varer og tjenesteydelser vil ændre konkurrenceforholdene i en

række brancher, og det er de således ændrede konkurrenceforhold, der må

lægges til grund ved vurderingen.

Angivelsen af det relevante marked, inden for hvilket markedsstyrken skal

vurderes, svarer til fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 245-256. Om den

geografiske afgrænsning nævnes i betænkningen, s. 254, at der også under en

ændret lov vil være et klart behov for i givet fald at kunne gribe ind over

for lokale konkurrencebegrænsninger. Det er ikke fundet nødvendigt at

præcisere i selve lovteksten, at der som hidtil skal være mulighed herfor.

For så vidt angår den produktmæssige afgrænsning er der ikke tilsigtet

principielle ændringer i hidtidig praksis. Rådet bør specielt i sager om

indgreb over for priser og avancer være tilbageholdende med at anvende

produktmæssige markedsafgrænsninger, når der er tale om kortvarige modeskift

og smagsændringer. Derimod kan det i sager om leveringsnægtelse være påkrævet

at anvende et forholdsvist snævert og kortsigtet kriterium for markedets

afgrænsning.

I forhold til udkastet i betænkning nr. 1075 er det i bestemmelsen

præciseret, at det er en betingelse for indgreb, at konkurrencebegrænsningen

medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for effektiviteten i

produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. Det er herved

klargjort, at der kan gribes ind over for nærmere angivne skadelige

virkninger, svarende til monopollovens kontrolprincip.

De skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger må fastlægges på

baggrund af lovens målsætning om fremme af effektiviteten i produktion og

omsætning, jf. betænkning nr. 1075, kapitel 5.

Med formuleringen »kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til

ophør ved forhandling« præciseres, at der ikke foreligger nogen pligt

hertil.

Bestemmelsen i stk. 2. må ses i forlængelse heraf, idet det

pålægges rådet at afvise behandlingen af enkeltsager, som ikke har principiel

betydning.

Til § 12

Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer til udkastet i

betænkning nr. 1075, s. 307.

Bestemmelsen angiver sammen med § 13 de beføjelser til direkte indgreb

over for virksomheder, sammenslutninger m.v., der foreslås tillagt

Konkurrencerådet med henblik på imødegåelse af skadelige virkninger af

konkurrencebegrænsninger, der ikke kan bringes til ophør ved forhandling i

medfør af forslagets § 11. Indgrebsbeføjelserne i §§ 11-13 træder i stedet

for den hidtidige adgang til indgreb efter monopollovens §§ 11-12 og pris- og

avancelovens kapitel 3.

Betingelserne for anvendelsen af beføjelserne i §§ 12-13 følger af § 11.

Herefter skal Konkurrencerådet påvise eller sandsynliggøre, at der på et

markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil

kunne medføre skadelige virkninger, som ikke kan bringes til ophør ved

forhandling.

Til disse generelle betingelser knytter der sig særlige betingelser for

anvendelsen af leveringspåbud, jf. forslagets § 12, stk. 2, samt for indgreb

over for priser og avancer, jf. forslagets § 13. Der er herved i

overensstemmelse med forslaget i betænkning nr. 1075, s. 307 etableret en

rangordning af indgrebsbeføjelserne.

Bestemmelsen i stk. 1, er den primære indgrebsbeføjelse, som giver

rådet hjemmel til at udstede påbud om hel eller delvis ophævelse af aftaler,

bestemmelser og forretningsbetingelser, svarende til formuleringen i

monopollovens § 12, stk. 2, 1. led.

I nogle tilfælde kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør i

medfør af stk. 1. I disse tilfælde kan Konkurrencerådet efter forslagets

stk. 2 udstede påbud til en virksomhed om at sælge til nærmere angivne

købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg.

Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende

sikkerhed. Formuleringen er ændret i forhold til forslaget i betænkning nr.

1075, s. 307, idet det under hensyn til lovens formålsbestemmelse ikke er

fundet nødvendigt særligt at fremhæve hindringer for markedsadgang i

bestemmelsen. Bestemmelsen forudsættes at kunne bringes i anvendelse i

overensstemmelse med de kriterier, der er anført i betænkning nr. 1075, s.

291-295. I forhold til hidtidig praksis efter monopollovens § 12, stk. 3,

indebærer dette en lempelse i adgangen til at give leveringspålæg, hvor dette

kan bidrage til at nedbryde adgangsbarriererne til markedet. Det vil herunder

være muligt at bryde bestående eneforhandlingsaftaler med et leveringspåbud.

Bestemmelsens sidste led om vilkårene for levering viderefører i uændret

form monopollovens § 12, stk. 3.

Til § 13

Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med hovedsynspunktet i

betænkning nr. 1075, s. 295-307, om en rangordning af indgrebsbeføjelserne,

hvorefter indgreb i priser og avancer bør være undergivet skærpede

betingelser i forhold til indgreb efter § 12.

Betingelserne er imidlertid omformuleret i forhold til forslaget i

betænkning nr. 1075 med henblik på en præcisering af bestemmelsens anvendelse

og rækkevidde, ligesom det på en række punkter er fundet hensigtsmæssigt at

videreføre bestemmelser fra monopolloven og pris- og avanceloven med henblik

på opnåelsen af forslagets formålsangivelse.

Adgangen til at gribe ind over for priser og avancer i stk. 1 er

for det første betinget af, at kravene i forslagets § 11, stk. 1, er opfyldt,

samt af at de skadelige virkninger ikke kan bringes til ophør ved

forhandling. Det er dernæst en betingelse, at de skadelige virkninger ikke

kan bringes til ophør gennem lovens øvrige virkemidler, herunder

indgrebsbeføjelserne i forslagets § 12. Endelig er det en betingelse, at

konkurrencebegrænsningen medfører, at en pris eller avance klart overstiger,

hvad der såvel med hensyn til størrelse som varighed ville kunne opnås på et

marked med virksom konkurrence. Den nærmere fastlæggelse af prisen eller

avancen må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de

ville være i et konkurrencepræget marked. Der kan derfor ikke føres et

egentligt bevis for, hvad prisen/avancen ville være, men der kræves en

sandsynliggørelse.

Kravet om, at en pris eller avance klart skal overstige, hvad der såvel

med hensyn til størrelse som varighed ville kunne opnås på et marked med

virksom konkurrence, erstatter det i betænkning nr. 1075, s. 308, foreslåede

kriterium: ». . . at en pris eller avance er åbenbart for høj«. Der

er herved tilsigtet en præcisering af indgrebsbetingelsen i overensstemmelse

med fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 304. Desuden er der med den

ændrede formulering skabt overensstemmelse mellem indgrebsbetingelsen i stk.

1 og fastlæggelsen i stk. 2 af grundlaget for bedømmelsen af priser og

avancer. Ved vurderingen af, hvad der er en rimelig indtjening, tages der

således udgangspunkt i markedsforholdene. Hvis en virksomhed under fri

prisdannelse og konkurrence kan opretholde et givet prisniveau, kan prisen

ikke være urimelig.

Efter forslagets formulering er udgangspunktet ved vurderingen af priser

og avancer på områder med konkurrencebegrænsning de priser eller avancer, der

ville dannes på markedet, såfremt der havde været virksom konkurrence. Dette

svarer til udgangspunktet ved vurderingen af prisers rimelighed efter

monopollovens §§ 11-12. Herved videreføres det hidtidige monopolretlige

grundprincip, hvorefter priser og indtjening på områder, hvor konkurrencen er

begrænset, ikke bør overstige niveauet under virksom konkurrence. Endelig er

der ved ordet »klart« angivet, at prisafvigelsen skal være

væsentlig, før Konkurrencerådet griber ind efter § 13.

Efter forslagets formulering skal der ved vurderingen af priser og avancer

- ud over niveauet - lægges vægt på, om et højt prisniveau eller en

overnormal avance er af længerevarende eller midlertidig karakter. Det er

herved i overensstemmelse med rådets praksis i forbindelse med indgreb i

priser og avancer efter monopolloven angivet, at et højt prisniveau eller en

overnormal avance bør være af en vis varighed, såfremt beføjelserne i

forslagets § 13 skal bringes i anvendelse.

I overensstemmelse med forslaget i betænkning nr. 1075, s. 305, kan

indgreb i priser eller avancer efter stk. 1 ske for en periode på op til et

år ad gangen. Der er herved tilsigtet en løbende revurdering af indgreb i de

enkelte tilfælde.

Indgreb kan omfatte bestemte varer eller tjenesteydelser m.v.,

virksomheder eller sammenslutninger m.v., svarende til hidtidig praksis efter

monopollovens §§ 11-12.

Indgreb kan ske i form af fastsættelse af angivne priser eller avancer,

der ikke må overskrides, eller ved fastsættelse af bestemte

kalkulationsregler, der skal anvendes ved beregningen af priser og avancer.

Der er herved tilsigtet den størst mulige fleksibilitet i forbindelse med

indgreb i priser og avancer, hvor Konkurrencerådet fortsat kan foretage

prisregulering således, at virksomheden får mulighed for og tilskyndelse til

at forbedre effektiviteten. Bestemmelsen om, at kalkulationsregler kan

fastsættes for en periode på op til et år ad gangen, vil ikke forhindre rådet

i efter forhandlinger efter § 11, stk. 1, at indgå aftaler med virksomheder

om længerevarende ordninger.

Det bedømmelsesgrundlag, der i henhold til stk. 2 skal anvendes ved

den nærmere vurdering af, om en pris eller avance klart overstiger, hvad der

ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, svarer til det

hidtidige bedømmelsesgrundlag efter monopollovens §§ 11-12. Forslaget

indebærer, at enkeltvarekalkulationsprincippet fortsat vil være

udgangspunktet.

Bedømmelsen skal foretages på grundlag af forholdene i virksomheder, der

drives på en teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde, og ved fastsættelse

af priser i medfør af stk. 1 skal virksomheden have dækning for nødvendige

omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller

tjenesteydelsens fremstilling og salg, svarende til monopollovens § 12, stk.

4, idet eksemplifikationen af omkostningsarter dog er udeladt.

Monopoltilsynet har ved administrationen af monopollovens § 12, stk. 4,

som hovedregel taget udgangspunkt i de regnskabsmæssige vurderingsprincipper,

som normalt anvendes i branchen eller virksomheden. Dette har normalt ført

til, at kostprisprincippet er anvendt. Det afgørende er, at det samme princip

lægges til grund i hele den periode, der bedømmes.

Det er bedst stemmende med lovforslagets generelle formålsangivelse at

lade bedømmelsen af priser og avancer i ikke-vareproducerende eller

-omsættende erhverv ske på samme måde som for andre erhverv. En bestemmelse

svarende til lovudkastet i betænkning nr. 1075, s. 308, § c, stk. 3, er

derfor ikke medtaget i forslaget.

I stk. 3 opretholdes princippet i monopollovens § 12, stk. 5,

hvorefter enkeltvarekalkulationsprincippet kan fraviges, hvor vægtige hensyn,

herunder til forsknings- og udviklingsintensive produktionsområder, taler

derfor. Denne regel blev vedtaget af et bredt politisk flertal i 1983. I

kraft af bestemmelserne i lovforslagets kapitel 3 har rådet hjemmel til at

skabe gennemsigtighed i de brancher, hvor virksomhederne i kraft af § 13,

stk. 3, opnår en større frihed i omkostningsfordelingen.

Til § 14

Forslaget bygger på fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 275-279, men

er omformuleret i forhold til udvalgets udkast, § d, s. 308, med henblik på

en præcisering af bestemmelsens rækkevidde.

Stk. 1 indeholder et strafsanktioneret forbud mod, at virksomheder eller

sammenslutninger m.v. aftaler, vedtager, bestemmer eller på anden måde

betinger sig,at der ved videresalg i efterfølgende omsætningsled skal

overholdes mindstepriser eller -avancer, medmindre Konkurrencerådet har

godkendt de pågældende aftaler m.v.

Forbuddet gælder i lighed med bestemmelsen i monopollovens § 10 generelt

og omfatter således enhver erhvervsvirksomhed eller sammenslutning af

erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, uanset markedsstyrke.

Forslaget indebærer endvidere, at indkøbsforeninger, der selvstændigt

foretager indkøb, etablerer varelager og videresælger til medlemmmerne, også

er omfattet af bestemmelsen som anført i betænkning nr. 1075, s. 279, 3.

afsnit.

Forbuddet omfatter enhver tilkendegivelse af, at et efterfølgende

omsætningsled skal overholde mindstepriser eller -avancer, hvad enten

tilkendegivelsen sker skriftligt, herunder i prislister, ved stempling eller

påtegning på varernes emballage, i annoncer og reklamer, eller mundtligt,

herunder tilkendegivelser gennem sælgers repræsentant eller ved varens

levering. Både tilkendegivelser, der generelt retter sig mod efterfølgende

omsætningsled, og tilkendegivelser over for enkelte virksomheder er omfattet.

Forbuddet omfatter ikke tilkendegivelse af priser, der alene er

vejledende. Selv om disse og andre former for prisvejledning ikke er omfattet

af forbuddet, kan de have skadelige virkninger og omfattes da af

indgrebsbeføjelserne i forslagets §§ 12 og 13.

Efter forslaget kan rådet godkende aftaler m.v. om bindende mindstepriser

eller -avancer, når vægtige grunde taler derfor. Den hidtidige praksis,

hvorefter tilsynet efter monopollovens § 10 kun i meget få tilfælde har

godkendt sådanne aftaler, forudsættes videreført. De hidtidige godkendelser

kan tages op til revurdering i lyset af lovens formålsangivelse.

Med henblik på at understrege at efterfølgende omsætningsled er frit

stillet ved prisfastsættelsen, foreslås det i stk. 2, at det ved

tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal fremgå, at prisen er

vejledende.

Til § 15

Forslaget er udformet på baggrund af fremstillingen i betænkning nr. 1075,

s. 306-307, og afgrænsningen i lovforslagets § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2.

Der henvises til bemærkningerne hertil samt til de indledende bemærkninger

til kapitel 2.

Til kapitel 5

Til § 16

Konkurrencerådets afgørelser i henhold til loven kan efter forslagets § 16

ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet.

Det foreslås at bevare princippet fra monopolloven, om at rådets

afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelser

foreligger.

Til § 17

Forslaget er formuleret i overensstemmelse med de synspunkter, der er

anført i betænkning nr. 1075, s. 354-358.

»Monopol-ankenævnet« foreslås ændret til

»Konkurrenceankenævnet«.

I stk. 1. foreslås ankenævnet opretholdt i sin nuværende form med

den ændring, at den praksis, der hidtil er fulgt med at udpege en juridisk

ekspert som et af medlemmerne, formaliseres. Samtidig ophæves

organisationernes forhandlingsret i forbindelse med udnævnelse af medlemmer,

jf. betænkning nr. 1075, s. 357.

Medlemmerne og suppleanterne vil som hidtil være permanent udnævnt, dog

ophører hvervet med udgangen af den måned, hvori vedkommende medlem fylder 65

år.

I lighed med, hvad der gælder for Konkurrencerådets virksomhed ifølge

forslagets § 4, stk. 4, vil industriministeren ifølge stk. 3 fastsætte

nærmere regler for ankenævnets virksomhed. I disse regler forudsættes de

nugældende regler om adgang til at begære mundtlig procedure, ankenævnets

mulighed for at indhente yderligere oplysninger samt ankenævnets adgang til

at antage medhjælp opretholdt. Hjemmelen angår således den praktiske

tilrettelæggelse af ankenævnets arbejde og indeholder ingen adgang til at

regulere hvilke spørgsmål, der kan indbringes for nævnet.

Med hensyn til anvendelsen af offentlighedsloven og forvaltningsloven

henvises til bemærkningerne til forslagets § 10.

Til § 18

Forslaget er udarbejdet på baggrund af de overvejelser, der er anført i

betænkning nr. 1075, s. 294-295 og 358-359.

Stk. 1 indeholder en udtømmende opregning af hvilke afgørelser, der kan

påklages til ankenævnet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets §

16, hvoraf det fremgår, at Konkurrencerådets afgørelser i henhold til loven

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end

Konkurrenceankenævnet. De to bestemmelser regulerer således udtømmende den

administrative rekursadgang for afgørelser truffet i henhold til

konkurrenceloven.

I sager, der kan påklages til ankenævnet, jf. § 18, stk. 1, kan der ikke

ske indbringelse for Landsretten, før ankenævnets afgørelse foreligger, jf. §

16.

Efter stk. 2 skal klage over Konkurrencerådets afgørelser

indbringes for ankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Klagefristen indføres, fordi parterne har et berettiget krav på

inden for en rimelig tid at kende deres retsstilling i forhold til

konkurrenceloven.

Det følger af stk. 3, at alene klage over rådets afgørelse om

hemmeligholdelse i forbindelse med offentliggørelse har opsættende virkning,

når afgørelsen indbringes for ankenævnet. I andre tilfælde, herunder sager om

leveringsnægtelse, afgøres spørgsmålet om opsættende virkning af rådet eller

ankenævnet.

Da det i praksis har vist sig vanskeligt at overholde den gældende 4-ugers

frist for indbringelse af ankenævnets afgørelser for domstolene, foreslås den

i stk. 4 ændret til 8 uger.

Til kapitel 6

Til § 19

Bestemmelsen i monopollovens § 20 om pålæg af tvangsbøder for manglende

anmeldelse eller meddelelse af oplysninger til Monopoltilsynet foreslås

videreført. En sådan sanktion, der fremtvinger lovens efterlevelse, er at

foretrække fremfor en efterfølgende straffesag efter konkurrencelovens § 20.

Kompetencen til at pålægge tvangsbøder foreslås tillagt Konkurrencerådet.

Herved følger man de principper, der er kommet til udtryk ved den

strukturomlægning, der har fundet sted inden for Industriministeriets område,

hvorefter det tilsigtes, i det omfang det skønnes administrativt forsvarligt,

at overføre opgavevaretagelsen og det dertil knyttede ansvar til de

pågældende styrelser.

Til § 20

Straffen for overtrædelse af konkurrencelovens stafbelagte bestemmelser er

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I

modsætning til, hvad der gælder efter monopolloven og pris- og avanceloven,

er der ikke efter konkurrenceloven mulighed for idømmelse af hæfte, når der

foreligger skærpende omstændigheder. Endvidere er det som i andre nyere

erhvervslove alene fundet påkrævet at benytte straf som sanktionsmiddel i

tilfælde, hvor overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom.

Særligt bemærkes, at overtrædelse af konkurrencelovens § 14 om

fastsættelse af mindstepriser eller -avancer efter konkurrenceloven kan

straffes med bøde. Der henvises til betænkning nr. 1075, s. 278.

For at straffe tilsidesættelse af en aftale, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, må

det forudsættes, at aftalen har samme klarhed som et påbud.

Til § 21

I de fleste tilfælde vil det formentligt være tilstrækkeligt at pålægge

tvangsbøder efter § 19, såfremt de ønskede oplysninger ikke stilles til

Konkurrencerådets rådighed. I de tilfælde, hvor pålæg af tvangsbøder ikke

skønnes at være et tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt middel, kan

repræsentanter for Konkurrencerådet efter indhentet retskendelse foretage de

fornødne undersøgelser m.v. på stedet.

Til kapitel 7

Til § 22

Samtidig med ophævelsen af monopolloven ophæves dermed også de

bestemmelser, som er udstedt med hjemmel i denne lov, se bilag 1 til

lovforslaget.

I stk. 3 foreslås, at anmeldelser af aftaler og vedtagelser,

foretaget før konkurrencelovens ikrafttræden, overføres til Konkurrencerådet.

I monopollovens § 6, stk. 1 er det fastsat, at »aftaler og

vedtagelser, som udøver eller vil kunne udøve væsentlig indflydelse på pris-,

produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller inden

for lokale markedsområder« skal anmeldes til Monopoltilsynet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1,

opretholdes med visse ændringer en umiddelbar anmeldelsespligt for aftaler og

vedtagelser. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at lade de bestående

anmeldelser bortfalde automatisk ved ophævelsen af bestemmelserne i

monopolloven, således at parterne i alle hidtidige aftaler og vedtagelser

blev nødt til at tage stilling til en fornyet anmeldelse af allerede

bestående aftaler og vedtagelser. På den anden side må det forudsættes, at

Konkurrencerådet i forbindelse med ikrafttræden af de nye bestemmelser om

anmeldelse skal vurdere, i hvilket omfang anmeldelser, indgivet efter de

hidtidige bestemmelser, bør opretholdes.

I monopollovens § 6, stk. 2, er der foreskrevet anmeldelsespligt for visse

enkeltvirksomheder m.v. Denne bestemmelse er ikke opretholdt i lovudkastet,

hvorfor der ikke er behov for nogen bestemmelse om, at disse anmeldelser

overføres til Konkurrencerådet. Rådet vil i forbindelse med lovens

ikrafttræden kunne vurdere, i hvilket omfang anmeldelsespligten efter

monopollovens § 6, stk. 2, skal erstattes af en indberetningspligt, jf.

lovforslagets § 7, nr. 1.

Tilsvarende gælder for prisindberetninger, jf. § 3 i pris- og avanceloven.

De i medfør af stk. 4 videreførte forskrifter er opregnet i bilag 2

til lovforslaget. Forskrifterne videreføres i op til et år. Konkurrencerådet

må inden da tage stilling til, om nye bekendtgørelser skal udstedes i medfør

af lovforslagets § 7, nr. 2, eller § 13, stk. 1.

I stk. 5 hjemles adgang til at idømme straf af bøde for forsætlig

eller groft uagtsom overtrædelse af de omhandlede bekendtgørelser. I tre

bekendtgørelser, MT nr. 10-77 og 11-77 af 25. februar 1977 og MT nr. 31-77 af

23. november 1977, er der tillige adgang til at idømme hæftestraf. Hjemmelen

hertil indeholdes i § 15, stk. 3, i lov om priser og avancer. Men da adgangen

til at idømme hæftestraf for overtrædelser i det hele taget er bortfaldet i

lovforslaget, er bestemmelserne om hæftestraf i bekendtgørelserne MT nr. 10,

11 og 31-77 således ophævet.

Til § 23

Hverken monopolloven eller pris- og avanceloven har været gældende på

Færøerne.

Det grønlandske Hjemmestyre overtog pr. 1. januar 1986 lovgivnings- og

administrationskompetencen vedrørende konkurrencelovgivningen.

Bilag 1

Fortegnelse over bekendtgørelser, som ophæves ved konkurrencelovens

ikrafttræden:

Bekendtgørelse nr. 193 af 18. juni 1955 med ændring af 2. januar 1961 om

registrering af anmeldelser i henhold til monopolloven, bekendtgørelse nr.

195 af 18. juni 1955 om monopollovens anvendelse på forsikringsselskaber,

cirkulære nr. 208 af 18. juni 1955 om forretningsorden for Monopolrådet,

cirkulære nr. 233 af 30. juni 1955 om forretningsorden for

Monopol-ankenævnet, cirkulære nr. 195 af 21. december 1984 om regulativ for

Monopoldirektoratet.

Bilag 2

Følgende bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af pris- og avanceloven,

er gældende ved lovforslagets fremsættelse:

1) Med hjemmel i lovens § 6, stk. 2 (bestemmelser om, at »der ved

beregningen af priser, takster, honorarer og avancer skal anvendes bestemte

kalkulationsregler«):

Bekendtgørelse MT nr. 10-77 af 25. februar 1977 om indeksregulering af

entreprisesummer for bygge- og anlægsarbejder.

Bekendtgørelse MT nr. 11-77 af 25. februar 1977 om indeksregulering af

priser for typehuse og byggesæt til typehuse.

Bekendtgørelse MT nr. 31-77 af 23. november 1977 om regulering af

entreprisesummer for visse anlægsarbejder.

2) Med hjemmel i lovens § 11, stk. 1 (bestemmelser om »mærkning eller

skiltning med pris, om fakturering og om dokumentation for

prisberegningen«):

Bekendtgørelse MT nr. 30-78 af 5. oktober 1978 om faktureringsbestemmelser

for formidling af udlejning af ferieboliger.

Bekendtgørelse MT nr. 4-82 af 24. maj 1982 om fakturering af

flyttearbejde.

Bekendtgørelse MT nr. 2-83 af 16. juni 1983 om faktureringsregler for

bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet

virksomhed.

Bekendtgørelse MT nr. 1-86 af 15. janaur 1986 om fakturering af vej-,

kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde,

elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVS-arbejde.

Bekendtgørelse MT nr. 2-86 af 15. januar 1986 om fakturering af

malerarbejde.

Bekendtgørelse MT nr. 5-86 af 16. september 1986 om fakturering og

prisskiltning af autoreparation.

Bekendtgørelse MT nr. 4-88 af 27. april 1988 om fakturering af

reparationsarbejde for husholdningsapparater til elektricitet og gas.

Bekendtgørelse MT nr. 7-88 af 3. oktober 1988 om faktureringsregler for

formidling af annoncer og reklamer.

Der er ikke i disse bestemmelser angivet nogen tidsbegrænsning for deres

gyldighed. Efter lovforslagets § 22, stk. 4, forbliver bestemmelserne i kraft

1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de ophæves af Konkurrencerådet.

Efter 2. behandling den 30. maj 1989

Kapitel 1

Lovens formål og område

§ 1. Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke

effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved

størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved

foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige

virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende

internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og

effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.

§ 2. Loven omfatter:

1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14

gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig

hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det

pågældende forhold er offentligt reguleret.

2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som

består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som

har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for

sådan erhvervsvirksomhed.

§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog

til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og

virksomheder om løn- og arbejdsforhold.

Kapitel 2

Konkurrencerådet

§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.

Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer. Formanden

udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for en

periode af 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervsforhold,

herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold.

Formanden og 7 af rådets medlemmer skal være uafhængige af

erhvervsinteresser.

Stk. 3. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.

Kapitel 3

Gennemsigtighed

§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves

dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til

Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller

vedtagelse er truffet.

Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes

anmeldes inden 14 dage.

Stk. 3. Aftaler og vedtagelser, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1,

er ikke gyldige, medmindre de anmeldes inden for den foreskrevne frist.

Stk. 4. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.

§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,

regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller

til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom, eller hvor der af

andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene eller skabe

gennemsigtighed i prisforhold, kan Konkurrencerådet:

1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller

sammenslutning m.v. inden for en nærmere fastsat frist løbende at indberette

nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,

forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,

2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for

prisberegningen,

3) fastsætte regler om mærkning eller skiltning med pris og mængde.

§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og kan offentliggøre undersøgelser,

der er egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold, jf.

dog § 10, stk. 2.

Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. omfattet af en

undersøgelse skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.

Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger

skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis

bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens

modtagelse.

§ 9. Konkurrencerådet kan, hvor dette skønnes egnet til at fremme

konkurrencen og dermed styrke effektiviteten, offentliggøre oplysninger om

priser, rabatter og bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.

§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder

ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af

denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,

herunder forskning, produktionsmåder og produkter, eller enkelte kunders

forhold i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide

væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,

at andre oplysninger end nævnt i stk. 1 ikke må udleveres eller gøres

offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan

over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2

ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives

over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i

hvilken form oplysningerne bør afgives.

Kapitel 4

Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger

§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en

konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige

virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og

omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i

erhvervsfriheden, jf. § 1, kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til

ophør ved forhandling.

§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, ikke bringes til

ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis

ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.

Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter

stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende

virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens

sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid

kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, at en pris

eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til størrelse som

varighed ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, og kan denne

følge ikke bringes til ophør på anden måde, fastsætter rådet for en periode

på op til et år ad gangen for bestemte varer og tjenesteydelser m.v.,

virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse om:

1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller

2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte

kalkulationsregler.

Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag

af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt

hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller

tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige

omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller

tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.

Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller

-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og

udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,

der følger af stk. 2.

§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,

bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i

efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,

medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.

Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.

Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det

fremgå, at prisen er vejledende.

§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er

omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende

offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.

Henvendelsen offentliggøres.

Kapitel 5

Anke

§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke

indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.

§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde

betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som

skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal

være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den

måned, hvori vedkommende fylder 70 år.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets

virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for

ankenævnet.

§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §

10, stk. 1 og 2, § 11, bortset fra beslutning om at afvise at behandle en

sag, § 12, § 13 og § 14 kan påklages til ankenævnet af:

1) den, afgørelsen retter sig til, og

2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se

bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har

opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller

ankenævnet tillægges opsættende virkning.

Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets

afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for

landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets

afgørelse endelig.

Kapitel 6

Straffebestemmelser, øvrige beføjelser

§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give

oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan

inddrives ved udpantning.

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §

6 og § 7, nr. 1,

3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem

Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11,

4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder

bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1, eller

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller

fortier forhold af betydning for den pågældende sag.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2 og 3, kan der

fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.

§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod

behørig legitimation:

1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver

oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder

regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og

elektronisk lagrede data, samt

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og

transportmidler.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og

konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og

lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.

Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om

tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.

januar 1990, overføres til Konkurrencerådet.

Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som

er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer

forbliver i kraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller

ophæves af Konkurrencerådet.

Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i

stk. 4 straffes med bøde.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter