1988 LSF 191 FORSLAG TIL KONKURRENCELOV
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens formål og område
§ 1. Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke
effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved
størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved
foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige
virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende
internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.
§ 2. Loven omfatter:
1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14
gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig
hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det
pågældende forhold er offentligt reguleret.
2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som
består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som
har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for
sådan erhvervsvirksomhed.
§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog
til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og
virksomheder om løn- og arbejdsforhold.
Kapitel 2
Konkurrencerådet
§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.
Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer. Formanden
udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for en
periode af 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervsforhold,
herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold.
Formanden og 7 af rådets medlemmer skal være uafhængige af
erhvervsinteresser.
Læs alt
Stk. 3. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.
Kapitel 3
Gennemsigtighed
§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves
dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til
Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller
vedtagelse er truffet.
Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes
anmeldes inden 14 dage.
Stk. 3. Aftaler og vedtagelser, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1,
er ikke gyldige, medmindre de anmeldes inden for den foreskrevne frist.
Stk. 4. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.
§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller
til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.
§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom, eller hvor der af
andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene eller skabe
gennemsigtighed i prisforhold, kan Konkurrencerådet:
1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller
sammenslutning m.v. inden for en nærmere fastsat frist løbende at indberette
nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,
forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,
2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for
prisberegningen,
3) fastsætte regler om mærkning eller skiltning med pris og mængde.
§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og kan offentliggøre undersøgelser,
der er egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold, jf.
dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. omfattet af en
undersøgelse skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.
Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger
skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis
bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens
modtagelse.
§ 9. Konkurrencerådet kan, hvor dette skønnes egnet til at fremme
konkurrencen og dermed styrke effektiviteten, offentliggøre oplysninger om
priser, rabatter og bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.
§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder
ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af
denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,
herunder forskning, produktionsmåder og produkter, eller enkelte kunders
forhold i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide
væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,
at andre oplysninger end nævnt i stk. 1 ikke må udleveres eller gøres
offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan
over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2
ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives
over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i
hvilken form oplysningerne bør afgives.
Kapitel 4
Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger
§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en
konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige
virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og
omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i
erhvervsfriheden, jf. § 1, kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til
ophør ved forhandling.
§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, ikke bringes til
ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis
ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.
Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter
stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende
virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens
sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid
kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, at en pris
eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til størrelse som
varighed ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, og kan denne
følge ikke bringes til ophør på anden måde, fastsætter rådet for en periode
på op til et år ad gangen for bestemte varer og tjenesteydelser m.v.,
virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse om:
1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller
2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte
kalkulationsregler.
Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag
af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt
hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller
tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige
omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller
tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.
Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller
-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og
udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,
der følger af stk. 2.
§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,
bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i
efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,
medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.
Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.
Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det
fremgå, at prisen er vejledende.
§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er
omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende
offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.
Henvendelsen offentliggøres.
Kapitel 5
Anke
§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke
indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.
§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde
betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som
skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal
være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den
måned, hvori vedkommende fylder 70 år.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets
virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for
ankenævnet.
§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §
10, stk. 1 og 2, § 11, bortset fra beslutning om at afvise at behandle en
sag, § 12, § 13 og § 14 kan påklages til ankenævnet af:
1) den, afgørelsen retter sig til, og
2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se
bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har
opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller
ankenævnet tillægges opsættende virkning.
Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets
afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for
landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets
afgørelse endelig.
Kapitel 6
Straffebestemmelser, øvrige beføjelser
§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give
oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan
inddrives ved udpantning.
§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §
6 og § 7, nr. 1,
3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem
Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11,
4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder
bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1, eller
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller
fortier forhold af betydning for den pågældende sag.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2 og 3, kan der
fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.
§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod
behørig legitimation:
1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver
oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder
regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, samt
2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og
transportmidler.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og
konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og
lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.
Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om
tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.
januar 1990, overføres til Konkurrencerådet.
Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som
er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer,
forbliver i kraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller
ophæves af Konkurrencerådet.
Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i
stk. 4 straffes med bøde.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens formål og område
§ 1. Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke
effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved
størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved
foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige
virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende
internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.
§ 2. Loven omfatter:
1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14
gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig
hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det
pågældende forhold er offentligt reguleret.
2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som
består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som
har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for
sådan erhvervsvirksomhed.
§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog
til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og
virksomheder om løn- og arbejdsforhold.
Kapitel 2
Konkurrencerådet
§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.
Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer. Formanden
udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for en
periode af 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervsforhold,
herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold.
Formanden og 7 af rådets medlemmer skal være uafhængige af
erhvervsinteresser.
Stk. 3. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.
Kapitel 3
Gennemsigtighed
§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves
dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til
Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller
vedtagelse er truffet.
Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes
anmeldes inden 14 dage.
Stk. 3. Aftaler og vedtagelser, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1,
er ikke gyldige, medmindre de anmeldes inden for den foreskrevne frist.
Stk. 4. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.
§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller
til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.
§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom, eller hvor der af
andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene eller skabe
gennemsigtighed i prisforhold, kan Konkurrencerådet:
1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller
sammenslutning m.v. inden for en nærmere fastsat frist løbende at indberette
nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,
forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,
2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for
prisberegningen,
3) fastsætte regler om mærkning eller skiltning med pris og mængde.
§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og kan offentliggøre undersøgelser,
der er egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold, jf.
dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. omfattet af en
undersøgelse skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.
Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger
skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis
bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens
modtagelse.
§ 9. Konkurrencerådet kan, hvor dette skønnes egnet til at fremme
konkurrencen og dermed styrke effektiviteten, offentliggøre oplysninger om
priser, rabatter og bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.
§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder
ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af
denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,
herunder forskning, produktionsmåder og produkter, eller enkelte kunders
forhold i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide
væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,
at andre oplysninger end nævnt i stk. 1 ikke må udleveres eller gøres
offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan
over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2
ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives
over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i
hvilken form oplysningerne bør afgives.
Kapitel 4
Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger
§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en
konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige
virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og
omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i
erhvervsfriheden, jf. § 1, kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til
ophør ved forhandling.
§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, ikke bringes til
ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis
ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.
Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter
stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende
virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens
sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid
kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, at en pris
eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til størrelse som
varighed ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, og kan denne
følge ikke bringes til ophør på anden måde, fastsætter rådet for en periode
på op til et år ad gangen for bestemte varer og tjenesteydelser m.v.,
virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse om:
1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller
2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte
kalkulationsregler.
Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag
af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt
hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller
tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige
omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller
tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.
Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller
-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og
udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,
der følger af stk. 2.
§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,
bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i
efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,
medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.
Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.
Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det
fremgå, at prisen er vejledende.
§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er
omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende
offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.
Henvendelsen offentliggøres.
Kapitel 5
Anke
§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke
indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.
§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde
betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som
skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal
være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den
måned, hvori vedkommende fylder 70 år.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets
virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for
ankenævnet.
§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §
10, stk. 1 og 2, § 11, bortset fra beslutning om at afvise at behandle en
sag, § 12, § 13 og § 14 kan påklages til ankenævnet af:
1) den, afgørelsen retter sig til, og
2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se
bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har
opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller
ankenævnet tillægges opsættende virkning.
Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets
afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for
landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets
afgørelse endelig.
Kapitel 6
Straffebestemmelser, øvrige beføjelser
§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give
oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan
inddrives ved udpantning.
§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §
6 og § 7, nr. 1,
3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem
Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11,
4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder
bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1, eller
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller
fortier forhold af betydning for den pågældende sag.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2 og 3, kan der
fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.
§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod
behørig legitimation:
1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver
oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder
regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, samt
2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og
transportmidler.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og
konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og
lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.
Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om
tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.
januar 1990, overføres til Konkurrencerådet.
Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som
er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer
forbliver i kraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller
ophæves af Konkurrencerådet.
Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i
stk. 4 straffes med bøde.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens formål og område
§ 1. Loven har til formål at fremme effektiviteten i produktion og
omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved størst mulig gennemsigtighed
vedrørende konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod skadelige
virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende
internationalisering tilsigtes herved en effektivitetsbetinget udvikling af
erhvervsstrukturen.
§ 2. Loven omfatter:
1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14
gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig
hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang, det
pågældende forhold er offentligt reguleret.
2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som
består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som
har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for
sådan erhvervsvirksomhed.
§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog
til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og
virksomheder om løn- og arbejdsforhold.
Kapitel 2
Konkurrencerådet
§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.
Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer, som
udnævnes af industriministeren for en periode af 4 år. Rådet skal omfatte et
alsidigt kendskab til erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske,
finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og 7 af rådets medlemmer
skal være uafhængige af erhvervsinteresser.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetager rådets
sekretariatsopgaver.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.
Kapitel 3
Gennemsigtighed
§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves
dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til
Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller
vedtagelse er truffet.
Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes
anmeldes inden 14 dage.
Stk. 3. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.
§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller
til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.
§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkeligt virksom, eller hvor der af
andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene, kan
Konkurrencerådet:
1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller
sammenslutning m.v. indenfor en nærmere fastsat frist løbende at indberette
nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,
forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,
2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for
prisberegningen.
§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og offentliggøre undersøgelser, der er
egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold , jf. dog §
10, stk. 2.
Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v., omfattet af en
undersøgelse, skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.
Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger
skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis
bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens
modtagelse.
§ 9. Konkurrencerådet kan offentliggøre oplysninger om priser, rabatter og
bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.
§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder
ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af
denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,
herunder forskning, produktionsmåder og produkter.
Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide
væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,
at andre oplysninger end nævnt i stk. 1, ikke må udleveres eller gøres
offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan
over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2
ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives
over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i
hvilken form oplysningerne bør afgives.
Kapitel 4
Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger
§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en
konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige
virkninger for effektiviteten i produktion og omsætning af varer eller
tjenesteydelser m.v., kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til ophør
ved forhandling.
Stk. 2. Konkurrencerådet skal afvise at behandle sager, der efter lovens
formål skønnes at være af mindre betydning.
§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, stk. 1, ikke
bringes til ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel
eller delvis ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og
forretningsbetingelser.
Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter
stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende
virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens
sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid
kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, stk. 1, at en
pris eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til
størrelse som varighed ville kunne opnås på et marked med virksom
konkurrence, og kan denne følge ikke bringes til ophør på anden måde,
fastsætter rådet for en periode på op til et år ad gangen for bestemte varer
og tjenesteydelser m.v., virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse
om:
1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller
2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte
kalkulationsregler.
Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag
af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt
hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller
tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige
omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller
tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.
Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller
-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og
udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,
der følger af stk. 2.
§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,
bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i
efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,
medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.
Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.
Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det
fremgå, at prisen er vejledende.
§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er
omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende
offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.
Henvendelsen offentliggøres.
Kapitel 5
Anke
§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke
indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.
§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde
betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som
skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal
være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den
måned, hvori vedkommende fylder 65 år.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets
virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for
ankenævnet.
§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §
10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, om optagelse af forhandling, § 12, § 13 og §
14 kan påklages til ankenævnet af:
1) den, afgørelsen retter sig til og
2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se
bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har
opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller
ankenævnet tillægges opsættende virkning.
Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for Landsretten senest 8 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets
afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for
Landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets
afgørelse endelig.
Kapitel 6
Straffebestemmelser, øvrige beføjelser
§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give
oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan
inddrives ved udpantning.
§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §
6 og § 7, nr. 1,
3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem
Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11, stk. 1,
4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder
bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1,eller
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller
fortier forhold af betydning for den pågældende sag.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2, kan der fastsættes
straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.
§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod
behøring legitimation:
1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver
oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder
regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, samt
2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og
transportmidler.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 22. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og
konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og
lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.
Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om
tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.
oktober 1989, overføres til Konkurrencerådet.
Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som
er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer
forbliver ikraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller
ophæves af Konkurrencerådet.
Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i
stk. 4 straffes med bøde.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den 11. december 1984 nedsatte industriministeren i overensstemmelse med
Folketingets dagsorden af 20. november 1984 (FT 1984-85, sp. 2221 ff) et
sagkyndigt udvalg, der bl.a. fik til opgave at belyse den eksisterende
monopolkontrol og fremkomme med forslag til en modernisering af
monopolkontrollen.
Den 24. juni 1986 afgav udvalget betænkning nr. 1075 med titlen »Fra
monopollov til konkurrencelov - om modernisering af monopolloven og pris- og
avanceloven«. Betænkningen og et tidligere udarbejdet lovudkast har
været udsendt i høring hos interesseorganisationer og offentlige myndigheder.
På baggrund af betænkningen, de afgivne høringssvar samt forslaget i
regeringens handlingsplan for afbureaukratisering om nedlæggelse af
Monopoltilsynet har Industriministeriet udarbejdet dette forslag til
konkurrencelov.
Konkurrencelovforslaget indebærer en ophævelse af monopolloven og pris- og
avanceloven og nedlæggelse af Monopoltilsynet.
Nedenfor følger under 2. en kort gennemgang af gældende ret, under 3. en
redegørelse for konkurrencelovforslagets formål og midler, og under 4.-5.
afsluttende bemærkninger.
2. Gældende ret
Lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger har siden 1955
sammen med lov om prise og avancer fra 1974 udgjort det centrale grundlag for
Monopoltilsynets virksomhed. Monopolloven blev udarbejdet på grundlag af
Trustkommissionens 3. betænkning og på grundlag af erfaringer med
administrationen af tidligere konkurrenceregulerende lovgivning, som strækker
sig tilbage til 1937.
Monopolloven har til formål gennem offentligt tilsyn med monopoler og
konkurrencebegrænsninger at forhindre urimelige priser og
forretningsbetingelser samt at sikre de bedst mulige vilkår for den frie
erhvervsudøvelse.
Loven omfatter private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger og lignende
inden for erhvervsgrene, hvor konkurrencen er begrænset.
Konkurrencebegrænsningen skal være af en sådan styrke, at virksomhederne
udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-,
omsætnings- eller transportforhold - enten inden for lokale markedsområder
eller i hele landet. Uden for loven falder løn- og arbejdsforhold samt
prisforhold og erhvervsudøvelse, som i henhold til særlig hjemmel bestemmes
og godkendes af offentlige myndigheder.
Lovens administration er henlagt til Monopoltilsynet, der består af et råd
og et direktorat. Monopolrådet, der er et kollegialt organ med 15 medlemmer,
træffer afgørelser i alle sager af nogen betydning. Det indtager en uafhængig
stilling i forhold til industriministeren, og dets afgørelser og beslutninger
kan alene indbringes for det af ministeren uafhængige Monopol-ankenævn, hvis
afgørelser kun kan prøves af domstolene. Direktoratet forbereder og udfører
rådets beslutninger og kan herudover afgøre sager inden for nærmere afstukne
retningslinjer. Endelig varetager direktoratet de daglige tilsynsopgaver.
Lovens centrale virkemidler er dels bestemmelserne om offentlig
registrering af konkurrencebegrænsninger og offentliggørelse af undersøgelser
herom, dels beføjelserne til indgreb i aftaler, forretningsbetingelser,
priser m.v. Hertil kommer en enkelt forbudsbestemmelse, der retter sig mod
håndhævelse af bindende videresalgspriser.
Ifølge registreringsbestemmelserne skal aftaler og vedtagelser, der enten
udøver eller vil kunne udøve væsentlig indflydelse inden for lokale
markedsområder eller i hele landet, anmeldes til Monopoltilsynet på
virksomhedernes eget initiativ. Manglende anmeldelse medfører civilretlig
ugyldighed. Dominerende enkeltvirksomheder og sammenslutninger skal anmeldes,
hvis tilsynet kræver det. Ændringer i forhold omfattet af anmeldelsesreglerne
skal løbende anmeldes uden forudgående krav fra tilsynets side. Herudover
informeres offentligheden gennem løbende offentliggørelse af Monopoltilsynets
afgørelser og undersøgelser.
Lovens indgrebsbeføjelser finder anvendelse over for
konkurrencebegrænsninger med væsentlig indflydelse, som medfører eller må
antages at ville medføre urimelige priser eller forretningsbetingelser,
urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i
vilkårene for erhvervsudøvelsen. Kan de urimelige virkninger ikke bringes til
ophør gennem forhandling, skal tilsynet gribe ind gennem ophævelse af
aftaler, vedtagelser m.v., pålæg om ændring af forretningsbetingelser,
fastsættelse af regler om mærkning og skiltning eller pålæg om ændringer i
priser og avancer, herunder fastsættelse af maksimalpriser og -avancer.
Endelig kan tilsynet, hvor urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse
ikke kan imødegås på anden vis, meddele leveringspålæg.
Ved siden af monopolloven har der i næsten hele perioden været fastsat
generelle bestemmelser om indseende med priser og avancer i en række
forskellige love. Nogle har haft en begrænset gyldighedsperiode, mens andre
har været af permanent karakter.
Den umiddelbare baggrund for disse love har været af pris- og
indkomstpolitisk karakter, men sigtet har herudover været at sikre tilsynet
den fornødne information om prisdannelsen samt at skabe grundlag for en
konkurrenceretlig regulering også på områder, hvor der ikke er
konkurrencebegrænsning i monopollovens forstand.
Den nugældende pris- og avancelov (PAL) stammer fra 1974, men viderefører
i væsentlig udstrækning tidligere bestemmelser. Loven har til formål gennem
tilsyn med priser at bidrage til den økonomiske stabilisering samt gennem
tilsvarende foranstaltninger over for takster, honorarer og avancer at
bidrage til gennemførelse af en indkomstregulering for de berørte erhverv på
linje med den indkomstpolitiske målsætning for samfundet som helhed.
Lovens virkemidler er dels overvågning af pris- og avanceudviklingen og i
tilknytning hertil offentliggørelse af undersøgelser vedrørende prisforhold
eller de faktorer, der er bestemmende for prisdannelsen. Dels er der adgang
til forskellige former for pris- og avanceindgreb for indtil 6 måneder ad
gangen. Der er særskilt hjemmel til at indføre kalkulationsregler og til at
indføre mærknings-, skiltnings-, fakturerings- og dokumentationsbestemmelser.
Disse indgreb er - modsat prisindgreb i henhold til monopolloven - ikke
betinget af, at der foreligger en væsentlig konkurrencebegrænsning med
urimelige virkninger.
Også efter tilkomsten af PAL har der været behov for en række midlertidige
pris- og avancebegrænsningslove, som typisk har været følgelove i forbindelse
med indkomstpolitiske foranstaltninger.
3. Konkurrencelovens formål og midler.
a. Det foreliggende lovforslag, der træder i stedet for monopolloven og
pris- og avanceloven, er udarbejdet ud fra det grundsynspunkt, at den
overordnede målsætning for en konkurrencelovgivning er opnåelse af den størst
mulige effektivitet i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser
m.v. såvel på et givet tidspunkt som set i en dynamisk sammenhæng.
Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i den grundlæggende frihed til at
indgå aftaler og kontrakter og til selv at disponere i økonomiske forhold
inden for grænserne af, hvad der samfundsmæssigt er acceptabelt. Anvendt på
erhvervslivets forhold indebærer dette et økonomisk system, som styres af
markedskræfterne. Produktionen bestemmes af udbud og efterspørgsel og af
konkurrencen virksomhederne imellem, og hvis der uden indskrænkninger var
fuldkommen konkurrence, ville de relative priser afspejle såvel
produktionsbetingelserne som forbrugernes præferencer.
I overensstemmelse hermed er forslaget udarbejdet således, at hovedvægten
lægges på, at loven bidrager til øget konkurrence og dermed effektivitet i
produktion og omsætning. Det betones, at produktion og omsætning sker under
stigende internationalisering.
Med denne formålsangivelse fremhæves, at loven primært har et generelt
erhvervspolitisk sigte. Gennem virksom konkurrence tilsigtes en
effektivitetsbetinget udvikling i erhvervsstrukturen.
Erhvervslivets strukturændring, den stigende internationalisering og EF's
indre marked vil fremover udgøre mere aktive regulatorer. Fremme af
konkurrencen vil herefter ske ved information om resultatet af generelle
undersøgelser og ved undersøgelse og indgreb i konkrete situationer, hvor der
er nærliggende risiko for misbrug.
Lovens erhvervspolitiske sigte betyder endvidere, at de konkurrencemæssige
hensyn må tillægges afgørende betydning ved lovens administration.
Den nærmere planlægning foretages inden for de rammer, som udmåles, jf.
pkt. 5.
b. Det væsentligste middel til opnåelse af konkurrencelovens overordnede
formål er gennemsigtighed, dvs. tilvejebringelse af den lettest og billigst
mulige adgang for producenter, forhandlere og forbrugere til at skaffe sig
relevant information om priser, forretningsbetingelser og andre oplysninger
om konkurrenceforhold. Behovet for konkurrenceregulerende indgreb skønnes at
blive desto mindre, jo mere gennemsigtighed der er i markedet.
Princippet om gennemsigtighed har fundet udtryk i forslaget på flere
måder.
For det første er det hensigten, at offentligheden skal have fri og
uhindret adgang til at gøre sig bekendt med alle oplysninger om
erhvervsforhold, som er indhentet af Konkurrencerådet. Den begrænsede
offentlighed, som den nuværende ordning med registeroffentlighed indebærer,
erstattes af almindelig aktindsigt efter offentlighedsloven med visse
udvidelser, for så vidt angår oplysninger, der ikke vedrører tekniske
forhold, herunder forskning, produktionsmåder og produkter.
For det andet indskrænkes de retlige begrænsninger for samlede
undersøgelser af konkurrenceforholdene til et minimum. Dette gælder såvel
undersøgelsernes område og iværksættelse som deres indhold og
offentliggørelse.
For det tredje indføres en særlig hjemmel til uden forudgående
høringsprocedure at offentliggøre oplysninger om priser, rabatter og bonus
ved pressemeddelelser eller på anden vis.
For offentliggørelse af både undersøgelser og oplysninger om priser m.v.
gælder visse begrænsninger efter forslagets regler om hemmeligholdelse.
Disse tre måder at skabe gennemsigtighed på retter sig i varierende grad
mod de forskellige aktører i markedet: konkurrenter og andre
erhvervsdrivende, forbrugere, disses organisationer samt pressen og
offentlige instanser. En effektiv formidling af oplysninger til de relevante
aftagere vil bidrage til en skærpelse af konkurrencen og dermed til
opfyldelse af det overordnede formål.
Reglerne om gennemsigtighed findes i forslagets kapitel 3.
c. Selv om gennemsigtighed må forventes generelt at formindske behovet for
egentlige indgreb mod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger, vil
der fortsat være behov herfor på visse områder.
Her må især peges på aftaler og vedtagelser, der fastlåser
markedsstrukturen og effektivitetsudviklingen, hvor det i overensstemmelse
med lovforslagets liberale sigte og effektivitetsmålsætning er væsentligt at
kunne gribe ind. Herudover vil især strukturelle forhold kunne hindre en
tilstrækkelig virksom konkurrence.
Forslagets bestemmelser om indgreb er opbygget med i det store og hele de
samme typer af indgreb, som efter monopolloven og pris- og avanceloven.
Betingelserne for indgreb er på den anden side ændret på en række punkter.
Det grundlæggende synspunkt bag bestemmelserne om indgrebsbeføjelserne er, at
direkte konkurrenceregulerende indgreb så vidt muligt bør undgås. En for
detaljeret og rigoristisk regulering vil uvægerligt føre til fastlåsninger af
markedsstrukturen og heraf følgende uønskede virkninger for omkostninger,
priser m.v.
Forslaget indebærer, at det i hvert enkelt tilfælde nøje skal være
overvejet, om lovens betingelser er opfyldt, før et indgreb foretages. Dette
er ikke i samme grad tilfældet efter monopolloven, hvor ordningen med
registrering af virksomheder m.v. med væsentlig indflydelse kan give adgang
til en vis automatik i anvendelsen af indgrebsbeføjelserne. Dette må
endvidere ses i sammenhæng med, at det afgørende kriterium efter monopolloven
for indgreb ved siden af væsentlig indflydelse er, om en vis virkning er
»urimelig«. Dette begreb er blevet nærmere bestemt gennem praksis,
men det er et kriterium, som giver vide grænser for et skøn over
berettigelsen af indgreb.
Forslagets grundlæggende betingelser for indgreb er udformet i
overensstemmelse med betænkning nr. 1075, hvor et udtrykkeligt formål er en
så nøje fastlæggelse af grænserne for indgreb, som hensynet til
virksomhedernes retssikkerhed afvejet over for samfundsinteresser tilsiger.
Den grundlæggende betingelse for indgreb er, at der på et markedsområde
foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre
skadelige virkninger for effektiviteten i produktion og omsætning af varer
eller tjenesteydelser. Såfremt denne betingelse er opfyldt, kan
Konkurrencerådet søge de skadelige virkninger bragt til ophør ved
forhandling. Afgørelsen af, om betingelsen er opfyldt, vil fortsat være en
skønspræget helhedsbedømmelse, hvor en række faktorer skal afvejes indbyrdes.
Der foreslås indført en bagatelregel, således at Konkurrencerådet skal
afvise at behandle sager, der efter lovens formål skønnes at være af mindre
betydning.
Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved forhandling,
udsteder Konkurrencerådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis ophævelse
af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.
Såfremt det ikke herigennem er muligt at bringe de skadelige virkninger
til ophør, er der fortsat mulighed for at udstede påbud om levering. Dette
gælder også leveringspåbud, der bryder eksisterende eneforhandlerrettigheder,
hvis dette er nødvendigt for at skabe virksom konkurrence. Derimod er der
ikke adgang til at foreskrive købspligt.
Indgrebsbeføjelsen over for priser og avancer gøres subsidiær i forhold
til andre indgreb. Det er endvidere en forudsætning, at virksomheden opnår
priser/avancer, som, både med hensyn til størrelse og varighed, åbenbart ikke
ville kunne realiseres på et marked med virksom konkurrence. Hvis disse
betingelser er opfyldt, kan der foruden fastsættelse af
maksimalpriser/-avancer også fastsættes kalkulationsordninger. Pris- og
avanceindgreb over for ikke-vareproducerende eller -omsættende erhverv finder
sted under samme betingelser som for andre erhverv. Konkurrencerådet kan
fortsat ved fastsættelse af højestepriser eller -avancer fravige de
almindelige principper for prisindgreb, hvor vægtige hensyn herunder til
forskning og udvikling foreligger.
d. Som en konsekvens af den stedfundne udvikling i samfundet er det fundet
nødvendigt at udvide lovens område til også at omfatte erhvervsvirksomhed,
der udøves af offentlige myndigheder, eller som er nærmere reguleret eller
godkendt af det offentlige. Dette gælder fuldt ud for så vidt angår reglerne
om gennemsigtighed, mens indgrebsbeføjelserne ikke kan anvendes, hvis det
pågældende forhold er reguleret af anden offentlig myndighed. I disse
tilfælde må Konkurrencerådet rette henvendelse, der offentliggøres, til den
pågældende myndighed og påpege de skadelige virkninger for effektiviteten af
reguleringen. Med hensyn til de beføjelser, der er givet i loven over for
erhvervsvirksomhed, som udøves af offentlige myndigheder eller er offentligt
reguleret, er det ikke hensigten at bringe loven i anvendelse, hvis der er
tale om takster og priser m.v., der er godkendt af Folketingets finansudvalg
eller af den ansvarlige minister.
På energiområdet er med elforsyningsloven og varmeforsyningsloven fastsat
bestemmelser om prisfastsættelse og andre leveringsbetingelser, anmeldelse
heraf, oplysningspligt m.v., samt om tilsyn med overholdelsen af
bestemmelserne, hvortil der er nedsat særlige udvalg. Disse særlige ordninger
ændres ikke af forslaget, idet forslagets bestemmelser ikke finder
anvendelse, hvor der er fastsat specielle tilsvarende regler i de to love.
e. Det konkurrencemæssige tilsyn med pengeinstitutter og
forsikringsselskaber varetages nu af Finanstilsynet. Det er mest
hensigtsmæssigt, at en lov som denne kun administreres af een myndighed,
hvorfor forslaget indebærer, at konkurrenceloven alene administreres af
Konkurrencerådet også på pengeinstitut- og forsikringsområdet. Det
forudsættes, at Konkurrencerådet og Finanstilsynet samarbejder om
varetagelsen af Konkurrencerådets opgaver.
f. Administrationen ændres og nedtrappes ved lovforslaget.
Lovens administration påhviler Konkurrencerådet. Indstillingsretten til
rådet forudsættes videreført, dog uden at den på forhånd tillægges bestemte
erhvervsorganisationer. Herved opnås, at rådets sammensætning i højere grad
end efter den gældende lov kan afspejle konkurrencelovens brede virkefelt,
ligesom der kan tages hensyn til udviklingen i erhvervs- og
organisationsstrukturen ved udpegelsen af medlemmerne.
Sekretariatsforretningerne for rådet henlægges til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. dog punkt 5.
Konstruktionen med et ankenævn som rekursinstans bevares. Den eneste
væsentlige ændring består i, at indstillingretten ved udpegning af medlemmer
til ankenævnet afskaffes.
Gennemførelse af forslaget vil medføre ændringer i en række love, der
henviser til monopolloven, således at disse henvisninger bliver ført ajour.
Forslag herom vil blive fremsat inden lovens ikrafttræden.
4. Høring.
Betænkning nr. 1075 og det på baggrund af betænkningen oprindeligt
udarbejdede forslag til konkurrencelov har været sendt i høring hos
Industrirådet, Advokatrådet, Håndværksrådet, Grosserer-Societetet, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske Bankforening,
Andelsudvalget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Butikshandelens Fællesråd,
Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Entreprenørforeningen,
Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Nationalbank,
Oliebranchens Fællesrepræsentation, DSB, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Forbrugerrådet, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger,
Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, De Danske
Landboforeninger, De Danske Husmandsforeninger, De Danske Husmoderforeninger,
De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger, Statsministeriet,
Indenrigsministeriet, Miljøministeriet, Landbrugsministeriet, Ministeriet for
Offentlige Arbejder, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet,
Energiministeriet, Fiskeriministeriet, Boligministeriet, Ministeriet for
Skatter og Afgifter, Økonomiministeriet, Udenrigsministeriet,
Budgetdepartementet, Administrationsdepartementet, Justitsministeriet,
Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Ministeriet for Grønland. Derudover
har betænkning nr. 1075 været sendt i høring hos Dansk Arbejdsgiverforening,
Statens Husholdningsråd, Forbrugerombudsmanden, Monopoldirektoratet,
Forsikringstilsynets Direktorat og Tilsynet med Banker og Sparekasser. Der er
efterfølgende foretaget en række ændringer i lovforslaget.
5. Administrative og økonomiske konsekvenser.
I overensstemmelse med regeringens handlingsplan for afbureaukratisering
indebærer lovforslaget, at Monopoltilsynet nedlægges. Sekretariatet for
Konkurrencerådet placeres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I den fremtidige opgavevaretagelse vil der ske en koncentration og
målretning af ressourceanvendelsen og en forenkling af de administrative
procedurer. Registrering af dominerende virksomheder ophører ved
konkurrencelovens ikrafttræden. Der skal gives prioritet til deltagelse i det
konkurrenceretlige samarbejde i EF og andet internationalt samarbejde om
konkurrencespørgsmål samt til undersøgelsesvirksomhed m.v., der er nødvendig
for at skabe gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold. Desuden skal
ressourcer anvendes på de nye områder, der foreslås lagt ind under rådets
kompetence (pengeinstitutter, forsikringsselskaber, samt offentlig og
offentlig reguleret virksomhed). Kun sager af principiel betydning for
samfundsøkonomien eller enkeltbrancher, som indgår med stor vægt i den
samlede omsætning, vil blive taget op til behandling.
Som følge heraf og i forlængelse af den stigende internationalisering og
konkurrence med deraf følgende nedgang i antallet af sager om
konkurrenceregulerende indgreb forventer regeringen, at ressourcebehovet
kraftigt reduceres.
De rammer, der tildeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til
sekretariatsbistand for Konkurrencerådet, vil løbende blive vurderet i
forbindelse med ministerområdets samlede prioritering og planlægning. Som
udgangspunkt forestiller man sig et ressourceforbrug svarende til ca. 50
årsværk.
Som følge af det reducerede personalebehov udarbejdes en plan omfattende
de personalemæssige konsekvenser af afviklingen af Monopoltilsynet. I planen
vil mulighederne for genplacering af personale og behovet for omskoling og
efteruddannelse i videst muligt omfang blive tilgodeset.
På baggrund af forslag i regeringens handlingsplan for afbureaukratisering
er regulering og opgavevaretagelse i medfør af prismærkningsloven og
licitationsloven for tiden under politisk overvejelse. På baggrund af de
stillede forslag forventes Monopoltilsynets opgaver i medfør af disse love
kun i begrænset omfang videreført i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi.
Det vil fortsat være muligt at iværksætte midlertidige pris- og
avanceregulerende foranstaltninger, hvor kontrollen varetages af toldvæsenet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1 § 1 svarer med enkelte ændringer til udkastet i betænkning nr.
1075 (s 184).
Formålsbestemmelsen i monopollovens § 1 drejer sig om at forhindre
urimelige priser og forretningsbetingelser og at sikre den frie
erhvervsudøvelse. I pris- og avancelovens § 1 angives formålene at være at
bidrage til økonomisk stabilisering og til gennemførelse af
indkomstregulering.
Disse formålsangivelser kan efter omstændighederne være indbyrdes
uforenelige. Da formålene ikke har været prioriteret i lovene, har
monopolmyndigheden været stillet over for et valg mellem målsætninger, som er
udtryk for en politisk stillingtagen.
Forslaget er derfor udarbejdet således, at der kun angives eet overordnet
formål: at fremme effektiviteten i produktion og omsætning af varer og
tjenesteydelser m.v.
Om den nærmere forståelse af begrebet »effektivitet« henvises
til betænkning nr. 1075, s. 170 ff.
Formålet tilkendegiver, at konkurrenceloven er en erhvervslov, der i
forbindelse med den stigende internationalisering tilsigter en
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen. Inflationsbekæmpelse
og indkomstregulering indgår ikke i lovens formål.
Det overordnede middel til opnåelse af effektiviteten er virksom
konkurrence. Kun under et stadigt konkurrencepres vil virksomhederne løbende
tvinges til at tilpasse produktion og omsætning til et optimalt niveau.
Effektivitetsmålsætningen harmonerer derfor meget langt med monopollovens
formål: størst mulig effektivitet i et konkurrencepræget marked har som
afledet virkning, at urimelige priser undgås. Urimelige
forretningsbetingelser, som hæmmer konkurrencen og dermed effektiviteten,
hindres. Den frie erhvervsudøvelse, forstået som etableringsfrihed eller
»fri adgang til markedet«, er en grundlæggende forudsætning for
virksom konkurrence og for effektiviteten, og skal derfor fortsat tilgodeses.
Om begrebet »gennemsigtighed« henvises til bemærkningerne til
kapitel 3.
I forhold til udkastet i betænkning nr. 1075 er i forslaget indføjet
»virkninger af« i sætningen »ved foranstaltninger imod
skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger«. Tilføjelsen er sket
for at tydeliggøre, at administrationen af indgrebsbeføjelsen hviler på et
princip om tilsyn og kontrol med misbrug af markedsmagt, og ikke på et
princip om forbud mod konkurrencebegrænsninger, jf. bemærkningerne til § 11.
Endvidere er med tilføjelsen »m.v.« efter
»tjenesteydelser« angivet, at der ikke kan sluttes modsætningsvis
fra kategorierne »varer og tjenesteydelser«. Således er f.eks. også
erhvervsmæssig omsætning af fordringer, immaterielle rettigheder og fast
ejendom omfattet af loven.
Til § 2
Bestemmelsen afgrænser sammen med forslagets § 3 lovens anvendelsesområde.
Forslaget er udarbejdet på grundlag af overvejelserne i betænkning nr. 1075,
kapitel 8.3.-8.5, s. 328-341. Formuleringen er især under hensyn til
lovforslagets systematik ændret på en række punkter.
Monopollovens anvendelsesområde fremgår af monopollovens § 2: den omfatter
»private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger og lignende«, men
ikke »prisforhold og erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel
bestemmes eller godkendes af det offentlige«. Offentlig og offentligt
godkendt virksomhed er altså ikke omfattet af monopolloven.
Pris- og avancelovens anvendelsesområde er afgrænset negativt i pris- og
avancelovens § 14: den omfatter ikke løn- og arbejdsforhold, omsætning eller
udlejning af fast ejendom, vandforsyning, forsikring, handel med værdipapirer
og udnyttelse af ophavsrettigheder og immaterielle ejendomsrettigheder.
Endvidere fremgår det af en række bestemmelser, at disse kun gælder private
virksomheder eller privat erhversudøvelse. Offentlig erhversvirksomhed er
derfor som hovedregel ikke omfattet af pris- og avanceloven. Dette gælder
således indgrebsbeføjelserne i medfør af pris- og avancelovens kapitel 3.
Det centrale begreb for lovforslagets områdeafgrænsning er
»erhvervsvirksomhed«. Alle former for erhvervsvirksomhed er
omfattet af konkurrenceloven. Normalt er der ikke tvivl om, hvad der forstås
ved dette begreb, men eventuelle afgrænsningsproblemer forudsættes løst i
forlængelse af hidtidig praksis.
I en række af forslagets bestemmelser er anvendt udtrykket
»virksomheder eller sammenslutninger m.v.« Dette er en kortfattet
henvisning til opregningen i § 2 af, hvad loven omfatter.
§ 2, nr. 1, første led er ændret i forhold til monopollovens formulering.
Bestemmelsen fastslår, at loven som udgangspunkt omfatter enhver form for
erhvervsvirksomhed, herunder andelsforeninger og selvejende institutioner
m.v. og erhvervsvirksomhed udøvet i dette regi, uanset om
erhvervsvirksomheden må anses for offentlig eller privat.
Sammenslutninger af erhvervsdrivende er ikke udtrykkeligt omfattet af
monopolloven, men praksis har for en dels vedkommende drejet sig om sådanne
sammenslutningers aktiviteter, og for at tydeliggøre dette er det fundet
rigtigst udtrykkeligt at nævne disse i lovteksten. Hermed understreges, at
erhvervsvirksomhed skal forstås bredt, således at også forhold, som kun
indirekte har indflydelse på erhvervsmæssig virksomhed, vil kunne være
omfattet.
Det er ikke fundet nødvendigt udtrykkeligt i bestemmelsen at fremhæve, at
loven finder anvendelse på hele »brancher« eller
»erhvervsgrene«. De regler i loven, som omhandler virksomheder
eller sammenslutninger m.v., omfatter således også alle virksomheder eller
sammenslutninger af en bestemt kategori, i det omfang rådet træffer nærmere
bestemmelse herom.
Også erhvervsvirksomhed, som helt eller delvist er offentligt reguleret,
omfattes. Sondringen mellem erhvervsvirksomhed omfattet af denne bestemmelse
og offentlig eller offentligt godkendt virksomhed, som er led i
myndighedsudøvelse, gratisydelser, indkomstoverførsler og lignende,
indebærer, at disse former for virksomhed ikke er omfattet. Dette gælder
f.eks. hospitalsdrift, skoler, ældreforsorg m.v., hvorimod ydelser såsom
transport, tele, postservice, renovation m.v. principielt er omfattet, jf.
dog bemærkningerne til § 2, nr. 2.
§ 2, nr. 1, 2. pkt. fastslår, at konkurrencelovens indgrebsbeføjelser i
medfør af bestemmelserne i §§ 11-14 ikke kan anvendes, hvis det pågældende
forhold i forvejen er offentligt reguleret på grundlag af særlig hjemmel. Det
er en betingelse for undtagelsen, at den særlige hjemmel er udnyttet.
For erhverv, hvor der er etableret offentlig autorisation eller
koncession, omfatter undtagelsen fra indgrebsbeføjelserne således kun de
forhold, der er direkte fastlagt ved autorisationen eller koncessionen.
§ 2, nr. 2, 1. pkt. er udformet på grundlag af udkastet i betænkning nr.
1075, s. 340, til § a, stk. 1. Det er dog af hensyn til systematikken i § 2
valgt at erstatte »virksomhed . . . mod betaling« med
»erhvervsvirksomhed«. Afgrænsningen til anden offentlig virksomhed
er omtalt i bemærkningerne til § 2, nr. 1. Som et yderligere moment er
tilføjet, at den pågældende erhvervsmæssige virksomhed skal have betydning
for konkurrencen i erhvervslivet, jf. betænkning nr. 1075, s. 332.
Grænsedragningen må ske konkret og tilpasses udviklingen f.eks. i forbindelse
med markedsorientering i øvrigt af offentlig virksomhed.
Indgrebsbeføjelserne i medfør af konkurrencelovens §§ 11-14 kan ikke
anvendes over for andre offentlige myndigheder. Konkurrencerådet er her
henvist til at benytte adgangen i henhold til § 15 til at rette
offentliggjort henvendelse til pågældende myndighed.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til monopollovens § 2, stk. 2, 1. led, samt pris- og
avancelovens § 14, stk. 1, dog med den tilføjelse, at der kan kræves
oplysninger ikke blot om lønforhold, men også om arbejdsforhold. Dette kan
have betydning, f.eks. for arbejdtids- og miljøbestemmelser.
Afgrænsningen af løn- og arbejdsforhold over for erhvervsvirksomhed
forudsættes administreret i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Til kapitel 2
I overensstemmelse med regeringens handlingsplan for afbureaukratisering
bliver Monopoltilsynet (bestående af et råd og et direktorat) nedlagt.
Opgaverne med overvågning af konkurrencen foreslås henlagt til et
konkurrenceråd, hvis sekretariatsbetjening hentes i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
I modsætning til Monopoltilsynet ønskes Konkurrencerådet kun at skulle
beskæftige sig med enkeltsager, hvor dette skønnes at være en hensigtsmæssig
måde at angribe omfattende konkurrencebegrænsninger på.
Rådet forudsættes at beskæftige sig med varetagelse af den overordnede
konkurrencepolitik, med iværksættelse af undersøgelser på samfundsøkonomisk
betydningsfulde erhvervsområder samt med fremme af gennemsigtigheden ved
meddelelser til offentligheden.
For at lægge den nødvendige vægt bag rådets forhandlingsmuligheder med
henblik på fjernelse af konkurrencebegrænsninger må indgrebsbeføjelser i
lighed med dem, der for tiden er til rådighed for Monopoltilsynet, fortsat
være tilstede.
På baggrund af fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 337-340, er
bestemmelserne i kapitel 2 udformet således, at udøvelsen af tilsynet på
særlige områder ikke som hidtil efter monopollovens § 3, stk. 2,
administrativt kan henlægges til andre myndigheder. Heller ikke reglerne i
monopollovens § 3, stk. 3, og pris- og avancelovens § 14 a, hvorefter det
monopolretlige og prismæssige tilsyn med pengeinstitutter udøves af
Finanstilsynet, foreslås videreført.
Dette indebærer, at alene Konkurrencerådet er beføjet til at udøve
tilsynet efter loven over for pengeinstitutter og forsikringsselskaber,
ligesom bestemmelserne om gennemsigtighed fuldt ud finder anvendelse over for
pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Både pengeinstitutter og forsikringsselskabers virksomhed er i kraft af
den gældende tilsynslovgivning undergivet en intensiv regulering, der udøves
af Finanstilsynet. Denne tilsynslovgivning sigter primært mod at sikre de
pågældende virksomheder soliditet og likviditet med henblik på at beskytte
indskydere eller forsikringstagere mod tab. Disse hensyn og de beføjelser,
der i denne forbindelse er tillagt Finanstilsynet, berøres ikke af den
foreslåede ændring af kompetencefordelingen for det konkurrenceretlige
tilsyn.
Som for anden erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig
hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, kan Konkurrencerådets
beføjelser til indgreb over for pengeinstitutter og forsikringsvirksomhed
derfor være begrænset - afhængig af, om det pågældende forhold er offentligt
reguleret, jf. forslagets § 2, nr. 1, 2. pkt. Dette indebærer, at
bestemmelserne i §§ 11-14 om indgreb over for skadelige
konkurrencebegrænsninger efter omstændighederne ikke vil kunne bringes i
anvendelse over for alle sider af pengeinstitutternes og
forsikringsselskabernes virksomhed. I sådanne tilfælde vil Konkurrencerådet
være henvist til at rette offentliggjort henvendelse til Finanstilsynet og
påpege skadelige virkninger for konkurrencen, jf. lovforslagets § 15. Den
fornødne afvejning af de konkurrencemæssige hensyn over for de hensyn, der
søges tilgodeset gennem den offentlige regulering, må herefter foretages af
Finanstilsynet.
Konkurrencerådets afgørelse af, hvorvidt forslagets §§ 11-14 i de enkelte
tilfælde finder anvendelse over for pengeinstitutter og forsikringsselskaber,
forudsættes at ske på grundlag af en konkret bedømmelse, jf. bemærkningerne
til § 2, nr. 1.
Der er herved i overensstemmelse med lovforslagets formålsangivelse og
anbefalingen i betænkning nr. 1075, s. 337-340, tilsigtet en ligestilling i
tilsynsmæssig henseende af pengeinstitutter og forsikringsselskaber, dels i
forhold til andre institutioner og virksomheder på penge- og kapitalmarkedet,
dels i forhold til det øvrige erhvervsliv, som er omfattet af loven.
Det forudsættes, at Konkurrencerådet ved udøvelsen af beføjelserne i loven
over for virksomheder eller institutioner på penge- og kapitalmarkedet
inddrager den fornødne sagkundskab, dels for så vidt angår forholdene i de
enkelte brancher, dels for så vidt angår eventuelle penge- og kreditpolitiske
aspekter. Der skal i den forbindelse peges på nødvendigheden af et intensivt
samarbejde mellem Konkurrencerådet og Finanstilsynet samt, i påkommende
tilfælde f.eks. Danmarks Nationalbank og Tilsynet med Realkreditinstitutter.
Til § 4
§ 4, stk. 2, der omhandler Konkurrencerådet, træder i stedet for
monopollovens § 4.
Monopolrådet har hidtil været sammensat af en formand og 14 medlemmer,
hvoraf 7 har været indstillet af følgende organisationer: Andelsudvalget,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, handelens hovedorganisationer (2 medlemmer),
Håndværksrådet, Industrirådet og landbrugets hovedorganisationer.
Indstillingsretten forudsættes videreført, men således at de medlemmer af
Konkurrencerådet, der ikke skal være uafhængige af erhvervsinteresser,
indstilles af erhvervslivets hovedorganisationer inden for landbrug,
industri, håndværk, bygge- og anlægsvirksomhed, handel, den finansielle
sektor og liberale erhverv samt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I
betænkning nr. 1075 s. 350-354 foreslås indstillingsretten ophævet ved
udnævnelse af medlemmer til Konkurrencerådet for herved at nedtone
rådsmedlemmernes rolle som interesserepræsentanter og understrege deres
funktion som sagkyndige på de områder, der har betydning for
konkurrencelovens administration. Ved at foreslå indstillingsretten
videreført uden at nævne bestemte erhvervsorganisationer tilsigtes at undgå
at fastlåse Konkurrencerådets sammensætning i forhold til en given
organisations- og erhvervsstruktur. Endvidere understreges, at rådsmedlemmer
er personligt udpegede sagkyndige.
Det foreslås, at rådets medlemmer udnævnes for en periode af 4 år mod
hidtil 3 år med henblik på at sikre den fornødne kontinuitet og
erfaringsopbygning gennem en længerevarende tilknytning til rådets arbejde.
Det foreslås ligeledes, at formanden udnævnes for en periode på 4 år i
overensstemmelse med den øgede anvendelse af åremålsansættelse i forbindelse
med udnævnelser til ledende poster i statens tjeneste.
Rådet skal ifølge forslaget omfatte et alsidigt kendskab til
erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske, finansielle, og
forbrugermæssige forhold. I forhold til de i monopollovens § 4 opregnede
typer af sagkundskab er der herved yderligere stillet krav om sagkundskab
vedrørende finansielle forhold af hensyn til Konkurrencerådets funktion som
konkurrencemyndighed over for virksomheder og institutioner på de finansielle
markeder.
Med henblik på at sikre Konkurrencerådets uafhængighed i forhold til de
erhvervsinteresser - såvel private som offentlige - hvis forhold reguleres i
loven, foreslås det, at formanden og 7 af rådets medlemmer skal være
uafhængige af erhvervsinteresser. Formuleringen er ændret i forhold til den
tilsvarende regel i monopollovens § 4, stk. 1, hvorefter et flertal af
Monopolrådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder og
erhvervsorganisationer, der umiddelbart berøres af loven. Den ændrede
formulering skal ses i sammenhæng med konkurrencelovens anvendelsesområde,
der - modsat monopollovens anvendelsesområde - som udgangspunkt omfatter al
erhvervsvirksomhed og alle markeder uanset konkurrenceforholdene. Det er
dermed ikke muligt at afgrænse bestemte virksomheder eller
erhvervsorganisationer, hvis forhold i særlig grad berøres af
konkurrenceloven. Kravet om uafhængighed er ikke opfyldt, hvis man som led i
et ansættelsesforhold eller medlemskab i et styrende organ for en offentlig
eller privat erhvervsvirksomhed eller i en erhvervsorganisation kan
underkastes direktiver om stemmeafgivelse i rådet. Også en løsere tilknytning
til erhvervsinteresser i form af økonomisk afhængighed kan være i strid med
uafhængighedskravet. Derimod vil f.eks. bestyrelsesposter, rådgivning af
erhvervsvirksomheder eller -organisationer eller lignende, som skønnes at
være af mindre betydning for den pågældendes økonomi, og som ikke i sig selv
er udtryk for erhvervsvirksomhed, efter omstændighederne ikke indebære, at
uafhængighedskravet ikke er opfyldt.
Såfremt et medlem, der ved udnævnelsen er uafhængig af erhvervsinteresser
i funktionsperioden, måtte få en sådan tilknytning til erhvervsvirksomheder
eller erhvervsorganisationer, at uafhængighedskravet ikke længere er opfyldt,
skal medlemmet udtræde.
Da de øvrige medlemmer af rådet er udpeget efter indstilling af
erhvervslivets hovedorganisationer medfører tilknytning til
erhvervsinteresser ikke i sig selv inhabilitet.
Bestemmelsen i stk. 3, indebærer, at Monopoltilsynet i
overensstemmelse med regeringens plan for afbureaukratisering nedlægges, og
at sekretariatsopgaverne for Konkurrencerådet henlægges til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
I overensstemmelse med den hidtidige bestemmelse i monopollovens § 4, stk.
4, foreslås det i stk. 4, at industriministeren fastsætter nærmere
regler om rådets virksomhed.
Til kapitel 3
Kapitlet indeholder reglerne om gennemsigtighed, som, jf. forslagets § 1,
er det primære middel, der skal bidrage til at skabe virksom konkurrence og
dermed fremme effektiviteten.
Ved gennemsigtighed forstås den lettest og billigst mulige adgang for
producenter, forhandlere og forbrugere til at skaffe sig relevant information
om priser, forretningsbetingelser og andre oplysninger om
konkurrenceforholdene. Begrebet rækker således videre end det traditionelle
offentlighedsbegreb inden for konkurrenceretten, som først og fremmest
vedrører myndighedernes adgang til at orientere offentligheden om
konkurrencebegrænsninger. Herved betones, at loven skal have et mere
offensivt sigte. Frem for at værne mod skadelige virkninger af
konkurrencebegrænsninger, skal loven bidrage til øget konkurrence og dermed
den størst mulige effektivitet, jf. betænkning nr. 1075, s. 174 f.
Rådets virksomhed udøves på grundlag af de oplysninger, der indgår i
medfør af reglerne i kapitel 3. Oplysningerne danner hermed også grundlag for
overvejelser om, hvorvidt foranstaltninger mod skadelige virkninger af
konkurrencebegrænsninger skal tages i anvendelse.
Betænkning nr. 1075 omtaler spørgsmålet om gennemsigtighed i kapitel 6, s.
185-242. Udvalgets udkast til lovbestemmelser findes s. 240 ff, og har dannet
udgangspunkt for de fleste bestemmelser i forslagets kapitel 3.
Til § 5
Forslaget i stk. 1 om anmeldelsespligt er med visse ændringer en
videreførelse af monopollovens § 6, stk. 1 og § 7, stk. 1.
Derimod videreføres monopollovens § 6, stk. 2, om anmeldelse af visse
enkeltvirksomheder og sammenslutninger ikke, jf. betænkning nr. 1075, s. 212
f, og bemærkningerne til forslagets § 7, nr. 1.
Det er fundet hensigtsmæssigt at opstille det samme grundlæggende krav til
anmeldelsespligt for aftaler og vedtagelser, som gælder for indgreb, jf.
bemærkningerne til forslagets § 11, stk. 1, om betingelser for indgreb.
Anmeldelsespligten indtræder, hvis der ved aftalen eller vedtagelsen udøves
eller vil kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde.
Med aftaler og vedtagelser forstås i overensstemmelse med hidtidig praksis
ikke blot udtrykkelige, skriftlige aftaler og vedtagelser, men også
stiltiende aftaler og samordnet praksis.
I forhold til monopolloven er formuleringen ». . . indflydelse på
pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold . . .« erstattet
med ». . . indflydelse på et markedsområde«. En udtrykkelig
opregning af hvilke forhold eller elementer i en aftale, der omfattes af
bestemmelsen, kan næppe gøres udtømmende. For at undgå modsætningsslutninger
erstattes opregningen derfor med en henvisning til et hvilket som helst
forhold, om hvilket der træffes aftaler eller vedtagelser, som får eller vil
kunne få indflydelse på et markedsområde. Markeds- og markedsdominansbegrebet
er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 11.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af
elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, da der i disse love er fastsat
tilsvarende, særlige bestemmelser.
Anmeldelsesfristen foreslås forlænget til 14 dage, da der kan være
praktiske vanskeligheder forbundet med rettidig anmeldelse inden for 8 dage
efter monopollovens § 7, stk. 1.
Stk. 2 svarer til monopollovens § 7, stk. 2. Fristen for anmeldelse af
ændringer er dog forlænget fra 8 dage til 14 dage, jf. ovenfor. Bestemte
oplysninger vil af Konkurrencerådet kunne foreskrives indberettet med kortere
frist i henhold til §§ 6-7, f.eks. hvor der er tale om priser m.v., der
ændres dagligt eller ugentligt. Endvidere er opregningen af, hvilke forhold
der bl.a. skal ændringsanmeldes, ikke medtaget i forslaget for at undgå en
for snæver forståelse af, hvad anmeldelsespligten omfatter.
Stk. 3 giver bl.a. rådet hjemmel til at fastsætte regler om de praktiske
former for anmeldelsen med nærmere angivne krav om oplysninger.
Til § 6
Forslaget er en videreførelse af monopollovens § 15, stk. 1, med enkelte
ændringer, jf. betænkning nr. 1075, s. 212.
Opregningen af typer af oplysninger er ikke udtømmende, men er medtaget
for at understrege sammenhængen med monopollovens § 15, stk. 1, og den
praksis, der knytter sig hertil. Forslaget giver ikke Konkurrencerådet
mulighed for at foreskrive, at de oplysninger, der skal meddeles, bringes i
en bestemt form. Det er rådet, der skønner, om oplysningerne er nødvendige
for dets virksomhed. Spørgsmålet, om kravet om oplysninger er berettiget, kan
ikke indbringes for ankenævnet, jf. forslagets § 18, men må i givet fald
prøves ved domstolene.
I betænkning nr. 1075, s. 212 og s. 241, foreslås, at oplysninger, som er
almindeligt tilgængelige, eller som Konkurrencerådet kan få fra andre
myndigheder, ikke kan kræves udleveret.
Det er en selvfølge, at Konkurrencerådet, hvor det er hensigtsmæssigt,
benytter denne adgang til at søge oplysninger. Det er imidlertid ikke
praktisk at afskære rådet fra at indkræve oplysninger direkte fra kilden med
den sikkerhed for oplysningernes korrekthed, som ligger i strafbestemmelsen,
§ 20, stk. 1, nr. 2. Konkurrencerådet kan hos myndigheder, der ikke er
omfattet af forslagets § 2, indhente oplysninger i medfør af
forvaltningslovens regler herom.
Monopollovens regel om, at der kan indkaldes personer til mundtlig
forklaring, ophæves. Adgangen til at indkræve oplysninger, sammenholdt med
muligheden for på stedet at gøre sig bekendt med disse oplysninger, jf.
forslagets § 21, skønnes at være tilstrækkelige midler til at fremskaffe
oplysningerne.
Til § 7
Forslaget er udformet på grundlag af overvejelserne i betænkning nr. 1075,
s. 213 f, samt udkast til lovbestemmelse s. 241, § c, med enkelte ændringer.
Bestemmelsen skal ifølge betænkning nr. 1075 afløse ikke blot monopollovens §
6, stk. 2, men også pris- og avancelovens § 2, stk. 1, § 3 og § 10.
Pålæg kan gives »hvor konkurrencen ikke er tilstrækkeligt virksom . .
.«. Betingelsen refererer til forslagets formålsbestemmelse § 1.
Skabelsen af gennemsigtighed er en forudsætning for virksom konkurrence, som
er det overordnede middel til opnåelse af den størst mulige effektivitet
(betænkning nr. 1075, s. 174).
Som nævnt i betænkning nr. 1075, s. 213, gøres beføjelsen til at forlange
løbende oplysninger ikke betinget af, at der foreligger
konkurrencebegrænsning. Forslaget er ændret i forhold til betænkningens
udkast for at gøre dette mere tydeligt.
Selv om konkurrencen skønnes at være tilstrækkeligt virksom, vil der,
»hvor der af andre særlige grunde er behov for at følge
konkurrenceforholdene«, kunne pålægges løbende indberetningspligt. Denne
betingelse begrænser kun adgangen til at pålægge løbende indberetningspligt
på den måde, at rådet skal kunne redegøre for hvilke særlige grunde, der
giver rådet behov for at følge konkurrenceforholdene. Disse særlige grunde
skal ligge inden for de grænser, som lovens formål afstikker. Som eet
eksempel kan nævnes, at der er adgang til at pålægge løbende
indberetningspligt også i tilfælde, hvor konkurrencen er meget hård, for at
sikre, at konkurrencen ikke udarter til magtmisbrug, f.eks. ved udstrakt
anvendelse af mere eller mindre uigennemskuelige og hurtigt skiftende rabat-
eller bonussystemer.
Indberetningen kan angå alle forhold, der skønnes af betydning for
markedsudviklingen, såvel priser, herunder vejledende priser, som
forretningsbetingelser og oplysninger om organisatoriske forhold og
finansielle tilknytninger.
Nr. 2 er en delvis videreførelse af pris- og avancelovens § 11, hvorefter
der bl.a. kan fastsættes regler om fakturering og om dokumentation for
prisberegningen af kontrolhensyn i forbindelse med et indgreb, eller hvis
sådanne regler findes egnede til at fremme konkurrencen.
Konkurrencefremme er motivation for bestemmelsen i nr. 2. Reglen tænkes
navnlig anvendt inden for ikke-vareproducerende erhverv, hvor det ikke er
muligt eller er meget vanskeligt at følge udviklingen i omkostningerne uden
en konsekvent gennemført løbende dokumentationsforpligtelse. Samtidig kan
sådanne regler bidrage til en højere omkostnings- og prisbevidsthed hos
rekvirenten af ydelsen, herunder forbrugerne, idet ydelserne bliver
sammenlignelige og gennemsigtigheden øges. Det bemærkes, at reglen ikke giver
adgang til at fastsætte bestemmelser om satser m.v. Herom henvises til
bemærkningerne til § 13. Rådets afgørelser efter § 7 kan indbringes for
ankenævnet, jf. § 16 og § 18, stk. 1.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til § d i betænkning nr. 1075, s. 241, med få,
sproglige ændringer.
Baggrunden for forslaget er omtalt i betænkning nr. 1075, s. 198 ff, s.
222 f og s. 228 ff. Det fremhæves, at undersøgelser fra et
gennemsigtighedssynspunkt er den vigtigste form for offentlighed overhovedet.
Ved undersøgelser forstås, at Konkurrencerådet i bearbejdet form til
offentligheden videregiver oplysninger om konkurrenceforholdene.
Undersøgelsernes gennemslagskraft afhænger af rådets muligheder for at
anvende oplysningerne. Derfor er forslagets retlige begrænsninger for
undersøgelsesvirksomheden så få som muligt. Bestemmelsen indeholder derfor
ingen regler om undersøgelsernes indhold og form. Spørgsmål herom, samt om
igangsættelse og offentliggørelse træffes endeligt af Konkurrencerådet, jf. §
16 og § 18, stk. 1, bortset fra spørgsmål vedrørende reglerne om
hemmeligholdelse.
Stk. 2 og 3 fastslår, at rådet har pligt til at forelægge den
færdige undersøgelse for de virksomheder eller sammenslutninger m.v., som er
omfattet af undersøgelsen, før offentliggørelsen. Er der tale om et større
antal virksomheder, og hvor der på området findes en interesseorganisation
eller lignende, vil det være mest hensigtsmæssigt, at organisationen
fremkommer med bemærkningerne. Det findes ufornødent at fastsætte nærmere
regler herom.
Til § 9
I betænkning nr. 1075 anføres s. 222-226, at hensynet til gennemsigtighed
kan føre til, at der udsendes pressemeddelelser eller lignende om priser og
rabatter. Sådanne oplysninger, der vedrører de vilkår, virksomhederne løbende
tilbyder deres kunder, ændres hyppigt, og da det er nødvendigt, at de er
rimeligt aktuelle ved offentliggørelsen, og da der er tale om virksomhedernes
egne udadtil tilkendegivne salgsvilkår, er der ikke behov for høring.
Bestemmelsen giver også Konkurrencerådet mulighed for at offentliggøre
oplysninger om priser og prisforskelle til vejledning af forbrugerne svarende
til bestemmelsen i den nugældende pris- og avancelovs § 4. Offentliggørelse
skal ske i overensstemmelse med lovens generelle sigte om at fremme
effektivitet gennem konkurrence og gennemsigtighed. Det betyder bl.a., at
oplysningerne kan gives med anførelse af virksomhedernes eller
varernes/tjenesteydelsernes navne eller betegnelser. Konkurrencerådet bør
undgå, at der herved sker en anbefaling af tilbud, der åbenbart begrunder sig
i andre forhold end konkurrencen med hensyn til præstation og indsats.
Betænkning nr. 1075 omtaler i denne forbindelse ikke gennemsigtighed ud
fra hensynet til vejledning af forbrugerne, men det er fundet rigtigt at
medtage dette synspunkt i lovforslaget.
Afgørelse om offentliggørelse af sådanne oplysninger og undersøgelser kan
ikke ankes, jf. § 16 og § 18, stk. 1, bortset fra spørgsmål vedrørende
reglerne om hemmeligholdelse.
Til § 10
På grund af tavshedspligtbestemmelsen i monopollovens § 21 er
offentlighedslovens regler om almindelig adgang til aktindsigt ikke gældende
for sager omfattet af monopolloven.
I betænkning nr. 1075, s. 217 ff, foreslås, at monopollovens ordning med
registeroffentlighed ophæves, og at offentlighedslovens regler om aktindsigt
overføres i tillempet form til konkurrencelovens område.
Dette forslag gennemføres i lovforslaget ved at undlade at videreføre den
særlige tavshedspligtbestemmelse i monopollovens § 21. Herefter er
udgangspunktet, at der er fuld adgang til aktindsigt i medfør af lov om
offentlighed i forvaltningen.
Kun oplysninger indkommet efter lovens ikrafttræden er omfattet af den
udvidede offentlighed.
I betænkning nr. 1075 behandles spørgsmålet om grænserne for
gennemsigtigheden s. 203-209 og s. 230-242. Forslaget til § 10 er ændret i
forhold til betænkningens udkast til en lovbestemmelse om hemmeligholdelse, §
h, s. 242.
§ 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven undtager visse typer oplysninger
fra den almindelige aktindsigt. Det gælder: »Oplysninger om tekniske
indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold
eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den
person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen (om aktindsigt)
ikke imødekommes«.
I forslagets § 10, stk. 1, gøres denne undtagelse alene anvendelig
på oplysninger om tekniske forhold. Offentlighedsloven gælder således i sin
helhed for disse oplysninger. Andre oplysninger er undergivet en videregående
offentlighed, jf. nedenfor om stk. 2.
Opdelingen i oplysninger om tekniske og ikke-tekniske forhold er foretaget
ud fra overvejelser om lovens formål om tilvejebringelse af gennemsigtighed i
konkurrenceforhold. I den forbindelse er det ikke oplysninger om tekniske
detaljer i en virksomheds produktion, der er relevante, men derimod
oplysninger om virksomhedens adfærd på markedet, jf. nedenfor om stk. 2.
Om videregivelse af disse oplysninger om tekniske forhold gælder ved siden
af forslagets stk. 1 de tilsvarende almindelige regler i forvaltningslovens
§§ 15 og 27 om henholdsvis undtagelse af oplysninger fra parters aktindsigt
og offentlige myndigheders tavshedspligt. Disse bestemmelser regulerer
således umiddelbart behandlingen af anmodninger om aktindsigt for parter i en
konkurrencesag og rådets adgang til at offentliggøre oplysninger forudsættes
ikke at føre til offentlighed i videre omfang, end hvad der følger af
forslagets stk. 1.
Stk. 2 omhandler oplysninger om erhvervsvirksomhed, som ikke vedrører
tekniske forhold. I betænkning nr. 1075, s. 233, betegnes disse typer af
oplysninger som økonomiske og merkantile/kommercielle oplysninger omhandlende
f.eks. regnskabsoplysninger, kalkulationsmetoder, forretningsvilkår,
finansielle forbindelser, afsætningsstrategi m.v.
Ved stk. 2 reguleres alle former for videregivelse af oplysninger, d.v.s.
almindelig aktindsigt, parters aktindsigt og rådets adgang til at videregive
oplysninger. Stk. 2 erstatter således de ovenfor nævnte almindelige regler i
offentlighedsloven og forvaltningsloven, om undtagelse af oplysninger fra
aktindsigt af hensyn til modstående private interesser.
En betingelse for anvendelsen af stk. 2 er, at tilbageholdelse af
oplysningerne er påkrævet for at undgå væsentlig økonomisk skade.
Offentlighedslovens kriterium »væsentlig økonomisk betydning« er
ikke velegnet som eneste afgørende faktor, da hensynet til gennemsigtigheden
netop betinger offentliggørelse af oplysninger, som er af væsentlig økonomisk
betydning for den pågældende virksomhed.
Udgangspunktet ved fortolkningen af stk. 2, er i overensstemmelse med
lovens offensive sigte, at ingen ikke-tekniske oplysninger skal være
fortrolige, men at offentliggørelse eller offentlighedens adgang hertil er af
afgørende betydning for gennemførelsen af lovens overordnede formål: optimal
effektivitet skabt gennem virksom konkurrence. Kun under særlige
omstændigheder kan denne hovedregel fraviges.
Dette vil for det første være tilfældet, hvor den pågældende påviser, at
en offentliggørelse vil virke imod lovens hensigt, hvilket bl.a. kan tænkes
under forhold, hvor der ikke er en nogenlunde ligelig adgang til oplysninger
om de enkelte - mere betydende - aktører i et marked. F.eks. vil det kunne
forekomme, at oplysninger om udenlandsk domicilerede virksomheders
aktiviteter i Danmark vil være vanskelige eller umulige at fremskaffe. Her
vil hensynet til en konkurrencemæssig ligestilling på det danske marked som
forudsætning for gennemførelse af lovens formål kunne tilsige en
hemmeligholdelse for indenlandske virksomheder.
Endvidere vil der være tilfælde, hvor offentliggørelse af oplysninger om
virksomheder vil medføre uheldige virkninger bedømt ud fra lovens formål,
f.eks. hvor en virksomhed sættes i stand til at imødegå konkurrence på andet
grundlag end præstation og effektivitet. Også her vil rådet have adgang til
at hemmeligholde oplysninger.
§ 10 må ses i sammenhæng med § 13, stk. 1, i lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningslovens § 15, hvorefter aktindsigt kan nægtes af
hensyn til beskyttelse af samfundsinteresser. Der kan være tale om
overordnede import- og eksportinteresser. Offentliggørelse af oplysninger,
som skader landets generelle eksportinteresser, kan derfor hindres, ligesom
import til opretholdelse af forsyningssikkerheden af samfundsvigtige varer
kan beskyttes af hemmeligholdelse. Betænkning nr. 1075 foreslår, at der skal
udarbejdes forskellige lister over de oplysninger, som rådet modtager i
medfør af §§ 5 og 7. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at overlade til
Konkurrencerådet at tilrettelægge, på hvilken måde aktindsigten skal foregå,
således at søgning efter forskellige kategorier af oplysninger forenkles og
lettes mest muligt.
Stk. 3 svarer til monopollovens § 15, stk. 2, bortset fra, at § 15, stk.
2, er begrænset til oplysninger om tekniske hemmeligheder, mens forslaget
omfatter alle oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2 ikke må udleveres
eller gøres offentligt tilgængelige.
Bestemmelsen indebærer, at rådets formand efter begæring kan træffe
afgørelse i henhold til stk. 1 og 2 på rådets vegne. Denne afgørelse er
endelig og kan ikke indbringes for ankenævnet.
Til kapitel 4
Til § 11
Bestemmelsen i stk. 1 svarer med visse ændringer til udkastet i
betænkning nr. 1075, s. 307.
Bestemmelsen angiver, under hvilke omstændigheder Konkurrencerådet kan
søge skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger bragt til ophør ved
forhandling eller gennem anvendelse af indgrebsbeføjelserne i lovens §§
12-13.
I overensstemmelse med hovedsynspunktet i betænkning nr. 1075 og
lovforslagets formålsangivelse i § 1 er den grundlæggende forudsætning for
direkte indgreb i priser og forretningsbetingelser m.v., at det ikke i
fornødent omfang er muligt at fremme effektiviteten i produktion og omsætning
af varer og tjenesteydelser gennem lovens generelle virkemiddel:
gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold. Denne indbyrdes vægtning af
lovens virkemidler indebærer imidlertid ikke, at anvendelsen af lovens
generelle virkemidler skal gå forud for forhandling og indgreb efter lovens
§§ 11-13. Valget af virkemiddel må bero på, hvad Konkurrencerådet i den
enkelte sag skønner, er det mest hensigtsmæssige til opnåelse af lovens
formål.
De formelle indgrebsbetingelser - undersøgelse og forhandling - svarer til
forslaget i betænkning nr. 1075, s. 286-289. Kravet om, at rådet gennem en
undersøgelse skal tilvejebringe det fornødne grundlag for forhandling og
eventuelle indgreb efter §§ 12-13 er ikke udtrykkeligt angivet i
bestemmelsen, idet dette antages at følge af de almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger. En regel herom svarende til monopollovens
§ 11, stk. 1, »efter foretagen undersøgelse« er derfor skønnet
ufornøden, uden at der herved er tilsigtet realitetsændringer.
Derimod er kravet om forhandling udtrykkeligt angivet i bestemmelsen,
svarende til forslaget i betænkning nr. 1075. Det er således en forudsætning
for anvendelsen af indgrebsbeføjelserne i §§ 12-13, at
konkurrencebegrænsningens skadevirkninger ikke har kunnet bringes til ophør
ved forhandling. Bestemmelsen svarer til forhandlingsreglen i monopollovens §
11, stk. 1, og giver rådet hjemmel til - med virksomhedens samtykke - at
bringe konkurrencebegrænsningens skadelige virkninger til ophør ved indgreb
af et andet indhold end de i §§ 12-13 beskrevne. Tilsidesættelse af sådanne
aftaler, der er indgået mellem rådet og den pågældende virksomhed, kan efter
omstændighederne straffes, jf. § 20, stk. 1, nr. 3.
De materielle betingelser for forhandling og indgreb angiver, under hvilke
omstændigheder rådet kan søge skadelige virkninger af
konkurrencebegrænsninger bragt til ophør. De er omformuleret i forhold til
forslaget i betænkning nr. 1075 med henblik på at opnå en yderligere
præcisering af anvendelsesområdet for §§ 11-13 i overensstemmelse med
fremstillingen i betænkningens kapitel 7.
Det fastslås indledningsvis i bestemmelsen, at der skal foreligge en
konkurrencebegrænsning. Præciseringen er i overensstemmelse med
fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 268-269, og svarer til princippet i
monopollovens §§ 11-12, jf. § 2, stk. 1, hvorefter de i loven omhandlede
urimelige virkninger skal have baggrund i konkurrencebegrænsning. Begrebet
konkurrencebegrænsning er nærmere omhandlet i betænkning nr. 1075, kapitel 7
og 8. Det skal i den forbindelse understreges, at betænkningen ikke
indeholder en udtømmende og præcis opregning af de strukturelle eller
adfærdsbetingede konkurrencebegrænsninger, hvis virkninger efter
omstændighederne kan søges imødegået.
Konkurrencebegrænsninger med skadelige virkninger som nævnt i stk. 1
forudsætter, at der i kraft af konkurrencebegrænsningen udøves eller vil
kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde, jf. betænkning nr.
1075, s. 269. Kriteriet »dominerende indflydelse« ved den
konkurrenceretlige vurdering af markedsstyrken erstatter monopollovens
kriterium »væsentlig indflydelse«, jf. betænkning nr. 1075, s.
257-269. Der er herved i overensstemmelse med fremstillingen i betænkning nr.
1075 tilsigtet at fastlægge et ændret og mere præcist kriterium for
markedsstyrken. Med henblik herpå er der i betænkningen, s. 266 ff, opstillet
følgende momenter, der bør indgå ved den nærmere fastlæggelse af begrebet
»markedsdominans«:
- strukturelle forhold, herunder markedsandele, antal udbydere og deres
relative størrelse,
- virksomhedsrelaterede forhold, herunder kapitalstyrke, omsætning m.v.,
- markedsadfærden, herunder specielt tilstedeværelsen af
konkurrencebegrænsninger,
- virksomhedernes indtjening.
Det fremhæves, at normalt vil ingen af disse momenter i sig selv kunne
begrunde, at kravet om markedsdominans er opfyldt. Der kræves fortsat en
skønspræget helhedsvurdering. Det understreges, at det herudover bl.a. må
indgå i vurderingen, om den dominerende indflydelse kan opretholdes i en
længere periode, hvilket afhænger af, om der på det pågældende marked findes
adgangsbarrierer.
I forhold til den hidtidige vurdering af markedsstyrken på grundlag af
kriteriet »væsentlig indflydelse« skal det påpeges, at der med
begrebet »dominerende indflydelse« er tilsigtet visse ændringer i
forhold til hidtidig praksis.
Især det dynamiske aspekt - spørgsmålet om, hvorvidt markedsdominansen kan
fastholdes på længere sigt - indebærer en væsentlig stramning af
indgrebsbetingelserne. Der skal i denne forbindelse peges på, at
gennemførelsen af EF's indre marked og liberalisering af den internationale
udveksling af varer og tjenesteydelser vil ændre konkurrenceforholdene i en
række brancher, og det er de således ændrede konkurrenceforhold, der må
lægges til grund ved vurderingen.
Angivelsen af det relevante marked, inden for hvilket markedsstyrken skal
vurderes, svarer til fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 245-256. Om den
geografiske afgrænsning nævnes i betænkningen, s. 254, at der også under en
ændret lov vil være et klart behov for i givet fald at kunne gribe ind over
for lokale konkurrencebegrænsninger. Det er ikke fundet nødvendigt at
præcisere i selve lovteksten, at der som hidtil skal være mulighed herfor.
For så vidt angår den produktmæssige afgrænsning er der ikke tilsigtet
principielle ændringer i hidtidig praksis. Rådet bør specielt i sager om
indgreb over for priser og avancer være tilbageholdende med at anvende
produktmæssige markedsafgrænsninger, når der er tale om kortvarige modeskift
og smagsændringer. Derimod kan det i sager om leveringsnægtelse være påkrævet
at anvende et forholdsvist snævert og kortsigtet kriterium for markedets
afgrænsning.
I forhold til udkastet i betænkning nr. 1075 er det i bestemmelsen
præciseret, at det er en betingelse for indgreb, at konkurrencebegrænsningen
medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for effektiviteten i
produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. Det er herved
klargjort, at der kan gribes ind over for nærmere angivne skadelige
virkninger, svarende til monopollovens kontrolprincip.
De skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger må fastlægges på
baggrund af lovens målsætning om fremme af effektiviteten i produktion og
omsætning, jf. betænkning nr. 1075, kapitel 5.
Med formuleringen »kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til
ophør ved forhandling« præciseres, at der ikke foreligger nogen pligt
hertil.
Bestemmelsen i stk. 2. må ses i forlængelse heraf, idet det
pålægges rådet at afvise behandlingen af enkeltsager, som ikke har principiel
betydning.
Til § 12
Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer til udkastet i
betænkning nr. 1075, s. 307.
Bestemmelsen angiver sammen med § 13 de beføjelser til direkte indgreb
over for virksomheder, sammenslutninger m.v., der foreslås tillagt
Konkurrencerådet med henblik på imødegåelse af skadelige virkninger af
konkurrencebegrænsninger, der ikke kan bringes til ophør ved forhandling i
medfør af forslagets § 11. Indgrebsbeføjelserne i §§ 11-13 træder i stedet
for den hidtidige adgang til indgreb efter monopollovens §§ 11-12 og pris- og
avancelovens kapitel 3.
Betingelserne for anvendelsen af beføjelserne i §§ 12-13 følger af § 11.
Herefter skal Konkurrencerådet påvise eller sandsynliggøre, at der på et
markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil
kunne medføre skadelige virkninger, som ikke kan bringes til ophør ved
forhandling.
Til disse generelle betingelser knytter der sig særlige betingelser for
anvendelsen af leveringspåbud, jf. forslagets § 12, stk. 2, samt for indgreb
over for priser og avancer, jf. forslagets § 13. Der er herved i
overensstemmelse med forslaget i betænkning nr. 1075, s. 307 etableret en
rangordning af indgrebsbeføjelserne.
Bestemmelsen i stk. 1, er den primære indgrebsbeføjelse, som giver
rådet hjemmel til at udstede påbud om hel eller delvis ophævelse af aftaler,
bestemmelser og forretningsbetingelser, svarende til formuleringen i
monopollovens § 12, stk. 2, 1. led.
I nogle tilfælde kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør i
medfør af stk. 1. I disse tilfælde kan Konkurrencerådet efter forslagets
stk. 2 udstede påbud til en virksomhed om at sælge til nærmere angivne
købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg.
Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende
sikkerhed. Formuleringen er ændret i forhold til forslaget i betænkning nr.
1075, s. 307, idet det under hensyn til lovens formålsbestemmelse ikke er
fundet nødvendigt særligt at fremhæve hindringer for markedsadgang i
bestemmelsen. Bestemmelsen forudsættes at kunne bringes i anvendelse i
overensstemmelse med de kriterier, der er anført i betænkning nr. 1075, s.
291-295. I forhold til hidtidig praksis efter monopollovens § 12, stk. 3,
indebærer dette en lempelse i adgangen til at give leveringspålæg, hvor dette
kan bidrage til at nedbryde adgangsbarriererne til markedet. Det vil herunder
være muligt at bryde bestående eneforhandlingsaftaler med et leveringspåbud.
Bestemmelsens sidste led om vilkårene for levering viderefører i uændret
form monopollovens § 12, stk. 3.
Til § 13
Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med hovedsynspunktet i
betænkning nr. 1075, s. 295-307, om en rangordning af indgrebsbeføjelserne,
hvorefter indgreb i priser og avancer bør være undergivet skærpede
betingelser i forhold til indgreb efter § 12.
Betingelserne er imidlertid omformuleret i forhold til forslaget i
betænkning nr. 1075 med henblik på en præcisering af bestemmelsens anvendelse
og rækkevidde, ligesom det på en række punkter er fundet hensigtsmæssigt at
videreføre bestemmelser fra monopolloven og pris- og avanceloven med henblik
på opnåelsen af forslagets formålsangivelse.
Adgangen til at gribe ind over for priser og avancer i stk. 1 er
for det første betinget af, at kravene i forslagets § 11, stk. 1, er opfyldt,
samt af at de skadelige virkninger ikke kan bringes til ophør ved
forhandling. Det er dernæst en betingelse, at de skadelige virkninger ikke
kan bringes til ophør gennem lovens øvrige virkemidler, herunder
indgrebsbeføjelserne i forslagets § 12. Endelig er det en betingelse, at
konkurrencebegrænsningen medfører, at en pris eller avance klart overstiger,
hvad der såvel med hensyn til størrelse som varighed ville kunne opnås på et
marked med virksom konkurrence. Den nærmere fastlæggelse af prisen eller
avancen må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de
ville være i et konkurrencepræget marked. Der kan derfor ikke føres et
egentligt bevis for, hvad prisen/avancen ville være, men der kræves en
sandsynliggørelse.
Kravet om, at en pris eller avance klart skal overstige, hvad der såvel
med hensyn til størrelse som varighed ville kunne opnås på et marked med
virksom konkurrence, erstatter det i betænkning nr. 1075, s. 308, foreslåede
kriterium: ». . . at en pris eller avance er åbenbart for høj«. Der
er herved tilsigtet en præcisering af indgrebsbetingelsen i overensstemmelse
med fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 304. Desuden er der med den
ændrede formulering skabt overensstemmelse mellem indgrebsbetingelsen i stk.
1 og fastlæggelsen i stk. 2 af grundlaget for bedømmelsen af priser og
avancer. Ved vurderingen af, hvad der er en rimelig indtjening, tages der
således udgangspunkt i markedsforholdene. Hvis en virksomhed under fri
prisdannelse og konkurrence kan opretholde et givet prisniveau, kan prisen
ikke være urimelig.
Efter forslagets formulering er udgangspunktet ved vurderingen af priser
og avancer på områder med konkurrencebegrænsning de priser eller avancer, der
ville dannes på markedet, såfremt der havde været virksom konkurrence. Dette
svarer til udgangspunktet ved vurderingen af prisers rimelighed efter
monopollovens §§ 11-12. Herved videreføres det hidtidige monopolretlige
grundprincip, hvorefter priser og indtjening på områder, hvor konkurrencen er
begrænset, ikke bør overstige niveauet under virksom konkurrence. Endelig er
der ved ordet »klart« angivet, at prisafvigelsen skal være
væsentlig, før Konkurrencerådet griber ind efter § 13.
Efter forslagets formulering skal der ved vurderingen af priser og avancer
- ud over niveauet - lægges vægt på, om et højt prisniveau eller en
overnormal avance er af længerevarende eller midlertidig karakter. Det er
herved i overensstemmelse med rådets praksis i forbindelse med indgreb i
priser og avancer efter monopolloven angivet, at et højt prisniveau eller en
overnormal avance bør være af en vis varighed, såfremt beføjelserne i
forslagets § 13 skal bringes i anvendelse.
I overensstemmelse med forslaget i betænkning nr. 1075, s. 305, kan
indgreb i priser eller avancer efter stk. 1 ske for en periode på op til et
år ad gangen. Der er herved tilsigtet en løbende revurdering af indgreb i de
enkelte tilfælde.
Indgreb kan omfatte bestemte varer eller tjenesteydelser m.v.,
virksomheder eller sammenslutninger m.v., svarende til hidtidig praksis efter
monopollovens §§ 11-12.
Indgreb kan ske i form af fastsættelse af angivne priser eller avancer,
der ikke må overskrides, eller ved fastsættelse af bestemte
kalkulationsregler, der skal anvendes ved beregningen af priser og avancer.
Der er herved tilsigtet den størst mulige fleksibilitet i forbindelse med
indgreb i priser og avancer, hvor Konkurrencerådet fortsat kan foretage
prisregulering således, at virksomheden får mulighed for og tilskyndelse til
at forbedre effektiviteten. Bestemmelsen om, at kalkulationsregler kan
fastsættes for en periode på op til et år ad gangen, vil ikke forhindre rådet
i efter forhandlinger efter § 11, stk. 1, at indgå aftaler med virksomheder
om længerevarende ordninger.
Det bedømmelsesgrundlag, der i henhold til stk. 2 skal anvendes ved
den nærmere vurdering af, om en pris eller avance klart overstiger, hvad der
ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, svarer til det
hidtidige bedømmelsesgrundlag efter monopollovens §§ 11-12. Forslaget
indebærer, at enkeltvarekalkulationsprincippet fortsat vil være
udgangspunktet.
Bedømmelsen skal foretages på grundlag af forholdene i virksomheder, der
drives på en teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde, og ved fastsættelse
af priser i medfør af stk. 1 skal virksomheden have dækning for nødvendige
omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller
tjenesteydelsens fremstilling og salg, svarende til monopollovens § 12, stk.
4, idet eksemplifikationen af omkostningsarter dog er udeladt.
Monopoltilsynet har ved administrationen af monopollovens § 12, stk. 4,
som hovedregel taget udgangspunkt i de regnskabsmæssige vurderingsprincipper,
som normalt anvendes i branchen eller virksomheden. Dette har normalt ført
til, at kostprisprincippet er anvendt. Det afgørende er, at det samme princip
lægges til grund i hele den periode, der bedømmes.
Det er bedst stemmende med lovforslagets generelle formålsangivelse at
lade bedømmelsen af priser og avancer i ikke-vareproducerende eller
-omsættende erhverv ske på samme måde som for andre erhverv. En bestemmelse
svarende til lovudkastet i betænkning nr. 1075, s. 308, § c, stk. 3, er
derfor ikke medtaget i forslaget.
I stk. 3 opretholdes princippet i monopollovens § 12, stk. 5,
hvorefter enkeltvarekalkulationsprincippet kan fraviges, hvor vægtige hensyn,
herunder til forsknings- og udviklingsintensive produktionsområder, taler
derfor. Denne regel blev vedtaget af et bredt politisk flertal i 1983. I
kraft af bestemmelserne i lovforslagets kapitel 3 har rådet hjemmel til at
skabe gennemsigtighed i de brancher, hvor virksomhederne i kraft af § 13,
stk. 3, opnår en større frihed i omkostningsfordelingen.
Til § 14
Forslaget bygger på fremstillingen i betænkning nr. 1075, s. 275-279, men
er omformuleret i forhold til udvalgets udkast, § d, s. 308, med henblik på
en præcisering af bestemmelsens rækkevidde.
Stk. 1 indeholder et strafsanktioneret forbud mod, at virksomheder eller
sammenslutninger m.v. aftaler, vedtager, bestemmer eller på anden måde
betinger sig,at der ved videresalg i efterfølgende omsætningsled skal
overholdes mindstepriser eller -avancer, medmindre Konkurrencerådet har
godkendt de pågældende aftaler m.v.
Forbuddet gælder i lighed med bestemmelsen i monopollovens § 10 generelt
og omfatter således enhver erhvervsvirksomhed eller sammenslutning af
erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, uanset markedsstyrke.
Forslaget indebærer endvidere, at indkøbsforeninger, der selvstændigt
foretager indkøb, etablerer varelager og videresælger til medlemmmerne, også
er omfattet af bestemmelsen som anført i betænkning nr. 1075, s. 279, 3.
afsnit.
Forbuddet omfatter enhver tilkendegivelse af, at et efterfølgende
omsætningsled skal overholde mindstepriser eller -avancer, hvad enten
tilkendegivelsen sker skriftligt, herunder i prislister, ved stempling eller
påtegning på varernes emballage, i annoncer og reklamer, eller mundtligt,
herunder tilkendegivelser gennem sælgers repræsentant eller ved varens
levering. Både tilkendegivelser, der generelt retter sig mod efterfølgende
omsætningsled, og tilkendegivelser over for enkelte virksomheder er omfattet.
Forbuddet omfatter ikke tilkendegivelse af priser, der alene er
vejledende. Selv om disse og andre former for prisvejledning ikke er omfattet
af forbuddet, kan de have skadelige virkninger og omfattes da af
indgrebsbeføjelserne i forslagets §§ 12 og 13.
Efter forslaget kan rådet godkende aftaler m.v. om bindende mindstepriser
eller -avancer, når vægtige grunde taler derfor. Den hidtidige praksis,
hvorefter tilsynet efter monopollovens § 10 kun i meget få tilfælde har
godkendt sådanne aftaler, forudsættes videreført. De hidtidige godkendelser
kan tages op til revurdering i lyset af lovens formålsangivelse.
Med henblik på at understrege at efterfølgende omsætningsled er frit
stillet ved prisfastsættelsen, foreslås det i stk. 2, at det ved
tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal fremgå, at prisen er
vejledende.
Til § 15
Forslaget er udformet på baggrund af fremstillingen i betænkning nr. 1075,
s. 306-307, og afgrænsningen i lovforslagets § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2.
Der henvises til bemærkningerne hertil samt til de indledende bemærkninger
til kapitel 2.
Til kapitel 5
Til § 16
Konkurrencerådets afgørelser i henhold til loven kan efter forslagets § 16
ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet.
Det foreslås at bevare princippet fra monopolloven, om at rådets
afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelser
foreligger.
Til § 17
Forslaget er formuleret i overensstemmelse med de synspunkter, der er
anført i betænkning nr. 1075, s. 354-358.
»Monopol-ankenævnet« foreslås ændret til
»Konkurrenceankenævnet«.
I stk. 1. foreslås ankenævnet opretholdt i sin nuværende form med
den ændring, at den praksis, der hidtil er fulgt med at udpege en juridisk
ekspert som et af medlemmerne, formaliseres. Samtidig ophæves
organisationernes forhandlingsret i forbindelse med udnævnelse af medlemmer,
jf. betænkning nr. 1075, s. 357.
Medlemmerne og suppleanterne vil som hidtil være permanent udnævnt, dog
ophører hvervet med udgangen af den måned, hvori vedkommende medlem fylder 65
år.
I lighed med, hvad der gælder for Konkurrencerådets virksomhed ifølge
forslagets § 4, stk. 4, vil industriministeren ifølge stk. 3 fastsætte
nærmere regler for ankenævnets virksomhed. I disse regler forudsættes de
nugældende regler om adgang til at begære mundtlig procedure, ankenævnets
mulighed for at indhente yderligere oplysninger samt ankenævnets adgang til
at antage medhjælp opretholdt. Hjemmelen angår således den praktiske
tilrettelæggelse af ankenævnets arbejde og indeholder ingen adgang til at
regulere hvilke spørgsmål, der kan indbringes for nævnet.
Med hensyn til anvendelsen af offentlighedsloven og forvaltningsloven
henvises til bemærkningerne til forslagets § 10.
Til § 18
Forslaget er udarbejdet på baggrund af de overvejelser, der er anført i
betænkning nr. 1075, s. 294-295 og 358-359.
Stk. 1 indeholder en udtømmende opregning af hvilke afgørelser, der kan
påklages til ankenævnet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets §
16, hvoraf det fremgår, at Konkurrencerådets afgørelser i henhold til loven
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end
Konkurrenceankenævnet. De to bestemmelser regulerer således udtømmende den
administrative rekursadgang for afgørelser truffet i henhold til
konkurrenceloven.
I sager, der kan påklages til ankenævnet, jf. § 18, stk. 1, kan der ikke
ske indbringelse for Landsretten, før ankenævnets afgørelse foreligger, jf. §
16.
Efter stk. 2 skal klage over Konkurrencerådets afgørelser
indbringes for ankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Klagefristen indføres, fordi parterne har et berettiget krav på
inden for en rimelig tid at kende deres retsstilling i forhold til
konkurrenceloven.
Det følger af stk. 3, at alene klage over rådets afgørelse om
hemmeligholdelse i forbindelse med offentliggørelse har opsættende virkning,
når afgørelsen indbringes for ankenævnet. I andre tilfælde, herunder sager om
leveringsnægtelse, afgøres spørgsmålet om opsættende virkning af rådet eller
ankenævnet.
Da det i praksis har vist sig vanskeligt at overholde den gældende 4-ugers
frist for indbringelse af ankenævnets afgørelser for domstolene, foreslås den
i stk. 4 ændret til 8 uger.
Til kapitel 6
Til § 19
Bestemmelsen i monopollovens § 20 om pålæg af tvangsbøder for manglende
anmeldelse eller meddelelse af oplysninger til Monopoltilsynet foreslås
videreført. En sådan sanktion, der fremtvinger lovens efterlevelse, er at
foretrække fremfor en efterfølgende straffesag efter konkurrencelovens § 20.
Kompetencen til at pålægge tvangsbøder foreslås tillagt Konkurrencerådet.
Herved følger man de principper, der er kommet til udtryk ved den
strukturomlægning, der har fundet sted inden for Industriministeriets område,
hvorefter det tilsigtes, i det omfang det skønnes administrativt forsvarligt,
at overføre opgavevaretagelsen og det dertil knyttede ansvar til de
pågældende styrelser.
Til § 20
Straffen for overtrædelse af konkurrencelovens stafbelagte bestemmelser er
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I
modsætning til, hvad der gælder efter monopolloven og pris- og avanceloven,
er der ikke efter konkurrenceloven mulighed for idømmelse af hæfte, når der
foreligger skærpende omstændigheder. Endvidere er det som i andre nyere
erhvervslove alene fundet påkrævet at benytte straf som sanktionsmiddel i
tilfælde, hvor overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom.
Særligt bemærkes, at overtrædelse af konkurrencelovens § 14 om
fastsættelse af mindstepriser eller -avancer efter konkurrenceloven kan
straffes med bøde. Der henvises til betænkning nr. 1075, s. 278.
For at straffe tilsidesættelse af en aftale, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, må
det forudsættes, at aftalen har samme klarhed som et påbud.
Til § 21
I de fleste tilfælde vil det formentligt være tilstrækkeligt at pålægge
tvangsbøder efter § 19, såfremt de ønskede oplysninger ikke stilles til
Konkurrencerådets rådighed. I de tilfælde, hvor pålæg af tvangsbøder ikke
skønnes at være et tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt middel, kan
repræsentanter for Konkurrencerådet efter indhentet retskendelse foretage de
fornødne undersøgelser m.v. på stedet.
Til kapitel 7
Til § 22
Samtidig med ophævelsen af monopolloven ophæves dermed også de
bestemmelser, som er udstedt med hjemmel i denne lov, se bilag 1 til
lovforslaget.
I stk. 3 foreslås, at anmeldelser af aftaler og vedtagelser,
foretaget før konkurrencelovens ikrafttræden, overføres til Konkurrencerådet.
I monopollovens § 6, stk. 1 er det fastsat, at »aftaler og
vedtagelser, som udøver eller vil kunne udøve væsentlig indflydelse på pris-,
produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller inden
for lokale markedsområder« skal anmeldes til Monopoltilsynet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1,
opretholdes med visse ændringer en umiddelbar anmeldelsespligt for aftaler og
vedtagelser. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at lade de bestående
anmeldelser bortfalde automatisk ved ophævelsen af bestemmelserne i
monopolloven, således at parterne i alle hidtidige aftaler og vedtagelser
blev nødt til at tage stilling til en fornyet anmeldelse af allerede
bestående aftaler og vedtagelser. På den anden side må det forudsættes, at
Konkurrencerådet i forbindelse med ikrafttræden af de nye bestemmelser om
anmeldelse skal vurdere, i hvilket omfang anmeldelser, indgivet efter de
hidtidige bestemmelser, bør opretholdes.
I monopollovens § 6, stk. 2, er der foreskrevet anmeldelsespligt for visse
enkeltvirksomheder m.v. Denne bestemmelse er ikke opretholdt i lovudkastet,
hvorfor der ikke er behov for nogen bestemmelse om, at disse anmeldelser
overføres til Konkurrencerådet. Rådet vil i forbindelse med lovens
ikrafttræden kunne vurdere, i hvilket omfang anmeldelsespligten efter
monopollovens § 6, stk. 2, skal erstattes af en indberetningspligt, jf.
lovforslagets § 7, nr. 1.
Tilsvarende gælder for prisindberetninger, jf. § 3 i pris- og avanceloven.
De i medfør af stk. 4 videreførte forskrifter er opregnet i bilag 2
til lovforslaget. Forskrifterne videreføres i op til et år. Konkurrencerådet
må inden da tage stilling til, om nye bekendtgørelser skal udstedes i medfør
af lovforslagets § 7, nr. 2, eller § 13, stk. 1.
I stk. 5 hjemles adgang til at idømme straf af bøde for forsætlig
eller groft uagtsom overtrædelse af de omhandlede bekendtgørelser. I tre
bekendtgørelser, MT nr. 10-77 og 11-77 af 25. februar 1977 og MT nr. 31-77 af
23. november 1977, er der tillige adgang til at idømme hæftestraf. Hjemmelen
hertil indeholdes i § 15, stk. 3, i lov om priser og avancer. Men da adgangen
til at idømme hæftestraf for overtrædelser i det hele taget er bortfaldet i
lovforslaget, er bestemmelserne om hæftestraf i bekendtgørelserne MT nr. 10,
11 og 31-77 således ophævet.
Til § 23
Hverken monopolloven eller pris- og avanceloven har været gældende på
Færøerne.
Det grønlandske Hjemmestyre overtog pr. 1. januar 1986 lovgivnings- og
administrationskompetencen vedrørende konkurrencelovgivningen.
Bilag 1
Fortegnelse over bekendtgørelser, som ophæves ved konkurrencelovens
ikrafttræden:
Bekendtgørelse nr. 193 af 18. juni 1955 med ændring af 2. januar 1961 om
registrering af anmeldelser i henhold til monopolloven, bekendtgørelse nr.
195 af 18. juni 1955 om monopollovens anvendelse på forsikringsselskaber,
cirkulære nr. 208 af 18. juni 1955 om forretningsorden for Monopolrådet,
cirkulære nr. 233 af 30. juni 1955 om forretningsorden for
Monopol-ankenævnet, cirkulære nr. 195 af 21. december 1984 om regulativ for
Monopoldirektoratet.
Bilag 2
Følgende bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af pris- og avanceloven,
er gældende ved lovforslagets fremsættelse:
1) Med hjemmel i lovens § 6, stk. 2 (bestemmelser om, at »der ved
beregningen af priser, takster, honorarer og avancer skal anvendes bestemte
kalkulationsregler«):
Bekendtgørelse MT nr. 10-77 af 25. februar 1977 om indeksregulering af
entreprisesummer for bygge- og anlægsarbejder.
Bekendtgørelse MT nr. 11-77 af 25. februar 1977 om indeksregulering af
priser for typehuse og byggesæt til typehuse.
Bekendtgørelse MT nr. 31-77 af 23. november 1977 om regulering af
entreprisesummer for visse anlægsarbejder.
2) Med hjemmel i lovens § 11, stk. 1 (bestemmelser om »mærkning eller
skiltning med pris, om fakturering og om dokumentation for
prisberegningen«):
Bekendtgørelse MT nr. 30-78 af 5. oktober 1978 om faktureringsbestemmelser
for formidling af udlejning af ferieboliger.
Bekendtgørelse MT nr. 4-82 af 24. maj 1982 om fakturering af
flyttearbejde.
Bekendtgørelse MT nr. 2-83 af 16. juni 1983 om faktureringsregler for
bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet
virksomhed.
Bekendtgørelse MT nr. 1-86 af 15. janaur 1986 om fakturering af vej-,
kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde,
elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVS-arbejde.
Bekendtgørelse MT nr. 2-86 af 15. januar 1986 om fakturering af
malerarbejde.
Bekendtgørelse MT nr. 5-86 af 16. september 1986 om fakturering og
prisskiltning af autoreparation.
Bekendtgørelse MT nr. 4-88 af 27. april 1988 om fakturering af
reparationsarbejde for husholdningsapparater til elektricitet og gas.
Bekendtgørelse MT nr. 7-88 af 3. oktober 1988 om faktureringsregler for
formidling af annoncer og reklamer.
Der er ikke i disse bestemmelser angivet nogen tidsbegrænsning for deres
gyldighed. Efter lovforslagets § 22, stk. 4, forbliver bestemmelserne i kraft
1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de ophæves af Konkurrencerådet.
Efter 2. behandling den 30. maj 1989
Kapitel 1
Lovens formål og område
§ 1. Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke
effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. ved
størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved
foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige
virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende
internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og
effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen.
§ 2. Loven omfatter:
1) Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. §§ 11-14
gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig
hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det
pågældende forhold er offentligt reguleret.
2) Erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltningen, og som
består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som
har betydning for konkurrencen i erhvervslivet. §§ 11-14 gælder ikke for
sådan erhvervsvirksomhed.
§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog
til brug ved administrationen af loven kræve oplysninger af organisationer og
virksomheder om løn- og arbejdsforhold.
Kapitel 2
Konkurrencerådet
§ 4. Loven administreres af Konkurrencerådet.
Stk. 2. Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmer. Formanden
udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for en
periode af 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervsforhold,
herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold.
Formanden og 7 af rådets medlemmer skal være uafhængige af
erhvervsinteresser.
Stk. 3. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om rådets virksomhed.
Kapitel 3
Gennemsigtighed
§ 5. Aftaler og vedtagelser, hvorved der udøves eller vil kunne udøves
dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til
Konkurrencerådet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller
vedtagelse er truffet.
Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes
anmeldes inden 14 dage.
Stk. 3. Aftaler og vedtagelser, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1,
er ikke gyldige, medmindre de anmeldes inden for den foreskrevne frist.
Stk. 4. Konkurrencerådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse.
§ 6. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller
til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.
§ 7. Hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom, eller hvor der af
andre særlige grunde er behov for at følge konkurrenceforholdene eller skabe
gennemsigtighed i prisforhold, kan Konkurrencerådet:
1) for en periode af op til to år ad gangen pålægge en virksomhed eller
sammenslutning m.v. inden for en nærmere fastsat frist løbende at indberette
nærmere angivne arter af oplysninger om priser, avancer, rabatter, bonus,
forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.,
2) fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for
prisberegningen,
3) fastsætte regler om mærkning eller skiltning med pris og mængde.
§ 8. Konkurrencerådet skal foretage og kan offentliggøre undersøgelser,
der er egnet til at fremme gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold, jf.
dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. omfattet af en
undersøgelse skal gøres bekendt med undersøgelsen før dens offentliggørelse.
Stk. 3. Virksomhedens eller sammenslutningens m.v. eventuelle bemærkninger
skal efter anmodning offentliggøres sammen med undersøgelsen, hvis
bemærkningerne er fremsat til rådet senest 30 dage efter undersøgelsens
modtagelse.
§ 9. Konkurrencerådet kan, hvor dette skønnes egnet til at fremme
konkurrencen og dermed styrke effektiviteten, offentliggøre oplysninger om
priser, rabatter og bonus m.v., jf. dog § 10, stk. 2.
§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder
ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af
denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold,
herunder forskning, produktionsmåder og produkter, eller enkelte kunders
forhold i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide
væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme,
at andre oplysninger end nævnt i stk. 1 ikke må udleveres eller gøres
offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan
over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2
ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives
over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i
hvilken form oplysningerne bør afgives.
Kapitel 4
Foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger
§ 11. Finder Konkurrencerådet, at der på et markedsområde foreligger en
konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige
virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og
omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i
erhvervsfriheden, jf. § 1, kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til
ophør ved forhandling.
§ 12. Kan de skadelige virkninger, der er nævnt i § 11, ikke bringes til
ophør ved forhandling, udsteder rådet påbud, som kan omfatte hel eller delvis
ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.
Stk. 2. Kan de skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved påbud efter
stk. 1, kan rådet udstede påbud til en eller flere af de pågældende
virksomheder om at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens
sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid
kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
§ 13. Medfører en konkurrencebegrænsning som omtalt i § 11, at en pris
eller en avance klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til størrelse som
varighed ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence, og kan denne
følge ikke bringes til ophør på anden måde, fastsætter rådet for en periode
på op til et år ad gangen for bestemte varer og tjenesteydelser m.v.,
virksomheder eller sammenslutninger m.v. bestemmelse om:
1) at angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller
2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte
kalkulationsregler.
Stk. 2. Bedømmelsen af en pris eller en avance skal foretages på grundlag
af forholdene i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt
hensigtsmæssig måde. Ved fastsættelse af en pris for en vare eller
tjenesteydelse m.v. skal virksomheden have dækning for nødvendige
omkostninger samt en avance under hensyn til risikoen ved varens eller
tjenesteydelsens m.v. fremstilling og salg.
Stk. 3. Konkurrencerådet kan ved fastsættelse af højestepriser eller
-avancer, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og
udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper,
der følger af stk. 2.
§ 14. Virksomheder eller sammenslutninger m.v. må ikke aftale, vedtage,
bestemme eller på anden måde betinge sig, at der ved videresalg i
efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer,
medmindre Konkurrencerådet har godkendt de pågældende aftaler m.v.
Godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler herfor.
Stk. 2. Ved tilkendegivelse af vejledende videresalgspriser skal det
fremgå, at prisen er vejledende.
§ 15. Om virksomhed, som efter § 2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, ikke er
omfattet af §§ 11-14, kan Konkurrencerådet rette henvendelse til vedkommende
offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.
Henvendelsen offentliggøres.
Kapitel 5
Anke
§ 16. Konkurrencerådets afgørelser efter loven kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke
indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.
§ 17. Konkurrenceankenævnet består af en formand, som skal opfylde
betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som
skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. De skal
være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den
måned, hvori vedkommende fylder 70 år.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets
virksomhed, herunder regler om gebyr for indbringelse af afgørelser for
ankenævnet.
§ 18. Afgørelser truffet efter § 2, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1 og 2, § 7, §
10, stk. 1 og 2, § 11, bortset fra beslutning om at afvise at behandle en
sag, § 12, § 13 og § 14 kan påklages til ankenævnet af:
1) den, afgørelsen retter sig til, og
2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se
bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter § 10, stk. 1 og 2, har
opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af rådet eller
ankenævnet tillægges opsættende virkning.
Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Har ankenævnet ændret rådets
afgørelse, har rådet en tilsvarende adgang til at indbringe afgørelsen for
landsretten. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets
afgørelse endelig.
Kapitel 6
Straffebestemmelser, øvrige beføjelser
§ 19. Undlader nogen rettidigt til Konkurrencerådet at anmelde, give
oplysninger eller indberette i henhold til §§ 5, 6 og 7, kan rådet som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan
inddrives ved udpantning.
§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, og § 14,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 5, stk. 1 og 2, §
6 og § 7, nr. 1,
3) tilsidesætter en aftale, som er indgået efter forhandling mellem
Konkurrencerådet og vedkommende, jf. § 11,
4) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 12 eller ikke overholder
bestemmelser fastsat efter § 13, stk. 1, eller
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til ankenævnet eller
fortier forhold af betydning for den pågældende sag.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, nr. 2 og 3, kan der
fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelse begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.
§ 21. Repræsentanter for Konkurrencerådet kan efter retskendelse mod
behørig legitimation:
1) på stedet gøre sig bekendt med og foretage afskrift af enhver
oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsyn efter loven, herunder
regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, samt
2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings m.v. lokaler og
transportmidler.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med industriministeren fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og
konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og
lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.
Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om
tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1.
januar 1990, overføres til Konkurrencerådet.
Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som
er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer
forbliver i kraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller
ophæves af Konkurrencerådet.
Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i
stk. 4 straffes med bøde.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - effektivitetsfremme (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i overenskomsterne mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og sundhedserhvervene (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i landinspektørers etablerings- og erhvervsfrihed. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konkurrencebegrænsninger i de liberale erhverv, herunder i tandlægers, tandteknikeres og kiropraktorers mulighed for at reklamere (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konkurrencebegrænsninger på området for færgefart (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Konkurrenceforvridning for sera og vacciner (* 1) Retsinformation · 25. september 1997