Revisionsprotokollens førelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Revisionsprotokollens førelse
Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.
År 1993, den 28. juni 1993 blev der i sagen j.nr. 93-11.434 registreret
revisor Per Højby afsagt sålydende
K E N D E L S E
Foreningen af Registrerede Revisorer har i skrivelse af 16. februar 1993
indklaget registreret revisor Per Højby, Risskov, for Revisornævnet, fordi
denne ikke i 9 år har udarbejdet revisionsprotokollater for »Århus
Kleinsmedie ApS« og således har overtrådt anpartsselskabsloven § 31,
stk. 2, og årsregnskabsloven § 61 j, jf. lov om registrerede revisorer § 8.
Registreret revisor Per Højby er født den 29. april 1945 og registreret
som revisor den 16. januar 1976.
I skrivelse af 18. september 1992 til Foreningen af Registrerede Revisorer
anmodede direktøren for »Århus Kleinsmedie ApS« foreningen om at
tage stilling til blandt andet følgende spørgsmål:
»Kan en registreret revisor undlade at udarbejde
revisionsprotokollater, under henvisning til, at der ikke er nogen bestyrelse
i selskabet, og under henvisning til, at undertegnede er eneanpartshaver i
selskabet. Det kan oplyses, at selskabet ikke har modtaget
revisionsprotokollat i de 9 år Per Højby har været revisor for
selskabet«.
Selskabets skrivelse blev forelagt indklagede til udtalelse, hvorefter
foreningens responsumudvalg i skrivelse af 12. januar 1993 blandt andet
svarede:
»I anpartsselskabslovens § 31, stk. 2, er anført:
»Har selskabet ingen bestyrelse, udføres de hverv, der i loven er
henlagt til bestyrelsen, af direktion.«
Der er for responsumudvalget ingen tvivl om, at bestyrelsen også i
relation til årsregnskabslovens § 61 J, erstattes af direktionen, når
selskabet ingen bestyrelse har.
Læs alt
Dermed skal der også i dette tilfælde udarbejdes revisionsprotokol og
undladelse heraf er i strid med god revisionskik og god revisorskik'.
I skrivelsen til Revisornævnet har Foreningen af Registrerede Revisorer
henvist til responsumudvalgets svar.
Indklagede har i medfør af § 8, stk. 1, i revisornævnsbekendtgørelsen i
sin indsendte redegørelse af 30. april 1993 oplyst om selskabet, at det ikke
havde en bestyrelse og at i tiden indtil 5. september 1986 bestod direktionen
af 2 medlemmer og herefter kun af 1 medlem. Udover direktionen var der 1
medarbejder i virksomheden, der er et anpartsselskab med en indskudskapital
på 80.000 kr.
Om sit arbejde med anpartsselskabets regnskabsmateriale og som revisor for
selskabet igennem 9 år oplyser indklagede i redegørelsen:
»Kvartalsvis kom Henning Petersen med periodens bilag og
kasserapporter incl. opgørelse af debitorer/kreditorer. Ved denne indlevering
diskuteredes periodens forløb (herunder arbejdsmængde/kunder/ordrer og
kommende opgaver/debitorer m.m.) Vi foretog gennemgang af periodens
bilagsmateriale og foretog samtidig kontering af samtlige posteringer på
kasserapporterne og fik ved denne gennemgang et indgående forhold til
bilagsmaterialet samt opgørelse af debitorer/kreditorer og foretog afstemning
af selskabets bankkonti/giro.
Derefter foretog vi edb-mæssig indtastning af kasserapporter og
posteringsark (et kvartals kasserapporter udgjorde ca. 10 - svarende til ca.
250 bilag).
Afledte udskrifter af edb-balance/specifikationer/kontojournal blev af os
efterbehandlet og afstemt.
Henning Petersen afhentede herefter bilag og edb-udskrifter og ved denne
afhentning blev de forhold, som var aktuelle for virksomheden, på ny
diskuteret. Kvartalsvis udarbejdede vi også i korrespondanceform en
rekapitulation over edb-balancen og kommenterede resultatet for derigennem at
skabe et resultatmæssigt overblik for direktionen.
Da Henning Petersen var den, der forestod udfærdigelse af selskabets
kasserapporter, var der således både en tæt, direkte og særdeles hyppig
kontakt mellem virksomheden og mit kontor«. ..........................
»Da Henning Petersen forestod samtlige selskabets regnskabsmæssige og
administrative funktioner, kan man således revisionsmæssigt karakterisere
selskabet, som en virksomhed uden muligheder for revisionsmæssig indbygning
af interne kontrolforanstaltninger, idet der ikke forelå mulighed for
funktionsopdelinger på forskellige personer, hvilket klart fremgår af
revisionspåtegningen af selskabets årsregnskaber«.
Med redegørelsen er vedlagt revisionspåtegningen fra regnskaberne for 1986
og 1990. Revisionspåtegningen for 1990 lyder således:
»Selskabets administration er af beskedent omfang, hvilket er en
naturlig følge af selskabets størrelse. Forretningsgangen opfylder således
ikke de krav, der stilles til en betryggende intern kontrol i revisionsmæssig
henseende. Heraf følger, at jeg må tage forbehold for ikke registrerede
forhold, der kunne påvirke regnskabet.
På ovennævnte grundlag har jeg som generalforsamlingsvalgt revisor
revideret selskabets årsregnskab for regnskabsperioden 1. maj 1989 - 30.
april 1990, omfattende foranstående resultatopgørelse og balance samt
efterfølgende noter.
Under revisionen, der er udført i overensstemmelse med god revisionsskik,
har jeg overbevist mig om beholdningernes tilstedeværelse og vurderingernes
forsvarlighed, ligesom jeg har påset, at alle mig bekendte forpligtelser er
rigtigt udtrykt i regnskabet«. ......................
(Underskrevet den 4. juli 1990 af P. Højby HD, registreret revisor FRR og
Rolf Poulsen, registreret revisor FRR).
Revisionspåtegningen for 1986 er affattet i overensstemmelse hermed.
Indklagede gør derfor i sin redegørelse gældende, at
»Som det fremgår af revisionspåtegningen blev der hvert år taget
forbehold for manglende intern kontrolmulighed i virksomheden. Denne passus i
påtegningen for denne kategori af selskaber skaber ofte indledningsvis
kritiske bemærkninger fra en netop overtaget klient, idet vi ofte støder på,
at forhenværende revisor har foretaget blank påtegning«, samt
....................
»I nærværende sag har vi således ikke fundet anledning til at føre en
revisionsprotokol, dels fordi vi ikke har fundet væsentlige punkter at
anføre, dels fordi vi finder, at vi foretager en fyldestgørende
regnskabspåtegning på selskabets årsregnskab svarende til de faktiske
forhold, hvorunder revisionen er foretaget. Disse forhold kombineret med den
tætte og hyppige kontakt med virksomheden gør, at vi må/vil forsvare dette,
at der ikke er udfærdiget nogen protokol.
Det, som ønskes understreget i denne sammenhæng, er, at havde der været
væsentlige forhold at anføre, havde vi naturligvis også gjort brug af dette
at anvende revisionsprotokollen som det meddelelsesmedium, som
revisionsprotokollen er for revisor til »bestyrelse«/direktion'.
Om bestemmelserne i anpartsselskabsloven § 31, stk. 2, og
årsregnskabsloven § 61 j gør indklagede gældende, at:
»Anpartsselskabslovens paragraf 31 indeholder en angivelse af visse
funktionelle opgaver for at muliggøre selskabets daglige drift samt for at
opfylde diverse lovforskrifter og hvilke ganske naturligt overgår til det
organ, direktionen, som forestår selskabets daglige drift. Lovteksten angiver
klart, at der her er tale om visse ansvarsområder, der i mangel af andet
organ, overføres til den nævnte direktion og hvor ordet »hverv« må
opfattes som en selskabsforpligtelse og ikke i nærværende sag har nogen
relation til overhovedet i et spørgsmål, som drejer sig om en revisors
eventuelle forpligtelse over for direktionen.
Årsregnskabslovens paragraf 61 J har til opgave at præcisere, at en
bestyrelse af revisor løbende holdes underrettet om eventuelle kritisable
forhold, som muliggør, at bestyrelsen dels ikke kan påberåbe sig uvidenhed om
sådanne nævnte forhold, derved at revisors bemærkninger er blevet
konkretiseret i et revisionsprotokollat, som kræves underskrevet af den
samlede bestyrelse, dels at bestyrelsen derved bibringes et redskab til at
pålægge en direktion en eventuel ændret forretningsgang, ligesom protokolatet
er beregnet til i givet flad at kunne fritage revisor for ansvar, derved at
revisor kan dokumentere afgivne advarsler.
I nærværende sag, som ikke menes omfattet af problemstillingen i
Anpartsselskabslovens paragraf 31, stk. 2 - jf. oven for - men derimod klart
af årsregnskabsloven, findes de i paragraf 61 j angivne bestemmelser opfyldt
- jf. de supplerende bestemmelser i årsregnskabslovens paragraf 61 K stk. 1
og 2, idet jeg på forskriftsmæssig måde gennem samtlige 9 år har påtegnet
årsregnskaberne med tydelig forbehold og hvoraf klart fremgår, at jeg som
revisor har mine betænkeligheder ved mangel på kontrolforanstaltninger.
Sagen må ubetinget bedømmes i lyset af, at det klagende selskab er et
enmandsselskab med direktøren som eneanpartshaver og som daglig leder og som
hvert år på selskabets vegne har underskrevet årsregnskabet med
revisionspåtegning, ligesom den samme daglige leder løbende gennem det
afsluttede regnskabsår er blevet holdt underrettet om revisors indstilling.
Nævnte påtegning tjener ligeledes til belysning af mine forbehold over for
eksempelvis den lokale told- & skatteregion og påtegningen kan i enhver
henseende betragtes som en gyldig afløser af et ellers formelt krævet
revisionsprotokollat og hvor det afgørende må være, at eventuelle forbehold
fra min side klart er kommet til udtryk dels over for selskabet dels over for
omverdenen'.
Sagen er behandlet på Revisornævnets møde 27. maj 1993. Indklagede havde
inden mødet skriftligt meddelt, at han ikke ønskede at møde.
Revisornævnet skal udtale:
Nævnet tiltræder den af Foreningen af Registrerede Revisorer og
Foreningens Responsumudvalg tilkendegivne opfattelse, hvorefter et
anpartsselskabs dirketion i de tilfælde, selskabet ikke har bestyrelse,
træder i stedet for bestyrelsen også i forhold til reglerne om
revisionsprotokollater, jf. anpartsselskabslovens § 31, stk. 2.
Der er dog ikke grundlag for at anse bestemmelsen for overtrådt som nævnt
i klageskrivelsen.
Nævnet finder, at det ikke er overladt til en revisors skøn, om der i
enkelte tilfælde savnes behov for at føre revisionsprotokol, ligesom
undladelse heller ikke kan ske efter aftale med klienten.
Nævnet har herved lagt vægt på bl. a. revisionsprotokollens værdi som
dokumentation for de løbende revisionshandlinger også over for andre end den
siddende bestyrelse og direktion.
Indklagede har ved sin undladelse overtrådt årsregnskabslovens § 61 j for
så vidt angår regnskabet for 1989/90 og anpartsselskabslovens § 73 for så
vidt angår de tidligere år.
Under hensyn til det af indklagede anførte om baggrunden for hans
handlemåde findes den skete tilsidesættelse af de pligter, stillingen som
registreret revisor medfører, efter omstændighederne ikke at burde medføre
ikendelsen af en bøde, men alene tildeling af en irettesættelse som nedenfor
anført.
Thi bestemmes:
Registreret revisor Per Højby tildeles en irettesættelse.
Henning Kjær
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Revisornævnet, den 28. juni 1993.
Winkler Kromann,
sekr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- God revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Ulovlig virksomhed Retsinformation · 24. september 1997
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
- Manglende omhu og nøjagtighed Retsinformation · 24. september 1997
- 1986 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER Retsinformation · 21. maj 1988
- 029-2022 (Kendelse af 13. januar 2023) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. januar 2023