Spring til indhold

Retsinformation

Revisionsprotokollens førelse

KEN nr 60443 af 28/06/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Revisionsprotokollens førelse

Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.

År 1993, den 28. juni 1993 blev der i sagen j.nr. 93-11.434 registreret

revisor Per Højby afsagt sålydende

K E N D E L S E

Foreningen af Registrerede Revisorer har i skrivelse af 16. februar 1993

indklaget registreret revisor Per Højby, Risskov, for Revisornævnet, fordi

denne ikke i 9 år har udarbejdet revisionsprotokollater for »Århus

Kleinsmedie ApS« og således har overtrådt anpartsselskabsloven § 31,

stk. 2, og årsregnskabsloven § 61 j, jf. lov om registrerede revisorer § 8.

Registreret revisor Per Højby er født den 29. april 1945 og registreret

som revisor den 16. januar 1976.

I skrivelse af 18. september 1992 til Foreningen af Registrerede Revisorer

anmodede direktøren for »Århus Kleinsmedie ApS« foreningen om at

tage stilling til blandt andet følgende spørgsmål:

»Kan en registreret revisor undlade at udarbejde

revisionsprotokollater, under henvisning til, at der ikke er nogen bestyrelse

i selskabet, og under henvisning til, at undertegnede er eneanpartshaver i

selskabet. Det kan oplyses, at selskabet ikke har modtaget

revisionsprotokollat i de 9 år Per Højby har været revisor for

selskabet«.

Selskabets skrivelse blev forelagt indklagede til udtalelse, hvorefter

foreningens responsumudvalg i skrivelse af 12. januar 1993 blandt andet

svarede:

»I anpartsselskabslovens § 31, stk. 2, er anført:

»Har selskabet ingen bestyrelse, udføres de hverv, der i loven er

henlagt til bestyrelsen, af direktion.«

Der er for responsumudvalget ingen tvivl om, at bestyrelsen også i

relation til årsregnskabslovens § 61 J, erstattes af direktionen, når

selskabet ingen bestyrelse har.

Læs alt

Dermed skal der også i dette tilfælde udarbejdes revisionsprotokol og

undladelse heraf er i strid med god revisionskik og god revisorskik'.

I skrivelsen til Revisornævnet har Foreningen af Registrerede Revisorer

henvist til responsumudvalgets svar.

Indklagede har i medfør af § 8, stk. 1, i revisornævnsbekendtgørelsen i

sin indsendte redegørelse af 30. april 1993 oplyst om selskabet, at det ikke

havde en bestyrelse og at i tiden indtil 5. september 1986 bestod direktionen

af 2 medlemmer og herefter kun af 1 medlem. Udover direktionen var der 1

medarbejder i virksomheden, der er et anpartsselskab med en indskudskapital

på 80.000 kr.

Om sit arbejde med anpartsselskabets regnskabsmateriale og som revisor for

selskabet igennem 9 år oplyser indklagede i redegørelsen:

»Kvartalsvis kom Henning Petersen med periodens bilag og

kasserapporter incl. opgørelse af debitorer/kreditorer. Ved denne indlevering

diskuteredes periodens forløb (herunder arbejdsmængde/kunder/ordrer og

kommende opgaver/debitorer m.m.) Vi foretog gennemgang af periodens

bilagsmateriale og foretog samtidig kontering af samtlige posteringer på

kasserapporterne og fik ved denne gennemgang et indgående forhold til

bilagsmaterialet samt opgørelse af debitorer/kreditorer og foretog afstemning

af selskabets bankkonti/giro.

Derefter foretog vi edb-mæssig indtastning af kasserapporter og

posteringsark (et kvartals kasserapporter udgjorde ca. 10 - svarende til ca.

250 bilag).

Afledte udskrifter af edb-balance/specifikationer/kontojournal blev af os

efterbehandlet og afstemt.

Henning Petersen afhentede herefter bilag og edb-udskrifter og ved denne

afhentning blev de forhold, som var aktuelle for virksomheden, på ny

diskuteret. Kvartalsvis udarbejdede vi også i korrespondanceform en

rekapitulation over edb-balancen og kommenterede resultatet for derigennem at

skabe et resultatmæssigt overblik for direktionen.

Da Henning Petersen var den, der forestod udfærdigelse af selskabets

kasserapporter, var der således både en tæt, direkte og særdeles hyppig

kontakt mellem virksomheden og mit kontor«. ..........................

»Da Henning Petersen forestod samtlige selskabets regnskabsmæssige og

administrative funktioner, kan man således revisionsmæssigt karakterisere

selskabet, som en virksomhed uden muligheder for revisionsmæssig indbygning

af interne kontrolforanstaltninger, idet der ikke forelå mulighed for

funktionsopdelinger på forskellige personer, hvilket klart fremgår af

revisionspåtegningen af selskabets årsregnskaber«.

Med redegørelsen er vedlagt revisionspåtegningen fra regnskaberne for 1986

og 1990. Revisionspåtegningen for 1990 lyder således:

»Selskabets administration er af beskedent omfang, hvilket er en

naturlig følge af selskabets størrelse. Forretningsgangen opfylder således

ikke de krav, der stilles til en betryggende intern kontrol i revisionsmæssig

henseende. Heraf følger, at jeg må tage forbehold for ikke registrerede

forhold, der kunne påvirke regnskabet.

På ovennævnte grundlag har jeg som generalforsamlingsvalgt revisor

revideret selskabets årsregnskab for regnskabsperioden 1. maj 1989 - 30.

april 1990, omfattende foranstående resultatopgørelse og balance samt

efterfølgende noter.

Under revisionen, der er udført i overensstemmelse med god revisionsskik,

har jeg overbevist mig om beholdningernes tilstedeværelse og vurderingernes

forsvarlighed, ligesom jeg har påset, at alle mig bekendte forpligtelser er

rigtigt udtrykt i regnskabet«. ......................

(Underskrevet den 4. juli 1990 af P. Højby HD, registreret revisor FRR og

Rolf Poulsen, registreret revisor FRR).

Revisionspåtegningen for 1986 er affattet i overensstemmelse hermed.

Indklagede gør derfor i sin redegørelse gældende, at

»Som det fremgår af revisionspåtegningen blev der hvert år taget

forbehold for manglende intern kontrolmulighed i virksomheden. Denne passus i

påtegningen for denne kategori af selskaber skaber ofte indledningsvis

kritiske bemærkninger fra en netop overtaget klient, idet vi ofte støder på,

at forhenværende revisor har foretaget blank påtegning«, samt

....................

»I nærværende sag har vi således ikke fundet anledning til at føre en

revisionsprotokol, dels fordi vi ikke har fundet væsentlige punkter at

anføre, dels fordi vi finder, at vi foretager en fyldestgørende

regnskabspåtegning på selskabets årsregnskab svarende til de faktiske

forhold, hvorunder revisionen er foretaget. Disse forhold kombineret med den

tætte og hyppige kontakt med virksomheden gør, at vi må/vil forsvare dette,

at der ikke er udfærdiget nogen protokol.

Det, som ønskes understreget i denne sammenhæng, er, at havde der været

væsentlige forhold at anføre, havde vi naturligvis også gjort brug af dette

at anvende revisionsprotokollen som det meddelelsesmedium, som

revisionsprotokollen er for revisor til »bestyrelse«/direktion'.

Om bestemmelserne i anpartsselskabsloven § 31, stk. 2, og

årsregnskabsloven § 61 j gør indklagede gældende, at:

»Anpartsselskabslovens paragraf 31 indeholder en angivelse af visse

funktionelle opgaver for at muliggøre selskabets daglige drift samt for at

opfylde diverse lovforskrifter og hvilke ganske naturligt overgår til det

organ, direktionen, som forestår selskabets daglige drift. Lovteksten angiver

klart, at der her er tale om visse ansvarsområder, der i mangel af andet

organ, overføres til den nævnte direktion og hvor ordet »hverv« må

opfattes som en selskabsforpligtelse og ikke i nærværende sag har nogen

relation til overhovedet i et spørgsmål, som drejer sig om en revisors

eventuelle forpligtelse over for direktionen.

Årsregnskabslovens paragraf 61 J har til opgave at præcisere, at en

bestyrelse af revisor løbende holdes underrettet om eventuelle kritisable

forhold, som muliggør, at bestyrelsen dels ikke kan påberåbe sig uvidenhed om

sådanne nævnte forhold, derved at revisors bemærkninger er blevet

konkretiseret i et revisionsprotokollat, som kræves underskrevet af den

samlede bestyrelse, dels at bestyrelsen derved bibringes et redskab til at

pålægge en direktion en eventuel ændret forretningsgang, ligesom protokolatet

er beregnet til i givet flad at kunne fritage revisor for ansvar, derved at

revisor kan dokumentere afgivne advarsler.

I nærværende sag, som ikke menes omfattet af problemstillingen i

Anpartsselskabslovens paragraf 31, stk. 2 - jf. oven for - men derimod klart

af årsregnskabsloven, findes de i paragraf 61 j angivne bestemmelser opfyldt

- jf. de supplerende bestemmelser i årsregnskabslovens paragraf 61 K stk. 1

og 2, idet jeg på forskriftsmæssig måde gennem samtlige 9 år har påtegnet

årsregnskaberne med tydelig forbehold og hvoraf klart fremgår, at jeg som

revisor har mine betænkeligheder ved mangel på kontrolforanstaltninger.

Sagen må ubetinget bedømmes i lyset af, at det klagende selskab er et

enmandsselskab med direktøren som eneanpartshaver og som daglig leder og som

hvert år på selskabets vegne har underskrevet årsregnskabet med

revisionspåtegning, ligesom den samme daglige leder løbende gennem det

afsluttede regnskabsår er blevet holdt underrettet om revisors indstilling.

Nævnte påtegning tjener ligeledes til belysning af mine forbehold over for

eksempelvis den lokale told- & skatteregion og påtegningen kan i enhver

henseende betragtes som en gyldig afløser af et ellers formelt krævet

revisionsprotokollat og hvor det afgørende må være, at eventuelle forbehold

fra min side klart er kommet til udtryk dels over for selskabet dels over for

omverdenen'.

Sagen er behandlet på Revisornævnets møde 27. maj 1993. Indklagede havde

inden mødet skriftligt meddelt, at han ikke ønskede at møde.

Revisornævnet skal udtale:

Nævnet tiltræder den af Foreningen af Registrerede Revisorer og

Foreningens Responsumudvalg tilkendegivne opfattelse, hvorefter et

anpartsselskabs dirketion i de tilfælde, selskabet ikke har bestyrelse,

træder i stedet for bestyrelsen også i forhold til reglerne om

revisionsprotokollater, jf. anpartsselskabslovens § 31, stk. 2.

Der er dog ikke grundlag for at anse bestemmelsen for overtrådt som nævnt

i klageskrivelsen.

Nævnet finder, at det ikke er overladt til en revisors skøn, om der i

enkelte tilfælde savnes behov for at føre revisionsprotokol, ligesom

undladelse heller ikke kan ske efter aftale med klienten.

Nævnet har herved lagt vægt på bl. a. revisionsprotokollens værdi som

dokumentation for de løbende revisionshandlinger også over for andre end den

siddende bestyrelse og direktion.

Indklagede har ved sin undladelse overtrådt årsregnskabslovens § 61 j for

så vidt angår regnskabet for 1989/90 og anpartsselskabslovens § 73 for så

vidt angår de tidligere år.

Under hensyn til det af indklagede anførte om baggrunden for hans

handlemåde findes den skete tilsidesættelse af de pligter, stillingen som

registreret revisor medfører, efter omstændighederne ikke at burde medføre

ikendelsen af en bøde, men alene tildeling af en irettesættelse som nedenfor

anført.

Thi bestemmes:

Registreret revisor Per Højby tildeles en irettesættelse.

Henning Kjær

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Revisornævnet, den 28. juni 1993.

Winkler Kromann,

sekr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter