God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om registrerede revisorer § 11 b ophævet 16 afgørelser
- Lov om registrerede revisorer § 11 d ophævet 15 afgørelser
- Lov om statsautoriserede revisorer § 19 ophævet 28 afgørelser
- Anpartsselskabsloven § 84 ophævet 28 afgørelser
- Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab § 61 g ophævet 6 afgørelser
Teksten
God revisorskik
Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.
Den 1. marts 1996 afsagde Revisornævnet i sagen j. nr. 95-84.989 -
Handelsselskabet John R. Hanson ApS og Hanson Finans ApS mod registreret
revisor Aage Kirkegaard.sålydende
KENDELSE
Ved kendelse afsagt den 15. juni 1995 af Disciplinærnævnet for
Registrerede Revisorer (sag nr. R-3/1994) blev registreret revisor Aage
Kirkegaard på baggrund af en klage fra Handelsselskabet John R. Hanson ApS og
Hanson Finans ApS pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat de
pligter, stillingen som revisor medfører.
Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i:
1) ikke i påtegningen i årsregnskabet for 1991 for Handelsselskabet John
R. Hanson ApS at have oplyst om et ulovligt anpartshaverlån,
2) ikke i selskabets årsregnskaber for 1991 og 1992 at have oplyst om, at
lånet skulle forrentes som foreskrevet i ligningsvejledningen samt for at
have posteret lånet forkert,
3) i årsregnskabet for 1992 at have undladt at oplyse om et
ansvarspådragende forhold overfor ledelsen vedrørende fejlagtige
indberetninger af moms og A-skat til Told- & Skattestyrelsen,
4) at undlade straks at foranledige, at rettelsesredegørelser blev
indsendt til Told- & Skattestyrelsen, samt
5) ikke at have sikret sig, at revisionsprotokollerne var underskrevet af
selskabets ledelse.
Ved skrivelse af 19. september 1995 har indklagede i medfør af lov om
registrerede revisorer § 11 b rettidigt indbragt kendelsen for Revisornævnet
med påstand om frifindelse.
Klagerens bo er under konkursbehandling. Konkursboets kurator er ved
Revisornævnets skrivelse af 28. december 1995 opfordret til at fremkomme med
en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om Revisornævnet.
Læs alt
Kurator har i skrivelse af 2. januar 1996 meddelt, at boet ikke ønsker at
komme med indlæg i sagen. Kurator har den 15. januar 1996 endvidere
telefonisk meddelt, at boet ikke giver møde i sagen.
Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 25. januar 1996 med
deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om registrerede revisorer §
11 d, stk. 2, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, pkt. 1.
Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse bl.a. anført:
».................................................................
Sagen er anlagt i fællesskab for begge selskaber og den afsagte kendelse
omfatter begge..... på trods af, at der i Nævnets udtalelse ikke er omtalt
arbejder udført for Hanson Finans ApS................................
Ad 1. Det nævnte ulovlige anpartshaverlån er ikke oplyst, idet det i den
sidst modtagne tegningsudskrift var fru T. Hanson, der i lighed med det
tidligere år var anført som direktør. Det blev ikke oplyst overfor mig, at
der var sket direktionsskifte ultimo december 1991, før i forbindelse med
årsregnskabet for 1992. ...................Det er i materialet fra Nævnet
anført, at en del af lånet skulle være til fru T. Hanson, og det derfor
skulle være et anpartshaverlån, men dette er ikke korrekt.
Ad 2. Jeg har ikke anført, at mellemregningen skulle forrentes, idet det
er min opfattelse, at den omtalte oplysning i Ligningsvejledningen
udelukkende omfatter lån til hovedanpartshavere, der på den måde opnår en
fordel i forhold til ikke anpartshavere.
......................................
Ad 3. På grund af manglende oplysninger om angivelser indsendt til Told
& Skat kunne jeg ikke konstatere, at der forelå et ansvarspådragende
forhold, idet betalinger ikke blev foretaget til tiden og kun med a
contobeløb. Det eneste jeg kunne konstatere var, at der var en stigende gæld
til Told & Skat.
Ad 4. I forbindelse med færdiggørelsen af regnskabet for 1992 kontaktede
jeg Told & Skat, Helsingør for at få oplyst de af Pål Hanson angivne
momsredegørelser, som jeg havde efterlyst adskillige gange i virksomheden.
Det resulterede i en henvendelse fra kontrolafdelingen samme sted, som i
forbindelse med en gennemgang af virksomheden ville foretage de nødvendige
korrektioner. ..............Selskabet nye revisor oplyser, at han har måttet
efterangive et beløb vedrørende moms for 1991 og 1992. Som oplyst til nævnet
svarer det til den i årsregnskabet anførte gæld, samt til hvad Told &
Skat, Helsingør og jeg i fællesskab på et møde den 5/9 1994 havde konstateret
som ikke angivet. .................................................
Ad 5: Det er korrekt, at jeg ikke er i besiddelse af underskrevne
revisionsprotokoller, men de er personligt afleveret i virksomheden til Pål
Hanson. Jeg har derved påset, at protokollen har været forelagt.
................................................«
Indklagede gav møde for Revisornævnet.
Han forklarede, at selskabets hovedanpartshaver var far til Pål Hanson,
som uden selv at være anpartshaver var ansat i selskabet i hele den periode,
hvori indklagede havde været dettes revisor. Fra slutningen af 1991 var Pål
Hanson registreret som selskabets direktør efter faderen.
Lånet til Pål Hanson opstod i løbet af 1991, uden at en låneaftale blev
oprettet, og forældrene blev først bekendt med lånet i april 1992. Det blev
aftalt, at lånet skulle tilbagebetales snarest, og Pål Hanson solgte blandt
andet en bil for at indfri lånet. Indklagede havde dog konstateret, at Pål
Hanson efter indfrielsen på ny hævede beløb til sig selv. Indklagede
erkender, at udlånene til Pål Hanson var ulovlige i henhold til
anpartsselskabslovens bestemmelser.
Indklagede forklarede videre, at han ikke havde været klar over, at
anpartshaverlån skal posteres særskilt i årsregnskabet foruden at blive nævnt
i revisionspåtegningen til regnskabet.
Han gjorde gældende, at han ikke havde været i stand til at konstatere, om
indberetningerne til Told- & Skattestyrelsen om moms og tilbageholdt
A-skat var fejlagtige, så ledelsen derved havde pådraget sig ansvar, men i
sit revisionsprotokollat havde han gjort opmærksom på, at fejlagtige
indberetninger ville kunne pådrage ledelsen ansvar.
Han havde bedt om at se lønindberetninger og momsangiveler, da han
udarbejdede årsregnskabet for 1992, men de var ikke i selskabet, hvorfor han
rettede henvendelse til Told og Skat i Helsingør. Han vidste da ikke, at der
af Pål Hanson var indgivet urigtige angivelser. Han blev udskiftet som
revisor, før forholdet var afklaret med Told og Skat.
Når 1991-årsregnskabet fremtræder som underskrevet i april 1992, medens
revisionsprotokollen først er underskrevet i oktober samme år, skyldes det,
at indklagede opfattede det fremlagte regnskab som et udkast. Selskabet holdt
generalforsamling i oktober.
Endelig forklarede indklagede, at han havde afleveret
revisionsprotokollerne til Pål Hanson, men han havde ikke set, om de var
blevet underskrevet af selskabets ledelse.
Revisornævnets bemærkninger:
De 5 klagepunkter, som indklagede af Disciplinærnævnet er anset for
skyldig i, vedrører alle forhold i forbindelse med hans arbejde som revisor
for Handelsselskabet John R. Hanson ApS. Revisornævnet frifinder ham derfor
for klagen vedrørende Hanson Finans ApS.
Revisornævnet tiltræder, at det i påtegningen på årsregnskabet for 1991
for Handelsselskabet John R. Hanson ApS skulle have være oplyst, at der var
ydet et ulovligt lån til Pål Hanson, jf. lov om anpartsselskaber § 84, og at
lånet skulle have været særskilt posteret i selskabets regnskaber for 1991 og
1992.
Revisornævnet finder ikke, at Ligningsvejledningen S.F.1.2.2.5. pålægger
revisor pligt til i regnskabet at oplyse om forrentningen af et
anpartshaverlån, og indklagede vil derfor være at frifinde for dette punkt.
Det tiltrædes ligeledes, at indklagedes mistanke om, at der af selskabet
kunne være indgivet fejlagtige indberetninger af moms og A-skat, burde have
givet ham anledning til at søge oplyst, om forholdet indebar risiko for
strafansvar for ledelsen, og at det i revisionsprotokollatet for 1992 anførte
herom i medfør af bekendtgørelse nr 121 af 23. februar 1989 om revisors
påtegning på regnskaber § 3, stk. 4, burde have været oplyst i påtegningen.
Da indklagede har henvendt sig til Told- & Skattestyrelsen om
indberetningerne, hvilket en revisor ikke er pligtig at gøre, frifindes
indklagede for ikke at have foranlediget, at rettelsesredegørelser blev
indsendt.
Revisornævnet lægger til grund, at indklagede udarbejdede
revisionsprotokollater, som han forelagde selskabets ledelse, men uden at
påse, om de blev underskrevet. Med virkning for årsregnskabet for 1992 gælder
i medfør af årsregnskabslovens § 61 g, stk. 3, at en revisor skal påse, at
revisionsprotokollater bliver underskrevet. Da dette regnskabs aflæggelse er
faldet sammen med hans fratræden som revisor for selskabet, finder
Revisornævnet ikke grund til at pålægge ham ansvar for denne overtrædelse.
Med de nævnte ændringer, der ikke giver Revisornævnet anledning til at
nedsætte den af Disciplinærnævnets fastsatte bøde på 10.000 kr, stadfæstes
kendelsen.
I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt,
at kendelsen skal offentliggøres.
Thi bestemmes:
Den indbragte kendelse stadfæstes.
Henning Kjær
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Revisornævnet, den 5. marts 1996
Winkler Kromann,
sekr.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Disciplinærsystemets kompetenceområde Retlig interesse Retsinformation · 24. september 1997
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører Retsinformation · 1. februar 1999
- Ulovlig virksomhed Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Omhu nøjagtighed Retsinformation · 24. september 1997