Spring til indhold

Retsinformation

Kemisk produkt adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik, og patent ikke meddelt

KEN nr 60403 af 02/11/1990Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kemisk produkt adskilte sig ikke væsentligt fra

kendt teknik, og patent ikke meddelt

År 1990, den 2. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Franck,

Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 3/88:Klage fra

Keno Gard AB,

Sverige,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 8. december 1987 af patent-

ansøgning nr. 3296/82 fra

Aksel Thorkild Bentsen,

Kolding,

v/Dansk Patent Kontor A/S.

Den 29. juli 1985 fremlagdes under nr. 148.529 B en af Aksel Thorkild

Bentsen, Kolding, den 22. juli 1982 til Patentdirektoratet indleveret

ansøgning om patent på et træbeskyttelsesmiddel.

Ansøgningen indeholdt følgende fremlagte krav:

»1.Brugsfærdigt, stabilt træbeskyttelsesmiddel indeholdende

Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat

deraf opløst i et carbonhydridopløsningsmiddel, kendetegnet ved, at det

desuden indeholder C6-C18-alkylbenzensulfonsyre, at

carbonhydridopløsningsmidlet er et overvejende aliphatisk

carbonhydridopløsningsmiddel, molforholdet mellem Cu-8-hydroxyquinolat og

C6-C18-alkylbenzensulfonsyre er fra 1:2 til 1:3, og at molforholdet mellem

Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat

Læs alt

deraf er højst 1:4.

2. Træbeskyttelsesmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det som

C6-C18-alkylphenol indeholder nonylphenol og som C6-C18-alkylbenzensulfonsyre

dodecylbenzensulfonsyre.

3. Træbeskyttelsesmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

carbonhydridopløsningsmidlet er mineralsk terpentin.

4. Træbeskyttelsesmiddelkoncentrat indeholdende Cu-8-hydroxyquinolat og

C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat deraf til anvendelse i

midlet ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det desuden indeholder

C6-C18-alkylbenzensulfonsyre, at molforholdet mellem Cu-8-hydroxyquinolat og

C6-C18-alkylbenzensulfonsyre er fra 1:2 til 1:3, at molforholdet mellem

Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat

deraf er højst 1:4, og at det er opløseligt i et overvejende aliphatisk

carbonhydridopløsningsmiddel.

5. Koncentrat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det som

C6-C18-alkylphenol indeholder nonylphenol og som C6-C18-alkylbenzensulfonsyre

dodecylbenzensulfonsyre.«

Kenogard AB, Sverige, nedlagde ved skrivelse af 29. oktober 1985

indsigelse mod meddelelse af patent med følgende begrundelse:

»Det skal her først og fremmest konstateres, at der således fra

DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 kendes antimikrobielle midler som er

baseret på kobber-8-hydroxyquinolat og som indeholder en disubstitueret

arylforbindelse. De foretrukne arylforbindelser er alkylbenzensulfonsyre og

alkylphenol, hvor alkylgrupperne indeholder 6-24 carbonatomer. Det må

konstateres, at omtalen af den tyske patentansøgning, som findes i

fremlæggelsesskriftet, er utilstrækkelig, når der bare angives kombinationer

af kobber-8-hydroxyquinolat og nonylphenol. Den tyske patentansøgning angår

jo netop kombinationer af Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre,

hvilket sidstnævnte stof netop er en komponent af træbeskyttelsesmidlet

ifølge fremlæggelsesskriftet. Det skal desuden påpeges, at i den tyske

patentansøgning angives alkylbenzensulfonsyrer og alkylphenoler, som to

stoffer med samme opbygning, en hydrofil og en olefil substituent og samme

funkton over for Cu-8-hydroxyquinolat. At kombinere Cu-8- hydroxyquinolat med

både alkylphenol og alkylbenzensulfonsyre i varierende mængder i et

træbeskyttelsesmiddel må således anses for at være yderst nærliggende for

fagfolk. Jeg skal i denne forbindelse henvise til eksempel 35 i det tyske

offentliggørelsesskrift, hvor der faktisk beskrives en kombination af

Cu-8-hydroxyquinolat, alkylbenzensulfonsyre og ethoxyleret nonylphenol. Der

er således ikke nogen fordom mod en kombination af de tre komponenter. I den

i eksempel 35 beskrevne kombination ligger molforholdet mellem

Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol under 1:4, således som det også er

tilfældet ifølge fremlæggelsesskriftet.

I fremlæggelsesskriftet angives et molforhold mellem Cu-8-hydroxyquinolat

og alkylbenzensulfonsyre fra 1:2 til 1:3 og ansøgerne forsøger at hævde, at

alkylbenzensulfonsyren i de angivne mængder bevirker, at opløsningerne bliver

stabile. I »sammenligningseksemplerne« 1-3 fremstiller ansøgerne

dels en kombination af Cu-8-hydroxyquinolat og nonylphenol med det

omtrentlige molforhold 1:24 dels to kombinationer med Cu-8-hydroxyquinolat,

nonylphenol og alkylbenzensulfonsyre, hvor molforholdet mellem

Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre ligger over henholdsvis under

de i patentkravene angivne grænser. De tre eksemplificerede kombinationer,

der er blevet tilsat et konventionelt opløsningsmiddel for

træbeskyttelsesmidler angives at være ustabile. Indsigerne stiller sig stærkt

tvivlende over for, at en opløsning af typen som den i sammenligningseksempel

1 skulle være ustabil. Med mange års erfaringer med kommercielle produkter,

der er baseret på det, der er beskrevet i den tyske patentansøgning finder

indsigerne anledning til at hævde, at hvad der gælder for kombinationer af

Cu-8-hydroxyquinolat og nonylphenol med f.eks. molforhold af

størrelsesordenen som i sammenligningseksemplet 1 i forskellige

opløsningsmidler såsom f.eks. mineralsk terpentin er stabile i meget lang tid

og under meget varierende klimatiske forhold. Indsigerne kan derfor heller

ikke acceptere, at sammenligningseksemplerne 2 og 3 refererer de faktiske

forhold.

Sammenfattet skal det anføres, at indsigerne finder at kombinationer af

Cu-8-hydroxyquinolat, alkylphenoler og alkylbenzensulfonsyre i varierende

forhold må anses for at være særdeles nærliggende for fagfolk på

træbeskyttelsesområdet, når henses til det fra det tyske

offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 kendte, og da der ikke på overbevisende

måde er blevet påvist nogen overraskende effekt ved anvendelse af de

specificerede forhold mellem Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre

ses fremlæggelsesskriftet ikke at angå noget patenterbart, hverken når henses

til patentkravene, der er rettet mod kombinationerne, der er opløst i, hvad

som angives at være overvejende alifatiske carbonhydridopløsningsmidler, dvs.

konventionelle opløsningsmidler for træbeskyttelsesmidler såsom terpentin,

laknaphta og mineralsk terpentin eller hvad angår patentkravene, der er

rettet mod kombinationerne som sådanne.'

Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 9. juli 1986:

»Det i indsigelsen fremdragne DE-offentliggørelsesskrift nr.

2.647.952 er omtalt i fremlæggelsesskriftets indledning. Hvad angår eksempel

35 i ovennævnte DE-offentliggørelsesskrift skal vi blot bemærke, at der er

tale om et vandigt middel, der indeholder 17,22% vand og 15,00%

vandopløseligt organisk opløsningsmiddel (isopropanol), hvorimod der i midlet

ifølge opfindelsen anvendes et ikke-vandigt carbonhydridopløsningsmiddel .

Yderligere bemærkninger synes at være overflødige, og vi forventer

herefter, at patentet nu vil blive meddelt.«

Indsigeren har ved skrivelse af 2. februar 1987 udtalt:

»Ansøgernes svarskrift indeholder intet, som giver indsigerne

anledning til at frafalde indsigelsen. Den foreliggende patentansøgning ses

fortsat ikke at omhandle en patenterbar opfindelse.

Fra det i indsigelsen nævnte DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952,

eksempel 18, kendes det at anvende mineralsk terpentin til en kombination af

Cu-8 og alkylphenol. Fra offentliggørelsesskriftets eksempel 35 kendes det at

kombinere Cu-8, ethoxyleret nonylphenol og alkylbenzensulfonsyre.

Kombinationen ifølge dette eksempel indeholder vand. At erstatte vand med de

for forskellige træbeskyttelsesmidler ganske velkendte og almindeligt

anvendte alifatiske hydrocarboner, såsom terpentin, udgør ikke på nogen måde

i sig selv en patenterbarhedsgrund og bidrager ikke til patenterbarheden og

specielt ikke da der i det tyske offentliggørelsesskrift netop anvendes denne

hydrocarbontype til en kombination af de to aktuelle stoffer.

På denne baggrund og under henvisning til den tidligere fremsendte

indsigelsesbegrundelse vil jeg tillade mig at henstille til

Patentdirektoratet at tage indsigelsen til følge, således at patentansøgning

3296/82 ikke fører til patent.«

Ansøgeren svarede ved skrivelse af 14. september 1987:

»Indsigerens replik indeholder ikke nye argumenter og synes derfor

ikke at kræve yderligere kommentarer. Det skal dog bemærkes, at kombinationen

i eksempel 18 i DE OS 2.647.952 foruden Cu-8 og nonylphenol også indeholder

tung aromatisk naphtha, jf. side 19, linie 4-5 i ovennævnte DE OS.«

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 8. december 1987 at meddele

patent, idet indsigelsen afvistes med følgende begrundelse:

»Der kan ikke gives Dem medhold i, at det af Dem fremdragne tyske

offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 er til hindring for patentmeddelelsen.

Det er ganske vist rigtigt, at der i nævnte skrifts eksempel 35 indgår en

kombination af Cu-8-hydroxyquinolat, alkylbenzensulfonsyre og ethoxyleret

nonylphenol, men komponenterne indgår ikke i det ifølge den foreliggende

opfindelse angivne forhold, og opløsningsmidlet er vandigt. Der er formentlig

heller ikke tale om et stabilt træbeskyttelsesmiddel, men om et middel mod

vira og protozoer. Eksempel 35 udgør således ikke den foreliggende

opfindelses forudsætning og er derfor ikke krævet nærmere omtalt i

beskrivelsens indledning under omtalen af nævnte offentliggørelsesskrift. Det

foreliggende træbeskyttelsesmiddel er således ikke kendt, og det har derfor

ikke på forhånd været muligt at slutte noget om et sådant middels stabilitet,

hvorfor det ikke har været nærliggende for en fagmand at foreslå det. Deres

påstande om, at sammenligningsforsøgene - der illustrerer den manglende

stabilitet af midler af den omhandlede art med andre forhold mellem

komponenterne - ikke refererer til de faktiske forhold, er ikke

dokumenteret.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. februar 1988 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, at ansøgningen afslås.

Klageren har navnlig anført:

»Fremlæggelsesskrift nr. 148.529 angiver i hovedkravet et

trækonserveringsmiddel, der indeholder Cu-8-hydroxyquinolat, alkylphenol

eller alkoxyleret alkylphenol samt alkylbenzulfonsyre. Forholdene mellem

komponenterne er angivet, og det er endvidere i hovedkravet angivet, at

komponenterne er opløst i et »overvejende alifatisk

carbonhydridopløsningsmiddel«. Med Direktoratets beslutning om at

godkende ansøgningen og også i ansøgerens bemærkninger til indsigelsen er der

lagt stor vægt på, at der anvendes et carbonhydridopløsningsmiddel i det

foreliggende trækonserveringsmiddel, mens der i det fremdragne tyske

offentliggørelselsskrift nr. 2.647.952 i første række omtales vandopløselige

midler. Det skal derfor først og fremmest fremhæves kraftigt, at der i krav 4

i fremlæggelsesskriftet angives et middel af de ovennævnte tre komponenter:

Cu-8-hydroxyquinolat, alkylphenol eller alkoxyleret alkylphenol samt

alkylbenzensulfonsyre. Om dette middel anføres, at det er »opløseligt i

et overvejende alifatisk carbonhydridopløsningsmiddel«. Krav 4 og

ligeledes krav 5 beskytter således selve sammensætningerne uden nogen

begrænsning til et eventuelt opløsningsmiddel.

Diskussionen vil derfor først blive rettet mod dette middel, som må anses

for at være særdeles nærliggende i forhold til det, som er kendt fra det

fremdragne tyske offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952. Ligesom i den

foreliggende ansøgning, angår det tyske skrift trækonserveringsmidler, hvor

den aktive fungicide komponent udgøres af Cu-8-hydroxyquinolat. I det tyske

skrift beskrives kombinationer henholdsvis af Cu-8-hydroxyquinolat og

alkylbenzensulfonsyre og af Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol. Det

væsentlige ifølge det tyske skrift er, at man kan opløseliggøre

Cu-8-hydroxyquinolat og opnå vandige opløsninger deraf. Det er ganske givet

betydeligt vanskeligere at kunne opnå træbeskyttelsesmidler i form, af

vandige opløsninger end i form af for fagmanden inden for

træbeskyttelsesområdet konventionelle opløsningsmidler, som forskellige typer

af naphtha, f.eks. mineralsk terpentin.

Grundideen ifølge det tyske offentliggørelsesskrift er således

kombinationer af Cu-8-hydroxyquinolat som antimikrobielt middel og en

alkylbenzensulfonsyre eller en alkylphenol. Dermed er naturligvis

kombinationen af Cu-8-hydroxyquinolat og både alkylbenzensulfonsyre og

alkylphenol fuldstændigt nærliggende. Desuden er en sådan kombination vist i

eksempel 35 i det tyske offentliggørelsesskrift. Som nævnt under indsigelsen

er molforholdet Cu-8-hydroxyquinolat til alkylphenol under 1:4, dvs. under

den samme grænse, som i krav 1 og 4 i fremlæggelsesskriftet angives som den

øvre grænse. I Direktoratets begrundelse for at godkende den foreliggende

ansøgning påpeges det, at eksempel 35 viser forsøg mod virus og protozoer.

Dette forhold bør imidlertid ikke tages i betragtning, da såvel kombinationen

af Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre som kombinationen af

Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol er eksemplificeret for midler til

træbeskyttelse i det tyske offentliggørelsesskrift, se f.eks. eksempel 12 og

19.

Med hensyn til opløsningsmidler skal der også henvises til side 12, 2.

afsnit i det tyske offentliggørelsesskrift, hvor der som eksempel på

opløsningsmidler nævnes naphtha, der som fagmanden udmærket ved, indbefatter

opløsningsmidler af varierende indhold af aromatiske og alifatiske

carbonhydrider. På denne baggrund fremgår, at heller ikke krav 1 til 3 , der

angiver trækonserveringsmidler opløst i et overvejende alifatisk

carbonhydridopløsningsmiddel, anfører noget ud over det som er fuldkommen

kendt for fagmanden. Det skal her også bemærkes, at betegnelsen

»overvejende alifatisk carbonhydridopløsningsmiddel« må anses for

at være særdeles ubestemt med hensyn til den betydning, ansøgeren har lagt i

dette udtryk i sine bemærkninger. Den vægt, der er lagt på dette udtryk, står

også i modstrid med det, der anføres på side 2, lin. 24-26, nemlig at der kan

anvendes »carbonhydridopløsningsmidler af forskellige typer«, og at

»valget af opløsningsmidler er ikke kritisk«.

Det fremgår af det ovenfor anførte, at kombinationerne ifølge

fremlæggelsesskriftet kun adskiller sig fra det, der tidligere er beskrevet,

ved molforholdet Cu-8-hydroxyquinolat til alkylbenzensulfonsyre som i kravene

er defineret til at ligge fra 1:2 til 1:3. Ansøgeren hævder, at

sammensætningerne derved bliver usædvanligt »stabile«. Som

tidligere nævnt under indsigelsen stiller indsigerne sig stærkt tvivlende

over for det, der anføres i de såkaldte sammenligningseksempler 1-3. Den

opfattelse bygger på indsigerens mangeårige erfaring med kommercielle

produkter baseret på det, der er beskrevet i det tyske

offentliggørelsesskrift. Sammenligningseksempel 1 er i sig selv ikke

relevant, da det kun indeholder Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol.

Sammenligningseksempel 2 og 3 indeholder ganske rigtig tre komponenter, men

det anføres dog her kun henholdsvis at Cu-8-hydroxyquinolat udfældes efter 60

timer eller at »væsken bliver uklar«. Disse aldeles diffuse

angivelser kan ikke anses for at udgøre noget bevis for, at sammensætningerne

ifølge sammenligningseksemplerne har nogen væsentlig dårligere stabilitet end

de i sig selv nærliggende sammensætninger som søges patentbeskyttet. Det bør

også påpeges, at selv om en lille andel Cu-8-hydroxyquinolat skulle udfældes,

eller hvis væsken skulle blive uklar, måske på grund af den anvendte

fremstillingsmetode, findes der intet, som viser at sammensætningerne dermed

ville blive ubrugelige, dvs. ikke vil udvise den væsentlige egenskab, nemlig

at beskytte træ mod svampeangreb.

Det fremgår af det ovenfor anførte, at træbeskyttelsesmidlet ifølge krav

1-3 og træbeskyttelsesmiddelkoncentratet ifølge krav 4-5 består af en

konventionel kombination af for fagmanden konventionelle bestanddele, og at

der ikke opnås for fagmanden overraskende virkninger ved de i kravene nærmere

specificerede kombinationer.'

Ansøgeren har ved skrivelse af 27. april 1988 nedlagt påstand om

stadfæstelse, idet han anførte:

»Indledningsvis skal det bemærkes, at hverken det i krav 1-3 i

DK-fremlæggelsesskrift nr. 148.529 omhandlede træbeskyttelsesmiddel eller det

i krav 4 og 5 omhandlede træbeskyttelsesmiddelkoncentrat er kendt! Dette er

da heller ikke påstået i ankebegrundelsen.

Derudover adskiller midlet og koncentratet ifølge opfindelsen sig

væsentligt fra de dele af det fremdragne DEoffentliggørelsesskrift nr.

2.647.952, der kan betragtes som relevant i forbindelse med

træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen. Det anføres på side 3, linie 13-14

i ankebegrundelsen, at en kombination af Cu-8-hydroxyquinolat,

alkylbenzensulfonsyre og alkylphenol er kendt fra eksempel 35 i ovennævnte

tyske offentliggørelsesskrift. Dette skal ikke bestrides, men det er i denne

forbindelse afgørende, at eksempel 35 i ovennævnte tyske

offentliggørelsesskrift omhandler et middel mod protozoer og vira og alene af

den grund ikke er relevant i forbindelse med træbeskyttelsesmidlet ifølge

opfindelsen. Dertil kommer, at de i eksempel 35 i det tyske

offentliggørelsesskrift anvendte midler med protozoer og vira indeholder mere

end 98% vand, jf. side 26, linie 4 f.n. i det tyske offentliggørelselsskrift,

hvorimod træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen ikke er tilsat vand! Enhver

omtale af eksempel 35 i DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 er herefter

overflødig.

I træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen anvendes et »overvejende

aliphatisk carbonhydridopløsningsmiddel«. Når det på side 2, linie 24-26

i DK-fremlæggelsesskrift nr. 148.529 er anført, at der kan anvendes

carbonhydridopløsningsmidler af forskellig type, skal der selvfølgelig

forstås forskellige typer af det »overvejende aliphatiske

carbonhydridopløsningsmiddel«, hvilket en fagmand ikke vil være i tvivl

om efter læsning af den øvrige del af fremlæggelsesskriftet, specielt side 1,

linie 28-33. Når der ved den foreliggende opfindelse er anvendt udtrykket

»overvejende aliphatisk carbonhydridopløsningsmiddel«, skyldes

dette bl.a., at mange handelsprodukter indeholder mindre mængder aromatiske

bestanddele. I eksemplerne i fremlæggelsesskrift nr. 148.529 er således

anvendt handelsproduktet »Shellsol H«. I øvrigt tillader vi os at

henvise til side 2, linie 26-34 i fremlæggelsesskrift nr. 148.529.

Ifølge DE offenliggørelsesskrift nr. 2.647.952 anvendes i koncentratet et

højpolært organisk opløsningsmiddel, som er blandbart med vand, typisk

alkoholer, glycoler eller toluen, jf. side 10, linie 2 f.n. til side 11,

linie 15. Dette koncentrat fortyndes inden brug først og fremmest med vand ,

men andre polære fortyndingsmidler kan også anvendes, f.eks. toluen,

alkoholer og naphtha, jf. side 12, linie 5-10 i det tyske

offentliggørelsesskrift. Blandt carbonhydridopløsningsmidlerne omtalt i det

tyske offentliggørelsesskrift foretrækkes højaromatiske opløsningsmidler, jf.

side 20, linie 10-14 f.n. i det tyske offentliggørelsesskrift.

På denne baggrund er det langt fra nærliggende at anvende et overvejende

aliphatisk carbonhydridopløsningsmiddel i træbeskyttelsesmidlet ifølge

opfindelsen, der ydermere indeholder en kombination af

C6-C18-alkylbenzensulfonsyre, Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol i

bestemte mængder, jf. krav 1 og side 1, linie 23-27 i DK-fremlæggelsesskrift

nr. 148.529.

Hvad angår indsigerens bemærkninger om det i krav 4 og 5 i

fremlæggelsesskriftet omhandlede koncentrat skal vi blot anføre, at dette

koncentrat er til anvendelse i ræbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen. Der

er således tale om et afgrænset, veldefineret beskyttelsesomfang.

Som tidligere anført har indsigeren ikke anfægtet opfindelsens nyhed. Det

fremgår endvidere af ovenstående, at træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen

adskiller sig væsentligt fra de relevante dele af DE-offentliggørelsesskrift

nr. 2.647.952. Opfindelsen opfylder således Patentlovens

patenterbarhedskriterier, hvilket da også Patentdirektoratet allerede to

gange har anerkendt.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. august 1990.

For klageren mødte ingeniør Zeuthen-Aagaard sammen med Ann-Charlotte

Widegren.

Ansøgeren gav ikke møde.

Ingeniør Zeuthen-Aagaard forelagde sagen under henvisning til den

skriftlige klagebegrundelse og uddybede denne.

Ankenævnet skal udtale:

Idet den foreslåede kombination af kendte træbeskyttelseskomponenter må

anses for nærliggende for en fagmand og uden godtgjort overraskende teknisk

virkning

bestemmes:

Patentansøgning nr. 3296/82 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.

P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter