Kemisk produkt adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik, og patent ikke meddelt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kemisk produkt adskilte sig ikke væsentligt fra
kendt teknik, og patent ikke meddelt
År 1990, den 2. november afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Franck,
Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 3/88:Klage fra
Keno Gard AB,
Sverige,
v/Patentbureau Chas. Hude
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 8. december 1987 af patent-
ansøgning nr. 3296/82 fra
Aksel Thorkild Bentsen,
Kolding,
v/Dansk Patent Kontor A/S.
Den 29. juli 1985 fremlagdes under nr. 148.529 B en af Aksel Thorkild
Bentsen, Kolding, den 22. juli 1982 til Patentdirektoratet indleveret
ansøgning om patent på et træbeskyttelsesmiddel.
Ansøgningen indeholdt følgende fremlagte krav:
»1.Brugsfærdigt, stabilt træbeskyttelsesmiddel indeholdende
Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat
deraf opløst i et carbonhydridopløsningsmiddel, kendetegnet ved, at det
desuden indeholder C6-C18-alkylbenzensulfonsyre, at
carbonhydridopløsningsmidlet er et overvejende aliphatisk
carbonhydridopløsningsmiddel, molforholdet mellem Cu-8-hydroxyquinolat og
C6-C18-alkylbenzensulfonsyre er fra 1:2 til 1:3, og at molforholdet mellem
Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat
Læs alt
deraf er højst 1:4.
2. Træbeskyttelsesmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det som
C6-C18-alkylphenol indeholder nonylphenol og som C6-C18-alkylbenzensulfonsyre
dodecylbenzensulfonsyre.
3. Træbeskyttelsesmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
carbonhydridopløsningsmidlet er mineralsk terpentin.
4. Træbeskyttelsesmiddelkoncentrat indeholdende Cu-8-hydroxyquinolat og
C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat deraf til anvendelse i
midlet ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det desuden indeholder
C6-C18-alkylbenzensulfonsyre, at molforholdet mellem Cu-8-hydroxyquinolat og
C6-C18-alkylbenzensulfonsyre er fra 1:2 til 1:3, at molforholdet mellem
Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol og/eller et alkoxyleret derivat
deraf er højst 1:4, og at det er opløseligt i et overvejende aliphatisk
carbonhydridopløsningsmiddel.
5. Koncentrat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det som
C6-C18-alkylphenol indeholder nonylphenol og som C6-C18-alkylbenzensulfonsyre
dodecylbenzensulfonsyre.«
Kenogard AB, Sverige, nedlagde ved skrivelse af 29. oktober 1985
indsigelse mod meddelelse af patent med følgende begrundelse:
»Det skal her først og fremmest konstateres, at der således fra
DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 kendes antimikrobielle midler som er
baseret på kobber-8-hydroxyquinolat og som indeholder en disubstitueret
arylforbindelse. De foretrukne arylforbindelser er alkylbenzensulfonsyre og
alkylphenol, hvor alkylgrupperne indeholder 6-24 carbonatomer. Det må
konstateres, at omtalen af den tyske patentansøgning, som findes i
fremlæggelsesskriftet, er utilstrækkelig, når der bare angives kombinationer
af kobber-8-hydroxyquinolat og nonylphenol. Den tyske patentansøgning angår
jo netop kombinationer af Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre,
hvilket sidstnævnte stof netop er en komponent af træbeskyttelsesmidlet
ifølge fremlæggelsesskriftet. Det skal desuden påpeges, at i den tyske
patentansøgning angives alkylbenzensulfonsyrer og alkylphenoler, som to
stoffer med samme opbygning, en hydrofil og en olefil substituent og samme
funkton over for Cu-8-hydroxyquinolat. At kombinere Cu-8- hydroxyquinolat med
både alkylphenol og alkylbenzensulfonsyre i varierende mængder i et
træbeskyttelsesmiddel må således anses for at være yderst nærliggende for
fagfolk. Jeg skal i denne forbindelse henvise til eksempel 35 i det tyske
offentliggørelsesskrift, hvor der faktisk beskrives en kombination af
Cu-8-hydroxyquinolat, alkylbenzensulfonsyre og ethoxyleret nonylphenol. Der
er således ikke nogen fordom mod en kombination af de tre komponenter. I den
i eksempel 35 beskrevne kombination ligger molforholdet mellem
Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol under 1:4, således som det også er
tilfældet ifølge fremlæggelsesskriftet.
I fremlæggelsesskriftet angives et molforhold mellem Cu-8-hydroxyquinolat
og alkylbenzensulfonsyre fra 1:2 til 1:3 og ansøgerne forsøger at hævde, at
alkylbenzensulfonsyren i de angivne mængder bevirker, at opløsningerne bliver
stabile. I »sammenligningseksemplerne« 1-3 fremstiller ansøgerne
dels en kombination af Cu-8-hydroxyquinolat og nonylphenol med det
omtrentlige molforhold 1:24 dels to kombinationer med Cu-8-hydroxyquinolat,
nonylphenol og alkylbenzensulfonsyre, hvor molforholdet mellem
Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre ligger over henholdsvis under
de i patentkravene angivne grænser. De tre eksemplificerede kombinationer,
der er blevet tilsat et konventionelt opløsningsmiddel for
træbeskyttelsesmidler angives at være ustabile. Indsigerne stiller sig stærkt
tvivlende over for, at en opløsning af typen som den i sammenligningseksempel
1 skulle være ustabil. Med mange års erfaringer med kommercielle produkter,
der er baseret på det, der er beskrevet i den tyske patentansøgning finder
indsigerne anledning til at hævde, at hvad der gælder for kombinationer af
Cu-8-hydroxyquinolat og nonylphenol med f.eks. molforhold af
størrelsesordenen som i sammenligningseksemplet 1 i forskellige
opløsningsmidler såsom f.eks. mineralsk terpentin er stabile i meget lang tid
og under meget varierende klimatiske forhold. Indsigerne kan derfor heller
ikke acceptere, at sammenligningseksemplerne 2 og 3 refererer de faktiske
forhold.
Sammenfattet skal det anføres, at indsigerne finder at kombinationer af
Cu-8-hydroxyquinolat, alkylphenoler og alkylbenzensulfonsyre i varierende
forhold må anses for at være særdeles nærliggende for fagfolk på
træbeskyttelsesområdet, når henses til det fra det tyske
offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 kendte, og da der ikke på overbevisende
måde er blevet påvist nogen overraskende effekt ved anvendelse af de
specificerede forhold mellem Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre
ses fremlæggelsesskriftet ikke at angå noget patenterbart, hverken når henses
til patentkravene, der er rettet mod kombinationerne, der er opløst i, hvad
som angives at være overvejende alifatiske carbonhydridopløsningsmidler, dvs.
konventionelle opløsningsmidler for træbeskyttelsesmidler såsom terpentin,
laknaphta og mineralsk terpentin eller hvad angår patentkravene, der er
rettet mod kombinationerne som sådanne.'
Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 9. juli 1986:
»Det i indsigelsen fremdragne DE-offentliggørelsesskrift nr.
2.647.952 er omtalt i fremlæggelsesskriftets indledning. Hvad angår eksempel
35 i ovennævnte DE-offentliggørelsesskrift skal vi blot bemærke, at der er
tale om et vandigt middel, der indeholder 17,22% vand og 15,00%
vandopløseligt organisk opløsningsmiddel (isopropanol), hvorimod der i midlet
ifølge opfindelsen anvendes et ikke-vandigt carbonhydridopløsningsmiddel .
Yderligere bemærkninger synes at være overflødige, og vi forventer
herefter, at patentet nu vil blive meddelt.«
Indsigeren har ved skrivelse af 2. februar 1987 udtalt:
»Ansøgernes svarskrift indeholder intet, som giver indsigerne
anledning til at frafalde indsigelsen. Den foreliggende patentansøgning ses
fortsat ikke at omhandle en patenterbar opfindelse.
Fra det i indsigelsen nævnte DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952,
eksempel 18, kendes det at anvende mineralsk terpentin til en kombination af
Cu-8 og alkylphenol. Fra offentliggørelsesskriftets eksempel 35 kendes det at
kombinere Cu-8, ethoxyleret nonylphenol og alkylbenzensulfonsyre.
Kombinationen ifølge dette eksempel indeholder vand. At erstatte vand med de
for forskellige træbeskyttelsesmidler ganske velkendte og almindeligt
anvendte alifatiske hydrocarboner, såsom terpentin, udgør ikke på nogen måde
i sig selv en patenterbarhedsgrund og bidrager ikke til patenterbarheden og
specielt ikke da der i det tyske offentliggørelsesskrift netop anvendes denne
hydrocarbontype til en kombination af de to aktuelle stoffer.
På denne baggrund og under henvisning til den tidligere fremsendte
indsigelsesbegrundelse vil jeg tillade mig at henstille til
Patentdirektoratet at tage indsigelsen til følge, således at patentansøgning
3296/82 ikke fører til patent.«
Ansøgeren svarede ved skrivelse af 14. september 1987:
»Indsigerens replik indeholder ikke nye argumenter og synes derfor
ikke at kræve yderligere kommentarer. Det skal dog bemærkes, at kombinationen
i eksempel 18 i DE OS 2.647.952 foruden Cu-8 og nonylphenol også indeholder
tung aromatisk naphtha, jf. side 19, linie 4-5 i ovennævnte DE OS.«
Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 8. december 1987 at meddele
patent, idet indsigelsen afvistes med følgende begrundelse:
»Der kan ikke gives Dem medhold i, at det af Dem fremdragne tyske
offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 er til hindring for patentmeddelelsen.
Det er ganske vist rigtigt, at der i nævnte skrifts eksempel 35 indgår en
kombination af Cu-8-hydroxyquinolat, alkylbenzensulfonsyre og ethoxyleret
nonylphenol, men komponenterne indgår ikke i det ifølge den foreliggende
opfindelse angivne forhold, og opløsningsmidlet er vandigt. Der er formentlig
heller ikke tale om et stabilt træbeskyttelsesmiddel, men om et middel mod
vira og protozoer. Eksempel 35 udgør således ikke den foreliggende
opfindelses forudsætning og er derfor ikke krævet nærmere omtalt i
beskrivelsens indledning under omtalen af nævnte offentliggørelsesskrift. Det
foreliggende træbeskyttelsesmiddel er således ikke kendt, og det har derfor
ikke på forhånd været muligt at slutte noget om et sådant middels stabilitet,
hvorfor det ikke har været nærliggende for en fagmand at foreslå det. Deres
påstande om, at sammenligningsforsøgene - der illustrerer den manglende
stabilitet af midler af den omhandlede art med andre forhold mellem
komponenterne - ikke refererer til de faktiske forhold, er ikke
dokumenteret.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. februar 1988 indbragt for
Patentankenævnet med påstand om, at ansøgningen afslås.
Klageren har navnlig anført:
»Fremlæggelsesskrift nr. 148.529 angiver i hovedkravet et
trækonserveringsmiddel, der indeholder Cu-8-hydroxyquinolat, alkylphenol
eller alkoxyleret alkylphenol samt alkylbenzulfonsyre. Forholdene mellem
komponenterne er angivet, og det er endvidere i hovedkravet angivet, at
komponenterne er opløst i et »overvejende alifatisk
carbonhydridopløsningsmiddel«. Med Direktoratets beslutning om at
godkende ansøgningen og også i ansøgerens bemærkninger til indsigelsen er der
lagt stor vægt på, at der anvendes et carbonhydridopløsningsmiddel i det
foreliggende trækonserveringsmiddel, mens der i det fremdragne tyske
offentliggørelselsskrift nr. 2.647.952 i første række omtales vandopløselige
midler. Det skal derfor først og fremmest fremhæves kraftigt, at der i krav 4
i fremlæggelsesskriftet angives et middel af de ovennævnte tre komponenter:
Cu-8-hydroxyquinolat, alkylphenol eller alkoxyleret alkylphenol samt
alkylbenzensulfonsyre. Om dette middel anføres, at det er »opløseligt i
et overvejende alifatisk carbonhydridopløsningsmiddel«. Krav 4 og
ligeledes krav 5 beskytter således selve sammensætningerne uden nogen
begrænsning til et eventuelt opløsningsmiddel.
Diskussionen vil derfor først blive rettet mod dette middel, som må anses
for at være særdeles nærliggende i forhold til det, som er kendt fra det
fremdragne tyske offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952. Ligesom i den
foreliggende ansøgning, angår det tyske skrift trækonserveringsmidler, hvor
den aktive fungicide komponent udgøres af Cu-8-hydroxyquinolat. I det tyske
skrift beskrives kombinationer henholdsvis af Cu-8-hydroxyquinolat og
alkylbenzensulfonsyre og af Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol. Det
væsentlige ifølge det tyske skrift er, at man kan opløseliggøre
Cu-8-hydroxyquinolat og opnå vandige opløsninger deraf. Det er ganske givet
betydeligt vanskeligere at kunne opnå træbeskyttelsesmidler i form, af
vandige opløsninger end i form af for fagmanden inden for
træbeskyttelsesområdet konventionelle opløsningsmidler, som forskellige typer
af naphtha, f.eks. mineralsk terpentin.
Grundideen ifølge det tyske offentliggørelsesskrift er således
kombinationer af Cu-8-hydroxyquinolat som antimikrobielt middel og en
alkylbenzensulfonsyre eller en alkylphenol. Dermed er naturligvis
kombinationen af Cu-8-hydroxyquinolat og både alkylbenzensulfonsyre og
alkylphenol fuldstændigt nærliggende. Desuden er en sådan kombination vist i
eksempel 35 i det tyske offentliggørelsesskrift. Som nævnt under indsigelsen
er molforholdet Cu-8-hydroxyquinolat til alkylphenol under 1:4, dvs. under
den samme grænse, som i krav 1 og 4 i fremlæggelsesskriftet angives som den
øvre grænse. I Direktoratets begrundelse for at godkende den foreliggende
ansøgning påpeges det, at eksempel 35 viser forsøg mod virus og protozoer.
Dette forhold bør imidlertid ikke tages i betragtning, da såvel kombinationen
af Cu-8-hydroxyquinolat og alkylbenzensulfonsyre som kombinationen af
Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol er eksemplificeret for midler til
træbeskyttelse i det tyske offentliggørelsesskrift, se f.eks. eksempel 12 og
19.
Med hensyn til opløsningsmidler skal der også henvises til side 12, 2.
afsnit i det tyske offentliggørelsesskrift, hvor der som eksempel på
opløsningsmidler nævnes naphtha, der som fagmanden udmærket ved, indbefatter
opløsningsmidler af varierende indhold af aromatiske og alifatiske
carbonhydrider. På denne baggrund fremgår, at heller ikke krav 1 til 3 , der
angiver trækonserveringsmidler opløst i et overvejende alifatisk
carbonhydridopløsningsmiddel, anfører noget ud over det som er fuldkommen
kendt for fagmanden. Det skal her også bemærkes, at betegnelsen
»overvejende alifatisk carbonhydridopløsningsmiddel« må anses for
at være særdeles ubestemt med hensyn til den betydning, ansøgeren har lagt i
dette udtryk i sine bemærkninger. Den vægt, der er lagt på dette udtryk, står
også i modstrid med det, der anføres på side 2, lin. 24-26, nemlig at der kan
anvendes »carbonhydridopløsningsmidler af forskellige typer«, og at
»valget af opløsningsmidler er ikke kritisk«.
Det fremgår af det ovenfor anførte, at kombinationerne ifølge
fremlæggelsesskriftet kun adskiller sig fra det, der tidligere er beskrevet,
ved molforholdet Cu-8-hydroxyquinolat til alkylbenzensulfonsyre som i kravene
er defineret til at ligge fra 1:2 til 1:3. Ansøgeren hævder, at
sammensætningerne derved bliver usædvanligt »stabile«. Som
tidligere nævnt under indsigelsen stiller indsigerne sig stærkt tvivlende
over for det, der anføres i de såkaldte sammenligningseksempler 1-3. Den
opfattelse bygger på indsigerens mangeårige erfaring med kommercielle
produkter baseret på det, der er beskrevet i det tyske
offentliggørelsesskrift. Sammenligningseksempel 1 er i sig selv ikke
relevant, da det kun indeholder Cu-8-hydroxyquinolat og alkylphenol.
Sammenligningseksempel 2 og 3 indeholder ganske rigtig tre komponenter, men
det anføres dog her kun henholdsvis at Cu-8-hydroxyquinolat udfældes efter 60
timer eller at »væsken bliver uklar«. Disse aldeles diffuse
angivelser kan ikke anses for at udgøre noget bevis for, at sammensætningerne
ifølge sammenligningseksemplerne har nogen væsentlig dårligere stabilitet end
de i sig selv nærliggende sammensætninger som søges patentbeskyttet. Det bør
også påpeges, at selv om en lille andel Cu-8-hydroxyquinolat skulle udfældes,
eller hvis væsken skulle blive uklar, måske på grund af den anvendte
fremstillingsmetode, findes der intet, som viser at sammensætningerne dermed
ville blive ubrugelige, dvs. ikke vil udvise den væsentlige egenskab, nemlig
at beskytte træ mod svampeangreb.
Det fremgår af det ovenfor anførte, at træbeskyttelsesmidlet ifølge krav
1-3 og træbeskyttelsesmiddelkoncentratet ifølge krav 4-5 består af en
konventionel kombination af for fagmanden konventionelle bestanddele, og at
der ikke opnås for fagmanden overraskende virkninger ved de i kravene nærmere
specificerede kombinationer.'
Ansøgeren har ved skrivelse af 27. april 1988 nedlagt påstand om
stadfæstelse, idet han anførte:
»Indledningsvis skal det bemærkes, at hverken det i krav 1-3 i
DK-fremlæggelsesskrift nr. 148.529 omhandlede træbeskyttelsesmiddel eller det
i krav 4 og 5 omhandlede træbeskyttelsesmiddelkoncentrat er kendt! Dette er
da heller ikke påstået i ankebegrundelsen.
Derudover adskiller midlet og koncentratet ifølge opfindelsen sig
væsentligt fra de dele af det fremdragne DEoffentliggørelsesskrift nr.
2.647.952, der kan betragtes som relevant i forbindelse med
træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen. Det anføres på side 3, linie 13-14
i ankebegrundelsen, at en kombination af Cu-8-hydroxyquinolat,
alkylbenzensulfonsyre og alkylphenol er kendt fra eksempel 35 i ovennævnte
tyske offentliggørelsesskrift. Dette skal ikke bestrides, men det er i denne
forbindelse afgørende, at eksempel 35 i ovennævnte tyske
offentliggørelsesskrift omhandler et middel mod protozoer og vira og alene af
den grund ikke er relevant i forbindelse med træbeskyttelsesmidlet ifølge
opfindelsen. Dertil kommer, at de i eksempel 35 i det tyske
offentliggørelsesskrift anvendte midler med protozoer og vira indeholder mere
end 98% vand, jf. side 26, linie 4 f.n. i det tyske offentliggørelselsskrift,
hvorimod træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen ikke er tilsat vand! Enhver
omtale af eksempel 35 i DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.647.952 er herefter
overflødig.
I træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen anvendes et »overvejende
aliphatisk carbonhydridopløsningsmiddel«. Når det på side 2, linie 24-26
i DK-fremlæggelsesskrift nr. 148.529 er anført, at der kan anvendes
carbonhydridopløsningsmidler af forskellig type, skal der selvfølgelig
forstås forskellige typer af det »overvejende aliphatiske
carbonhydridopløsningsmiddel«, hvilket en fagmand ikke vil være i tvivl
om efter læsning af den øvrige del af fremlæggelsesskriftet, specielt side 1,
linie 28-33. Når der ved den foreliggende opfindelse er anvendt udtrykket
»overvejende aliphatisk carbonhydridopløsningsmiddel«, skyldes
dette bl.a., at mange handelsprodukter indeholder mindre mængder aromatiske
bestanddele. I eksemplerne i fremlæggelsesskrift nr. 148.529 er således
anvendt handelsproduktet »Shellsol H«. I øvrigt tillader vi os at
henvise til side 2, linie 26-34 i fremlæggelsesskrift nr. 148.529.
Ifølge DE offenliggørelsesskrift nr. 2.647.952 anvendes i koncentratet et
højpolært organisk opløsningsmiddel, som er blandbart med vand, typisk
alkoholer, glycoler eller toluen, jf. side 10, linie 2 f.n. til side 11,
linie 15. Dette koncentrat fortyndes inden brug først og fremmest med vand ,
men andre polære fortyndingsmidler kan også anvendes, f.eks. toluen,
alkoholer og naphtha, jf. side 12, linie 5-10 i det tyske
offentliggørelsesskrift. Blandt carbonhydridopløsningsmidlerne omtalt i det
tyske offentliggørelsesskrift foretrækkes højaromatiske opløsningsmidler, jf.
side 20, linie 10-14 f.n. i det tyske offentliggørelsesskrift.
På denne baggrund er det langt fra nærliggende at anvende et overvejende
aliphatisk carbonhydridopløsningsmiddel i træbeskyttelsesmidlet ifølge
opfindelsen, der ydermere indeholder en kombination af
C6-C18-alkylbenzensulfonsyre, Cu-8-hydroxyquinolat og C6-C18-alkylphenol i
bestemte mængder, jf. krav 1 og side 1, linie 23-27 i DK-fremlæggelsesskrift
nr. 148.529.
Hvad angår indsigerens bemærkninger om det i krav 4 og 5 i
fremlæggelsesskriftet omhandlede koncentrat skal vi blot anføre, at dette
koncentrat er til anvendelse i ræbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen. Der
er således tale om et afgrænset, veldefineret beskyttelsesomfang.
Som tidligere anført har indsigeren ikke anfægtet opfindelsens nyhed. Det
fremgår endvidere af ovenstående, at træbeskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen
adskiller sig væsentligt fra de relevante dele af DE-offentliggørelsesskrift
nr. 2.647.952. Opfindelsen opfylder således Patentlovens
patenterbarhedskriterier, hvilket da også Patentdirektoratet allerede to
gange har anerkendt.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. august 1990.
For klageren mødte ingeniør Zeuthen-Aagaard sammen med Ann-Charlotte
Widegren.
Ansøgeren gav ikke møde.
Ingeniør Zeuthen-Aagaard forelagde sagen under henvisning til den
skriftlige klagebegrundelse og uddybede denne.
Ankenævnet skal udtale:
Idet den foreslåede kombination af kendte træbeskyttelseskomponenter må
anses for nærliggende for en fagmand og uden godtgjort overraskende teknisk
virkning
bestemmes:
Patentansøgning nr. 3296/82 afslås.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.
P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- P 13/96 ugyldiggørelse af patent nr. 169528 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. december 1999
- Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en marksprøjte tiltrådt. Sagen tilbagesendt til fortsat behandling efter ansøgers fremlæggelse af nye krav. Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Opfindelse adskilte sig ikke væsentligt fra tidligere kendt teknik Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelseshøjde Retsinformation · 24. september 1997
- En opfindelse adskilte sig ikke væsentligt fra det kendte Retsinformation · 24. september 1997