Spring til indhold

Retsinformation

Indsigelse imod registrering af varemærket ROCTEX afvist.

KEN nr 60400 af 10/06/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Indsigelse imod registrering af varemærket

ROCTEX afvist.

År 1994, den 10. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 32/92: Klage fra

Rockwool

International A/S,

Hedehusene,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 2. juni 1992 af varemærkeansøgning

nr. VA 7127/89 fra Pargro OY Ab,

Finland,

v/Linds Patentbureau.

Den 27. september 1989 indleverede Oy Scanwoven Ab, Finland v/Linds

Patentbureau, en ansøgning om registrering af varemærket ROCTEX (ordmærke)

for visse varer i klasserne 1, 17 og 19.

Ansøgningen er senere overdraget til Pargro Oy Ab, Finland.

Ansøgningen blev den 10. april 1991 bekendtgjort for følgende klasser og

varer:

»Klasse 1: Kunstige substrater af mineralfibre, glasfibre, syntetiske

fibre eller blandinger deraf til dyrkning af planter.

Klasse 17: Isoleringsmateriale af mineralfibre, glasfibre, syntetiske

fibre eller blandinger heraf, såsom

lyd-, varme- og brandisolerende forings- og beklædningsmateriale til

bygninger, køretøjer, både, skibe og til beklædningsgenstande, filtligenende

Læs alt

produkter til isoleringsformål af nævnte materialer.

Klasse 19: Byggemateriale fremstillet af mineralfibre, glasfibre,

syntetiske fibre eller af blandinger heraf, hvor disse materialer også

omfatter overdækningsmateriale til bygninger, såsom belægningsplader til

tage, gulve, facader og indervægge, armeringer af nævnte materialer til

forskellige konstruktioner, f.eks. til både: filt og andre strukturer

fremstillet af nævnte materialer til jordbygning, d.v.s. såkaldte

geotekstiler.«

Ved skrivelse af 10. juni 1991 nedlagde klageren, Rockwool International

A/S v/Hofman-Bang & Boutard A/S indsigelse mod registrering af det

ansøgte mærke.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»..... Indsigelsen støttes først og fremmest på indsigernes danske

varemærkeregistreringer

VR 0254 1937 ROCKWOOL w, kl. 17 og 19

VR 2399 1976 ROCKWOOL w, kl. 01

VR 0869 1976 ROCKWOOL SUPERISOLERING w, kl. 17 og 19

VR 2789 1974 ROCKWOOL fig, kl. 17 og 19

VR 1103 1936 ROCKWOOL fig, kl 17

VR 3363 1978 ROCKWOOL fig, kl. 17, 19 og 37

VR 2957 1989 ROCKLET w, kl. 17 og 19

Indsigernes varemærker er registreret for samme varearter, der enten er

identiske eller ligartede med de i nævnte anmeldelse gengivne.

I denne forbindelse erindres der om, at der stilles større krav til de

adskillende elementer ved bedømmelsen af de respektive ords mærkelighed, når

der foreligger vareartslighed.

Indsigelsen støttes endvidere på indsigernes registrerede varemærke

ROCKWOOL, der tillige er et selskabsnavn, og tilmed et særdeles indarbejdet

mærke i Danmark, netop for isoleringsmaterialer af mineralfibre.

Dertil kommer, at indsigerne har anvendt betegnelsen RUTEX også for

mineralprodukter, i særdeleshed inden for akustiske isoleringsformål, og der

er altså både tale om et materiale, der henføres under klasse 17, og et

bygningsmateriale under klasse 19.

Som det vil fremgå, er forstavelsen ROC- identisk i de respektive mærker,

og det fører efter sædvanlig varemærkepraksis til, at betegnelserne må anses

for forvekslelige.

Til nærmere illustration heraf henvises der til følgende tilsvarende

afgørelser gengivet i Rigmor Carlsens Varemærker Registreringspraksis:

BOLIDT = BOLIDEN

CHANTAL = CHANEL

COSMO = COSTO

PREGNEX = PREGNYL

SUNQUICK = SUNKIST

Som det vil fremgå, er andenstavelsen i de nævnte mærker forskellig, men

ikke desto mindre bedømmes mærkerne som værende forvekslelige. Vi har da også

erkendt, at den visuelle bedømmelse først og fremmest bør koncentrere sig om

præfikset, hvorimod suffikset generelt må anses for mindre væsentligt.

Da der, som nævnt, er tale om identiske varer og iøvrigt varer, der

forhandles inden for samme brancheområde, må der stilles strenge krav til de

adskillende elementer, og det bør ikke kunne tillades, at en konkurrent søger

at anvende tilsvarende kendetegn, som indsigerne hidtil har anvendt og i

øvrigt indarbejdet.

Der henvises til Varemærkelovens §14, stk. 1, nr. 6 og 7 samt til §6, stk.

2a.

Hvad angår den påberåbte brug af betegnelsen RUTEX, vil der snarest

fremkomme dokumentation for anvendelsen af denne.

Da der er tale om en markedsføringsmæssigt problematisk situation, skal vi

for indeværende også erindre om Markedsføringslovens §5, hvorefter det ikke

er tilladt andre erhvervsdrivende at forhandle varer under et kendetegn, der

kan skabe forveksling med andres.

Det synes netop at være tilfældet her, hvor anmelderne anvender

betegnelsen ROCTEX, der kan skabe forveksling med indsigernes velkendte og i

Danmark indarbejdede mærke ROCKWOOL.«

I skrivelse af 12. august 1991 fremsatte ansøger følgende kommentarer til

indsigelsen:

»..... Når henses til de mange danske varemærkeregistreringer for med

ansøgerens varer ligeartede varer i klasserne 1, 17 og 19, som har præfixerne

ROC eller ROCK, og som ikke indehaves af Rockwool International A/S, kan

disse præfixer ikke som påstået af indsiger have nævneværdig

adskillelsesevne. En kopi af en Skriptor-undersøgelse for mærket ROCTEX fra

19. juni 1989 vedlægges som dokumentation herfor. Af de af indsigeren nævnte

varemærkeregistreringer optræder kun ROCKLET, som ikke synes hindrende for

ROCTEX i betragting af de ændre registreringer for ROCKITE, ROCATEST,

ROCKMENT, ROCKLIT, ROCKY og ROC.

Indsigernes anvendelse af RUTEX for produkter i klasse 17 og 19 giver

ingen rettigheder overfor ROCTEX når henses til f.eks. ROTEX (VR 2311 1966)

for bl.a. klasse 17.

Det må også bemærkes, at alle indsigernes registreringer har præfixet

ROCK, medens ansøgerens præfix kun er ROC.

De af indsigeren nævnte eksempler fra Rigmor Carlsen: Varemærker

Registreringspraksis kan ikke bruges i denne sag, da i disse eksempler

mærkernes ord ikke blot ligner hinanden i præfixet, men også i 2. stavelse.

Sammenligningen ROCTEX/ROCKWOOL hører ikke til samme kategori. Endvidere kan

vi henvise til civilretsdirektoratets bekendtgørelse 1987 om forbeholdte

navne, hvoraf det fremgår, at der længe før Rockwool International A/S«

første registrering, VR 254 1937, er registreret forbeholdte navne med

præfixet ROC, f.eks. side 313 i bekendtgørelsen:

1) ROCADIS, registreret 1904

ROCHALL, reg. 1916

ROCKSTROH, reg. 1904.

Herudover er følgende navne også registreret:

2) CALAGE-DA ROCHA

ROCHAT, reg. 1969

ROCHAT-RASMUSSEN, reg. 1959

ROCHLER, reg. 1980

ROCKHILL, reg. 1977

ROCKHOLD, reg. 1983

ROCKS, reg. 1971

ROCKWOLF, reg. 1977

ROCKWELL, reg. 1986.

Dette skulle formentlig være tilstrækkeligt som begrundelse for, at

indsigerne ikke kan gøre krav på hverken eneret til præfixerne ROC eller

ROCK, eftesom dette ville fratage indehaverne af de forbeholdte navne under

1) at drive virksomhed med deres eget navn som mærke for prodkukter i f.eks.

klasse 1,17 og 19.'

Klageren kommenterede i skrivelse af 1. januar 1992 ansøgers ovennævnte

skrivelse og anførte:

»Anmelderne anfører følgende:

»Når henses til de mange danske varemærkeregistreringer for med

ansøgerens varer ligeartede varer i klasserne 1, 17 og 19, som har præfixerne

ROC eller ROCK, og som ikke indehaves af Rockwool International A/S, kan

disse præfixer ikke som påstået af indsigerne have nævneværdig

adskillelsesevne.«

Herefter fremlægges en liste over anmeldte og registrerede varemærker i

Danmark, og det fremgår her, at betegnelsen ROCTEX er udgået,

forsåvidt angår bygningsmaterialer, og denne registrering kan derfor ikke

tages til indtægt for nogetsomhelst.

Hvad angår betegnelsen ROCK DE LUXE AZ , er dette et varemærke

tilhørende Rockwool International A/S, ligesom følgende betegnelser tilhører

nævnte selskab, nemlig

ROCK'LET

ROCKMENT

ROCKLIT

ROCKY

De anførte registreringer omfatter alle isoleringsmaterialer og

bygningsmaterialer i henholdsvis klasse 17 og 19.

De øvrige nævnte registreringer, hvori indgår bestanddelen ROCK ,

respektivt ROC , vedrører ikke sådanne varearter, og der er altså tale

om en ukorrekt information fra anmeldernes side.

Således angår registreringen

VR 0274 1949 ROKITE

stænger og rør af syntetisk harpiks,

Vr 3036 1973 ROCA'TEST

kemiske produkter til videnskabelige formål,

VR 0534 1952 ROCHDALE

aspestvarer, samt endelig

VR 3320 1987 ROCCE

plastik i halvforarbejdet tilstand i form af folier og film.

Endelig skal nævnes VR 0850 1976 ROXITE , der angår

bygningsmaterialer. Dette varemærke er dog væsentlig forskelligt fra de

øvrige nævnte betegnelser, idet det i mærket indeholdte bogstav x giver en

bestemt s-lyd, ligesom det i øvrigt i dansk er usædvanligt, at have bogstavet

x indeholdt i et ord. Denne registrering kan derfor heller ikke tages til

indtægt for anmeldernes argumentation.

Tværtimod må man sige, at samtlige de registreringer, der indeholder

bestanddelen ROCK- , og som vedrører bygningsmaterialer, tilhører

indsigerne.

Indsigernes varemærke er da også et særdeles stærkt indarbejdet mærke på

det danske marked,

Det af anmelderne anførte må herefter anses for at være tilbagevist.

Det hedder endvidere i anmeldernes brev:

»Indsigernes anvendelse af RUTEX for produkter i klasse 17 og 19

giver ingen rettigheder over ROCTEX når henses til f.eks. ROTEX (VR 2311

1966) for bl.a. klasse 17.«

Det anførte synes ganske uklart.

Det drejer sig om en indsigelsessag baseret på blandt andet varemærket

RUTEX over for ROCTEX og ikke andre forhold. Hvorledes

forholdet er mellem RUTEX og ROTEX , er sagen helt

uvedkommende.

Eftersom der er vokalfølge og samme opbygning af mærkerne RUTEX og

ROCTEX , forekommer disse indbyrdes forvekslelige, og det

sidsttilkomne mærke ROCTEX må derfor vige.

Blot for fuldstændighedens skyld bemærkes, at registreringen VR 2311 1966

ROTEX i øvrigt alene anvendes for koblingsbelægninger, plastic i

halvforarbejdet stand i form af folier, blokke og stænger, og har altså

forsåvidt intet med bygningsmaterialer som sådan, endsige

isoleringsmaterialer, at skaffe.

Endvidere anfører anmelderne, at:

»alle indsigernes registreringer har præfixet ROCK, medens ansøgerens

præfix kun er ROC.«

Det ses ikke, hvilken betydning dette har, da den udtalemæssige og

visuelle fremtræden er ens. Dette fremgår af også indirekte af den indledende

argumentation, anmelderne har, omkring præfikserne ROC- og ROCK-

, hvor man netop prøver på at påvise sameksistens - som altså ikke

foreligger.

Det ville være interessant at få anmeldernes nærmere forklaring på,

hvorfor de af indsigerne anførte eksempler på forvekslelighed ikke kan bruges

i denne sag. Hvis det alene er det forhold, at det er andenstavelsen, der

skulle være så lig hinanden i de to ord, at der også foreligger

forvekslelighed af den grund, bemærkes, at dette ikke er korrekt.

Ordene CHANTAL og CHANEL indeholder således ganske

forskellige suffikser, ligesom PREGNEX og PREGNYL og

SUNQUICK og SUNKIST , men vokalopbygningen og mærkernes

visuelle fremtræden er desuagtet lig hinanden - ganske parallelt med

nærværende.

Endelig hedder det i anmeldernes svar:

»Endvidere kan vi henvise til Civilretsdirektoratets bekendtgørelse

1987 om forbeholdte navne«.

Det ses ikke med hvilken begrundelse, dette fremføres, da der selvfølgelig

ikke foreligger identitet mellem indsigernes velkendte varemærke og de

anførte personnavne.'

Hertil bemærkede ansøger i skrivelse af 16. marts 1992:

»Da indsigerne i deres argumentation søger at retfærdiggøre, at

retten til bogstavrækkefølgen ROC (med udtalen »rok«) i alle

varemærker i klasse 1, 17 og 19, og som indgår i både indsigernes mærker og i

ansøgerens mærke, skulle tilhøre indsigerne, er vi nødt til at tilbagevise

denne påstand med henvisning dels til de mange ord i det danske sprog, som

også indeholder denne bogstavrækkefølge, såsom: rocker, rock and roll, rok,

rokke, fuglen Rok, rokere, rokade etc, dels til de mange engelske ord, som er

velkendte for danskere, og som indeholder rækkefølgen, såsom: rockwool

(formineraluld, se senere), Rockwell for måleenhed til hårdhedsmåling,

rocking chair for gyngestol, rocket for raket, Rocky Mountains, forkortelsen

R.O.C. for Republic af China, og dels til de mange navne i

Justitsministeriets liste over forbeholdte navne i Danmark, og som også

indeholder denne rækkefølge, se listen i vort brev af 12. august 1991.

Alle disse henvisninger støtter vor påstand om, at indsigerne ikke har

eneret til bogstavrækkefølgen ROC.

Indsigerne kan derfor kun have eneret til deres registrerede mærker og til

mærker, som kan betragtes som forvekslelige med disse registrerede mærker som

helhed.

Ansøgernes mærke kan ikke anses forveksleligt med et eneste af indsigernes

mærker, netop fordi rækkefølgen ROC må anses som en svag mærkebestanddel,

især i klasse 17 og 19, idet præfix'et ROCK jo betyder sten eller skippe, og

rockwool er et almindeligt engelsk ord for stenuld, som er en angivelse for

varer i klasse 17. Derfor er rækkefølgen ROC eller ROCK ikke en stærk

mærkeandel, som bør nyde omfattende beskyttelse for varer i forbindelse med

bygningsmaterialer, men må være en mærkeandel af typen BIO eller ECO, som er

populære i varemærker i visse brancher.

Indsigerne forsøger endvidere at argumentere for, at da de har anvendt

mærket RUTEX for stenuldsprodukter under klasse 17, og da de har en række

mærker med præfix'et ROCK, da har de også retten til alle permutationer af

deres mærkers præfix'er og suffixer, herunder ROCTEX, men da også til RUWOOL,

RULET, RUMENT, RULIT, RUKY, ROTEX etc.

Iøvrigt ses den af indsigerne i indsigelsesskrivelsen af 10. juni 1991

bebudede dokumentation for brugen af mærket RUTEX ikke at være modtaget.

De af indsigerne fremhævede mærker CHANTAL/CHANEL, PREGNEX/PREGNYL etc.,

som er anset forevekslelige, kan ikke bruges i denne sag, for det første

fordi det i nævnte mærker drejer sig om såkaldt stærke præfix'er, hvor

ROC/ROCK må anses som svage mærkeandele, og for det andet afviger suffixerne

kun fra hinanden med to tegn, medens TEX afviger fra indsigernes mærker med

tre tegn, med en helt anden udtale, et helt andet synsindtryk og/eller en

helt anden association. Desuden bør det, når det drejer sig om mærker med

svage mærkeandele, være helhedsindtrykkene, der vurderes, og da afviger

ROCTEX væsentligt mere fra indsigernes mærker.

Til yderligere støtte for vor antagelse, at ROC og ROCK er en svag

mærkeandel, vedlægges.

1. en kopi af side 463 fra Gyldensdals ISBN 87-00-67161-4, hvoraf det

fremgår, at stenuld på engelsk hedder rock wool: intet er anført om, at rock

wool skulle være et varemærke,

2. en kopi af side 292 fra ISBN 87-11-04154-4, hvoraf det fremgår, at

rockwool er stenuld: intet om varemærke er anført,

3. en kopi af side 1045 fra ISBN 3-87097-116-9, hvoraf det også fremgår,

at rock wool er et almindeligt brugt engelsk ord, og at præfixet ROCK indgår

i adskillige engelske ord, hvilket gør det urealistisk at påstå eneret til

præfixet ROCK,

4. en kopi af side 1569 fra bogen ISBN 0-8326-0043-1 som supplement til

bilag 3, og

5. en kopi af side 1427-1430 fra ISBN 87-573-0025-9, hvoraf det endda

synes at fremgå, at ordet rockwool er indgået som en almindelig

varebetegnelse for isoleringsmateriale, se fig. 5, 6 og 8: ordet rockwool er

sidestillet med andre byggematerialer, såsom træstolper, gipsplader etc.

Værkerne nævnt under 1.-4. forhandles på det danske marked.

Der vil formentlig også kunne findes andre skriftsteder, hvor ordet

forekommer i andre former, såsom rockwool'en, rockwool'ens etc., hvilket

antyder, at mærket nu synes tilstrækkelig udvandet til at det bør slettes,

ikke mindst på grund af EF, hvor engelsktalende medlemmer helt respektløst

benytter betegnelsen rockwool.

Endelig skal til nærmere forklaring til vor henvisning side 2 i vort

indlæg af 12. august 1991 til Justitsministeriets liste over forbeholdte

navne indholdende præfixet ROC/ROCK/ROCH oplyses, at hvis indsigernes påstand

blev taget til følge i denne sag, ville bærere af nævnte efternavne kunne

hindres i at benytte deres navn til virksomheder, der forhandler rockwool,

minerauld eller stenuld, og det til trods for, at deres navne blev

registreret med nævnte præfix længe før indsigerne tog andre navne med samme

præfix i brug som varemærke for rockwool-produkter.

Ansøgeren vil dog respektere indsigernes registrerede varemærker, selvom

mærket ROCKWOOL måske bør slettes, ligesom GRAMMOFON blev det, men kan ikke

give indsigerne medhold i, at ROCTEX skulle kunne forveksles med et eneste af

indsigernes mærker af de grunde, ansøgerne har fremført ovenfor samt i

tidligere indlæg.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 2. juni 1992 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»..... I medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6, må et mærke ikke

registreres, når det er forveksleligt med et her i landet efter en tidligere

ansøgning registreret varemærke.

For at to mærker kan anses for at være forvekslelige, skal der foreligge

såvel mærkelighed som varesammenfald eller vareartslighed, jfr. § 6 stk. 1.

Der er varesammenfald, og det afgørende for, om mærkerne kan anses for

forvekslelige, er herefter, om der er mærkelighed.

Direktoratet mener ikke, at der er mærkelighed mellem Roctex og ordene

Rockwool og Rocklet. De første stavelser udtales ganske vist ens, selvom der

er en lille forskel ved stavemåden, men slutstavelserne wool og tex afviger

så meget fra hinanden, at der efter direktoratets opfattelse ikke er risiko

for forveksling. Det ansøgte mærke afviger også så meget fra Rocklet på grund

af de meget forskellige slutstavelser, at der ikke kan anses for at være

mærkelighed til stede.

Da der ikke foreligger mærkelighed, kan mærkerne ikke anses for

forvekslelige. Det skal tilføjes, at ordet Roctex i forvejen er registreret

under VR 6956 1989 for visse varer i klasse 1. Ved denne sags indlevering

omfattede ansøgningen dog også varer i klasse 19, men man fandt ikke mærket

forveksleligt med ordet Rockwool. Ved en senere indsendelse af en ansøgning

fra indsigerne af ordet Rocklet (VR 2957 1989) blev Rocklet ikke anset for

forveksleligt med Roctex (VR 6956 1989) trods sammenfald.

De har tillige henvist til en brug af ordet Rutex for akustisk

isoleringsmateriale, men der er ikke indsendt noget materale som

dokumentation for denne brug, og iøvrigt mener direktoratet kun, at der er

ringe lighed mellem ordene Rutex og Roctex. Der kan herefter ikke tages

hensyn til denne brug.

De har også henvist til bestemmelsen § 14 stk. 1 nr. 7, hvorefter et mærke

ikke må registreres, når det er forveksleligt med et varemærke, der er taget

i brug i udlandet på det tidspunkt, da ansøgning om registering indgives, som

vedvarende anvendes der, og ansøger på ansøgningstidspunktet kendte eller

burde kende dette.

Der er ikke indsendt noget materiale som dokumentation for brug i

udlandet, og ej heller at ansøger på ansøgningstidpunktet kendte eller burde

kende denne brug.

Endelig har De henvist til bestemmelsen i § 6 stk. 2a den såkaldte

Kodakregel.

Der er ikke indsendt dokumentation for indarbejdelse af indsigers

registrerede mærker, og da det iøvrigt ikke drejer sig om lignende mærker,

kan denne del af indsigelsen ikke tages til følge.

Herefter kan indsigelsen i sin helhed ikke tages til følge«

Denne afgørelse har klageren Rockwool International A/S, v/Hofman-Bang

& Boutard A/S ved skrivelse af 3. august 1992 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratets afgørelse ændres,

således at ansøgningen afslås fra registrering, subsidiært begrænses til at

angå produkter, hvori ikke indgår mineral- eller glasmateriale i klasse 1, 17

og 19.

Klageren har med skrivelse af 18. september 1992 fremsendt erklæringer fra

henholdsvis Interpares A/S, Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk

Arkitektforening samt endelig Det Danske Trælastkompagni A/S samt anført

følgende:

»Som det vil fremgå af sidstnævntes erklæring, er de nævnte

foreninger og firmaer blot blevet spurgt, hvorvidt de pågældende anser

betegnelsen ROCKWOOL for almindelig kendt i overensstemmelse med det, der

indeholdes i den ældre varemærkelovs §2 om, hvad der indeholdes i begrebet

indarbejdelse.

De nævnte adspurgte bekræfter, at sådan indarbejdelse foreligger, endog

kan Det Danske Trælastkompagni A/S, der trods alt er en af landets største

udbydere af byggemateriel, ubetinget bekræfte dette.

På denne baggrund finder vi det absolut korrekt at hævde, at

byggematerialer, der indeholder bestanddelen ROC-, respektivt ROCK-

indeholder en betydelig risiko for, at produkterne kan forveksles, eller i

hvert fald opfattes som hidrørende fra indsigerne, eller markedsført med

indsigernes samtykke.«

Ansøgeren har ved skrivelse af 15. december 1992 nedlagt påstand om

stadfæstelse og har anført:

»Ansøgeren ville måske være sindet at give indsigerne ret, hvis blot

ikke ROC- var en så udbredt bestanddel af her i landet anvendte familienavne,

f.eks. Rocadis, Rocatis, Rocha, Rochat, Rochau, Roche, Rochelsky, Rochester,

Rochholz, Rochler, Rochs, Rochweder, Rockhill, Rockhold, Rocks, Rockstroh,

Rockwell, Rockwolf, Rok, Rokahr, Rokamp, Rokbøl, ROkdrejer, Rokholm, Roking,

Rokkedal, Rokkjær, Rokman, Rokohl, Roksø, Rokvel, Rokvist, foruden

musikbutikker: Rock City, RockON ApS, Rockshoppen Rock Power Musikbureau, og

betonvedligeholdelse: Rockidan A/S, automobilvirksomheder: Rock Auto, og

andre firmaer: Roc Jensen & Co (odder), R.O.C. Danmark, Rocket Rasp A/S,

Rock-N-Roll Pizza ApS, Rocol Danmark (smøremidler) - taget fra telefonbøger

og justitsministeriets liste over forbeholdte navne.

ROC- er jo ligelydende med ROK-, hvorfor også ibrugtagne navne med

bestanddelen ROK- er medtaget på ovennævnte liste.

Ingen vil formentlig seriøst påstå, at der bør kunne opnås eneret til en

varemærkebestanddel, der også optræder som den første stavelse i et stort

antal familienavne her i landet.

Alle medlemmer af disse familier skule derved i al fremtid, eller i hvert

fald så længe mærket ROCKWOOL blev benyttet til isoleringsmaterialer her i

landet, være udelukket fra at anvende deres egne navne til navne på

virksomheder, der fremstiller eller forhandler byggematerialer.

Alene ovennævnte gør indsigelsen urealistisk. I alle engelsktaglende lande

er ordet ROCKWOOL et ord i sproget og ikke et varemærke.

Ud over det allerede under Direktoratets behandling anførte kan det

tilføjes, at præfixet ROCK inden for byggebranchen i næsten alle lande,

herunder Danmark, er blevet et almindeligt præfix, som kan sammenlignes med

præfixet BIO (kemisk, biologisk, medicinsk) og EKO eller ECO (økologiske

produkter), ISO (isolering) etc.

Ordet ROCTEX hentyder ikke til ordet ROCKWOOL. Hvis ordet ROCKWOOL havde

opnået adskillelsesevne ved indarbejdelse, ville det ikke kunne forveksles

med ROCKTEX, netop på grund af den svage eller ringe adskillelsesevne for

præfixet ROCK.

En yderligere begrundelse for, at eneret til ROCK må være udelukket, er at

ROCK netop er navnet på det materiale, hvis fibre benyttes til fremstilling

af mineraluld.

Endelig synes ROCK ikke at være et mere dominerende led end WOOL i

indsigerens mærke, hvilket også taler for, at de to varemærker ikke kan anses

for forvekslelige.

De tre indarbejdelseserklæringer, som er vedlagte Ankenævnets skrivelse,

støtter ovenstående, netop fordi erklæringerne vedrører ROCKWOOL, altså

mærket som helhed, og ikke ROCK eller ROC.

Hvis erklæringerne taget til følge, da betyder det omvendt, at ROCKWOOL

har stor adskillelsesevne og i kraft heraf ikke kan være forveksleligt med

eller have mærkelighed med ROCTEX.

Iøvrigt gælder Kodak-reglen, som indsiger også henviser til, kun for

lignende varemærker, så selvom ROCKWOOL er indarbejdet og velkendt med den

deraf følgende store adskillelsesevne, kan Kodak-reglen ikke benyttes i denne

sag, fordi der ikke er tale om lignende mærker.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 7. marts 1994.

For indsigeren mødte advokat Chr. Levin Nielsen.

Ansøgeren gav ikke møde.

Indsigeren gjorde gældende, at selv om Rockwool-mærket som en

stofbetegnelse er svagt, er der sket en betydelig indarbejdelse, og stavelsen

»Rock-» er ikke degenereret som påstået. Et personnavn kan kun

bringes i modhold, hvis der er identitet.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter