Indsigelse imod registrering af varemærket ROCTEX afvist.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Indsigelse imod registrering af varemærket
ROCTEX afvist.
År 1994, den 10. juni afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 32/92: Klage fra
Rockwool
International A/S,
Hedehusene,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 2. juni 1992 af varemærkeansøgning
nr. VA 7127/89 fra Pargro OY Ab,
Finland,
v/Linds Patentbureau.
Den 27. september 1989 indleverede Oy Scanwoven Ab, Finland v/Linds
Patentbureau, en ansøgning om registrering af varemærket ROCTEX (ordmærke)
for visse varer i klasserne 1, 17 og 19.
Ansøgningen er senere overdraget til Pargro Oy Ab, Finland.
Ansøgningen blev den 10. april 1991 bekendtgjort for følgende klasser og
varer:
»Klasse 1: Kunstige substrater af mineralfibre, glasfibre, syntetiske
fibre eller blandinger deraf til dyrkning af planter.
Klasse 17: Isoleringsmateriale af mineralfibre, glasfibre, syntetiske
fibre eller blandinger heraf, såsom
lyd-, varme- og brandisolerende forings- og beklædningsmateriale til
bygninger, køretøjer, både, skibe og til beklædningsgenstande, filtligenende
Læs alt
produkter til isoleringsformål af nævnte materialer.
Klasse 19: Byggemateriale fremstillet af mineralfibre, glasfibre,
syntetiske fibre eller af blandinger heraf, hvor disse materialer også
omfatter overdækningsmateriale til bygninger, såsom belægningsplader til
tage, gulve, facader og indervægge, armeringer af nævnte materialer til
forskellige konstruktioner, f.eks. til både: filt og andre strukturer
fremstillet af nævnte materialer til jordbygning, d.v.s. såkaldte
geotekstiler.«
Ved skrivelse af 10. juni 1991 nedlagde klageren, Rockwool International
A/S v/Hofman-Bang & Boutard A/S indsigelse mod registrering af det
ansøgte mærke.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
»..... Indsigelsen støttes først og fremmest på indsigernes danske
varemærkeregistreringer
VR 0254 1937 ROCKWOOL w, kl. 17 og 19
VR 2399 1976 ROCKWOOL w, kl. 01
VR 0869 1976 ROCKWOOL SUPERISOLERING w, kl. 17 og 19
VR 2789 1974 ROCKWOOL fig, kl. 17 og 19
VR 1103 1936 ROCKWOOL fig, kl 17
VR 3363 1978 ROCKWOOL fig, kl. 17, 19 og 37
VR 2957 1989 ROCKLET w, kl. 17 og 19
Indsigernes varemærker er registreret for samme varearter, der enten er
identiske eller ligartede med de i nævnte anmeldelse gengivne.
I denne forbindelse erindres der om, at der stilles større krav til de
adskillende elementer ved bedømmelsen af de respektive ords mærkelighed, når
der foreligger vareartslighed.
Indsigelsen støttes endvidere på indsigernes registrerede varemærke
ROCKWOOL, der tillige er et selskabsnavn, og tilmed et særdeles indarbejdet
mærke i Danmark, netop for isoleringsmaterialer af mineralfibre.
Dertil kommer, at indsigerne har anvendt betegnelsen RUTEX også for
mineralprodukter, i særdeleshed inden for akustiske isoleringsformål, og der
er altså både tale om et materiale, der henføres under klasse 17, og et
bygningsmateriale under klasse 19.
Som det vil fremgå, er forstavelsen ROC- identisk i de respektive mærker,
og det fører efter sædvanlig varemærkepraksis til, at betegnelserne må anses
for forvekslelige.
Til nærmere illustration heraf henvises der til følgende tilsvarende
afgørelser gengivet i Rigmor Carlsens Varemærker Registreringspraksis:
BOLIDT = BOLIDEN
CHANTAL = CHANEL
COSMO = COSTO
PREGNEX = PREGNYL
SUNQUICK = SUNKIST
Som det vil fremgå, er andenstavelsen i de nævnte mærker forskellig, men
ikke desto mindre bedømmes mærkerne som værende forvekslelige. Vi har da også
erkendt, at den visuelle bedømmelse først og fremmest bør koncentrere sig om
præfikset, hvorimod suffikset generelt må anses for mindre væsentligt.
Da der, som nævnt, er tale om identiske varer og iøvrigt varer, der
forhandles inden for samme brancheområde, må der stilles strenge krav til de
adskillende elementer, og det bør ikke kunne tillades, at en konkurrent søger
at anvende tilsvarende kendetegn, som indsigerne hidtil har anvendt og i
øvrigt indarbejdet.
Der henvises til Varemærkelovens §14, stk. 1, nr. 6 og 7 samt til §6, stk.
2a.
Hvad angår den påberåbte brug af betegnelsen RUTEX, vil der snarest
fremkomme dokumentation for anvendelsen af denne.
Da der er tale om en markedsføringsmæssigt problematisk situation, skal vi
for indeværende også erindre om Markedsføringslovens §5, hvorefter det ikke
er tilladt andre erhvervsdrivende at forhandle varer under et kendetegn, der
kan skabe forveksling med andres.
Det synes netop at være tilfældet her, hvor anmelderne anvender
betegnelsen ROCTEX, der kan skabe forveksling med indsigernes velkendte og i
Danmark indarbejdede mærke ROCKWOOL.«
I skrivelse af 12. august 1991 fremsatte ansøger følgende kommentarer til
indsigelsen:
»..... Når henses til de mange danske varemærkeregistreringer for med
ansøgerens varer ligeartede varer i klasserne 1, 17 og 19, som har præfixerne
ROC eller ROCK, og som ikke indehaves af Rockwool International A/S, kan
disse præfixer ikke som påstået af indsiger have nævneværdig
adskillelsesevne. En kopi af en Skriptor-undersøgelse for mærket ROCTEX fra
19. juni 1989 vedlægges som dokumentation herfor. Af de af indsigeren nævnte
varemærkeregistreringer optræder kun ROCKLET, som ikke synes hindrende for
ROCTEX i betragting af de ændre registreringer for ROCKITE, ROCATEST,
ROCKMENT, ROCKLIT, ROCKY og ROC.
Indsigernes anvendelse af RUTEX for produkter i klasse 17 og 19 giver
ingen rettigheder overfor ROCTEX når henses til f.eks. ROTEX (VR 2311 1966)
for bl.a. klasse 17.
Det må også bemærkes, at alle indsigernes registreringer har præfixet
ROCK, medens ansøgerens præfix kun er ROC.
De af indsigeren nævnte eksempler fra Rigmor Carlsen: Varemærker
Registreringspraksis kan ikke bruges i denne sag, da i disse eksempler
mærkernes ord ikke blot ligner hinanden i præfixet, men også i 2. stavelse.
Sammenligningen ROCTEX/ROCKWOOL hører ikke til samme kategori. Endvidere kan
vi henvise til civilretsdirektoratets bekendtgørelse 1987 om forbeholdte
navne, hvoraf det fremgår, at der længe før Rockwool International A/S«
første registrering, VR 254 1937, er registreret forbeholdte navne med
præfixet ROC, f.eks. side 313 i bekendtgørelsen:
1) ROCADIS, registreret 1904
ROCHALL, reg. 1916
ROCKSTROH, reg. 1904.
Herudover er følgende navne også registreret:
2) CALAGE-DA ROCHA
ROCHAT, reg. 1969
ROCHAT-RASMUSSEN, reg. 1959
ROCHLER, reg. 1980
ROCKHILL, reg. 1977
ROCKHOLD, reg. 1983
ROCKS, reg. 1971
ROCKWOLF, reg. 1977
ROCKWELL, reg. 1986.
Dette skulle formentlig være tilstrækkeligt som begrundelse for, at
indsigerne ikke kan gøre krav på hverken eneret til præfixerne ROC eller
ROCK, eftesom dette ville fratage indehaverne af de forbeholdte navne under
1) at drive virksomhed med deres eget navn som mærke for prodkukter i f.eks.
klasse 1,17 og 19.'
Klageren kommenterede i skrivelse af 1. januar 1992 ansøgers ovennævnte
skrivelse og anførte:
»Anmelderne anfører følgende:
»Når henses til de mange danske varemærkeregistreringer for med
ansøgerens varer ligeartede varer i klasserne 1, 17 og 19, som har præfixerne
ROC eller ROCK, og som ikke indehaves af Rockwool International A/S, kan
disse præfixer ikke som påstået af indsigerne have nævneværdig
adskillelsesevne.«
Herefter fremlægges en liste over anmeldte og registrerede varemærker i
Danmark, og det fremgår her, at betegnelsen ROCTEX er udgået,
forsåvidt angår bygningsmaterialer, og denne registrering kan derfor ikke
tages til indtægt for nogetsomhelst.
Hvad angår betegnelsen ROCK DE LUXE AZ , er dette et varemærke
tilhørende Rockwool International A/S, ligesom følgende betegnelser tilhører
nævnte selskab, nemlig
ROCK'LET
ROCKMENT
ROCKLIT
ROCKY
De anførte registreringer omfatter alle isoleringsmaterialer og
bygningsmaterialer i henholdsvis klasse 17 og 19.
De øvrige nævnte registreringer, hvori indgår bestanddelen ROCK ,
respektivt ROC , vedrører ikke sådanne varearter, og der er altså tale
om en ukorrekt information fra anmeldernes side.
Således angår registreringen
VR 0274 1949 ROKITE
stænger og rør af syntetisk harpiks,
Vr 3036 1973 ROCA'TEST
kemiske produkter til videnskabelige formål,
VR 0534 1952 ROCHDALE
aspestvarer, samt endelig
VR 3320 1987 ROCCE
plastik i halvforarbejdet tilstand i form af folier og film.
Endelig skal nævnes VR 0850 1976 ROXITE , der angår
bygningsmaterialer. Dette varemærke er dog væsentlig forskelligt fra de
øvrige nævnte betegnelser, idet det i mærket indeholdte bogstav x giver en
bestemt s-lyd, ligesom det i øvrigt i dansk er usædvanligt, at have bogstavet
x indeholdt i et ord. Denne registrering kan derfor heller ikke tages til
indtægt for anmeldernes argumentation.
Tværtimod må man sige, at samtlige de registreringer, der indeholder
bestanddelen ROCK- , og som vedrører bygningsmaterialer, tilhører
indsigerne.
Indsigernes varemærke er da også et særdeles stærkt indarbejdet mærke på
det danske marked,
Det af anmelderne anførte må herefter anses for at være tilbagevist.
Det hedder endvidere i anmeldernes brev:
»Indsigernes anvendelse af RUTEX for produkter i klasse 17 og 19
giver ingen rettigheder over ROCTEX når henses til f.eks. ROTEX (VR 2311
1966) for bl.a. klasse 17.«
Det anførte synes ganske uklart.
Det drejer sig om en indsigelsessag baseret på blandt andet varemærket
RUTEX over for ROCTEX og ikke andre forhold. Hvorledes
forholdet er mellem RUTEX og ROTEX , er sagen helt
uvedkommende.
Eftersom der er vokalfølge og samme opbygning af mærkerne RUTEX og
ROCTEX , forekommer disse indbyrdes forvekslelige, og det
sidsttilkomne mærke ROCTEX må derfor vige.
Blot for fuldstændighedens skyld bemærkes, at registreringen VR 2311 1966
ROTEX i øvrigt alene anvendes for koblingsbelægninger, plastic i
halvforarbejdet stand i form af folier, blokke og stænger, og har altså
forsåvidt intet med bygningsmaterialer som sådan, endsige
isoleringsmaterialer, at skaffe.
Endvidere anfører anmelderne, at:
»alle indsigernes registreringer har præfixet ROCK, medens ansøgerens
præfix kun er ROC.«
Det ses ikke, hvilken betydning dette har, da den udtalemæssige og
visuelle fremtræden er ens. Dette fremgår af også indirekte af den indledende
argumentation, anmelderne har, omkring præfikserne ROC- og ROCK-
, hvor man netop prøver på at påvise sameksistens - som altså ikke
foreligger.
Det ville være interessant at få anmeldernes nærmere forklaring på,
hvorfor de af indsigerne anførte eksempler på forvekslelighed ikke kan bruges
i denne sag. Hvis det alene er det forhold, at det er andenstavelsen, der
skulle være så lig hinanden i de to ord, at der også foreligger
forvekslelighed af den grund, bemærkes, at dette ikke er korrekt.
Ordene CHANTAL og CHANEL indeholder således ganske
forskellige suffikser, ligesom PREGNEX og PREGNYL og
SUNQUICK og SUNKIST , men vokalopbygningen og mærkernes
visuelle fremtræden er desuagtet lig hinanden - ganske parallelt med
nærværende.
Endelig hedder det i anmeldernes svar:
»Endvidere kan vi henvise til Civilretsdirektoratets bekendtgørelse
1987 om forbeholdte navne«.
Det ses ikke med hvilken begrundelse, dette fremføres, da der selvfølgelig
ikke foreligger identitet mellem indsigernes velkendte varemærke og de
anførte personnavne.'
Hertil bemærkede ansøger i skrivelse af 16. marts 1992:
»Da indsigerne i deres argumentation søger at retfærdiggøre, at
retten til bogstavrækkefølgen ROC (med udtalen »rok«) i alle
varemærker i klasse 1, 17 og 19, og som indgår i både indsigernes mærker og i
ansøgerens mærke, skulle tilhøre indsigerne, er vi nødt til at tilbagevise
denne påstand med henvisning dels til de mange ord i det danske sprog, som
også indeholder denne bogstavrækkefølge, såsom: rocker, rock and roll, rok,
rokke, fuglen Rok, rokere, rokade etc, dels til de mange engelske ord, som er
velkendte for danskere, og som indeholder rækkefølgen, såsom: rockwool
(formineraluld, se senere), Rockwell for måleenhed til hårdhedsmåling,
rocking chair for gyngestol, rocket for raket, Rocky Mountains, forkortelsen
R.O.C. for Republic af China, og dels til de mange navne i
Justitsministeriets liste over forbeholdte navne i Danmark, og som også
indeholder denne rækkefølge, se listen i vort brev af 12. august 1991.
Alle disse henvisninger støtter vor påstand om, at indsigerne ikke har
eneret til bogstavrækkefølgen ROC.
Indsigerne kan derfor kun have eneret til deres registrerede mærker og til
mærker, som kan betragtes som forvekslelige med disse registrerede mærker som
helhed.
Ansøgernes mærke kan ikke anses forveksleligt med et eneste af indsigernes
mærker, netop fordi rækkefølgen ROC må anses som en svag mærkebestanddel,
især i klasse 17 og 19, idet præfix'et ROCK jo betyder sten eller skippe, og
rockwool er et almindeligt engelsk ord for stenuld, som er en angivelse for
varer i klasse 17. Derfor er rækkefølgen ROC eller ROCK ikke en stærk
mærkeandel, som bør nyde omfattende beskyttelse for varer i forbindelse med
bygningsmaterialer, men må være en mærkeandel af typen BIO eller ECO, som er
populære i varemærker i visse brancher.
Indsigerne forsøger endvidere at argumentere for, at da de har anvendt
mærket RUTEX for stenuldsprodukter under klasse 17, og da de har en række
mærker med præfix'et ROCK, da har de også retten til alle permutationer af
deres mærkers præfix'er og suffixer, herunder ROCTEX, men da også til RUWOOL,
RULET, RUMENT, RULIT, RUKY, ROTEX etc.
Iøvrigt ses den af indsigerne i indsigelsesskrivelsen af 10. juni 1991
bebudede dokumentation for brugen af mærket RUTEX ikke at være modtaget.
De af indsigerne fremhævede mærker CHANTAL/CHANEL, PREGNEX/PREGNYL etc.,
som er anset forevekslelige, kan ikke bruges i denne sag, for det første
fordi det i nævnte mærker drejer sig om såkaldt stærke præfix'er, hvor
ROC/ROCK må anses som svage mærkeandele, og for det andet afviger suffixerne
kun fra hinanden med to tegn, medens TEX afviger fra indsigernes mærker med
tre tegn, med en helt anden udtale, et helt andet synsindtryk og/eller en
helt anden association. Desuden bør det, når det drejer sig om mærker med
svage mærkeandele, være helhedsindtrykkene, der vurderes, og da afviger
ROCTEX væsentligt mere fra indsigernes mærker.
Til yderligere støtte for vor antagelse, at ROC og ROCK er en svag
mærkeandel, vedlægges.
1. en kopi af side 463 fra Gyldensdals ISBN 87-00-67161-4, hvoraf det
fremgår, at stenuld på engelsk hedder rock wool: intet er anført om, at rock
wool skulle være et varemærke,
2. en kopi af side 292 fra ISBN 87-11-04154-4, hvoraf det fremgår, at
rockwool er stenuld: intet om varemærke er anført,
3. en kopi af side 1045 fra ISBN 3-87097-116-9, hvoraf det også fremgår,
at rock wool er et almindeligt brugt engelsk ord, og at præfixet ROCK indgår
i adskillige engelske ord, hvilket gør det urealistisk at påstå eneret til
præfixet ROCK,
4. en kopi af side 1569 fra bogen ISBN 0-8326-0043-1 som supplement til
bilag 3, og
5. en kopi af side 1427-1430 fra ISBN 87-573-0025-9, hvoraf det endda
synes at fremgå, at ordet rockwool er indgået som en almindelig
varebetegnelse for isoleringsmateriale, se fig. 5, 6 og 8: ordet rockwool er
sidestillet med andre byggematerialer, såsom træstolper, gipsplader etc.
Værkerne nævnt under 1.-4. forhandles på det danske marked.
Der vil formentlig også kunne findes andre skriftsteder, hvor ordet
forekommer i andre former, såsom rockwool'en, rockwool'ens etc., hvilket
antyder, at mærket nu synes tilstrækkelig udvandet til at det bør slettes,
ikke mindst på grund af EF, hvor engelsktalende medlemmer helt respektløst
benytter betegnelsen rockwool.
Endelig skal til nærmere forklaring til vor henvisning side 2 i vort
indlæg af 12. august 1991 til Justitsministeriets liste over forbeholdte
navne indholdende præfixet ROC/ROCK/ROCH oplyses, at hvis indsigernes påstand
blev taget til følge i denne sag, ville bærere af nævnte efternavne kunne
hindres i at benytte deres navn til virksomheder, der forhandler rockwool,
minerauld eller stenuld, og det til trods for, at deres navne blev
registreret med nævnte præfix længe før indsigerne tog andre navne med samme
præfix i brug som varemærke for rockwool-produkter.
Ansøgeren vil dog respektere indsigernes registrerede varemærker, selvom
mærket ROCKWOOL måske bør slettes, ligesom GRAMMOFON blev det, men kan ikke
give indsigerne medhold i, at ROCTEX skulle kunne forveksles med et eneste af
indsigernes mærker af de grunde, ansøgerne har fremført ovenfor samt i
tidligere indlæg.'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 2. juni 1992 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»..... I medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6, må et mærke ikke
registreres, når det er forveksleligt med et her i landet efter en tidligere
ansøgning registreret varemærke.
For at to mærker kan anses for at være forvekslelige, skal der foreligge
såvel mærkelighed som varesammenfald eller vareartslighed, jfr. § 6 stk. 1.
Der er varesammenfald, og det afgørende for, om mærkerne kan anses for
forvekslelige, er herefter, om der er mærkelighed.
Direktoratet mener ikke, at der er mærkelighed mellem Roctex og ordene
Rockwool og Rocklet. De første stavelser udtales ganske vist ens, selvom der
er en lille forskel ved stavemåden, men slutstavelserne wool og tex afviger
så meget fra hinanden, at der efter direktoratets opfattelse ikke er risiko
for forveksling. Det ansøgte mærke afviger også så meget fra Rocklet på grund
af de meget forskellige slutstavelser, at der ikke kan anses for at være
mærkelighed til stede.
Da der ikke foreligger mærkelighed, kan mærkerne ikke anses for
forvekslelige. Det skal tilføjes, at ordet Roctex i forvejen er registreret
under VR 6956 1989 for visse varer i klasse 1. Ved denne sags indlevering
omfattede ansøgningen dog også varer i klasse 19, men man fandt ikke mærket
forveksleligt med ordet Rockwool. Ved en senere indsendelse af en ansøgning
fra indsigerne af ordet Rocklet (VR 2957 1989) blev Rocklet ikke anset for
forveksleligt med Roctex (VR 6956 1989) trods sammenfald.
De har tillige henvist til en brug af ordet Rutex for akustisk
isoleringsmateriale, men der er ikke indsendt noget materale som
dokumentation for denne brug, og iøvrigt mener direktoratet kun, at der er
ringe lighed mellem ordene Rutex og Roctex. Der kan herefter ikke tages
hensyn til denne brug.
De har også henvist til bestemmelsen § 14 stk. 1 nr. 7, hvorefter et mærke
ikke må registreres, når det er forveksleligt med et varemærke, der er taget
i brug i udlandet på det tidspunkt, da ansøgning om registering indgives, som
vedvarende anvendes der, og ansøger på ansøgningstidspunktet kendte eller
burde kende dette.
Der er ikke indsendt noget materiale som dokumentation for brug i
udlandet, og ej heller at ansøger på ansøgningstidpunktet kendte eller burde
kende denne brug.
Endelig har De henvist til bestemmelsen i § 6 stk. 2a den såkaldte
Kodakregel.
Der er ikke indsendt dokumentation for indarbejdelse af indsigers
registrerede mærker, og da det iøvrigt ikke drejer sig om lignende mærker,
kan denne del af indsigelsen ikke tages til følge.
Herefter kan indsigelsen i sin helhed ikke tages til følge«
Denne afgørelse har klageren Rockwool International A/S, v/Hofman-Bang
& Boutard A/S ved skrivelse af 3. august 1992 indbragt for
Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratets afgørelse ændres,
således at ansøgningen afslås fra registrering, subsidiært begrænses til at
angå produkter, hvori ikke indgår mineral- eller glasmateriale i klasse 1, 17
og 19.
Klageren har med skrivelse af 18. september 1992 fremsendt erklæringer fra
henholdsvis Interpares A/S, Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk
Arkitektforening samt endelig Det Danske Trælastkompagni A/S samt anført
følgende:
»Som det vil fremgå af sidstnævntes erklæring, er de nævnte
foreninger og firmaer blot blevet spurgt, hvorvidt de pågældende anser
betegnelsen ROCKWOOL for almindelig kendt i overensstemmelse med det, der
indeholdes i den ældre varemærkelovs §2 om, hvad der indeholdes i begrebet
indarbejdelse.
De nævnte adspurgte bekræfter, at sådan indarbejdelse foreligger, endog
kan Det Danske Trælastkompagni A/S, der trods alt er en af landets største
udbydere af byggemateriel, ubetinget bekræfte dette.
På denne baggrund finder vi det absolut korrekt at hævde, at
byggematerialer, der indeholder bestanddelen ROC-, respektivt ROCK-
indeholder en betydelig risiko for, at produkterne kan forveksles, eller i
hvert fald opfattes som hidrørende fra indsigerne, eller markedsført med
indsigernes samtykke.«
Ansøgeren har ved skrivelse af 15. december 1992 nedlagt påstand om
stadfæstelse og har anført:
»Ansøgeren ville måske være sindet at give indsigerne ret, hvis blot
ikke ROC- var en så udbredt bestanddel af her i landet anvendte familienavne,
f.eks. Rocadis, Rocatis, Rocha, Rochat, Rochau, Roche, Rochelsky, Rochester,
Rochholz, Rochler, Rochs, Rochweder, Rockhill, Rockhold, Rocks, Rockstroh,
Rockwell, Rockwolf, Rok, Rokahr, Rokamp, Rokbøl, ROkdrejer, Rokholm, Roking,
Rokkedal, Rokkjær, Rokman, Rokohl, Roksø, Rokvel, Rokvist, foruden
musikbutikker: Rock City, RockON ApS, Rockshoppen Rock Power Musikbureau, og
betonvedligeholdelse: Rockidan A/S, automobilvirksomheder: Rock Auto, og
andre firmaer: Roc Jensen & Co (odder), R.O.C. Danmark, Rocket Rasp A/S,
Rock-N-Roll Pizza ApS, Rocol Danmark (smøremidler) - taget fra telefonbøger
og justitsministeriets liste over forbeholdte navne.
ROC- er jo ligelydende med ROK-, hvorfor også ibrugtagne navne med
bestanddelen ROK- er medtaget på ovennævnte liste.
Ingen vil formentlig seriøst påstå, at der bør kunne opnås eneret til en
varemærkebestanddel, der også optræder som den første stavelse i et stort
antal familienavne her i landet.
Alle medlemmer af disse familier skule derved i al fremtid, eller i hvert
fald så længe mærket ROCKWOOL blev benyttet til isoleringsmaterialer her i
landet, være udelukket fra at anvende deres egne navne til navne på
virksomheder, der fremstiller eller forhandler byggematerialer.
Alene ovennævnte gør indsigelsen urealistisk. I alle engelsktaglende lande
er ordet ROCKWOOL et ord i sproget og ikke et varemærke.
Ud over det allerede under Direktoratets behandling anførte kan det
tilføjes, at præfixet ROCK inden for byggebranchen i næsten alle lande,
herunder Danmark, er blevet et almindeligt præfix, som kan sammenlignes med
præfixet BIO (kemisk, biologisk, medicinsk) og EKO eller ECO (økologiske
produkter), ISO (isolering) etc.
Ordet ROCTEX hentyder ikke til ordet ROCKWOOL. Hvis ordet ROCKWOOL havde
opnået adskillelsesevne ved indarbejdelse, ville det ikke kunne forveksles
med ROCKTEX, netop på grund af den svage eller ringe adskillelsesevne for
præfixet ROCK.
En yderligere begrundelse for, at eneret til ROCK må være udelukket, er at
ROCK netop er navnet på det materiale, hvis fibre benyttes til fremstilling
af mineraluld.
Endelig synes ROCK ikke at være et mere dominerende led end WOOL i
indsigerens mærke, hvilket også taler for, at de to varemærker ikke kan anses
for forvekslelige.
De tre indarbejdelseserklæringer, som er vedlagte Ankenævnets skrivelse,
støtter ovenstående, netop fordi erklæringerne vedrører ROCKWOOL, altså
mærket som helhed, og ikke ROCK eller ROC.
Hvis erklæringerne taget til følge, da betyder det omvendt, at ROCKWOOL
har stor adskillelsesevne og i kraft heraf ikke kan være forveksleligt med
eller have mærkelighed med ROCTEX.
Iøvrigt gælder Kodak-reglen, som indsiger også henviser til, kun for
lignende varemærker, så selvom ROCKWOOL er indarbejdet og velkendt med den
deraf følgende store adskillelsesevne, kan Kodak-reglen ikke benyttes i denne
sag, fordi der ikke er tale om lignende mærker.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 7. marts 1994.
For indsigeren mødte advokat Chr. Levin Nielsen.
Ansøgeren gav ikke møde.
Indsigeren gjorde gældende, at selv om Rockwool-mærket som en
stofbetegnelse er svagt, er der sket en betydelig indarbejdelse, og stavelsen
»Rock-» er ikke degenereret som påstået. Et personnavn kan kun
bringes i modhold, hvis der er identitet.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet
anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Varemærket SODAQUICK ikke anset for forvekseleligt med varemærket SUNQUICK Retsinformation · 24. september 1997
- klinikhopeinmind.dk (sag 1167) Klagenævnet for Domænenavne · 10. december 2007
- To figurmærker anset for forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997
- Den på tidspunktet for kendelsens afsigelse gældende varemærkelovs § 15, stk. 3, nr. 3, brugt på en varemærkesag, der ikke var offentliggjort, før loven trådte i kraft Retsinformation · 10. marts 1999
- Delvist afslag vedr. VA 2021 01513 VESTERBROLIV <w> – AN 2022 00035 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. februar 2023
- Delvist afslag vedr. VA 2021 01509 NØRREBROLIV <w> – AN 2022 00031 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. februar 2023
Lignende dokumenter
- Varemærkerne EVEREST og EVERLAST ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om registrering af varemærket PURE PREMIUM afslået efter indsigelse Retsinformation · 24. september 1997
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke NOVON og det registrerede varemærke NOVOLEN. Dissens Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke WEAR IT NATURALLY GREEN og tidligere registrerede varemærker indeholdende betegnelsen RED//GREEN Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratets afgørelse om afvisning af indsigelse mod registrering af varemærket McPAPER omstødt af Patentankenævnet.(* 1) Retsinformation · 24. september 1997