Vækstfremmende komposition med antibiotikum som virksomt stof ikke antaget at adskille sig fra det kendte.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vækstfremmende komposition med antibiotikum som
virksomt stof ikke antaget at adskille sig fra det kendte.
År 1984, den 17. januar afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen,
P.F. Jensen, A. Sørensen, Vørts) følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P. 25/79:
Klage fra F. Hoffmann-La Roche & Co.
Aktiengesellschaft,
Schweiz,
v/patentbureau Plougmann & Vingtoft
over
patentdirektoratets afgørelse af 23. april 1979 af patentansøgning nr.
4772/68.
Den 3. oktober 1968 indgav klageren en ansøgning om patent på en
vækstfremmende komposition. Ansøgningen indeholdt 8 krav, hvoraf krav 1 lød
således:
»Vækstfremmende komposition, k e n d e t e g n e t ved, at den
indeholder forbindelsen X-537 A eller et fysiologisk acceptabelt salt
deraf.«
Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 10. februar 1978 bl.a.:
»Det er almindelig kendt, at forskellige antibiotika udviser
vækstfremmende virkning, når de tilsættes et dyrefoder, hvilket da heller
ikke bestrides af Dem.
De fordele der knytter sig til at antibiotikum X-537A har en struktur, der
adskiller sig væsentligt fra andre kendte antibiotika, og næsten ikke udviser
antibiotisk virkning »in vivo«, kan ikke tages i betragtning ved
bedømmelsen af den foreliggende opfindelses patenterbarhed, da det er kendt,
at udvælgelsen af antibiotika til dyrefoder med fordel må ske blandt
antibiotika - hvis strukturer iøvrigt varierer væsentligt fra antibiotikum
til antibiotikum - som i det væsentlige kun virker in vitro, jfr. f.eks.
Læs alt
beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 1849/65, der svarer til dansk
fremlæggelsesskrift nr. 135.973.
Det må derfor fastholdes, at det må anses for nærliggende for en fagmand
at undersøge, om antibiotikum X-537A har en vækstfremmende virkning, og det
skønnes derfor vedblivende, at ansøgningen ikke indeholder noget
patenterbart.'
Hertil anførte klageren i skrivelse af 12. februar 1979 bl.a. følgende:
»Det kan på ingen måde tiltrædes, at det skulle have været
nærliggende at forsøge at anvende antibiotikum X-537A (i det følgende benævnt
»Lasalocid«) som vækstfremmende middel, og dette så meget mindre,
når man tager direktoratets kriterium i betragtning, i henhold til hvilket en
antibiotisk virkning skulle gøre en vækstfremmende effekt nærliggende.
Lasalocid er nemlig ikke noget ægte antibiotikum, da det om Lasalocid kun var
kendt (J. Am. Chem.Soc. 73 (1951), side 5259 - 5298, kopi vedlagt), at det
kun har en betydningsløs antibiotisk virkning. Selv hvis man antog en
antibiotisk virkning hos Lasalocid, gør dette det på ingen måde nærliggende,
at stoffet også udviser en vækstfremmende virkning, thi mange antibiotika
påvirker overhovedet ikke væksten eller skader den endog - jfr. vedlagte
forsøgsrapport, der angår en sammenligning mellem Lasalocid og det i
fjerkræopdrætningen ofte anvendte antibiotikum Monensin.'
Den 23. april 1979 afslog patentdirektoratet ansøgningen med følgende
begrundelse:
»Som tidligere herfra anført og som også af Dem tiltrådt, er det
almindelig kendt, at en række antibiotika har en vækstfremmende virkning, når
de sættes til dyrefoder.
Det er også kendt, at man - ved eftersøgning blandt antibiotika af
yderligere vækstfremmende additiver til brug i foderstoffer - i de senere år
navnlig har interesseret sig for sådanne, som udviser en ringe virkning
»in vivo«, jfr. i øvrigt det i skrivelse herfra af 10. februar 1978
anførte.
På denne baggrund må det være klart, at også et antibiotikum som X-537 A -
lasalocid vil være et af dem, fagmanden vil interessere sig for, da det vides
at være aktivt »in vitro« mod visse bakterier og ikke væsentligt
aktivt »in vivo« (jfr. J. Am. Chem. Soc. 73, (1951), side
5295-5296). Det er derfor nærliggende for fagmanden at undersøge virkningen
af dette antibiotikum og herved konstatere, at det virker vækstfremmende.
I denne forbindelse skal bemærkes, at Deres gengivelse af direktoratets
kriterier for den tilskyndelse, der foreligger med hensyn til undersøgelse af
hvilke stoffer, der virker vækstfremmende - nemlig at en antibiotisk virkning
gør en vækstfremmende virkning nærliggende - således er et ufuldstændigt
billede af den holdning, som er kommet til udtryk i direktoratets skrivelser
om dette spørgsmål.
Ud over påstanden om, at det er overraskende, at lasalocid virker
vækstfremmende, er det endvidere angivet som patentbegrundende, at virkningen
er uventet stor i sammenligning med visse andre antibiotika, i hvilken
sammenhæng der er fremsendt en forsøgsrapport, som til dels er ufuldstændig,
idet test I alene angiver slutværdierne for gennemsnitsvægten af
forsøgsdyrene med bemærkning om, at forskellene er signifikante, og idet test
II ikke indeholder kontrolforsøg.
Til sidstnævnte påstand er at bemærke, at når først man har konstateret en
vækstfremmende virkning ved lasalocidet, så vil det også være klart, at det
sandsynligvis vil have en virkning, der afviger fra den, andre antibiotika
har. Da påvisningen heraf alene kræver simple forsøg, kan en konstatering af
en større vækstfremmende virkning end den visse andre antibiotika har, ikke
anses for patentbegrundende.'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 22. juni 1979 indbragt for
patentankenævnet med påstand om, at afgørelsen omstødes.
Som begrundelse for denne påstand har klageren bl.a. fremført:
»Patentdirektoratets afslag af 23. april 1979 er affattet på en
tendentiøs måde og anvender bl.a. en patentretligt ikke tilladelig,
tilbageskuende betragtning.
Patentdirektoratet påstår nemlig uden videre, at det skulle være
nærliggende at undersøge »virkningen« af antibiotikum X-537 A og
herved konstatere, at det virker vækstfremmende. Hvilken
»virkning«?
Det kan ikke have været nærliggende blandt de overordentlig mange mulige
»virkninger« specifikt at undersøge antibiotikum X-537 A for den
virkning, der er den patentbegrundende i det foreliggende tilfælde, nemlig
den vækstfremmende virkning.
Omvendt kan det ikke have været nærliggende under en søgning efter et
vækstfremmende middel blandt den overvældende mængde kendte forbindelser
netop at udvælge antibiotikum X-537 A.
For det første må det nemlig fastholdes, at der ikke alment kan drages
slutninger fra en antibiotisk virkning af et produkt til en vækstfremmende
virkning: antibiotikas vækstfremmende virkning er af rent empirisk art .....
For det andet gælder, at selv hvis der havde bestået en relation mellem
antibiotika og vækstfremmende virkning, så var det foreliggende antibiotikum
X-537 A på prioritetsdagen relateret til en så svag antibiotisk virkning
....., at det næppe kunne henregnes til antibiotika eller i hvert fald højst
kunne regnes til »akademiske antibiotika« uden praktisk værdi: i
alle tilfælde ville man ikke som et første valg klassificere det som et
»antibiotikum«.
På prioritetsdagen for den foreliggende ansøgning kunne det således
umuligt være nærliggende netop at udvælge det »akademiske«
antibiotikum X-537 A og teste det som vækstfremmende middel.
Under ansøgningens behandling er det ved forsøgsrapport blevet påvist, at
antibiotikum X-537 A har en betydelig vækstfremmende virkning hos kyllinger,
og at denne vækstfremmende virkning er overlegen i forhold til den
vækstfremmende virkning af de to til sammenligning anvendte antibiotika. Det
er under sagens behandling blevet fremhævet, at det ene af disse antibiotika,
det kendte antibiotikum Monensin, ligesom antibiotikum X-537 A er er
polyetherantibiotikum, så at sammenligningen også i strukturel henseende er
en relevant sammenligning.
Patentdirektoratet har nu i afslagsbegrundelsen påstået, at
forsøgsrapporten skulle være »til dels ufuldstændig«, idet
- test I i stedet for talmæssige grænseværdier angiver de kvalitative
udsagn »definitely significant« (mere end 10 forskel) og
»highly significant« (mere end 20 forskel), og fordi
- test II ikke indeholder kontrolforsøg. ....
Ved test II er kontrolforsøg ikke tilvejebragt (da der jo med det
pågældende forsøg er tale om en sammenligning). Data fra test I stammer fra
en fremmed prøvningsinstitution, er altså ikke fra ansøgerne selv, og de
manglende 10- og 20-værdier kan derfor ikke uden videre tilvejebringes. De
anførte data fra test I og test II er imidlertid også uden de pågældende
supplementer tilstrækkeligt tydelige. Med udsagnene »definitely
significant« og »highly significant« i test I bevidnes det jo,
at forskellene ikke ligger inden for fejlgrænsen, dvs. at forskellene rent
faktisk er til stede; dette faktum ville ikke ændres ved tilføjelse af de
nævnte fejlgrænser for enkeltværdierne. Med hensyn til manglende
kontrolforsøg i test II må det fremhæves, at allerede test I har bevist en
faktisk vækstforøgelse forårsaget af antibiotikum X-537 A på kyllinger
sammenlignet med de ubehandlede kontroller. Test II viser nu, at dette
antibiotikums vækstfremmende virkning er overlegen i forhold til Tiamutilin;
et yderligere kontrolforsøg som bevis for, at der rent faktisk foreligger
vækstfremmende virkning, er derfor ikke ubetinget nødvendigt.'
Sagen har været behandlet på nævnets møde den 7. november 1983.
For klageren mødte civilingeniør O. Plougmann, der forelagde sagen og
oplyste, at tilsvarende ansøgninger har ført til patent i Norge, Sverige og
Schweiz. Han anmodede om, at ansøgningen måte blive behandlet på grundlag af
følgende 3 krav, der betegner en begrænsning i forhold til de tidligere
fremsendte krav og i alt væsentligt svarer til de krav, der er blevet
godkendt i de førnævnte 3 lande.
»1. Dyrefoder indeholdende et fodertilsætningsmiddel til forbedring
af fodereffektiviteten hos dyr, især fjerkræ, k e n d e t e g n e t ved, at
foderet pr. 100 vægtdele indeholder fra ca. 0,001 til ca. 0,0125 vægtdel af
forbindelsen X-537 A eller et fysiologisk acceptabelt salt deraf som
fodertilsætnigsmiddel.
2. Dyrefoder ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at mængden af
fodertilsætningsmidlet er ca. 0,00323 del til ca. 0,00625 del.
3. Dyrefoder ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at mængden af
fodertilsætningsmidlet er ca. 0,005 del.«
På forespørgsel fra civilingeniør Plougmann oplyste nævnet, at man ikke
fandt anledning til at betvivle, at den omhandlede forbindelse har en
vækstfremmende virkning.
Nævnet skal udtale:
Klageren fremfører, at der ikke kan drages slutning fra en antibiotisk
virkning af et produkt til en vækstfremmende virkning. Nævnet er enig i, at
en antibiotisk virkning ikke nødvendigvis er sammenknyttet med en
vækstfremmende virkning, men da det er almindeligt kendt, at forskellige
antibiotika udviser vækstfremmende virkning, frembyder det ikke noget særlig
ejendommeligt i sig selv at undersøge, om et givet antibiotikum måtte have en
sådan virkning.
Foranlediget af klagerens argumentation imod denne betragtning bemærkes,
at der ikke herved er institueret en ny praksis. Der kan således henvises
til, at patentkommissionen under den tidligere patentlov i 1967 efter
indsigelse afslog den den 16. april 1962 fremlagte ansøgning nr. 1296/60 om
patent på et foderstof, kendetegnet ved et indhold af et spiramycin, bl.a.
under henvisning til, at det på ansøgningens prioritetsdag var almindeligt
kendt at anvende antibiotika i foder med vækstfremmende virkning. Denne
afgørelse blev prøvet ved en særlig kommission, der stadfæstede afgørelsen
den 14. marts 1968, idet man var »enig med patentkommissionen i, at det
må være nærliggende for en fagmand at undersøge nye antibiotikas
vækstfremmende virkning, hvorfor det ikke har krævet nogen opfinderisk
indsats, men simple forsøge at påvise spiramycinets virkning i den her
omhandlede forbindelse«.
Nævnet kan ikke tiltræde klagerens anbringende om, at X-537 A næppe kan
henregnes til antibiotika. Det fremgår klart af J. Am. Chem.73 (1951), side
5395-5296, at X-537 A er et antibiotikum, der er aktivt in vitro mod visse
bakterier, men ikke væsentligt aktivt in vivo. Nævnet er enig med
patentdirektoratet i, at den vækstfremmende virkning af antibiotika, der især
udviser aktivitet in vitro, har særlig interesse som potentielle
vækstfremmende bestanddele af foder, idet antibiotika, der især udviser
aktivitet in vivo, har særlig betydning i den veterinære medicin.
Spørgsmålet synes herefter at være, om X-537 A udviser en særlig teknisk
virkning sammenlignet med andre vækstfremmende stoffer. Den af klageren
fremsendte forsøgsrapport dateret 20. november 1978 omtaler sammenlignende
forsøg mellem X-537 A (lasalocid) og henholdsvis monensin og tiamutilin. Det
fremgår af rapporten, at monensin har en negativ virkning på væksten, og
dette antibiotikum kan derfor ikke være et rimeligt sammenligningsgrundlag.
Det fremgår endvidere, at et forsøg med 48 kyllinger har vist, at 500 ppm
tiamutilin i drikkevandet giver en gennemsnitlig tilvækst på 175 g på 4 dage,
medens 125 ppm X-537 A i foderet giver en gennemsnitlig tilvækst på 189 g på
4 dage. Som udtalt ved den mundtlige forhandling finder nævnet ikke anledning
til at betvivle de foreliggende forsøgsresultater, men man finder ikke, at
der derved er konstateret en særlig teknisk virkning, der kan anses for
patentbegrundende.
Under sagens behandling har klageren fremført, at der tidligere er meddelt
dansk patent på foderstof med et indhold af et antibiotikum som
vækstfremmende bestanddel, og har i denne forbindelse henvist til de danske
patenter nr. 92.774, 94.027, 96.588, 99.187, 99.540 og 103.159. Disse
patenter er udstedt i tiden fra 1962 til 1965, dvs. før den særlige
patentkommissions foran omtalte afgørelse af 14. marts 1968.
Allerede af denne grund findes disse patenter ikke med rette at kunne
fremdrages som præcedens. Dertil kommer, at det ikke ud fra det foreliggende
kan afvises, at der i disse sager har været tale om særlige forhold ud over
konstatering af en vækstfremmende virkning, men det er i øvrigt ikke nævnets
opgave at tage stilling hertil.
Af de anførte grunde finder nævnet ikke, at ansøgningen angår en
patenterbar opfindelse. Idet de for nævnet fremlagte ændrede krav ikke kan
føre til andet resultat, tiltrædes det, at ansøgningen er afslået.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
J. Beyer. Grønning-Nielsen. P.F. Jensen. Ansgar Sørensen. S.A. Vørts.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Patentansøgning vedrørende foder og fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed. Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på ansøgning vedrørende fremgangsmådepatent på et medicinsk præparat. Retsinformation · 24. september 1997
- Kravet om opfindelseshøjde opfyldt i patentansøgning vedrørende emballage. Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagesendelse til Patentdirektoratet som følge af ændret beskrivelse af opfindelsen. Retsinformation · 24. september 1997
- For sen indlevering af prioritetsdokument medførte bortfald af ansøgers ret til prioriteten. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse ansat som fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmidler, og patent kunne derfor ikke meddeles. Retsinformation · 24. september 1997