Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgers fremvisning ved et møde af apparat indrettet i overensstemmelse med et i en patentansøgning beskrevet apparat ikke anset for at være nyhedsskadeligt for patentansøgningen.

KEN nr 60337 af 16/10/1984Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ansøgers fremvisning ved et møde af apparat

indrettet i overensstemmelse med et i en patentansøgning beskrevet apparat

ikke anset for at være nyhedsskadeligt for patentansøgningen.

År 1984, den 16. oktober afsagde patentankenævnet (Beyer,

Grønning-Nielsen, Asger Nielsen, Terndrup Pedersen, Vørts)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 25/82: Klage fra

Danfoss A/S,

Nordborg,

over

patentdirektoratets afgørelse af 10. september 1982 af patentansøgning nr.

622/71 fra

Thomas Lund Madsen,

Virum,

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 17. august 1981 fremlagdes under nr. 143.426 en den 11. februar 1971

indleveret ansøgning om patent på et »apparat til måling af grader af

termisk diskomfort samt anlæg med et sådant apparat«.Ansøgningen

indeholdt 14 krav, hvoraf krav 1-4 lød således:

»1. Apparat til måling af graden af termisk diskomfort, omfattende et

opvarmeligt følerlegeme til simulering af det menneskelige legemes

varmeudveksling med omgivelserne, midler til regulering af følerlegemets

temperatur, samt midler til måling af følerlegemets varmeudveksling med

omgivelserne, k e n d e t e g n e t ved, at midlerne til måling af

følerlegemets varmeudveksling udgøres af midler til at måle den til

følerlegemet afgivne effekt, og til frembringelse af en af denne effekt

afhængig, første sammenligningsstørrelse, og at apparatet indeholder midler

til sammenligning af den første sammenligningsstørrelse med en anden

sammenligningsstørrelse, der afhænger af en fiktiv, på apparatet indstillet

Læs alt

total varmeproduktion og/eller beklædning.

2. Apparat ifølge krav 1, med en reguleringssløjfe indeholdende et i

følerlegemet anbragt varmelegeme, en i følerlegemet anbragt temperaturføler

samt en forstærker, der styres af temperaturføleren og føder varmelegemet, k

e n d e t e g n e t ved midler til nedsættelse af reguleringssløjfens

sløjfeforstærkning og dermed forøgelse af belastningsafvigelsen.

3. Apparat ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved midler til indstilling

af størrelsen af belastningsafvigelsen med henblik på indstilling af en

ønsket beklædning.

4. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-3, med et

sammenligningsorgan, hvis skala er inddelt i enheder til angivelse af graden

af termisk diskomfort, og som tilføres de to sammenligningsstørrelser, k e n

d e t e g n e t ved, at den første sammenligningsstørrelse afledes fra den

til varmelegemet afgivne effekt over en trinvis indstillelig, første

spændingsdeler, der indstilles ved indstilling af den totale varmeproduktion,

og hvis delingsforhold på hvert trin er valgt således, at

sammenligningsorganets visning ændrer sig een enhed, når den til varmelegemet

afgivne effekt ændrer sig med et beløb svarende til, at de omstændigheder,

hvorunder følerlegemet befinder sig, ændrer sig med een enhed ved den

indstillede varmeproduktion.«

Danfoss A/S, Nordborg, nedlagde ved skrivelse af 18. september 1981

indsigelse mod udstedelse af patent, idet selskabet anførte:

»I fremlæggelsesskriftet står der, at det fra dansk patentansøgning

419/69 er kendt en varmeføler til brug i et termostatisk reguleringsanlæg for

rumtemperaturen, og at denne føler overhovedet ikke efterligner det

menneskelige legemes varmeudveksling med omgivelserne, og at denne

overhovedet ikke kan angive termisk diskomfort, hvilket er en urigtig

påstand.

Hvis De læser den danske ansøgning, står der på side 2, at opfindelsen har

til hensigt at angive et varmefølersystem, som tillader at måle eller

indregulere et levende væsens komfortzone. Med »komfortzone« skal

der her forstås de forskellige betingelser, som sammen frembringer den

følelse ved et menneske, at der i rummet netop er behageligt varmt. Målinger

har vist, at denne følelse er til stede i det område, i hvilket

hudtemperaturen andrager ca. 33 grader C. Dette svarer til en temperatur på

klædedragtens yderside på ca. 26 grader C. For andre levende væsener gælder

tilsvarende.

Denne føler, der her er tale om, tager hensyn til både

konvektionsstrømning og varmestråling, og samtidig tilfører man en

varmeeffekt, der svarer til levende væseners aktivitetsniveau, således at den

holder dens overfladetemperatur over omgivelsestemperaturen, og heri kan man

sige,at apparatet, der er søgt patent på i fremlæggelsesskriftet, bygger på

en varmeføler af den i ansøgningen 419/69 beskrevne art.

Endvidere står der i patentansøgningen 419/69, at føleren indstiller sig

på en temperatur, som svarer til en ligevægtstilstand mellem den optagende og

den afgivende varmeenergi. Som følge deraf tages der ikke blot hensyn til

omgivelsestemperaturen i relation til konvektionsstrømningen, men også til

den på føleren optrædende stråling og den tilførte varmeenergi. Det svarer

omtrent til tilstanden på huden af et levende væsen, fra hvilken der stadig

afgives varme svarende til den indre forbrænding, hvorved varmeafgivelsen

såvel retter sig efter omgivelsestemperaturen som efter den på huden

optrædende varmestråling. For et givet aktivitetsniveau, f.eks. ved

brændehugning, skrivebordsarbejde og spisning, kan føleren stedse frembringe

en regulær størrelse, som indstiller varmeydelsen til et rum, således at der

for den person, der benytter rummet, netop ydes velbefindendets komfortzone

af rumtemperatur og varmestråling.

Ovennævnte har alt sammen noget med termisk diskomfort/komfort at gøre, og

beskriver i store træk grundlaget for patentansøgningen.

Ganske vist beskriver ansøgningen 419/69 ikke en komfortligning, der

svarer til Fangers, som er nævnt i fremlæggelsesskriftet, men det var før,

Fanger fremkom med sin teori om komfortligningen.

Føleren, som er angivet i ansøgningen 419/69, er altså en føler af den

type, der angiver diskomforten, og hele fremlæggelsesskriftet 143.426 bygger

derfor på en føler af den nævnte art, og apparatet kan altså ikke fungere

uden den føler, der her er nævnt, hvorfor ansøgningen 143.426 ikke angiver en

ting, der er ny i sig selv.

Endvidere er der at sige til den kendetegnende del af krav 1 i

fremlæggelsesskriftet 143.426, at det ikke synes at angive de nødvendige og

tilstrækkelige midler til opnåelse af det angivne formål. Det vil sige,

hvordan skal fagmanden løse det problem, som man ønsker løst, ved de midler,

der er angivet i kravet.'

Ved skrivelse af 10. september 1982 besluttede patentdirektoratet at

udstede patent i overensstemmelse med fremlæggelsesskriftet, idet indsigelsen

afvistes med følgende begrundelse:

»Den i Deres indsigelsesbegrundelse nævnte danske patentansøgning nr.

419/69 omhandler et termofølersystem til måle- regulerings- eller styreformål

i af levende væsener benyttede rum. Den deri omhandlede føler er indrettet

til at afgive og optage varmestråling, og der findes et opvarmningssystem,

som kan varme føleren op til en værdi over omgivelsernes temperatur, til

simulering af forskellige aktivitetsniveauer for lokalets brugere.

Der er ikke angivet noget i ansøgningen om, at den effekt, der føres til

føleren for at holde den på en bestemt temperatur, sammenlignes med en

referenceværdi, der er tilvejebragt ved at simulere et aktivitetsniveau, en

beklædningsgrad, o.s.v. til dannelse af en repræsentation for diskomforten.

Føleren ifølge ansøgning nr. 419/69 skal slet ikke holdes på en bestemt

temperatur, men tværtimod afføle temperaturen, og antager således en

temperatur, der varierer med omgivelserne, og som repræsenterer måle- eller

reguleringssignalet.

Opfindelsen ifølge fremlæggelsesskriftet er således ikke kendt fra den

nævnte danske patentansøgning.

De nævner i indsigelsesbegrundelsens side 2, næstsidste afsnit, at hele

fremlæggelsesskriftet bygger på en føler af den nævnte art, altså den, der er

omhandlet i patentansøgning nr. 419/69, og at apparatet ikke kan fungere uden

denne føler.

De træk ved selve føleren, som arrangementet ifølge fremlæggelsesskriftet

har til fælles med følerens ifølge ansøgning nr. 419/69, nemlig at der er et

termoføleelement og midler til opvarmning af føleren, og at varmeudvekslingen

med omgivelserne simuleres, idet der er taget hensyn til strålingen, er alle

angivet i indledningen til krav 1 i fremlæggelsesskriftet som den teknik,

opfindelsen bygger på.

Endelig bemærker De, at krav 1 i fremlæggelsesskriftet ikke angiver de

nødvendige og tilstrækkelige midler til opnåelsen af det angivne formål.

Det må imidlertid anses, at krav 1 er tilstrækkeligt klart og bestemt,

idet det, der er angivet i kravets kendetegnende del netop er det, der er det

nødvendige for at apparatet skal have den tilsigtede virkning. Forklaringen i

beskrivelsen er så fuldstændig, at det må anses for utvivlsomt, at en fagmand

med støtte deri vil kunne udøve opfindelsen.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 1. november 1982 indbragt

for patentankenævnet med påstand om,at ansøgningen afslås.

Klageren har i et indlæg af 1. november 1982 henvist til, hvad han har

gjort gældende under indsigelsesproceduren for direktoratet. Klageren har

herudover anført, at apparatet ifølge ansøgningen er kendt før ansøgningens

indleveringsdato, idet apparatet har været demonstreret i forbindelse med et

møde, der afholdtes på Danmarks Tekniske Højskole i dagene 5.-7. november

1970, ligesom der under dette møde blev udleveret en artikel af ansøgeren

»A New Instrument for Measruing Thermal Comfort« (bilag I), hvoraf

opfindelsen kan udledes. Klageren har endvidere henvist til et resume af et

foredrag »Termiske indeklimamålinger«, der blev holdt af ansøgeren

ved den omhandlede lejlighed (bilag II).

Ansøgeren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Med hensyn til den modholdte ansøgning nr. 419/69 har ansøgeren anført, at

denne ansøgning omhandler en termostatisk føler til brug i et termostatisk

reguleringsanlæg, og det særlige ved føleren er, at den ud over påvirkningen

fra omgivelserne i det værelse, hvor den er anbragt, tilføres en konstant,

men indstillelig varmeeffekt. Dette medfører, at føleren så at sige

»føler« en højere temperatur end den,der findes i værelset, og

føleren vil derfor, når den tilføres den ekstra varmeeffekt, bevirke en

nedregulering af varmetilførslen til værelset, indtil temperaturen

stabiliseres på en lavere værdi. Tilførslen af den ekstra varmeeffekt svarer

således helt til, at termostaten indstilles til en lavere temperatur. Det

drejer sig her om et i og for sig kendt princip, der benyttes til

fjernstyring af termostatiske følere, f.eks. med henblik på natsænkning.

Den fra patentansøgning 419/69 kendte føler vil ikke kunne benyttes som

følerelement i apparatet ifølge fremlæggelsesskrift 143.426. I dette apparat

skal den varemeeffekt, der tilføres føleren nemlig hele tiden reguleres på en

sådan måde, at følerlegemets temperatur principielt forbliver konstant. Det

er klart, at dette ikke kan opnås med føleren ifølge ansøgning 419/69, fordi

denne - for hver indstilling - tilføres en konstant varmeeffekt.

Ansøgeren vil ikke bestride,at der ved mødet i november 1976 blev forevist

et apparat, der var indrettet i overensstemmelse med fremlæggelsesskrift nr.

143.426. Apparatet blev imidlertid ikke forevist åbent, og apparatet som

sådant giver ikke nogen som helst oplysning om opfindelsen.

Ansøgeren vil heller ikke bestride, at artiklen (bilag I) beskæftiger sig

med apparatet ifølge fremlæggelsesskriftet. Artiklen blev imidlertid ikke

udleveret ved mødet i november 1970, og ansøgeren har fremlagt side 1, i sit

svar af 4. januar 1983, der bærer datoen 21. januar 1971. Denne artikel er

udarbejdet som et indlæg på den 5. Internationale Kongres for opvarmning,

ventilation og airconditionering,der blev afholdt i København 17.-19. maj

1971.

Det er utænkeligt, at dette manuskript skulle have foreligget færdigt,

oven i købet på engelsk, til mødet i november 1970.

Ansøgeren har herved henvist til, at P.O. Fanger den 11. november 1970

forsvarede sin doktorafhandling »Thermal Comfort«, hvori de nye

komfortindekser PMV og PPD for første gang blev offentliggjort. Fig. 2 i

artiklen (bilag I) er fra denne doktorafhandling, der desuden er den første

vigtigste reference bag artiklen.

Endelig anfører ansøgeren, at resumeet af foredraget (bilag II) intet

indeholder om et apparat til måling af den termiske diskomfort, og der er

ikke antydet noget om, at foredraget skulle komme ind på dette emne.

Klageren har i en replik af 4. december 1983, bl.a. udtalt, at han ikke

kan oplyse publiceringstidspunktet for den omhandlede artikel (bilag I).

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 1. oktober 1984.

For klageren mødte ingeniørerne J. Jeppesen, Hallgren og J. Rasmussen.

For og med ansøgeren og opfinderen Thomas Lund Madsen mødte ingeniør

E.Gjellerup.

Parterne procederede spørgsmålet om den fremlagte ansøgnings forhold til

den modholdte ansøgning nr. 419/69 og udtalte sig i det væsentlige i

overenssstemmelse med de skriftlige indlæg.

Ingeniør Hallgren og ingeniør Rasmussen forklarede, at de havde været til

stede ved mødet i november 1970 og havde fået forevist et apparat svarende

til det i den fremlagte ansøgning omhandlede, ligesom de ved denne lejlighed

havde fået udleveret artiklen (bilag I).

Ansøgeren Thomas Lund Madsen forklarede, at deltagerne i det omhandlede

møde i laboratoriet havde fået forevist et apparat i princippet svarende til

det i ansøgningen omhandlede, men ikke på en sådan måde, at de herved kunne

gøre sig bekendt med det for opfindelsen væsentlige.

Iøvrigt var det i ansøgningen omhandlede apparat ikke identisk med det

foreviste,der havde været genstand for en videre udvikling.

Ansøgeren ville bestemt bestride, at artiklen (bilag I) var blevet

udleveret ved mødet. Den var ikke færdig ved den tid, og blev først

offentliggjort i forbindelse med Kongressen i maj 1971.

Resumeet af foredraget ved mødet i november 1970 (bilag II) omhandlede

ikke ansøgningens genstand.

Klageren frafaldt henvisninger til dette bilag.

Nævnet skal udtale:

Som sagen har foreligget for patentdirektoratet, tiltrædes det, at

indsigelsen af de af direktoratet anførte grunde er afvist.

Med hensyn til de af klageren først for nævnet påberåbte nyhedsskadelige

omstændigheder bemærkes, at det ikke kan anses for bevist af klageren, at

apparatet ifølge ansøgningen har været forevist på en sådan måde, at nogen

herved har kunnet gøre sig bekendt med indretningen af apparatet ifølge

ansøgningen.

Det kan endvidere ikke anses for bevist, at klageren har fået udleveret

ansøgerens artikel »A New Instrument for Measuring Thermal Comfort«

ved det i november 1970 afholdte møde.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. Asger Nielsen. P. Therndrup Pedersen. S.A.

Vørts.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter