Ansøgers fremvisning ved et møde af apparat indrettet i overensstemmelse med et i en patentansøgning beskrevet apparat ikke anset for at være nyhedsskadeligt for patentansøgningen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ansøgers fremvisning ved et møde af apparat
indrettet i overensstemmelse med et i en patentansøgning beskrevet apparat
ikke anset for at være nyhedsskadeligt for patentansøgningen.
År 1984, den 16. oktober afsagde patentankenævnet (Beyer,
Grønning-Nielsen, Asger Nielsen, Terndrup Pedersen, Vørts)
følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P. 25/82: Klage fra
Danfoss A/S,
Nordborg,
over
patentdirektoratets afgørelse af 10. september 1982 af patentansøgning nr.
622/71 fra
Thomas Lund Madsen,
Virum,
v/Internationalt Patent-Bureau.
Den 17. august 1981 fremlagdes under nr. 143.426 en den 11. februar 1971
indleveret ansøgning om patent på et »apparat til måling af grader af
termisk diskomfort samt anlæg med et sådant apparat«.Ansøgningen
indeholdt 14 krav, hvoraf krav 1-4 lød således:
»1. Apparat til måling af graden af termisk diskomfort, omfattende et
opvarmeligt følerlegeme til simulering af det menneskelige legemes
varmeudveksling med omgivelserne, midler til regulering af følerlegemets
temperatur, samt midler til måling af følerlegemets varmeudveksling med
omgivelserne, k e n d e t e g n e t ved, at midlerne til måling af
følerlegemets varmeudveksling udgøres af midler til at måle den til
følerlegemet afgivne effekt, og til frembringelse af en af denne effekt
afhængig, første sammenligningsstørrelse, og at apparatet indeholder midler
til sammenligning af den første sammenligningsstørrelse med en anden
sammenligningsstørrelse, der afhænger af en fiktiv, på apparatet indstillet
Læs alt
total varmeproduktion og/eller beklædning.
2. Apparat ifølge krav 1, med en reguleringssløjfe indeholdende et i
følerlegemet anbragt varmelegeme, en i følerlegemet anbragt temperaturføler
samt en forstærker, der styres af temperaturføleren og føder varmelegemet, k
e n d e t e g n e t ved midler til nedsættelse af reguleringssløjfens
sløjfeforstærkning og dermed forøgelse af belastningsafvigelsen.
3. Apparat ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved midler til indstilling
af størrelsen af belastningsafvigelsen med henblik på indstilling af en
ønsket beklædning.
4. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-3, med et
sammenligningsorgan, hvis skala er inddelt i enheder til angivelse af graden
af termisk diskomfort, og som tilføres de to sammenligningsstørrelser, k e n
d e t e g n e t ved, at den første sammenligningsstørrelse afledes fra den
til varmelegemet afgivne effekt over en trinvis indstillelig, første
spændingsdeler, der indstilles ved indstilling af den totale varmeproduktion,
og hvis delingsforhold på hvert trin er valgt således, at
sammenligningsorganets visning ændrer sig een enhed, når den til varmelegemet
afgivne effekt ændrer sig med et beløb svarende til, at de omstændigheder,
hvorunder følerlegemet befinder sig, ændrer sig med een enhed ved den
indstillede varmeproduktion.«
Danfoss A/S, Nordborg, nedlagde ved skrivelse af 18. september 1981
indsigelse mod udstedelse af patent, idet selskabet anførte:
»I fremlæggelsesskriftet står der, at det fra dansk patentansøgning
419/69 er kendt en varmeføler til brug i et termostatisk reguleringsanlæg for
rumtemperaturen, og at denne føler overhovedet ikke efterligner det
menneskelige legemes varmeudveksling med omgivelserne, og at denne
overhovedet ikke kan angive termisk diskomfort, hvilket er en urigtig
påstand.
Hvis De læser den danske ansøgning, står der på side 2, at opfindelsen har
til hensigt at angive et varmefølersystem, som tillader at måle eller
indregulere et levende væsens komfortzone. Med »komfortzone« skal
der her forstås de forskellige betingelser, som sammen frembringer den
følelse ved et menneske, at der i rummet netop er behageligt varmt. Målinger
har vist, at denne følelse er til stede i det område, i hvilket
hudtemperaturen andrager ca. 33 grader C. Dette svarer til en temperatur på
klædedragtens yderside på ca. 26 grader C. For andre levende væsener gælder
tilsvarende.
Denne føler, der her er tale om, tager hensyn til både
konvektionsstrømning og varmestråling, og samtidig tilfører man en
varmeeffekt, der svarer til levende væseners aktivitetsniveau, således at den
holder dens overfladetemperatur over omgivelsestemperaturen, og heri kan man
sige,at apparatet, der er søgt patent på i fremlæggelsesskriftet, bygger på
en varmeføler af den i ansøgningen 419/69 beskrevne art.
Endvidere står der i patentansøgningen 419/69, at føleren indstiller sig
på en temperatur, som svarer til en ligevægtstilstand mellem den optagende og
den afgivende varmeenergi. Som følge deraf tages der ikke blot hensyn til
omgivelsestemperaturen i relation til konvektionsstrømningen, men også til
den på føleren optrædende stråling og den tilførte varmeenergi. Det svarer
omtrent til tilstanden på huden af et levende væsen, fra hvilken der stadig
afgives varme svarende til den indre forbrænding, hvorved varmeafgivelsen
såvel retter sig efter omgivelsestemperaturen som efter den på huden
optrædende varmestråling. For et givet aktivitetsniveau, f.eks. ved
brændehugning, skrivebordsarbejde og spisning, kan føleren stedse frembringe
en regulær størrelse, som indstiller varmeydelsen til et rum, således at der
for den person, der benytter rummet, netop ydes velbefindendets komfortzone
af rumtemperatur og varmestråling.
Ovennævnte har alt sammen noget med termisk diskomfort/komfort at gøre, og
beskriver i store træk grundlaget for patentansøgningen.
Ganske vist beskriver ansøgningen 419/69 ikke en komfortligning, der
svarer til Fangers, som er nævnt i fremlæggelsesskriftet, men det var før,
Fanger fremkom med sin teori om komfortligningen.
Føleren, som er angivet i ansøgningen 419/69, er altså en føler af den
type, der angiver diskomforten, og hele fremlæggelsesskriftet 143.426 bygger
derfor på en føler af den nævnte art, og apparatet kan altså ikke fungere
uden den føler, der her er nævnt, hvorfor ansøgningen 143.426 ikke angiver en
ting, der er ny i sig selv.
Endvidere er der at sige til den kendetegnende del af krav 1 i
fremlæggelsesskriftet 143.426, at det ikke synes at angive de nødvendige og
tilstrækkelige midler til opnåelse af det angivne formål. Det vil sige,
hvordan skal fagmanden løse det problem, som man ønsker løst, ved de midler,
der er angivet i kravet.'
Ved skrivelse af 10. september 1982 besluttede patentdirektoratet at
udstede patent i overensstemmelse med fremlæggelsesskriftet, idet indsigelsen
afvistes med følgende begrundelse:
»Den i Deres indsigelsesbegrundelse nævnte danske patentansøgning nr.
419/69 omhandler et termofølersystem til måle- regulerings- eller styreformål
i af levende væsener benyttede rum. Den deri omhandlede føler er indrettet
til at afgive og optage varmestråling, og der findes et opvarmningssystem,
som kan varme føleren op til en værdi over omgivelsernes temperatur, til
simulering af forskellige aktivitetsniveauer for lokalets brugere.
Der er ikke angivet noget i ansøgningen om, at den effekt, der føres til
føleren for at holde den på en bestemt temperatur, sammenlignes med en
referenceværdi, der er tilvejebragt ved at simulere et aktivitetsniveau, en
beklædningsgrad, o.s.v. til dannelse af en repræsentation for diskomforten.
Føleren ifølge ansøgning nr. 419/69 skal slet ikke holdes på en bestemt
temperatur, men tværtimod afføle temperaturen, og antager således en
temperatur, der varierer med omgivelserne, og som repræsenterer måle- eller
reguleringssignalet.
Opfindelsen ifølge fremlæggelsesskriftet er således ikke kendt fra den
nævnte danske patentansøgning.
De nævner i indsigelsesbegrundelsens side 2, næstsidste afsnit, at hele
fremlæggelsesskriftet bygger på en føler af den nævnte art, altså den, der er
omhandlet i patentansøgning nr. 419/69, og at apparatet ikke kan fungere uden
denne føler.
De træk ved selve føleren, som arrangementet ifølge fremlæggelsesskriftet
har til fælles med følerens ifølge ansøgning nr. 419/69, nemlig at der er et
termoføleelement og midler til opvarmning af føleren, og at varmeudvekslingen
med omgivelserne simuleres, idet der er taget hensyn til strålingen, er alle
angivet i indledningen til krav 1 i fremlæggelsesskriftet som den teknik,
opfindelsen bygger på.
Endelig bemærker De, at krav 1 i fremlæggelsesskriftet ikke angiver de
nødvendige og tilstrækkelige midler til opnåelsen af det angivne formål.
Det må imidlertid anses, at krav 1 er tilstrækkeligt klart og bestemt,
idet det, der er angivet i kravets kendetegnende del netop er det, der er det
nødvendige for at apparatet skal have den tilsigtede virkning. Forklaringen i
beskrivelsen er så fuldstændig, at det må anses for utvivlsomt, at en fagmand
med støtte deri vil kunne udøve opfindelsen.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 1. november 1982 indbragt
for patentankenævnet med påstand om,at ansøgningen afslås.
Klageren har i et indlæg af 1. november 1982 henvist til, hvad han har
gjort gældende under indsigelsesproceduren for direktoratet. Klageren har
herudover anført, at apparatet ifølge ansøgningen er kendt før ansøgningens
indleveringsdato, idet apparatet har været demonstreret i forbindelse med et
møde, der afholdtes på Danmarks Tekniske Højskole i dagene 5.-7. november
1970, ligesom der under dette møde blev udleveret en artikel af ansøgeren
»A New Instrument for Measruing Thermal Comfort« (bilag I), hvoraf
opfindelsen kan udledes. Klageren har endvidere henvist til et resume af et
foredrag »Termiske indeklimamålinger«, der blev holdt af ansøgeren
ved den omhandlede lejlighed (bilag II).
Ansøgeren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse stadfæstes.
Med hensyn til den modholdte ansøgning nr. 419/69 har ansøgeren anført, at
denne ansøgning omhandler en termostatisk føler til brug i et termostatisk
reguleringsanlæg, og det særlige ved føleren er, at den ud over påvirkningen
fra omgivelserne i det værelse, hvor den er anbragt, tilføres en konstant,
men indstillelig varmeeffekt. Dette medfører, at føleren så at sige
»føler« en højere temperatur end den,der findes i værelset, og
føleren vil derfor, når den tilføres den ekstra varmeeffekt, bevirke en
nedregulering af varmetilførslen til værelset, indtil temperaturen
stabiliseres på en lavere værdi. Tilførslen af den ekstra varmeeffekt svarer
således helt til, at termostaten indstilles til en lavere temperatur. Det
drejer sig her om et i og for sig kendt princip, der benyttes til
fjernstyring af termostatiske følere, f.eks. med henblik på natsænkning.
Den fra patentansøgning 419/69 kendte føler vil ikke kunne benyttes som
følerelement i apparatet ifølge fremlæggelsesskrift 143.426. I dette apparat
skal den varemeeffekt, der tilføres føleren nemlig hele tiden reguleres på en
sådan måde, at følerlegemets temperatur principielt forbliver konstant. Det
er klart, at dette ikke kan opnås med føleren ifølge ansøgning 419/69, fordi
denne - for hver indstilling - tilføres en konstant varmeeffekt.
Ansøgeren vil ikke bestride,at der ved mødet i november 1976 blev forevist
et apparat, der var indrettet i overensstemmelse med fremlæggelsesskrift nr.
143.426. Apparatet blev imidlertid ikke forevist åbent, og apparatet som
sådant giver ikke nogen som helst oplysning om opfindelsen.
Ansøgeren vil heller ikke bestride, at artiklen (bilag I) beskæftiger sig
med apparatet ifølge fremlæggelsesskriftet. Artiklen blev imidlertid ikke
udleveret ved mødet i november 1970, og ansøgeren har fremlagt side 1, i sit
svar af 4. januar 1983, der bærer datoen 21. januar 1971. Denne artikel er
udarbejdet som et indlæg på den 5. Internationale Kongres for opvarmning,
ventilation og airconditionering,der blev afholdt i København 17.-19. maj
1971.
Det er utænkeligt, at dette manuskript skulle have foreligget færdigt,
oven i købet på engelsk, til mødet i november 1970.
Ansøgeren har herved henvist til, at P.O. Fanger den 11. november 1970
forsvarede sin doktorafhandling »Thermal Comfort«, hvori de nye
komfortindekser PMV og PPD for første gang blev offentliggjort. Fig. 2 i
artiklen (bilag I) er fra denne doktorafhandling, der desuden er den første
vigtigste reference bag artiklen.
Endelig anfører ansøgeren, at resumeet af foredraget (bilag II) intet
indeholder om et apparat til måling af den termiske diskomfort, og der er
ikke antydet noget om, at foredraget skulle komme ind på dette emne.
Klageren har i en replik af 4. december 1983, bl.a. udtalt, at han ikke
kan oplyse publiceringstidspunktet for den omhandlede artikel (bilag I).
Sagen har været behandlet i nævnets møde den 1. oktober 1984.
For klageren mødte ingeniørerne J. Jeppesen, Hallgren og J. Rasmussen.
For og med ansøgeren og opfinderen Thomas Lund Madsen mødte ingeniør
E.Gjellerup.
Parterne procederede spørgsmålet om den fremlagte ansøgnings forhold til
den modholdte ansøgning nr. 419/69 og udtalte sig i det væsentlige i
overenssstemmelse med de skriftlige indlæg.
Ingeniør Hallgren og ingeniør Rasmussen forklarede, at de havde været til
stede ved mødet i november 1970 og havde fået forevist et apparat svarende
til det i den fremlagte ansøgning omhandlede, ligesom de ved denne lejlighed
havde fået udleveret artiklen (bilag I).
Ansøgeren Thomas Lund Madsen forklarede, at deltagerne i det omhandlede
møde i laboratoriet havde fået forevist et apparat i princippet svarende til
det i ansøgningen omhandlede, men ikke på en sådan måde, at de herved kunne
gøre sig bekendt med det for opfindelsen væsentlige.
Iøvrigt var det i ansøgningen omhandlede apparat ikke identisk med det
foreviste,der havde været genstand for en videre udvikling.
Ansøgeren ville bestemt bestride, at artiklen (bilag I) var blevet
udleveret ved mødet. Den var ikke færdig ved den tid, og blev først
offentliggjort i forbindelse med Kongressen i maj 1971.
Resumeet af foredraget ved mødet i november 1970 (bilag II) omhandlede
ikke ansøgningens genstand.
Klageren frafaldt henvisninger til dette bilag.
Nævnet skal udtale:
Som sagen har foreligget for patentdirektoratet, tiltrædes det, at
indsigelsen af de af direktoratet anførte grunde er afvist.
Med hensyn til de af klageren først for nævnet påberåbte nyhedsskadelige
omstændigheder bemærkes, at det ikke kan anses for bevist af klageren, at
apparatet ifølge ansøgningen har været forevist på en sådan måde, at nogen
herved har kunnet gøre sig bekendt med indretningen af apparatet ifølge
ansøgningen.
Det kan endvidere ikke anses for bevist, at klageren har fået udleveret
ansøgerens artikel »A New Instrument for Measuring Thermal Comfort«
ved det i november 1970 afholdte møde.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
J. Beyer. Grønning-Nielsen. Asger Nielsen. P. Therndrup Pedersen. S.A.
Vørts.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Kravet om opfindelseshøjde opfyldt i patentansøgning vedrørende emballage. Retsinformation · 24. september 1997
- Apparat til forebyggelse af dannelsen af elektrostatisk ladning på en person ikke anset for patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på patentansøgning vedrørende anordning på aksialblæsere p.g.a. manglende opfindelseshøjde. Retsinformation · 24. september 1997
- Fremgangsmåde til fremstilling af forstøvet metalpulver anset for at adskille sig væsentligt fra kendt teknik Retsinformation · 24. september 1997
- En 'formsten' adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik, og kunne dermed ikke patenteres. Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke meddelt patent på hængsel, da dette ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik. Retsinformation · 24. september 1997