Patentansøgning vedrørende foder og fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Patentansøgning vedrørende foder og
fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed.
År 1986, den 13. maj afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen,
P.F. Jensen, Asger Nielsen, Ansgar Sørensen)
følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P. 25/84: Klage fra
Ciba-Geigy A/S,
Schweiz,
v/Dansk Patent Kontor ApS.
over
patentdirektoratets afgørelse af 16. august 1984 af patentansøgning nr.
2317/78.
Den 25. maj 1978 indleverede klageren en ansøgning om patent på et
»foder- og fodertilsætningsmiddel«.
Ansøgningens krav af 27. september 1978 lød således:
»1. Foder- og fodertilsætningsmidler til hus- og nyttedyr, k e n d e
t e g n e t ved, at de indeholder avilamycin.
2. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder
fra 1 til 500 ppm avilamycin.
3. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder
fra 1 til 200 ppm avilamycin.
4. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder
fra 5 til 50 ppm avilamycin.
5. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de
ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 0,1 til 25
vægtprocent avilamycin.
6. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1 og 5, k e n d e t e g n e t ved,
at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 1 til 5
vægtprocent avilamycin.
Læs alt
7. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende midel til hus- og nyttedyr.
8. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til svin, fjerkræ,
kalve og drøvtyggere.«
Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 24. september 1981:
»Som det også anføres i ansøgningens beskrivelse, er det kendt at
sætte virksomme stoffer, såsom antibiotika, til et foder, hvorved opnås at
dyrenes foderudnyttelse forbedres med den størst mulige vægtforøgelse til
følge.
Det er endvidere kendt, at udvælgelsen af antibiotika bør ske blandt
sådanne antibiotika, som ikke benyttes i humanmedicinen, ligesom de
pågældende antibiotika ikke må have tendens til at frembringe resistente
bakterier, jfr. f.eks. tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782, se især spalte
1, 1. afsnit.
Det må derfor anses for en selvfølge, at de i beskrivelsen side 2, 2.
afsnit opstillede kriterier skal være opfyldt.
Det må derfor anses for nærliggende for en fagmand at undersøge om
avilamycin, der opfylder de selvfølgelige kriterier for anvendeligheden, har
den forventede vækstfremmende og bedre foderudnyttende virkning.
Ansøgningsn skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar
opfindelse.«
Klageren udtalte hertil i skrivelse af 24. marts 1982: ....
»I det modholdte tyske patentskrift mangler der ved beskrivelsen af
det deri omhandlede antibiotikum xanthocillins egenskaber og karakteristika
konkrete oplysninger om, hvilke sygdomsfremkaldende bakterier dette
antibiotikum er virksomt mod. Kendskab til et antibiotikums antibakterielle
virkningsspektrum er imidlertid nødvendigt, for at man kan vurdere dets
anvendelighed som fodertilsætningsmiddel under hensyntagen til en mulig
resistensdannelse hos sygdomsfremkaldere, som er farlige for mennesker.
Til bedømmelse af dette forhold og til en til bunds gående bedømmelse af
den kendte teknik i forhold til den foreliggende opfindelse er det nødvendigt
at søge yderligere oplysninger. Disse oplysninger kan fås fra tyske
patentskrift nr. 882.139, som er anført i det modholdte tysk
fremlæggelsesskrift, jfr, spalte 1, 2. afsnit. Det fremgår entydigt af tysk
patentskrift nr. 882.139, at xanthocillin har et bredt virkningsspektrum mod
human-patogene sygdomsfremkaldere, og især er dets virkning mod gramnegative
bakterier udtrykkeligt fremhævet, jfr. side 2, linie 59-60. Som eksempler på
sådanne anføres bakterier, som fremkalder tyfus, paratyfus, enteritis og
dysenteri, samt Bacterium coli. Disse bakterier fremkalder yderst farlige
sygdomme hos mennesker, og de hører til gruppen enterobateriaceae. Indgivelse
af xanthocillin til nyttedyr over længere tidsrum, som det er almindeligt med
henblik på opnåelse af vægtforøgelse, fører til en forøget risiko for
resistensdannelse hos de enterobacteriaceae, som findes i dyrenes
fordøjelsessystem. Denne risiko er så meget større som der hos den nævnte
gruppe enterobacteriaceae let opstår en multipel-resistens som følge af
R-faktorer (ensartede genetiske underenheder). Dette betyder, at der ved
indgift af det fra Penicillium notatum (jfr. tysk patentskrift nr. 882.139)
udvundne xanthocillin sker en farlig understøtning af penicillinderivaters
manglende virkning mod de nævnte sygdomsfremkaldere hos mennesker.
På den anden side anvendes xanthocillin som følge af det i tysk
patentskrift nr. 882.139 anførte virkningsspektrum indvortes mod
infektionssygdomme, og dets anvendelse som fodermiddeltilsætning i et længere
tidsrum til opnåelse af vægtforøgelse af nyttedyr er derfor ganske
uacceptabelt på baggrund af den nuværende viden (fare for kontaminering af
animalske produkter bestemt til menneskeføde).
Af de ovenfor anførte årsager bør der ikke anvendes antibiotika, som
f.eks. xanthocillin, som fodertilsætninger til opnåelse af vægtforøgelse hos
sunde nyttedyr.
Ud fra en totalbetragtning støttet på den samlede viden fra det modholdte
tyske fremlæggelsesskrift og det i sammenhæng dermed anførte tyske
patentskrift kan der på ingen måde drages slutninger med hensyn til
anvendeligheden af avilamycin som fodertilskud til opnåelse af vægtforøgelse
hos dyr, da avilamycin har helt andre egenskaber. I modsætning til
santhocillin har det ved den foreliggende opfindelse anvendte avilamycin
derimod ingen eller næsten ingen virkning mod gram-negative bakterier,
hvilket fremgår af den fremhævede virkning mod gram-positive bakterier, jfr.
beskrivelsen til nærværende ansøgning, side 2, linie 11. En resistensdannelse
hos de gram-negative, human-patogene enterobacteriaceae er derfor udelukket
ved anvendelse af avilamycin, hvilket derimod ikke er tilfældet ved
anvendelse af xanthocillin.
De i nærværende ansøgning anvendte foder- og fodertilsætningsmidler
indeholdende avilamycin som aktiv bestanddel adskiller sig således væsentligt
fra det fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782 kendte fodermiddel
indeholdende xanthocillin.«
Ved skrivelse af 16. august 1984 afslog direktoratet ansøgningen med
følgende begrundelse:
»1. Deres ovennævnte skrivelse (24. marts 1982) ses kun at indeholde
en redegørelse for, hvorfor den i nærværende ansøgning omhandlede opfindelse
må anses for patenterbar i forhold til den opfindelse, der er beskrevet i det
herfra fremdragne tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782.
2. Imidlertid blev nævnte fremlæggelsesskrift alene fremdraget med den
hensigt at underbygge påstanden om, at det er almindelig kendt, at
udvælgelsen af antibiotika til anvendelse som vækstfremmende
foderstofadditiver bør foretages blandt antibiotika med nogle nærmere angivne
egenskaber, jfr. 2. afsnit i skrivelsen herfra af 24. september 1981, og
denne påstands rigtighed er da heller ikke bestridt af Dem.
3. Deres ovennævnte skrivelse indeholder således ingen imødegåelse af det
i nævnte skrivelse herfra fremførte.
4. Af de grunde,der er anført i skrivelsen herfra af 24. september 1981
skønnes herefter vedblivende, at den i ansøgningen omhandlede opfindelse ikke
er patenterbar.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 16. oktober 1984 indbragt
for patentankenævnet.
I skrivelse af 2. april 1985 har klageren nedlagt påstand om, at den
påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen af direktoratet optages
til fortsat behandling principalt på grundlag af kravene af 27. september
1978, subsidiært på grundlag af følgende krav:
»1. Foder- og fodertilsætningsmidler til hus- og nyttedyr, k e n d e
t e g n e t ved, at de indeholder fra 1-500 ppm avilamycin.
2. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder
fra 1-200 ppm avilamycin.
3. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder
fra 5-50 ppm avilamycin.
4. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de
ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 0,1 til 25
vægtprocent avilamycin.
5. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1 og 4, k e n d e t e g n e t ved,
at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 1-5
vægtprocent avilamycin.
6. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til hus- og
nyttedyr.
7. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til svin, fjerkræ,
kalve og drøvtyggere.«
Klageren har i ankebegrundelsen i hovedsagen gentaget sin procedure for
patentdirektoratet.
Sagen har været behandlet i nævnets møde den 28. april 1986.
Klageren havde ikke ønsket at give møde.
Under nævnets behandling af sagen er fremdraget kendelse af 17. januar
1984 i sagen P. 25/79 (ans.nr. 4772/68).
Nævnet udtaler:
Idet de for nævnet forelagte subsidiære krav ikke kan føre til andet
resultat tiltrædes det, at ansøgningen af de af patentdirektoratet anførte
grunde er afslået.
Herefter
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
J. Beyer. Grønning-Nielsen. P.F. Jensen.
Asger Nielsen. Ansgar Sørensen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vækstfremmende komposition med antibiotikum som virksomt stof ikke antaget at adskille sig fra det kendte. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse angående et insulinderivat ikke patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på ansøgning om fremgangsmådepatent til ølfremstilling stadfæstet af Patentankenævnet. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning om fremgangsmådepatent til brygning af øl optaget til fortsat behandling i Patentdirektoratet på grundlag af præciserede patentkrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på ansøgning vedrørende fremgangsmådepatent på et medicinsk præparat. Retsinformation · 24. september 1997
- Indsigelse mod ansøgning om fremgangsmådepatent afvist p.g.a. manglende prioritet. Retsinformation · 24. september 1997