Spring til indhold

Retsinformation

Patentansøgning vedrørende foder og fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed.

KEN nr 51336 af 13/05/1986Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Patentansøgning vedrørende foder og

fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed.

År 1986, den 13. maj afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen,

P.F. Jensen, Asger Nielsen, Ansgar Sørensen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 25/84: Klage fra

Ciba-Geigy A/S,

Schweiz,

v/Dansk Patent Kontor ApS.

over

patentdirektoratets afgørelse af 16. august 1984 af patentansøgning nr.

2317/78.

Den 25. maj 1978 indleverede klageren en ansøgning om patent på et

»foder- og fodertilsætningsmiddel«.

Ansøgningens krav af 27. september 1978 lød således:

»1. Foder- og fodertilsætningsmidler til hus- og nyttedyr, k e n d e

t e g n e t ved, at de indeholder avilamycin.

2. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder

fra 1 til 500 ppm avilamycin.

3. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder

fra 1 til 200 ppm avilamycin.

4. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder

fra 5 til 50 ppm avilamycin.

5. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de

ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 0,1 til 25

vægtprocent avilamycin.

6. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1 og 5, k e n d e t e g n e t ved,

at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 1 til 5

vægtprocent avilamycin.

Læs alt

7. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende midel til hus- og nyttedyr.

8. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til svin, fjerkræ,

kalve og drøvtyggere.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 24. september 1981:

»Som det også anføres i ansøgningens beskrivelse, er det kendt at

sætte virksomme stoffer, såsom antibiotika, til et foder, hvorved opnås at

dyrenes foderudnyttelse forbedres med den størst mulige vægtforøgelse til

følge.

Det er endvidere kendt, at udvælgelsen af antibiotika bør ske blandt

sådanne antibiotika, som ikke benyttes i humanmedicinen, ligesom de

pågældende antibiotika ikke må have tendens til at frembringe resistente

bakterier, jfr. f.eks. tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782, se især spalte

1, 1. afsnit.

Det må derfor anses for en selvfølge, at de i beskrivelsen side 2, 2.

afsnit opstillede kriterier skal være opfyldt.

Det må derfor anses for nærliggende for en fagmand at undersøge om

avilamycin, der opfylder de selvfølgelige kriterier for anvendeligheden, har

den forventede vækstfremmende og bedre foderudnyttende virkning.

Ansøgningsn skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar

opfindelse.«

Klageren udtalte hertil i skrivelse af 24. marts 1982: ....

»I det modholdte tyske patentskrift mangler der ved beskrivelsen af

det deri omhandlede antibiotikum xanthocillins egenskaber og karakteristika

konkrete oplysninger om, hvilke sygdomsfremkaldende bakterier dette

antibiotikum er virksomt mod. Kendskab til et antibiotikums antibakterielle

virkningsspektrum er imidlertid nødvendigt, for at man kan vurdere dets

anvendelighed som fodertilsætningsmiddel under hensyntagen til en mulig

resistensdannelse hos sygdomsfremkaldere, som er farlige for mennesker.

Til bedømmelse af dette forhold og til en til bunds gående bedømmelse af

den kendte teknik i forhold til den foreliggende opfindelse er det nødvendigt

at søge yderligere oplysninger. Disse oplysninger kan fås fra tyske

patentskrift nr. 882.139, som er anført i det modholdte tysk

fremlæggelsesskrift, jfr, spalte 1, 2. afsnit. Det fremgår entydigt af tysk

patentskrift nr. 882.139, at xanthocillin har et bredt virkningsspektrum mod

human-patogene sygdomsfremkaldere, og især er dets virkning mod gramnegative

bakterier udtrykkeligt fremhævet, jfr. side 2, linie 59-60. Som eksempler på

sådanne anføres bakterier, som fremkalder tyfus, paratyfus, enteritis og

dysenteri, samt Bacterium coli. Disse bakterier fremkalder yderst farlige

sygdomme hos mennesker, og de hører til gruppen enterobateriaceae. Indgivelse

af xanthocillin til nyttedyr over længere tidsrum, som det er almindeligt med

henblik på opnåelse af vægtforøgelse, fører til en forøget risiko for

resistensdannelse hos de enterobacteriaceae, som findes i dyrenes

fordøjelsessystem. Denne risiko er så meget større som der hos den nævnte

gruppe enterobacteriaceae let opstår en multipel-resistens som følge af

R-faktorer (ensartede genetiske underenheder). Dette betyder, at der ved

indgift af det fra Penicillium notatum (jfr. tysk patentskrift nr. 882.139)

udvundne xanthocillin sker en farlig understøtning af penicillinderivaters

manglende virkning mod de nævnte sygdomsfremkaldere hos mennesker.

På den anden side anvendes xanthocillin som følge af det i tysk

patentskrift nr. 882.139 anførte virkningsspektrum indvortes mod

infektionssygdomme, og dets anvendelse som fodermiddeltilsætning i et længere

tidsrum til opnåelse af vægtforøgelse af nyttedyr er derfor ganske

uacceptabelt på baggrund af den nuværende viden (fare for kontaminering af

animalske produkter bestemt til menneskeføde).

Af de ovenfor anførte årsager bør der ikke anvendes antibiotika, som

f.eks. xanthocillin, som fodertilsætninger til opnåelse af vægtforøgelse hos

sunde nyttedyr.

Ud fra en totalbetragtning støttet på den samlede viden fra det modholdte

tyske fremlæggelsesskrift og det i sammenhæng dermed anførte tyske

patentskrift kan der på ingen måde drages slutninger med hensyn til

anvendeligheden af avilamycin som fodertilskud til opnåelse af vægtforøgelse

hos dyr, da avilamycin har helt andre egenskaber. I modsætning til

santhocillin har det ved den foreliggende opfindelse anvendte avilamycin

derimod ingen eller næsten ingen virkning mod gram-negative bakterier,

hvilket fremgår af den fremhævede virkning mod gram-positive bakterier, jfr.

beskrivelsen til nærværende ansøgning, side 2, linie 11. En resistensdannelse

hos de gram-negative, human-patogene enterobacteriaceae er derfor udelukket

ved anvendelse af avilamycin, hvilket derimod ikke er tilfældet ved

anvendelse af xanthocillin.

De i nærværende ansøgning anvendte foder- og fodertilsætningsmidler

indeholdende avilamycin som aktiv bestanddel adskiller sig således væsentligt

fra det fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782 kendte fodermiddel

indeholdende xanthocillin.«

Ved skrivelse af 16. august 1984 afslog direktoratet ansøgningen med

følgende begrundelse:

»1. Deres ovennævnte skrivelse (24. marts 1982) ses kun at indeholde

en redegørelse for, hvorfor den i nærværende ansøgning omhandlede opfindelse

må anses for patenterbar i forhold til den opfindelse, der er beskrevet i det

herfra fremdragne tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782.

2. Imidlertid blev nævnte fremlæggelsesskrift alene fremdraget med den

hensigt at underbygge påstanden om, at det er almindelig kendt, at

udvælgelsen af antibiotika til anvendelse som vækstfremmende

foderstofadditiver bør foretages blandt antibiotika med nogle nærmere angivne

egenskaber, jfr. 2. afsnit i skrivelsen herfra af 24. september 1981, og

denne påstands rigtighed er da heller ikke bestridt af Dem.

3. Deres ovennævnte skrivelse indeholder således ingen imødegåelse af det

i nævnte skrivelse herfra fremførte.

4. Af de grunde,der er anført i skrivelsen herfra af 24. september 1981

skønnes herefter vedblivende, at den i ansøgningen omhandlede opfindelse ikke

er patenterbar.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 16. oktober 1984 indbragt

for patentankenævnet.

I skrivelse af 2. april 1985 har klageren nedlagt påstand om, at den

påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen af direktoratet optages

til fortsat behandling principalt på grundlag af kravene af 27. september

1978, subsidiært på grundlag af følgende krav:

»1. Foder- og fodertilsætningsmidler til hus- og nyttedyr, k e n d e

t e g n e t ved, at de indeholder fra 1-500 ppm avilamycin.

2. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder

fra 1-200 ppm avilamycin.

3. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder

fra 5-50 ppm avilamycin.

4. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de

ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 0,1 til 25

vægtprocent avilamycin.

5. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1 og 4, k e n d e t e g n e t ved,

at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 1-5

vægtprocent avilamycin.

6. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til hus- og

nyttedyr.

7. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til svin, fjerkræ,

kalve og drøvtyggere.«

Klageren har i ankebegrundelsen i hovedsagen gentaget sin procedure for

patentdirektoratet.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 28. april 1986.

Klageren havde ikke ønsket at give møde.

Under nævnets behandling af sagen er fremdraget kendelse af 17. januar

1984 i sagen P. 25/79 (ans.nr. 4772/68).

Nævnet udtaler:

Idet de for nævnet forelagte subsidiære krav ikke kan føre til andet

resultat tiltrædes det, at ansøgningen af de af patentdirektoratet anførte

grunde er afslået.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. P.F. Jensen.

Asger Nielsen. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter