Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgning om fremgangsmådepatent til brygning af øl optaget til fortsat behandling i Patentdirektoratet på grundlag af præciserede patentkrav.

KEN nr 60341 af 27/11/1984Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ansøgning om fremgangsmådepatent til brygning af

øl optaget til fortsat behandling i Patentdirektoratet på grundlag af

præciserede patentkrav.

År 1984, den 27. november afsagde patentankenævnet (Beyer,

Grønning-Nielsen, A. Holm, P.F. Jensen, Ansgar Sørensen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 28/82: Klage fra

De Forenede Bryggerier A/S,

København,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S

over

patentdirektoratets afgørelse af 17. september 1982 af patentansøgning nr.

4640/75.

Den 15. oktober 1975 indleverede klageren en ansøgning om patent på

fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet.

Ansøgningens krav i henhold til skrivelse af 23.juni 1978 lød således:

»1. Fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet under

anvendelse af en ekstrakt, betegnet urt, af byg eller bygmalt, k e n d e t e

g n e t ved, at urten eller en del af denne er dannet af en bygsort

indeholdende et gen, som helt eller delvis blokerer syntesen af

anthocyanogener.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den til

fremstilling af urten anvendte byg har et indhold af anthocyanogener på

mindre end 20 mg pr. 100 g tørstof.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at der

anvendes urt dannet af bygmutanten ant-13.«

I beskrivelsen anføres det bl.a.:

»Det er den almindelige mening blandt fagfolk, at polyphenoler har

afgørende betydning for kvaliteten af maltbyg og det deraf fremstillede øl

Læs alt

(Trolle, 1960). B. Trolle mente således, at øl uden tanniner smagsmæssigt er

uantageligt som øl, hvilket er påvist ved forsøgsbryg af malt uden skaller,

hvorved tanninerne, der findes i skallerne, på forhånd fjernes. En

tilsvarende opfattelse er udtrykt af Dadic og Van Gheluwe, 1973 og Dadic,

1974.

Af denne litteratur fremgår det, at det ved forsøg er påvist, at en

fjernelse af 90 - 95% af anthocyanogenerne og catechinerne med

polyvinylpolypyrrolidon eller Nylon 66 fra øllet resulterer i et produkt, der

har en fuldstændig uacceptabel sodavandslignende aroma og er næsten

farveløst. Selvom det har været kendt, at en fjernelse af anthocyanogener og

catechiner er ønskelig for stabilisering af øllet, har man haft den

opfattelse, at en sådan fjernelse er skadelig for smagen og aromaen af øllet.

Man har derfor ved stabilisering af øllet været henvist til kun at fjerne

anthocyanogener og catechiner delvist og i så ringe grad, at der ikke sker en

mærkbar forringelse af øllets aroma, farve, smag og øvrige

kvalitetsegenskaber.

Den foreliggende opfindelse har til formål at forbedre stabiliteten af øl,

der er dannet ud fra byg eller bygmalt. Endvidere har opfindelsen til formål

at opnå et øl med forbedret stabilitet uden tilsætning af fældningsmidler

eller andre stabiliserende tilsætningsstoffer. Dette har overraskende vist

sig muligt ved anvendelse af en urt, som er dannet af en bygsort indeholdende

et gen, som helt eller delvist blokerer syntesen af anthocyanogener.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende

del af krav 1 anførte.

Opfindelsen er således baseret på den erkendelse, at en forbedring af

stabiliteten har kunnet opnås uden forringelse af øllets kvalitetsegenskaber,

når der benyttes en bygsort, som har en genetisk indbygget hel eller delvis

spærring af anthocyanogensyntesen i byggen.

Dette har ikke kunnet forudses, da man har måttet frygte, at

anthocyanogenerne er nødvendige for at opnå et acceptabelt øl.

Ved de forsøg, der har ført til den foreliggende opfindelse, er det

påvist, at det er muligt at fremstille bygmutanter, som har en blokering af

et tidligt trin af fælles biokemiske syntesevej, som fører til

anthocyanidiner og proanthocyanidiner.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 12. august 1981 bl.a.:

»Det er velkendt, at øls stabilitet bliver desto større jo mindre

anthocyanogenindholdet er (under i øvrigt ens betingelser), samt at øllets

anthocyanogenindhold stammer fra byggen. Det er derfor indlysende (som

tidligere herfra påpeget og også af Dem anerkendt), at det ved brygning af øl

med forbedret stabilitet er ønskeligt, at den til fremstillingen af urten

anvendte bygsort har et så lavt indhold af anthocyanogener som muligt eller

helst helt mangler anthocyanogener, eller sagt med andre ord, at byggen af

arvemæssige (=genetiske) årsager ikke syntetiserer anthocyanogener, dvs.

indeholder et gen, som helt eller delvis blokerer syntesen af

anthocyanogener.

På ansøgningens indleveringsdag måtte man imidlertid antage, at et øl med

et meget lavt anthocyanogenindhold ikke ville have tilfredsstillende

egenskaber især i smags- og aromamæssig henseende, og det for opfindelsen

ejendommelige der betinger den opnåede særlige tekniske virkning skønnes

derfor at være, at det er lykkedes at finde en mutant betegnet ANT-13 med

deponeringsnummer 1974: 1141: 2283, som har et lavt anthocyanogenindhold, men

som alligevel giver et i smags- og aromamæssig henseende tilfredsstillende

øl, sammenlign således beskrivelsen side 9 og Deres skrivelse af 5. august

1977 (hvori dette anerkendes) og 23. juni 1978. Ansøgningen må derfor

indskrænkes under hensyntagen hertil (dvs. krav 1 må præciseres ved optagelse

af indholdet af krav 3, og krav 2 må udgå).

I ovennævnte sammenhæng bemærkes, at anvendelsen af mutanterne ant 101-111

(jfr. eksempel 6) ikke kan udledes af basisdokumenterne.«

Efter at klageren havde svaret, afslog direktoratet ansøgningen med

følgende begrundelse:

»Det er, som tidligere herfra flere gange påpeget og også af Dem

anerkendt, velkendt, at øls stabilitet bliver desto større jo mindre

anthocyanogenindholdet er (under i øvrigt ens betingelser). Til brygning af

øl med god stabilitet bør urten derfor have et lavt indhold af

anthocyanogener, og da urtens anthocyanogenindhold stammer fra byggen, er det

en indlysende tanke, som da også har været fremsat (Brygmesteren nr. 2, 1960,

side 54, linie 5-4 forneden), at det er ønskeligt at danne urten udfra en

bygsort, der har et så lavt indhold af anthocyanogener som muligt eller helt

mangler anthocyanogener.

Formålet med opfindelsen er med andre ord at finde en byg, der er

anvendelig til brygning, og hvori der ikke syntetiseres anthocyanogener af

arvemæssige (=genetiske) årsager, dvs. som indeholder et gen, som helt eller

delvis blokerer syntesen af anthocyanogener. Det må derfor fastholdes, at

krav 1 og 2 er ubestemte og ønskeagtige affattede og kun indeholder en

angivelse af formålet med opfindelsen og ikke en bestemt angivelse af de

midler, der er nødvendige til opnåelse af den tilsigtede virkning (jfr.

patentbestemmelserne § 3, stk. 2). Krav 1 og 2 omhandler derfor ikke en

patenterbar opfindelse.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17.november 1982 indbragt

for patentankenævnet med påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes,

således at ansøgningen optages til fortsat behandling

-principalt på grundlag af følgende krav:

»1. Fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet under

anvendelse af en af byg eller bygmalt dannet ekstrakt eller urt, k e n d e t

e g n e t ved, at den til dannelse af ekstrakten eller urten anvendte bygsort

indeholder genet ant 13.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den anvendte

bygsort er mutanten ant 13-13.«

-subsidiært på grundlag af følgende krav:

»Fremgangsmåde til brygning af øl med forbedret stabilitet under

anvendelse af en af byg eller bygmalt dannet ekstrakt eller urt, k e n d e t

e g n e t ved, at den til dannelse af ekstrakten eller urten anvendte byg er

mutanten ant 13-13 af bygsorten FOMA med deponeringsnummer 1974:1141:2283 i

samlingen tilhørende Genetiska Institutionen, Lunds Universitet,

Sverige.«

Klageren har bl.a. anført:

»For at opnå en snarlig udstedelse af et patent har ansøgeren nu

besluttet sig til at præcisere kravene som forlangt af patentdirektoratet.

Der fremsendes derfor et sæt principale krav, hvor hovedkravet er rettet på

anvendelsen af en bygsort indeholdende genet ant 13. Da et sådant gen lader

sig påvise ved sædvanlige biologiske og biokemiske metoder, er der klart

givet anvisning på bestemte midler til løsning af det angivne tekniske

problem.

Der fremsendes endvidere et subsidiært krav, rettet på anvendelsen af den

specifikke mutant ant 13-13, og dette ønskes godkendt, såfremt

patentankenævnet skulle mene, at de principale krav er ubestemte eller for

omfattende.

Opmærksomheden henledes på, at bygmutanten ant 13-13 er identisk med den i

den oprindelige beskrivelse omtalte mutant ANT-13 af sorten FOMA. Den ændrede

benævnelse er i overensstemmelse med senere vedtagen nomenclatur. Det er

imidlertid ikke blot mutanten ant 13-13, der indeholder genet ant 13. Også et

antal andre mutanter indeholder samme gen, hvilket begrunder patenterbarheden

af de principale krav.

Vi anmoder om, at ansøgningens patenterbarhed må blive godkendt på basis

af de nu foreliggende principale krav eller det subsidiære krav. Beskrivelsen

vil naturligvis derefter blive afpasset efter de godkendte krav, og som

grundlag herfor kan passende benyttes den oprindeligt indleverede

beskrivelse.«

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 12. november 1984.

Nævnet udtaler:

Det tiltrædes, at ansøgningen, som den har foreligget for

patentdirektoratet, er afslået af de af direktoratet anførte grunde.

Af de samme grunde vil ansøgerens principale påstand ikke kunne tages til

følge.

Der findes derimod intet til hinder for, at ansøgningen optages til

fortsat behandling i henhold til klagerens subsidiære påstand, idet kravet,

der ligger til grund for denne påstand, med tilstrækkelig bestemthed angiver

det middel, der er nødvendigt til opnåelse af den ved opfindelsen tilsigtede

virkning.

Herefter

bestemmes:

Ansøgningen bør af patentdirektoratet optages til fortsat behandling på

grundlag af det subsidiære krav af 17. november 1982.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. Arne Holm. P.F. Jensen. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter