Spring til indhold

Retsinformation

Ventil adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik og kunne dermed ikke patenteres.

KEN nr 60316 af 26/03/1984Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ventil adskilte sig ikke væsentligt fra kendt

teknik og kunne dermed ikke patenteres.

År 1984, den 26. marts afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen,

P.F. Jensen, Niordson, Terndrup Pedersen) følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 12/82: Klage fra

Tour & Andersen Aktiebolag,

Sverige,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard

over

patentdirektoratets afgørelse af 5. marts 1982 af patentansøgning nr.

2255/69.

Den 24. april 1969 indleverede A.H. Andersen & Co., AB, Sverige, en

ansøgning om patent på en kombineret spærre- og kontraventil.

Ansøgningens krav af 18. august 1970 lød således:

»1. Kombineret spærre- og kontraventil, hvor kontraventilens

gennemstrømningsbane forløber retlinet med strømningsbanen gennem

spærreventilen, k e n d e t e g n e t ved, at spærreventilen og

kontraventilen er således indbygget i et fælles hus (10), at de to ventiler

er bevægelige uafhængigt af hinanden, at spærreventilen er en skydeventil,

hvis skyder (18) er indrettet til med den ene side at ligge an mod en

gennembrudt, på tværs af strømningsretningen i ventilen anbragt mellemvæg

(34), hvis anden side danner sæde (24) for kontraventilens ventillegeme (26).

2. Ventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at kontraventilen set

i strømningsretningen er anbragt efter skydeventilen.«

Efter at patentdirektoratet bl.a. havde modholdt USA patent nr.1.023.843,

anførte ansøgeren i skrivels af 19. august 1971: ....

»I modsætning til ventilerne ifølge de 2 nævnte patenter, angår USA

patent nr. 1.023.843 en konstruktion med en skydeventil og en kontraventil. I

beskrivelsen til nærværende ansøgning er nærmere redegjort for det problem,

Læs alt

opfindelsen tilsigter at løse, og det er ligeledes forklaret, at man ved

forsøg på at løse dette problem, nemlig at undgå trykstød, har fundet frem

til, at der kun må findes et ganske lille rum mellem anlagsfladen for

skydeventilen og kontraventilens sæde. Det er denne iagttagelse, som ikke

forud var kendt, der danner grundlaget for opfindelsen, og denne begrænsning

af det nævnte rum til et minimum er ifølge opfindelsen opnået ved, at

skydeventilens skyder er indrettet til med den ene side at ligge an mod en

gennembrudt, på tværs af strømningsretningen i ventilen anbragt mellemvæg,

hvis anden side danner sæde for kontraventilens ventillegeme, jfr.

ansøgningens krav 1.

Når man sammenholder dette med den konstruktion, der kendes fra USA

patentet, vil det ses, at man deri har en skydeventil, anbragt i eet

ventilhus, og en kontraventil anbragt i et derfra helt adskilt ventilhus 5,

og at disse to ventilhuse er forbundet med hinanden gennem en rørbøsning 8.

Dette betyder uundgåeligt, at der findes et meget stort rum mellem på den ene

side anlagsfladen for skydeventilen og på den anden side sædet 7 for

kontraventilen 6. Det vil med andre ord sige, at man ikke fra denne kendte

teknik kan udlede noget som helst angående den iagttagelse, der, jfr. foran,

danner grundlaget for nærværende opfindelse, eller om den løsning af det i

ansøgningen omhandlede problem, der opnås ved de i ansøgningens krav anførte

foranstaltninger.« ....

I skrivelse af 1. december 1975 anførte patentdirektoratet:

»Man er blevet opmærksom på, at indholdet af kravene synes kendt fra

beskrivelsen til fransk patent nr. 1.310.066, dog med den forskel, at den

kendte ventil er forsynet med et kugleventillegeme, medens ventilen ifølge

kravene er forsynet med et skydeventillegeme.

Imidlertid er det fra den tidligere herfra fremdragne beskrivelse til US

patent nr. 1.023.843 kendt at anvende et skydeventillegeme i en kombineret

spærre- og kontraventil.

Kravene synes herefter kun at angive en kombination af kendte

foranstaltninger, ved hvilken kombination der ikke synes at være opnået noget

særligt i forhold til teknikkens standpunkt udover additive virkninger.«

Ansøgeren indleverede derefter ved skrivelse af 1. juni 1976 følgende 2

nye krav:

»1. Kombineret spærre- og kontraventil, hvor kontraventilens

strømningsbane forløber retlinet med strømningsbanen gennem spærreventilen,

og de to ventiler er indbygget således i et fælles ventilhus, at de er

bevægelige uafhængigt af hinanden, k e n d e t e g n e t ved, at

spærreventilen er en skydeventil, hvis ventilkammer (20) har betydelig større

gennemstrømningstværsnit end kontraventilens (26) gennemstrømningstværsnit,

og hvis forskydelige ventillegeme (18) er indrettet til i lukkestillingen at

ligge an med sin ene side mod en gennembrudt, på tværs af strømningsretningen

i ventilen anbragt mellemvæg (34), hvis anden side danner sæde (24) for

kontraventilens (26) ventillegeme.

2. Ventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at kontraventilen set

i strømningsretningen er anbragt efter skydeventilen.«

Ved skrivelse af 5. marts 1982 afslog patentdirektoratet ansøgningen med

følgende begrundelse:.

»De i de første to sætninger af den kendetegnende del af krav 1

angivne foranstaltninger er kendt fra den fra tidligere herfra fremdragne

beskrivelse til US patent nr. 1.023.843.

De i resten af kravet angivne foranstaltninger er kendt fra den tidligere

herfra fremdragne beskrivelse til fransk patent nr. 1.310.066.

Krav 1 ses herefter, som tidligere anført, at angive en kombination af

kendte foranstaltninger, og kombinationen ses ikke at medføre en virkning

udover additive virkninger.

Den i den kendetegnende del af krav 2 angivne foranstaltning er kendt fra

ovennævnte trykskrifter.«

Den 28. marts 1982 blev ansøgningen overdraget til Tour & Andersson

Aktiebolag, Sverige, der ved skrivelse af 30. april 1982 har indbragt sagen

for patentankenævnet.

I skrivelse af 9. juni 1982 har klageren nedlagt påstand om, at den

påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen af patentdirektoratet

optages til fortsat behandling på grundlag af følgende nye krav:

»1. Kombineret spærre- og kontraventil, hvor kontraventilens

strømningsbane forløber retliniet med strømningsbanen gennem spærreventilen,

og spærreventilen er en skydeventil, hvis ventilkammer har betydeligt større

gennemstrømningstværsnit end kontraventilens gennemstrømningstværsnit, k e n

d e t e g n e t ved, at de to ventiler er indbygget således i et fælles

ventilhus (12, 22, 32), at de er bevægelige uafhængigt af hinanden, og at

skydeventilens ventillegeme (18) er indrettet til i lukkestilling at ligge an

med sin ene side mod en gennembrudt, på tværs af strømningsretningen i

ventilen anbragt mellemvæg (34), hvis anden side danner sæde (24) for

kontraventilens (26) ventillegeme.

2. Ventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at kontraventilen set

i strømningsretningen er anbragt efter skydeventilen.«

Ansøgeren har navnlig anført, at det er urigtigt, når afslaget begrundes

med manglende kombinationseffekt, idet denne effekt netop består i, at man

undgår den uønskede ventilstøj.

Forsøg med anvendelse af forskellige ventiltyper har klart og entydigt

vist, at den nævnte kombinationseffekt nødvendigvis kræver, at følgende tre

betingelser, der alle er anført i det foreliggende krav, er opfyldt:

1) at spærreventilen er en skydeventil,

2) at kontraventilen skal være anbragt umiddelbart op til spærreventilen

således, at mediestrømmen under dens vej fra spærreventilen til

kontraventilen ikke underkastes nogen omstyring med deraf følgende

hvirveldannelse, og

3) at spærreventilens gennemstrømningsareal skal være betydeligt større

end kontraventilens gennemstrømningsareal.

Intet af de to modholdte patentskrifter viser et ventilaggregat, der

opfylder disse tre betingelser, og følgelig vil heller ikke de i

patentskrifterne viste ventilkonstruktioner føre til løsning af det til grund

for nærværende opfindelse liggende problem, og dette gælder også en tænkt

konstruktion opbygget på træk hentet fra de to patentskrifter.

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 5. marts 1984.

Der har ikke været givet møde for nævnet.

Nævnet skal udtale:

Det fremgår af sagen, at formålet med konstruktionen er at reducere

ventilstøjen. Da det er velkendt, at gennemstrømningsstøj opstår ved

pludselige variationer af gennemstrømningsarealet, findes det nærliggende at

reducere længden af området med forøget gennemstrømningsareal for at reducere

ventilstøjen. De hertil nødvendige foranstaltninger skønnes kendte, hvorfor i

henhold til de af direktoratet anførte grunde

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønnig-Nielsen. P.F. Jensen.

F. Niordson. P. Terndrup Pedersen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter