Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsstandsning - håndhævelse af videresalgspriser - boykot (* 1)

KEN nr 22002 af 28/03/1961Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Leveringsstandsning - håndhævelse af

videresalgspriser - boykot (* 1)

K E N D E L S E:

Ved skrivelse af 20. januar 1961 har højesteretssagfører Povl Melchior som

advokat for Hede Nielsens Fabrikker A/S, Horsens, advokat Knud Lund Thoft som

advokat for Linnet & Laursen A/S, København, overretssagfører P. Olufsen

som advokat for Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen, Struer, og

højesteretssagfører Kjeld Rørdam som advokat for TO-R Radio A/S, København,

klaget over en af monopoltilsynet under 19. januar 1961 truffen afgørelse,

hvorefter der i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, er meddelt hver enkelt

af disse fire selskaber pålæg om inden 21. januar 1961 at genoptage

leverancer af fjernsynsapparater og andre af branchens varer til Fona Radio

A/S på selskabets sædvanlige betingelser for tilsvarende salg, dog således,

at selskabet er berettiget til at kræve kontant betaling eller betryggende

sikkerhed for betalingen.

Indgivelse af klagen har i medfør af monopollovens § 18, stk. 7, haft

opsættende virkning.

Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 9. februar, den 17.

februar, den 18. marts og den 24. marts 1961. På møderne den 17. februar og

den 18. marts var såvel klagerne som monopoltilsynet og Fona Radio A/S

repræsenteret.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de meddelte pålæg ophæves. Subsidiært

har TO-R Radio A/S nedlagt påstand om, at omfanget af leverancer til Fona

Radio A/S ikke skal overstige den procent af TO-R Radio A/S's til enhver tid

værende produktion af TO-R og Superphone radio- og fjernsynsmodtagere, som

leverancerne fra TO-R Radio A/S til Fona Radio A/S har udgjort i sæsonen

1959/60 (1. juli 1959-30. juni 1960) og skal afvikles som i nævnte sæson.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og

højesteretssagfører Jon Palle Buhl har som advokat for Fona Radio A/S sluttet

sig hertil.

Læs alt

Som begrundelse for det meddelte pålæg har monopoltilsynet anført, at

klagerne ved standsningen af leverancerne til Fona Radio A/S har håndhævet og

vedblivende håndhæver bestemmelser om mindstepriser ved videresalg i strid

med bestemmelserne i monopollovens § 10, og at leveringsstandsningen tillige

har de i lovens § 11, stk. 1, omhandlede urimelige virkninger.

Det er oplyst, at der her i landet foruden de af klagerne

forhandlede fjernsynsapparater af mærkerne Arena, B & O, LL og TO-R

sælges apparater af mærkerne Allways, Aristona, Philips, Sonofon, S. P.

Radio, TIK Radio og Unica samt udenlandske mærker, hvoraf f.eks. kan nævnes

Siemens, Blaupunkt og Grundig, at Fona Radio A/S, der har 30

detailforretninger, hvoraf 17 i København og 13 i provinsen, i 1960 solgte

.... fjernsynsapparater, hvilket efter licenstallene svarer til ....% af

fjernsynssalget i Danmark mod ....% af den samlede omsætning i 1959, og

at klagernes andel henholdsvis i denne omsætning og i den samlede

omsætning af fjernsynsapparater her i landet i 1959 har været følgende:

andel i andel i

Fonas samlet dansk

omsætning omsætning

Bang & Olufsen .... ....

Hede Nielsen .... ....

Linnet & laursen .... ....

TO-R Radio .... ....

Philips A/S havde samme år ca. ....% af den samlede omsætning af

fjernsynsapparater her i landet.

Det fremgår endvidere af sagen, at Fona Radio A/S under 4. januar 1961

overfor monopoltilsynet har besværet sig over, at klagerne umiddelbart

forinden med øjeblikkeligt varsel havde standset leverancerne af

fjernsynsapparater og andre varer. Dette skete efter at Fona Radio A/S den

27. december 1960 gennem annoncer i dagspressen havde meddelt, at selskabet

havde foretaget betydelige nedsættelser af priserne for samtlige af selskabet

forhandlede fabrikater af fjernsynsapparater. I annoncerne var under

betegnelsen almindelig pris anført såvel de af fabrikkernes fastsatte

vejledende detailpriser som de priser, Fona Radio A/S tilbød de pågældende

fabrikater til. Nedsættelserne i forhold til fabrikkernes vejledende

detailpriser udgjorde for fjernsynsapparater med 17 tommer, 21 tommer og 24

tommer billedrør cirka 15 pct. og for apparater med 23 tommer billedrør cirka

5 pct. Samtidig med disse nedsættelser blev det i annoncerne angivet, at der

ved kontant betaling blev ydet en rabat på 10 pct., og at der ved betaling

inden 12 måneder blev ydet rentefri kredit. Yderligere blev apparaterne

tilbudt solgt på afbetaling med månedlige afdrag fra 48 kr. Fona Radio A/S

har i sagen motiveret prisnedsættelserne med ønsket om for 17 tommer, 21

tommer og 24 tommer apparaterne at nedbringe lageret af disse, for hvilke

typer efterspørgslen er faldet stærkt, og for 23 tommer apparatet at etablere

en fast konkurrencedygtig pris, der kan virke overfor den efter selskabets

opfattelse for forbrugerne uheldige, skjulte og tilfældige rabatgivning, som

er blevet almindelig i branchen, og som bl.a. skyldes, at fabrikkernes

rabatter til forhandlerne er øget, og at konkurrencen i detailhandelen er

intensiveret, da salget i hvert fald i hovedstadsområdet viser tegn på

stagnation.

Fona Radio A/S's prisnedsættelser har foruden de nævnte

leveringsstandsninger bevirket, at Radiobranchens tekniske og kommercielle

sammenslutning (Rateksa) samtidig med at ekskludere Fona Radio A/S har søgt

at etablere en boykot overfor dette selskabs leverandører. Efter at

monopoltilsynet har skredet ind her overfor, er også denne sag forelagt

nævnet til afgørelse.

Klagerne, der bestrider, at det har været nødvendigt for Fona Radio A/S af

afsætningsmæssige grunde at nedsætte priserne, gør bl.a. gældende, at

beslutning om leveringsstandsning er truffet af de enkelte fabrikker hver for

sig og uden indbyrdes aftale eller forhandling herom, at motiveringen

for standsningen især har været prisnedsættelsernes og annonceringens særlige

karakter og skadelige virkninger for klagerne og disses forhandlere, hvem

klagerne har ydet meget betydelige kreditter, at leveringsstandsningen

ikke har tilsigtet en håndhævelse af mindstepriser i efterfølgende

omsætningsled i strid med monopollovens § 10, og at klagerne har været

bekendt med og aldrig har skredet ind imod, at Fona Radio A/S og andre

forhandlere tidligere har solgt til lavere priser end de af klagerne ansatte

bruttopriser.

Hede Nielsens Fabrikker A/S anfører især, at selskabet ikke har fastsat

bestemmelser om mindstepriser i efterfølgende omsætningsled, men alene i

prislister angivet en bruttopris, på hvilken der ydes en med forhandleren

aftalt rabat, og at der allerede af den grund ikke er basis for antagelse af

en overtrædelse af monopollovens § 10. Selskabets priser, der som vejledende

ikke kan anses for at være i strid med monopolloven, er ansat ud fra rene

kommercielle hensyn, og selskabet er af den opfattelse, at det, når

monopolloven anerkender vejledende bruttopriser, ikke er pligtig at affinde

sig med, at en sådan legitim vejledende prisansættelse bevidst udhules af

Fona Radio A/S ved det i sagen omhandlede reklamebrøl . Der foreligger efter

selskabets opfattelse heller ikke en efter lovens § 11 urimelig

konkurrencebegrænsning, idet importen af fjernsynsapparater er fri, og en

væsentlig del af det danske marked for fjernsyn er dækket af fabrikater, som

ikke omfattes af den i denne sag omhandlede leveringsstandsning. Selskabet

finder det udelukket, at det alene eller sammen med de andre klagere i sagen

kan udøve en sådan væsentlig indflydelse, som forudsættes for, at

monopolloven kan finde anvendelse. Hertil kommer, at den begrænsning i

erhvervsudøvelsen, som monnopoltilsynet finder, at leveringsstandsningen

indebærer, i hvert fald ikke kan anses for at være urimelig, idet Fona Radio

A/S uden klagernes mærker har mulighed for at drive - og i den forløbne tid

har drevet - normal handel med fjernsynsapparater. Derimod er

leveringsstandsningen sagligt begrundet først og fremmest for varetagelse af

samtlige forhandleres økonomiske interesser, idet fabrikkens samlede

tilgodehavende hos dens forhandlere er cirka .... mill. kr.

Linnet & Laursen A/S, der karakteriserer den af Fona Radio A/S

anvendte fremgangsmåde som lokkevaresalg, anfører bl.a., at selskabet vel har

ansat vejledende bruttopriser, men at selskabet ikke har fastsat

mindstepriser ved videresalg i efterfølgende omsætningsled og ej heller

håndhævet nogen pris- eller avanceordning, som kan henføres under eller

sidestilles med de i monopollovens § 10 nævnte aftaler, vedtagelser eller

bestemmelser om mindstepriser eller -avancer. Selskabet finder, at der

ejheller foreligger en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens §

11, dels har selskabet ikke truffet aftale med nogensomhelst om

leveringsstandsningen, men iværksat denne af hensyn til andre forhandlere,

der aftager 92 1/2 pct. af selskabets produktion, dels har

leveringsstandsningen i hvert fald ikke medført eller behøvet at medføre

nogen væsentlig indskrænkning i Fona Radio A/S's erhvervssudøvelse, idet

dette selskab let kan skaffe sig andre salgsvarer. Selskabet bemærker, at

monopolloven også beskytter mod for lave priser, og at leveringsstandsningen

har været berettiget, da Fona's priser ikke blot har været tabgivende for

Fona selv og de andre forhandlere, men også har medført, dels at Linnet &

Laursen A/S har måttet nedsætte sine priser til de af Fona annoncerede

priser, dels har måttet kreditere sine andre forhandlere differencen mellem

de nedsatte priser og de før nedsættelsen gældende vejledende bruttopriser

for de apparater, som forhandlerne har haft på lager. Fona's aktion har i

henhold til skrivelse af 24. februar 1961 foreløbig kostet selskabet cirka

.... kr.

Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen har for sit vedkommende særlig

bemærket, at leveringsstandsningen skyldes den illoyale måde, hvorpå

Fona Radio A/S har foretaget sine prisnedsættelser ved at avertere med

almindelige priser og Fona priser , at der ikke foreligger et

urimeligt forhold overfor Fona Radio A/S, idet det ikke er påvist, at de af

dette selskab foretagne prisnedsættelser er forenelige med en teknisk og

kommerciel hensigtsmæssig drift af en detailforretning indenfor

radiobranchen, og at Fona Radio A/Ss samlede omsætning af artikler fra

Handelsaktiselskabet Bang & Olufsen kun udgør en så lille del af Fona's

samlede omsætning, at dette ikke kan være af afgørende betydning for Fona's

erhvervsudøvelse. Selskabet bemærker, at leveringsstandsning er den eneste

virkningsfulde sanktion overfor den illoyale annoncering med

prisnedsættelser, og når de fire klagere har standset leverancerne til Fona

Radio A/S samtidig, skyldes dette alene, at annonceringen virkede samtidig

overfor alle klagerne.

TO-R Radio A/S påpeger den skarpe konkurrence indenfor branchen og

bestrider, at leveringsstandsningen skulle være en urimelig indskrænkning i

Fona's frie erhvervsudøvelse. Selskabet bemærker, at leveringsstandsningen

især må ses på baggrund af det særligt overfor dette selskab illoyale i

annoncerningen ved, at 21 tommer apparater annonceres som gængse på et

tidspunkt, hvor produktionen af disse er ophørt, og hvor Fona ialt kun har 33

sådanne apparater på lager. Denne prisnedsættelse er efter selskabets

opfattelse ikke en udsalgsdisposition og iøvrigt ikke sagligt begrundet

således som f.eks. en af Fona Radio A/S i 1959 på tilsvarende måde annonceret

prisnedsættelse, der var motiveret i den da forestående omlægning af tolden

på disse varer. Den eneste mulige reaktion overfor Fona Radio A/S har været

leveringsstandsningen. Mundtlig eller skriftlig misbilligelse ville

formentlig have været virkningsløs, og ligeså utilfredsstillende ville det

for selskabet have været at optræde som anmelder for overtrædelse af

konkurrencelovens §§ 1 og 5. Når TO-R Radio's leveringsstandsning er så

velmotiveret, som tilfældet er, vil monopoltilsynet efter selskabets

opfattelse ikke her over for kunne give leveringspålæg i henhold til

monopollovens § 12, stk. 3, idet denne bestemmelse, som har karakter af en

undtagelsesbestemmelse, kun skulle være nødhjælp i visse specielle

situationer.

Med hensyn til den af TO-R Radio A/S nedlagte subsidiære påstand anfører

selskabet især, at det meddelte pålæg må anses for uklart, idet det

ikke angiver det nærmere omfang, i hvilket selskabet forpligtes til at levere

til Fona Radio A/S, at pålæget ikke bør gå videre end at genoprette

de tidligere frie forhold, hvor selskabet kun sæsonmæssigt har leveret til

Fona Radio A/S, og hvor leverancerne i 1960 kun udgjorde 2 1/2 pct. eller for

.... kr. af selskabets produktion, samt at man ved at følge den

subsidiære påstand ikke går videre, end Philips A/S uden indskriden fra

monopoltilsynet har kunnet gøre ved i sin pressemeddelelse den 8. januar 1961

at have meddelt, at selskabet fortsat leverer Fona Radio A/S varer i samme

omfang som hidtil.

Monopoltilsynet anfører, at en handlende frit skal kunne sætte sine priser

uden indblanding fra leverandørernes side, men at såvel Handelsaktieselskabet

Bang & Olufsen som Hede Nielsens Fabrikker A/S og Linnet & Laursen

A/S allerede, inden Fona Radio A/S's annoncering var fremkommet i bladene,

havde givet klart udtryk for, at nedsættelse af bruttopriserne ville medføre

leveringsstandsning. Endvidere har TO-R Radio A/S i skrivelse af 31. december

1960 til Fona Radio A/S motiveret leveringsstandsningen med

prisnedsættelserne. Herefter finder tilsynet, at de iværksatte

leveringsstandsninger, som ikke efter de foreliggende oplysninger kan anses

for saglig begrundet, skyldes Fona's prisnedsættelser, og at standsningerne

derfor må anses som en håndhævelse eller forsøg på håndhævelse af fastsatte

mindstepriser ved videresalg i strid med monopollovens § 10 eller dennes

grundsætning. Tilsynet bemærker, at Fona Radio A/S overfor tilsynet har

dokumenteret, at selskabet har drevet forretning med rimeligt overskud, og at

der ikke som af Linnet & Laursen A/S anført foreligger lokkevaresalg,

idet prisnedsættelserne omfatter samtlige fabrikkers varer og ikke salg af en

enkelt »slagvare« til priser, der er tabgivende. Tilsynet bemærker

endvidere, at Fona for 23 tommer apparater før nedsættelsen ved kontant salg

gennemsnitligt har ydet en rabat på 13-14 pct., medens de nu ansatte priser

ved kontant salg ligger 14,5 pct. lavere end de vejledende forbrugerpriser.

Ved salg på kredit blev der gennemsnitligt ydet en rabat på 3,5 pct., hvilket

må sammenlignes med den gennemførte prisnedsættelse på 5 pct.

En undersøgelse af, hvorvidt Fona Radio A/S efter prisnedsættelsen sælger

17 tommer, 21 tommer og 24 tommer apparater uden avance, vil efter tilsynets

opfattelse ikke være rimelig, allerede fordi klagernes leveringsstandsning og

efterfølgende prisnedsættelse har forrykket hele situationen for selskabet,

men selskabet har opstillet et budget for salget af fjernsynsapparater i 1961

baseret udelukkende på 23 tommer apparater og på en bruttoavance på 26 pct.,

som er opnået ved salg af disse apparater i januar måned 1961. Dette viser,

at selskabets prisnedsættelse for 23 tommer fjernsynsapparater er baseret på

et fornuftigt forretningsmæssigt skøn. Iøvrigt har klagerne nu selv nedsat de

vejledende udsalgspriser for 23 tommer apparater til samme niveau som de af

Fona Radio A/S ansatte priser.

For så vidt det af klagerne gøres gældende, at der ikke foreligger nogen

konkurrencebegrænsing som omhandlet i monopolloven, idet beslutningen om

leveringsstandsning er truffet af de enkelte fabrikker hver for sig uden

indbyrdes forhandling eller aftale, bemærker monopoltilsynet, at klagerne

tilsammen dækker over halvdelen af den samlede omsætning af

fjernsynsapparater her i landet og mere end tre fjerdedele af Fona's

varesortiment under normale forhold, og at den opståede situation er en

konsekvens af en forretningsgang og prispolitik, som gennem længere tid er

opbygget indenfor branchen, og hvorunder alle klagerne har taget del i

etableringen af annonceringstilskudsordninger og - for at holde

bruttopriserne »stabile« - har været enige om at foretage

efterkreditering til forhandlerne, når der gennemførtes nedsættelser af de

vejledende udsalgspriser.- Tilsynet er af den opfattelse, at klagernes

standsning af leverancerne til Fona Radio A/S, uanset at der ikke foreligger

aftale herom, har virkning som en samlet aktion, og at der således indenfor

branchen foreligger en konkurrencebegrænsning, som omfattes af monopollovens

§ 2, stk. 1.

Monopoltilsynet finder herefter, at de iværksatte leveringsstandsninger

tilsigter og må antages at medføre et væsentligt indgreb overfor

prisdannelsen i efterfølgende omsætningsled og tillige har medført en

væsentlig indskrænkning i Fona Radio A/S's erhvervsudøvelse. Dette må anses

for at være urimelige virkninger af konkurrencebegrænsning, jfr.

monopollovens § 11, stk. 1, og da disse ikke har kunnet bringes til ophør ved

forhandling, finder tilsynet, at der i monopollovens § 12, stk. 3, har været

fornøden hjemmel for den trufne afgørelse.

For så vidt angår TO-R Radio A/S's subsidiære påstand bemærker

monopoltilsynet, at pålæget nok tilsigter genoprettelse af frie

forhold, men ikke tilbagevenden til tilstanden forinden

leveringsstandsningen, at påstanden derfor må afvises, da man ellers

ville fæstne en vilkårlig tidligere tilstand, og at der ikke er

skredet ind overfor den af TO-R Radio A/S påberåbte af Philips A/S anvendte

fremgangsmåde, fordi dette selskab ikke har overtrådt monopollovens § 10 og

kun midlertidigt under nærværende konfliktsituation har begrænset

leverancernes omfang til det hidtidige, samt fordi der ikke har foreligget

klager over denne fremgangsmåde.

Fona Radio A/S, der har tilsluttet sig det af monopoltilsynet anførte,

bemærker iøvrigt bl.a., at der ikke har været tale om en egentlig generel

prisnedsættelse, men alene om et udsalg af 1959 modeller, af hvilke

produktionen hos TO-R Radio A/S, og Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen

da var ophørt samt etablering af en åben pris for de nye modeller (23 tommer

apparater). Såfremt klagerne måtte finde den pågældene annoncering illoyal,

ville den rette fremgangsmåde være at forfølge dette i henhold til

konkurrenceloven. Fona Radio A/S mener, at vejledende priser ikke på nogen

måde kan være bindende, men at det netop er dette, klagerne har forsøgt at

opnå. Leveringsstandsningen har skadet selskabet betydeligt, og dette belyses

ved, at selskabets omsætning i februar 1961 og i første halvdel af marts 1961

har været henholdsvis 27 pct. og 59 pct. mindre end i tilsvarende tidsrum i

1960. Import af fjernsynsapparater begrænses ved en told på 20 pct. og ved,

at udenlandske apparater ofte ikke tilfredsstiller den danske smag. I 1960

udgjorde den samlede import kun 4 pct. af den danske omsætning, og selskabet

har da også hidtil og til klagernes tilfredshed anlagt sit salg på danske

apparater.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Nævnet kan under de i sagen foreliggende omstændigheder tiltræde, at der

ved det af klageren indtagne, overensstemmende standpunkt til levering af

fjernsynsapparater til Fona Radio A/S foreligger en konkurrencebegrænsning

som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1.

Nævnet finder, at de i sagen omhandlede leveringsstandsninger må anses for

en mod monopollovens § 10 stridende håndhævelse af vejledende mindstepriser,

for så vidt angår TO-R Radio A/S uanset at dette selskab først efter annoncen

om prisnedsættelse gav Fona Radio A/S meddelelse om standsning af

leveringerne. Når det af klagerne er gjort gældende, at de ikke har modsat

sig, at forhandlerne har solgt varer til priser, der er lavere end de

vejledende mindstepriser, og at det kun er den pågående annoncering om lavere

priser, man er skredet ind imod, bemærkes, at leveringsstandsning på grund af

annoncering om lavere priser end mindstepriserne må anses for en håndhævelse

af disse.

Idet en sådan håndhævelse af priser i strid med monopllovens § 10 må anses

for en af § 11 omfattet urimelig virkning af en konkurrencebegrænsning, og da

denne ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling, finder nævnet, at

der i monopollovens § 12, stk. 3, har været fornøden hjemmel for den trufne

afgørelse.

Vedrørende den af TO-R Radio A/S nedlagte subsidiære påstand bemærkes, at

da der i monopollovens § 12, stk. 3, tales om salg på virksomhedens

sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg og selskabet efter det

foreliggende må antages ikke tidligere at have begrænset sit salg til en

bestemt andel af sin produktion, findes påstanden ikke at kunne tages til

følge.

Monopoltilsynets afgørelse vil herefter være at stadfæste, dog således at

pålæget først træder i kraft den 5. april 1961.

Herefter bestemmes:

Den ovennævnte af monopoltilsynet under 19. januar 1961 trufne afgørelse

stadfæstes, dog således at pålæget først træder i kraft den 5. april 1961.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter