Leveringsstandsning - håndhævelse af videresalgspriser - boykot (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Leveringsstandsning - håndhævelse af
videresalgspriser - boykot (* 1)
K E N D E L S E:
Ved skrivelse af 20. januar 1961 har højesteretssagfører Povl Melchior som
advokat for Hede Nielsens Fabrikker A/S, Horsens, advokat Knud Lund Thoft som
advokat for Linnet & Laursen A/S, København, overretssagfører P. Olufsen
som advokat for Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen, Struer, og
højesteretssagfører Kjeld Rørdam som advokat for TO-R Radio A/S, København,
klaget over en af monopoltilsynet under 19. januar 1961 truffen afgørelse,
hvorefter der i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, er meddelt hver enkelt
af disse fire selskaber pålæg om inden 21. januar 1961 at genoptage
leverancer af fjernsynsapparater og andre af branchens varer til Fona Radio
A/S på selskabets sædvanlige betingelser for tilsvarende salg, dog således,
at selskabet er berettiget til at kræve kontant betaling eller betryggende
sikkerhed for betalingen.
Indgivelse af klagen har i medfør af monopollovens § 18, stk. 7, haft
opsættende virkning.
Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 9. februar, den 17.
februar, den 18. marts og den 24. marts 1961. På møderne den 17. februar og
den 18. marts var såvel klagerne som monopoltilsynet og Fona Radio A/S
repræsenteret.
Klagerne har nedlagt påstand om, at de meddelte pålæg ophæves. Subsidiært
har TO-R Radio A/S nedlagt påstand om, at omfanget af leverancer til Fona
Radio A/S ikke skal overstige den procent af TO-R Radio A/S's til enhver tid
værende produktion af TO-R og Superphone radio- og fjernsynsmodtagere, som
leverancerne fra TO-R Radio A/S til Fona Radio A/S har udgjort i sæsonen
1959/60 (1. juli 1959-30. juni 1960) og skal afvikles som i nævnte sæson.
Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og
højesteretssagfører Jon Palle Buhl har som advokat for Fona Radio A/S sluttet
sig hertil.
Læs alt
Som begrundelse for det meddelte pålæg har monopoltilsynet anført, at
klagerne ved standsningen af leverancerne til Fona Radio A/S har håndhævet og
vedblivende håndhæver bestemmelser om mindstepriser ved videresalg i strid
med bestemmelserne i monopollovens § 10, og at leveringsstandsningen tillige
har de i lovens § 11, stk. 1, omhandlede urimelige virkninger.
Det er oplyst, at der her i landet foruden de af klagerne
forhandlede fjernsynsapparater af mærkerne Arena, B & O, LL og TO-R
sælges apparater af mærkerne Allways, Aristona, Philips, Sonofon, S. P.
Radio, TIK Radio og Unica samt udenlandske mærker, hvoraf f.eks. kan nævnes
Siemens, Blaupunkt og Grundig, at Fona Radio A/S, der har 30
detailforretninger, hvoraf 17 i København og 13 i provinsen, i 1960 solgte
.... fjernsynsapparater, hvilket efter licenstallene svarer til ....% af
fjernsynssalget i Danmark mod ....% af den samlede omsætning i 1959, og
at klagernes andel henholdsvis i denne omsætning og i den samlede
omsætning af fjernsynsapparater her i landet i 1959 har været følgende:
andel i andel i
Fonas samlet dansk
omsætning omsætning
Bang & Olufsen .... ....
Hede Nielsen .... ....
Linnet & laursen .... ....
TO-R Radio .... ....
Philips A/S havde samme år ca. ....% af den samlede omsætning af
fjernsynsapparater her i landet.
Det fremgår endvidere af sagen, at Fona Radio A/S under 4. januar 1961
overfor monopoltilsynet har besværet sig over, at klagerne umiddelbart
forinden med øjeblikkeligt varsel havde standset leverancerne af
fjernsynsapparater og andre varer. Dette skete efter at Fona Radio A/S den
27. december 1960 gennem annoncer i dagspressen havde meddelt, at selskabet
havde foretaget betydelige nedsættelser af priserne for samtlige af selskabet
forhandlede fabrikater af fjernsynsapparater. I annoncerne var under
betegnelsen almindelig pris anført såvel de af fabrikkernes fastsatte
vejledende detailpriser som de priser, Fona Radio A/S tilbød de pågældende
fabrikater til. Nedsættelserne i forhold til fabrikkernes vejledende
detailpriser udgjorde for fjernsynsapparater med 17 tommer, 21 tommer og 24
tommer billedrør cirka 15 pct. og for apparater med 23 tommer billedrør cirka
5 pct. Samtidig med disse nedsættelser blev det i annoncerne angivet, at der
ved kontant betaling blev ydet en rabat på 10 pct., og at der ved betaling
inden 12 måneder blev ydet rentefri kredit. Yderligere blev apparaterne
tilbudt solgt på afbetaling med månedlige afdrag fra 48 kr. Fona Radio A/S
har i sagen motiveret prisnedsættelserne med ønsket om for 17 tommer, 21
tommer og 24 tommer apparaterne at nedbringe lageret af disse, for hvilke
typer efterspørgslen er faldet stærkt, og for 23 tommer apparatet at etablere
en fast konkurrencedygtig pris, der kan virke overfor den efter selskabets
opfattelse for forbrugerne uheldige, skjulte og tilfældige rabatgivning, som
er blevet almindelig i branchen, og som bl.a. skyldes, at fabrikkernes
rabatter til forhandlerne er øget, og at konkurrencen i detailhandelen er
intensiveret, da salget i hvert fald i hovedstadsområdet viser tegn på
stagnation.
Fona Radio A/S's prisnedsættelser har foruden de nævnte
leveringsstandsninger bevirket, at Radiobranchens tekniske og kommercielle
sammenslutning (Rateksa) samtidig med at ekskludere Fona Radio A/S har søgt
at etablere en boykot overfor dette selskabs leverandører. Efter at
monopoltilsynet har skredet ind her overfor, er også denne sag forelagt
nævnet til afgørelse.
Klagerne, der bestrider, at det har været nødvendigt for Fona Radio A/S af
afsætningsmæssige grunde at nedsætte priserne, gør bl.a. gældende, at
beslutning om leveringsstandsning er truffet af de enkelte fabrikker hver for
sig og uden indbyrdes aftale eller forhandling herom, at motiveringen
for standsningen især har været prisnedsættelsernes og annonceringens særlige
karakter og skadelige virkninger for klagerne og disses forhandlere, hvem
klagerne har ydet meget betydelige kreditter, at leveringsstandsningen
ikke har tilsigtet en håndhævelse af mindstepriser i efterfølgende
omsætningsled i strid med monopollovens § 10, og at klagerne har været
bekendt med og aldrig har skredet ind imod, at Fona Radio A/S og andre
forhandlere tidligere har solgt til lavere priser end de af klagerne ansatte
bruttopriser.
Hede Nielsens Fabrikker A/S anfører især, at selskabet ikke har fastsat
bestemmelser om mindstepriser i efterfølgende omsætningsled, men alene i
prislister angivet en bruttopris, på hvilken der ydes en med forhandleren
aftalt rabat, og at der allerede af den grund ikke er basis for antagelse af
en overtrædelse af monopollovens § 10. Selskabets priser, der som vejledende
ikke kan anses for at være i strid med monopolloven, er ansat ud fra rene
kommercielle hensyn, og selskabet er af den opfattelse, at det, når
monopolloven anerkender vejledende bruttopriser, ikke er pligtig at affinde
sig med, at en sådan legitim vejledende prisansættelse bevidst udhules af
Fona Radio A/S ved det i sagen omhandlede reklamebrøl . Der foreligger efter
selskabets opfattelse heller ikke en efter lovens § 11 urimelig
konkurrencebegrænsning, idet importen af fjernsynsapparater er fri, og en
væsentlig del af det danske marked for fjernsyn er dækket af fabrikater, som
ikke omfattes af den i denne sag omhandlede leveringsstandsning. Selskabet
finder det udelukket, at det alene eller sammen med de andre klagere i sagen
kan udøve en sådan væsentlig indflydelse, som forudsættes for, at
monopolloven kan finde anvendelse. Hertil kommer, at den begrænsning i
erhvervsudøvelsen, som monnopoltilsynet finder, at leveringsstandsningen
indebærer, i hvert fald ikke kan anses for at være urimelig, idet Fona Radio
A/S uden klagernes mærker har mulighed for at drive - og i den forløbne tid
har drevet - normal handel med fjernsynsapparater. Derimod er
leveringsstandsningen sagligt begrundet først og fremmest for varetagelse af
samtlige forhandleres økonomiske interesser, idet fabrikkens samlede
tilgodehavende hos dens forhandlere er cirka .... mill. kr.
Linnet & Laursen A/S, der karakteriserer den af Fona Radio A/S
anvendte fremgangsmåde som lokkevaresalg, anfører bl.a., at selskabet vel har
ansat vejledende bruttopriser, men at selskabet ikke har fastsat
mindstepriser ved videresalg i efterfølgende omsætningsled og ej heller
håndhævet nogen pris- eller avanceordning, som kan henføres under eller
sidestilles med de i monopollovens § 10 nævnte aftaler, vedtagelser eller
bestemmelser om mindstepriser eller -avancer. Selskabet finder, at der
ejheller foreligger en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens §
11, dels har selskabet ikke truffet aftale med nogensomhelst om
leveringsstandsningen, men iværksat denne af hensyn til andre forhandlere,
der aftager 92 1/2 pct. af selskabets produktion, dels har
leveringsstandsningen i hvert fald ikke medført eller behøvet at medføre
nogen væsentlig indskrænkning i Fona Radio A/S's erhvervssudøvelse, idet
dette selskab let kan skaffe sig andre salgsvarer. Selskabet bemærker, at
monopolloven også beskytter mod for lave priser, og at leveringsstandsningen
har været berettiget, da Fona's priser ikke blot har været tabgivende for
Fona selv og de andre forhandlere, men også har medført, dels at Linnet &
Laursen A/S har måttet nedsætte sine priser til de af Fona annoncerede
priser, dels har måttet kreditere sine andre forhandlere differencen mellem
de nedsatte priser og de før nedsættelsen gældende vejledende bruttopriser
for de apparater, som forhandlerne har haft på lager. Fona's aktion har i
henhold til skrivelse af 24. februar 1961 foreløbig kostet selskabet cirka
.... kr.
Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen har for sit vedkommende særlig
bemærket, at leveringsstandsningen skyldes den illoyale måde, hvorpå
Fona Radio A/S har foretaget sine prisnedsættelser ved at avertere med
almindelige priser og Fona priser , at der ikke foreligger et
urimeligt forhold overfor Fona Radio A/S, idet det ikke er påvist, at de af
dette selskab foretagne prisnedsættelser er forenelige med en teknisk og
kommerciel hensigtsmæssig drift af en detailforretning indenfor
radiobranchen, og at Fona Radio A/Ss samlede omsætning af artikler fra
Handelsaktiselskabet Bang & Olufsen kun udgør en så lille del af Fona's
samlede omsætning, at dette ikke kan være af afgørende betydning for Fona's
erhvervsudøvelse. Selskabet bemærker, at leveringsstandsning er den eneste
virkningsfulde sanktion overfor den illoyale annoncering med
prisnedsættelser, og når de fire klagere har standset leverancerne til Fona
Radio A/S samtidig, skyldes dette alene, at annonceringen virkede samtidig
overfor alle klagerne.
TO-R Radio A/S påpeger den skarpe konkurrence indenfor branchen og
bestrider, at leveringsstandsningen skulle være en urimelig indskrænkning i
Fona's frie erhvervsudøvelse. Selskabet bemærker, at leveringsstandsningen
især må ses på baggrund af det særligt overfor dette selskab illoyale i
annoncerningen ved, at 21 tommer apparater annonceres som gængse på et
tidspunkt, hvor produktionen af disse er ophørt, og hvor Fona ialt kun har 33
sådanne apparater på lager. Denne prisnedsættelse er efter selskabets
opfattelse ikke en udsalgsdisposition og iøvrigt ikke sagligt begrundet
således som f.eks. en af Fona Radio A/S i 1959 på tilsvarende måde annonceret
prisnedsættelse, der var motiveret i den da forestående omlægning af tolden
på disse varer. Den eneste mulige reaktion overfor Fona Radio A/S har været
leveringsstandsningen. Mundtlig eller skriftlig misbilligelse ville
formentlig have været virkningsløs, og ligeså utilfredsstillende ville det
for selskabet have været at optræde som anmelder for overtrædelse af
konkurrencelovens §§ 1 og 5. Når TO-R Radio's leveringsstandsning er så
velmotiveret, som tilfældet er, vil monopoltilsynet efter selskabets
opfattelse ikke her over for kunne give leveringspålæg i henhold til
monopollovens § 12, stk. 3, idet denne bestemmelse, som har karakter af en
undtagelsesbestemmelse, kun skulle være nødhjælp i visse specielle
situationer.
Med hensyn til den af TO-R Radio A/S nedlagte subsidiære påstand anfører
selskabet især, at det meddelte pålæg må anses for uklart, idet det
ikke angiver det nærmere omfang, i hvilket selskabet forpligtes til at levere
til Fona Radio A/S, at pålæget ikke bør gå videre end at genoprette
de tidligere frie forhold, hvor selskabet kun sæsonmæssigt har leveret til
Fona Radio A/S, og hvor leverancerne i 1960 kun udgjorde 2 1/2 pct. eller for
.... kr. af selskabets produktion, samt at man ved at følge den
subsidiære påstand ikke går videre, end Philips A/S uden indskriden fra
monopoltilsynet har kunnet gøre ved i sin pressemeddelelse den 8. januar 1961
at have meddelt, at selskabet fortsat leverer Fona Radio A/S varer i samme
omfang som hidtil.
Monopoltilsynet anfører, at en handlende frit skal kunne sætte sine priser
uden indblanding fra leverandørernes side, men at såvel Handelsaktieselskabet
Bang & Olufsen som Hede Nielsens Fabrikker A/S og Linnet & Laursen
A/S allerede, inden Fona Radio A/S's annoncering var fremkommet i bladene,
havde givet klart udtryk for, at nedsættelse af bruttopriserne ville medføre
leveringsstandsning. Endvidere har TO-R Radio A/S i skrivelse af 31. december
1960 til Fona Radio A/S motiveret leveringsstandsningen med
prisnedsættelserne. Herefter finder tilsynet, at de iværksatte
leveringsstandsninger, som ikke efter de foreliggende oplysninger kan anses
for saglig begrundet, skyldes Fona's prisnedsættelser, og at standsningerne
derfor må anses som en håndhævelse eller forsøg på håndhævelse af fastsatte
mindstepriser ved videresalg i strid med monopollovens § 10 eller dennes
grundsætning. Tilsynet bemærker, at Fona Radio A/S overfor tilsynet har
dokumenteret, at selskabet har drevet forretning med rimeligt overskud, og at
der ikke som af Linnet & Laursen A/S anført foreligger lokkevaresalg,
idet prisnedsættelserne omfatter samtlige fabrikkers varer og ikke salg af en
enkelt »slagvare« til priser, der er tabgivende. Tilsynet bemærker
endvidere, at Fona for 23 tommer apparater før nedsættelsen ved kontant salg
gennemsnitligt har ydet en rabat på 13-14 pct., medens de nu ansatte priser
ved kontant salg ligger 14,5 pct. lavere end de vejledende forbrugerpriser.
Ved salg på kredit blev der gennemsnitligt ydet en rabat på 3,5 pct., hvilket
må sammenlignes med den gennemførte prisnedsættelse på 5 pct.
En undersøgelse af, hvorvidt Fona Radio A/S efter prisnedsættelsen sælger
17 tommer, 21 tommer og 24 tommer apparater uden avance, vil efter tilsynets
opfattelse ikke være rimelig, allerede fordi klagernes leveringsstandsning og
efterfølgende prisnedsættelse har forrykket hele situationen for selskabet,
men selskabet har opstillet et budget for salget af fjernsynsapparater i 1961
baseret udelukkende på 23 tommer apparater og på en bruttoavance på 26 pct.,
som er opnået ved salg af disse apparater i januar måned 1961. Dette viser,
at selskabets prisnedsættelse for 23 tommer fjernsynsapparater er baseret på
et fornuftigt forretningsmæssigt skøn. Iøvrigt har klagerne nu selv nedsat de
vejledende udsalgspriser for 23 tommer apparater til samme niveau som de af
Fona Radio A/S ansatte priser.
For så vidt det af klagerne gøres gældende, at der ikke foreligger nogen
konkurrencebegrænsing som omhandlet i monopolloven, idet beslutningen om
leveringsstandsning er truffet af de enkelte fabrikker hver for sig uden
indbyrdes forhandling eller aftale, bemærker monopoltilsynet, at klagerne
tilsammen dækker over halvdelen af den samlede omsætning af
fjernsynsapparater her i landet og mere end tre fjerdedele af Fona's
varesortiment under normale forhold, og at den opståede situation er en
konsekvens af en forretningsgang og prispolitik, som gennem længere tid er
opbygget indenfor branchen, og hvorunder alle klagerne har taget del i
etableringen af annonceringstilskudsordninger og - for at holde
bruttopriserne »stabile« - har været enige om at foretage
efterkreditering til forhandlerne, når der gennemførtes nedsættelser af de
vejledende udsalgspriser.- Tilsynet er af den opfattelse, at klagernes
standsning af leverancerne til Fona Radio A/S, uanset at der ikke foreligger
aftale herom, har virkning som en samlet aktion, og at der således indenfor
branchen foreligger en konkurrencebegrænsning, som omfattes af monopollovens
§ 2, stk. 1.
Monopoltilsynet finder herefter, at de iværksatte leveringsstandsninger
tilsigter og må antages at medføre et væsentligt indgreb overfor
prisdannelsen i efterfølgende omsætningsled og tillige har medført en
væsentlig indskrænkning i Fona Radio A/S's erhvervsudøvelse. Dette må anses
for at være urimelige virkninger af konkurrencebegrænsning, jfr.
monopollovens § 11, stk. 1, og da disse ikke har kunnet bringes til ophør ved
forhandling, finder tilsynet, at der i monopollovens § 12, stk. 3, har været
fornøden hjemmel for den trufne afgørelse.
For så vidt angår TO-R Radio A/S's subsidiære påstand bemærker
monopoltilsynet, at pålæget nok tilsigter genoprettelse af frie
forhold, men ikke tilbagevenden til tilstanden forinden
leveringsstandsningen, at påstanden derfor må afvises, da man ellers
ville fæstne en vilkårlig tidligere tilstand, og at der ikke er
skredet ind overfor den af TO-R Radio A/S påberåbte af Philips A/S anvendte
fremgangsmåde, fordi dette selskab ikke har overtrådt monopollovens § 10 og
kun midlertidigt under nærværende konfliktsituation har begrænset
leverancernes omfang til det hidtidige, samt fordi der ikke har foreligget
klager over denne fremgangsmåde.
Fona Radio A/S, der har tilsluttet sig det af monopoltilsynet anførte,
bemærker iøvrigt bl.a., at der ikke har været tale om en egentlig generel
prisnedsættelse, men alene om et udsalg af 1959 modeller, af hvilke
produktionen hos TO-R Radio A/S, og Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen
da var ophørt samt etablering af en åben pris for de nye modeller (23 tommer
apparater). Såfremt klagerne måtte finde den pågældene annoncering illoyal,
ville den rette fremgangsmåde være at forfølge dette i henhold til
konkurrenceloven. Fona Radio A/S mener, at vejledende priser ikke på nogen
måde kan være bindende, men at det netop er dette, klagerne har forsøgt at
opnå. Leveringsstandsningen har skadet selskabet betydeligt, og dette belyses
ved, at selskabets omsætning i februar 1961 og i første halvdel af marts 1961
har været henholdsvis 27 pct. og 59 pct. mindre end i tilsvarende tidsrum i
1960. Import af fjernsynsapparater begrænses ved en told på 20 pct. og ved,
at udenlandske apparater ofte ikke tilfredsstiller den danske smag. I 1960
udgjorde den samlede import kun 4 pct. af den danske omsætning, og selskabet
har da også hidtil og til klagernes tilfredshed anlagt sit salg på danske
apparater.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Nævnet kan under de i sagen foreliggende omstændigheder tiltræde, at der
ved det af klageren indtagne, overensstemmende standpunkt til levering af
fjernsynsapparater til Fona Radio A/S foreligger en konkurrencebegrænsning
som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1.
Nævnet finder, at de i sagen omhandlede leveringsstandsninger må anses for
en mod monopollovens § 10 stridende håndhævelse af vejledende mindstepriser,
for så vidt angår TO-R Radio A/S uanset at dette selskab først efter annoncen
om prisnedsættelse gav Fona Radio A/S meddelelse om standsning af
leveringerne. Når det af klagerne er gjort gældende, at de ikke har modsat
sig, at forhandlerne har solgt varer til priser, der er lavere end de
vejledende mindstepriser, og at det kun er den pågående annoncering om lavere
priser, man er skredet ind imod, bemærkes, at leveringsstandsning på grund af
annoncering om lavere priser end mindstepriserne må anses for en håndhævelse
af disse.
Idet en sådan håndhævelse af priser i strid med monopllovens § 10 må anses
for en af § 11 omfattet urimelig virkning af en konkurrencebegrænsning, og da
denne ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling, finder nævnet, at
der i monopollovens § 12, stk. 3, har været fornøden hjemmel for den trufne
afgørelse.
Vedrørende den af TO-R Radio A/S nedlagte subsidiære påstand bemærkes, at
da der i monopollovens § 12, stk. 3, tales om salg på virksomhedens
sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg og selskabet efter det
foreliggende må antages ikke tidligere at have begrænset sit salg til en
bestemt andel af sin produktion, findes påstanden ikke at kunne tages til
følge.
Monopoltilsynets afgørelse vil herefter være at stadfæste, dog således at
pålæget først træder i kraft den 5. april 1961.
Herefter bestemmes:
Den ovennævnte af monopoltilsynet under 19. januar 1961 trufne afgørelse
stadfæstes, dog således at pålæget først træder i kraft den 5. april 1961.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Anmeldelsespligt i henhold til konkurrencelovens § 5 (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Boykot-aftaler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - håndhævelse af bindende videresalgspriser (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Klage over afgørelses motivering (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997