Spring til indhold

Retsinformation

Brancheforeningers optagelsesbetingelser

KEN nr 51307 af 16/06/1986Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Brancheforeningers optagelsesbetingelser

År 1986, den 16. juni, blev i sagen j.nr. 48/85, Foreningen af Yngre

Tandlæger ctr. monopoltilsynet, afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 13. oktober 1985 har Foreningen af Yngre Tandlæger klaget

over, at monopoltilsynet har accepteret et af Dansk Tandlægeforening indført

skærpet betalingskrav over for tandlæger, der efter udmeldelse af foreningen

på ny ønsker at indtræde i samme.

Klagerne har nedlagt påstand om, at den omhandlede skærpelse af Dansk

Tandlægeforenings genindmeldelsesregler skal anses for stridende mod

monopolloven.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 12. maj og 13. juni 1986.

Parterne har ikke ønsket mundtlig forhandling af sagen for nævnet.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 10. oktober

1985 fra monopoltilsynet til klagerne:

»I forbindelse med foreningens klage over, at Dansk Tandlægeforening

i sine vedtægters § 10, stk. 3, har indført en bestemmelse om tandlægers

betaling af fuldt medlemskontingent i udmeldelsesperioden ved genindmeldelse

i foreningen har monopoltilsynet i henhold til monopollovens § 11 haft en

forhandling med Dansk Tandlægeforening om sagen.

Dansk Tandlægeforening har derefter ved skrivelse af 23. august 1985

fremsat forslag til en ændring af vedtægternes § 10, stk. 3, således at en

tandlæge ved genindmeldelse skal betale halvt medlemskontingent for hvert år,

den pågældende har været udmeldt af foreningen, dog med en åremålsbegrænsning

på 5 år. Der skal ikke betales fondsbidrag i perioden. Hvad angår

genindmeldelsesgebyret på 1.000 kr. vil dette gebyr kun blive opkrævet i de

tilfælde, hvor tandlægeforeningen giver dispensation fra kravet om betaling

af halvt medlemskontingent.

Foreningen af Yngre Tandlæger har i skrivelser af 3. juli og 11. august

Læs alt

1985 fremsat bemærkninger til forslaget.

I denne anledning skal man meddele, at sagen har været behandlet i

monopolrådets møde den 9. oktober 1985.

Monopoltilsynet finder herefter på det foreliggende grundlag at kunne tage

Dansk Tandlægeforenings forslag til efterretning. Ved afgørelsen blev der

navnlig lagt vægt på denne forenings interesse i at kunne begrænse omfanget

af kortvarige ud- og indmeldelser. Det blev videre henset til, at der

herefter er tale om et mindre indmeldelsesbeløb set i forhold til

indtjeningen inden for erhvervet.

Om grundlaget i øvrigt for rådets afgørelse henvises til uddrag af

direktoratets referat af sagen til rådsmødet den 9. oktober 1985, som

vedlægges. Direktoratets indstilling er udeladt.

Opmærksomheden henledes på, at tilsynets afgørelse kan indklages for

monopol-ankenævnet i henhold til monopollovens § 18. I praksis sker dette ved

skriftlig begæring til tilsynet om sagens videresendelse.«

Om sagens baggrund er der i referat til rådsmødet den 29. maj 1985 bl.a.

oplyst følgende:

Dansk Tandlægeforening har ca. 5.500 medlemmer. Heraf er ca. 3.000 private

tandlæger, der praktiserer for sygesikringen, medens ca. 1.600 er ansat i den

offentlige sektor fortrinsvis inden for den kommunale børnetandpleje. Resten

af medlemmerne er ansat på undervisningsområdet eller er arbejdsløse.

De seneste års faldende børnetal i Danmark har medført en faldende

beskæftigelse blandt børnetandlægerne, som derfor ønsker den offentlige

tandplejeordning udvidet til også at omfatte bl.a. ældretandplejen.

Disse betræbelser er stødt på modstand hos de privatpraktiserende

tandlæger, som føler deres arbejdsområde truet af en sådan ordning. Det har

afstedkommet en intern strid i Dansk Tandlægeforening, hvilket bl.a. har

medført udskiftninger i foreningens bestyrelse, og over 100 tandlæger ansat

under den kommunale børnetandplejeordning har meldt sig ud af foreningen.

Det er primært for at standse denne strøm af udmeldelser, at Dansk

Tandlægeforening på sin generalforsamling i november 1984 indførte den

omstridte § 10, stk. 3, i foreningens love. Forud for generalforsamlingen

gjorde Foreningen af Yngre Tandlæger indsigelse mod denne ændring af lovene.

Dansk Tandlægeforening har over for monopoltilsynet gjort gældende, at

udmeldte medlemmer principielt ved genindmelding i foreningen må betale en

andel af de omkostninger, der er forbundet med at opretholde foreningens

aktiviteter i den periode, tandlægen har stået udenfor. Foreningen har til

stadighed en væsentlig del af sine indtægter fra medlemskontingenter bundet i

faste udgifter, medens de øvrige udgifter vedrører kursusvirksomhed,

foreningens forhandlingsfunktioner m. v. For at bibeholde sit høje stade og

sin forhandlingsposition over for sygesikringen, må foreningen sikre sig, at

tandlæger ved genindmeldelse bærer en andel af udgifterne hertil.

Klagerne har bl. a. anført, at det er Foreningen af Yngre Tandlægers

grundlæggende opfattelse, at de stramninger, som Dansk Tandlægeforenings

ordinære generalforsamling den 24. - 25. november 1984 indførte for så vidt

angår genindmeldelse, ikke er begrundet i saglige hensyn, men derimod i de

dybtgående fagpolitiske uoverensstemmelser, som allerede på daværende

tidspunkt kunne konstateres i Dansk Tandlægeforening.

På det tidspunkt, hvor Dansk Tandlægeforening gennemførte de nævnte

stramninger havde den interne fagpolitiske diskussion - som væsentligst blev

ført mellem privatpraktiserende tandlæger og offentligt ansatte

børnetandlæger - nået sin foreløbige kulmination. Allerede på dette tidspunkt

havde de offentligt ansatte børnetandlæger truet med at udmelde sig af Dansk

Tandlægeforening med henblik på at omdanne deres egen faglige forening til en

egentlig forhandlingsberettiget organisation.

Foreningen af Yngre Tandlæger kunne ikke og kan fortsat ikke betragte

vedtagelsen af mere byrdefulde vilkår for genindmeldelse i Dansk

Tandlægeforening som andet end et forståeligt forsøg på at kvæle dette oprør,

endnu før det brød ud.

Siden monopoltilsynets afgørelse af 10. oktober 1985 har en betydelig del

af de offentligt ansatte børnetandlæger imidlertid effektueret denne trussel.

På en ekstraordinær generalforsamling i Dansk Børnetandlægeforening den 28.

september 1985, hvorunder blandt andet foreningens navn ændredes til

Tandlægernes Nye Landsforening, blev der truffet principbeslutning om at søge

foreningen omdannet til en forhandlingsberettiget organisation samt i

konsekvens heraf foretaget væsentlige ændringer i foreningens vedtægter.

Tandlægernes Nye Landsforening arbejder for nærværende intensivt på at opnå

godkendelse som forhandlingsberettiget organisation for de offentligt ansatte

børnetandlæger.

Den egentlige årsag til opretholdelsen af de meget byrdefulde vilkår for

genindmeldelse i Dansk Tandlægeforening må efter Foreningen af Yngre

Tandlægers opfattelse søges i Dansk Tandlægeforenings åbenbare interesse i at

forsøge at kvæle den nye og konkurrerende organisation. Det er i denne

forbindelse Foreningen af Yngre Tandlægers opfattelse, at man fra Dansk

Tandlægeforenings side forsøger at inspirere de udmeldte medlemmer, som nu er

medlemmer af Tandlægernes Nye Landsforening, til igen at indmelde sig i Dansk

Tandlægeforening, inden det bliver for dyrt.

Sammenfattende anføres det således, at det er Foreningen af Yngre

Tandlægers opfattelse, at reglen om betaling af fuldt (nu halvt) kontingent

ved genindmeldelse i Dansk Tandlægeforening snarere skal ses som et led i den

rivalisering, der nu pågår mellem Dansk Tandlægeforening og Tandlægernes Nye

Landsforening, end som et i snævrere forstand rimeligt og sagligt begrundet

forsøg på at undgå hyppige ind- og udmeldelser. Hvis en offentlig myndighed

havde anvendt en tilsvarende fremgangsmåde, ville det nærmest kunne

karakteriseres som magtfordrejning.

Monopoltilsynet har i sin afgørelse af 10. oktober 1985 tilsyneladende

lagt vægt på Dansk Tandlægeforenings udtalelse om, at selv udmeldte tandlæger

har en klar interesse i, at foreningen til stadighed opretholder et højt

niveau på forhandlingsområderne, eftersom de pågældende, uanset udmeldelse,

fungerer under de aftaler og overenskomster, som foreningen har indgået. Det

fremgår endvidere af denne udtalelse, at siden de administrative

driftsomkostninger udgør godt og vel halvdelen af Dansk Tandlægeforenings

udgifter, er det rimeligt at afkræve et genindmeldt medlem halvdelen af det

kontingent, som skulle have været betalt under fortsat medlemskab.

Hvad angår monopoltilsynets bemærkning om, at der er tale om et mindre

indmeldelsesbeløb, set i forhold til indtjeningen inden for erhvervet, skal

Foreningen af Yngre Tandlæger bemærke, at det i sagen omhandlede

genindmeldelsesgebyr i sagens natur er mere aktuelt for yngre tandlæger end

for ældre. Dette skyldes, at yngre tandlæger i højere grad end ældre skifter

erhverv, for eksempel fra ansættelse som assistent i privat praksis til

ansættelse i kommunal børnetandpleje og muligvis tilbage til ansættelse i

privat praksis. Dette skift i ansættelsesform gør det med den nye

foreningsstruktur aktuelt for de yngre tandlæger at indmelde sig, udmelde sig

og genindmelde sig i de to foreninger, alt efter deres aktuelle

ansættelsesforhold.

Monopoltilsynet henviser til støtte for sin påstand til det i den

indankede afgørelse anførte. Der henvises endvidere bl. a. til ovennævnte

referat til rådsmødet den 29. maj 1985, hvori monopoltilsynet bemærker, at

det kan forekomme betænkeligt, at Dansk Tandlægeforening ved at indføre en

betaling, der har en vis pønal karakter, på denne måde binder medlemmerne til

foreningen, idet det efter en udmeldelse kan koste en tandlæge en mindre

formue at genindtræde.

Medlemskab er en betingelse for at kunne praktisere for sygesikringen. Der

ligger heri en mulighed for begrænsning af konkurrencen i erhvervet. Dansk

Tandlægeforening kan på denne måde udnytte overenskomsten med sygesikringen

til at fremme rent foreningspolitiske formål. Medlemmer kan derved blive

stillet i en vanskelig erhvervsmæssig situation. Foreningen har direkte

udtalt, at bestemmelsen om genindmeldelse alene har betydning for tandlæger

med sygesikringspraksis. På den anden side er det et erklæret formål med

bestemmelsen tillige at hindre tandlæger ansat i den kommunale børnetandpleje

i at udmelde sig af foreningen.

Tandlægeforeningen har henvist til en række økonomiske forpligtelser for

foreningen, og det kan ikke udelukkes, at et vist mindre bidrag til

foreningens løbende aktiviteter kan være rimeligt. Hvis der er særlige

problemer ved at sikre, at de pågældende opfylder specielt krav med hensyn

til efteruddannelse eller lignende kvalifikationsbetingelser, må disse

tilgodeses konkret ud fra omkostningen herved. Der kan derved blive tale om

et mindre administrationsgebyr til dækning af de særlige omkostninger.

Foreningen har selvsagt en interesse i en stor og stabil medlemsprocent

blandt tandlægerne. Det vil kunne styrke branchen i dens forhandlingsposition

og formentlig også i øvrigt omkostningsmæssigt være en fordel. Foreningens

interesse gælder især på lang sigt. Kortvarige udsving i antallet af

medlemmer afhængige af mere eller mindre øjeblikkelige fordele og ulemper bør

ud fra disse synspunkter undgås. På den anden side må tilsynet have for øje,

at der her er tale om en privat regulering af erhvervsforhold og ikke om f.

eks. løn og arbejdsforhold, der falder uden for monopolloven, og at det må

sætte snævre grænser for, hvor langt foreningen i kraft af sin stærke

konkurrencemæssige position kan gå.

Der bør endvidere ikke lægges vægt på nøje afstemmelse med f. eks.

nyuddannedes, arbejdsløses eller udstationeredes genindmeldelser, men der må

være en vis ligevægt.

Tilsynet har indhentet en udtalelse fra sygesikringen om sagen, hvorunder

det blev oplyst, at sygesikringen ikke kontrollerer love og vedtægter hos de

organisationer, som sygesikringen har indgået overenskomst med.

Tilsynet har undersøgt, i hvilket omfang andre liberale erhverv har en

tilsvarende regel om genindmeldelse, og det har vist sig, at den overvejende

del af disse erhverv alene har regler om betaling af skyldig ydelse samt et

mindre gebyr ved genindtrædelse i foreningen.

Tilsynet bemærker i øvrigt, at man ved liberalisering af organisationens

vedtægter vedrørende betingelser for genindmeldelse må vise forståelse for

organisationens interesse i, at medlemmer ikke i f. eks. akutte situationer

uden videre kan foretage ind- og udmeldelse.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Ankenævnet finder ikke, at Dansk Tandlægeforening som vilkår for

genindmeldelse af et tidligere medlem bør kunne kræve betaling af et beløb,

der væsentligt overstiger de administrationsudgifter som ud- og indmeldelser

giver anledning til. Nævnet finder herefter, at genindmeldelse ikke bør kunne

betinges af betaling af kontingent for en periode, der overstiger et år før

genindmeldelsen.

Herefter bestemmes:

Dansk Tandlægeforening er ikke berettiget til at betinge genindmeldelse af

betaling af kontingent for en periode, der overstiger et år før

genindmeldelsen.

Lignende dokumenter