Brancheforeningers optagelsesbetingelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Brancheforeningers optagelsesbetingelser
År 1986, den 16. juni, blev i sagen j.nr. 48/85, Foreningen af Yngre
Tandlæger ctr. monopoltilsynet, afsagt sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 13. oktober 1985 har Foreningen af Yngre Tandlæger klaget
over, at monopoltilsynet har accepteret et af Dansk Tandlægeforening indført
skærpet betalingskrav over for tandlæger, der efter udmeldelse af foreningen
på ny ønsker at indtræde i samme.
Klagerne har nedlagt påstand om, at den omhandlede skærpelse af Dansk
Tandlægeforenings genindmeldelsesregler skal anses for stridende mod
monopolloven.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Sagen har været behandlet på nævnets møde den 12. maj og 13. juni 1986.
Parterne har ikke ønsket mundtlig forhandling af sagen for nævnet.
Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 10. oktober
1985 fra monopoltilsynet til klagerne:
»I forbindelse med foreningens klage over, at Dansk Tandlægeforening
i sine vedtægters § 10, stk. 3, har indført en bestemmelse om tandlægers
betaling af fuldt medlemskontingent i udmeldelsesperioden ved genindmeldelse
i foreningen har monopoltilsynet i henhold til monopollovens § 11 haft en
forhandling med Dansk Tandlægeforening om sagen.
Dansk Tandlægeforening har derefter ved skrivelse af 23. august 1985
fremsat forslag til en ændring af vedtægternes § 10, stk. 3, således at en
tandlæge ved genindmeldelse skal betale halvt medlemskontingent for hvert år,
den pågældende har været udmeldt af foreningen, dog med en åremålsbegrænsning
på 5 år. Der skal ikke betales fondsbidrag i perioden. Hvad angår
genindmeldelsesgebyret på 1.000 kr. vil dette gebyr kun blive opkrævet i de
tilfælde, hvor tandlægeforeningen giver dispensation fra kravet om betaling
af halvt medlemskontingent.
Foreningen af Yngre Tandlæger har i skrivelser af 3. juli og 11. august
Læs alt
1985 fremsat bemærkninger til forslaget.
I denne anledning skal man meddele, at sagen har været behandlet i
monopolrådets møde den 9. oktober 1985.
Monopoltilsynet finder herefter på det foreliggende grundlag at kunne tage
Dansk Tandlægeforenings forslag til efterretning. Ved afgørelsen blev der
navnlig lagt vægt på denne forenings interesse i at kunne begrænse omfanget
af kortvarige ud- og indmeldelser. Det blev videre henset til, at der
herefter er tale om et mindre indmeldelsesbeløb set i forhold til
indtjeningen inden for erhvervet.
Om grundlaget i øvrigt for rådets afgørelse henvises til uddrag af
direktoratets referat af sagen til rådsmødet den 9. oktober 1985, som
vedlægges. Direktoratets indstilling er udeladt.
Opmærksomheden henledes på, at tilsynets afgørelse kan indklages for
monopol-ankenævnet i henhold til monopollovens § 18. I praksis sker dette ved
skriftlig begæring til tilsynet om sagens videresendelse.«
Om sagens baggrund er der i referat til rådsmødet den 29. maj 1985 bl.a.
oplyst følgende:
Dansk Tandlægeforening har ca. 5.500 medlemmer. Heraf er ca. 3.000 private
tandlæger, der praktiserer for sygesikringen, medens ca. 1.600 er ansat i den
offentlige sektor fortrinsvis inden for den kommunale børnetandpleje. Resten
af medlemmerne er ansat på undervisningsområdet eller er arbejdsløse.
De seneste års faldende børnetal i Danmark har medført en faldende
beskæftigelse blandt børnetandlægerne, som derfor ønsker den offentlige
tandplejeordning udvidet til også at omfatte bl.a. ældretandplejen.
Disse betræbelser er stødt på modstand hos de privatpraktiserende
tandlæger, som føler deres arbejdsområde truet af en sådan ordning. Det har
afstedkommet en intern strid i Dansk Tandlægeforening, hvilket bl.a. har
medført udskiftninger i foreningens bestyrelse, og over 100 tandlæger ansat
under den kommunale børnetandplejeordning har meldt sig ud af foreningen.
Det er primært for at standse denne strøm af udmeldelser, at Dansk
Tandlægeforening på sin generalforsamling i november 1984 indførte den
omstridte § 10, stk. 3, i foreningens love. Forud for generalforsamlingen
gjorde Foreningen af Yngre Tandlæger indsigelse mod denne ændring af lovene.
Dansk Tandlægeforening har over for monopoltilsynet gjort gældende, at
udmeldte medlemmer principielt ved genindmelding i foreningen må betale en
andel af de omkostninger, der er forbundet med at opretholde foreningens
aktiviteter i den periode, tandlægen har stået udenfor. Foreningen har til
stadighed en væsentlig del af sine indtægter fra medlemskontingenter bundet i
faste udgifter, medens de øvrige udgifter vedrører kursusvirksomhed,
foreningens forhandlingsfunktioner m. v. For at bibeholde sit høje stade og
sin forhandlingsposition over for sygesikringen, må foreningen sikre sig, at
tandlæger ved genindmeldelse bærer en andel af udgifterne hertil.
Klagerne har bl. a. anført, at det er Foreningen af Yngre Tandlægers
grundlæggende opfattelse, at de stramninger, som Dansk Tandlægeforenings
ordinære generalforsamling den 24. - 25. november 1984 indførte for så vidt
angår genindmeldelse, ikke er begrundet i saglige hensyn, men derimod i de
dybtgående fagpolitiske uoverensstemmelser, som allerede på daværende
tidspunkt kunne konstateres i Dansk Tandlægeforening.
På det tidspunkt, hvor Dansk Tandlægeforening gennemførte de nævnte
stramninger havde den interne fagpolitiske diskussion - som væsentligst blev
ført mellem privatpraktiserende tandlæger og offentligt ansatte
børnetandlæger - nået sin foreløbige kulmination. Allerede på dette tidspunkt
havde de offentligt ansatte børnetandlæger truet med at udmelde sig af Dansk
Tandlægeforening med henblik på at omdanne deres egen faglige forening til en
egentlig forhandlingsberettiget organisation.
Foreningen af Yngre Tandlæger kunne ikke og kan fortsat ikke betragte
vedtagelsen af mere byrdefulde vilkår for genindmeldelse i Dansk
Tandlægeforening som andet end et forståeligt forsøg på at kvæle dette oprør,
endnu før det brød ud.
Siden monopoltilsynets afgørelse af 10. oktober 1985 har en betydelig del
af de offentligt ansatte børnetandlæger imidlertid effektueret denne trussel.
På en ekstraordinær generalforsamling i Dansk Børnetandlægeforening den 28.
september 1985, hvorunder blandt andet foreningens navn ændredes til
Tandlægernes Nye Landsforening, blev der truffet principbeslutning om at søge
foreningen omdannet til en forhandlingsberettiget organisation samt i
konsekvens heraf foretaget væsentlige ændringer i foreningens vedtægter.
Tandlægernes Nye Landsforening arbejder for nærværende intensivt på at opnå
godkendelse som forhandlingsberettiget organisation for de offentligt ansatte
børnetandlæger.
Den egentlige årsag til opretholdelsen af de meget byrdefulde vilkår for
genindmeldelse i Dansk Tandlægeforening må efter Foreningen af Yngre
Tandlægers opfattelse søges i Dansk Tandlægeforenings åbenbare interesse i at
forsøge at kvæle den nye og konkurrerende organisation. Det er i denne
forbindelse Foreningen af Yngre Tandlægers opfattelse, at man fra Dansk
Tandlægeforenings side forsøger at inspirere de udmeldte medlemmer, som nu er
medlemmer af Tandlægernes Nye Landsforening, til igen at indmelde sig i Dansk
Tandlægeforening, inden det bliver for dyrt.
Sammenfattende anføres det således, at det er Foreningen af Yngre
Tandlægers opfattelse, at reglen om betaling af fuldt (nu halvt) kontingent
ved genindmeldelse i Dansk Tandlægeforening snarere skal ses som et led i den
rivalisering, der nu pågår mellem Dansk Tandlægeforening og Tandlægernes Nye
Landsforening, end som et i snævrere forstand rimeligt og sagligt begrundet
forsøg på at undgå hyppige ind- og udmeldelser. Hvis en offentlig myndighed
havde anvendt en tilsvarende fremgangsmåde, ville det nærmest kunne
karakteriseres som magtfordrejning.
Monopoltilsynet har i sin afgørelse af 10. oktober 1985 tilsyneladende
lagt vægt på Dansk Tandlægeforenings udtalelse om, at selv udmeldte tandlæger
har en klar interesse i, at foreningen til stadighed opretholder et højt
niveau på forhandlingsområderne, eftersom de pågældende, uanset udmeldelse,
fungerer under de aftaler og overenskomster, som foreningen har indgået. Det
fremgår endvidere af denne udtalelse, at siden de administrative
driftsomkostninger udgør godt og vel halvdelen af Dansk Tandlægeforenings
udgifter, er det rimeligt at afkræve et genindmeldt medlem halvdelen af det
kontingent, som skulle have været betalt under fortsat medlemskab.
Hvad angår monopoltilsynets bemærkning om, at der er tale om et mindre
indmeldelsesbeløb, set i forhold til indtjeningen inden for erhvervet, skal
Foreningen af Yngre Tandlæger bemærke, at det i sagen omhandlede
genindmeldelsesgebyr i sagens natur er mere aktuelt for yngre tandlæger end
for ældre. Dette skyldes, at yngre tandlæger i højere grad end ældre skifter
erhverv, for eksempel fra ansættelse som assistent i privat praksis til
ansættelse i kommunal børnetandpleje og muligvis tilbage til ansættelse i
privat praksis. Dette skift i ansættelsesform gør det med den nye
foreningsstruktur aktuelt for de yngre tandlæger at indmelde sig, udmelde sig
og genindmelde sig i de to foreninger, alt efter deres aktuelle
ansættelsesforhold.
Monopoltilsynet henviser til støtte for sin påstand til det i den
indankede afgørelse anførte. Der henvises endvidere bl. a. til ovennævnte
referat til rådsmødet den 29. maj 1985, hvori monopoltilsynet bemærker, at
det kan forekomme betænkeligt, at Dansk Tandlægeforening ved at indføre en
betaling, der har en vis pønal karakter, på denne måde binder medlemmerne til
foreningen, idet det efter en udmeldelse kan koste en tandlæge en mindre
formue at genindtræde.
Medlemskab er en betingelse for at kunne praktisere for sygesikringen. Der
ligger heri en mulighed for begrænsning af konkurrencen i erhvervet. Dansk
Tandlægeforening kan på denne måde udnytte overenskomsten med sygesikringen
til at fremme rent foreningspolitiske formål. Medlemmer kan derved blive
stillet i en vanskelig erhvervsmæssig situation. Foreningen har direkte
udtalt, at bestemmelsen om genindmeldelse alene har betydning for tandlæger
med sygesikringspraksis. På den anden side er det et erklæret formål med
bestemmelsen tillige at hindre tandlæger ansat i den kommunale børnetandpleje
i at udmelde sig af foreningen.
Tandlægeforeningen har henvist til en række økonomiske forpligtelser for
foreningen, og det kan ikke udelukkes, at et vist mindre bidrag til
foreningens løbende aktiviteter kan være rimeligt. Hvis der er særlige
problemer ved at sikre, at de pågældende opfylder specielt krav med hensyn
til efteruddannelse eller lignende kvalifikationsbetingelser, må disse
tilgodeses konkret ud fra omkostningen herved. Der kan derved blive tale om
et mindre administrationsgebyr til dækning af de særlige omkostninger.
Foreningen har selvsagt en interesse i en stor og stabil medlemsprocent
blandt tandlægerne. Det vil kunne styrke branchen i dens forhandlingsposition
og formentlig også i øvrigt omkostningsmæssigt være en fordel. Foreningens
interesse gælder især på lang sigt. Kortvarige udsving i antallet af
medlemmer afhængige af mere eller mindre øjeblikkelige fordele og ulemper bør
ud fra disse synspunkter undgås. På den anden side må tilsynet have for øje,
at der her er tale om en privat regulering af erhvervsforhold og ikke om f.
eks. løn og arbejdsforhold, der falder uden for monopolloven, og at det må
sætte snævre grænser for, hvor langt foreningen i kraft af sin stærke
konkurrencemæssige position kan gå.
Der bør endvidere ikke lægges vægt på nøje afstemmelse med f. eks.
nyuddannedes, arbejdsløses eller udstationeredes genindmeldelser, men der må
være en vis ligevægt.
Tilsynet har indhentet en udtalelse fra sygesikringen om sagen, hvorunder
det blev oplyst, at sygesikringen ikke kontrollerer love og vedtægter hos de
organisationer, som sygesikringen har indgået overenskomst med.
Tilsynet har undersøgt, i hvilket omfang andre liberale erhverv har en
tilsvarende regel om genindmeldelse, og det har vist sig, at den overvejende
del af disse erhverv alene har regler om betaling af skyldig ydelse samt et
mindre gebyr ved genindtrædelse i foreningen.
Tilsynet bemærker i øvrigt, at man ved liberalisering af organisationens
vedtægter vedrørende betingelser for genindmeldelse må vise forståelse for
organisationens interesse i, at medlemmer ikke i f. eks. akutte situationer
uden videre kan foretage ind- og udmeldelse.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Ankenævnet finder ikke, at Dansk Tandlægeforening som vilkår for
genindmeldelse af et tidligere medlem bør kunne kræve betaling af et beløb,
der væsentligt overstiger de administrationsudgifter som ud- og indmeldelser
giver anledning til. Nævnet finder herefter, at genindmeldelse ikke bør kunne
betinges af betaling af kontingent for en periode, der overstiger et år før
genindmeldelsen.
Herefter bestemmes:
Dansk Tandlægeforening er ikke berettiget til at betinge genindmeldelse af
betaling af kontingent for en periode, der overstiger et år før
genindmeldelsen.
Lignende dokumenter
- Brancheforeningers optagelsesbetingelser (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - sortimentskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - prisniveau - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - omsætningsmæssig betydning - forhandlerantagelsesbetingelser (* 1) Retsinformation · 24. september 1997