Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder -
naturligt vareområde - mærkevarer (* 1)
År 1987, den 29. juni, blev i sagen j.nr. 87-3118-30, Husqvarna A/S,
Symaskiner, Lyngby, ctr. Monopoltilsynet, afsagt sålydende
K E N D E L S E:
I skrivelse af 21. august 1985 har Husqvarna A/S, Symaskiner, Lyngby,
klaget over en af Monopoltilsynet ved skrivelse af 14. august 1985 truffet
afgørelse, hvorefter det i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, pålægges
selskabet af optage leverancer af symaskiner til Th. Malle A/S, Snedsted.
Husvuarna A/S har endvidere i skrivelse af 9. juli 1986 klaget over en af
Monopoltilsynet ved skrivelse af 7. februar 1986 truffet afgørelse, hvorefter
registreringen af klagerne i henhold til monopollovens § 6, stk. 2, for salg
af symaskiner af mærket Husqvarna til husholdningsbrug må opretholdes.
Klagerne har nedlagt påstand om, (1) at de slettes af Monopoltilsynets
register for salg af symaskiner af mærket Husqvarna til husholdningsbrug, og
(2) at Monopoltilsynets leveringspålæg af 14. august 1985 ophæves.
Monopoltilsynet har påstået afgørelserne stadfæstet.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 23. april og 9. juni 1987.
På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.
De påklagede afgørelser er indeholdt i sålydende skrivelser fra
Monopoltilsynet til Husqvarna A/S, Symaskiner's advokat:
Skrivelse af 16. august 1985: Ved skrivelse af 19. juni 1985 blev
De og Deres klient, Husqvarna A/S, underrettet om monopolrådets afgørelse
vedrørende den af Th. Malle A/S den 21. september 1984 indgivne klage over,
at selskabet havde nægtet at levere symaskiner af mærket Husqvarna til
klagerens forretning. Som bilag var vedlagt tilsynets referat af 12. juni
1985, som har dannet grundlag for rådets afgørelse. Ifølge tilsynets praksis
er fortrolige opstillinger og indstilling udeladt i referatet.
Rådet fandt, at selskabets leveringsnægtelse overfor klageren
medfører en urimelig indskrænkning i klagerens frie erhvervsudøvelse og
Læs alt
urimelige ulighed i vilkårene herfor, og besluttede derfor at bemyndige
direktoratet til i medfør af monopollovens § 11 at optage forhandling med
Husqvarna A/S om at sælge Husqvarna-symaskiner til Th. Malle A/S på de af
selskabet sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg.
Denne forhandling fandt sted den 5. august 1985. Under forhandlingerne
erklærede selskabet, at det fortsat ikke ville levere til klageren.
Da de under forhandlingen fra selskabets side fremførte synspunkter og
senere supplerende oplysninger ikke skønnes at kunne give anledning til
ændring af monopolrådets beslutning, skal tilsynet i medfør af monopollovens
§ 12, stk. 3, jfr. § 12, stk. 1, herved pålægge Husqvarna A/S inden den 23.
august 1985 at sælge symaskiner af mærket Husqvarna til Th. Malle A/S,
Snedsted, på selskabets sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg.
Selskabet kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
Om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen,
skal man under henvisning til stedfunden brevveksling og forhandling anføre
følgende:
Th. Malle er ifølge tilsynets undersøgelser en stor og velassorteret
forretning for symaskiner, barnevogne, støvsugere, legetøj, børnetøj m.m. Den
årlige omsætning af symaskiner andrager ca. 1,3 mill. kr. Forretningen fører
endvidere flere af de førende mærker indenfor symaskiner og varetager desuden
reparation og service herpå.
Husqvarna A/S har siden 1982 været registreret i henhold til monopollovens
§ 6, stk. 2, (reg. nr. 2995) for salg af symaskiner til husholdningsbrug
under mærket Husqvarna. Selskabets årlige omsætning af symaskiner i 1983
androg ca. 26 mill. kr., svarende til ca. 11.700 enheder, og selskabets
markedsandel indenfor salg af symaskiner udgjorde ca. 20 procent målt i
enheder. Selskabet er den næststørste udbyder på markedet for symaskiner, der
iøvrigt er domineret af et mindre antal udbydere.
Selskabet har bl.a. anført følgende begrundelser for ikke at ville levere
til Th. Malle:
I selskabets skrivelse af 12. oktober 1984 anføres det, at Husqvarna - i
lighed med samtlige andre symaskineleverandører - har selektiv
distributionsform i hele provinsen, som i princip fungerer således, at der
findes een forhandler af hvert mærke indenfor et geografisk område, der har
tilstrækkeligt befolkningsunderlag til at leve af. Dette er også tilfældet i
det tyndt befolkede område, hvor klageren bor.
Det oplyses således, at hensynet til to forhandlere i nærheden af Snedsted
og deres mulighed for at ernære sig ved salg af Husqvarna symaskiner danner
baggrund for, at selskabet ikke mener det rimeligt yderligere at udvide
kredsen af forhandlere her.
Samtidig oplyses det, at klageren udelukkende havde afgivet ordre på en
model, som selskabet på leveringstidspunktet markedsførte som specialtilbud,
og som senere ville udgå helt.
Det er senere anført, at klageren næppe kan være afhængig af selskabets
produkter, idet denne gennem flere år har haft forhandling af de fleste
symaskinemærker på markedet.
Under den stedfundne korrespondance har tilsynet overfor selskabet
påpeget, at klageren må skønnes kvalificeret til at opfylde Husqvarnas
samhandelsvilkår. Et synspunkt som selskabet ikke har bestridt, derimod har
man anført, at selskabet overvejer en revision af de generelle
samhandelsbetingelser, og at det ud fra de tanker, man foreløbigt har gjort
sig herom vil være umuligt for klageren at opfylde de reviderede betingelser.
Yderligere har klageren gjort gældende, at man kun vil levere til
specialforretninger for symaskiner, og at klageren fører et blandet
sortiment, der vil skade selskabets renome som mærkevare, såfremt man skal
levere til klageren.
Til selskabets synspunkter skal man anføre følgende:
Klageren har i skrivelse af 3. december 1984 oplyst, at han er
interesseret i normal samhandel med Husqvarna, og at han flere gange
tidligere har forsøgt at få forhandling af selskabets symaskiner.
På denne baggrund og i betragtning af selskabets markedsandel og
Husqvarna's renome som mærkevare må klagerens erhvervsmæssige interesse i at
opnå forhandling af Husqvarna produkter anses for væsentlig.
Med hensyn til klagerens sortiment og forretningens karakter kan det
oplyses, at det af tilsynets undersøgelse fremgår, at flere af selskabets
forhandlere sælger andre symaskinemærker og andre varegrupper end symaskiner.
Ud fra oplysningerne om klagerens omsætning af symaskiner, udstilling, lager
og service må det antages, at symaskiner er en af forretningens vigtigste
varegrupper.
Hensynet til andre forhandlere ved antagelse af forhandlere må ifølge
tilsynets praksis betragtes som en usaglig begrundelse for leveringsnægtelse.
På baggrund heraf finder tilsynet, at de af selskabet anførte argumenter
må anses for usaglige, og at leveringsnægtelsen indebærer en urimelig
indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene
herfor.
For såvidt angår selskabets overvejelser om at ændre samhandelsvilkårene,
skal det anføres, at man ved bedømmelsen af klagen må lægge den ulighed i
vilkårene for erhvervsudøvelsen, som forelå ved klagens indgivelse, og som
fortsat praktiseres til grund.
Under forhandlingen den 5. august 1985 fremsatte selskabet det synspunkt,
at selskabets markedsandel ikke danner tilstrækkelig grundlag for, at
selskabet udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, omhandlede indflydelse. I
den forbindelse henviste selskabet til 2 ankenævnsafgørelser vedrørende
registring af enkeltvirksomheder indenfor henholdsvis chokoladebranchen og
markedet for lamineret plast, hvor de pågældende virksomheders markedsandele
blev anset for utilstrækkelige til at kræve registrering.
Hertil skal bemærkes, at som følge af at Husqvarna A/S er anmeldt og
registreret i henhold til monopolovens § 6, stk. 2, indebærer dette, at
selskabet uden videre er omfattet af monopollovens § 2, stk. 1.
Det skal endvidere bemærkes, at markedsforholdene i de 2 brancher er helt
forskellige fra forholdene i symaskinebranchen.
Endvidere har De telefonisk supplerende oplyst, at selskabet kun har 11
forhandlere, som handler med andre varer end symaskiner og sytilbehør. At man
har samhandel med disse 11 forhandlere skyldes, at der er tale om gamle
forhandlere, som man ikke vil afbryde forbindelsen med. Ved den
antagelsespolitik som er blevet fulgt i de senere år, har man ikke villet
antage sådanne forhandlere.
Hertil skal bemærkes, at disse oplysninger ikke giver anledning til
ændring af tilsynets synspunkt, jfr. den side 3 anførte.
Tilsynet skal udbede sig selskabets skriftlige bekræftelse senest den 23.
august 1985 på, hvorvidt klageren vil blive optaget som forhandler i
overensstemmelse med pålægget, eller om afgørelsen ønskes indbragt for
monopol-ankenævnet i henhold til monopollovens § 18.
Skrivelse af 7. februar 1986: Ved skrivelse af 16. august 1985 har De på
vegne af Husqvarna A/S fremsat anmodning om, at tilsynets registrering af
Husqvarna A/S i henhold til monopollovens § 6, stk. 2, (reg. nr. 2995) for
salg af symaskiner af mærket Husqvarna til husholdningsbrug ophæves.
Det bemærkes, at De allerede den 5. august 1985 fremsatte mundtlig
anmodning herom i forbindelse med en forhandling i henhold til monopollovens
§ 11 vedrørende den af Th. Malle A/S den 21. september 1984 indgivne klage
over, at Husqvarna A/S har nægtet at levere symaskiner til klagerens
forretning.
Herefter har sagen den 5. februar 1986 været behandlet i monopolrådet.
Rådsbehandlingen foretoges på grundlag af direktoratets referat af 29. januar
1986, som vedlægges uden fortrolige oplysninger og ifølge praksis uden
direktoratets vurdering og indstilling.
Man skal herefter meddele, at monopoltilsynet finder, at Husqvarna A/S
udøver eller vil kunne udøve den i monopollovens § 6, stk. 2, nævnte
væsentlige indflydelse på pris-, produktions- eller omsætningsforhold
indenfor markedet af symaskiner til husholdningsbrug, og at registreringen af
Husqvarna A/S må opretholdes.
Ved afgørelsen har tilsynet lagt vægt på, at der ikke siden registreringen
af Husqvarna A/S i 1982 er indtrådt sådanne ændringer i markedsforholdene, at
dette kan begrunde en ophævelse af registreringen. Markedet for symaskiner må
karakteriseres som statisk, idet leverandørernes markedspositioner ikke er
undergået væsentlige ændringer siden opgørelsen af markedsandelene i 1978-79.
Der er heller ikke i denne periode fremkommet nye leverandører, ligesom der
ej heller er tale om, at andre er udgået.
Hertil kommer, at de af leverandørerne praktiserede samhandelsvilkår
forekommer ensartede med hensyn til anvendelse af behovskriterier,
markedsføringsordninger m.v., hvilket indebærer, at konkurrencen i branchen
er begrænset.
For så vidt angår Husqvarna A/S gælder, at selskabet siden registreringen
i 1982 har fastholdt sin markedsposition på 22 procent målt i enheder. Denne
markedsandel vil yderligere kunne opgøres til 26 procent, når det tages i
betragtning, at FDB's mærke (Major) ikke er frit tilgængeligt for den
traditionelle forhandlerkreds inden for symaskinebranchen.
Dernæst er der lagt vægt på, at symaskiner af mærket Husqvarna er en
udbredt og velrenommeret mærkevare, og at selskabet opretholder en selektiv
udvælgelse af sin forhandlerkreds, hvor behovskriterier spiller en afgørende
rolle. Dette betyder, at interesserede forhandlere, der iøvrigt opfylder
selskabets generelle forhandlerantagelsesbetingelser, vil kunne udelukkes fra
at forhandle selskabets produkter.
Tilsynet finder endvidere, at en revision af samhandelsreglerne, som den
af selskabet påtænkte, må antages at ville kunne styrke selskabets
markedsposition.
Man skal tilføje, at tilsynet ikke finder, at de kendelser fra
monopol-ankenævnet, hvortil der henvises i Deres skrivelse af 22. oktober
1985, kan påberåbes som støtte for Husqvarna's anmodning, idet
markedsforholdene i de to sager, der er tale om, nemlig Raackmann's Fabrikker
og Toms Fabrikker, som det fremgår af ovenstående, på væsentlige punkter
adskiller sig fra forholdene i symaskinebranchen.
Af referat til Monopolrådets møde den 19. juni 1985 fremgår bl.a.:
Husqvarna A/S, der er et datterselskab under A/S Scan-Atlas
Husholdningsapparater, har siden november 1982 været registreret i henhold
til monopollovens § 6, stk. 2, for salg af symaskiner til husholdningsbrug.
Symaskinerne sælges under mærket Husqvarna, og omsætningen heraf udgjorde i
1983 ca. 26 mill. kr. svarende til ca. 11.700 enheder.
Selskabet fastsætter vejledende videresalgspriser på symaskiner og yder en
kvantumsbestemt årsbonus samt fragtfri levering ved køb af over 3 enheder.
I efteråret 1983 foretog tilsynet en undersøgelse af markedsandelene for
salg af nye symaskiner til husholdningsbrug. Af undersøgelsen fremgår, at det
samlede salg i 1983 udgjorde ca. 58.000 enheder, hvilket anslås til at svare
til en omsætning på 130 mill. kr. Heraf havde Husqvarna en markedsandel på
ca. 20 procent (målt i enheder). Selskabet var den næststørste udbyder på
markedet, kun Singer var større. Herudover var der 5 mellemstore udbydere af
symaskiner, Bernina A/S (Bernina + Riccar), Royal Consul Symaskineimport A/S,
Pfaff Husholdningsmaskiner A/S, FDB (Major), Elna Sy-Maskiner A/S - og en
række mindre leverandører med ubetydelige markedsandele.
Th. Malle A/S, Snedsted i Sydthy, er et familieforetagende, som blev
etableret i 1922. Forretningen handler med symaskiner, barnevogne,
støvsugere, legetøj, børnetøj m.m. og har reparation og service på
symaskiner. Af symaskiner føres mærkerne Riccar, Bernina, Elna og Pfaff, samt
4 mindre kendte mærker. Forretningen er medlem af forhandlersammenslutningen
Symaskineringen.
Af en inspektørrapport fra januar 1985 fremgår det, at forretningen er
beliggende i en selvstændig forretningsejendom i udkanten af Snedsted.
Salgslokalerne udgør ca. 1.000 m2 fordelt på 2 etager, som begge har vinduer
fra gulv til loft. Der er udstillet en snes nye symaskiner i salgslokalerne,
og herudover lagerføres der normalt 30-40 nye symaskiner.
Foreningen Symaskineringen har i en skrivelse af 8. oktober 1984 til Th.
Malle A/S påtalt, at denne sælger mærkevarer inden for symaskiner til priser
under de af leverandørerne fastsatte, og at Th. Malle A/S annoncerer i et
relativt stort område.
Symaskineringen blev stiftet i 1965 og har 84 medlemmer blandt landets ca.
200 forhandlere af symaskiner. Foreningens formand Mogens Salling, Kolding,
har over for en af tilsynets inspektører oplyst, at det bl.a. var foreningens
opgave at røgte medlemmernes interesser gennem påtale, hvis der opstod
tilfælde af unfair konkurrence, som i tilfældet med Th. Malle A/S, der gav
rabatter på 20-30 procent på de vejledende priser på anerkendte mærkevarer.
Klagerne gør for så vidt angår påstanden om sletning af
registeret bl.a. gældende, at de ikke udøver eller vil kunne udøve den
væsentlige indflydelse på markedet for symaskiner, som er forudsat i
monopollovens § 6, stk. 2.
Monopoltilsynet har ved behandlingen af registreringsspørgsmålet lagt til
grund, at symaskinemarkedet er et statisk marked. Denne opfattelse bygger
imidlertid på en misforståelse. Symaskinemarkedet har ikke været upåvirket af
de generelle tendenser, som i de senere år har præget omsætningen af
forbrugsvarer. Også symaskinemarkedet er igennem de senere år karakteriseret
af en øget konkurrence, hvilket bl.a. har sammenhæng med markedets manglende
vækst.
Den øgede konkurrence har først og fremmest sammenhæng med, at der nu også
her konstateres en betydelig brancheglidning. Supermarkeder, som tidligere
ikke havde nonfood-produkter i deres varesortiment, sælger i adskillige
tilfælde symaskiner. Det samme er tilfældet for lavprisvarehuse, som Obs,
Føtex og Bilka, ligesom en række stormagasiner forhandler symaskiner,
herunder Magasin og Anva. Der forekommer ligeledes tilfælde, hvor symaskiner
sælges fra engrosforhandlere pr. postordre. Det er ikke muligt at danne sig
et reelt billede af konkurrenceforholdene på symaskinemarkedet, så længe man
kun koncentrerer sig om de Klassiske udbydere. Brancheglidningen og
stagnerende omsætning indebærer, at samtlige udbydere igennem årene har fået
stedse ringere muligheder for at udøve nogen form for indflydelse.
Klagerne har for 1985 udarbejdet en skønnet oversigt over
engrosudbydere/importører af husholdningsmaskiner på det danske marked.
Hvis Bernina og Riccar betragtes samlet, fremgår det af oversigten, at
markedet domineres af fem større udbydere med et udbud på 10 procent af
markedet eller derover samt syv mindre udbydere. Af det samlede marked har
klagerne alene 18 procent, opgjort i antal solgte enheder.
I 1986 var klagernes markedsandel 15,3 procent. Der er således sket et
skred i markedsandelens udvikling i 1985/86.
Det er i øvrigt uberettiget, når Monopoltilsynet i den foreliggende sag
forsøger at afgrænse det relevante marked således, at omsætningen af
symaskiner i FDB's regie holdes udenfor, under hensyn til, at FDB's mærke
(Major) ikke er frit tilgængeligt for den traditionelle forhandlerkreds inden
for symaskinebranchen. Monopoltilsynet har i en tidligere sag udtalt, at den
i § 2, stk. 1, nævnte indflydelse må referere til bestemte varer eller
tjenesteydelser - og for den forbruger, varen tilbydes, er det i denne
forbindelse uden betydning, hvorledes varen er distribueret.
Der er ikke altid i Monopoltilsynets praksis lagt tilstrækkelig vægt på
betingelsen i monopollovens § 2, hvorefter det relevante marked skal være
præget af en konkurrencebegrænsning. Der har imidlertid i den senere tid
kunnet iagttages en udvikling, hvorefter Monopoltilsynet og
Monopol-ankenævnet har lagt øget vægt på betingelsen i monopollovens § 2. I
afgørelsen fra 1984 om registrering af emballageproducenten Raackmanns
fabrikker fremhævede ankenævnet bl.a. monopollovens krav om, at det relevante
marked skal være præget af konkurrencebegrænsning. Da markedet i betydelig
grad var konkurrencebetonet og åbent for udenlandsk konkurrence, fandtes
kravet om konkurrencebegrænsning ikke at være opfyldt.
I en afgørelse fra 1985, hvor Toms fabrikker var krævet anmeldt som
dominerende for chokolade- og sukkervarer, fandt nævnet, at uanset hvordan
markedet og dermed virksomhedens andel blev opgjort, måtte det lægges til
grund, at der på markedet bestod en effektiv konkurrence.
Der er især for så vidt angår Raackmanns fabrikker betydelige ligheder i
strukturen på markedet. Den eneste forskel er, at markedet for symaskiner er
præget af øgede muligheder for indbyrdes konkurrence, da der her er tale om
et større antal både mellemstore og større udbydere og ikke - som tilfældet
var for Raackmanns fabrikker - to store udbydere og en række mindre.
Den større jævnbyrdighed på symaskinemarkedet mere end opvejer den af
Monopoltilsynet påståede konkurrencebegrænsning, som skulle ligge i
fastsættelsen af forhandlerantagelsesbetingelser og vejledende
videresalgspriser.
Med hensyn til ophævelse af leveringspålægget anfører
klagerne, at det grundlæggende synspunkt i monopollovens forarbejder,
hvorefter tilsynets beføjelser til at udstede leveringspålæg med hjemmel i
monopollovens § 12, stk. 3, skal administreres tilbageholdende, også må være
afgørende i den foreliggende sag, således at udgangspunktet er klagernes frie
ret til at nægte levering til Th. Malle A/S. Udgangspunktet kan kun fraviges,
hvis det samtidigt kan påvises, at Th. Malle A/S har en væsentlig
erhvervsmæssig interesse i at forhandle klagernes symaskiner, og at klagernes
nægtelse af at levere til Th. Malle A/S er udtryk for en urimelig
konkurrencebegrænsning.
Th. Malle A/S har ikke den fornødne erhvervsmæssige interesse i levering.
Der er ikke tale om nogen special-forretning, men om en forretning med broget
sortiment, hvori symaskiner kun tegner sig for en beskeden del.
Th. Malle A/S har endvidere rigelige substitutionsmuligheder, idet de
øvrige vigtige mærker på symaskineområdet allerede føres. Også af denne grund
har Th. Malle A/S ikke den fornødne erhvervsmæssige interesse i at forhandle
klagernes produkter, jfr. en righoldig praksis fra Monopoltilsynet, hvor
leveringsnægtelse er anerkendt, hvis substitution er mulig.
Det fremgår af såvel de gamle som de nye forhandlerantagelsesbetingelser,
at klagerne har søgt at værne om selskabets renome som leverandører af
kvalitetssymaskiner i det højere prislag. Det er anerkendt i såvel teori som
praksis, at der af leverandører kan opstilles betingelser til såvel
butiksindretning, sortimentssammensætning, uddannelse m.v., ligesom det er
slået fast, at en leverandør kan have anerkendelsesværdig interesse i at
nægte leverance, hvis levering til en forretning af den pågældende karakter
kan skade produktets renome. Det er en sådan situation, som blandt andet
foreligger i denne sag.
Klagerne har igennem nogle år skærpet kravene til nye forhandlere uden at
lade dette få konsekvenser for de ældre. En væsentlig del af klagernes
aftaler med forhandlere er af meget gammel dato. Når Monopoltilsynet derfor i
referatet til monopolrådets møde den 19. juni 1985 har fundet eksempler på
forretninger (6 i alt), hvor de dagældende forhandlerantagelsesbetingelser
ikke syntes at være opfyldt, har dette en naturlig sammenhæng med, at der
igennem årene er sket en ændring i forhandlerantagelsesbetingelserne, men at
klagerne desuagtet har fundet det mest rimeligt at beholde de allerede
eksisterende forhandlere, som ikke opfyldte disse betingelser.
Specielt for så vidt angår kravet om, at forhandleren skal fremtræde som
specialforhandler af symaskiner bemærkes, at der efter klagernes opgørelse
forekommer fravigelse i 11 tilfælde ud af de i alt 90 forhandlere, der for
tiden leveres til. At man har samhandel med disse 11 forhandlere skyldes
alene, at der er tale om gamle forhandlere, som man ikke har villet afbryde
forbindelsen med.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand om fortsat registrering
bl.a. anført, at der er tale om et statisk marked. Der er dog nok på det
seneste - som hævdet af klagerne - sket en mindre brancheglidning, men de
pågældende symaskinemærker er mærker, som ikke forekommer hos de
traditionelle forhandlere. Det må antages at være mærker, som hidrører fra de
pågældende forretningers egen import og indkøb gennem utraditionelle kanaler,
og som ikke kvalitativt kan opfylde de samme krav, som de traditionelle
symaskiner kan.
Det er derfor tilsynets opfattelse, at der alene er tale om såkaldte
outsider mærker, som ikke er indarbejdet i forbrugernes bevidsthed, og at
omsætningen heraf er ubetydelig. Dette utraditionelle marked synes ikke at
have påvirket de traditionelle leverandørers forhandlerpolitik.
Det må derfor antages, at den traditionelle forhandlerstruktur er
upåvirket af fremkomsten af de utraditionelle mærker, og at markedet således
stadigt må karakteriseres som statisk. Tilsynet vil ikke bestride, at der kan
være tale om en tendens, der senere vil kunne føre til ændringer, men som
forholdet er nu, kan den ikke tillægges vægt.
Vedrørende afgrænsningen af det relevante marked har klagerne henvist til
ankenævnskendelserne vedrørende henholdsvis Raackmanns Fabrikker A/S og Toms
Fabrikker A/S (Kendelser og domme 1984, nr. 3, s. 238-252 og 1985 nr. 2, s.
55-66). Tilsynets standpunkt hertil er, at det næppe forekommer relevant at
sammenligne nærværende sag med disse ankenævnskendelser, idet der i
nærværende sag, foruden Husqvarna's markedsandel, også er tale om
konkurrencebegrænsning, henholdsvis mangel på effektiv konkurrence.
En opretholdelse af registreringen indebærer, at det kommer til
offentlighedens kendskab, at selskabet ud over de anmeldte
forhandlerbetingelser praktiserer udvælgelsen af forhandlerne efter behov
m.m. Det er monopollovens grundlæggende princip at skabe offentlighed omkring
virksomheders konkurrencebegrænsende adfærd.
Såfremt det i 1985/86 indtrufne skred i udviklingen af klagernes
markedsandel fortsætter, vil Monopoltilsynet være villigt til at tage
spørgsmålet om klagernes fortsatte registrering op til overvejelse.
Med hensyn til leveringsnægtelsen over for Th. Malle A/S er det tilsynets
opfattelse, at en væsentlig del af Th. Malle A/S's omsætning hidrører fra
salg af symaskiner og reparation herpå. Th. Malle A/S må derfor antages at
have den fornødne erhvervsmæssige interesse i levering.
Klagerne har påpeget, at Th. Malle A/S's forretning ikke kan betragtes som
en specialforretning. Klagerne har imidlertid selv oplyst, at der blandt
Husqvarnas ca. 90 forhandlere findes 11 forhandlere, som også fører andre
varegrupper end symaskiner og stoffer.
Vilkåret om specialforretning er desuden ikke gengivet i beskrivelsen af
selskabets generelle samhandelsvilkår. Th. Malle A/S's forretning må ifølge
tilsynet karakteriseres som en forretning, hvor det er naturligt, at
symaskiner indgår i sortimentet. Det kan i den sammenhæng fremhæves, at Th.
Malle A/S er medlem af branchesammenslutningen Symaskineringen.
Th. Malle A/S's nuværende sortiment (Bernina/Riccar, Elna og Pfaff) kan
næppe karakteriseres som et væsentligt udbud af branchens produkter. Det er
normalt i branchen, at forhandlerne fører flere forskellige mærker, og
tilsynet finder derfor, at Th. Malle A/S's substitutionsmuligheder må
vurderes i lyset af, hvad der er normalt i branchen.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Klagerne har siden november 1982 været registreret i medfør af
monopollovens § 6, stk. 2, for salg af symaskiner til husholdningsbrug.
Klagerne har stadig en stærk position på dette område med godt indarbejdede
produkter. Nævnet finder ikke, at der i de foreliggende oplysninger om
udviklingen i markedsandel er tilstrækkeligt grundlag for på nuværende
tidspunkt at ophæve registreringen. Det bemærkes herved, at Monopoltilsynet
har oplyst, at det er villigt til at tage registreringen op til fornyet
overvejelse, såfremt det indtrufne fald i markedsandel bliver vedvarende.
Som følge af det anførte kan den af klagerne fremsatte begæring om
ophævelse af registreringen ikke tages til følge.
For så vidt angår leveringspålægget finder nævnet under hensyn til
oplysningen om Th. Malles forretnings karakter og størrelsen og
sammensætningen af dens omsætning af symaskiner, at forretningen har en
væsentlig erhvervsmæssig interesse i levering af klagernes mærke, hvorefter
tilsynets afgørelse må stadfæstes.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets afgørelser af 14. august 1985 og 7. februar 1986
stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Leveringsnægtelse - prisniveau - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - sortimentskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - det relevante produktmarked - substitution (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1) Retsinformation · 24. september 1997