Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1)

KEN nr 51366 af 29/06/1987Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder -

naturligt vareområde - mærkevarer (* 1)

År 1987, den 29. juni, blev i sagen j.nr. 87-3118-30, Husqvarna A/S,

Symaskiner, Lyngby, ctr. Monopoltilsynet, afsagt sålydende

K E N D E L S E:

I skrivelse af 21. august 1985 har Husqvarna A/S, Symaskiner, Lyngby,

klaget over en af Monopoltilsynet ved skrivelse af 14. august 1985 truffet

afgørelse, hvorefter det i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, pålægges

selskabet af optage leverancer af symaskiner til Th. Malle A/S, Snedsted.

Husvuarna A/S har endvidere i skrivelse af 9. juli 1986 klaget over en af

Monopoltilsynet ved skrivelse af 7. februar 1986 truffet afgørelse, hvorefter

registreringen af klagerne i henhold til monopollovens § 6, stk. 2, for salg

af symaskiner af mærket Husqvarna til husholdningsbrug må opretholdes.

Klagerne har nedlagt påstand om, (1) at de slettes af Monopoltilsynets

register for salg af symaskiner af mærket Husqvarna til husholdningsbrug, og

(2) at Monopoltilsynets leveringspålæg af 14. august 1985 ophæves.

Monopoltilsynet har påstået afgørelserne stadfæstet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 23. april og 9. juni 1987.

På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.

De påklagede afgørelser er indeholdt i sålydende skrivelser fra

Monopoltilsynet til Husqvarna A/S, Symaskiner's advokat:

Skrivelse af 16. august 1985: Ved skrivelse af 19. juni 1985 blev

De og Deres klient, Husqvarna A/S, underrettet om monopolrådets afgørelse

vedrørende den af Th. Malle A/S den 21. september 1984 indgivne klage over,

at selskabet havde nægtet at levere symaskiner af mærket Husqvarna til

klagerens forretning. Som bilag var vedlagt tilsynets referat af 12. juni

1985, som har dannet grundlag for rådets afgørelse. Ifølge tilsynets praksis

er fortrolige opstillinger og indstilling udeladt i referatet.

Rådet fandt, at selskabets leveringsnægtelse overfor klageren

medfører en urimelig indskrænkning i klagerens frie erhvervsudøvelse og

Læs alt

urimelige ulighed i vilkårene herfor, og besluttede derfor at bemyndige

direktoratet til i medfør af monopollovens § 11 at optage forhandling med

Husqvarna A/S om at sælge Husqvarna-symaskiner til Th. Malle A/S på de af

selskabet sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg.

Denne forhandling fandt sted den 5. august 1985. Under forhandlingerne

erklærede selskabet, at det fortsat ikke ville levere til klageren.

Da de under forhandlingen fra selskabets side fremførte synspunkter og

senere supplerende oplysninger ikke skønnes at kunne give anledning til

ændring af monopolrådets beslutning, skal tilsynet i medfør af monopollovens

§ 12, stk. 3, jfr. § 12, stk. 1, herved pålægge Husqvarna A/S inden den 23.

august 1985 at sælge symaskiner af mærket Husqvarna til Th. Malle A/S,

Snedsted, på selskabets sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg.

Selskabet kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

Om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen,

skal man under henvisning til stedfunden brevveksling og forhandling anføre

følgende:

Th. Malle er ifølge tilsynets undersøgelser en stor og velassorteret

forretning for symaskiner, barnevogne, støvsugere, legetøj, børnetøj m.m. Den

årlige omsætning af symaskiner andrager ca. 1,3 mill. kr. Forretningen fører

endvidere flere af de førende mærker indenfor symaskiner og varetager desuden

reparation og service herpå.

Husqvarna A/S har siden 1982 været registreret i henhold til monopollovens

§ 6, stk. 2, (reg. nr. 2995) for salg af symaskiner til husholdningsbrug

under mærket Husqvarna. Selskabets årlige omsætning af symaskiner i 1983

androg ca. 26 mill. kr., svarende til ca. 11.700 enheder, og selskabets

markedsandel indenfor salg af symaskiner udgjorde ca. 20 procent målt i

enheder. Selskabet er den næststørste udbyder på markedet for symaskiner, der

iøvrigt er domineret af et mindre antal udbydere.

Selskabet har bl.a. anført følgende begrundelser for ikke at ville levere

til Th. Malle:

I selskabets skrivelse af 12. oktober 1984 anføres det, at Husqvarna - i

lighed med samtlige andre symaskineleverandører - har selektiv

distributionsform i hele provinsen, som i princip fungerer således, at der

findes een forhandler af hvert mærke indenfor et geografisk område, der har

tilstrækkeligt befolkningsunderlag til at leve af. Dette er også tilfældet i

det tyndt befolkede område, hvor klageren bor.

Det oplyses således, at hensynet til to forhandlere i nærheden af Snedsted

og deres mulighed for at ernære sig ved salg af Husqvarna symaskiner danner

baggrund for, at selskabet ikke mener det rimeligt yderligere at udvide

kredsen af forhandlere her.

Samtidig oplyses det, at klageren udelukkende havde afgivet ordre på en

model, som selskabet på leveringstidspunktet markedsførte som specialtilbud,

og som senere ville udgå helt.

Det er senere anført, at klageren næppe kan være afhængig af selskabets

produkter, idet denne gennem flere år har haft forhandling af de fleste

symaskinemærker på markedet.

Under den stedfundne korrespondance har tilsynet overfor selskabet

påpeget, at klageren må skønnes kvalificeret til at opfylde Husqvarnas

samhandelsvilkår. Et synspunkt som selskabet ikke har bestridt, derimod har

man anført, at selskabet overvejer en revision af de generelle

samhandelsbetingelser, og at det ud fra de tanker, man foreløbigt har gjort

sig herom vil være umuligt for klageren at opfylde de reviderede betingelser.

Yderligere har klageren gjort gældende, at man kun vil levere til

specialforretninger for symaskiner, og at klageren fører et blandet

sortiment, der vil skade selskabets renome som mærkevare, såfremt man skal

levere til klageren.

Til selskabets synspunkter skal man anføre følgende:

Klageren har i skrivelse af 3. december 1984 oplyst, at han er

interesseret i normal samhandel med Husqvarna, og at han flere gange

tidligere har forsøgt at få forhandling af selskabets symaskiner.

På denne baggrund og i betragtning af selskabets markedsandel og

Husqvarna's renome som mærkevare må klagerens erhvervsmæssige interesse i at

opnå forhandling af Husqvarna produkter anses for væsentlig.

Med hensyn til klagerens sortiment og forretningens karakter kan det

oplyses, at det af tilsynets undersøgelse fremgår, at flere af selskabets

forhandlere sælger andre symaskinemærker og andre varegrupper end symaskiner.

Ud fra oplysningerne om klagerens omsætning af symaskiner, udstilling, lager

og service må det antages, at symaskiner er en af forretningens vigtigste

varegrupper.

Hensynet til andre forhandlere ved antagelse af forhandlere må ifølge

tilsynets praksis betragtes som en usaglig begrundelse for leveringsnægtelse.

På baggrund heraf finder tilsynet, at de af selskabet anførte argumenter

må anses for usaglige, og at leveringsnægtelsen indebærer en urimelig

indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene

herfor.

For såvidt angår selskabets overvejelser om at ændre samhandelsvilkårene,

skal det anføres, at man ved bedømmelsen af klagen må lægge den ulighed i

vilkårene for erhvervsudøvelsen, som forelå ved klagens indgivelse, og som

fortsat praktiseres til grund.

Under forhandlingen den 5. august 1985 fremsatte selskabet det synspunkt,

at selskabets markedsandel ikke danner tilstrækkelig grundlag for, at

selskabet udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, omhandlede indflydelse. I

den forbindelse henviste selskabet til 2 ankenævnsafgørelser vedrørende

registring af enkeltvirksomheder indenfor henholdsvis chokoladebranchen og

markedet for lamineret plast, hvor de pågældende virksomheders markedsandele

blev anset for utilstrækkelige til at kræve registrering.

Hertil skal bemærkes, at som følge af at Husqvarna A/S er anmeldt og

registreret i henhold til monopolovens § 6, stk. 2, indebærer dette, at

selskabet uden videre er omfattet af monopollovens § 2, stk. 1.

Det skal endvidere bemærkes, at markedsforholdene i de 2 brancher er helt

forskellige fra forholdene i symaskinebranchen.

Endvidere har De telefonisk supplerende oplyst, at selskabet kun har 11

forhandlere, som handler med andre varer end symaskiner og sytilbehør. At man

har samhandel med disse 11 forhandlere skyldes, at der er tale om gamle

forhandlere, som man ikke vil afbryde forbindelsen med. Ved den

antagelsespolitik som er blevet fulgt i de senere år, har man ikke villet

antage sådanne forhandlere.

Hertil skal bemærkes, at disse oplysninger ikke giver anledning til

ændring af tilsynets synspunkt, jfr. den side 3 anførte.

Tilsynet skal udbede sig selskabets skriftlige bekræftelse senest den 23.

august 1985 på, hvorvidt klageren vil blive optaget som forhandler i

overensstemmelse med pålægget, eller om afgørelsen ønskes indbragt for

monopol-ankenævnet i henhold til monopollovens § 18.

Skrivelse af 7. februar 1986: Ved skrivelse af 16. august 1985 har De på

vegne af Husqvarna A/S fremsat anmodning om, at tilsynets registrering af

Husqvarna A/S i henhold til monopollovens § 6, stk. 2, (reg. nr. 2995) for

salg af symaskiner af mærket Husqvarna til husholdningsbrug ophæves.

Det bemærkes, at De allerede den 5. august 1985 fremsatte mundtlig

anmodning herom i forbindelse med en forhandling i henhold til monopollovens

§ 11 vedrørende den af Th. Malle A/S den 21. september 1984 indgivne klage

over, at Husqvarna A/S har nægtet at levere symaskiner til klagerens

forretning.

Herefter har sagen den 5. februar 1986 været behandlet i monopolrådet.

Rådsbehandlingen foretoges på grundlag af direktoratets referat af 29. januar

1986, som vedlægges uden fortrolige oplysninger og ifølge praksis uden

direktoratets vurdering og indstilling.

Man skal herefter meddele, at monopoltilsynet finder, at Husqvarna A/S

udøver eller vil kunne udøve den i monopollovens § 6, stk. 2, nævnte

væsentlige indflydelse på pris-, produktions- eller omsætningsforhold

indenfor markedet af symaskiner til husholdningsbrug, og at registreringen af

Husqvarna A/S må opretholdes.

Ved afgørelsen har tilsynet lagt vægt på, at der ikke siden registreringen

af Husqvarna A/S i 1982 er indtrådt sådanne ændringer i markedsforholdene, at

dette kan begrunde en ophævelse af registreringen. Markedet for symaskiner må

karakteriseres som statisk, idet leverandørernes markedspositioner ikke er

undergået væsentlige ændringer siden opgørelsen af markedsandelene i 1978-79.

Der er heller ikke i denne periode fremkommet nye leverandører, ligesom der

ej heller er tale om, at andre er udgået.

Hertil kommer, at de af leverandørerne praktiserede samhandelsvilkår

forekommer ensartede med hensyn til anvendelse af behovskriterier,

markedsføringsordninger m.v., hvilket indebærer, at konkurrencen i branchen

er begrænset.

For så vidt angår Husqvarna A/S gælder, at selskabet siden registreringen

i 1982 har fastholdt sin markedsposition på 22 procent målt i enheder. Denne

markedsandel vil yderligere kunne opgøres til 26 procent, når det tages i

betragtning, at FDB's mærke (Major) ikke er frit tilgængeligt for den

traditionelle forhandlerkreds inden for symaskinebranchen.

Dernæst er der lagt vægt på, at symaskiner af mærket Husqvarna er en

udbredt og velrenommeret mærkevare, og at selskabet opretholder en selektiv

udvælgelse af sin forhandlerkreds, hvor behovskriterier spiller en afgørende

rolle. Dette betyder, at interesserede forhandlere, der iøvrigt opfylder

selskabets generelle forhandlerantagelsesbetingelser, vil kunne udelukkes fra

at forhandle selskabets produkter.

Tilsynet finder endvidere, at en revision af samhandelsreglerne, som den

af selskabet påtænkte, må antages at ville kunne styrke selskabets

markedsposition.

Man skal tilføje, at tilsynet ikke finder, at de kendelser fra

monopol-ankenævnet, hvortil der henvises i Deres skrivelse af 22. oktober

1985, kan påberåbes som støtte for Husqvarna's anmodning, idet

markedsforholdene i de to sager, der er tale om, nemlig Raackmann's Fabrikker

og Toms Fabrikker, som det fremgår af ovenstående, på væsentlige punkter

adskiller sig fra forholdene i symaskinebranchen.

Af referat til Monopolrådets møde den 19. juni 1985 fremgår bl.a.:

Husqvarna A/S, der er et datterselskab under A/S Scan-Atlas

Husholdningsapparater, har siden november 1982 været registreret i henhold

til monopollovens § 6, stk. 2, for salg af symaskiner til husholdningsbrug.

Symaskinerne sælges under mærket Husqvarna, og omsætningen heraf udgjorde i

1983 ca. 26 mill. kr. svarende til ca. 11.700 enheder.

Selskabet fastsætter vejledende videresalgspriser på symaskiner og yder en

kvantumsbestemt årsbonus samt fragtfri levering ved køb af over 3 enheder.

I efteråret 1983 foretog tilsynet en undersøgelse af markedsandelene for

salg af nye symaskiner til husholdningsbrug. Af undersøgelsen fremgår, at det

samlede salg i 1983 udgjorde ca. 58.000 enheder, hvilket anslås til at svare

til en omsætning på 130 mill. kr. Heraf havde Husqvarna en markedsandel på

ca. 20 procent (målt i enheder). Selskabet var den næststørste udbyder på

markedet, kun Singer var større. Herudover var der 5 mellemstore udbydere af

symaskiner, Bernina A/S (Bernina + Riccar), Royal Consul Symaskineimport A/S,

Pfaff Husholdningsmaskiner A/S, FDB (Major), Elna Sy-Maskiner A/S - og en

række mindre leverandører med ubetydelige markedsandele.

Th. Malle A/S, Snedsted i Sydthy, er et familieforetagende, som blev

etableret i 1922. Forretningen handler med symaskiner, barnevogne,

støvsugere, legetøj, børnetøj m.m. og har reparation og service på

symaskiner. Af symaskiner føres mærkerne Riccar, Bernina, Elna og Pfaff, samt

4 mindre kendte mærker. Forretningen er medlem af forhandlersammenslutningen

Symaskineringen.

Af en inspektørrapport fra januar 1985 fremgår det, at forretningen er

beliggende i en selvstændig forretningsejendom i udkanten af Snedsted.

Salgslokalerne udgør ca. 1.000 m2 fordelt på 2 etager, som begge har vinduer

fra gulv til loft. Der er udstillet en snes nye symaskiner i salgslokalerne,

og herudover lagerføres der normalt 30-40 nye symaskiner.

Foreningen Symaskineringen har i en skrivelse af 8. oktober 1984 til Th.

Malle A/S påtalt, at denne sælger mærkevarer inden for symaskiner til priser

under de af leverandørerne fastsatte, og at Th. Malle A/S annoncerer i et

relativt stort område.

Symaskineringen blev stiftet i 1965 og har 84 medlemmer blandt landets ca.

200 forhandlere af symaskiner. Foreningens formand Mogens Salling, Kolding,

har over for en af tilsynets inspektører oplyst, at det bl.a. var foreningens

opgave at røgte medlemmernes interesser gennem påtale, hvis der opstod

tilfælde af unfair konkurrence, som i tilfældet med Th. Malle A/S, der gav

rabatter på 20-30 procent på de vejledende priser på anerkendte mærkevarer.

Klagerne gør for så vidt angår påstanden om sletning af

registeret bl.a. gældende, at de ikke udøver eller vil kunne udøve den

væsentlige indflydelse på markedet for symaskiner, som er forudsat i

monopollovens § 6, stk. 2.

Monopoltilsynet har ved behandlingen af registreringsspørgsmålet lagt til

grund, at symaskinemarkedet er et statisk marked. Denne opfattelse bygger

imidlertid på en misforståelse. Symaskinemarkedet har ikke været upåvirket af

de generelle tendenser, som i de senere år har præget omsætningen af

forbrugsvarer. Også symaskinemarkedet er igennem de senere år karakteriseret

af en øget konkurrence, hvilket bl.a. har sammenhæng med markedets manglende

vækst.

Den øgede konkurrence har først og fremmest sammenhæng med, at der nu også

her konstateres en betydelig brancheglidning. Supermarkeder, som tidligere

ikke havde nonfood-produkter i deres varesortiment, sælger i adskillige

tilfælde symaskiner. Det samme er tilfældet for lavprisvarehuse, som Obs,

Føtex og Bilka, ligesom en række stormagasiner forhandler symaskiner,

herunder Magasin og Anva. Der forekommer ligeledes tilfælde, hvor symaskiner

sælges fra engrosforhandlere pr. postordre. Det er ikke muligt at danne sig

et reelt billede af konkurrenceforholdene på symaskinemarkedet, så længe man

kun koncentrerer sig om de Klassiske udbydere. Brancheglidningen og

stagnerende omsætning indebærer, at samtlige udbydere igennem årene har fået

stedse ringere muligheder for at udøve nogen form for indflydelse.

Klagerne har for 1985 udarbejdet en skønnet oversigt over

engrosudbydere/importører af husholdningsmaskiner på det danske marked.

Hvis Bernina og Riccar betragtes samlet, fremgår det af oversigten, at

markedet domineres af fem større udbydere med et udbud på 10 procent af

markedet eller derover samt syv mindre udbydere. Af det samlede marked har

klagerne alene 18 procent, opgjort i antal solgte enheder.

I 1986 var klagernes markedsandel 15,3 procent. Der er således sket et

skred i markedsandelens udvikling i 1985/86.

Det er i øvrigt uberettiget, når Monopoltilsynet i den foreliggende sag

forsøger at afgrænse det relevante marked således, at omsætningen af

symaskiner i FDB's regie holdes udenfor, under hensyn til, at FDB's mærke

(Major) ikke er frit tilgængeligt for den traditionelle forhandlerkreds inden

for symaskinebranchen. Monopoltilsynet har i en tidligere sag udtalt, at den

i § 2, stk. 1, nævnte indflydelse må referere til bestemte varer eller

tjenesteydelser - og for den forbruger, varen tilbydes, er det i denne

forbindelse uden betydning, hvorledes varen er distribueret.

Der er ikke altid i Monopoltilsynets praksis lagt tilstrækkelig vægt på

betingelsen i monopollovens § 2, hvorefter det relevante marked skal være

præget af en konkurrencebegrænsning. Der har imidlertid i den senere tid

kunnet iagttages en udvikling, hvorefter Monopoltilsynet og

Monopol-ankenævnet har lagt øget vægt på betingelsen i monopollovens § 2. I

afgørelsen fra 1984 om registrering af emballageproducenten Raackmanns

fabrikker fremhævede ankenævnet bl.a. monopollovens krav om, at det relevante

marked skal være præget af konkurrencebegrænsning. Da markedet i betydelig

grad var konkurrencebetonet og åbent for udenlandsk konkurrence, fandtes

kravet om konkurrencebegrænsning ikke at være opfyldt.

I en afgørelse fra 1985, hvor Toms fabrikker var krævet anmeldt som

dominerende for chokolade- og sukkervarer, fandt nævnet, at uanset hvordan

markedet og dermed virksomhedens andel blev opgjort, måtte det lægges til

grund, at der på markedet bestod en effektiv konkurrence.

Der er især for så vidt angår Raackmanns fabrikker betydelige ligheder i

strukturen på markedet. Den eneste forskel er, at markedet for symaskiner er

præget af øgede muligheder for indbyrdes konkurrence, da der her er tale om

et større antal både mellemstore og større udbydere og ikke - som tilfældet

var for Raackmanns fabrikker - to store udbydere og en række mindre.

Den større jævnbyrdighed på symaskinemarkedet mere end opvejer den af

Monopoltilsynet påståede konkurrencebegrænsning, som skulle ligge i

fastsættelsen af forhandlerantagelsesbetingelser og vejledende

videresalgspriser.

Med hensyn til ophævelse af leveringspålægget anfører

klagerne, at det grundlæggende synspunkt i monopollovens forarbejder,

hvorefter tilsynets beføjelser til at udstede leveringspålæg med hjemmel i

monopollovens § 12, stk. 3, skal administreres tilbageholdende, også må være

afgørende i den foreliggende sag, således at udgangspunktet er klagernes frie

ret til at nægte levering til Th. Malle A/S. Udgangspunktet kan kun fraviges,

hvis det samtidigt kan påvises, at Th. Malle A/S har en væsentlig

erhvervsmæssig interesse i at forhandle klagernes symaskiner, og at klagernes

nægtelse af at levere til Th. Malle A/S er udtryk for en urimelig

konkurrencebegrænsning.

Th. Malle A/S har ikke den fornødne erhvervsmæssige interesse i levering.

Der er ikke tale om nogen special-forretning, men om en forretning med broget

sortiment, hvori symaskiner kun tegner sig for en beskeden del.

Th. Malle A/S har endvidere rigelige substitutionsmuligheder, idet de

øvrige vigtige mærker på symaskineområdet allerede føres. Også af denne grund

har Th. Malle A/S ikke den fornødne erhvervsmæssige interesse i at forhandle

klagernes produkter, jfr. en righoldig praksis fra Monopoltilsynet, hvor

leveringsnægtelse er anerkendt, hvis substitution er mulig.

Det fremgår af såvel de gamle som de nye forhandlerantagelsesbetingelser,

at klagerne har søgt at værne om selskabets renome som leverandører af

kvalitetssymaskiner i det højere prislag. Det er anerkendt i såvel teori som

praksis, at der af leverandører kan opstilles betingelser til såvel

butiksindretning, sortimentssammensætning, uddannelse m.v., ligesom det er

slået fast, at en leverandør kan have anerkendelsesværdig interesse i at

nægte leverance, hvis levering til en forretning af den pågældende karakter

kan skade produktets renome. Det er en sådan situation, som blandt andet

foreligger i denne sag.

Klagerne har igennem nogle år skærpet kravene til nye forhandlere uden at

lade dette få konsekvenser for de ældre. En væsentlig del af klagernes

aftaler med forhandlere er af meget gammel dato. Når Monopoltilsynet derfor i

referatet til monopolrådets møde den 19. juni 1985 har fundet eksempler på

forretninger (6 i alt), hvor de dagældende forhandlerantagelsesbetingelser

ikke syntes at være opfyldt, har dette en naturlig sammenhæng med, at der

igennem årene er sket en ændring i forhandlerantagelsesbetingelserne, men at

klagerne desuagtet har fundet det mest rimeligt at beholde de allerede

eksisterende forhandlere, som ikke opfyldte disse betingelser.

Specielt for så vidt angår kravet om, at forhandleren skal fremtræde som

specialforhandler af symaskiner bemærkes, at der efter klagernes opgørelse

forekommer fravigelse i 11 tilfælde ud af de i alt 90 forhandlere, der for

tiden leveres til. At man har samhandel med disse 11 forhandlere skyldes

alene, at der er tale om gamle forhandlere, som man ikke har villet afbryde

forbindelsen med.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand om fortsat registrering

bl.a. anført, at der er tale om et statisk marked. Der er dog nok på det

seneste - som hævdet af klagerne - sket en mindre brancheglidning, men de

pågældende symaskinemærker er mærker, som ikke forekommer hos de

traditionelle forhandlere. Det må antages at være mærker, som hidrører fra de

pågældende forretningers egen import og indkøb gennem utraditionelle kanaler,

og som ikke kvalitativt kan opfylde de samme krav, som de traditionelle

symaskiner kan.

Det er derfor tilsynets opfattelse, at der alene er tale om såkaldte

outsider mærker, som ikke er indarbejdet i forbrugernes bevidsthed, og at

omsætningen heraf er ubetydelig. Dette utraditionelle marked synes ikke at

have påvirket de traditionelle leverandørers forhandlerpolitik.

Det må derfor antages, at den traditionelle forhandlerstruktur er

upåvirket af fremkomsten af de utraditionelle mærker, og at markedet således

stadigt må karakteriseres som statisk. Tilsynet vil ikke bestride, at der kan

være tale om en tendens, der senere vil kunne føre til ændringer, men som

forholdet er nu, kan den ikke tillægges vægt.

Vedrørende afgrænsningen af det relevante marked har klagerne henvist til

ankenævnskendelserne vedrørende henholdsvis Raackmanns Fabrikker A/S og Toms

Fabrikker A/S (Kendelser og domme 1984, nr. 3, s. 238-252 og 1985 nr. 2, s.

55-66). Tilsynets standpunkt hertil er, at det næppe forekommer relevant at

sammenligne nærværende sag med disse ankenævnskendelser, idet der i

nærværende sag, foruden Husqvarna's markedsandel, også er tale om

konkurrencebegrænsning, henholdsvis mangel på effektiv konkurrence.

En opretholdelse af registreringen indebærer, at det kommer til

offentlighedens kendskab, at selskabet ud over de anmeldte

forhandlerbetingelser praktiserer udvælgelsen af forhandlerne efter behov

m.m. Det er monopollovens grundlæggende princip at skabe offentlighed omkring

virksomheders konkurrencebegrænsende adfærd.

Såfremt det i 1985/86 indtrufne skred i udviklingen af klagernes

markedsandel fortsætter, vil Monopoltilsynet være villigt til at tage

spørgsmålet om klagernes fortsatte registrering op til overvejelse.

Med hensyn til leveringsnægtelsen over for Th. Malle A/S er det tilsynets

opfattelse, at en væsentlig del af Th. Malle A/S's omsætning hidrører fra

salg af symaskiner og reparation herpå. Th. Malle A/S må derfor antages at

have den fornødne erhvervsmæssige interesse i levering.

Klagerne har påpeget, at Th. Malle A/S's forretning ikke kan betragtes som

en specialforretning. Klagerne har imidlertid selv oplyst, at der blandt

Husqvarnas ca. 90 forhandlere findes 11 forhandlere, som også fører andre

varegrupper end symaskiner og stoffer.

Vilkåret om specialforretning er desuden ikke gengivet i beskrivelsen af

selskabets generelle samhandelsvilkår. Th. Malle A/S's forretning må ifølge

tilsynet karakteriseres som en forretning, hvor det er naturligt, at

symaskiner indgår i sortimentet. Det kan i den sammenhæng fremhæves, at Th.

Malle A/S er medlem af branchesammenslutningen Symaskineringen.

Th. Malle A/S's nuværende sortiment (Bernina/Riccar, Elna og Pfaff) kan

næppe karakteriseres som et væsentligt udbud af branchens produkter. Det er

normalt i branchen, at forhandlerne fører flere forskellige mærker, og

tilsynet finder derfor, at Th. Malle A/S's substitutionsmuligheder må

vurderes i lyset af, hvad der er normalt i branchen.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Klagerne har siden november 1982 været registreret i medfør af

monopollovens § 6, stk. 2, for salg af symaskiner til husholdningsbrug.

Klagerne har stadig en stærk position på dette område med godt indarbejdede

produkter. Nævnet finder ikke, at der i de foreliggende oplysninger om

udviklingen i markedsandel er tilstrækkeligt grundlag for på nuværende

tidspunkt at ophæve registreringen. Det bemærkes herved, at Monopoltilsynet

har oplyst, at det er villigt til at tage registreringen op til fornyet

overvejelse, såfremt det indtrufne fald i markedsandel bliver vedvarende.

Som følge af det anførte kan den af klagerne fremsatte begæring om

ophævelse af registreringen ikke tages til følge.

For så vidt angår leveringspålægget finder nævnet under hensyn til

oplysningen om Th. Malles forretnings karakter og størrelsen og

sammensætningen af dens omsætning af symaskiner, at forretningen har en

væsentlig erhvervsmæssig interesse i levering af klagernes mærke, hvorefter

tilsynets afgørelse må stadfæstes.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelser af 14. august 1985 og 7. februar 1986

stadfæstes.

Lignende dokumenter