Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1)

KEN nr 26016 af 30/05/1975Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Leveringsnægtelse -

forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1)

År 1975, den 30. maj, blev i sagen j.nr. 1/75, Kastrup og Holmegaards

Glasværker A/S, afsagt sålydende:

KENDELSE:

Ved skrivelse af 20. januar 1975 har advokat Eskil Trolle som advokat for

Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S indbragt en af monopoltilsynet truffen

afgørelse for monopol-ankenævnet.

Afgørelsen, der meddeltes advokaten ved tilsynets skrivelse af 16.

december 1974 går ud på, at der i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, gives

Kastrup og Holmegaards Glasværker pålæg om at optage levering af

Holmegaard-produkter (drikkeglas m.v.) til de af Dansk Supermarked A/S ejede

Bilka lavprisvarehuse på glasværkernes sædvanlige vilkår for tilsvarende

salg.

Fristen for efterkommelse af pålægget blev fastsat til den 8. januar 1975,

men blev ved tilsynets skrivelse af 7. januar 1975 forlænget til den 22.

januar 1975.

I skrivelse af 28. januar 1975 er højesteretssagfører G. Løber som advokat

for Dansk Supermarked A/S (Bilka) indtrådt i sagen til støtte for

monopoltilsynet.

Klagerne har nedlagt påstand om, at pålægget ophæves. Monopoltilsynet har

påstået afgørelsen stadfæstet og hertil har Dansk Supermarked A/S (Bilka)

sluttet sig.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 28. februar og 22.

april 1975 fra klagerne og i indlæg af 4. april 1975 fra monopoltilsynet.

Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet i nævnets møder den 21. maj og 29. maj 1975. På

det første møde var parterne og biintervenienten repræsenteret og udtalte

sig.

Om baggrunden for afgørelsen har tilsynet oplyst følgende:

Læs alt

Kastrup og Holmegaard, som er den eneste danske producent af drikkeglas,

har tidligere solgt både til grossister og til detaillister, men ophørte pr.

1. april 1972 med levering til grossister og overtog selv hele distributionen

til detaillister. I forbindelse med distributionsomlægningen fastsatte

selskabet en række betingelser for antagelse af forhandlere. Herefter modtog

tilsynet 3 klager over leveringsnægtelse for Holmegaard-produkter fra Kastrup

og Holmegaard. Klagerne vedrørte A/S Daells Varehus, de af firmaet Holger

Jepsen ejede Coral-forretninger samt Bilka lavprisvarehusene, som er oprettet

af Dansk Supermarked A/S, og som tidligere fik Holmegaard-produkter fra

grossist.

På mødet den 19. september 1973 vedtog monopolrådet at bemyndige

direktoratet til at optage forhandling med glasværkerne for at bringe

leveringsnægtelsen over for A/S Daells Varehus og Coral-forretningerne til

ophør, og til om fornødent i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, at meddele

Kastrup og Holmegaard pålæg om levering. Forhandlingerne førte til, at

Kastrup og Holmegaard optog levering til disse to klagere. Vedrørende

levering til Bilka vedtoges på samme møde at udsætte afgørelsen, indtil der

forelå et resultat af de forhandlinger, som rådet samtidig bemyndigede

direktoratet til at optage med Kastrup og Holmegaard om ændringer i de af

glasværkerne fastsatte forhandlerbetingelser.

Resultatet af disse forhandlinger forelagde monopolrådet på mødet den 20.

november 1974, og der opnåedes herefter enighed mellem tilsynet og

glasværkerne om en række ændringer i de tidligere gældende

forhandlerbetingelser.

På mødet den 20. november 1974 bemyndigede rådet endvidere direktoratet

til at optage forhandling med Kastrup og Holmegaard om optagelse af levering

til Bilka og til, såfremt forhandlingerne ikke førte til noget resultat, at

meddele Kastrup og Holmegaard pålæg herom i medfør af monopollovens § 12,

stk. 3. Da forhandlingerne viste sig frugtesløse, meddelte tilsynet i

fornævnte skrivelse af 16. december 1974 Kastrup og Holmegaard

leveringspålæg.

Monopoltilsynets skrivelse af 16. december 1974 til advokat Eskil Trolle

indeholder en udførlig redegørelse for sagens forhistorie, parternes

synspunkter og begrundelsen for den trufne afgørelse. Skrivelsen har følgende

ordlyd: Fra Dansk Supermarked A/S har monopoltilsynet modtaget klage over, at

Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S (K-H) har nægtet at levere

Holmegaard-produkter (drikkeglas m. v.) til de af Dansk Supermarked A/S ejede

Bilka lavprisvarehuse, som tidligere har fået leveret disse varer fra

grossist.

Efter modtagelsen af klagen har den været genstand for en omfattende

brevveksling og gentagne forhandlinger mellem tilsynet og sagens parter,

senest forhandling den 25. november 1974 mellem tilsynet og K-H.

Herunder har De som advokat for K-H bl. a. anført, at leveringsnægtelsen

over for Bilka må ses på baggrund af den omlægning af produktion og salg, som

glasværkerne har foretaget gennem de senere år med henblik på at gøre

produktionen af Holmegaard-produkter rentabel.

For produktionens vedkommende er der gennem en omfattende produktudvikling

og kvalitetshøjnelse foretaget en omlægning fra daglige forbrugsvarer til

luksusprægede specialartikler, idet kun varer inden for denne kategori kan

sælges til priser, der dækker de betydelige omkostninger ved håndforarbejdet

produktion.

Denne produktionsomlægning har tillige nødvendiggjort en omlægning af

salget. Hidtil havde K-H solgt både til grossister og detaillister, men den

1. april 1972 ophørte selskabet med salg til grossister og overtog selv hele

distributionen til detaillister. Samtidig hermed fastsatte selskabet nogle

betingelser, som detailforretninger skulle opfylde for at kunne opnå eller

fortsætte med forhandling af Holmegaard-produkter. De gældende

forhandlerbetingelser fremsendtes med Deres skrivelse af 29. marts 1974.

Under senere forhandlinger mellem tilsynet og selskabet er der opnået enighed

om visse ændringer i disse betingelser, jfr. tilsynets skrivelse herom af 16.

december 1974. Ændringerne har dog ikke betydning for bedømmelsen af den

foreliggende leveringsnægtelsessag.

Formålet med fastsættelsen af sådanne betingelser var at søge

forhandlerkredsen begrænset til at omfatte forretninger med et vist

kvalitetsniveau, idet det efter selskabets opfattelse ikke på længere sigt

ville være muligt at opretholde et marked for luksusprægede specialvarer,

såfremt disse varer kunne købes i forretninger, som ikke opfyldte de

fastsatte forhandlerbetingelser og altså lå på et lavere kvalitetsniveau,

idet varernes standard herved ville blive trukket ned i forbrugernes

bevidsthed.

Flere af de fastsatte forhandlerbetingelser opfyldes efter selskabets

mening ikke af Bilka lavprisvarehusene.

Dette gælder således betingelsernes punkt 3 om at handle med eller skaffe

bestillingsservicer. Selv om Bilka skulle erklære sig villig hertil, venter

forbrugere ikke, at Bilka vil påtage sig sådan service, som vil være

stridende mod den almindelige forretningspolitik i Bilka. Endvidere mener

K-H, at Bilka ikke opfylder betingelsernes punkt 4 om branche- og

fagkundskab. Herom er anført, at selv om der i Bilkas forretninger måtte være

personer, som er i besiddelse af den tilstrækkelige branche- og fagkundskab,

skønner mine mandater, at der på gulvet i forretningerne ikke findes

tilstrækkeligt personale med den fornødne fagkundskab, som kan stå til

kundens disposition i købsøjeblikket .

Heller ikke betingelsernes punkt 5, 1. punktum, om udstilling og

fremvisning af produkterne på en præsentabel måde, finder K-H opfyldt hos

Bilka. Det vil efter selskabets opfattelse normalt ikke være tilstrækkeligt

til opfyldelse heraf, at der oprettes en særlig gaveafdeling, idet

helhedsmiljøet er afgørende, og herom har K-H henvist til nogle fotografier,

der bl. a. viser Bilkas tidligere præsentation af Holmegaard-produkter.

Ligeledes opfylder Bilka efter K-H's skøn ikke forhandlerbetingelsernes

punkt 5, 2. punktum, hvori der stilles krav til forretningen om forhandling

af komplementære produkter på samme kvalitetsniveau .

I tilknytning hertil er anført, at nogle Holmegaard-produkter i væsentligt

omfang anvendes som gave, og at dette gavemarked næppe på langt sigt vil

kunne opretholdes, hvis forbrugerne bliver bekendt med, at de pågældende

varer kan erhverves i et lavprisvarehus som Bilka.

I samme forbindelse må nævnes det af K-H fremførte argument om, at

Holmegaards luksusprægede specialartikler ikke hører til Bilkas naturlige

vareområde, hvilket efter fast praksis må være en betingelse for at udstede

leveringspålæg i henhold til monopollovens § 12, stk. 3.

Det er af K-H understreget, at selskabet ikke i sig selv tillægger det

nogen som helst betydning, til hvilken pris Holmegaard-glas må forventes at

blive solgt af Bilka.

Sammenfattende er det K-H's opfattelse, at vægringen ved at levere til

Bilka er sagligt begrundet i overensstemmelse med selskabets

forhandlerbetingelser.

Yderligere har selskabet henvist til bemærkningerne til

monopollovforslaget om at udøve beføjelsen til at udstede leveringspålæg med

stor varsomhed etc., og K-H mener under disse omstændigheder, at monopolrådet

bør afvise Bilkas krav om leveringspålæg.

Bilka er fremkommet med nedenstående bemærkninger til K-H's

forhandlerbetingelser.

Vedrørende sortimentskravet finder Bilka det principielt forkert, at en

producent kan diktere, hvilke varer en forretning skal købe. De af K-H

stillede krav til sortiment er efter Bilkas opfattelse for vidtgående, men

Bilka har desuagtet erklæret sig villig til at opfylde de fastsatte

forhandlerbetingelser.

Bilka vil således fremskaffe bestillingsvarer og anvende K-H's

salgsfremmende materialer, dog under forudsætning af at disse materialer ikke

indeholder priser.

Faguddannet personale findes efter Bilkas oplysning i forretningen. Det er

dog ikke hensigten at postere en fast ekspedient ved Holmegaard-glassene, men

kunderne vil til enhver tid kunne tilkalde personale, som kan give dem den

fornødne vejledning.

Vedrørende kravene om udstilling af Holmegaard-produkter på en præsentabel

måde har Bilka erklæret at ville sælge disse produkter i den særlige

gaveafdeling eller ideshop , hvor der laves en samlet udstilling af

Holmegaard-produkter adskilt fra de øvrige gaveartikler. Om præsentation af

varer i gaveafdelingen har Bilka henvist til nogle fotografier, hvorefter

ethvert rimeligt krav til standard anses for opfyldt.

Ligeledes mener Bilka, at der i gaveafdelingen findes adskillige

komplementærprodukter på samme kvalitetsniveau , og det er i øvrigt anført,

at det ikke er Bilkas politik at slække på kvalitetskravene, men gennem

stordrift at sælge billigere end andre.

I tilknytning hertil har Bilka tilbagevist K-H's påstand om, at

Holmegaard-produkter ikke skulle høre til varehusenes naturlige vareområde.

Bilka har oplyst, at ideen bag oprettelsen af lavprisvarehusene er at føre

et meget bredt og familieorienteret sortiment indeholdende varer af interesse

for samtlige medlemmer af en husstand. Herunder falder bl. a. isenkram, og

det er fra Bilkas side understreget, at Holmegaard-produkter er en uundværlig

del af sortimentet i isenkramafdelingen, idet de er ret dominerende på det

danske marked, ligesom de prismæssigt ligger i et niveau, som sammenlignet

med udenlandske glas gør dem attraktive for et bredt udsnit af forbrugerne.

Det er i denne forbindelse anført, at en markedsundersøgelse fra 1973 viste,

at den gennemsnitlige husstandsindkomst for Bilkas kunder var 75.000 kr. mod

et landsgennemsnit på 47.000 kr. Der er altså tale om et kundeunderlag, som

har råd til at anskaffe Holmegaard-produkter, og Bilka har mange

forespørgsler fra kunderne om disse varer.

Tillige er oplyst, at salget af Holmegaard-produkter i den periode, hvor

Bilka fik disse produkter fra grossist, udgjorde ca. 250.000 kr. på årsbasis,

medens salget af importerede glas androg ca. 100.000 kr. Salget af

sidstnævnte glas var ikke steget væsentligt efter leveringsnægtelsen, hvorfor

varehuset konstaterede, at der ikke eksisterer noget substitutionsforhold

mellem Holmegaard-produkter og øvrige glas. Endelig har Bilka tilkendegivet,

at Holmegaard-glas ikke vil blive brugt som lokkevarer, men vil blive

kalkuleret i overensstemmelse med Bilkas sædvanlige kalkulationsprincipper.

Sammenfattende har Bilka givet udtryk for, at ikke alle de af K-H

opstillede forhandlerbetingelser findes rimelige, ligesom de efter Bilkas

opfattelse ikke praktiseres ens over for alle forhandlere. I denne

forbindelse har Bilka henvist til nogle fotografier, der viser udstillingen

af Holmegaard-glas i Kvickly forretninger i Viby og i Gjellerup Centret ved

Århus, og endvidere er henvist til en af monopoltilsynet foretagen

inspektørundersøgelse af betingelsernes opfyldelse i en række forretninger.

Bilka har trods dette som nævnt erklæret sig villig til at opfylde

forhandlerbetingelserne i den foreliggende form og mener fuldt ud at kunne

gøre dette, hvorfor det henstilles til tilsynet at meddele K-H pålæg om at

optage levering til Bilka.

Til ovenstående skal bemærkes følgende:

Der er mellem K-H og Bilka ikke enighed om, hvorvidt Bilka opfylder de af

K-H opstillede betingelser for at opnå levering af Holmegaard-glas.

Afgørelsen af, om dette er tilfældet, volder ingen vanskeligheder i de

tilfælde, hvor betingelserne kan betegnes som objektive. Dette gælder således

punkt 1. Omsætning og delvis punkt 2. Sortiment.

Også punkt 3. Kundeservice, herunder fremskaffelse af bestillingsservicer,

må betegnes som objektivt, og dette krav må anses for opfyldt ved Bilkas

tilsagn, idet det ikke som hævdet af K-H kan tillægges betydning, om en sådan

service er sædvanlig og forventes af kunderne i et lavprisvarehus.

Der foreligger ikke holdepunkter for at antage, at Bilka har brugt eller

vil bruge Holmegaard-glas som lokkevare, idet disse kalkuleres efter samme

principper som Bilkas øvrige varer.

Tilbage står betingelsernes punkt 4 og punkt 5. Disse punkter er det ikke

praktisk muligt at formulere fuldt objektivt, så der ikke kan opstå tvivl om

forståelsen og rækkevidden heraf. K-H må derfor ved praktiseringen udøve et

skøn over, om disse punkter kan anses for opfyldt i tilstrækkeligt omfang.

Med hensyn til punkt 4 om branche- og fagkundskab synes der at være

enighed mellem parterne om, at Bilka har faguddannet personale, som kan

tilkaldes af kunderne, såfremt de ønsker vejledning, men dette er efter K-H's

opfattelse ikke tilstrækkeligt til gennemførelse af en fagmæssigt forsvarlig

kundebetjening, og K-H ønsker tilsyneladende fast betjening knyttet til

salget af Holmegaard-glas.

Til opfyldelse af punkt 5 om udstilling af varerne på en præsentabel måde

vil det efter K-H's skøn ikke være nok, at udstillingen af Holmegaard-glas

sker på en acceptabel måde. Det afgørende er efter selskabets mening

helhedsmiljøet, som ikke findes tilfredsstillende i Bilka.

Ligeledes finder K-H heller ikke det i punkt 5 opstillede krav til

kvalitetsniveauet af forretningernes øvrige vareudvalg opfyldt af Bilka.

Det af K-H udøvede skøn ved praktiseringen af punkterne 4 og 5 over for

Bilka udelukker således muligheden for salg af Holmegaard-glas i

lavprisvarehuse og vel tillige i andre forretningstyper, der i væsentlig

omfang bygger på selvbetjeningsideen.

Repræsentanter for tilsynet har besøgt alle tre Bilka varehuse, og det er

efter disse besøg ikke tilsynets indtryk, at Holmegaard-produkternes standard

gennem forhandling i Bilka vil blive trukket ned i forbrugernes bevidsthed og

dermed - som hævdet af K-H - skade salget af disse produkter.

K-H's praktisering af forhandlerbetingelsernes punkter 4 og 5 over for

Bilka må skønnes at være for vidtgående og må antages at medføre de i

monopollovens § 11 nævnte skadelige virkninger.

En bedømmelse på grundlag af de foreliggende forhandlerbetingelser og en

rimelig praktisering heraf fører efter tilsynets opfattelse til, at Bilka

lavprisvarehuse må anses for fuldt ud at opfylde disse betingelser.

I denne forbindelse skal nævnes, at tilsynet i maj-juli 1973 gennem

inspektørbesøg hos 18 forretninger i Storkøbenhavn og 18 forretninger i

provinsen foretog en undersøgelse af, i hvilket omfang disse forretninger

opfylder K-H's forhandlerbetingelser.

På baggrund af denne undesøgelse må tilsynet tillige skønne, at Bilka

opfylder betingelserne for forhandling af Holmegaard-produkter i fuldt så

stort omfang som en række af de undersøgte forretninger.

Endelig skal bemærkes, at K-H's påstand om, at Holmegaard-produkter ikke

hører til Bilkas naturlige vareområde, ikke synes bekræftet af de

foreliggende oplysninger, og forbrugerne har som ovenfor anført tidligere i

betydeligt omfang købt disse produkter i Bilka.

De anførte tal for Bilkas tidligere salg af Holmegaard-glas synes også at

vise, at Bilka må antages at have en væsentlig erhvervsmæssig interesse i

forhandling af disse glas. Dette må ses på baggrund af, at K-H er den eneste

danske producent af glas, og at selskabets navn er indarbejdet hos de danske

forbrugere, hvorfor det vil være vanskeligt at drive en glasforretning eller

glasafdeling uden forhandling af dette selskabs produkter.

Til slut skal knyttes et par bemærkninger til Deres skrivelse af 23.

august 1974.

Heri er refereret til monopol-ankenævnets kendelse af 30. maj 1974,

hvorved ankenævnet ophævede et af monopoltilsynet til Bang & Olufsen A/S

(samt to andre radiofabrikker) meddelt pålæg om at optage levering til Bilka,

hvilken kendelse tilsynet har indbragt for landsretten.

Efter Deres opfattelse kan der af ankenævnets kendelse i B & O-sagen

udledes en præjudikatvirkning, som må være bindende for tilsynet ved

bedømmelsen af K-H-sagen, eller som i det mindste må føre til, at tilsynet

udsætter K-H-sagens behandling ved en officiel tilkendegivelse herom, indtil

endelig domstolsafgørelse foreligger.

Til slut i Deres brev er anført, at der ved ovenstående bemærkninger ikke

er taget stilling til, i hvilket omfang der måtte foreligge relevant

parallellitet mellem K-H-sagen og B & O-sagen.

Hertil skal bemærkes, at der vel næppe kan blive tale om

præjudikatvirkning af B & O-sagen, så længe der ikke foreligger endelig

afgørelse i denne sag, og det afgørende for, om der til den tid vil blive

tale om en sådan virkning, må være, om der foreligger relevant parallellitet

mellem de to nævnte sager. Efter tilsynets opfattelse er der en sådan forskel

mellem sagerne, at den næppe kan antages at få præjudikatvirkning for

K-H-sagen, og tilsynet har derfor ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at

udsætte afgørelsen i den nu foreliggende sag.

På det ovenfor gengivne grundlag har tilsynet herefter fundet, at den af

Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S foretagne vægring ved at levere

Holmegaard-produkter til Bilka lavprisvarehuse indebærer en

konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1, og at denne

konkurrencebegrænsning medfører urimelig indskrænkning i den frie

erhvervsudøvelse som nævnt i lovens § 11, stk. 1.

I henhold til sidstnævnte lovbestemmelse har tilsynet den 25. november

1974 søgt forholdet bragt til ophør ved forhandling med selskabet, men

selskabet fastholdt herunder den skete leveringsnægtelse.

Da forholdet således ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling og

ikke kan imødegås efter lovens øvrige bestemmelser, skal tilsynet herved i

medfør af lovens § 12, stk. 3, pålægge Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S

at optage levering af Holmegaard-produkter til Bilka lavprisvarehuse på

selskabets sædvanlige vilkår for tilsvarende salg. Selskabet kan dog altid

kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

Fristen for efterkommelse af tilsynets pålæg er efter aftale mellem

tilsynet og selskabet fastsat til den 8. januar 1975, og man skal annmode om

inden denne dato at modtage meddelelse om, hvorvidt selskabet agter at

efterkomme pålægget eller i henhold til lovens § 18, stk. 1, vil indbringe

det for monopol-ankenævnet.

Under sagens behandling i nævnet har klagerne til støtte for deres påstand

og til yderligere begrundelse af deres indstilling til det givne pålæg,

udover hvad de allerede har anført over for tilsynet, jfr. foran, bl. a.

fremhævet, at importen af maskinfremstillede udekorerede drikkeglas er steget

i de seneste år.

Import 1000 stk.

1971 - 15288

1972 - 15718

1973 - 18585

Samtidig har Kastrup og Holmegaards markedsandel i stk. ved salg til

private konsumenter gennem isenkræmmere, glas- og porcelænsforhandlere være

faldende:

1970 - 29%

1971 - 27%

1972 - 25%

1973 - 24%

1974 - 24% (første halvår)

Da Kastrup og Holmegaards produkter alle fremstilles i håndforarbejdet

produktion, vil produkternes pris til stadighed ligger i top i sammenligning

med dels konkurrerende brugsting og dels importerede glas. Da lønandelen af

produktionsomkostningerne er forholdsvis stor (nemlig ca. 60%), vil den

fremtidige inflation bevirke en yderligere accelereret prisforøgelse i

forhold til konkurrerende produkter. Dette nødvendiggør en salgspolitik,

gående ud på at fremhæve Kastrup og Holmegaards varer som prestigebetonede

specialvarer i forbrugernes bevidsthed. Derfor har Kastrup og Holmegaard i

sin salgspolitik lagt vægt på, at selskabets produkter forhandles gennem

specialforretninger af en vis standard, og det vil være stridende mod denne

salgspolitik og skade produkterne i forbrugernes omdømme, hvis de forhandles

i lavprisvarehuset Bilka.

Det vigende marked for produkter i denne prisklasse medfører endvidere, at

det er af største vigtighed, at der til stadighed lanceres mange nyheder.

Langt størstedelen af disse nyheder slår ikke an på en måde, der gør det

rentabelt for detailledet at sælge dem. Rentabiliteten ligger i de enkelte

produkter, der slår an. Salgsleddets lancering af nyheder er med andre ord et

væsentligt og integreret led i hele salgsindsatsen. Bilkas salgsform egner

sig ikke til lancering af nyheder, og det er i overensstemmelse med Bilkas

salgspolitik at satse på de varegrupper, der har den største

omsætningshastighed. Hermed bliver det specialforretningerne, der må dække

det mindre rentable salg af nye produkter. Kastrup og Holmegaard lægger stor

vægt på, at forbrugere, der samler på et glasservice i en lang årrække, kan

foretage suppleringskøb. Disse suppleringskøb kan det ikke forventes, at

Bilka - trods tilsagn herom - vil kunne effektuere, da det vil være i strid

med Bilkas øvrige salgspolitik.

Klagerne har endvidere gjort gældende, at den kundebetjening, man finder

ønskelig i forbindelse med salget af Kastrup og Holmegaards produkter, og den

særlige vejledning, der er nødvendig i forbindelse med salg af

håndforarbejdede glasvarer, ikke findes hos Bilka. Det er klagernes

opfattelse, at antallet af salgspersonale i Bilka i forhold til både

omsætning og salgsareal ikke muliggør, at en forbruger kan forventes at få

vejledning af en ekspedient ved købet, hvortil kommer, at personalet næppe

har den nødvendige branchekundskab.

Endelig har klagerne påpeget, at specialvarer af den kvalitet, der her er

tale om, ikke naturligt hører til Bilkas vareområde, og at salg af disse

produkter ikke har nogen væsentlig betydning for Bilkas omsætning. I

bemærkningerne til monopollovens § 12, stk. 3, er det endvidere anført, at

bestemmelsen om leveringspålæg bør anvendes med stor varsomhed og kun, hvor

tungtvejende grunde taler derfor. Da udelukkelse af Bilka som forhandler af

Kastrup og Holmegaard-produkter ikke medfører nogen indskrænkning i Bilkas

frie erhvervsudøvelse, er der ikke grundlag for at pålægge Kastrup og

Holmegaard at levere til Bilka.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl. a. anført, at de af

Kastrup og Holmegaard anførte tal viser, at selskabet i 1973 og første halvår

af 1974 havde en andel på 24% af det samlede indenlandske salg af drikkeglas

til private forbrugere, når andelen opgøres på grundlag af det solgte antal

glas. Da virksomhedens salgspolitik imidlertid har været at skabe en

adskillelse i forbrugernes bevidsthed mellem Kastrup og Holmegaards produkter

og billigere maskinforarbejdede glas, er det mere rimeligt at beregne Kastrup

og Holmegaards markedsandel efter værdien af de solgte glas. En sådan

opgørelse af markedsandelen viser, at Kastrup og Holmegaard havde en andel på

ca. 50%. Kastrup og Holmegaard er endvidere den eneste danske producent af

glas, og navnet er indarbejdet hos forbrugerne, hvorfor det vil være

vanskeligt at drive en glasafdeling uden salg af Kastrup og Holmegaards

produkter.

Det har ikke været hensigten med monopolloven at hæmme udviklingen af nye

forretningstyper som f. eks. lavprisvarehuse. Nye forretningstyper vil altid

vække modstand hos etablerede forretninger, fordi de betyder en øget

konkurrence. Et pålæg om levering til Bilka vil antagelig også medføre en

mindre omsætning i de specialforretninger, der er beliggende i

Bilka-varehusenes område.

Kastrup og Holmegaards forretningsbetingelser er godkendt af

monopoltilsynet, og Bilka må, hvis man ønsker at forhandle Kastrup og

Holmegaards produkter, derfor underkaste sig disse betingelser, herunder

forpligtelsen til at lancere nye varer og føre et bredt varesortiment samt

forpligtelsen til at modtage bestillinger på Holmegaard-produkter, som

virksomheden ikke fører.

Efter monopoltilsynets opfattelse må Holmegaard-produkterne betegnes som

velegnede til salg i Bilka, og Kastrup og Holmegaards påstand om, at disse

produkter ikke hører til Bilkas naturlige vareområde synes ikke bekræftet af

de foreliggende oplysninger om Bilkas øvrige varesortiment. I en periode,

hvor Bilka fik Kastrup og Holmegaards produkter gennem uafhængige grossister,

var Bilkas omsætning af disse varer 250.000 kr. på årsbasis. Selv om Bilkas

omsætning af Kastrup og Holmegaards produkter kun udgør en lille del af

Bilkas samlede omsætning, kan dette ikke være afgørende, idet det vil være

næsten umuligt i noget tilfælde at påvise en væsentlig erhvervsmæssig

interesse for et stormagasin eller et varehus i forhandling af en enkelt

vare.

Biintervenienten Bilka har til støtte for det af monopoltilsynet anførte

tilføjet, at Bilka både kan og vil opfylde de forhandlerbetingelser, som

Kastrup og Holmegaard har opstillet. Ideen i lavprisvarehusene er at sælge

kvalitetsvarer til lave priser. Forretningens karakter er ikke til hinder

for, at man sælger Kastrup og Holmegaards produkter, og det er helt afgørende

for Bilkas gaveafdeling at kunne sælge Kastrup og Holmegaards glas, da det er

en vare, som er kendt af forbrugerne.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

De spørgsmål, der har været inddraget i forhandlingerne med

monopoltilsynet, om Kastrup og Holmegaards glasvarer har været benyttet som

lokkevarer og om prisfastsættelsen for glasvarerne, foreligger ikke til

afgørelse under denne sag. Sagen angår alene spørgsmålet, om Kastrup og

Holmegaard under hensyn til sine glasvarers karakter er berettiget til at

nægte levering til Bilkas lavprisvarehuse.

Bilka har under sagen erklæret sig villig til og må efter det oplyste

antages at være i stand til at overholde Kastrup og Holmegaards sædvanlige

forhandlerbetingelser i den nu foreliggende form. Bilka har tidligere haft et

ikke ubetydeligt salg af Kastrup og Holmegaards glasvarer og må antages at

have en væsentlig og rimelig erhvervsmæssig interesse i at kunne genoptage

forhandlingen af disse varer. Forhandling på forsvarlig måde af Kastrup og

Holmegaards glas kræver ikke, at der er mulighed for meddelelse af en

omhyggelig og sagkyndig individuel vejledning, demonstration og service

således som fremhævet i ankenævnets kendelse af 30. maj 1974 om levering af

radio og stereoanlæg fra B & O. Nævnet finder herefter at måtte give

tilsynet medhold i, at den af Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S foretagne

vægring ved at levere Holmegaard-produkter til Bilka-lavprisvarehuse

indebærer en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2, stk.

1, og at denne konkurrencebegrænsning medfører urimelig indskrænkning i den

frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen

som nævnt i lovens § 11, stk. 1.

Tilsynets afgørelse vil herefter være at stadfæste således, at fristen for

efterkommelsen af tilsynets pålæg fastsættes til 1. juli 1975.

Herefter bestemmes:

Den af monopoltilsynet ved skrivelse af 16. december 1974 trufne afgørelse

stadfæstes. Fristen for efterkommelse af tilsynets pålæg fastsættes til 1.

juli 1975.

Lignende dokumenter