Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Leveringsnægtelse -
forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1)
År 1975, den 30. maj, blev i sagen j.nr. 1/75, Kastrup og Holmegaards
Glasværker A/S, afsagt sålydende:
KENDELSE:
Ved skrivelse af 20. januar 1975 har advokat Eskil Trolle som advokat for
Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S indbragt en af monopoltilsynet truffen
afgørelse for monopol-ankenævnet.
Afgørelsen, der meddeltes advokaten ved tilsynets skrivelse af 16.
december 1974 går ud på, at der i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, gives
Kastrup og Holmegaards Glasværker pålæg om at optage levering af
Holmegaard-produkter (drikkeglas m.v.) til de af Dansk Supermarked A/S ejede
Bilka lavprisvarehuse på glasværkernes sædvanlige vilkår for tilsvarende
salg.
Fristen for efterkommelse af pålægget blev fastsat til den 8. januar 1975,
men blev ved tilsynets skrivelse af 7. januar 1975 forlænget til den 22.
januar 1975.
I skrivelse af 28. januar 1975 er højesteretssagfører G. Løber som advokat
for Dansk Supermarked A/S (Bilka) indtrådt i sagen til støtte for
monopoltilsynet.
Klagerne har nedlagt påstand om, at pålægget ophæves. Monopoltilsynet har
påstået afgørelsen stadfæstet og hertil har Dansk Supermarked A/S (Bilka)
sluttet sig.
Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 28. februar og 22.
april 1975 fra klagerne og i indlæg af 4. april 1975 fra monopoltilsynet.
Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg.
Sagen har været behandlet i nævnets møder den 21. maj og 29. maj 1975. På
det første møde var parterne og biintervenienten repræsenteret og udtalte
sig.
Om baggrunden for afgørelsen har tilsynet oplyst følgende:
Læs alt
Kastrup og Holmegaard, som er den eneste danske producent af drikkeglas,
har tidligere solgt både til grossister og til detaillister, men ophørte pr.
1. april 1972 med levering til grossister og overtog selv hele distributionen
til detaillister. I forbindelse med distributionsomlægningen fastsatte
selskabet en række betingelser for antagelse af forhandlere. Herefter modtog
tilsynet 3 klager over leveringsnægtelse for Holmegaard-produkter fra Kastrup
og Holmegaard. Klagerne vedrørte A/S Daells Varehus, de af firmaet Holger
Jepsen ejede Coral-forretninger samt Bilka lavprisvarehusene, som er oprettet
af Dansk Supermarked A/S, og som tidligere fik Holmegaard-produkter fra
grossist.
På mødet den 19. september 1973 vedtog monopolrådet at bemyndige
direktoratet til at optage forhandling med glasværkerne for at bringe
leveringsnægtelsen over for A/S Daells Varehus og Coral-forretningerne til
ophør, og til om fornødent i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, at meddele
Kastrup og Holmegaard pålæg om levering. Forhandlingerne førte til, at
Kastrup og Holmegaard optog levering til disse to klagere. Vedrørende
levering til Bilka vedtoges på samme møde at udsætte afgørelsen, indtil der
forelå et resultat af de forhandlinger, som rådet samtidig bemyndigede
direktoratet til at optage med Kastrup og Holmegaard om ændringer i de af
glasværkerne fastsatte forhandlerbetingelser.
Resultatet af disse forhandlinger forelagde monopolrådet på mødet den 20.
november 1974, og der opnåedes herefter enighed mellem tilsynet og
glasværkerne om en række ændringer i de tidligere gældende
forhandlerbetingelser.
På mødet den 20. november 1974 bemyndigede rådet endvidere direktoratet
til at optage forhandling med Kastrup og Holmegaard om optagelse af levering
til Bilka og til, såfremt forhandlingerne ikke førte til noget resultat, at
meddele Kastrup og Holmegaard pålæg herom i medfør af monopollovens § 12,
stk. 3. Da forhandlingerne viste sig frugtesløse, meddelte tilsynet i
fornævnte skrivelse af 16. december 1974 Kastrup og Holmegaard
leveringspålæg.
Monopoltilsynets skrivelse af 16. december 1974 til advokat Eskil Trolle
indeholder en udførlig redegørelse for sagens forhistorie, parternes
synspunkter og begrundelsen for den trufne afgørelse. Skrivelsen har følgende
ordlyd: Fra Dansk Supermarked A/S har monopoltilsynet modtaget klage over, at
Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S (K-H) har nægtet at levere
Holmegaard-produkter (drikkeglas m. v.) til de af Dansk Supermarked A/S ejede
Bilka lavprisvarehuse, som tidligere har fået leveret disse varer fra
grossist.
Efter modtagelsen af klagen har den været genstand for en omfattende
brevveksling og gentagne forhandlinger mellem tilsynet og sagens parter,
senest forhandling den 25. november 1974 mellem tilsynet og K-H.
Herunder har De som advokat for K-H bl. a. anført, at leveringsnægtelsen
over for Bilka må ses på baggrund af den omlægning af produktion og salg, som
glasværkerne har foretaget gennem de senere år med henblik på at gøre
produktionen af Holmegaard-produkter rentabel.
For produktionens vedkommende er der gennem en omfattende produktudvikling
og kvalitetshøjnelse foretaget en omlægning fra daglige forbrugsvarer til
luksusprægede specialartikler, idet kun varer inden for denne kategori kan
sælges til priser, der dækker de betydelige omkostninger ved håndforarbejdet
produktion.
Denne produktionsomlægning har tillige nødvendiggjort en omlægning af
salget. Hidtil havde K-H solgt både til grossister og detaillister, men den
1. april 1972 ophørte selskabet med salg til grossister og overtog selv hele
distributionen til detaillister. Samtidig hermed fastsatte selskabet nogle
betingelser, som detailforretninger skulle opfylde for at kunne opnå eller
fortsætte med forhandling af Holmegaard-produkter. De gældende
forhandlerbetingelser fremsendtes med Deres skrivelse af 29. marts 1974.
Under senere forhandlinger mellem tilsynet og selskabet er der opnået enighed
om visse ændringer i disse betingelser, jfr. tilsynets skrivelse herom af 16.
december 1974. Ændringerne har dog ikke betydning for bedømmelsen af den
foreliggende leveringsnægtelsessag.
Formålet med fastsættelsen af sådanne betingelser var at søge
forhandlerkredsen begrænset til at omfatte forretninger med et vist
kvalitetsniveau, idet det efter selskabets opfattelse ikke på længere sigt
ville være muligt at opretholde et marked for luksusprægede specialvarer,
såfremt disse varer kunne købes i forretninger, som ikke opfyldte de
fastsatte forhandlerbetingelser og altså lå på et lavere kvalitetsniveau,
idet varernes standard herved ville blive trukket ned i forbrugernes
bevidsthed.
Flere af de fastsatte forhandlerbetingelser opfyldes efter selskabets
mening ikke af Bilka lavprisvarehusene.
Dette gælder således betingelsernes punkt 3 om at handle med eller skaffe
bestillingsservicer. Selv om Bilka skulle erklære sig villig hertil, venter
forbrugere ikke, at Bilka vil påtage sig sådan service, som vil være
stridende mod den almindelige forretningspolitik i Bilka. Endvidere mener
K-H, at Bilka ikke opfylder betingelsernes punkt 4 om branche- og
fagkundskab. Herom er anført, at selv om der i Bilkas forretninger måtte være
personer, som er i besiddelse af den tilstrækkelige branche- og fagkundskab,
skønner mine mandater, at der på gulvet i forretningerne ikke findes
tilstrækkeligt personale med den fornødne fagkundskab, som kan stå til
kundens disposition i købsøjeblikket .
Heller ikke betingelsernes punkt 5, 1. punktum, om udstilling og
fremvisning af produkterne på en præsentabel måde, finder K-H opfyldt hos
Bilka. Det vil efter selskabets opfattelse normalt ikke være tilstrækkeligt
til opfyldelse heraf, at der oprettes en særlig gaveafdeling, idet
helhedsmiljøet er afgørende, og herom har K-H henvist til nogle fotografier,
der bl. a. viser Bilkas tidligere præsentation af Holmegaard-produkter.
Ligeledes opfylder Bilka efter K-H's skøn ikke forhandlerbetingelsernes
punkt 5, 2. punktum, hvori der stilles krav til forretningen om forhandling
af komplementære produkter på samme kvalitetsniveau .
I tilknytning hertil er anført, at nogle Holmegaard-produkter i væsentligt
omfang anvendes som gave, og at dette gavemarked næppe på langt sigt vil
kunne opretholdes, hvis forbrugerne bliver bekendt med, at de pågældende
varer kan erhverves i et lavprisvarehus som Bilka.
I samme forbindelse må nævnes det af K-H fremførte argument om, at
Holmegaards luksusprægede specialartikler ikke hører til Bilkas naturlige
vareområde, hvilket efter fast praksis må være en betingelse for at udstede
leveringspålæg i henhold til monopollovens § 12, stk. 3.
Det er af K-H understreget, at selskabet ikke i sig selv tillægger det
nogen som helst betydning, til hvilken pris Holmegaard-glas må forventes at
blive solgt af Bilka.
Sammenfattende er det K-H's opfattelse, at vægringen ved at levere til
Bilka er sagligt begrundet i overensstemmelse med selskabets
forhandlerbetingelser.
Yderligere har selskabet henvist til bemærkningerne til
monopollovforslaget om at udøve beføjelsen til at udstede leveringspålæg med
stor varsomhed etc., og K-H mener under disse omstændigheder, at monopolrådet
bør afvise Bilkas krav om leveringspålæg.
Bilka er fremkommet med nedenstående bemærkninger til K-H's
forhandlerbetingelser.
Vedrørende sortimentskravet finder Bilka det principielt forkert, at en
producent kan diktere, hvilke varer en forretning skal købe. De af K-H
stillede krav til sortiment er efter Bilkas opfattelse for vidtgående, men
Bilka har desuagtet erklæret sig villig til at opfylde de fastsatte
forhandlerbetingelser.
Bilka vil således fremskaffe bestillingsvarer og anvende K-H's
salgsfremmende materialer, dog under forudsætning af at disse materialer ikke
indeholder priser.
Faguddannet personale findes efter Bilkas oplysning i forretningen. Det er
dog ikke hensigten at postere en fast ekspedient ved Holmegaard-glassene, men
kunderne vil til enhver tid kunne tilkalde personale, som kan give dem den
fornødne vejledning.
Vedrørende kravene om udstilling af Holmegaard-produkter på en præsentabel
måde har Bilka erklæret at ville sælge disse produkter i den særlige
gaveafdeling eller ideshop , hvor der laves en samlet udstilling af
Holmegaard-produkter adskilt fra de øvrige gaveartikler. Om præsentation af
varer i gaveafdelingen har Bilka henvist til nogle fotografier, hvorefter
ethvert rimeligt krav til standard anses for opfyldt.
Ligeledes mener Bilka, at der i gaveafdelingen findes adskillige
komplementærprodukter på samme kvalitetsniveau , og det er i øvrigt anført,
at det ikke er Bilkas politik at slække på kvalitetskravene, men gennem
stordrift at sælge billigere end andre.
I tilknytning hertil har Bilka tilbagevist K-H's påstand om, at
Holmegaard-produkter ikke skulle høre til varehusenes naturlige vareområde.
Bilka har oplyst, at ideen bag oprettelsen af lavprisvarehusene er at føre
et meget bredt og familieorienteret sortiment indeholdende varer af interesse
for samtlige medlemmer af en husstand. Herunder falder bl. a. isenkram, og
det er fra Bilkas side understreget, at Holmegaard-produkter er en uundværlig
del af sortimentet i isenkramafdelingen, idet de er ret dominerende på det
danske marked, ligesom de prismæssigt ligger i et niveau, som sammenlignet
med udenlandske glas gør dem attraktive for et bredt udsnit af forbrugerne.
Det er i denne forbindelse anført, at en markedsundersøgelse fra 1973 viste,
at den gennemsnitlige husstandsindkomst for Bilkas kunder var 75.000 kr. mod
et landsgennemsnit på 47.000 kr. Der er altså tale om et kundeunderlag, som
har råd til at anskaffe Holmegaard-produkter, og Bilka har mange
forespørgsler fra kunderne om disse varer.
Tillige er oplyst, at salget af Holmegaard-produkter i den periode, hvor
Bilka fik disse produkter fra grossist, udgjorde ca. 250.000 kr. på årsbasis,
medens salget af importerede glas androg ca. 100.000 kr. Salget af
sidstnævnte glas var ikke steget væsentligt efter leveringsnægtelsen, hvorfor
varehuset konstaterede, at der ikke eksisterer noget substitutionsforhold
mellem Holmegaard-produkter og øvrige glas. Endelig har Bilka tilkendegivet,
at Holmegaard-glas ikke vil blive brugt som lokkevarer, men vil blive
kalkuleret i overensstemmelse med Bilkas sædvanlige kalkulationsprincipper.
Sammenfattende har Bilka givet udtryk for, at ikke alle de af K-H
opstillede forhandlerbetingelser findes rimelige, ligesom de efter Bilkas
opfattelse ikke praktiseres ens over for alle forhandlere. I denne
forbindelse har Bilka henvist til nogle fotografier, der viser udstillingen
af Holmegaard-glas i Kvickly forretninger i Viby og i Gjellerup Centret ved
Århus, og endvidere er henvist til en af monopoltilsynet foretagen
inspektørundersøgelse af betingelsernes opfyldelse i en række forretninger.
Bilka har trods dette som nævnt erklæret sig villig til at opfylde
forhandlerbetingelserne i den foreliggende form og mener fuldt ud at kunne
gøre dette, hvorfor det henstilles til tilsynet at meddele K-H pålæg om at
optage levering til Bilka.
Til ovenstående skal bemærkes følgende:
Der er mellem K-H og Bilka ikke enighed om, hvorvidt Bilka opfylder de af
K-H opstillede betingelser for at opnå levering af Holmegaard-glas.
Afgørelsen af, om dette er tilfældet, volder ingen vanskeligheder i de
tilfælde, hvor betingelserne kan betegnes som objektive. Dette gælder således
punkt 1. Omsætning og delvis punkt 2. Sortiment.
Også punkt 3. Kundeservice, herunder fremskaffelse af bestillingsservicer,
må betegnes som objektivt, og dette krav må anses for opfyldt ved Bilkas
tilsagn, idet det ikke som hævdet af K-H kan tillægges betydning, om en sådan
service er sædvanlig og forventes af kunderne i et lavprisvarehus.
Der foreligger ikke holdepunkter for at antage, at Bilka har brugt eller
vil bruge Holmegaard-glas som lokkevare, idet disse kalkuleres efter samme
principper som Bilkas øvrige varer.
Tilbage står betingelsernes punkt 4 og punkt 5. Disse punkter er det ikke
praktisk muligt at formulere fuldt objektivt, så der ikke kan opstå tvivl om
forståelsen og rækkevidden heraf. K-H må derfor ved praktiseringen udøve et
skøn over, om disse punkter kan anses for opfyldt i tilstrækkeligt omfang.
Med hensyn til punkt 4 om branche- og fagkundskab synes der at være
enighed mellem parterne om, at Bilka har faguddannet personale, som kan
tilkaldes af kunderne, såfremt de ønsker vejledning, men dette er efter K-H's
opfattelse ikke tilstrækkeligt til gennemførelse af en fagmæssigt forsvarlig
kundebetjening, og K-H ønsker tilsyneladende fast betjening knyttet til
salget af Holmegaard-glas.
Til opfyldelse af punkt 5 om udstilling af varerne på en præsentabel måde
vil det efter K-H's skøn ikke være nok, at udstillingen af Holmegaard-glas
sker på en acceptabel måde. Det afgørende er efter selskabets mening
helhedsmiljøet, som ikke findes tilfredsstillende i Bilka.
Ligeledes finder K-H heller ikke det i punkt 5 opstillede krav til
kvalitetsniveauet af forretningernes øvrige vareudvalg opfyldt af Bilka.
Det af K-H udøvede skøn ved praktiseringen af punkterne 4 og 5 over for
Bilka udelukker således muligheden for salg af Holmegaard-glas i
lavprisvarehuse og vel tillige i andre forretningstyper, der i væsentlig
omfang bygger på selvbetjeningsideen.
Repræsentanter for tilsynet har besøgt alle tre Bilka varehuse, og det er
efter disse besøg ikke tilsynets indtryk, at Holmegaard-produkternes standard
gennem forhandling i Bilka vil blive trukket ned i forbrugernes bevidsthed og
dermed - som hævdet af K-H - skade salget af disse produkter.
K-H's praktisering af forhandlerbetingelsernes punkter 4 og 5 over for
Bilka må skønnes at være for vidtgående og må antages at medføre de i
monopollovens § 11 nævnte skadelige virkninger.
En bedømmelse på grundlag af de foreliggende forhandlerbetingelser og en
rimelig praktisering heraf fører efter tilsynets opfattelse til, at Bilka
lavprisvarehuse må anses for fuldt ud at opfylde disse betingelser.
I denne forbindelse skal nævnes, at tilsynet i maj-juli 1973 gennem
inspektørbesøg hos 18 forretninger i Storkøbenhavn og 18 forretninger i
provinsen foretog en undersøgelse af, i hvilket omfang disse forretninger
opfylder K-H's forhandlerbetingelser.
På baggrund af denne undesøgelse må tilsynet tillige skønne, at Bilka
opfylder betingelserne for forhandling af Holmegaard-produkter i fuldt så
stort omfang som en række af de undersøgte forretninger.
Endelig skal bemærkes, at K-H's påstand om, at Holmegaard-produkter ikke
hører til Bilkas naturlige vareområde, ikke synes bekræftet af de
foreliggende oplysninger, og forbrugerne har som ovenfor anført tidligere i
betydeligt omfang købt disse produkter i Bilka.
De anførte tal for Bilkas tidligere salg af Holmegaard-glas synes også at
vise, at Bilka må antages at have en væsentlig erhvervsmæssig interesse i
forhandling af disse glas. Dette må ses på baggrund af, at K-H er den eneste
danske producent af glas, og at selskabets navn er indarbejdet hos de danske
forbrugere, hvorfor det vil være vanskeligt at drive en glasforretning eller
glasafdeling uden forhandling af dette selskabs produkter.
Til slut skal knyttes et par bemærkninger til Deres skrivelse af 23.
august 1974.
Heri er refereret til monopol-ankenævnets kendelse af 30. maj 1974,
hvorved ankenævnet ophævede et af monopoltilsynet til Bang & Olufsen A/S
(samt to andre radiofabrikker) meddelt pålæg om at optage levering til Bilka,
hvilken kendelse tilsynet har indbragt for landsretten.
Efter Deres opfattelse kan der af ankenævnets kendelse i B & O-sagen
udledes en præjudikatvirkning, som må være bindende for tilsynet ved
bedømmelsen af K-H-sagen, eller som i det mindste må føre til, at tilsynet
udsætter K-H-sagens behandling ved en officiel tilkendegivelse herom, indtil
endelig domstolsafgørelse foreligger.
Til slut i Deres brev er anført, at der ved ovenstående bemærkninger ikke
er taget stilling til, i hvilket omfang der måtte foreligge relevant
parallellitet mellem K-H-sagen og B & O-sagen.
Hertil skal bemærkes, at der vel næppe kan blive tale om
præjudikatvirkning af B & O-sagen, så længe der ikke foreligger endelig
afgørelse i denne sag, og det afgørende for, om der til den tid vil blive
tale om en sådan virkning, må være, om der foreligger relevant parallellitet
mellem de to nævnte sager. Efter tilsynets opfattelse er der en sådan forskel
mellem sagerne, at den næppe kan antages at få præjudikatvirkning for
K-H-sagen, og tilsynet har derfor ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at
udsætte afgørelsen i den nu foreliggende sag.
På det ovenfor gengivne grundlag har tilsynet herefter fundet, at den af
Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S foretagne vægring ved at levere
Holmegaard-produkter til Bilka lavprisvarehuse indebærer en
konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1, og at denne
konkurrencebegrænsning medfører urimelig indskrænkning i den frie
erhvervsudøvelse som nævnt i lovens § 11, stk. 1.
I henhold til sidstnævnte lovbestemmelse har tilsynet den 25. november
1974 søgt forholdet bragt til ophør ved forhandling med selskabet, men
selskabet fastholdt herunder den skete leveringsnægtelse.
Da forholdet således ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling og
ikke kan imødegås efter lovens øvrige bestemmelser, skal tilsynet herved i
medfør af lovens § 12, stk. 3, pålægge Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S
at optage levering af Holmegaard-produkter til Bilka lavprisvarehuse på
selskabets sædvanlige vilkår for tilsvarende salg. Selskabet kan dog altid
kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.
Fristen for efterkommelse af tilsynets pålæg er efter aftale mellem
tilsynet og selskabet fastsat til den 8. januar 1975, og man skal annmode om
inden denne dato at modtage meddelelse om, hvorvidt selskabet agter at
efterkomme pålægget eller i henhold til lovens § 18, stk. 1, vil indbringe
det for monopol-ankenævnet.
Under sagens behandling i nævnet har klagerne til støtte for deres påstand
og til yderligere begrundelse af deres indstilling til det givne pålæg,
udover hvad de allerede har anført over for tilsynet, jfr. foran, bl. a.
fremhævet, at importen af maskinfremstillede udekorerede drikkeglas er steget
i de seneste år.
Import 1000 stk.
1971 - 15288
1972 - 15718
1973 - 18585
Samtidig har Kastrup og Holmegaards markedsandel i stk. ved salg til
private konsumenter gennem isenkræmmere, glas- og porcelænsforhandlere være
faldende:
1970 - 29%
1971 - 27%
1972 - 25%
1973 - 24%
1974 - 24% (første halvår)
Da Kastrup og Holmegaards produkter alle fremstilles i håndforarbejdet
produktion, vil produkternes pris til stadighed ligger i top i sammenligning
med dels konkurrerende brugsting og dels importerede glas. Da lønandelen af
produktionsomkostningerne er forholdsvis stor (nemlig ca. 60%), vil den
fremtidige inflation bevirke en yderligere accelereret prisforøgelse i
forhold til konkurrerende produkter. Dette nødvendiggør en salgspolitik,
gående ud på at fremhæve Kastrup og Holmegaards varer som prestigebetonede
specialvarer i forbrugernes bevidsthed. Derfor har Kastrup og Holmegaard i
sin salgspolitik lagt vægt på, at selskabets produkter forhandles gennem
specialforretninger af en vis standard, og det vil være stridende mod denne
salgspolitik og skade produkterne i forbrugernes omdømme, hvis de forhandles
i lavprisvarehuset Bilka.
Det vigende marked for produkter i denne prisklasse medfører endvidere, at
det er af største vigtighed, at der til stadighed lanceres mange nyheder.
Langt størstedelen af disse nyheder slår ikke an på en måde, der gør det
rentabelt for detailledet at sælge dem. Rentabiliteten ligger i de enkelte
produkter, der slår an. Salgsleddets lancering af nyheder er med andre ord et
væsentligt og integreret led i hele salgsindsatsen. Bilkas salgsform egner
sig ikke til lancering af nyheder, og det er i overensstemmelse med Bilkas
salgspolitik at satse på de varegrupper, der har den største
omsætningshastighed. Hermed bliver det specialforretningerne, der må dække
det mindre rentable salg af nye produkter. Kastrup og Holmegaard lægger stor
vægt på, at forbrugere, der samler på et glasservice i en lang årrække, kan
foretage suppleringskøb. Disse suppleringskøb kan det ikke forventes, at
Bilka - trods tilsagn herom - vil kunne effektuere, da det vil være i strid
med Bilkas øvrige salgspolitik.
Klagerne har endvidere gjort gældende, at den kundebetjening, man finder
ønskelig i forbindelse med salget af Kastrup og Holmegaards produkter, og den
særlige vejledning, der er nødvendig i forbindelse med salg af
håndforarbejdede glasvarer, ikke findes hos Bilka. Det er klagernes
opfattelse, at antallet af salgspersonale i Bilka i forhold til både
omsætning og salgsareal ikke muliggør, at en forbruger kan forventes at få
vejledning af en ekspedient ved købet, hvortil kommer, at personalet næppe
har den nødvendige branchekundskab.
Endelig har klagerne påpeget, at specialvarer af den kvalitet, der her er
tale om, ikke naturligt hører til Bilkas vareområde, og at salg af disse
produkter ikke har nogen væsentlig betydning for Bilkas omsætning. I
bemærkningerne til monopollovens § 12, stk. 3, er det endvidere anført, at
bestemmelsen om leveringspålæg bør anvendes med stor varsomhed og kun, hvor
tungtvejende grunde taler derfor. Da udelukkelse af Bilka som forhandler af
Kastrup og Holmegaard-produkter ikke medfører nogen indskrænkning i Bilkas
frie erhvervsudøvelse, er der ikke grundlag for at pålægge Kastrup og
Holmegaard at levere til Bilka.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl. a. anført, at de af
Kastrup og Holmegaard anførte tal viser, at selskabet i 1973 og første halvår
af 1974 havde en andel på 24% af det samlede indenlandske salg af drikkeglas
til private forbrugere, når andelen opgøres på grundlag af det solgte antal
glas. Da virksomhedens salgspolitik imidlertid har været at skabe en
adskillelse i forbrugernes bevidsthed mellem Kastrup og Holmegaards produkter
og billigere maskinforarbejdede glas, er det mere rimeligt at beregne Kastrup
og Holmegaards markedsandel efter værdien af de solgte glas. En sådan
opgørelse af markedsandelen viser, at Kastrup og Holmegaard havde en andel på
ca. 50%. Kastrup og Holmegaard er endvidere den eneste danske producent af
glas, og navnet er indarbejdet hos forbrugerne, hvorfor det vil være
vanskeligt at drive en glasafdeling uden salg af Kastrup og Holmegaards
produkter.
Det har ikke været hensigten med monopolloven at hæmme udviklingen af nye
forretningstyper som f. eks. lavprisvarehuse. Nye forretningstyper vil altid
vække modstand hos etablerede forretninger, fordi de betyder en øget
konkurrence. Et pålæg om levering til Bilka vil antagelig også medføre en
mindre omsætning i de specialforretninger, der er beliggende i
Bilka-varehusenes område.
Kastrup og Holmegaards forretningsbetingelser er godkendt af
monopoltilsynet, og Bilka må, hvis man ønsker at forhandle Kastrup og
Holmegaards produkter, derfor underkaste sig disse betingelser, herunder
forpligtelsen til at lancere nye varer og føre et bredt varesortiment samt
forpligtelsen til at modtage bestillinger på Holmegaard-produkter, som
virksomheden ikke fører.
Efter monopoltilsynets opfattelse må Holmegaard-produkterne betegnes som
velegnede til salg i Bilka, og Kastrup og Holmegaards påstand om, at disse
produkter ikke hører til Bilkas naturlige vareområde synes ikke bekræftet af
de foreliggende oplysninger om Bilkas øvrige varesortiment. I en periode,
hvor Bilka fik Kastrup og Holmegaards produkter gennem uafhængige grossister,
var Bilkas omsætning af disse varer 250.000 kr. på årsbasis. Selv om Bilkas
omsætning af Kastrup og Holmegaards produkter kun udgør en lille del af
Bilkas samlede omsætning, kan dette ikke være afgørende, idet det vil være
næsten umuligt i noget tilfælde at påvise en væsentlig erhvervsmæssig
interesse for et stormagasin eller et varehus i forhandling af en enkelt
vare.
Biintervenienten Bilka har til støtte for det af monopoltilsynet anførte
tilføjet, at Bilka både kan og vil opfylde de forhandlerbetingelser, som
Kastrup og Holmegaard har opstillet. Ideen i lavprisvarehusene er at sælge
kvalitetsvarer til lave priser. Forretningens karakter er ikke til hinder
for, at man sælger Kastrup og Holmegaards produkter, og det er helt afgørende
for Bilkas gaveafdeling at kunne sælge Kastrup og Holmegaards glas, da det er
en vare, som er kendt af forbrugerne.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
De spørgsmål, der har været inddraget i forhandlingerne med
monopoltilsynet, om Kastrup og Holmegaards glasvarer har været benyttet som
lokkevarer og om prisfastsættelsen for glasvarerne, foreligger ikke til
afgørelse under denne sag. Sagen angår alene spørgsmålet, om Kastrup og
Holmegaard under hensyn til sine glasvarers karakter er berettiget til at
nægte levering til Bilkas lavprisvarehuse.
Bilka har under sagen erklæret sig villig til og må efter det oplyste
antages at være i stand til at overholde Kastrup og Holmegaards sædvanlige
forhandlerbetingelser i den nu foreliggende form. Bilka har tidligere haft et
ikke ubetydeligt salg af Kastrup og Holmegaards glasvarer og må antages at
have en væsentlig og rimelig erhvervsmæssig interesse i at kunne genoptage
forhandlingen af disse varer. Forhandling på forsvarlig måde af Kastrup og
Holmegaards glas kræver ikke, at der er mulighed for meddelelse af en
omhyggelig og sagkyndig individuel vejledning, demonstration og service
således som fremhævet i ankenævnets kendelse af 30. maj 1974 om levering af
radio og stereoanlæg fra B & O. Nævnet finder herefter at måtte give
tilsynet medhold i, at den af Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S foretagne
vægring ved at levere Holmegaard-produkter til Bilka-lavprisvarehuse
indebærer en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2, stk.
1, og at denne konkurrencebegrænsning medfører urimelig indskrænkning i den
frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen
som nævnt i lovens § 11, stk. 1.
Tilsynets afgørelse vil herefter være at stadfæste således, at fristen for
efterkommelsen af tilsynets pålæg fastsættes til 1. juli 1975.
Herefter bestemmes:
Den af monopoltilsynet ved skrivelse af 16. december 1974 trufne afgørelse
stadfæstes. Fristen for efterkommelse af tilsynets pålæg fastsættes til 1.
juli 1975.
Lignende dokumenter
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - prisniveau - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997