Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Leveringsstandsning -
forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1)
År 1986, den 9. december, blev i sagen j.nr. 11/86, Louis Poulsen &
Co. A/S ctr. Monopoltilsynet, afsagt sålydende:
K E N D E L S E:
I skrivelse af 29. april 1986 har Louis Poulsen & Co. A/S (LP) klaget
over en af Monopoltilsynet ved skrivelse af 23. april 1986 truffet afgørelse,
hvorefter tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, har meddelt LP
pålæg om at genoptage levering af selskabets belysninger til Bilka
Lavprisvarehuse A/S (Bilka) og FDB/Obs! varehuse (Obs).
Klagerne har nedlagt påstand om, at nævnte leveringspålæg ophæves.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Bilka og Obs er indtrådt i sagen til støtte for Monopoltilsynet.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 27. oktober og 25. november
1986. På det første møde var parterne samt Bilka og Obs repræsenteret og
udtalte sig.
Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 23. april
1986 fra Monopoltilsynet til klagerne: På monopolrådets møde den 19. marts
1986 behandledes klager fra Bilka Lavprisvarehuse A/S og Obs! varehuse over,
at Louis Poulsen & Co. A/S har standset levering til varehusene af
selskabets belysninger, som varehusene har forhandlet i en årrække.
Referat til rådsmødet samt protokollat fra mødet er vedlagt. I referatet
er udeladt de talmæssige oplysninger om varehusenes samlede omsætning og
omsætningen af LP-belysninger samt direktoratets indstilling.
Rådet fandt, at Louis Poulsen & Co. A/S udøver en sådan væsentlig
indflydelse på det danske marked for belysninger som nævnt i monopollovens §
2, stk. 1, og at det måtte anses for at have væsentlig erhvervsmæssig
betydning for varehusene at føre LP-belysninger.
Vedrørende spørgsmålet om de to klageres opfyldelse af selskabets
betingelser for forhandling af LP-produkter var det rådets opfattelse, at
Læs alt
begge opfylder kravene under pkt. 2, 3, 5 og 6 i betingelserne, og rådet tog
til efterretning, at begge havde erklæret at kunne og ville opfylde kravet
under pkt. 4 om forhandling af mindst 10 forskellige LP-belysninger og kravet
under pkt. 9 om henvisning til autoriseret elinstallatør.
Forbudet i betingelsernes pkt. 13 mod anvendelse af selskabets produkter
som lokkevarer sås ikke at være overtrådt af klagerne, men den angivelse af
normal- og tilbudspriser med dertil knyttede sanktionsbestemmelser, som
findes i de tidligere samhandelsaftaler mellem selskabet og klagerne, måtte
anses for at indebære en overtrædelse fra selskabets side af forbudet i
monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser ved videresalg i
efterfølgende omsætningsled.
På denne baggrund fandt rådet, at selskabets leveringsstandsning over for
Bilka og Obs! medfører en urimelig indskrænkning i varehusenes frie
erhvervsudøvelse, og rådet vedtog at bemyndige direktoratet til i medfør af
monopollovens § 11, stk. 1, at optage forhandling med selskabet om
genoptagelse af levering til de to klagere og til, såfremt forhandlingen ikke
førte til noget resultat, at meddele pålæg om genoptagelse af levering i
medfør af lovens § 12, stk. 3.
Da Louis Poulsen & Co. A/S ved forhandling i tilsynet den 17. april
1986 i henhold til monopollovens § 11, stk. 1, fastholdt de iværksatte
leveringsstandsninger, skal tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3,
meddele selskabet pålæg om at genoptage levering af belysninger til Bilka
Lavprisvarehuse A/S og Obs! varehuse på selskabets sædvanligt gældende vilkår
for tilsvarende salg. Selskabet kan dog altid kræve kontant betaling eller
betryggende sikkerhed, ligesom selskabet som forudsætning for levering kan
kræve, at ovennævnte krav om forhandling af mindst 10 forskellige
LP-belysninger og mulighed for henvisning til autoriseret elinstallatør
opfyldes af klagerne.
Tilsynet forventer inden 8 dage fra dato at blive gjort bekendt med, om
selskabet har genoptaget levering til klagerne, eller om tilsynets afgørelse
ønskes indbragt for monopol-ankenævnet i henhold til monopollovens § 18.
Foranlediget af ovennævnte bestemmelser i de tidligere samhandelsaftaler
med Bilka og Obs! skal man samtidig indskærpe selskabet at overholde forbudet
i monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser eller -avancer ved
videresalg i efterfølgende omsætningsled.
Kopi af denne skrivelse er samtidig tilsendt klagernes advokater Erling
Borcher og H.H. Hertz .
Om sagens baggrund er der i referatet til rådsmødet den 19. marts 1986
bl.a. oplyst følgende:
LP er i henhold til monopollovens § 6, stk. 1, optaget i tilsynets
register under nr. 3066 for salg af stærkstrøms- og ledningsmateriel m.m.
(elbranches varegruppering 10-39). Selskabet er den næststørste grossist i
elbranchen. Selskabet er ikke registreret for belysninger.
I 1981, hvor LP's markedsandel for belysning blev anslået til 25-30%, gav
rådet tilslutning til direktoratets opfattelse af, at LP må anses for
omfattet af monopolloven.
Rådet behandlede på sit møde den 29. april 1981 klager fra Bilka og Domo
Boligvarehuse over leveringsstandsning fra LP, og rådet vedtog at bemyndige
direktoratet til at udstede pålæg til selskabet om at genoptage levering til
begge klagere.
Herefter genoptog LP levering til Domo, men fastholdt
leveringsstandsningen over for Bilka og indbragte tilsynets afgørelse for
Monopol-ankenævnet. Sagen blev dog senere hævet, da der blev indgået forlig
mellem parterne.
Der har også siden være problemer med levering fra LP til Bilka og Obs!,
senest i 1984-85. Disse problemer løstes imidlertid ved indgåelse af nye
samhandelsaftaler, og det samme gjaldt for problemerne omkring levering til
Silvan byggemarkeder, som derefter trak en indsendt klage tilbage.
På rådsmødet den 24. april 1985 behandledes en klage fra 23
detailforretninger tilsluttet NB-ENGROS A/S over leveringsnægtelse fra LP.
Rådet fandt det nødvendigt, at der skete en præcisering og tydeliggørelse af
LP's forhandlerantagelsesbetingelser, før der kunne træffes afgørelse i
sagen. Efter forhandling mellem direktoratet og LP forelagdes i rådsmødet den
9. oktober 1985 et forslag fra selskabet til nye
forhandlerantagelsesbetingelser, som rådet vedtog at tage til efterretning
med bemærkning om, at tilsynet ville tage spørgsmålet om rimeligheden af
betingelserne op til fornyet behandling i tilfælde af klage over selskabets
praktisering heraf.
Da LP fastholdt leveringsnægtelsen over for forretningerne i NB-ENGROS,
blev dette spørgsmål forelagt rådet på mødet den 11. december 1985, hvor
rådet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at meddele LP
pålæg om at optage levering til samtlige tilsluttede forretninger, men at
tilsynet ville tage spørgsmålet op, såfremt der modtoges henvendelser herom
fra de enkelte forretninger.
Tilsynet modtog ingen sådanne henvendelser, men derimod klage i skrivelser
af henholdsvis 23. januar og 27. januar 1986 fra Bilka og Obs over, at LP har
standset levering af selskabets belysninger til Bilka og til Obs.
Som det fremgår af enslydende skrivelser af 7. januar 1986 fra LP til
disse varehuse, har selskabet begrundet leveringsstandsningen med, at
varehusene efter selskabets opfattelse ikke opfylder en række af de gældende
forhandlerantagelsesbetingelser.
Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at
udgangspunktet ved bedømmelsen af nærværende sag ikke skal tages i, at det i
1981 var korrekt at meddele et leveringspålæg, således at sagsbehandlingen
kan indskrænkes til en konstatering af, hvorvidt der måtte være sket sådanne
ændringer i forhandlerbetingelserne, at en leveringsnægtelse kan støttes
herpå.
Ved bedømmelsen af nærværende sag må der derimod principielt ses helt bort
fra afgørelsen fra 1981, og der må foretages en fuldstændig efterprøvelse af
samtlige fremførte argumenter, herunder ikke blot de argumenter, som vedrører
forhandlerbetingelserne, men i lige så høj grad de argumenter, som har
relation til de grundlæggende betingelser for, at et leveringspålæg kan komme
på tale.
Det bestrides, at LP udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, omtalte
væsentlige indflydelse .
I referat til rådsmødet er anført, at LP's anslåede markedsandel i Danmark
vedrørende indendørsbelysninger til glødelamper skulle udgøre op til 40% .
Dette bestrides. Det skal bemærkes, at der ikke forefindes nogen samlet
opgørelse over salget af belysninger i Danmark.
Hertil kommer, at omkring 95% af LP's salg af belysninger ikke foregår via
detailhandel, men sker som led i pakkeløsninger til større projekter. Det kan
naturligvis ikke helt afvises, at dette salg kan have en begrænset
indflydelse på efterspørgslen i det alindelige detailsalg, men det kan ikke
tiltrædes, at salget til nævnte pakkeløsninger skulle indgå i vurderingen af,
hvorvidt LP udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, nævnte væsentlige
indflydelse .
Spørgsmålet om, hvorvidt den her nævnte indflydelse på markedsforholdene
er til stede eller ej, må vurderes alene ud fra det marked, som direkte
berøres af sagen, dvs. det almindelige detailsalg, hvorefter betingelsen i
monopollovens § 2, stk. 1, klart ikke er opfyldt.
Det er ikke godtgjort, at den fundamentale betingelse for meddelelse af et
leveringspålæg - urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse for Bilka
og Obs - er opfyldt.
Spørgsmålet om kriteriets opfyldelse skal afgøres på grundlag af en
sammenligning mellem omsætningen for LP-belysninger og lavprisvarehusenes
samlede omsætning, og ikke kun omsætningen i de respektive
belysningsafdelinger. Monopollovens kriterium i denne henseende drejer sig om
virksomheden som sådan og ikke dennes enkelte afdelinger, og det er jo ikke
således, at lavprisvarehusenes belysningsafdelinger sættes ud af stand til at
fungere, såfremt der ikke kan føres belysninger fra LP.
Lavprisvarehusene har mulighed for at skaffe sig LP-belysninger ad andre
kanaler end ved direkte levering, og at der som følge heraf ej heller er
grundlag for et leveringspålæg.
Som grundlag for den foretagne leveringsnægtelse påberåbes af klagerne -
udover de foran anførte argumenter - forhandlerbetingelsernes punkt 3, 5 og
13, idet klagerne har gjort gældende, at Bilka og Obs ikke kan eller kan
forventes at ville opfylde de heri stillede krav.
Forhandlerbetingelsernes punkt 3 foreskriver, at varesortimentet
(udover LP's produkter) i ikke uvæsentligt omfang skal bestå af varer, som af
forbrugerne opfattes som mærkevarer på linje med LP's produkter, således at
forretningen i forbrugernes bevidsthed fremstår som førende et rimeligt
udvalg af produkter på kvalitetsmæssigt højt niveau.
Mærkevarer som LP's produkter, som typisk er karakteriseret ved et højt
kvalitetsniveau og et hertil svarende prisniveau, kan aldrig blive en
naturlig del af varesortimentet i et lavprisvarehus, idet dettes
sammensætning vil være baseret på rent prismæssige overvejelser.
Lavprisvarehusene opfylder ikke og kan efter deres art ikke opfylde
forhandlerbetingelsernes punkt 3, og det er i den forbindelse uden interesse,
at man inden for et udvalg på tusindvis af varenumre er i stand til at
fremdrage et par enkelte mærkevarer i sortimentet, idet dette forhold ikke
indebærer nogen ændring i den generelle opfattelse hos forbrugerne af
lavprisvarehuse.
Forhandlerbetingelsernes punkt 5 foreskriver, at de udstillede
produkter skal være rengjorte og præsenteres i pæn og ordentlig opsætning.
Såfremt der udstilles uudpakkede produkter, må dette kun ske i begrænset
omfang og uden at dominere udstillingen. Bilka og Obs opfylder ikke denne
betingelse, idet udstillingen tværtimod ofte finder sted på en mod
forhandlerbetingelsernes punkt 5 stridende måde. LP har således hos Bilka
konstateret en udstilling af belysningsarmaturer i uudpakket stand, hvor man
end ikke havde gjort sig den ulejlighed at fjerne de paller, på hvilke
emballagerne var stablet.
Endelig forbyder forhandlerbetingelsernes punkt 13 anvendelse af
LP's produkter som lokkevarer. Lavprisvarehusenes ønske om at føre LP
belysninger er begrundet i muligheden for at kunne benytte disse som
lokkevarer og hermed - ved at reklamere med en kendt mærkevare til spotpris -
lokke forbrugere til, som måske ellers ikke ville have handlet i
lavprisvarehusene. En sådan behandling af produkterne kan ikke undgå på
længere sigt at skade disses renomme, efterhånden som den opfattelse fæstner
sig hos forbrugerne, at de pågældende produkter jævnligt er på tilbud hos det
ene eller det andet lavprisvarehus.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at
klagerne efter tilsynets opfattelse udøver en sådan væsentlig indflydelse på
pris-, produktions- og omsætningsforhold som nævnt i monopollovens § 2, stk.
1, da selskabet har en anslået markedsandel på op mod 40% og markedsfører
anerkendte mærkevarer, som er velkendte for forbrugerne.
Det må antages at have væsentlig erhvervsmæssig betydning for såvel Bilka
som Obs at føre LP-belysninger, som de har forhandlet i en årrække. De har
begge haft et ikke ubetydeligt salg heraf i deres belysningsafdelinger, og
den erhvervsmæssige betydning af dette salg må bedømmes i relation til
omsætningen i belysningsafdelingerne, og ikke i relation til varehusenes
samlede omsætning. Hertil kommer, at det er nødvendigt at føre så anerkendte
mærkevarer som LP-belysninger, for at en butik eller afdeling for belysninger
kan betegnes som velassorteret.
Vedrørende forhandlerantagelsesbetingelserne har klagerne henvist til, at
Bilka og Obs navnlig ikke opfylder pkt. 3, 5 og 13 i selskabets
forhandlerantagelsesbetingelser fra 1985.
Ad pkt. 3: Efter de fra Bilka og Obs modtagne oplysninger om deres
salg af anerkendte mærkevarer inden for belysninger og andre varegrupper må
tilsynet anse dette krav for opfyldt i rimeligt omfang og i samme omfang som
hos flere af selskabets øvrige forhandlere. Tilsynet kan ikke tilslutte sig
den af klagerne anlagte fortolkning af pkt. 3, idet man efter de foreliggende
oplysninger må anse udvalget af anerkendte mærkevarer hos Bilka og Obs som
fuldt tilstrækkeligt til at opfylde dette punkt, ligesom det generelle
kvalitetsniveau for varehusenes sortiment efter tilsynets opfattelse ikke hos
forbrugerne giver anledning til en nedvurdering af forretningernes image som
antaget af klagerne. Tilsvarende påstande har været fremme i flere sager
vedrørende leveringsnægtelse over for Bilka, hvor tilsynet har meddelt
leveringspålæg, som er stadfæstet af ankenævnet. I øvrigt kan det ifølge
tilsynet undre lidt, at klagerne i perioden 1981-85 har ment at kunne
opretholde levering til Bilka og Obs, uanset om formuleringen af pkt. 3 i
selskabets 1981-betingelser var mere restriktiv end nu.
Ad pkt. 5: En overtrædelse af pkt. 5 er ikke konstateret ved de
af tilsynet aflagte besøg i varehusene, og hensyntagen til den fremførte
påstand må fordre fremlæggelse af dokumentation fra selskabets side.
Ad pkt. 13: Da der ikke fra klagerne foreligger dokumentation for
varehusenes anvendelse af LP-produkter som lokkevarer, og der efter de af
tilsynet modtagne oplysninger om varehusenes prisberegning ikke ses at
foreligge lokkevaresalg, har tilsynet ikke fundet at kunne tage hensyn til
klagernes påstand. Tilsynet må i øvrigt anse den angivelse af normal- og
tilbudspriser med tilknyttede sanktionsbestemmelser, som fandtes i selskabets
tidligere samhandelsaftaler med Bilka og Obs, som en overtrædelse af forbudet
i monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser ved videresalg i
efterfølgende omsætningsled, hvorfor man over for klagerne har indskærpet
overholdelse af dette forbud.
Klagerne har som nævnt bestridt, at de udøver den i monopollovens § 2,
stk. 1, nævnte væsentlige indflydelse, og de har opfordret tilsynet til at
redegøre for, på hvilket grundlag selskabets markedsandel for indendørs
belysninger til glødelamper er anslået til op mod 40 procent, hvilken
angivelse ligeledes bestrides.
Hertil har tilsynet bemærket, at den officielle statistik ikke muliggør en
nøjagtig opgørelse af klagernes markedsandel. Ved at tage udgangspunkt i de i
Danmarks Statistiks publikationer Varestatistik for industri og
Udenrigshandelen fordelt på varer og lande opgivne beløb for områder Til
indendørs belysning til glødelamper (nr. 83074110) og Artikler til indendørs
belysning af plast (nr. 39074900) har tilsynet beregnet klagernes
markedsandel opgjort efter værdi til 45 procent i 1985. Klagernes
markedsandel er herefter som følge af de foreliggende usikkerhedsmomenter
skønnet til op mod 40 procent.
Medtages andre former for indendørs og udendørs belysninger, vil
markedsandelen blive mindre, mens den vil blive større, såfremt man begrænser
det samlede marked til de ganske få belysninger, der efter klagernes mening
kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med selskabets produkter.
Det er tilsynets opfattelse, at det er LP's samlede salg af belysninger på
hjemmemarkedet, der skal lægges til grund ved vurderingen af selskabets
mulighed for at påvirke markedsforholdene, uanset om salget sker direkte til
bygherrer m.v. eller gennem forhandler.
Klagerne har som nævnt sat spørgsmålstegn ved, om deres
leveringsstandsning medfører urimelig indskrænkning i den frie
erhvervsudøvelse hos Bilka og Obs!, idet de finder tilsynets konstatering
heraf ganske ubegrundet, og de har opfordret tilsynet til at fremkomme med
diverse oplysninger om varehusenes omsætning, så en stillingtagen og
modargumentation muliggøres.
Hertil har tilsynet bemærket, at det efter sædvanlig praksis har undladt
at gøre en part i sagen bekendt med de øvrige parters omsætningsforhold, idet
der her er tale om fortrolige oplysninger vedrørende andre virksomheder, som
ikke kan udleveres uden de pågældende virksomheders samtykke, jfr.
monopollovens § 18, stk. 3. De omhandlede oplysninger har imidlertid
foreligget for Monopolrådet ved rådets bedømmelse af dette forhold og
foreligger ligeledes for Monopol-Ankenævnet.
Bilka har bl.a. anført, at i forhold til klagernes bemærkninger
om urimelig indskrænkning i lavprisvarehusenes frie erhvervsudøvelse
fastholdes det, at der alt andet lige må være tale om en urimelig
indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse for varehusene, når klagerne
forhindrer varehusene i salg af den mest kendte mærkevare i de respektive
belysningsafdelinger.
For så vidt angår forhandlerbetingelsernes pkt. 3 oplyses det, at
Bilka i de forskellige belysningsafdelinger bl.a. fører Lyfa, Holmegaard og
Frandsen belysning, som alle tre er kendte mærker. Bilka prioriterer
mærkevarer meget højt, både hvad omsætning og indtjening angår, og klagernes
postulat om, at Bilka ikke fører et bredt udvalg af såvel almindelige varer
som kendte mærkevarer i modsætning til eksempelvis Magasin du Nord og Illum,
må bestrides. Til dokumentation for, at Bilka i sit sortiment har mange
mærkevarer i stort set samtlige afdelinger, er fremlagt en samlet oversigt.
For så vidt angår forhandlerbetingelsernes pkt. 5 , er de
udstillede produkter i Bilka mindst lige så rengjorte og præsenterede i stort
set samme opsætning som i øvrige stormagasiner og installatørbutikker. Det er
korrekt, at der i Bilka findes uudpakkede produkter, men dette sker normalt
kun i begrænset omfang som fastsat i forhandlerbetingelserne. Når klagerne
nævner, at man i Bilka har konstateret LP's produkter på paller, skyldes
dette, at varer hos Bilka transporteres på paller fra lageret og ind i
butikken til de respektive afdelinger. Den samme fremgangsmåde benyttes i vid
udstrækning af andre lavprisvarehuse og stormagasiner, og i den forbindelse
kan det oplyses, at der i uge 30 er blevet observeret varer stablet på paller
i Magasin du Nord's isenkramafdeling.
Endelig bestrides det, at Bilka i strid med forhandlerbetingelsernes
pkt. 13 har anvendt LP's produkter som lokkevarer. Allerede fordi
det meget ofte har været vanskeligt for Bilka at kunne tilbyde en
markedspris, der var lav nok i forhold til de øvrige udbydere, har der ikke
kunnet være tale om, at disse produkter har været anvendt som lokkevarer.
Bilka tilstræber altid, at udsalgspriserne, uanset om der er tale om en
tilbudspris eller normalpris, fastsættes så højt som muligt i forhold til den
til enhver tid gældende markedspris. Bilkas ønske om at føre LP's belysninger
i det totale varesortiment er ikke for at kunne tilbyde disse som lokkevarer
men derimod ud fra en omsætnings- og indtjeningsmæssig vurdering.
Obs har bl.a. anført, at klagernes bemærkninger om, at det er den
almindelige opfattelse af lavprisvarehusene, at der udelukkende konkurreres
på prisen, og sammensætningen af varesortimentet opfattes naturligvis som
værende derefter , bestrides. Obs! mener ikke, at dette er den almindelige
opfattelse af lavprisvarehusene, og det er i hvert fald ikke den
markedsstrategi, der følges. Hovedsigtet er at sælge ganske de samme varer,
som folk kan købe andetsteds, men blot til en lavere pris. Prisbilligheden
skal ikke opnås ved at slække på varens kvalitet, men ved at forretningens
drift i langt højere grad end i den traditionelle handel er lagt an på
selvbetjening. Helt kan betjening naturligvis ikke undværes, og f.eks. for
belysning og radio/tv er der fagkyndigt personale til stede.
De forskellige handelsformer har i øvrigt i de senere år nærmet sig
hinanden. Stormagasinerne og nogle dele af den traditionelle handel er i dag
baseret på en vis grad af selvbetjening, mens lavprisvarehusene har øget
servicegraden noget, især for udvalgte produktgruppeer.
Obs må således tage bestemt afstand fra det synspunkt, at
lavprisvarehusene efter deres art ikke kan opfylde
forhandlerantagelsesbetingelsernes pkt. 3.
Påstanden om, at Obs skulle anvende produkterne som lokkevarer forekommer
temmelig uforståelig. Obs! har nøje overholdt den aftale om priser og
kampagner, som man har skrevet under på, til trods for at denne aftale ikke
er gyldig efter monopolloven.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Af de af Monopoltilsynet anførte grunde findes den pågældende afgørelse at
måtte stadfæstes.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets afgørelse af 23. april 1986 stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - prisniveau - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997