Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1)

KEN nr 51316 af 09/12/1986Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Leveringsstandsning -

forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1)

År 1986, den 9. december, blev i sagen j.nr. 11/86, Louis Poulsen &

Co. A/S ctr. Monopoltilsynet, afsagt sålydende:

K E N D E L S E:

I skrivelse af 29. april 1986 har Louis Poulsen & Co. A/S (LP) klaget

over en af Monopoltilsynet ved skrivelse af 23. april 1986 truffet afgørelse,

hvorefter tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, har meddelt LP

pålæg om at genoptage levering af selskabets belysninger til Bilka

Lavprisvarehuse A/S (Bilka) og FDB/Obs! varehuse (Obs).

Klagerne har nedlagt påstand om, at nævnte leveringspålæg ophæves.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Bilka og Obs er indtrådt i sagen til støtte for Monopoltilsynet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 27. oktober og 25. november

1986. På det første møde var parterne samt Bilka og Obs repræsenteret og

udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 23. april

1986 fra Monopoltilsynet til klagerne: På monopolrådets møde den 19. marts

1986 behandledes klager fra Bilka Lavprisvarehuse A/S og Obs! varehuse over,

at Louis Poulsen & Co. A/S har standset levering til varehusene af

selskabets belysninger, som varehusene har forhandlet i en årrække.

Referat til rådsmødet samt protokollat fra mødet er vedlagt. I referatet

er udeladt de talmæssige oplysninger om varehusenes samlede omsætning og

omsætningen af LP-belysninger samt direktoratets indstilling.

Rådet fandt, at Louis Poulsen & Co. A/S udøver en sådan væsentlig

indflydelse på det danske marked for belysninger som nævnt i monopollovens §

2, stk. 1, og at det måtte anses for at have væsentlig erhvervsmæssig

betydning for varehusene at føre LP-belysninger.

Vedrørende spørgsmålet om de to klageres opfyldelse af selskabets

betingelser for forhandling af LP-produkter var det rådets opfattelse, at

Læs alt

begge opfylder kravene under pkt. 2, 3, 5 og 6 i betingelserne, og rådet tog

til efterretning, at begge havde erklæret at kunne og ville opfylde kravet

under pkt. 4 om forhandling af mindst 10 forskellige LP-belysninger og kravet

under pkt. 9 om henvisning til autoriseret elinstallatør.

Forbudet i betingelsernes pkt. 13 mod anvendelse af selskabets produkter

som lokkevarer sås ikke at være overtrådt af klagerne, men den angivelse af

normal- og tilbudspriser med dertil knyttede sanktionsbestemmelser, som

findes i de tidligere samhandelsaftaler mellem selskabet og klagerne, måtte

anses for at indebære en overtrædelse fra selskabets side af forbudet i

monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser ved videresalg i

efterfølgende omsætningsled.

På denne baggrund fandt rådet, at selskabets leveringsstandsning over for

Bilka og Obs! medfører en urimelig indskrænkning i varehusenes frie

erhvervsudøvelse, og rådet vedtog at bemyndige direktoratet til i medfør af

monopollovens § 11, stk. 1, at optage forhandling med selskabet om

genoptagelse af levering til de to klagere og til, såfremt forhandlingen ikke

førte til noget resultat, at meddele pålæg om genoptagelse af levering i

medfør af lovens § 12, stk. 3.

Da Louis Poulsen & Co. A/S ved forhandling i tilsynet den 17. april

1986 i henhold til monopollovens § 11, stk. 1, fastholdt de iværksatte

leveringsstandsninger, skal tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3,

meddele selskabet pålæg om at genoptage levering af belysninger til Bilka

Lavprisvarehuse A/S og Obs! varehuse på selskabets sædvanligt gældende vilkår

for tilsvarende salg. Selskabet kan dog altid kræve kontant betaling eller

betryggende sikkerhed, ligesom selskabet som forudsætning for levering kan

kræve, at ovennævnte krav om forhandling af mindst 10 forskellige

LP-belysninger og mulighed for henvisning til autoriseret elinstallatør

opfyldes af klagerne.

Tilsynet forventer inden 8 dage fra dato at blive gjort bekendt med, om

selskabet har genoptaget levering til klagerne, eller om tilsynets afgørelse

ønskes indbragt for monopol-ankenævnet i henhold til monopollovens § 18.

Foranlediget af ovennævnte bestemmelser i de tidligere samhandelsaftaler

med Bilka og Obs! skal man samtidig indskærpe selskabet at overholde forbudet

i monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser eller -avancer ved

videresalg i efterfølgende omsætningsled.

Kopi af denne skrivelse er samtidig tilsendt klagernes advokater Erling

Borcher og H.H. Hertz .

Om sagens baggrund er der i referatet til rådsmødet den 19. marts 1986

bl.a. oplyst følgende:

LP er i henhold til monopollovens § 6, stk. 1, optaget i tilsynets

register under nr. 3066 for salg af stærkstrøms- og ledningsmateriel m.m.

(elbranches varegruppering 10-39). Selskabet er den næststørste grossist i

elbranchen. Selskabet er ikke registreret for belysninger.

I 1981, hvor LP's markedsandel for belysning blev anslået til 25-30%, gav

rådet tilslutning til direktoratets opfattelse af, at LP må anses for

omfattet af monopolloven.

Rådet behandlede på sit møde den 29. april 1981 klager fra Bilka og Domo

Boligvarehuse over leveringsstandsning fra LP, og rådet vedtog at bemyndige

direktoratet til at udstede pålæg til selskabet om at genoptage levering til

begge klagere.

Herefter genoptog LP levering til Domo, men fastholdt

leveringsstandsningen over for Bilka og indbragte tilsynets afgørelse for

Monopol-ankenævnet. Sagen blev dog senere hævet, da der blev indgået forlig

mellem parterne.

Der har også siden være problemer med levering fra LP til Bilka og Obs!,

senest i 1984-85. Disse problemer løstes imidlertid ved indgåelse af nye

samhandelsaftaler, og det samme gjaldt for problemerne omkring levering til

Silvan byggemarkeder, som derefter trak en indsendt klage tilbage.

På rådsmødet den 24. april 1985 behandledes en klage fra 23

detailforretninger tilsluttet NB-ENGROS A/S over leveringsnægtelse fra LP.

Rådet fandt det nødvendigt, at der skete en præcisering og tydeliggørelse af

LP's forhandlerantagelsesbetingelser, før der kunne træffes afgørelse i

sagen. Efter forhandling mellem direktoratet og LP forelagdes i rådsmødet den

9. oktober 1985 et forslag fra selskabet til nye

forhandlerantagelsesbetingelser, som rådet vedtog at tage til efterretning

med bemærkning om, at tilsynet ville tage spørgsmålet om rimeligheden af

betingelserne op til fornyet behandling i tilfælde af klage over selskabets

praktisering heraf.

Da LP fastholdt leveringsnægtelsen over for forretningerne i NB-ENGROS,

blev dette spørgsmål forelagt rådet på mødet den 11. december 1985, hvor

rådet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at meddele LP

pålæg om at optage levering til samtlige tilsluttede forretninger, men at

tilsynet ville tage spørgsmålet op, såfremt der modtoges henvendelser herom

fra de enkelte forretninger.

Tilsynet modtog ingen sådanne henvendelser, men derimod klage i skrivelser

af henholdsvis 23. januar og 27. januar 1986 fra Bilka og Obs over, at LP har

standset levering af selskabets belysninger til Bilka og til Obs.

Som det fremgår af enslydende skrivelser af 7. januar 1986 fra LP til

disse varehuse, har selskabet begrundet leveringsstandsningen med, at

varehusene efter selskabets opfattelse ikke opfylder en række af de gældende

forhandlerantagelsesbetingelser.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at

udgangspunktet ved bedømmelsen af nærværende sag ikke skal tages i, at det i

1981 var korrekt at meddele et leveringspålæg, således at sagsbehandlingen

kan indskrænkes til en konstatering af, hvorvidt der måtte være sket sådanne

ændringer i forhandlerbetingelserne, at en leveringsnægtelse kan støttes

herpå.

Ved bedømmelsen af nærværende sag må der derimod principielt ses helt bort

fra afgørelsen fra 1981, og der må foretages en fuldstændig efterprøvelse af

samtlige fremførte argumenter, herunder ikke blot de argumenter, som vedrører

forhandlerbetingelserne, men i lige så høj grad de argumenter, som har

relation til de grundlæggende betingelser for, at et leveringspålæg kan komme

på tale.

Det bestrides, at LP udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, omtalte

væsentlige indflydelse .

I referat til rådsmødet er anført, at LP's anslåede markedsandel i Danmark

vedrørende indendørsbelysninger til glødelamper skulle udgøre op til 40% .

Dette bestrides. Det skal bemærkes, at der ikke forefindes nogen samlet

opgørelse over salget af belysninger i Danmark.

Hertil kommer, at omkring 95% af LP's salg af belysninger ikke foregår via

detailhandel, men sker som led i pakkeløsninger til større projekter. Det kan

naturligvis ikke helt afvises, at dette salg kan have en begrænset

indflydelse på efterspørgslen i det alindelige detailsalg, men det kan ikke

tiltrædes, at salget til nævnte pakkeløsninger skulle indgå i vurderingen af,

hvorvidt LP udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, nævnte væsentlige

indflydelse .

Spørgsmålet om, hvorvidt den her nævnte indflydelse på markedsforholdene

er til stede eller ej, må vurderes alene ud fra det marked, som direkte

berøres af sagen, dvs. det almindelige detailsalg, hvorefter betingelsen i

monopollovens § 2, stk. 1, klart ikke er opfyldt.

Det er ikke godtgjort, at den fundamentale betingelse for meddelelse af et

leveringspålæg - urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse for Bilka

og Obs - er opfyldt.

Spørgsmålet om kriteriets opfyldelse skal afgøres på grundlag af en

sammenligning mellem omsætningen for LP-belysninger og lavprisvarehusenes

samlede omsætning, og ikke kun omsætningen i de respektive

belysningsafdelinger. Monopollovens kriterium i denne henseende drejer sig om

virksomheden som sådan og ikke dennes enkelte afdelinger, og det er jo ikke

således, at lavprisvarehusenes belysningsafdelinger sættes ud af stand til at

fungere, såfremt der ikke kan føres belysninger fra LP.

Lavprisvarehusene har mulighed for at skaffe sig LP-belysninger ad andre

kanaler end ved direkte levering, og at der som følge heraf ej heller er

grundlag for et leveringspålæg.

Som grundlag for den foretagne leveringsnægtelse påberåbes af klagerne -

udover de foran anførte argumenter - forhandlerbetingelsernes punkt 3, 5 og

13, idet klagerne har gjort gældende, at Bilka og Obs ikke kan eller kan

forventes at ville opfylde de heri stillede krav.

Forhandlerbetingelsernes punkt 3 foreskriver, at varesortimentet

(udover LP's produkter) i ikke uvæsentligt omfang skal bestå af varer, som af

forbrugerne opfattes som mærkevarer på linje med LP's produkter, således at

forretningen i forbrugernes bevidsthed fremstår som førende et rimeligt

udvalg af produkter på kvalitetsmæssigt højt niveau.

Mærkevarer som LP's produkter, som typisk er karakteriseret ved et højt

kvalitetsniveau og et hertil svarende prisniveau, kan aldrig blive en

naturlig del af varesortimentet i et lavprisvarehus, idet dettes

sammensætning vil være baseret på rent prismæssige overvejelser.

Lavprisvarehusene opfylder ikke og kan efter deres art ikke opfylde

forhandlerbetingelsernes punkt 3, og det er i den forbindelse uden interesse,

at man inden for et udvalg på tusindvis af varenumre er i stand til at

fremdrage et par enkelte mærkevarer i sortimentet, idet dette forhold ikke

indebærer nogen ændring i den generelle opfattelse hos forbrugerne af

lavprisvarehuse.

Forhandlerbetingelsernes punkt 5 foreskriver, at de udstillede

produkter skal være rengjorte og præsenteres i pæn og ordentlig opsætning.

Såfremt der udstilles uudpakkede produkter, må dette kun ske i begrænset

omfang og uden at dominere udstillingen. Bilka og Obs opfylder ikke denne

betingelse, idet udstillingen tværtimod ofte finder sted på en mod

forhandlerbetingelsernes punkt 5 stridende måde. LP har således hos Bilka

konstateret en udstilling af belysningsarmaturer i uudpakket stand, hvor man

end ikke havde gjort sig den ulejlighed at fjerne de paller, på hvilke

emballagerne var stablet.

Endelig forbyder forhandlerbetingelsernes punkt 13 anvendelse af

LP's produkter som lokkevarer. Lavprisvarehusenes ønske om at føre LP

belysninger er begrundet i muligheden for at kunne benytte disse som

lokkevarer og hermed - ved at reklamere med en kendt mærkevare til spotpris -

lokke forbrugere til, som måske ellers ikke ville have handlet i

lavprisvarehusene. En sådan behandling af produkterne kan ikke undgå på

længere sigt at skade disses renomme, efterhånden som den opfattelse fæstner

sig hos forbrugerne, at de pågældende produkter jævnligt er på tilbud hos det

ene eller det andet lavprisvarehus.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at

klagerne efter tilsynets opfattelse udøver en sådan væsentlig indflydelse på

pris-, produktions- og omsætningsforhold som nævnt i monopollovens § 2, stk.

1, da selskabet har en anslået markedsandel på op mod 40% og markedsfører

anerkendte mærkevarer, som er velkendte for forbrugerne.

Det må antages at have væsentlig erhvervsmæssig betydning for såvel Bilka

som Obs at føre LP-belysninger, som de har forhandlet i en årrække. De har

begge haft et ikke ubetydeligt salg heraf i deres belysningsafdelinger, og

den erhvervsmæssige betydning af dette salg må bedømmes i relation til

omsætningen i belysningsafdelingerne, og ikke i relation til varehusenes

samlede omsætning. Hertil kommer, at det er nødvendigt at føre så anerkendte

mærkevarer som LP-belysninger, for at en butik eller afdeling for belysninger

kan betegnes som velassorteret.

Vedrørende forhandlerantagelsesbetingelserne har klagerne henvist til, at

Bilka og Obs navnlig ikke opfylder pkt. 3, 5 og 13 i selskabets

forhandlerantagelsesbetingelser fra 1985.

Ad pkt. 3: Efter de fra Bilka og Obs modtagne oplysninger om deres

salg af anerkendte mærkevarer inden for belysninger og andre varegrupper må

tilsynet anse dette krav for opfyldt i rimeligt omfang og i samme omfang som

hos flere af selskabets øvrige forhandlere. Tilsynet kan ikke tilslutte sig

den af klagerne anlagte fortolkning af pkt. 3, idet man efter de foreliggende

oplysninger må anse udvalget af anerkendte mærkevarer hos Bilka og Obs som

fuldt tilstrækkeligt til at opfylde dette punkt, ligesom det generelle

kvalitetsniveau for varehusenes sortiment efter tilsynets opfattelse ikke hos

forbrugerne giver anledning til en nedvurdering af forretningernes image som

antaget af klagerne. Tilsvarende påstande har været fremme i flere sager

vedrørende leveringsnægtelse over for Bilka, hvor tilsynet har meddelt

leveringspålæg, som er stadfæstet af ankenævnet. I øvrigt kan det ifølge

tilsynet undre lidt, at klagerne i perioden 1981-85 har ment at kunne

opretholde levering til Bilka og Obs, uanset om formuleringen af pkt. 3 i

selskabets 1981-betingelser var mere restriktiv end nu.

Ad pkt. 5: En overtrædelse af pkt. 5 er ikke konstateret ved de

af tilsynet aflagte besøg i varehusene, og hensyntagen til den fremførte

påstand må fordre fremlæggelse af dokumentation fra selskabets side.

Ad pkt. 13: Da der ikke fra klagerne foreligger dokumentation for

varehusenes anvendelse af LP-produkter som lokkevarer, og der efter de af

tilsynet modtagne oplysninger om varehusenes prisberegning ikke ses at

foreligge lokkevaresalg, har tilsynet ikke fundet at kunne tage hensyn til

klagernes påstand. Tilsynet må i øvrigt anse den angivelse af normal- og

tilbudspriser med tilknyttede sanktionsbestemmelser, som fandtes i selskabets

tidligere samhandelsaftaler med Bilka og Obs, som en overtrædelse af forbudet

i monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser ved videresalg i

efterfølgende omsætningsled, hvorfor man over for klagerne har indskærpet

overholdelse af dette forbud.

Klagerne har som nævnt bestridt, at de udøver den i monopollovens § 2,

stk. 1, nævnte væsentlige indflydelse, og de har opfordret tilsynet til at

redegøre for, på hvilket grundlag selskabets markedsandel for indendørs

belysninger til glødelamper er anslået til op mod 40 procent, hvilken

angivelse ligeledes bestrides.

Hertil har tilsynet bemærket, at den officielle statistik ikke muliggør en

nøjagtig opgørelse af klagernes markedsandel. Ved at tage udgangspunkt i de i

Danmarks Statistiks publikationer Varestatistik for industri og

Udenrigshandelen fordelt på varer og lande opgivne beløb for områder Til

indendørs belysning til glødelamper (nr. 83074110) og Artikler til indendørs

belysning af plast (nr. 39074900) har tilsynet beregnet klagernes

markedsandel opgjort efter værdi til 45 procent i 1985. Klagernes

markedsandel er herefter som følge af de foreliggende usikkerhedsmomenter

skønnet til op mod 40 procent.

Medtages andre former for indendørs og udendørs belysninger, vil

markedsandelen blive mindre, mens den vil blive større, såfremt man begrænser

det samlede marked til de ganske få belysninger, der efter klagernes mening

kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med selskabets produkter.

Det er tilsynets opfattelse, at det er LP's samlede salg af belysninger på

hjemmemarkedet, der skal lægges til grund ved vurderingen af selskabets

mulighed for at påvirke markedsforholdene, uanset om salget sker direkte til

bygherrer m.v. eller gennem forhandler.

Klagerne har som nævnt sat spørgsmålstegn ved, om deres

leveringsstandsning medfører urimelig indskrænkning i den frie

erhvervsudøvelse hos Bilka og Obs!, idet de finder tilsynets konstatering

heraf ganske ubegrundet, og de har opfordret tilsynet til at fremkomme med

diverse oplysninger om varehusenes omsætning, så en stillingtagen og

modargumentation muliggøres.

Hertil har tilsynet bemærket, at det efter sædvanlig praksis har undladt

at gøre en part i sagen bekendt med de øvrige parters omsætningsforhold, idet

der her er tale om fortrolige oplysninger vedrørende andre virksomheder, som

ikke kan udleveres uden de pågældende virksomheders samtykke, jfr.

monopollovens § 18, stk. 3. De omhandlede oplysninger har imidlertid

foreligget for Monopolrådet ved rådets bedømmelse af dette forhold og

foreligger ligeledes for Monopol-Ankenævnet.

Bilka har bl.a. anført, at i forhold til klagernes bemærkninger

om urimelig indskrænkning i lavprisvarehusenes frie erhvervsudøvelse

fastholdes det, at der alt andet lige må være tale om en urimelig

indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse for varehusene, når klagerne

forhindrer varehusene i salg af den mest kendte mærkevare i de respektive

belysningsafdelinger.

For så vidt angår forhandlerbetingelsernes pkt. 3 oplyses det, at

Bilka i de forskellige belysningsafdelinger bl.a. fører Lyfa, Holmegaard og

Frandsen belysning, som alle tre er kendte mærker. Bilka prioriterer

mærkevarer meget højt, både hvad omsætning og indtjening angår, og klagernes

postulat om, at Bilka ikke fører et bredt udvalg af såvel almindelige varer

som kendte mærkevarer i modsætning til eksempelvis Magasin du Nord og Illum,

må bestrides. Til dokumentation for, at Bilka i sit sortiment har mange

mærkevarer i stort set samtlige afdelinger, er fremlagt en samlet oversigt.

For så vidt angår forhandlerbetingelsernes pkt. 5 , er de

udstillede produkter i Bilka mindst lige så rengjorte og præsenterede i stort

set samme opsætning som i øvrige stormagasiner og installatørbutikker. Det er

korrekt, at der i Bilka findes uudpakkede produkter, men dette sker normalt

kun i begrænset omfang som fastsat i forhandlerbetingelserne. Når klagerne

nævner, at man i Bilka har konstateret LP's produkter på paller, skyldes

dette, at varer hos Bilka transporteres på paller fra lageret og ind i

butikken til de respektive afdelinger. Den samme fremgangsmåde benyttes i vid

udstrækning af andre lavprisvarehuse og stormagasiner, og i den forbindelse

kan det oplyses, at der i uge 30 er blevet observeret varer stablet på paller

i Magasin du Nord's isenkramafdeling.

Endelig bestrides det, at Bilka i strid med forhandlerbetingelsernes

pkt. 13 har anvendt LP's produkter som lokkevarer. Allerede fordi

det meget ofte har været vanskeligt for Bilka at kunne tilbyde en

markedspris, der var lav nok i forhold til de øvrige udbydere, har der ikke

kunnet være tale om, at disse produkter har været anvendt som lokkevarer.

Bilka tilstræber altid, at udsalgspriserne, uanset om der er tale om en

tilbudspris eller normalpris, fastsættes så højt som muligt i forhold til den

til enhver tid gældende markedspris. Bilkas ønske om at føre LP's belysninger

i det totale varesortiment er ikke for at kunne tilbyde disse som lokkevarer

men derimod ud fra en omsætnings- og indtjeningsmæssig vurdering.

Obs har bl.a. anført, at klagernes bemærkninger om, at det er den

almindelige opfattelse af lavprisvarehusene, at der udelukkende konkurreres

på prisen, og sammensætningen af varesortimentet opfattes naturligvis som

værende derefter , bestrides. Obs! mener ikke, at dette er den almindelige

opfattelse af lavprisvarehusene, og det er i hvert fald ikke den

markedsstrategi, der følges. Hovedsigtet er at sælge ganske de samme varer,

som folk kan købe andetsteds, men blot til en lavere pris. Prisbilligheden

skal ikke opnås ved at slække på varens kvalitet, men ved at forretningens

drift i langt højere grad end i den traditionelle handel er lagt an på

selvbetjening. Helt kan betjening naturligvis ikke undværes, og f.eks. for

belysning og radio/tv er der fagkyndigt personale til stede.

De forskellige handelsformer har i øvrigt i de senere år nærmet sig

hinanden. Stormagasinerne og nogle dele af den traditionelle handel er i dag

baseret på en vis grad af selvbetjening, mens lavprisvarehusene har øget

servicegraden noget, især for udvalgte produktgruppeer.

Obs må således tage bestemt afstand fra det synspunkt, at

lavprisvarehusene efter deres art ikke kan opfylde

forhandlerantagelsesbetingelsernes pkt. 3.

Påstanden om, at Obs skulle anvende produkterne som lokkevarer forekommer

temmelig uforståelig. Obs! har nøje overholdt den aftale om priser og

kampagner, som man har skrevet under på, til trods for at denne aftale ikke

er gyldig efter monopolloven.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Af de af Monopoltilsynet anførte grunde findes den pågældende afgørelse at

måtte stadfæstes.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelse af 23. april 1986 stadfæstes.

Lignende dokumenter