Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - mærkevarer (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder -
mærkevarer (* 1)
KENDELSE:
Ved kendelse af 4. oktober 1957 har højesteretssagfører Gert Jessen som
sagfører for Aktieselskabet Bing & Grøndahl's Porcellænsfabrik klaget
over en af monopoltilsynet under 27. juni 1957 truffen afgørelse, hvorefter
tilsynet i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, har pålagt selskabet inden
1. november 1957, at ændre de almindelige betingelser for antagelse af
forhandlere, således at selskabet uden for byer og bymæssige bebyggelser med
mere end 5000 indbyggere som forhandlere antager isenkræmmere og blandede
forretninger med speciel afdeling for salg af isenkram på samme vilkår som
selskabets øvrige forhandlere, når der ikke kan gøres berettigede
indvendinger imod de pågældende forretninger, f.eks. vedrørende deres udstyr
og standard . Efter pålæget vil selskabet dog som betingelse for antagelse af
forhandlere kunne stille krav om, at de pågældende forpligter sig til at
aftage varer for mindst 3000 kr. om året .
Under 30. oktober 1957 har monopoltilsynet efter omstændighederne tiltrådt
et af klageren fremsat ønske om, at fristen for efterkommelse af det
påklagede pålæg forlænges indtil 1. januar 1958, idet tilsynet dog
forudsætter, at pålæget gennemføres, så snart ankenævnets afgørelse
foreligger .
Sagen har været behandlet på et møde i nævnet den 22. november 1957, hvor
såvel klageren som monopoltilsynet og De samvirkende Købmandsforeninger i
Danmark var repræsenteret.
Klageren har nedlagt påstand om, at det under 27. juni 1957 meddelte pålæg
ophæves.
Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og hertil
har De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark sluttet sig.
Det fremgår af sagen, at monopoltilsynet efter i august 1955 at have
modtaget en besværing fra firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen, Dianalund,
Læs alt
over at firmaet ikke havde kunnet opnå at blive forhandler af klagerens
varer, under 15. december 1955 meddelte klageren, at tilsynet efter de
foreliggende oplysninger ikke havde fundet grundlag for indgriben i henhold
til monopollovens § 12, stk. 3. Videre fremgår det, at den nu påklagede
afgørelse er truffet, efter at tilsynet havde optaget sagen til fornyet
behandling efter henstilling herom i skrivelse af 12. januar 1956 fra firmaet
Hoff-Nielsen & Mogensen, og under hensyn til firmaets oplysninger om
klagerens salg gennem Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (F.D.B.)
til brugsforeningerne. Firmaet, der er en blandet landhandel med speciel
afdeling for salg af isenkram og porcellænsvarer, har i 1956 haft en samlet
omsætning som foruden isenkram omfatter kolonial, foderstoffer, trælast,
brændsel og byggematerialer, på ca. 2,2 mill. kr. Salget i
isenkramafdelingen, hvor porcellænsvarerne forhandles, beløber sig til ca.
200.000 kr. om året, og firmaet har i 1956 indkøbt for ialt 15.556 kr.
porcellæns- og fajancevarer.
Endvidere er det oplyst, at klageren, der fremstiller service og
kunstgenstande af porcellæn, men ikke fajancevarer, anslås at have ca. 20
pct. af den samlede indenlandske omsætning af porcellæns- og fajancevarer, og
at her i landet - foruden klageren - A/S Den Kongelige Porcellainsfabrik, A/S
Niels Holst & Søn og nogle mindre fabrikker, fremstiller service og
kunstgenstande af porcellæn, hvortil kommer en ret betydelig import af disse
varer. Klageren begrænser - uden at etablere et eneforhandlersystem og uden
at være bundet af aftaler til nogen sider - efter sit skøn kredsen af
forhandlere af de af klageren fremstillede varer, idet klageren herved ønsker
at sikre, at den enkelte forhandler holder et rimeligt lager og har en
rimelig omsætning af de pågældende varer, og at disse kun føres i
forretninger af en sådan standard, at varerne ved udstilling etc. fremtræder
i omgivelser, der passer for en kunstindustriel vare af den kvalitet, der her
er tale om. Klageren har 463 forhandlere inclusive et antal boghandlere,
medens Statistisk Departement anslår, at der er ca. 1400 forretninger
indenfor kategorien handel med glas, porcellæn, isenkram .
Det er af klageren anført, at beslutningen om ikke at antage firmaet
Hoff-Nielsen & Mogensen som forhandler er bestemt af ovennævnte hensyn i
forbindelse med, at der er lagt vægt på, at klageren i forvejen på fuldt
tilfredsstillende måde er dækket af forhandlere indenfor det pågældende
stedlige område.
Til støtte for sin påstand har klageren gjort gældende, at der ikke i
monopollovens § 12, stk. 2, er hjemmel for den trufne afgørelse, og har i
denne henseende anført, at monopoltilsynet er enigt i, at det ikke i
medfør af lovens § 12, stk. 3, kan pålægges klageren at levere varer til
firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen, at tilsynet desuagtet har meddelt
det ved den påklagede afgørelse givne pålæg, fordi klageren ikke har ønsket
at antage firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen som forhandler, men at
det ikke kan være lovens mening, at et generelt pålæg efter lovens § 12, stk.
2, skal kunne benyttes med det formål at gennemtvinge en samhandel med et
enkelt firma under forhold, hvor betingelserne efter lovens § 12, stk. 3, for
at give pålæg om sådan samhandel ikke er til stede. Klageren har i denne
forbindelse fremhævet, at tilsynet - således som det er bekræftet af dette -
under sine forhandlinger med klageren efter sagens genoptagelse har givet
udtryk for, at tilsynet indtil videre ikke ville udstede noget generelt
pålæg, såfremt klageren ville antage firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen som
forhandler. Endvidere har klageren i det hele henvist til, at et generelt
indgreb i en virksomheds salgsmetoder må have meget stærke grunde for sig,
navnlig når det som for klagerens vedkommende drejer sig om en
enkeltvirksomhed, der ikke er bundet af aftaler med andre enkeltvirksomheder
eller organisationer om et salg, der kun udgør en mindre del af det samlede
salg her i landet af de pågældende varer.
Klageren har anført, at det meddelte pålæg er vilkårligt, da
forskelsbehandlingen af næringsdrivende i byer med over eller under 5000
indbyggere netop medfører urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelser.
Pålæget er derhos uden saglig begrundelse. Et meget stort antal
porcellænshandlere klarer sig uden klagerens varer; for så vidt angår firmaet
Hoff-Nielsen & Mogensen er dette nu forhandler af varer fra Den Kgl.
Porcellainsfabrik - der iøvrigt også antager forhandlere efter et skøn - og
A/S Niels Holst & Søn, og firmaet mangler således ikke førsteklasses
dansk porcellæn.
Klageren har i denne forbindelse bl.a. henvist til, at Centralforeningen
for Danmarks Isenkræmmere i en i sagen fremlagt skrivelse af 3. oktober 1957
har udtalt, at en betydelig del af de af foreningens medlemmer, der driver
porcellænsforretning, ikke forhandler klagerens varer, og at dette er udtryk
for, at det meget vel kan lade sig gøre at drive en velassorteret forretning
med procellæn uden at have klagerens varer, ligesom foreningen videre har
udtalt, at der ikke fra et detailhandlersynspunkt med rette kan gøres
indvending mod den gældende ordning. Klagerne mener iøvrigt, at den trufne
afgørelse vil føre til en meget betydelig udvidelse af forhandlerantallet, og
at der ved sagens afgørelse bør tages hensyn til klagerens interesse i at
have en begrænset kreds af forhandlere, der er interesseret i og i stand til
at yde en indsats netop for klagerens varer. En spredning af salget vil efter
klagerens opfattelse virke omkostningsfordyrende, da det samlede salg ikke
vil kunne øges, fordi produktionen af tekniske grunde er begrænset og
markedet under de nuværende konkurrenceforhold ikke kan optage mere. Hertil
kommer, at når salget skal fordeles mellem flere, og den enkelte forhandler
derfor ikke kan opretholde en rimelig omsætning, vil han ikke kunne føre et
rimeligt lager og derfor miste interessen for selskabets varer, på hvilke
fortjenesten under de salgsbetingelser, der har kunnet opnå monopoltilsynets
godkendelse, iøvrigt er væsentlig mindre end på udenlandsk porcellæn. Endelig
anfører klageren, at det ved pålæget krævede minimumssalg på 3000 kr. årligt
ikke vil kunne blive effektivt på grund af fabrikkens leveringsvanskeligheder
som følge af, at produktionen ikke kan forøges.
For så vidt monopoltilsynet ved sin genoptagelse og afgørelse af sagen har
lagt særlig vægt på, at der må anses at være en urimelig forskel i vilkårene
for erhvervsudøvelse derved, at brugsforeningerne, som et firma som
Hoff-Nielsen & Mogensen må konkurrere med, uden særlige betingelser har
adgang gennem F.D.B. til at forhandle klagerens varer, bemærker klageren, at
dette salg er historisk begrundet i ønsket om at undgå F.D.B.'s oprettelse af
en ny fabrik og har forholdsvis underordnet betydning (i 1956 en omsætning af
serviceporcellæn på ca. 5 pct. af klagerens samlede indenlandske omsætning),
og at dette salg også medfører, at varerne kan forhandles af
brugsforeningerne i byer og bymæssige bebyggelser med over 5000 indbygger der
ikke omfattes af pålæget, men hvor brugsforeningssalget betyder mere end på
landet. Særligt med hensyn til 3 brugsforeninger på den pågældende egn, der
af firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen er anført som konkurrenter til
firmaet, fremhæver klageren, at den ene af disse slet ikke i 1956 har
forhandlet klagerens porcellæn, og at omsætningen af denne vare i de to andre
i 1956 tilsammen har andraget 1300 kr. Salget igennem brugsforeningerne
omfatter iøvrigt delvis stel, som brugsforeningerne har eneret på, og som
således ikke findes i den almindelige handel, ligesom der omvendt findes en
række stel, som klagerens egne forhandlere har eneret på.
Monopoltilsynet har overfor det af klageren således anførte gjort
gældende, at firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen og antagelig en række andre
tilsvarende forretninger i landdistrikterne og de mindre byer må antages at
have en væsentlig erhvervsmæssig interesse i at føre klagerens varer, og at
den af klageren praktiserede udvælgelse af forhandlere, hvorved der bl.a.
ydes hidtidige forhandlere en beskyttelse, indebærer en urimelig ulighed i
vilkårene for erhvervsudøvelse, jfr. monopollovens § 11. Tilsynet har i denne
henseende fremhævet, at klageren er optaget i tilsynets register, og
at klagerens varer efter tilsynets opfattelse såvel af forbruger som
forhandler er genstand for speciel efterspørgsel, at klagerens
antagelse af forhandlere ikke sker konsekvent, idet klageren, der iøvrigt
tidligere har leveret til en grossistvirksomhed med ca. 65 kunder, leverer
til F.D.B., hvorved brugsforeninger får mulighed for uden nogen individuel
bedømmelse i hvert enkelt tilfælde at forhandle klagerens varer, samt
at firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen, hvad angår udstyr og standard
samt muligheden for at aftage et passende varekvantum, må anses for at kunne
sidestilles med klagerens nuværende forhandlere. Tilsynet har ved den trufne
afgørelse fundet det muligt uden anvendelse af lovens § 12, stk. 3, ved en
objektivering af klagerens almindelige forretningsbetingelser at
tilvejebringe lighed i vilkårene for erhvervsudøvelse og har iøvrigt med
hensyn til pålægets nærmere udformning tilbudt klageren en drøftelse i så
henseende, men klageren har næget at deltage heri.
Endvidere fremhæver monopoltilsynet, at man ved sagens behandling navnlig
har haft forholdene i landdistrikterne og de mindre byer for øje uden herved
at ville afskære sig fra på given foranledning også at tage forholdene i de
større byer op til undersøgelse. Medens en mere vidtgående specialisering er
almindelig i de større byer, således at de enkelte forretninger kun fører et
begrænset vareudvalg, finder tilsynet, at det for landdistrikternes blandede
købmandsforretninger, der foruden at konkurrere med specialforretningerne i
byerne især må konkurrere med almindelige brugsforeninger, kan være af
væsentlig betydning ikke at være tvunget til at afvise kunder, der
efterspørger varer, som det er muligt at købe i brugsforeninger, uanset om
disse har særlig afdeling for isenkram. Tilsynet finder ikke, at klagerens
salgspolitik belyses ved, at et væsentligt antal af de ca. 1400 forretninger
indenfor gruppen handel med glas, porcellæn, isenkram ikke fører klagerens
varer, idet denne erhvervsgruppe omfatter en betydelig række
specialforretninger, herunder rene isenkramforretninger, der ingen anledning
har til at føre disse varer.
De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark har særligt fremhævet den
urimelige ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelse, som klageren efter
organisationens opfattelse skaber ved en udpræget forskelsbehandling af to
kategorier af forretninger, der under en meget stærk konkurrencesituation
henvender sig til det samme publikum, idet klageren gennem F.D.B. kan afsætte
sine varer til alle landets ca. 1700 land-brugsforeninger uden hensyn til, om
der til disse er knyttet en særlig isenkramafdeling, medens
landkøbmandsforretningerne med samme struktur ganske er udelukket fra
forhandling af disse varer.
Selv om nævnet er enigt med monopoltilsynet i, at der foreligger en
ulighed i firmaet Hoff-Nielsen & Mogensen's og brugsforeningernes adgang
til forhandling af klagerens varer, finder nævnet, at dette forhold, der fra
klagerens side har en rimelig og saglig forretningsmæssig begrundelse, ikke i
sig selv kan give tilstrækkelig anledning til at gribe ind i klagerens adgang
til efter et skøn ud fra sine forretningsmæssige interesser at bestemme, hvem
klageren vil handle med. Endvidere må nævnet lægge væsentlig vægt på, at
forhandlere af procellæn også uden at føre klagerens varer - der ikke har
karakter af almindelige forbrugsvarer og ikke for forbrugerne har særlig
forsyningsmæssig betydning - vil være i stand til i betydeligt omfang at
tilfredsstille efterspørgslen efter porcellænsvarer.
Herefter og efter det iøvrigt foreliggende finder nævnet, at der ikke
foreligger tilstrækkeligt grundlag for det i medfør af monopollovens § 12,
stk. 2, meddelte pålæg om ændringer i klagerens forretningsbetingelser.
Klagerens påstand vil derfor være at tage til følge.
Herefter bestemmes:
Det ovennævnte af monopoltilsynet under 27. juni 1957 meddelte pålæg
ophæves.
Lignende dokumenter
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringspålæg - udeblivelse fra forhandlinger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997