Spring til indhold

Retsinformation

Brancheforeningsvedtagelser - udstillingsregler (* 1)

KEN nr 9019 af 02/04/1981Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Brancheforeningsvedtagelser - udstillingsregler

(* 1)

År 1981, den 2. april, blev i sagen j.nr. 43/80, Møbelfabrikantforeningen

i Danmark, afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 14. november 1980 har landsretssagfører M. Hess-Petersen

som advokat for Møbelfabrikantforeningen i Danmark klaget over en af

monopoltilsynet ved skrivelse af 5. november 1980 truffet afgørelse, hvorved

det blev pålagt Møbelfabrikantforeningen at praktisere foreningens vedtægter

således, at medlemsskab af Foreningen Dansk Møbelindustri ikke automatisk

udelukker medlemskab af Møbelfabrikantforeningen.

Ved skrivelse af 24. februar 1981 er Foreningen Dansk Møbelindustri

v/landsretssagfører Erik Jensen indtrådt i sagen til støtte for

monopoltilsynet.

Klagerne har nedlagt påstand om, at pålægget ophæves.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 14. november 1980

og 16. februar 1981 fra klagerne, i indlæg af 8. december 1980 fra

monopoltilsynet og i indlæg af 24. februar 1981 fra biintervenienten.

Parterne og biintervenienten er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 16. marts 1981. På mødet var

parterne og biintervenienten repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 5. november

1981 fra monopoltilsynet til landsretssagfører M. Hess-Petersen:

»Under henvisning til tidligere brevveksling og forhandlinger

vedrørende Møbelfabrikantforeningen i Danmark's betingelser for adgang til at

udstille på møbelmessen i Bella Center, senest Deres skrivelse af 6. oktober

1980, skal man herved meddele, at sagen har været behandlet på monopolrådets

møde den 5. november 1980.

Monopolrådet har fundet, at reglen i § 3, stk. 1, 2. punktum, i

Læs alt

møbelfabrikantforeningens vedtægter, således som den praktiseres over for

medlemmer af foreningen Dansk Møbelindustri, medfører eller må antages at

ville medføre en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller

urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, jfr. monopollovens § 11,

stk. 1.

Da det ikke ved forhandling er lykkedes at få foreningen til at acceptere

at ville ændre praktiseringen af den pågældende bestemmelse, skal man herved

i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, pålægge Møbelfabrikantforeningen i

Danmark senest den 13. november 1980 fremtidig at praktisere bestemmelsen i

foreningens vedtægters § 3.1: »Det er en betingelse for medlemskab, at

den pågældende ikke er medlem af, tilknyttet eller i samarbejde med en

organisation, sammenslutning, virksomhed eller lignende, som varetager

opgaver henhørende under § 2 på en sådan måde, at foreningens interesser

skades«, således at medlemskab af foreningen Dansk Møbelindustri ikke

automatisk udelukker medlemskab af Møbelfabrikantforeningen, medmindre

foreningen i stedet ønsker at ophæve bestemmelsen.

Om grundlaget for rådets afgørelse henvises til vedlagte referat til

rådets møde, hvori efter sædvanlig praksis er udeladt direktoratets

indstilling.

Meddelelse om, at pålægget er efterkommet, bedes indsendt hertil inden den

13. november 1980.

Det tilføjes, at Møbelfabrikantforeningen i Danmark og foreningen Dansk

Møbelindustri samtidig er underrettet i overensstemmelse med ovenstående.'

Om sagens baggrund er det oplyst, at de danske møbelfabrikanter er

organiseret i 2 brancheforeninger - Møbelfabrikantforeningen i Danmark (MF)

og Foreningen Dansk Møbelindustri (DMI). Møbelfabrikantforeningen i Danmark

er stiftet i 1933 og har fra 1949 arrangeret Den danske Møbelmesse (DDMM) i

Bella Centret hvert år i maj måned. Foreningen Dansk Møbelindustri har siden

sin oprettelse i 1963 hvert år i august måned afholdt en møbelmesse i

Herning.

Forholdet mellem MF og DMI var i en årrække ret problemfrit. DMI arbejdede

i det væsentlige med at afholde Herning-messen, og mange af MF's medlemmer

var medlemmer af DMI, hvorved de fik en rabat på deltagelse i Herning-messen.

I 1970erne påtog DMI sig almindelig brancheforeningsvirksomhed, og herved

opstod en vis »dobbeltdækning« mellem de to foreninger. Blandt

andet på denne baggrund blev der i 1976 gennemført en tilføjelse til MF's

vedtægter, så § 3, stk. 1, fik følgende ordlyd:

»Som aktive medlemmer af foreningen kan optages personer,

interessentskaber og aktieselskaber, hvis virksomhed efter foreningens skøn

klart kan karakteriseres som produktion af møbler, fortrinsvis til

videreforhandling. Det er en betingelse for medlemskab, at den pågældende

ikke er medlem af, tilknyttet eller i samarbejde med en organisation,

sammenslutning, virksomhed eller lignende, som varetager opgaver henhørende

under § 2 på en sådan måde, at foreningens interesser skades.«

Det var en betingelse for at udstille på messen i Bella-Centret, at

udstillerne var medlem af Møbelfabrikantforeningen. Denne betingelse kunne

DMI's medlemmer ikke opfylde, fordi § 3, stk. 1, i MF's vedtægter afskar

DMI's medlemmer fra medlemskab af foreningen.

Ved monopoltilsynets skrivelse af 28. juni 1979 blev det pålagt MF at

ophæve kravet om medlemskab af MF som betingelse for at udstille på messen i

Bella-Centret.

Denne afgørelse blev af MF indbragt for monopol-ankenævnet, der i sin

kendelse af 8. juli 1980 fastslog, at kravet om, at udstillere på messen i

Bella-Centret skulle være medlemmer af MF, ikke »medfører de i

monopollovens § 11 omhandlede skadelige virkninger, såfremt adgangen til

medlemskab af denne forening står åben for alle, der opfylder rimelige og

sagligt begrundede betingelser«.

Herefter udstedte monopoltilsynet det oven for citerede pålæg af 5.

november 1980, hvorefter MF skal praktisere foreningens vedtægter således, at

medlemskab af Foreningen Dansk Møbelindustri ikke automatisk udelukker

medlemskab i Møbelfabrikantforeningen.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at en forening kun

kan arbejde, hvis den har sine medlemmers fulde opbakning. Medlemmer, der

samtidig står som medlemmer af DMI, kan ikke være fuldt loyale over for MF,

da de to foreninger konkurrerer.

Foreningerne er begge fuldt ud leveringsdygtige som brancheforeninger, og

den møbelfabrikant, som i dag er medlem af DMI, men som ønsker at udstille på

DDMM og følgelig må melde sig ind i MF og dermed på grund af MF's vedtægter

må melde sig ud af DMI, lider hverken objektivt eller subjektivt nogen skade

ved dette foreningsskifte. De to foreninger er endvidere lige store, idet de

begge har ca. 300 medlemmer.

Intet medlem kan være loyalt mod begge foreninger. De to foreninger

henvender sig til samme kreds af erhvervsdrivende. Succes for den ene

forening med hensyn til en aktivitet vil alt andet lige være ensbetydende med

mindre succes for den anden forening og dens medlemmer inden for samme felt.

Gennem 1. halvdel af 1970erne følte MF sig stadig mere berørt af den

konkurrence, der påførtes foreningen og dens medlemmer af DMI. Forholdet

forværredes ved, at DMI i 1975 plagierede MF's oplysningsbog om danske

møbelhandleres soliditet m.v. Sagen blev indbragt for retten og blev i 1977

forligt, efter at DMI havde erkendt, at brugen af bogens oplysninger var

uberettiget.

Fra 1978 har DMI reklameret i udlandet for Herning-messen under navnet

»Danish Furniture Fair«, uanset at MF havde registreret mærket

»Den Danske Møbelmesse«. Også denne sag blev indbragt for retten og

sluttet i 1980 ved et forlig, hvorved DMI forpligtede sig til at ophøre med

at anvende betegnelsen. Alligevel anvender DMI navnet »Danish Furniture

Fair« for Herningmessen i KRAK's eksporthåndbog for 1980-81.

DMI's medlemmer støtter ved deres medlemskab af foreningen de

ulovligheder, DMI begår mod MF, og det ville derfor være urimeligt, om MF

skulle acceptere medlemmer af DMI som medlemmer af MF.

At dobbeltmedlemskab vil være umuligt i praksis fremgår også af

bestemmelsen i § 2, stk. 3, i DMI's vedtægter. Ifølge denne bestemmelse har

medlemmerne »pligt til at foretage anmeldelse i

betalingsstandsningsboer, likvidations- og konkursboer igennem

foreningskontoret«. Der påbydes her en ubetinget loyalitetspligt, som

forhindrer et dobbeltmedlem i at foretage anmeldelse af sin fordring i et af

de nævnte boer gennem MF, skønt denne forening ifølge sine vedtægter yder

medlemmerne tilsvarende bistand.

Ifølge § 5, sidste stk., i DMI's vedtægter kan der til foreningens

bestyrelse »ikke vælges personer, som er eller bliver medlem af anden

forening, der afholder møbeludstillinger«. Bestemmelsen tager direkte

sigte på parallelt medlemskab af MF. Hermed har DMI tydeligt erkendt, at der

foreligger et konkurrenceforhold mellem de to foreninger.

MF har i flere år varetaget de danske udstilleres interesse på møbelmessen

i Køln, uanset om udstillerne var medlemmer af MF. DMI har nu meddelt, at

foreningen for fremtiden vil varetage sine medlemmers interesse på messen.

Denne beslutning medfører en opdeling af den danske stand på messen til skade

for samtlige danske udstillere. Også ved denne beslutning har DMI gjort det

klart, at medlemmer ikke kan være loyale over for to foreninger.

MF ønsker ikke at udelukke medlemmer af andre organisationer inden for

møbelbranchen, såfremt disse organisationer udøver deres virksomhed på en

måde, der ikke skader MF. Bestemmelsen i vedtægternes § 3, stk. 1, er hidtil

kun anvendt over for medlemmer af DMI.

MF ønsker, at det må stå enhver møbelfabrikant frit, hvilken organisation

han ønsker at være medlem af. En regel, hvorefter medlemskab af MF er

uforeneligt med medlemskab af DMI, medfører ikke urimelig indskrænkning i den

frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for

erhvervsudøvelsen som omhandlet i monopollovens § 11. Monopoltilsynets pålæg

om en ændret praktisering af § 3, stk. 1, i foreningens vedtægter må derfor

ophæves.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at det

fremgår af monopol-ankenævnets kendelse af 8. juli 1980, at MF's begrænsning

af adgangen til at udstille på DDMM er omfattet af monopollovens § 2.

Tilsynet finder endvidere, at udelukkelsen af DMI's medlemmer fra medlemskab

i MF medfører en urimelig konkurrencebegrænsning som omhandlet i

monopollovens § 11.

Monopoltilsynet anfører, at det er vanskeligt at se, at det kan skade MF,

at en del af foreningens medlemmer samtidig er medlemmer af DMI. Medlemmer af

DMI får en rabat på standlejen på Herning-messen, der selv for en lille stand

overstiger medlemskontingentet, og indmeldelse i DMI vil derfor i mange

tilfælde medføre et indtægtstab for DMI. MF har imidlertid over for

monopoltilsynet givet udtryk for, at man ikke ønsker, at DMI får for mange

medlemmer, idet DMI dermed får forøget autoritet i forhold til myndigheder

m.v.

Når klagerne har anført, at monopoltilsynets pålæg skulle svække MF's

aktiviteter og betydningen af det arbejde, foreningen udfører for sine

medlemmer, forekommer det ikke overbevisende. De to foreninger har stort set

samme formålsbestemmelse, og såfremt resultatet af adgangen til

dobbeltmedlemskab bliver en udvidelse af begge foreningers medlemstal, sker

der en styrkelse af begge foreninger.

Monopoltilsynet er enigt med klagerne i, at en forening som MF kan

udelukke en person fra medlemskab af foreningen, hvis den pågældende har

handlet illoyalt over for foreningen, men tilsynet finder ikke, at man

generelt kan hævde, at alle medlemmer af DMI vil være ude af stand til at

optræde loyalt over for MF. Der er i nærværende sag tale om, at to

brancheforeninger konkurrerer om at levere visse ydelser til

møbelfabrikanter. Det kan ikke være monopoltilsynets opgave at varetage en

forenings ønske om loyalitet fra medlemmerne. Derimod er det efter

monopollovens § 1 tilsynets pligt at sikre de bedst mulige vilkår for den

frie erhvervsudøvelse. For at sikre dette må tilsynets pålæg stadfæstes.

Biintervenienten har tilsluttet sig det af monopoltilsynet anførte og

tilføjet, at MF og DMI i det væsentlige har samme formål. Da DMI blev

oprettet i 1963 skulle en virksomhed have et vist antal ansatte for at blive

medlem af MF. DMI blev derfor oprettet for at yde de mindre virksomheder

samme service, som MF ydede de større viksomheder.

Med hensyn til retssagen om MF's oplysningsbog om møbelhandleres soliditet

har biintervenienten anført, at det var en medarbejder hos DMI, der på egen

hånd afskrev MF's bog.

Når DMI har besluttet at arrangere sine medlemmers deltagelse i

Køln-messen, skyldes det, at MF ikke i tilstrækkeligt omfang har orienteret

DMI's medlemmer om arrangementet.

Biintervenienten har videre anført, at bestemmelsen i § 2, stk. 3, i DMI's

vedtægter om, at medlemmerne har pligt til at foretage anmeldelse i

konkursboer m.v. gennem foreningskontoret, praktiseres således, at

medlemmerne kun skal underrette foreningen om sådanne anmeldelser. Foreningen

ønsker ikke selv at foretage anmeldelsen. Underretningen ønskes af hensyn til

foreningens kreditoplysningsvirksomhed.

Den danske Møbelmesse har erhvervsmæssig interesse for alle

møbelfabrikanter. Da det er en betingelse for at udstille på denne messe, at

udstilleren er medlem af MF, må MF stå åben for alle møbelfabrikanter, der

kan tilslutte sig foreningens formål.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Som anført i nævnets kendelse af 8. juli 1980 finder nævnet, at

Møbelfabrikantforeningen i Danmark ved at fastsætte betingelserne for at

udstille på Den danske Møbelmesse i Bella Centret udøver en

konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2.

Nævnet finder, at udelukkelsen af Foreningen Dansk Møbelindustri's

medlemmer fra medlemskab i Møbelfabrikantforeningen og dermed fra Den danske

Møbelmesse medfører en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og

en urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen.

Der er efter det fremkomne ikke grundlag for at antage, at det forhold, at

nogle møbelfabrikanter er medlemmer af begge foreninger, skulle skabe

urimelige vanskeligheder for Møbelfabrikantforeningens arbejde. Medlemskab af

Foreningen Dansk Møbelindustri kan derfor ikke i sig selv være tilstrækkelig

grund til at nægte møbelfabrikanter optagelse i Møbelfabrikantforeningen.

Herefter vil monopoltilsynets afgørelse være at stadfæste.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelse af 5. november 1980 stadfæstes.

Lignende dokumenter