Leveringsstandsning - genoptagelse af forretningsforbindelse - tjenesteydelser (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Leveringsstandsning - genoptagelse af
forretningsforbindelse - tjenesteydelser (* 1)
År 1970, den 22. september, blev der i sagen j. nr. 3/70, Herning
Folkeblad A/S, afsagt sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 2. februar 1970 har landsretssagfører Rasmus Reeh som
advokat for Herning Folkeblad A/S klaget over en af monopoltilsynet ved
skrivelse af 28. januar 1970 truffet afgørelse, hvorefter tilsynet i medfør
af monopollovens § 12, stk. 3, har pålagt Herning Folkeblad omgående at
genoptage forretningsforbindelsen med Midtjydsk Reklame-Bureau A/S.
Klagerne har nedlagt påstand om, at det i den påklagede afgørelse
indeholdte pålæg ophæves.
Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og hertil
har landsretssagfører Arne Boll som advokat for Midtjydsk Reklame-Bureau A/S
sluttet sig.
Efter monopollovens § 18, stk. 7, har indgivelse af klagen haft opsættende
virkning.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 2. og den 21. september
1970. På det første møde var klagerne, monopoltilsynet og Midtjydsk
Reklame-Bureau A/S repræsenteret.
Overfor nævnet er der redegjort for sagen i indlæg fra klagerne af 4.
marts og 3. juni 1970, i indlæg fra monopoltilsynet af 23. april 1970 og i
indlæg fra Midtjydsk Reklame-Bureau A/S af 10. april og 4. juni 1970.
Monopoltilsynet har givet følgende redegørelse for sagens omstændigheder:
Herning Folkeblad bragte den 11. august 1969 på side 3 i stor
opsætning en meddelelse, hvoraf fremgik, at bladets direktør havde følt sig
injurieret af et privat brev, som Midtjydsk Reklame-Bureau's direktør, F.
Roesen, den 20. december 1968 sendte til en nordmand, hr. Rolf Geving.
I dette private brev imødegik direktør Roesen den af Rolf Geving i et
læserbrev til Herning Folkeblad udtrykte opfattelse af aftenlivet omkring
Læs alt
Eldorado-restauranten i Herning og anførte bl. a., at man ved at læse i
Herning Folkeblad, såvel dets redaktionelle artikler som optagne læserbreve,
ikke får et særligt godt indtryk af Eldorado og politiet i Herning, men at
man mand og mand imellem i byen ved, at grunden er den, at Herning Folkeblads
forretningsfører (svigersøn til bladets afdøde indehaver) i sin tid måtte
forlade politiet i Ikast, den by, Eldorado-restauranten kommer fra.
Bladet optrykte direktør Roesens brev i sin helhed og sluttede med at
meddele, at bladet ikke fremover ville modtage annoncer gennem
reklamebureauet, ligesom det henstilledes til annoncører, der hidtil havde
indleveret annoncer gennem dette bureau, at benytte en anden ekspeditionsmåde
ved annonceindrykning i Folkebladet.
Bladet fulgte omgående denne linje, ligesom det undlod at sætte de
annoncer, der var bestilt gennem Midtjydsk Reklame-Bureau inden
bladmeddelelsen, i bladet.
Reklamebureauet indbragte spørgsmålet om den etablerede blokade for Dansk
Annonce-Udvalg (et forhandlingsorgan for bladudgivere, reklamebureauer og
annoncører, som har til opgave at formidle udveksling af synspunkter med
hensyn til annoncering i danske dag- og ugeblade samt afgive erklæringer i
spørgsmål, der forelægges det til udtalelse). Dette udvalg udtalte, at bladet
ikke kan nægte at modtage annoncerne på sædvanlige betingelser.
Reklamebureauets juridiske repræsentant krævede herefter, at bladet straks
genoptog annoncering fra reklamebureauet, men bladet reagerede ikke herpå.
Derimod rejste den administrerende direktør for Herning Folkeblad, A.
Poulsen, ved retten injuriesag mod direktøren for Midtjydsk Reklame-Bureau,
F. Roesen, i anledning af de af denne i brevet til Rolf Geving fremsatte
bemærkninger.
Ifølge udskrift af Dombogen for retten i Ikast blev direktør F. Roesen ved
dom af 23. oktober 1969 fundet skyldig efter straffelovens § 267, stk. 1,
(fremsættelse af ærekrænkende sigtelser) og idømt en staf af 10 dagbøder a
150 kr., ligesom den fremsatte udtalelse i sin tid måtte forlade politiet i
Ikast blev kendt ubeføjet.
Efter dommens afsigelse sendte direktør Roesen et brev til en række
venner. I brevet - som delvis er citeret i Jyllands-Posten s referat af
injuriedommen den 24. oktober 1969 - takker direktør Roesen disse for den
støtte og interesse, de har vist ham under den af direktør Poulsen anlagte
injuriesag, og i det følgende anvendes herefter denne vending: Sagen er
afsluttet med en bøde på 1.500 kr., som jeg naturligvis betaler med glæde -
det var pengene værd.
Direktør Roesen har over for tilsynet oplyst, at formålet med dette sidst
afsendte brev nærmest har været at berigtige forskellige vildledende
oplysninger i Herning Folkeblads referat af retsmødet. Derimod ligger der
heri ikke noget ønske om at holde striden - som direktør Roesen anser for
afsluttet med den afsagte injuriedom - ved lige.
Om grundlaget for den påklagede afgørelse har monopoltilsynet overfor
nævnet anført:
Midtjydsk Reklame-Bureau A/S er et landsautoriseret reklamebureau og
medlem af Danske Reklamebureauers Brancheforenings Kautionsforsikring over
for dagblade. Så godt som alle betydende reklamebureauer er tilsluttet denne
forening, som dels ved egne vedtagelser - reg. nr. 1986 - dels ved aftaler
med bladudgiverne i København - reg. nr. 2346 - og i provinsen - reg. nr.
2417 - har foretaget en gennemgribende regulering af annonceformidlingen.
Den ordning, som er tilrettelagt ved de pågældende aftaler og vedtagelser,
bygger i hovedtrækkene på det princip, at kun bureauer, der er autoriserede
af branchen, og som har stillet sikkerhed for bladenes tilgodehavender, kan
opnå en nærmere fastsat provision, som hverken helt eller delvis må
videregives til annoncørerne.
Midtjydsk Reklame-Bureau A/S har en årlig omsætning af annoncer på 4,6
mill. kr. Dets direkte omsætning med Herning Folkeblad, som bureauet har haft
forretningsforbindelse med i 15 år, beløber sig årligt til 200-300.000 kr.,
hvoraf bureauet oppebærer en provision på 20 pct. Som følge af bureauets
deltagelse i visse større annoncekampagner, hvori Herning Folkeblad er blandt
annonceorganerne, vil imidlertid en større del af bureauets annoncebudget
blive berørt af bladets boykot, efter bureauets oplysning omkring 30 pct.
Herning Folkeblad udgives af et aktieselskab med domicil i Herning og er
det eneste dagblad, der trykkes i Herning området. Bladet har et oplagstal på
ca. 15.300 (1968). Af andre dagblade udkommer inden for området kun Aktuelt's
udgave for Vejle og omegn, der har et oplagstal på ca. 1.500.
Herning Folkeblad havde i 1968 en dækningsprocent på 63 af posthusstandene
inden for Herning byområde.
Ved sin afgørelse i sagen har monopoltilsynet lagt vægt på, at Herning
Folkeblad med en dækningsprocent på over 60 i forhold til posthusstandene
inden for det vigtigste medium for annoncer fra lokale erhvervsdrivende, og
at Midtjydsk Reklame-Bureau som det lokale reklamebureau følgelig må have en
væsentlig erhvervsmæssig interesse i at kunne få annoncer optaget i bladet.
At annoncørerne uanset den iværksatte blokade kan få indrykket annoncer i
Herning Folkeblad på anden måde, er i denne forbindelse uden betydning. Ved
blokaden hindres reklamebureauet i at betjene sin nærmeste og naturlige
kundekreds på sædvanlig måde, og det er uden videre klart, at dette medfører
en indskrænkning i bureauets frie erhvervsudøvelse, jfr. herved monopollovens
§ 11, stk. 1.
Monopoltilsynet har dernæst ikke kunnet anerkende, at de af direktør
Roesen fremsatte udtalelser om direktør Poulsen kunne anses for en
tilstrækkelig begrundelse for den iværksatte blokade. Udtalelserne tog alene
sigte på direktør Poulsen personlig og ses ikke at have været egnede til at
nedsætte Herning Folkeblad i folks omdømme eller at skade bladet
forretningsmæssigt. Udtalelserne kunne altså ikke sagligt motivere, at
aktieselskabet Herning Folkeblad afbrød forretningsforbindelsen med
aktieselskabet Midtjysk Reklame-Bureau. Og helt utvivlsomt måtte det i hvert
fald være, at efter den afsagte dom i injuriesagen, ved hvilken den del af
udtalelserne, der var personligt ærekrænkende for direktør Poulsen, blev
mortificeret, kunne udtalelserne ikke længere med nogen rimelighed påberåbes
som begrundelse for Herning Folkeblads vedblivende nægtelse af at genoptage
forretningsforbindelsen med Midtjydsk Reklame-Bureau.
I denne forbindelse skal bemærkes, at monopoltilsynet ikke har ment, at de
af direktør Roesen fremsatte bemærkninger i den efter dommen til en række
personer udsendte skrivelse - det såkaldte vennecirkulære - er af en sådan
karakter, at de kan begrunde en fortsat blokade. Tilsynet har herefter
fundet, at den iværksatte blokade ikke er sagligt begrundet, men medfører en
urimelig indskrænkning i reklamebureauets frie erhvervsudøvelse og har i
overensstemmelse hermed i henhold til monopollovens § 12, stk. 3, meddelt
Herning Folkeblad pålæg om at genoptage forretningsforbindelsen med Midtjydsk
Reklame-Bureau.
Klagerne har heroverfor bl. a. anført, at det ikke er rigtigt, at
ca. 30 pct. af annoncebureauets annoncebudget vil blive berørt af bladets
annoncestop som følge af bureauets deltagelse i visse større
annoncekampagner, hvori Herning Folkeblad er blandt annonceformidlerne, idet
næppe nogen af bureauets landsannoncører kan tænkes at falde fra, fordi
bureauet er afskåret fra at indrykke annnoncer i Herning Folkeblad, at
Midtjydsk Reklame-Bureau's årlige omsætning af annoncer er på 4,6 mill. kr.,
hvoraf omsætningen med Herning Folkeblad kun beløber sig til 200.000-300.000
kr. eller under 5 pct. af den samlede omsætning, at når kun en ringe
del af bureauets annonceomsætning rammes af annoncestoppet, kan der ikke være
tale om, at der foreligger en urimelig indskrænkning i bureauets frie
erhversudøvelse, og at der allerede af denne grund ikke er hjemmel i
monopollovens § 12, stk. 3, for det påklagede pålæg. Videre har klagerne
anført, at bureauet alene er en art kommissionær, der formidler forholdet
mellem bladet og dets annoncører, og at højesteret i dommen U.f.R. 1951 pag.
753 har accepteret en fabrikants leveringsnægtelse over for en mellemhandler,
netop fordi leveringsnægtelsen ikke var til hinder for, at varerne blev omsat
og fordelt til forbrugerne på forsvarlig måde. Klagerne har herved bemærket,
at annoncestoppet over for midtjydsk Reklame-Bureau ikke har medført nogen
indskrænkning i annoncørernes frie erhvervsudøvelse, idet annoncørerne efter
bureauets opfordring har eller har kunnet indrykke annoncer i bladet gennem
firmaet Skovbølls Reklamer.
Dernæst har klagerne anført, at selv om det antages, at annoncestoppet
medførte en urimelig indskrænkning i bureauets frie erhvervsudøvelse, var -
og stadig er - annoncestoppet berettiget, idet der er en naturlig, saglig og
relevant forbindelse mellem de krænkelser, der er tilføjet bladets direktør
og redaktion og det annoncestop, bladet har etableret. Klagerne finder, at
det i Jyllands-Posten citerede brev fra direktør Roesen er tilstrækkelig
dokumentation for, at bladet ikke længere kan stole på, at bureauet objektivt
og loyalt vil vejlede annoncørerne ved deres valg af, hvor og hvordan de skal
reklamere. Efter klagernes opfattelse bør hjemmelen i monopollovens § 12,
stk. 3, ikke anvendes til at gennemtvinge en forretningsforbindelse mellem to
parter, hvor den ene på strafbar måde er blevet krænket af den anden, og hvor
den anden selv efter straffedom glæder sig over, at have fremsat sin
ubeføjede sigtelse.
Hertil kommer, at baggrunden for brevet fra direktør Roesen til en ham
ubekendt nordmand med det i forhold til Herning Folkeblads direktør uvenlige
indhold efter klagernes formening må søges i, at bureauet gennem flere år har
trukket betalingen for annoncer langt ud over den stipulerede betalingsfrist
af 45 dage fra fakturaens modtagelse. Da Herning Folkeblad fik kendskab til
brevet ultimo juni 1969, henstod fakturaerne for december 1968-maj 1969
forfaldne men ubetalte, og den forfaldne gæld beløb sig i alt til godt
135.000 kr.
Klagerne finder, at reaktionen over for reklamebureauet ikke er mere
omfattende end nødvendigt for at beskytte bladets interesser, og at der ikke
foreligger boykot - en kollektiv aktion - idet bladet ikke har opfordret
andre jydske blade til at afbryde forretningsforbindelsen med
reklamebureauet.
Endvidere gør klagerne gældende, at sagen blev behandlet første
gang i monopolrådet den 15. oktober 1969, uden at sagen forinden havde været
forelagt klagerne til udtalelse, og at dette er i strid med bestemmelserne i
monopollovens §§ 11 og 12, at der her er tale om en tjenesteydelse -
lov nr. 193 af 20. maj 1970 om prisstop for tjenesteydelser m. v. omfatter
således også annonceformidling - der ikke udmiddelbart er omfattet af
bestemmelserne i monopollovens § 12, stk. 3, og at denne bestemmelse
er en undtagelsesbestemmelse, som ikke bør anvendes analogt uden for det
område, den udtrykkeligt dækker. Når § 12, stk. 3, kun omhandler salg af
varer, kan dette efter klagernes opfattelse være begrundet med, at ydelsen af
tjeneste i højere grad end salg af varer forudsætter et personligt
samarbejdsforhold og et personligt tillidsforhold, hvorfor leveringspålæg bør
være afskåret.
Overfor det af klagerne således anførte, har monopoltilsynet henholdt sig
til det foran gengivne grundlag for tilsynet ved meddelelsen af det påklagede
pålæg. Tilsynet finder, at det ved sagens behandling har fulgt den i
monopolloven forskrevne procedure, idet man forinden pålægget blev givet har
forhandlet med sagens parter med henblik på at få blokaden ophævet. Tilsynet
har alene under de foreliggende omstændigheder fundet det rigtigt på mødet
den 15. oktober 1969 at gøre monopolrådet bekendt med sagen og afæske det en
stillingtagen til, hvorledes sagen burde gribes an. Efter forhandlinger med
sagens parter blev sagen herefter forelagt monopolrådet til afgørelse i mødet
den 28. januar 1970.
Endvidere har monopoltilsynet anført, at monopollovens § 12, stk. 3, ikke
er begrænset til kun at finde anvendelse på levering af varer og derfor også
principielt må være anvendelig i sager, der drejer sig om tjenesteydelser. I
de benyttede udtryk at sælge og købere kan ikke uden støtte i lovmotiverne
indlægges den begrænsning, at bestemmelsen kun skulle give hjemmel til at
pålægge leveringspligt med hensyn til varer, idet de pågældende udtryk efter
almindelig sprogbrug fuldt så vel kan anvendes i relation til andet end
varer, specielt også tjenesteydelser. Tilsynet har i denne forbindelse
bemærket, at det forhold, at pressen mod betaling giver plads for
annoncer, er en form for ydelse, der ikke indeholder noget personligt
element, at pressen leverer spalteplads, men annoncernes indhold og
udformning bestemmes i almindelighed af køberen, at ydelsen fra
pressens side derfor er en form for levering af et råmateriale, at der
ingen væsensforskel er mellem denne ydelse og f. eks. en leverance af mursten
fra et teglværk til et entreprenørfirma, og at de samme regler, som i
givet fald kan benyttes til at tvinge teglværket til at levere til
entreprenørfirmaet, også under tilsvarende forhold må gælde for et dagblad.
Midtjydsk Reklame-Bureau A/S har tilsluttet sig det af monopoltilsynet
anførte og har herunder bl. a. fremhævet, at sagen drejer sig om, hvorvidt
Herning Folkeblad som altdominerende dagblad og annonceorgan i Herning
handelsområde, og som det eneste dagblad, der trykkes i Herning, lovligt kan
nægte at optage annoncer ekspederet for kunder gennem reklamebureauet på
grund af en ren privat sag mellem folkebladets direktør og reklamebureauets
direktør. Reklamebureauet har herved anført, at denne private sag er
afsluttet, og at reklamebureauet ikke på nogen måde har misrekommanderet
folkebladet som sådan eller dets varer, d. v. s. annoncerne og disses
placering i folkebladet. Endvidere har reklamebureauet anført, at betalings-
og kreditspørgsmålet ikke kan have været begrundelse for boykotten, og at en
upåtalt og praktiseret betalingsordning ej heller kan begrunde en
opretholdelse af boykotten, samt at reklamebureauet i øvrigt forlængst og
rettidigt efter aftalen har afregnet med folkebladet.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Nævnet finder, at forholdet mellem klagerne og reklamebureauet, der må
betegnes som et tjenesteydelsesforhold, er omfattet af bestemmelserne i
monopollovens § 12, stk. 3. Nævnet har herved bl. a. lagt vægt på, at det i
bemærkningerne til forslaget til monopolloven (F.T. 1953/54 spalte 1241)
anføres til § 12, der svarer til monopollovens § 11, at det efter forslagets
affattelse er klart at de angivne regler også finder anvendelse for tjeneste-
og transportydelser, og der er derfor ikke optaget nogen udtrykkelig
bestemmelse herom. I bemærkningerne tages der i denne henseende ikke
forbehold med hensyn til lovforslagets § 13, stk. 3, der svarer til lovens §
12, stk. 3.:
Endvidere finder nævnet, at monopoltilsynet ikke, som af klagerne hævdet,
har handlet i strid med de i monopollovens §§ 11 og 12 givne bestemmelser for
fremgangsmåden ved udstedelse af pålæg, samt at bureauets påståede
efterladenhed med overholdelse af betalingsbetingelserne, som klagerne først
på et sent stadium i sagen har gjort gældende, ikke berettiger dem til at
nægte at genoptage forretningsforbindelsen med Midtjydsk Reklame-Bureau A/S.
Nævnet bemærker herved, at reklamebureauet nu har berigtiget dette forhold,
og at et pålæg, som det i sagen omhandlede, berettiger klagerne til altid at
kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed, jfr. monopollovens § 12,
stk. 3, 2. pkt.
Herefter, og under hensyn til Herning Folkeblads udbredelse og betydning
på Herning-egnen samt til monopoltilsynets foran gengivne begrundelse for den
påklagede afgørelse, vil denne være at stadfæste.
Herefter bestemmes:
Den forannævnte af monopoltilsynet under 28. januar 1970 trufne afgørelse
stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Højesteret stadfæster landsrettens kendelse i sag om æreskrænkende udtalelser på sociale medier Domsdatabasen · 2. maj 2025
- Sagen angik spørgsmålet, om det er injurier, når sagsøgte har fortaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori det om sagsøger blandt andet anføres, at han er ”terrorapologet”, og at han ønsker at USA bliver tilintetgjort, og om udtalelserne er strafbare, samt om der er grundlag for en tortgodtgørelse. Domsdatabasen · 7. september 2021
- Landsretten stadfæster byrettens dom i det omfang den er anket i sag om æreskrænkelser Domsdatabasen · 11. november 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at appellanten frifindes. Appellanten blev som en af de sagsøgte i byretten idømt dagbøder Domsdatabasen · 27. februar 2009
- Sagen drejer sig om en ærekrænkende udtalelse Domsdatabasen · 23. maj 2022
- Landsrettens dom ændres, således at appelindstævnte skal betale 15.000 kr. til appellanten med procesrente fra den 9. juli 2020 Domsdatabasen · 18. august 2023
Lignende dokumenter
- Leveringsstandsning - håndhævelse af bindende videresalgspriser (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Brancheforeningsvedtagelser - udstillingsregler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - markedsandele - omsætningsmæssig betydning - substitutionsmuligheder (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Boykot-aftaler - meddelelse af konkrete pålæg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - brud på redelig forretningsskik (* 1) Retsinformation · 24. september 1997