Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsstandsning - genoptagelse af forretningsforbindelse - tjenesteydelser (* 1)

KEN nr 26505 af 22/09/1970Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Leveringsstandsning - genoptagelse af

forretningsforbindelse - tjenesteydelser (* 1)

År 1970, den 22. september, blev der i sagen j. nr. 3/70, Herning

Folkeblad A/S, afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 2. februar 1970 har landsretssagfører Rasmus Reeh som

advokat for Herning Folkeblad A/S klaget over en af monopoltilsynet ved

skrivelse af 28. januar 1970 truffet afgørelse, hvorefter tilsynet i medfør

af monopollovens § 12, stk. 3, har pålagt Herning Folkeblad omgående at

genoptage forretningsforbindelsen med Midtjydsk Reklame-Bureau A/S.

Klagerne har nedlagt påstand om, at det i den påklagede afgørelse

indeholdte pålæg ophæves.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og hertil

har landsretssagfører Arne Boll som advokat for Midtjydsk Reklame-Bureau A/S

sluttet sig.

Efter monopollovens § 18, stk. 7, har indgivelse af klagen haft opsættende

virkning.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 2. og den 21. september

1970. På det første møde var klagerne, monopoltilsynet og Midtjydsk

Reklame-Bureau A/S repræsenteret.

Overfor nævnet er der redegjort for sagen i indlæg fra klagerne af 4.

marts og 3. juni 1970, i indlæg fra monopoltilsynet af 23. april 1970 og i

indlæg fra Midtjydsk Reklame-Bureau A/S af 10. april og 4. juni 1970.

Monopoltilsynet har givet følgende redegørelse for sagens omstændigheder:

Herning Folkeblad bragte den 11. august 1969 på side 3 i stor

opsætning en meddelelse, hvoraf fremgik, at bladets direktør havde følt sig

injurieret af et privat brev, som Midtjydsk Reklame-Bureau's direktør, F.

Roesen, den 20. december 1968 sendte til en nordmand, hr. Rolf Geving.

I dette private brev imødegik direktør Roesen den af Rolf Geving i et

læserbrev til Herning Folkeblad udtrykte opfattelse af aftenlivet omkring

Læs alt

Eldorado-restauranten i Herning og anførte bl. a., at man ved at læse i

Herning Folkeblad, såvel dets redaktionelle artikler som optagne læserbreve,

ikke får et særligt godt indtryk af Eldorado og politiet i Herning, men at

man mand og mand imellem i byen ved, at grunden er den, at Herning Folkeblads

forretningsfører (svigersøn til bladets afdøde indehaver) i sin tid måtte

forlade politiet i Ikast, den by, Eldorado-restauranten kommer fra.

Bladet optrykte direktør Roesens brev i sin helhed og sluttede med at

meddele, at bladet ikke fremover ville modtage annoncer gennem

reklamebureauet, ligesom det henstilledes til annoncører, der hidtil havde

indleveret annoncer gennem dette bureau, at benytte en anden ekspeditionsmåde

ved annonceindrykning i Folkebladet.

Bladet fulgte omgående denne linje, ligesom det undlod at sætte de

annoncer, der var bestilt gennem Midtjydsk Reklame-Bureau inden

bladmeddelelsen, i bladet.

Reklamebureauet indbragte spørgsmålet om den etablerede blokade for Dansk

Annonce-Udvalg (et forhandlingsorgan for bladudgivere, reklamebureauer og

annoncører, som har til opgave at formidle udveksling af synspunkter med

hensyn til annoncering i danske dag- og ugeblade samt afgive erklæringer i

spørgsmål, der forelægges det til udtalelse). Dette udvalg udtalte, at bladet

ikke kan nægte at modtage annoncerne på sædvanlige betingelser.

Reklamebureauets juridiske repræsentant krævede herefter, at bladet straks

genoptog annoncering fra reklamebureauet, men bladet reagerede ikke herpå.

Derimod rejste den administrerende direktør for Herning Folkeblad, A.

Poulsen, ved retten injuriesag mod direktøren for Midtjydsk Reklame-Bureau,

F. Roesen, i anledning af de af denne i brevet til Rolf Geving fremsatte

bemærkninger.

Ifølge udskrift af Dombogen for retten i Ikast blev direktør F. Roesen ved

dom af 23. oktober 1969 fundet skyldig efter straffelovens § 267, stk. 1,

(fremsættelse af ærekrænkende sigtelser) og idømt en staf af 10 dagbøder a

150 kr., ligesom den fremsatte udtalelse i sin tid måtte forlade politiet i

Ikast blev kendt ubeføjet.

Efter dommens afsigelse sendte direktør Roesen et brev til en række

venner. I brevet - som delvis er citeret i Jyllands-Posten s referat af

injuriedommen den 24. oktober 1969 - takker direktør Roesen disse for den

støtte og interesse, de har vist ham under den af direktør Poulsen anlagte

injuriesag, og i det følgende anvendes herefter denne vending: Sagen er

afsluttet med en bøde på 1.500 kr., som jeg naturligvis betaler med glæde -

det var pengene værd.

Direktør Roesen har over for tilsynet oplyst, at formålet med dette sidst

afsendte brev nærmest har været at berigtige forskellige vildledende

oplysninger i Herning Folkeblads referat af retsmødet. Derimod ligger der

heri ikke noget ønske om at holde striden - som direktør Roesen anser for

afsluttet med den afsagte injuriedom - ved lige.

Om grundlaget for den påklagede afgørelse har monopoltilsynet overfor

nævnet anført:

Midtjydsk Reklame-Bureau A/S er et landsautoriseret reklamebureau og

medlem af Danske Reklamebureauers Brancheforenings Kautionsforsikring over

for dagblade. Så godt som alle betydende reklamebureauer er tilsluttet denne

forening, som dels ved egne vedtagelser - reg. nr. 1986 - dels ved aftaler

med bladudgiverne i København - reg. nr. 2346 - og i provinsen - reg. nr.

2417 - har foretaget en gennemgribende regulering af annonceformidlingen.

Den ordning, som er tilrettelagt ved de pågældende aftaler og vedtagelser,

bygger i hovedtrækkene på det princip, at kun bureauer, der er autoriserede

af branchen, og som har stillet sikkerhed for bladenes tilgodehavender, kan

opnå en nærmere fastsat provision, som hverken helt eller delvis må

videregives til annoncørerne.

Midtjydsk Reklame-Bureau A/S har en årlig omsætning af annoncer på 4,6

mill. kr. Dets direkte omsætning med Herning Folkeblad, som bureauet har haft

forretningsforbindelse med i 15 år, beløber sig årligt til 200-300.000 kr.,

hvoraf bureauet oppebærer en provision på 20 pct. Som følge af bureauets

deltagelse i visse større annoncekampagner, hvori Herning Folkeblad er blandt

annonceorganerne, vil imidlertid en større del af bureauets annoncebudget

blive berørt af bladets boykot, efter bureauets oplysning omkring 30 pct.

Herning Folkeblad udgives af et aktieselskab med domicil i Herning og er

det eneste dagblad, der trykkes i Herning området. Bladet har et oplagstal på

ca. 15.300 (1968). Af andre dagblade udkommer inden for området kun Aktuelt's

udgave for Vejle og omegn, der har et oplagstal på ca. 1.500.

Herning Folkeblad havde i 1968 en dækningsprocent på 63 af posthusstandene

inden for Herning byområde.

Ved sin afgørelse i sagen har monopoltilsynet lagt vægt på, at Herning

Folkeblad med en dækningsprocent på over 60 i forhold til posthusstandene

inden for det vigtigste medium for annoncer fra lokale erhvervsdrivende, og

at Midtjydsk Reklame-Bureau som det lokale reklamebureau følgelig må have en

væsentlig erhvervsmæssig interesse i at kunne få annoncer optaget i bladet.

At annoncørerne uanset den iværksatte blokade kan få indrykket annoncer i

Herning Folkeblad på anden måde, er i denne forbindelse uden betydning. Ved

blokaden hindres reklamebureauet i at betjene sin nærmeste og naturlige

kundekreds på sædvanlig måde, og det er uden videre klart, at dette medfører

en indskrænkning i bureauets frie erhvervsudøvelse, jfr. herved monopollovens

§ 11, stk. 1.

Monopoltilsynet har dernæst ikke kunnet anerkende, at de af direktør

Roesen fremsatte udtalelser om direktør Poulsen kunne anses for en

tilstrækkelig begrundelse for den iværksatte blokade. Udtalelserne tog alene

sigte på direktør Poulsen personlig og ses ikke at have været egnede til at

nedsætte Herning Folkeblad i folks omdømme eller at skade bladet

forretningsmæssigt. Udtalelserne kunne altså ikke sagligt motivere, at

aktieselskabet Herning Folkeblad afbrød forretningsforbindelsen med

aktieselskabet Midtjysk Reklame-Bureau. Og helt utvivlsomt måtte det i hvert

fald være, at efter den afsagte dom i injuriesagen, ved hvilken den del af

udtalelserne, der var personligt ærekrænkende for direktør Poulsen, blev

mortificeret, kunne udtalelserne ikke længere med nogen rimelighed påberåbes

som begrundelse for Herning Folkeblads vedblivende nægtelse af at genoptage

forretningsforbindelsen med Midtjydsk Reklame-Bureau.

I denne forbindelse skal bemærkes, at monopoltilsynet ikke har ment, at de

af direktør Roesen fremsatte bemærkninger i den efter dommen til en række

personer udsendte skrivelse - det såkaldte vennecirkulære - er af en sådan

karakter, at de kan begrunde en fortsat blokade. Tilsynet har herefter

fundet, at den iværksatte blokade ikke er sagligt begrundet, men medfører en

urimelig indskrænkning i reklamebureauets frie erhvervsudøvelse og har i

overensstemmelse hermed i henhold til monopollovens § 12, stk. 3, meddelt

Herning Folkeblad pålæg om at genoptage forretningsforbindelsen med Midtjydsk

Reklame-Bureau.

Klagerne har heroverfor bl. a. anført, at det ikke er rigtigt, at

ca. 30 pct. af annoncebureauets annoncebudget vil blive berørt af bladets

annoncestop som følge af bureauets deltagelse i visse større

annoncekampagner, hvori Herning Folkeblad er blandt annonceformidlerne, idet

næppe nogen af bureauets landsannoncører kan tænkes at falde fra, fordi

bureauet er afskåret fra at indrykke annnoncer i Herning Folkeblad, at

Midtjydsk Reklame-Bureau's årlige omsætning af annoncer er på 4,6 mill. kr.,

hvoraf omsætningen med Herning Folkeblad kun beløber sig til 200.000-300.000

kr. eller under 5 pct. af den samlede omsætning, at når kun en ringe

del af bureauets annonceomsætning rammes af annoncestoppet, kan der ikke være

tale om, at der foreligger en urimelig indskrænkning i bureauets frie

erhversudøvelse, og at der allerede af denne grund ikke er hjemmel i

monopollovens § 12, stk. 3, for det påklagede pålæg. Videre har klagerne

anført, at bureauet alene er en art kommissionær, der formidler forholdet

mellem bladet og dets annoncører, og at højesteret i dommen U.f.R. 1951 pag.

753 har accepteret en fabrikants leveringsnægtelse over for en mellemhandler,

netop fordi leveringsnægtelsen ikke var til hinder for, at varerne blev omsat

og fordelt til forbrugerne på forsvarlig måde. Klagerne har herved bemærket,

at annoncestoppet over for midtjydsk Reklame-Bureau ikke har medført nogen

indskrænkning i annoncørernes frie erhvervsudøvelse, idet annoncørerne efter

bureauets opfordring har eller har kunnet indrykke annoncer i bladet gennem

firmaet Skovbølls Reklamer.

Dernæst har klagerne anført, at selv om det antages, at annoncestoppet

medførte en urimelig indskrænkning i bureauets frie erhvervsudøvelse, var -

og stadig er - annoncestoppet berettiget, idet der er en naturlig, saglig og

relevant forbindelse mellem de krænkelser, der er tilføjet bladets direktør

og redaktion og det annoncestop, bladet har etableret. Klagerne finder, at

det i Jyllands-Posten citerede brev fra direktør Roesen er tilstrækkelig

dokumentation for, at bladet ikke længere kan stole på, at bureauet objektivt

og loyalt vil vejlede annoncørerne ved deres valg af, hvor og hvordan de skal

reklamere. Efter klagernes opfattelse bør hjemmelen i monopollovens § 12,

stk. 3, ikke anvendes til at gennemtvinge en forretningsforbindelse mellem to

parter, hvor den ene på strafbar måde er blevet krænket af den anden, og hvor

den anden selv efter straffedom glæder sig over, at have fremsat sin

ubeføjede sigtelse.

Hertil kommer, at baggrunden for brevet fra direktør Roesen til en ham

ubekendt nordmand med det i forhold til Herning Folkeblads direktør uvenlige

indhold efter klagernes formening må søges i, at bureauet gennem flere år har

trukket betalingen for annoncer langt ud over den stipulerede betalingsfrist

af 45 dage fra fakturaens modtagelse. Da Herning Folkeblad fik kendskab til

brevet ultimo juni 1969, henstod fakturaerne for december 1968-maj 1969

forfaldne men ubetalte, og den forfaldne gæld beløb sig i alt til godt

135.000 kr.

Klagerne finder, at reaktionen over for reklamebureauet ikke er mere

omfattende end nødvendigt for at beskytte bladets interesser, og at der ikke

foreligger boykot - en kollektiv aktion - idet bladet ikke har opfordret

andre jydske blade til at afbryde forretningsforbindelsen med

reklamebureauet.

Endvidere gør klagerne gældende, at sagen blev behandlet første

gang i monopolrådet den 15. oktober 1969, uden at sagen forinden havde været

forelagt klagerne til udtalelse, og at dette er i strid med bestemmelserne i

monopollovens §§ 11 og 12, at der her er tale om en tjenesteydelse -

lov nr. 193 af 20. maj 1970 om prisstop for tjenesteydelser m. v. omfatter

således også annonceformidling - der ikke udmiddelbart er omfattet af

bestemmelserne i monopollovens § 12, stk. 3, og at denne bestemmelse

er en undtagelsesbestemmelse, som ikke bør anvendes analogt uden for det

område, den udtrykkeligt dækker. Når § 12, stk. 3, kun omhandler salg af

varer, kan dette efter klagernes opfattelse være begrundet med, at ydelsen af

tjeneste i højere grad end salg af varer forudsætter et personligt

samarbejdsforhold og et personligt tillidsforhold, hvorfor leveringspålæg bør

være afskåret.

Overfor det af klagerne således anførte, har monopoltilsynet henholdt sig

til det foran gengivne grundlag for tilsynet ved meddelelsen af det påklagede

pålæg. Tilsynet finder, at det ved sagens behandling har fulgt den i

monopolloven forskrevne procedure, idet man forinden pålægget blev givet har

forhandlet med sagens parter med henblik på at få blokaden ophævet. Tilsynet

har alene under de foreliggende omstændigheder fundet det rigtigt på mødet

den 15. oktober 1969 at gøre monopolrådet bekendt med sagen og afæske det en

stillingtagen til, hvorledes sagen burde gribes an. Efter forhandlinger med

sagens parter blev sagen herefter forelagt monopolrådet til afgørelse i mødet

den 28. januar 1970.

Endvidere har monopoltilsynet anført, at monopollovens § 12, stk. 3, ikke

er begrænset til kun at finde anvendelse på levering af varer og derfor også

principielt må være anvendelig i sager, der drejer sig om tjenesteydelser. I

de benyttede udtryk at sælge og købere kan ikke uden støtte i lovmotiverne

indlægges den begrænsning, at bestemmelsen kun skulle give hjemmel til at

pålægge leveringspligt med hensyn til varer, idet de pågældende udtryk efter

almindelig sprogbrug fuldt så vel kan anvendes i relation til andet end

varer, specielt også tjenesteydelser. Tilsynet har i denne forbindelse

bemærket, at det forhold, at pressen mod betaling giver plads for

annoncer, er en form for ydelse, der ikke indeholder noget personligt

element, at pressen leverer spalteplads, men annoncernes indhold og

udformning bestemmes i almindelighed af køberen, at ydelsen fra

pressens side derfor er en form for levering af et råmateriale, at der

ingen væsensforskel er mellem denne ydelse og f. eks. en leverance af mursten

fra et teglværk til et entreprenørfirma, og at de samme regler, som i

givet fald kan benyttes til at tvinge teglværket til at levere til

entreprenørfirmaet, også under tilsvarende forhold må gælde for et dagblad.

Midtjydsk Reklame-Bureau A/S har tilsluttet sig det af monopoltilsynet

anførte og har herunder bl. a. fremhævet, at sagen drejer sig om, hvorvidt

Herning Folkeblad som altdominerende dagblad og annonceorgan i Herning

handelsområde, og som det eneste dagblad, der trykkes i Herning, lovligt kan

nægte at optage annoncer ekspederet for kunder gennem reklamebureauet på

grund af en ren privat sag mellem folkebladets direktør og reklamebureauets

direktør. Reklamebureauet har herved anført, at denne private sag er

afsluttet, og at reklamebureauet ikke på nogen måde har misrekommanderet

folkebladet som sådan eller dets varer, d. v. s. annoncerne og disses

placering i folkebladet. Endvidere har reklamebureauet anført, at betalings-

og kreditspørgsmålet ikke kan have været begrundelse for boykotten, og at en

upåtalt og praktiseret betalingsordning ej heller kan begrunde en

opretholdelse af boykotten, samt at reklamebureauet i øvrigt forlængst og

rettidigt efter aftalen har afregnet med folkebladet.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Nævnet finder, at forholdet mellem klagerne og reklamebureauet, der må

betegnes som et tjenesteydelsesforhold, er omfattet af bestemmelserne i

monopollovens § 12, stk. 3. Nævnet har herved bl. a. lagt vægt på, at det i

bemærkningerne til forslaget til monopolloven (F.T. 1953/54 spalte 1241)

anføres til § 12, der svarer til monopollovens § 11, at det efter forslagets

affattelse er klart at de angivne regler også finder anvendelse for tjeneste-

og transportydelser, og der er derfor ikke optaget nogen udtrykkelig

bestemmelse herom. I bemærkningerne tages der i denne henseende ikke

forbehold med hensyn til lovforslagets § 13, stk. 3, der svarer til lovens §

12, stk. 3.:

Endvidere finder nævnet, at monopoltilsynet ikke, som af klagerne hævdet,

har handlet i strid med de i monopollovens §§ 11 og 12 givne bestemmelser for

fremgangsmåden ved udstedelse af pålæg, samt at bureauets påståede

efterladenhed med overholdelse af betalingsbetingelserne, som klagerne først

på et sent stadium i sagen har gjort gældende, ikke berettiger dem til at

nægte at genoptage forretningsforbindelsen med Midtjydsk Reklame-Bureau A/S.

Nævnet bemærker herved, at reklamebureauet nu har berigtiget dette forhold,

og at et pålæg, som det i sagen omhandlede, berettiger klagerne til altid at

kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed, jfr. monopollovens § 12,

stk. 3, 2. pkt.

Herefter, og under hensyn til Herning Folkeblads udbredelse og betydning

på Herning-egnen samt til monopoltilsynets foran gengivne begrundelse for den

påklagede afgørelse, vil denne være at stadfæste.

Herefter bestemmes:

Den forannævnte af monopoltilsynet under 28. januar 1970 trufne afgørelse

stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter