Spring til indhold

Retsinformation

Leveringsstandsning - håndhævelse af bindende videresalgspriser (* 1)

KEN nr 10002 af 12/04/1961Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Leveringsstandsning - håndhævelse af bindende

videresalgspriser (* 1)

KENDELSE

Ved skrivelser af 22. december 1960 og 22. februar 1961 har

landsretssagfører Jørgen Gotfredsen som advokat for Carl Jacobsen Garn A/S,

København, klaget over en af monopoltilsynet under 14. december 1960 truffen

afgørelsen vedrørende levering af garn til firmaet Rosendahl, Århus.

Indgivelse af klagen har i medfør af monopollovens § 18, stk. 7, haft

opsættende virkning.

Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 22. marts 1961 og 11.

april 1961. På det første møde var såvel klagerne som monopoltilsynet

repræsenteret.

Klagerne har nedlagt påstand om ophævelse af det dem ved den påklagede

afgørelse meddelte pålæg om at genoptage levering af Beehive håndstrikkegarn

til firmaet Rosendahl.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet.

Det fremgår af sagen, at fimaet Rosendahl overfor monopoltilsynet har

besværet sig over, at klagerne som repræsentant for Patons & Baldwins A/S

har standset leveringen til firmaet af Beehive håndstrikkergarn, fordi

firmaet sælger dette garn 10 pct. billigere end de af klagerne fastsatte

retningsgivende udsalgspriser.

Det er oplyst, at klagerne i skrivelse af 18. november 1960 har meddelt

firmaet: Såfremt De stadig ønsker at føre BEEHIVE garn, må De være

indforstået i at overholde vore salgsbetingelser, som er Dem velbekendte og

bl.a. omfatter, at der ikke ydes nogen form for rabat på vore retningsgivende

udsalgspriser.

Endvidere er det oplyst, at klagerne, der er registreret i

monopoltilsynets register, ved skrivelse af 28. november 1960 i henhold til

monopollovens § 10 har anmodet monopoltilsynet om tilladelse til overfor

firmaet Rosendahl at håndhæve de fastsatte retningsgivende udsalgspriser,

Læs alt

fordi dette firma i dagbladsannoncer averterede med, at firmaet solgte

Beehive garn til den vejledende udsalgpris minus en rabat på 10 pct. Denne

konkurrence fandt efter klagernes opfattelse udelukkende sted af chikane,

fordi firmaet - omend med urette - mente, at dets eneforhandlingsrettighed i

det pågældende bykvarter var blevet tilsidesat af klagerne og derfor nu

ønskede at skade de øvrige Beehive forhandlere i Århus. Hertil kom, at fimaet

Rosendahl efter klagernes opfattelse tillige ved averteringen ønskede at

trække kunder til forretningen med henblik på salg af andre varer.

Monopoltilsynet, der ikke kunne imødekomme klagernes anmodning om

tilladelse til at håndhæve de retningsgivende udsalgspriser, pålagde ved den

påklagede afgørelse klagerne dels i henhold til monopollovens § 12,

stk. 2, omgående at ophæve forhandlernes forpligtelser til at overholde de af

selskabet fastsatte retningsgivende udsalgspriser, dels i henhold til

monopollovens § 12, stk. 3, at genoptage leveringen af Beehive garn til

firmaet Rosendahl på klagernes sædvanlige vilkår for tilsvarende salg.

Monopoltilsynet har i forbindelse med afgørelsen overfor klagerne anført,

at det i monopollovens § 10 er fastsat, at aftaler, vedtagelser og

bestemmelser, der fastsætter mindstepriser eller -avancer ved videresalg i

efterfølgende omsætningsled, ikke må håndhæves, medmindre tilsynet har

godkendt de pågældende aftaler m.v., og at klagerne allerede ved

tilsynets skrivelse af 23. juni 1956 har fået afslag på en ansøgning om

tilladelse til fortsat håndhævelse af bindende forbrugerpriser for Beehive

garn.

I denne forbindelse oplyses, at de fastsatte forbrugerpriser for Beehive

garn indeholder en forhandleravance på 45 pct. af indkøbsprisen inclusive

omsætningsafgift, og at forhandlerne må yde forbrugerne en udstrakt service,

idet det bl.a. er almindeligt, at kunderne for at sikre en absolut ensartet

farve i et strikkearbejde lader forhandleren lægge hele det nødvendige

garnkvantum til side, bortset fra en mindre potion, som straks medtages og

betales, medens resten afhentes og betales ad flere gange. Herved bliver

ekspeditions- og lageromkostningerne større for håndstrikkegarn end for

tekstilvarer i almindelighed.

Klagerne, der ved cirkulære til forhandlerne har opfyldt pålæget om

omgående at ophæve forhandlernes forpligtelser til at overholde de af

selskabet fastsatte retningsgivende udsalgspriser som bindende mindstepriser,

bestrider, at monopollovens § 10 er eller har været overtrådt. Klagerne

finder, at leveringsstandsningen er berettiget, fordi firmaet Rosendahl efter

klagernes opfattelse har udvist et forhold, der ud fra almindelige

forretningsmæssige synspunkter vil begrunde en afbrydelse af

forretningsforbindelsen. Klagerne mener ikke, at leveringsstandsningen har

medført urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig

ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, idet der i Danmark forhandles

finere engelsk håndstrikkegarn fra andre importører end klagerne, og firmaet

Rosendahl har efter denne sags fremkomst optaget forretningsforbindelse med

en sådan importør. Hertil kommer, at firmaet Rosendahls salg af Beehive garn

efter klagernes opfattelse ikke udgør en væsentlig andel af firmaets samlede

omsætning. Iøvrigt foreligger der hverken dokumentation for firmaets samlede

omsætning eller for omsætningen af Beehive garn og andet garn.

Klagerne har endvidere henvist til en af firmaet Rosendahl den 5. januar

1961 foretagen annoncering, der viser, at firmaet fortsat yder ekstra

nedsættelse alene på Beehive garn, og at firmaet nu ikke alene har forhøjet

rabatten ganske betydeligt, men tillige har frafaldet den for rabatydelser

hidtidige betingelse om, at hele det i henhold til en opskrift på

strikkearbejde nødvendige garnkvantum skulle aftages og betales på een gang.

Efter klagernes opfattelse er denne prisnedsættelse af en sådan størrelse, at

den virker ud fra lokkevaresynspunktet, og i visse tilfælde betyder, at

firmaet sælger garn uden fortjeneste eller endog med tab.

Monopoltilsynet anfører til støtte for sin påstand, at det meddelte pålæg

om genoptagelse af levering til firmaet Rosendahl har været nødvendigt, idet

man måtte påregne, at selskabet vel ville efterkomme et generelt pålæg i

henhold til monopollovens § 12, stk. 2, om at ophæve den for forhandlerne

bestående pligt til at overholde forbrugerpriserne, som efter formuleringen

af selskabets skrivelse af 18. november 1960 måtte formodes at være

opretholdt efter 1. juli 1956, men at dette ikke nødvendigvis ville medføre

genoptagelse af levering til firmaet Rosendahl. Monopoltilsynet fandt det

derfor, for at imødegå den ulovlige prishåndhævelse i det konkrete tilfælde,

nødvendigt - foruden at meddele selskabet pålæg i medfør af monopollovens §

12, stk. 2, om at ophæve forhandlernes pligt til at overholde de af selskabet

anviste videresalgspriser - at pålægge selskabet i medfør af § 12, stk. 3, at

genoptage levering til firmaet.

For så vidt klagerne har gjort gældende, at firmaet Rosendahls omsætning

af Beehive garn ikke udgør en væsentlig del af firmaets samlede omsætning,

anfører monopoltilsynet, at dette ikke har betydning for den trufne

afgørelse, idet det meddelte leveringspålæg tilsigter at imødegå en

prishåndhævelse i strid med monopollovens § 10, men at man iøvrigt ikke kan

være enig i, at betydningen af omsætningen af en enkelt vare skal ses i

forhold til firmaets samlede sortiment. Tilsynet finder, at en sådan

bedømmelse må ske indenfor en gruppe af ensartede varer, i nærværende

tilfælde håndstrikkegarn, hvorved bemærkes, at firmaet Rosendahl har oplyst,

at dets salg af Beehive garn udgør ca. 80 pct. af dets samlede garnsalg,

hvilket efter monopoltilsynets skøn ikke afviger væsentligt fra

gennemsnitssalget pr. forhandler.

Monopoltilsynet finder, at den af firmaet Rosendahl på det tidspunkt, da

afgørelsen blev truffet, praktiserede rabatydelse er velbegrundet, ikke blot

som salgsfremmende foranstaltning men også på baggrund af omkostningsforhold,

idet den i de retningsgivende udsalgspriser for Beehive garn indregnede

forholdsvis høje bruttoavance er baseret på forhandlerservice overfor

forbrugerne med deraf forøgede ekspeditions- og lageromkostninger, medens

firmaet har ydet rabat i tilfælde, hvor en sådan omkostningsforøgelse ikke

finder sted, og hvor der ved nedslag i prisen skulle være grundlag for

mulighed for at interessere forbrugerne for at købe på de pågældende vilkår.

Der foreligger efter tilsynets opfattelse ikke lokkevaresalg, idet firmaets

avance efter rabatydelsen var ca. 30 pct. af indkøbsprisen og på linje med

det almindelige niveau for detailavancen ved salg af dansk håndstrikkegarn.

Med hensyn til den den 5. januar 1961 annoncerede rabatydelse bemærker

monopoltilsynet, at denne må anses for en normal udsalgsdisposition, der

bl.a. er begrundet i en kortvarig sædvanemæssig nedgang i omsætningen og

lovlig i henhold til konkurrenceloven.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Således som sagen foreligger for nævnet, findes nævnets afgørelse at måtte

træffes på grundlag af forholdene på tidspunktet for monopoltilsynets

afgørelse den 14. december 1960.

Uanset hvad der iøvrigt måtte have været klagernes motivering for

leveringsstandsningen overfor firmaet Rosendahl, må denne leveringsstandsning

anses for en mod monopollovens § 10 stridende håndhævelse af vejledende

mindstepriser. For så vidt angår annonceringen bemærkes, at en avertering med

priser, der er lavere end de af leverandørerne fastsatte vejledende priser

ikke berettiger leverandørerne til indskriden heroverfor.

Nævnet finder, at der i monopollovens § 12, stk. 3, jfr. § 11, har været

fornøden hjemmel til at pålægge klagerne at genoptage leveringen af Beehive

garn til firmaet Rosendahl. Herefter og i henhold til det af monopoltilsynet

anførte vil den påankede afgørelse være at stadfæste, dog med den tilføjelse

at pålægget træder i kraft den 20. april 1961.

Herefter bestemmes:

Den ovennævnte af monopoltilsynet under 14. december 1960 trufne afgørelse

stadfæstes, dog med den tilføjelse at leveringspålæget træder i kraft den 20.

april 1961.

Lignende dokumenter