Afgrænsning af løn- og arbejdsforhold i begrebet erhvervsvirksomhed - lukketider (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgrænsning af løn- og arbejdsforhold i begrebet
erhvervsvirksomhed - lukketider (* 1) (* 2)
KENDELSE:
I skrivelse af 7. januar 1958 har højesteretssagfører Povl Melchior som
sagfører for Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn og Centralforeningen
for Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger klaget over
en af monopoltilsynet ved skrivelse af 21. oktober 1957 truffen afgørelse,
hvorefter tilsynet i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, har pålagt
Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn inden 31. januar 1958 enten at
ophæve foreningens vedtagelse om, at foreningens medlemmer skal holde en
ugentlig lukkedag eller ændre denne vedtagelse således, at den alene enten er
af vejledende karakter eller kun bindende for de medlemmer, der ved deres
underskrift forpligter sig til at ville overholde bestemmelsen.
Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 21. maj og den 30. Maj
1958. På mødet den 21. maj var såvel klageren som monopoltilsynet og konditor
og bagermester N. H. Kragh, Næstved, repræsenteret.
Klageren har nedlagt påstand om, at det meddelte pålæg ophæves.
Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og i
skrivelse af 31. marts 1958 har landsretssagfører Knud Salicath som sagfører
for konditor og bagermester N. H. Kragh, Næstved, sluttet sig hertil.
Det er oplyst, at alle bagermestre i Næstved med undtagelse af tre,
hvoriblandt konditor og bagermester N. H. Kragh, er medlemmer af
Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn, at denne forening i september
1957 har ratihaberet og anmeldt til monopoltilsynets register en i 1942
truffen vedtagelse om, »at foreningens medlemmer skal holde en ugentlig
lukkedag af forretningerne, dog således at medlemmer, som har
konditorbevilling, kan holde åbent for kaffe etc., men salg af brød ud af
forretningen må ikke finde sted«, at bestemmelse om en ugentlig lukkedag
er anmeldt af 32 af ialt 75 lokale bagermesterforeninger, samt at der i 1954
i overenskomsterne mellem bageri- og konditoriarbejderforbundet og
Læs alt
henholdsvis Centralforeningen af Bager- og Konditormestre i Jylland og
Centralforeningen af Bager- og Konditormestre i Fyens Stift og i 1956 i den
tilsvarende overenskomst med Centralforeningen for Sjællands og
Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger, som Bagermesterforeningen
for Næstved og Omegn er tilsluttet, er optaget en bestemmelse om, at
forbundets medlemmer i den pågældende centralforenings område kun må arbejde
hos medlemmer af foreningen eller af de til denne knyttede lokalforeninger,
medens omvendt medlemmerne af de nævnte mesterforeninger kun må beskæftige
forbundets medlemmer.
Det er endvidere oplyst, at centralforeningerne efter udløbet af visse
separatoverenskomster, som forbundet havde sluttet med uorganiserede mestre,
har krævet de foran omhandlede overenskomstbestemmelser håndhævet, hvilket
har ført til, at forbundet i adskillige tilfælde har trukket medlemmer
tilbage fra uorganiserede arbejdspladser og blokeret dem. I andre tilfælde
har de uorganiserede mestre for ikke at miste deres svende meldt sig ind i
den lokale mesterforening, men derefter ikke villet rette sig efter
foreningens vedtagelser bl. a. om lukketider, hvilket har ført til idømmelse
af konventionalbøder, eksklusion m. v.
Under disse forhold trues også konditor og bagermester Kragh af blokade
fra forbundets side, medmindre han bliver medlem af bagermesterforeningen,
hvorved han bindes til vedtagelsen om den ugentlige lukkedag, der frit kan
vælges indenfor ugens dage, og således at lukningen kun omfatter salg ud af
huset over disken, men derimod ikke leverancer til f. eks. konditori eller
restauration til fortæring på stedet.
Om konditor og bagermester Kragh er det oplyst, at han, der i forbindelse
med bageri driver konditori og restauration med ret til udskænkning af stærke
drikke, foruden sig selv og sin hustru har 22 personer beskæftiget i sin
virksomhed, heraf i selve bageriet 3 svende (i perioder kun 2), 2 lærlinge og
1 karl og i butikken 4 damer, og at han er medlem af såvel Københavns
Bagerlaug som Provins-Konditorforeningen.
Fra klagerens side er det anført, at vedtagelsen om en ugentlig lukkedag
der ikke er motiveret af konkurrencehensyn, ikke øver eller vil kunne øve
nogen indflydelse, endsige en væsentlig indflydelse på pris-, produktions
eller omsætningsforhold indenfor det pågældende lokale område, og at det
påklagede pålæg derfor ikke har hjemmel i monopollovens § 12, jfr. § 11, stk.
1, der netop henviser til § 2, stk. 1, hvorefter konkurrencen skal være
begrænset på en sådan måde, at der udøves eller vil kunne udøves en væsentlig
indflydelse på forhold som de fornævnte.
Til støtte for sin påstand gør klageren, der ikke finder, at der
foreligger diskriminering af bagermester Kragh, yderligere gældende, at
vedtagelsen i hvert fald ikke i sig selv medfører eller må antages at ville
medføre urimelig indskrænkning i bagermester Kraghs frie erhversudøvelse,
allerede fordi han ved at stå udenfor foreningen kan holde åbent alle ugens
dage, og at den omstændighed, at de overenskomstmæssige
beskæftigelsesbestemmelser nødvendiggør medlemskab af den lokale
mesterforening for at muliggøre beskæftigelse af organiserede svende, ikke
kan føre til, at selve lukkebestemmelsen medfører eller må antages at ville
medføre en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse. I denne
forbindelse anføres det, at monopoltilsynet ved meddelelsen af pålæget
indirekte griber ind i løn- og arbejdsforhold, der efter monopollovens § 2,
stk. 2, netop falder udenfor loven. Efter klagerens opfattelse må vedtagelsen
om en ugentlig lukkedag iøvrigt anses rimelig begrundet i saglige hensyn,
idet indehavere af en række mindre virksomheder, der i det væsentlige ikke
beskæftiger fremmed medhjælp, ellers ville blive nødt til selv at arbejde
alle ugens dage.
Overfor det af klageren anførte gør monopoltilsynet gældende, at
foreningsaftaler om lukkebestemmelser må anses for at udøve eller at ville
kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris, produktions-, omsætnings- eller
transportforhold. Tilsynet, der er enigt i, at vedtagelsen om en ugentlig
lukkedag med den udformning, bestemmelsen har fået i Næstved, ikke kan siges
direkte at være til væsentlig gene for forbrugerne og ejheller har medført
urimelige priser indenfor området, er derimod af den opfattelse, at denne
vedtagelse, der hindrer medlemmerne i at sælge deres varer på et tidspunkt,
hvor det iøvrigt er lovligt at sælge dem, meget vel kan medføre en urimelig
indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse, idet bagermestrene under hensyn
til de nu håndhævede foran gengivne kollektive overenskomstbestemmelser er
tvunget til enten at underkaste sig foreningens love og vedtagelser, herunder
lukkebestemmelserne, eller undvære organiseret arbejdskraft.
Konditor og bagermester Kragh har fremhævet, at hans virksomhed, der
ligesom de ca. 200 andre konditorvirksomheder i provinsen som også drives som
restaurant, arbejder under helt andre vilkår og former end sædvanligt for
bagerforretninger. Han, der iøvrigt kan henholde sig til det af
monopoltilsynet anførte, gør endvidere gældende, at han i det foreliggende
tilfælde er udsat for en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse,
da en ugentlig lukkedag medfører et betydeligt tab ved, at der opstår en
omsætningsnedgang, der ikke udover råvareudgifterne modsvares af noget fald i
omkostningerne. Herved henvises til, at en ugentlig lukkedag ikke kan føre
til besparelser i virksomhedens omkostninger, da ovnen alligevel skal
opvarmes og sædvanlig oprydning foretages i bageriet, ligesom antallet af
svende og damer, der henholdsvis er ugelønnet og månedslønnet, ikke vil kunne
indskrænkes. Hertil kommer, at en ugentlig lukkedag vil medføre en større
omsætningsnedgang for ham end for de bagermestre, der ikke samtidig driver
konditori og restaurant, da publikum let vil få det indtryk, at også
restaurationen, hvortil der er indgang gennem butikken, er lukket den
pågældende dag i ugen, og da restaurationskunderne, der overvejende er
landboere, hindres i på denne lukkedag at købe brød med hjem. Til belysning
af de virkninger, som en ugentlig lukkedag ville få for ham, har han fremlagt
en erklæring af 25. marts 1958 fra Revisionsinstituttet i Næstved gående ud
på, at en ugentlig lukkedag må regnes at ville medføre et årligt nettotab for
virksomheden på mindst 8.450 kr.
Heroverfor har klageren fremlagt 2 henholdsvis fra klagerens
bagerikonsulent Thorvald Petersen, »Cecil« i Roskilde, og fra
Centralforeningen af Bager- og Konditormestre i Jylland indhentede
udtalelser, hvorefter det ved opgørelsen af det nettotab, som en ugentlig
lukkedag vil medføre, bl. a. må tages i betragtning, at en del af det
nuværende salg kan hidrøre fra, at de øvrige bagermestre har lukket en dag om
ugen, at en del faste kunder formentlig dagen før lukkedagen vil indkøbe
deres forbrug til denne dag, og at det i Jylland, hvor en række virksomheder
af samme karakter som konditor og bagermester Kragh's holder lukket en dag om
ugen, oftest søndag, har vist sig, at denne lukning ikke indvirker på salget
i restauranten.
Nævnet kan tiltræde, at den af Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn
trufne vedtagelse omfattes af bestemmelserne i monopollovens §§ 11 og 12,
jfr. lovens § 2, stk. 1, og nævnet finder ikke, at et indgreb overfor den
pågældende lukkebestemmelse er i strid med lovens § 2, stk. 2, hvorefter løn-
og arbejdsforhold falder udenfor loven.
Da bestemmelsen om en ugentlig lukkedag, der omfatter såvel medlemmer, der
alene har bagerforretning, som medlemmer, der tillige driver konditori og
restauration, og som herved afskæres fra at holde bagerforretningen åben på
dage, hvor de efter loven kan holde åbent i konditori og restauration, må
anses for en konkurrencebegrænsning, og da den indskrænkning, som denne
konkurrencebegrænsning - af grunde som de af konditor og bagermester Kragh
anførte - kan medføre i medlemmernes frie erhvervsudøvelse, må anses for at
være urimelig, hvorved bemærkes, at de af klageren påberåbte hensyn, der gør
sig gældende for mindre virksomheder, er varetaget gennem lukkelovgivningen,
finder nævnet, at der i monopollovens § 12, jfr. § 11, er tilstrækkelig
hjemmel for det klageren givne pålæg. Monopoltilsynets afgørelse vil derfor
være at stadfæste.
Herefter
bestemmes:
Den ovennævnte af monopoltilsynet ved skrivelse af 21. oktober 1957 trufne
afgørelse stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Maksimalpriser - udnyttelse af mulighederne for forhandlingsløsning (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - håndhævelse af videresalgspriser - boykot (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Vurdering af priser og avancer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Afgrænsning af løn- og arbejdsforhold i begrebet erhvervsvirksomhed (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997