Spring til indhold

Retsinformation

Afgrænsning af løn- og arbejdsforhold i begrebet erhvervsvirksomhed - lukketider (* 1) (* 2)

KEN nr 10001 af 07/01/1958Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afgrænsning af løn- og arbejdsforhold i begrebet

erhvervsvirksomhed - lukketider (* 1) (* 2)

KENDELSE:

I skrivelse af 7. januar 1958 har højesteretssagfører Povl Melchior som

sagfører for Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn og Centralforeningen

for Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger klaget over

en af monopoltilsynet ved skrivelse af 21. oktober 1957 truffen afgørelse,

hvorefter tilsynet i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, har pålagt

Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn inden 31. januar 1958 enten at

ophæve foreningens vedtagelse om, at foreningens medlemmer skal holde en

ugentlig lukkedag eller ændre denne vedtagelse således, at den alene enten er

af vejledende karakter eller kun bindende for de medlemmer, der ved deres

underskrift forpligter sig til at ville overholde bestemmelsen.

Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 21. maj og den 30. Maj

1958. På mødet den 21. maj var såvel klageren som monopoltilsynet og konditor

og bagermester N. H. Kragh, Næstved, repræsenteret.

Klageren har nedlagt påstand om, at det meddelte pålæg ophæves.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og i

skrivelse af 31. marts 1958 har landsretssagfører Knud Salicath som sagfører

for konditor og bagermester N. H. Kragh, Næstved, sluttet sig hertil.

Det er oplyst, at alle bagermestre i Næstved med undtagelse af tre,

hvoriblandt konditor og bagermester N. H. Kragh, er medlemmer af

Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn, at denne forening i september

1957 har ratihaberet og anmeldt til monopoltilsynets register en i 1942

truffen vedtagelse om, »at foreningens medlemmer skal holde en ugentlig

lukkedag af forretningerne, dog således at medlemmer, som har

konditorbevilling, kan holde åbent for kaffe etc., men salg af brød ud af

forretningen må ikke finde sted«, at bestemmelse om en ugentlig lukkedag

er anmeldt af 32 af ialt 75 lokale bagermesterforeninger, samt at der i 1954

i overenskomsterne mellem bageri- og konditoriarbejderforbundet og

Læs alt

henholdsvis Centralforeningen af Bager- og Konditormestre i Jylland og

Centralforeningen af Bager- og Konditormestre i Fyens Stift og i 1956 i den

tilsvarende overenskomst med Centralforeningen for Sjællands og

Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger, som Bagermesterforeningen

for Næstved og Omegn er tilsluttet, er optaget en bestemmelse om, at

forbundets medlemmer i den pågældende centralforenings område kun må arbejde

hos medlemmer af foreningen eller af de til denne knyttede lokalforeninger,

medens omvendt medlemmerne af de nævnte mesterforeninger kun må beskæftige

forbundets medlemmer.

Det er endvidere oplyst, at centralforeningerne efter udløbet af visse

separatoverenskomster, som forbundet havde sluttet med uorganiserede mestre,

har krævet de foran omhandlede overenskomstbestemmelser håndhævet, hvilket

har ført til, at forbundet i adskillige tilfælde har trukket medlemmer

tilbage fra uorganiserede arbejdspladser og blokeret dem. I andre tilfælde

har de uorganiserede mestre for ikke at miste deres svende meldt sig ind i

den lokale mesterforening, men derefter ikke villet rette sig efter

foreningens vedtagelser bl. a. om lukketider, hvilket har ført til idømmelse

af konventionalbøder, eksklusion m. v.

Under disse forhold trues også konditor og bagermester Kragh af blokade

fra forbundets side, medmindre han bliver medlem af bagermesterforeningen,

hvorved han bindes til vedtagelsen om den ugentlige lukkedag, der frit kan

vælges indenfor ugens dage, og således at lukningen kun omfatter salg ud af

huset over disken, men derimod ikke leverancer til f. eks. konditori eller

restauration til fortæring på stedet.

Om konditor og bagermester Kragh er det oplyst, at han, der i forbindelse

med bageri driver konditori og restauration med ret til udskænkning af stærke

drikke, foruden sig selv og sin hustru har 22 personer beskæftiget i sin

virksomhed, heraf i selve bageriet 3 svende (i perioder kun 2), 2 lærlinge og

1 karl og i butikken 4 damer, og at han er medlem af såvel Københavns

Bagerlaug som Provins-Konditorforeningen.

Fra klagerens side er det anført, at vedtagelsen om en ugentlig lukkedag

der ikke er motiveret af konkurrencehensyn, ikke øver eller vil kunne øve

nogen indflydelse, endsige en væsentlig indflydelse på pris-, produktions

eller omsætningsforhold indenfor det pågældende lokale område, og at det

påklagede pålæg derfor ikke har hjemmel i monopollovens § 12, jfr. § 11, stk.

1, der netop henviser til § 2, stk. 1, hvorefter konkurrencen skal være

begrænset på en sådan måde, at der udøves eller vil kunne udøves en væsentlig

indflydelse på forhold som de fornævnte.

Til støtte for sin påstand gør klageren, der ikke finder, at der

foreligger diskriminering af bagermester Kragh, yderligere gældende, at

vedtagelsen i hvert fald ikke i sig selv medfører eller må antages at ville

medføre urimelig indskrænkning i bagermester Kraghs frie erhversudøvelse,

allerede fordi han ved at stå udenfor foreningen kan holde åbent alle ugens

dage, og at den omstændighed, at de overenskomstmæssige

beskæftigelsesbestemmelser nødvendiggør medlemskab af den lokale

mesterforening for at muliggøre beskæftigelse af organiserede svende, ikke

kan føre til, at selve lukkebestemmelsen medfører eller må antages at ville

medføre en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse. I denne

forbindelse anføres det, at monopoltilsynet ved meddelelsen af pålæget

indirekte griber ind i løn- og arbejdsforhold, der efter monopollovens § 2,

stk. 2, netop falder udenfor loven. Efter klagerens opfattelse må vedtagelsen

om en ugentlig lukkedag iøvrigt anses rimelig begrundet i saglige hensyn,

idet indehavere af en række mindre virksomheder, der i det væsentlige ikke

beskæftiger fremmed medhjælp, ellers ville blive nødt til selv at arbejde

alle ugens dage.

Overfor det af klageren anførte gør monopoltilsynet gældende, at

foreningsaftaler om lukkebestemmelser må anses for at udøve eller at ville

kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris, produktions-, omsætnings- eller

transportforhold. Tilsynet, der er enigt i, at vedtagelsen om en ugentlig

lukkedag med den udformning, bestemmelsen har fået i Næstved, ikke kan siges

direkte at være til væsentlig gene for forbrugerne og ejheller har medført

urimelige priser indenfor området, er derimod af den opfattelse, at denne

vedtagelse, der hindrer medlemmerne i at sælge deres varer på et tidspunkt,

hvor det iøvrigt er lovligt at sælge dem, meget vel kan medføre en urimelig

indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse, idet bagermestrene under hensyn

til de nu håndhævede foran gengivne kollektive overenskomstbestemmelser er

tvunget til enten at underkaste sig foreningens love og vedtagelser, herunder

lukkebestemmelserne, eller undvære organiseret arbejdskraft.

Konditor og bagermester Kragh har fremhævet, at hans virksomhed, der

ligesom de ca. 200 andre konditorvirksomheder i provinsen som også drives som

restaurant, arbejder under helt andre vilkår og former end sædvanligt for

bagerforretninger. Han, der iøvrigt kan henholde sig til det af

monopoltilsynet anførte, gør endvidere gældende, at han i det foreliggende

tilfælde er udsat for en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse,

da en ugentlig lukkedag medfører et betydeligt tab ved, at der opstår en

omsætningsnedgang, der ikke udover råvareudgifterne modsvares af noget fald i

omkostningerne. Herved henvises til, at en ugentlig lukkedag ikke kan føre

til besparelser i virksomhedens omkostninger, da ovnen alligevel skal

opvarmes og sædvanlig oprydning foretages i bageriet, ligesom antallet af

svende og damer, der henholdsvis er ugelønnet og månedslønnet, ikke vil kunne

indskrænkes. Hertil kommer, at en ugentlig lukkedag vil medføre en større

omsætningsnedgang for ham end for de bagermestre, der ikke samtidig driver

konditori og restaurant, da publikum let vil få det indtryk, at også

restaurationen, hvortil der er indgang gennem butikken, er lukket den

pågældende dag i ugen, og da restaurationskunderne, der overvejende er

landboere, hindres i på denne lukkedag at købe brød med hjem. Til belysning

af de virkninger, som en ugentlig lukkedag ville få for ham, har han fremlagt

en erklæring af 25. marts 1958 fra Revisionsinstituttet i Næstved gående ud

på, at en ugentlig lukkedag må regnes at ville medføre et årligt nettotab for

virksomheden på mindst 8.450 kr.

Heroverfor har klageren fremlagt 2 henholdsvis fra klagerens

bagerikonsulent Thorvald Petersen, »Cecil« i Roskilde, og fra

Centralforeningen af Bager- og Konditormestre i Jylland indhentede

udtalelser, hvorefter det ved opgørelsen af det nettotab, som en ugentlig

lukkedag vil medføre, bl. a. må tages i betragtning, at en del af det

nuværende salg kan hidrøre fra, at de øvrige bagermestre har lukket en dag om

ugen, at en del faste kunder formentlig dagen før lukkedagen vil indkøbe

deres forbrug til denne dag, og at det i Jylland, hvor en række virksomheder

af samme karakter som konditor og bagermester Kragh's holder lukket en dag om

ugen, oftest søndag, har vist sig, at denne lukning ikke indvirker på salget

i restauranten.

Nævnet kan tiltræde, at den af Bagermesterforeningen for Næstved og Omegn

trufne vedtagelse omfattes af bestemmelserne i monopollovens §§ 11 og 12,

jfr. lovens § 2, stk. 1, og nævnet finder ikke, at et indgreb overfor den

pågældende lukkebestemmelse er i strid med lovens § 2, stk. 2, hvorefter løn-

og arbejdsforhold falder udenfor loven.

Da bestemmelsen om en ugentlig lukkedag, der omfatter såvel medlemmer, der

alene har bagerforretning, som medlemmer, der tillige driver konditori og

restauration, og som herved afskæres fra at holde bagerforretningen åben på

dage, hvor de efter loven kan holde åbent i konditori og restauration, må

anses for en konkurrencebegrænsning, og da den indskrænkning, som denne

konkurrencebegrænsning - af grunde som de af konditor og bagermester Kragh

anførte - kan medføre i medlemmernes frie erhvervsudøvelse, må anses for at

være urimelig, hvorved bemærkes, at de af klageren påberåbte hensyn, der gør

sig gældende for mindre virksomheder, er varetaget gennem lukkelovgivningen,

finder nævnet, at der i monopollovens § 12, jfr. § 11, er tilstrækkelig

hjemmel for det klageren givne pålæg. Monopoltilsynets afgørelse vil derfor

være at stadfæste.

Herefter

bestemmes:

Den ovennævnte af monopoltilsynet ved skrivelse af 21. oktober 1957 trufne

afgørelse stadfæstes.

Lignende dokumenter