Cirkulæreskrivelse om værgemålslovens ikrafttræden (Til statsamterne og Københavns Overpræsidium)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om værgemålslovens
ikrafttræden
(Til statsamterne og Københavns
Overpræsidium)
1. Værgemålsloven, jf. lov nr. 388 af 14. juni 1995, træder i
kraft den 1. januar 1997.
Civilretsdirektoratet har med hjemmel i loven udarbejdet følgende 2
bekendtgørelser:
a) Bekendtgørelse nr. 1177 af 13. december 1996 om værgemål, og
b) bekendtgørelse nr. 1178 af 13. december 1996 om behandling af
værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.
(sagsbehandlingsbekendtgørelse):
Civilretsdirektoratet skal i den anledning især henlede statsamternes og
Københavns Overpræsidiums opmærksomhed på følgende:
2. Efter § 8 i sagsbehandlingsbekendtgørelsen antager statsamterne
et antal personer (faste værger) , der er villige til at lade sig
beskikke som værger.
Det forudsættes imidlertid, at værger også efter lovens
ikrafttræden først og fremmest skal beskikkes blandt familien til den,
der er eller skal under værgemål, eller blandt andre nære pårørende, således
at de faste værger alene beskikkes i tilfælde, hvor det ikke er muligt blandt
familien m.v. at finde en person, der er villig til at lade sig beskikke som
værge.
Civilretsdirektoratet skal anmode statsamterne og Københavns Overpræsidium
om at underrette byretterne i de respektive amter om, hvem der af det
pågældende statsamt henholdsvis Overpræsidiet er antaget som fast værge og om
ændringer heri.
3. I kapitel 4 i sagsbehandlingsbekendtgørelsen er er fastsat
nærmere regler for værgens vederlag m.v.
3.1. Efter bekendtgørelsens § 16 kan statsamtet
Læs alt
undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre end faste værger
m.v. helt eller delvist vederlag for deres arbejde. Det vil sige, at
familien til den, der er under værgemål, eller andre blandt de nære
pårørende, jf. ovenfor under punkt 2, kun undtagelsesvis kan tillægges
vederlag for hvervet. I sådanne undtagelsestilfælde vil der normalt ikke være
grundlag for et vederlag, der svarer til, hvad der skal ydes til en fast
værge.
3.2. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, udgør den faste
værges vederlag for et værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for
den, der er under værgemål, 3.500 kr. excl. moms årligt. Det tilsvarende
vederlag for et værgemål, der omfatter alle personlige forhold, udgør 4.800
kr. excl. moms årligt, jf. § 13, stk. 1. Begge vederlag kan i særlige
tilfælde forhøjes, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang
tilsiger dette.
Det skal understreges, at der er tale om standardbeløb, uanset om
den faste værge anvender mere eller mindre tid m.v. end normalt for værgemål,
der omfatter henholdsvis alle økonomiske eller personlige forhold. En
forhøjelse af de nævnte vederlag kan således alene komme på tale i de
særlige tilfælde, hvor arbejdets omfang og karakter i det konkrete værgemål
væsentligt overstiger det arbejde, der normalt må antages at være
forbundet med et sådant værgemål.
For så vidt angår muligheden for efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, og §
13, stk. 2, at tillægge en fast værge et særligt vederlag ved værgemålets
iværksættelse bemærkes, at dette vederlag kan ydes op til de beløb, der
er nævnt i bestemmelserne. Det må således i det konkrete tilfælde vurderes,
hvor stort et iværksættelsesvederlag det efter det enkelte værgemåls omfang
m.v. er rimeligt at tillægge værgen inden for de nævnte grænser. Statsamtet
kan i særlige tilfælde forhøje iværksættelsesvederlaget.
Efter bekendtgørelsens § 14 fastsættes vederlaget til den faste værge ved
værgemål, der omfatter alle økonomiske og personlige forhold, for den
der er under værgemål, eller ved værgemål, der er begrænsede, herunder
tidsbegrænsede, skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets
karakter.
Civilretsdirektoratet forudsætter, at der ved fastsættelse af vederlag
efter § 14 tages udgangspunkt i de standardbeløb, der er nævnt i § 12 og §
13, reduceret svarende til arbejdets omfang og karakter. Ved værgemål, der
omfatter alle økonomiske og personlige forhold, må der normalt ske en
reduktion af summen af de to standardbeløb.
Med hensyn til muligheden for efter bekendtgørelsens § 17, stk. 3, at
tillægge værgen et beløb på op til 1.500 kr. excl. moms årligt til dækning
af kontorholdsudgifter, hvis et værgemål indgår som et led i værgens
øvrige forretningsdrift, bemærkes, at det også for dette beløbs vedkommende i
det enkelte værgemål må vurderes, hvor stort et beløb det efter arbejdets
omfang m.v. er rimeligt at yde til dækning af disse udgifter. Således skal
der f.eks. ved meget simple værgemål ikke eller kun i meget begrænset omfang
tillægges et beløb et beløb til dækning af kontorholdsudgifter.
3.3. Som det fremgår er de beløb, der er nævnt i bekendtgørelsens
§§ 12, 13 og 17, stk. 3, excl. moms.
Told- og Skattestyrelsen har i en skrivelse af 5. december 1996 oplyst, at
man finder, at de ydelser, som leveres af advokater og andre, der som en del
af deres selvstændige økonomiske virksomhed er beskikket som værge, som
udgangspunkt er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Dele af ydelsen vil dog kunne være fritaget for moms efter momslovens §
13, stk. 1. Det vil være op til den enkelte værge at vurdere, hvor stor en
del af ydelserne der momspligtige, og hvor stor en del der er momsfritaget.
Det kan således ikke på forhånd afgøres, hvor stor en del af værgernes
arbejde der er momspligtigt.
Det er den lokale told- og skatteregion, der fører kontrol med den
registrerede virksomhed, og som i givet fald vil kunne besvare de enkelte
værgers spørgsmål vedrørende den momsmæssige behandling af vederlagene.
Told- og Skattestyrelsen har supplerende i en skrivelse af 13. december
1996 oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at den del af værgens ydelser,
der vedrører stillingtagen til en eventuel formues anbringelse, vil være
omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra
c, der omhandler transaktioner vedrørende anbringelse af midler.
Styrelsen har endvidere understreget, at det er den person, der er
omfattet af momspligten - dvs. værgen - der skal vurdere, hvor stor en del af
ydelserne der er momspligtige, og hvor stor en del der er momsfritaget.
Told- og Skattestyrelsens skrivelse er sendt til statsamterne og
Københavns Overpræsidium ved Civilretsdirektoratets skrivelse af henholdsvis
13. og 16. december 1996.
3.4. Endvidere bemærkes, at værgens udlæg til kørsel i egen
bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten
gældende regler, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, det vil sige beregnet
efter lav sats efter de nævnte regler.
4. Af Folketingets Retsudvalgs betænkning af 23. maj 1995 over
forslag til værgemålslov fremgår bl.a. følgende:
"Endelig finder udvalget, at det er vigtigt at følge den udvikling,
som sker med hensyn til anvendelsen af værgemål efter lovens ikrafttræden.
Udvalget finder det derfor nyttigt, at justitsministeren har givet tilsagn om
at udarbejde en redegørelse for erfaringerne med den nye lov, når denne har
virket i 1997-98. Der ønskes herunder oplysninger om udviklingen i antallet
af sager ved statsamterne og domstolene fordelt efter værgemålets karakter og
varighed. Endvidere ønskes oplysninger om, hvordan ordningen med faste værger
og beskikkelse af værger i øvrigt har fungeret. Endelig bør redegørelsen
indeholde oplysninger om udgifterne som følge af loven."
I beretningen om "Familiestatistik" afgivet af en arbejdsgruppe
under Civilretsdirektoratet i august 1996 har arbejdsgruppen foreslået en
model for statistik for bl.a. sager omfattet af værgemålsloven.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at der inden for kortere tid efter lovens
ikrafttræden bør iværksættes en specialundersøgelse til brug for
redegørelsen til Folketingets Retsudvalg. Denne undersøgelse bør efter
arbejdsgruppens opfattelse omfatte resultaterne af sager i medfør af
værgemålsloven.
Civilretsdirektoratet finder, at denne specialundersøgelse med fordel kan
foretages løbende fra værgemålslovens ikrafttræden. Direktoratet vil derfor i
løbet af januar 1997 til brug for specialundersøgelsen udsende materiale til
brug for statsamternes statistikførelse i sager omfattet af værgemålsloven.
Det forudsættes, at der skal ske indberetning til direktoratet hvert halvår.
Materialet udarbejdes i samarbejde med repræsentanter for bl.a. statsamterne.
Det bemærkes i øvrigt, at indholdet af statistikken til brug for
specialundersøgelsen til blive taget op til overvejelse i andet halvår af
1997 med henblik på eventuelle ændringer i statistikken for 1998.
5. Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 1997.
6. Følgende cirkulæreskrivelser udstedt i medfør af
myndighedsloven ophæves:
a) Cirkulæreskrivelse fra 1981, j.nr. 81-151-1, om nye regler om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.,
b) cirkulæreskrivelse af 24. september 1987 om værgens fritagelse for at
indsende værgemålsregnskab,
c) cirkulæreskrivelse af 18. november 1987 om beskikkelse af ad hoc værge
for myndige, og
d) cirkulæreskrivelse af 12. september 1990 om umyndiges midler.
Herefter er følgende cirkulæreskrivelser udstedt i medfør af
myndighedsloven gældende med de ændringer, der følger af værgemålsloven og de
bekendtgørelser, der er i pkt. 1 i denne cirkulæreskrivelse:
a) Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1986 om indberetning af forlig
vedrørende umyndiges midler samt vedrørende indberetning af værgebeskikkelser
m.v.,
b) cirkulæreskrivelse af 13. april 1987 om indhentelse af udtalelser fra
Sikringsstyrelsen i sager om erstatning til umyndige,
c) cirkulæreskrivelse af 26. januar 1989 om indhentelse af udtalelser fra
Sikringsstyrelsen,
d) cirkulæreskrivelse af 7. januar 1992 om værgens regnskabsaflæggelse i
tilfælde, hvor den umyndige opholder sig i bofællesskab efter bistandslovens
§ 68 eller på institution omfattet af bistandslovens § 85 a,
e) cirkulæreskrivelse af 29. maj 1995 om umyndiges midler, og
f) cirkulæreskrivelse af 26. juni 1995 om aflæggelse af værgemålsregnskab
i tilfælde, hvor en umyndig opholder sig på institution for fysisk og psykisk
handicappede, forsorgshjem eller tilsvarende institutioner, samt plejehjem
eller særlige plejehjem.
Endvidere er cirkulæreskrivelse af 14. maj 1993 om udbetaling af
godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede, m.fl.
fortsat gældende.
Civilretsdirektoratet vil i løbet af første halvår af 1997 gennemgå disse
cirkulæreskrivelser og i fornødent omfang ændre eller ophæve disse.
Med venlig hilsen
Civilretsdirektoratet
Ole Græsbøll Olesen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulæreskrivelse om værgemålsloven, faste værger og indberetning af afgørelser og om midler, der tilfalder personer under værgemål (Til domstolene og revisionen af eksekutorboer i København) Retsinformation · 20. februar 1997
- Skatterådet har svaret nej til følgende spørgsmål 2 ud af 2 spørgsmål Landsskatteretten · 11. november 2014
- Cirkulæreskrivelse om antagelse af faste værger Retsinformation · 25. september 1997
- En umyndig person født i 1996 er ikke blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med indtræden i 2002 som interessent i H1 I/S Landsskatteretten · 13. februar 2009
- En umyndig person født i 1995 er ikke blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med indtræden i 2002 som interessent i H1 I/S Landsskatteretten · 13. februar 2009
- Klageren er blevet anset for skattepligt af den samlede indtægt ved drift af H1 I/S, hvor klageren alene ejer 70 % Landsskatteretten · 13. februar 2009