Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om værgemålslovens ikrafttræden (Til statsamterne og Københavns Overpræsidium)

Gældende CIS nr 11641 af 27/12/1996CirkulæreskrivelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om værgemålslovens

ikrafttræden

(Til statsamterne og Københavns

Overpræsidium)

1. Værgemålsloven, jf. lov nr. 388 af 14. juni 1995, træder i

kraft den 1. januar 1997.

Civilretsdirektoratet har med hjemmel i loven udarbejdet følgende 2

bekendtgørelser:

a) Bekendtgørelse nr. 1177 af 13. december 1996 om værgemål, og

b) bekendtgørelse nr. 1178 af 13. december 1996 om behandling af

værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.

(sagsbehandlingsbekendtgørelse):

Civilretsdirektoratet skal i den anledning især henlede statsamternes og

Københavns Overpræsidiums opmærksomhed på følgende:

2. Efter § 8 i sagsbehandlingsbekendtgørelsen antager statsamterne

et antal personer (faste værger) , der er villige til at lade sig

beskikke som værger.

Det forudsættes imidlertid, at værger også efter lovens

ikrafttræden først og fremmest skal beskikkes blandt familien til den,

der er eller skal under værgemål, eller blandt andre nære pårørende, således

at de faste værger alene beskikkes i tilfælde, hvor det ikke er muligt blandt

familien m.v. at finde en person, der er villig til at lade sig beskikke som

værge.

Civilretsdirektoratet skal anmode statsamterne og Københavns Overpræsidium

om at underrette byretterne i de respektive amter om, hvem der af det

pågældende statsamt henholdsvis Overpræsidiet er antaget som fast værge og om

ændringer heri.

3. I kapitel 4 i sagsbehandlingsbekendtgørelsen er er fastsat

nærmere regler for værgens vederlag m.v.

3.1. Efter bekendtgørelsens § 16 kan statsamtet

Læs alt

undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre end faste værger

m.v. helt eller delvist vederlag for deres arbejde. Det vil sige, at

familien til den, der er under værgemål, eller andre blandt de nære

pårørende, jf. ovenfor under punkt 2, kun undtagelsesvis kan tillægges

vederlag for hvervet. I sådanne undtagelsestilfælde vil der normalt ikke være

grundlag for et vederlag, der svarer til, hvad der skal ydes til en fast

værge.

3.2. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, udgør den faste

værges vederlag for et værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for

den, der er under værgemål, 3.500 kr. excl. moms årligt. Det tilsvarende

vederlag for et værgemål, der omfatter alle personlige forhold, udgør 4.800

kr. excl. moms årligt, jf. § 13, stk. 1. Begge vederlag kan i særlige

tilfælde forhøjes, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang

tilsiger dette.

Det skal understreges, at der er tale om standardbeløb, uanset om

den faste værge anvender mere eller mindre tid m.v. end normalt for værgemål,

der omfatter henholdsvis alle økonomiske eller personlige forhold. En

forhøjelse af de nævnte vederlag kan således alene komme på tale i de

særlige tilfælde, hvor arbejdets omfang og karakter i det konkrete værgemål

væsentligt overstiger det arbejde, der normalt må antages at være

forbundet med et sådant værgemål.

For så vidt angår muligheden for efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, og §

13, stk. 2, at tillægge en fast værge et særligt vederlag ved værgemålets

iværksættelse bemærkes, at dette vederlag kan ydes op til de beløb, der

er nævnt i bestemmelserne. Det må således i det konkrete tilfælde vurderes,

hvor stort et iværksættelsesvederlag det efter det enkelte værgemåls omfang

m.v. er rimeligt at tillægge værgen inden for de nævnte grænser. Statsamtet

kan i særlige tilfælde forhøje iværksættelsesvederlaget.

Efter bekendtgørelsens § 14 fastsættes vederlaget til den faste værge ved

værgemål, der omfatter alle økonomiske og personlige forhold, for den

der er under værgemål, eller ved værgemål, der er begrænsede, herunder

tidsbegrænsede, skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets

karakter.

Civilretsdirektoratet forudsætter, at der ved fastsættelse af vederlag

efter § 14 tages udgangspunkt i de standardbeløb, der er nævnt i § 12 og §

13, reduceret svarende til arbejdets omfang og karakter. Ved værgemål, der

omfatter alle økonomiske og personlige forhold, må der normalt ske en

reduktion af summen af de to standardbeløb.

Med hensyn til muligheden for efter bekendtgørelsens § 17, stk. 3, at

tillægge værgen et beløb på op til 1.500 kr. excl. moms årligt til dækning

af kontorholdsudgifter, hvis et værgemål indgår som et led i værgens

øvrige forretningsdrift, bemærkes, at det også for dette beløbs vedkommende i

det enkelte værgemål må vurderes, hvor stort et beløb det efter arbejdets

omfang m.v. er rimeligt at yde til dækning af disse udgifter. Således skal

der f.eks. ved meget simple værgemål ikke eller kun i meget begrænset omfang

tillægges et beløb et beløb til dækning af kontorholdsudgifter.

3.3. Som det fremgår er de beløb, der er nævnt i bekendtgørelsens

§§ 12, 13 og 17, stk. 3, excl. moms.

Told- og Skattestyrelsen har i en skrivelse af 5. december 1996 oplyst, at

man finder, at de ydelser, som leveres af advokater og andre, der som en del

af deres selvstændige økonomiske virksomhed er beskikket som værge, som

udgangspunkt er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Dele af ydelsen vil dog kunne være fritaget for moms efter momslovens §

13, stk. 1. Det vil være op til den enkelte værge at vurdere, hvor stor en

del af ydelserne der momspligtige, og hvor stor en del der er momsfritaget.

Det kan således ikke på forhånd afgøres, hvor stor en del af værgernes

arbejde der er momspligtigt.

Det er den lokale told- og skatteregion, der fører kontrol med den

registrerede virksomhed, og som i givet fald vil kunne besvare de enkelte

værgers spørgsmål vedrørende den momsmæssige behandling af vederlagene.

Told- og Skattestyrelsen har supplerende i en skrivelse af 13. december

1996 oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at den del af værgens ydelser,

der vedrører stillingtagen til en eventuel formues anbringelse, vil være

omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra

c, der omhandler transaktioner vedrørende anbringelse af midler.

Styrelsen har endvidere understreget, at det er den person, der er

omfattet af momspligten - dvs. værgen - der skal vurdere, hvor stor en del af

ydelserne der er momspligtige, og hvor stor en del der er momsfritaget.

Told- og Skattestyrelsens skrivelse er sendt til statsamterne og

Københavns Overpræsidium ved Civilretsdirektoratets skrivelse af henholdsvis

13. og 16. december 1996.

3.4. Endvidere bemærkes, at værgens udlæg til kørsel i egen

bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten

gældende regler, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, det vil sige beregnet

efter lav sats efter de nævnte regler.

4. Af Folketingets Retsudvalgs betænkning af 23. maj 1995 over

forslag til værgemålslov fremgår bl.a. følgende:

"Endelig finder udvalget, at det er vigtigt at følge den udvikling,

som sker med hensyn til anvendelsen af værgemål efter lovens ikrafttræden.

Udvalget finder det derfor nyttigt, at justitsministeren har givet tilsagn om

at udarbejde en redegørelse for erfaringerne med den nye lov, når denne har

virket i 1997-98. Der ønskes herunder oplysninger om udviklingen i antallet

af sager ved statsamterne og domstolene fordelt efter værgemålets karakter og

varighed. Endvidere ønskes oplysninger om, hvordan ordningen med faste værger

og beskikkelse af værger i øvrigt har fungeret. Endelig bør redegørelsen

indeholde oplysninger om udgifterne som følge af loven."

I beretningen om "Familiestatistik" afgivet af en arbejdsgruppe

under Civilretsdirektoratet i august 1996 har arbejdsgruppen foreslået en

model for statistik for bl.a. sager omfattet af værgemålsloven.

Arbejdsgruppen finder endvidere, at der inden for kortere tid efter lovens

ikrafttræden bør iværksættes en specialundersøgelse til brug for

redegørelsen til Folketingets Retsudvalg. Denne undersøgelse bør efter

arbejdsgruppens opfattelse omfatte resultaterne af sager i medfør af

værgemålsloven.

Civilretsdirektoratet finder, at denne specialundersøgelse med fordel kan

foretages løbende fra værgemålslovens ikrafttræden. Direktoratet vil derfor i

løbet af januar 1997 til brug for specialundersøgelsen udsende materiale til

brug for statsamternes statistikførelse i sager omfattet af værgemålsloven.

Det forudsættes, at der skal ske indberetning til direktoratet hvert halvår.

Materialet udarbejdes i samarbejde med repræsentanter for bl.a. statsamterne.

Det bemærkes i øvrigt, at indholdet af statistikken til brug for

specialundersøgelsen til blive taget op til overvejelse i andet halvår af

1997 med henblik på eventuelle ændringer i statistikken for 1998.

5. Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

6. Følgende cirkulæreskrivelser udstedt i medfør af

myndighedsloven ophæves:

a) Cirkulæreskrivelse fra 1981, j.nr. 81-151-1, om nye regler om

anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.,

b) cirkulæreskrivelse af 24. september 1987 om værgens fritagelse for at

indsende værgemålsregnskab,

c) cirkulæreskrivelse af 18. november 1987 om beskikkelse af ad hoc værge

for myndige, og

d) cirkulæreskrivelse af 12. september 1990 om umyndiges midler.

Herefter er følgende cirkulæreskrivelser udstedt i medfør af

myndighedsloven gældende med de ændringer, der følger af værgemålsloven og de

bekendtgørelser, der er i pkt. 1 i denne cirkulæreskrivelse:

a) Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1986 om indberetning af forlig

vedrørende umyndiges midler samt vedrørende indberetning af værgebeskikkelser

m.v.,

b) cirkulæreskrivelse af 13. april 1987 om indhentelse af udtalelser fra

Sikringsstyrelsen i sager om erstatning til umyndige,

c) cirkulæreskrivelse af 26. januar 1989 om indhentelse af udtalelser fra

Sikringsstyrelsen,

d) cirkulæreskrivelse af 7. januar 1992 om værgens regnskabsaflæggelse i

tilfælde, hvor den umyndige opholder sig i bofællesskab efter bistandslovens

§ 68 eller på institution omfattet af bistandslovens § 85 a,

e) cirkulæreskrivelse af 29. maj 1995 om umyndiges midler, og

f) cirkulæreskrivelse af 26. juni 1995 om aflæggelse af værgemålsregnskab

i tilfælde, hvor en umyndig opholder sig på institution for fysisk og psykisk

handicappede, forsorgshjem eller tilsvarende institutioner, samt plejehjem

eller særlige plejehjem.

Endvidere er cirkulæreskrivelse af 14. maj 1993 om udbetaling af

godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede, m.fl.

fortsat gældende.

Civilretsdirektoratet vil i løbet af første halvår af 1997 gennemgå disse

cirkulæreskrivelser og i fornødent omfang ændre eller ophæve disse.

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

Ole Græsbøll Olesen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter