Investeringsfond - forlods afskrivning (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Investeringsfond - forlods afskrivning (* 1)
Murermester A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for
indkomstårene 1982 og 1983 havde foretaget efterbeskatning af uudnyttet
investeringsfondshenlæggelse med henholdsvis 3.818 kr. og 26.309 kr., hvortil
kom procenttillæg.
Det var oplyst, at klageren siden 1970 havde ejet et tidligere mejeri,
dækkende 2 husnumre, hvorfra han siden havde drevet erhvervsvirksomhed. På
begge adresser var der tale om blandede bygninger, indeholdende såvel
erhvervslokaler som beboelseslejligheder. I bygningerne på det ene nummer
havde klageren i 1985 foretaget en ombygning af lager og garage til bl.a.
kontor og frokoststue. Den samlede udgift havde udgjort 91.047 kr., som
klageren forlods havde afskrevet ved frigivelse af
investeringsfondshenlæggelse.
Af den frigivne investeringsfondshenlæggelse på 91.047 kr. var der ved de
påklagede ansættelser alene godkendt forlods afskrivning på
ombygningsudgifterne med 54.628 kr., medens der af restbeløbet på 36.419 kr.
var godkendt en forlods afskrivning på mindre afskaffelser for 4.792 kr. i
1985 og 1.500 kr. i 1986. Det resterende beløb på 30.127 kr., der ikke var
godkendt til forlods afskrivning, var herefter fordelt til efterbeskatning i
henlæggelsesårene med 3.818 kr. i indkomståret 1982 og 26.309 kr. i
indkomståret 1983. De stedlige skattemyndigheder havde begrundet dette med,
at forlodsafskrivningen alene kunne ske i et omfang, der svarede til den
afskrivningsberettigede del af de pågældende bygninger. Den foretagne
fordeling af det frigivne beløb var herefter sket på grundlag af opmålinger
af bygningernes etageareal. Klageren påstod over for Landsskatteretten den af
ham foretagne forlodsafskrivning af investeringsfondshenlæggelsen godkendt
med det fulde frigivne beløb, idet hans revisor til støtte herfor gjorde
gældende, at de nyindrettede lokaler havde karakter af accessoriske bygninger
i en afskrivningsberettiget bygning. Det fulgte derfor af afskrivningslovens
§ 18, stk. 1 c, at en sådan bygning eller ombygningsudgift var fuldt
Læs alt
afskrivningsberettiget.
Da ombygningen var foretaget i en bygning, der også omfattede privat
beboelse, og som derfor var omfattet af afskrivningslovens § 20 om bygninger,
hvoraf kun en del anvendes til formål, der berettiger til skattemæssig
afskrivning, kunne der kun godkendes afskrivning på bygningerne efter den
forholdsmæssige fordeling af bygningernes etageareal. Af punkt 91 i cirkulære
nr. 188 af 22. november 1983 til afskrivningsloven fremgår, at
ombygningsudgifter, der afholdes på en sådan bygning, kan afskrives, for så
vidt angår den del, der forholdsmæssigt svarer til den
afskrivningsberettigede bygnings etageareal, og dette gælder uanset, om det
er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af
bygningen, der er forbedret.
Da disse regler var fulgt ved de påklagede ansættelser, blev disse
stadfæstet, idet klageren og hans revisor ikke havde rejst talmæssige
indvendinger mod den til grund for ansættelserne liggende beregning.
LV 1988, L 5.7.5.1.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 11, side 868
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Afskrivning - bygning - udleje. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Afslag på anmodning om tilladelse til sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger. Projekteret dyrehospital. Arealkrav Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008