Spring til indhold

Retsinformation

Investeringsfond - forlods afskrivning (* 1)

KEN nr 18701 af 05/09/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Investeringsfond - forlods afskrivning (* 1)

Murermester A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for

indkomstårene 1982 og 1983 havde foretaget efterbeskatning af uudnyttet

investeringsfondshenlæggelse med henholdsvis 3.818 kr. og 26.309 kr., hvortil

kom procenttillæg.

Det var oplyst, at klageren siden 1970 havde ejet et tidligere mejeri,

dækkende 2 husnumre, hvorfra han siden havde drevet erhvervsvirksomhed. På

begge adresser var der tale om blandede bygninger, indeholdende såvel

erhvervslokaler som beboelseslejligheder. I bygningerne på det ene nummer

havde klageren i 1985 foretaget en ombygning af lager og garage til bl.a.

kontor og frokoststue. Den samlede udgift havde udgjort 91.047 kr., som

klageren forlods havde afskrevet ved frigivelse af

investeringsfondshenlæggelse.

Af den frigivne investeringsfondshenlæggelse på 91.047 kr. var der ved de

påklagede ansættelser alene godkendt forlods afskrivning på

ombygningsudgifterne med 54.628 kr., medens der af restbeløbet på 36.419 kr.

var godkendt en forlods afskrivning på mindre afskaffelser for 4.792 kr. i

1985 og 1.500 kr. i 1986. Det resterende beløb på 30.127 kr., der ikke var

godkendt til forlods afskrivning, var herefter fordelt til efterbeskatning i

henlæggelsesårene med 3.818 kr. i indkomståret 1982 og 26.309 kr. i

indkomståret 1983. De stedlige skattemyndigheder havde begrundet dette med,

at forlodsafskrivningen alene kunne ske i et omfang, der svarede til den

afskrivningsberettigede del af de pågældende bygninger. Den foretagne

fordeling af det frigivne beløb var herefter sket på grundlag af opmålinger

af bygningernes etageareal. Klageren påstod over for Landsskatteretten den af

ham foretagne forlodsafskrivning af investeringsfondshenlæggelsen godkendt

med det fulde frigivne beløb, idet hans revisor til støtte herfor gjorde

gældende, at de nyindrettede lokaler havde karakter af accessoriske bygninger

i en afskrivningsberettiget bygning. Det fulgte derfor af afskrivningslovens

§ 18, stk. 1 c, at en sådan bygning eller ombygningsudgift var fuldt

Læs alt

afskrivningsberettiget.

Da ombygningen var foretaget i en bygning, der også omfattede privat

beboelse, og som derfor var omfattet af afskrivningslovens § 20 om bygninger,

hvoraf kun en del anvendes til formål, der berettiger til skattemæssig

afskrivning, kunne der kun godkendes afskrivning på bygningerne efter den

forholdsmæssige fordeling af bygningernes etageareal. Af punkt 91 i cirkulære

nr. 188 af 22. november 1983 til afskrivningsloven fremgår, at

ombygningsudgifter, der afholdes på en sådan bygning, kan afskrives, for så

vidt angår den del, der forholdsmæssigt svarer til den

afskrivningsberettigede bygnings etageareal, og dette gælder uanset, om det

er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af

bygningen, der er forbedret.

Da disse regler var fulgt ved de påklagede ansættelser, blev disse

stadfæstet, idet klageren og hans revisor ikke havde rejst talmæssige

indvendinger mod den til grund for ansættelserne liggende beregning.

LV 1988, L 5.7.5.1.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 11, side 868

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter