PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit ED - Henlæggelser
E.D.1 Investeringsfonds
Reglerne om henlæggelse til investeringsfonds findes i lovbek.nr. 922 af
2. december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993, lov nr. 1115
af 22. december 1993 og lov nr. 1117 af 22. december 1993. Hertil knytter sig
bek. nr. 22 af 11. jan. 1989, bek. nr. 335 af 28. maj 1993, bek.nr. 336 af
28. maj 1993, bek.nr. 390 af 21. juni 1993 samt skd.cirk.nr. 166 af 29. okt.
1984.
E.D.1.1 Hvem kan henlægge? IFL § 2, stk. 1
Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er
skattepligtige personer, der driver selvstændig virksomhed, se herom E.A.4.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger én eller flere virksomheder, er
behandlet i E.I.3.1.1. Adgangen til at foretage henlæggelse gælder hvad enten
den pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtig her i landet.
Fra og med skatteåret 1991/92 (indkomståret 1990) kan selskaber,
foreninger mv. ikke mere henlægge til investeringsfond.
For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, nedtrappes
adgangen til at henlægge til investeringsfonds, så der fra og med
indkomståret 1998 ikke længere kan henlægges til investeringsfonds, jf.
nærmere E.D.1.2.
Overskud af selvstændig virksomhed kan danne grundlag for henlæggelse,
selv om virksomheden er afhændet i løbet af indkomståret, lsr. 1980.65.
En skatteyder, der driver selvstændig virksomhed og samtidig har
lønindtægt, kan dels henlægge til investeringsfond, dels indskyde på
etableringskonto.
Begrænsningerne i IFL § 2, stk. 2 og 3
Henlæggelse kan ikke foretages af dødsboer, jf. § 2, stk. 2.
Vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder kan
heller ikke foretage henlæggelse til investeringsfond, jf. § 2, stk. 3.
Hvis den skattepligtige både driver en virksomhed, der berettiger til
Læs alt
henlæggelse, og en virksomhed, der ikke gør det, kan henlæggelse kun
foretages på grundlag af overskuddet i den førstnævnte virksomhed. Det
medfører, at det er nødvendigt for den skattepligtige at aflægge et særskilt
regnskab for den virksomhed, der berettiger til henlæggelse.
Er der tale om en virksomhed, der har flere afdelinger, aktiviteter, mv.,
og en af disse er omfattet af § 2, stk. 3, og de andre ikke, kan der kun
foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i den del af virksomheden,
der berettiger til henlæggelse. I denne situation er det en betingelse for
investeringsfondshenlæggelse, at der udarbejdes en særskilt opgørelse over
overskuddet i den del af virksomheden, der berettiger til henlæggelse.
Bestemmelsen indeholder ingen begrænsning i adgangen til at anvende de
henlagte midler. Selv om en virksomhed ikke giver ret til at foretage
henlæggelser, kan den skattepligtige altså godt benytte
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, som han
anskaffer til brug i denne virksomhed.
Ægtefæller
Ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udgang, og samlevende
ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, kan henlægge til investeringsfond
hver for sig af overskuddet i virksomheden.
Har begge ægtefæller deltaget i driften af en virksomhed, beskattes
indkomst og formue hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver
virksomheden i kraft af sin arbejdsindsats kombineret med ledelsesfunktioner
og eventuel faglig uddannelse, jf. KSL § 25 A, og kun denne ægtefælle kan
foretage henlæggelser til investeringsfonds på grundlag af virksomhedens
overskud, hvorimod den medarbejdende ægtefælle ikke kan foretage henlæggelser
af en eventuel overført overskudsandel, se A.A.4.
Er der mellem ægtefællerne indgået en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7,
skal lønudgiften fragå ved opgørelsen af virksomhedens overskud, se A.A.4.
E.D.1.2 Beregning af henlæggelsen IFL § 4
Henlæggelsen skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af
overskuddet af selvstændig virksomhed i henlæggelsesåret. * Adgangen til at
henlægge til investeringsfonds nedtrappes frem til 1998, således at der kan
henlægges 25 pct. af overskuddet for indkomståret 1994, 20 pct. for 1995, 15
pct. for 1996, 10 pct. for 1997, for helt at bortfalde fra og med 1998. *
Henlæggelsen fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL §
3, stk. 2, nr. 4.
* Henlægger den skattepligtige også til konjunkturudligning efter
virksomhedsskattelovens § 22 b, kan henlæggelsesprocenterne tilsammen ikke
udgøre mere end 25 pct., jf. også E.G.2.5. Henlæggelse til
konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b fragår ikke ved
opgørelsen af grundlaget for henlæggelse til investeringsfonds. *
Driver en skattepligtig flere virksomheder, der berettiger til
henlæggelse, er det virksomhedernes samlede overskud, der danner grundlag for
beregningen af henlæggelsen. Det betyder, at et underskud i en af
virksomhederne formindsker størrelsen af henlæggelsen. En skattepligtig, der
deltager i et interessentskab, skal foretage henlæggelse på grundlag af sin
andel af interessentskabets overskud. Henlæggelse skal foretages af hver
enkelt interessent og ikke af interessentskabet som sådant.
Der kan foretages henlæggelse til investeringsfond på grundlag af
udenlandsk erhvervsindtægt. Fradraget kan ske i den danske indkomst, i det
omfang henlæggelsen til investeringsfond kan rummes inden for 25 pct. af den
danske indkomst, opgjort efter investeringsfondsreglerne. Såfremt der er
foretaget et større investeringsfondsfradrag, må det overskydende beløb fragå
i den udenlandske indkomst, og eventuelt fordeles forholdsmæssigt, såfremt
der måtte være flere udenlandske indkomster.
Hvad indgår i overskuddet
En negativ saldo, der er taget til indtægt i driftsregnskabet, kan
medregnes ved beregningen af henlæggelsen. Hvis der i indkomstopgørelsen
indgår et underskud fra tidligere indkomstår, jf. PSL § 13, kan henlæggelsen
alene beregnes på grundlag af erhvervsindtægten efter fradrag af det
overførte underskud i det omfang, dette vedrører den skattepligtiges
erhvervsvirksomhed.
Renteudgifter og renteindtægter, der indgår i opgørelsen af virksomhedens
underskud for tidligere år, holdes uden for det underskud, der fradrages. Se
lsr. 1971.164 og 1982.163.
Merhugstfradrag skal fuldt ud indgå i opgørelsen af
henlæggelsesgrundlaget, se E.E.4.6.
Lejeværdien for et stuehus indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, som fratrækkes efter LL § 13, skal
ikke fragå i beregningsgrundlaget, Skat 1988.3.156.
Særlig indkomst indgår ikke i det overskud, hvoraf henlæggelse kan
beregnes, selv om indtægten vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, lsr.
1964.162.
I tilfælde, hvor negativ særlig indkomst, der vedrører den erhvervsmæssige
virksomhed, overføres til fradrag i almindelig indkomst, skal det overskud,
hvoraf henlæggelse kan beregnes, reduceres tilsvarende.
Drifts- og etableringstilskud, som ydes til unge landmænd, kan medregnes i
det erhvervsmæssige overskud. Det samme gælder tilskud til investeringer i
landbrugets produktionsbygninger, tilskud til modernisering af
jordbrugsbedrifter, præmier for ikke-markedsføring af mælk- og
mejeriprodukter samt for omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion
efter EF's forordning, tilskud til nybyggeri og forbedring mv. af
erhvervsbygninger og af driftsbygninger på jordbrugs- og skovbrugsbedrifter,
samt tilskud til miljøinvesteringer. Se evt. E.E.3.1.
Derimod berettiger iværksætterydelse i henhold til bistandsloven ikke til
henlæggelse til investeringsfond.
Skatteyderens indtægter i form af løn, honorar el.lign. vedrører ikke den
selvstændige erhvervsvirksomhed, og indgår derfor ikke i beregningen, jf.
lsr. 1975.189 vedrørende praktiserende læges indtægt fra civilforsvaret og
lsr. 1975.93 vedrørende dyrlæges honorarindtægt fra veterinærdirektoratet
samt lsr. 1966.158 og 1979.65 vedrørende en advokats honorarer hhv. som
formand for og medlem af bestyrelsen i en række aktieselskaber og som
vurderingsformand.
En vinhandler blev anset for berettiget til også at beregne
investeringsfondshenlæggelse af de i tilknytning til forretningsvirksomheden
oppebårne provisionsindtægter fra Dansk Tipstjeneste A/S og H.T., lsr.
1979.64.
Sygedagpenge, herunder sygedagpenge til medarbejdende ægtefælle, medregnes
ved opgørelsen af overskud af selvstændig virksomhed, når der er tale om
sygedagpenge, der ydes til personer med anden dagpengegivende indtægt end
lønindtægt, skd. 37.133. I TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1374 fandt
Landsskatteretten, at en slagtermester, der fik udbetalt invaliderente i
henhold til en forsikringspolice om rateforsikring i pensionsøjemed, ikke
kunne medregne disse udbetalinger i overskuddet, hvoraf henlæggelser kunne
beregnes. Retten lagde vægt på, at udbetalingerne ikke på samme måde som
sygedagpenge mv., der ydes for et forholdsvis kort tidsrum, kunne anses for
rene indtægtssurrogater vedrørende den løbende indtjening.
Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum
for et skib efter AL § 14 eller på maskiner mv. og bygninger efter AL afsnit
IV A, formindskes den henlæggelse, som han kan foretage for det pågældende
indkomstår, med forskudsafskrivningens beløb. Det bemærkes herved, at
forskudsafskrivningen i forvejen er fratrukket ved opgørelsen af det
erhvervsmæssige overskud, lsr. 1973.82. Indskyder den skattepligtige samtidig
på etableringskonto, kan han i stedet vælge afkortning i dette indskud, Skat
1986.5.338. Overskuddet reguleres med renter mv.
Inden beregningen af henlæggelsen skal der foretages visse korrektioner af
driftsresultatet, idet renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld skal
tillægges og rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på fordringer og
gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud, skal fradrages.
Prioritetsrenter behandles på samme måde som andre renteudgifter.
Begrebet "rente" må forstås i overensstemmelse med almindelig
praksis. Der kan derfor ikke til driftsoverskuddet lægges afskrivninger (lsr.
1962.178), aftægtsydelser (lsr. 1962.176), forpagtningsafgift (lsr. 1962.85),
kontantrabat (lsr.1960.181) eller henlæggelser vedrørende finansieringstillæg
(lsr. 1963.178). Heller ikke udgifter til provision vedrørende bankgarantier
for opfyldelse af indgåede entreprisekontrakter kunne sidestilles med
renteudgifter eller med de i LL § 8, stk. 3, omhandlede provisioner, men
måtte anses som sædvanlige driftsudgifter, jf. SL § 6 a, lsr. 1976.177.
Fradrag for private forsikringer, underholdsbidrag, over- eller underskud
af privat benyttet en- eller tofamilieshus mv. holdes udenfor ved opgørelsen
af driftsresultatet.
Ansættelsen afviger fra selvangivelsen
Hvor den ansatte skattepligtige indkomst afviger fra det selvangivne,
berettiger en forhøjelse af den selvangivne indkomst ikke den skattepligtige
til at forøge henlæggelsen, * jf. også TOLD*SKAT Nyt 1993.23.1055. *
En nedsættelse af den selvangivne indkomst medfører derimod reduktion af
henlæggelsen i det omfang, nedsættelsen påvirker opgørelsen af overskuddet af
selvstændig erhvervsvirksomhed. Samtidig kan den del af
investeringsfondsindskuddet, som svarer til nedsættelsen af henlæggelsen,
hæves.
E.D.1.3 Indskud på særlig konto IFL § 5
Det er i almindelighed en betingelse for at opnå fradrag for henlæggelse
til investeringsfond, at der foretages et indskud på en særlig konto i et
pengeinstitut. Om eventuelt fradrag uden indskud, se E.D.1.3.2.
Såfremt den skattepligtige vedlægger selvangivelsen et regnskab, som kan
danne grundlag for ansættelsen, skal investeringsfondsindskuddet udgøre 70
pct. af den foretagne henlæggelse. Dette gælder såvel bogføringspligtige i
henhold til bogføringsloven, regnskabspligtige i henhold til
skattekontrolloven, samt skattepligtige, der uden at have pligt hertil
vedlægger selvangivelsen et regnskab.
Andre skattepligtige skal indskyde et beløb af samme størrelse som
henlæggelsen.
Adgangen til at indskyde 70 pct. af henlæggelsen gælder kun, såfremt de
pågældendes regnskaber efter skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for
skatteansættelsen. Hvis et regnskab helt forkastes som grundlag for
indkomstopgørelsen, således at der foretages en skønsmæssig ansættelse, skal
investeringsfondsindskud udgøre 100 pct. af henlæggelsen.
Forkastes en skattepligtigs regnskab, således at vedkommende ikke kan
nøjes med at indskyde 70 pct. af henlæggelsen på konto for investeringsfond,
gives der fradrag for investeringsfondshenlæggelse med et beløb lig
indskuddet på kontoen. Skatteyderen kan dog i stedet vælge at opretholde den
foretagne henlæggelse i fuldt omfang mod at indskyde det resterende beløb på
kontoen, eller han kan vælge helt at opgive at foretage henlæggelsen, se
lovens § 17 og pkt. 21 i skd.cirk. af 29. okt. 1984.
De nævnte virkninger af tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget indtræder
ikke, når regnskabet tilsidesættes af told- og skatteregionen eller T&S.
Det er ikke en forudsætning for at kræve fuld indbetaling af hele
henlæggelsesbeløbet, at tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget har
resulteret i en skønsmæssig forhøjelse, lsr. 1974.89.
Indskuddet skal foretages på en særlig konto i en dansk bank, sparekasse
eller andelskasse. Kontoen skal betegnes "Konto for
investeringsfond" og bære påtegning om den skattepligtiges navn, cpr.nr.
og adresse samt oplysning om virksomhedens regnskabsår.
Investeringsfondsmidler kan placeres på en gevinstopsparingskonto, forudsat
at der kun henstår investeringsfondsmidler på kontoen, jf. Told- og
Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992 (TOLD*SKAT Nyt 1992.12.353).
Skatteyderen kan vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen.
Landsskatteretten fandt, at deponering af værdipapirer på spærret konto
ikke kunne anses for indskud på en investeringsfondskonto, jf.
investeringsfondslovens § 5, Skat 1986.5.337.
Der kan kun oprettes én konto for hvert henlæggelsesår, men konti
for forskellige år behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut. Der
kan foretages indskud for flere henlæggelsesår på samme konto, hvis det klart
fremgår, hvilke år de enkelte indskud vedrører.
En skattepligtig kan overføre en investeringsfondskonto fra et
pengeinstitut til et andet.
Investeringsfondsloven hindrer ikke, at skatteyderne kan indgå aftale om
binding af investeringsfondsmidler, således at der ydes rente og herudover
årligt tilskrives en pristalsregulering, der er bundet i et nærmere fastsat
tidsrum.
Renterne og indeståendet
Renter, der tilskrives en konto for investeringsfond, skal medregnes ved
indkomstopgørelsen. Renterne kan hæves efter de af vedkommende pengeinstitut
fastsatte regler. Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige formue, og de foretagne henlæggelser kan
ikke fradrages ved formueopgørelsen.
E.D.1.3.1 Fristen for indskud
For at fradrag kan indrømmes, skal indskuddet være foretaget efter udløbet
af henlæggelsesåret, d.v.s. det indkomstår, for hvilket henlæggelsen
foretages, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
henlæggelsesåret. Foretages indskuddet for tidligt, anerkendes fradrag for
henlæggelsen dog, men indskuddet anses foretaget dagen efter udløbet af
indkomståret.
Hvis der er indrømmet den skattepligtige henstand med indgivelse af
selvangivelsen udover de af Ligningsrådet fastsatte frister, forlænges
fristen for indskuddet tilsvarende. Afslag på anmodning om yderligere
henstand i forbindelse med løfte om fritagelse for kontrollovstillæg udskyder
ikke fristen for investeringsfondsindskuddet, lsr. 1970.87. I lsr. 1976.180
blev henlæggelse nægtet, da skatteyderen ikke kunne godtgøre, at der var
opnået henstand med indsendelse af selvangivelsen.
En skatteyder, der er omfattet af en generel udsættelse med
selvangivelsen, men som har afleveret selvangivelsen før tiden, kan vente med
at indskyde på den særlige konto til udløbet af den generelle
afleveringsfrist.
Den kommunale skattemyndighed kan, når særlige omstændigheder taler
herfor, godkende for sent foretagne indskud.
Ved rettidig indgivelse af selvangivelse bør et for sent foretaget indskud
normalt kun godkendes, når det er foretaget senest 7 hverdage (bortset fra
lørdag) efter selvangivelsesfristens udløb.
Ved for sen indgivelse af selvangivelse bør en
investeringsfondshenlæggelse normalt kun godkendes, når følgende betingelser
alle er opfyldt:
a. Kontrollovstillæg for ikke rettidig indgivelse af selvangivelse
frafaldes fuldt ud.
b. Selvangivelsesfristen ville være blevet udsat, hvis der var indgivet
rettidig ansøgning herom.
c. Indskuddet på den særlige konto er sket senest 7 hverdage (bortset fra
lørdag) efter den dag, hvor selvangivelsen blev modtaget af
skattemyndigheden.
Godkendelse af et for sent foretaget indskud efter ovenstående
retningslinjer vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse.
Hvis ligningmyndighedernes nægtelse af fradrag for
investeringfondshenlæggelse senere tilsidesættes, kan henlæggelse til
investeringsfond tillades for efterfølgende indkomstår efter de almindelige
regler for maksimal henlæggelse, selv om bindingsfristen efter
investeringsfondslovens § 5, stk. 1, er overskredet. Det er dog en
betingelse, at skatteyderen anmoder om henlæggelse inden 4 uger efter
modtagelsen af den afgørelse, der giver grundlag for henlæggelse, og at
indskud på investeringsfondskonto er foretaget inden udløbet af samme frist,
skd. 60.19.
E.D.1.3.2 Eventuelt fradrag uden indskud IFL § 5, stk. 6
Indskud kan helt eller delvis undlades, når der anskaffes forlods
afskrivningsberettigede aktiver i tiden fra henlæggelsesårets udløb og indtil
udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen. Dette gælder også i
tilfælde, hvor to regnskabsår er afsluttet inden fristen for indgivelse af
selvangivelse for det første regnskabsår (henlæggelsesåret). Hvis
henlæggelsen er større end det beløb, der kan forlods afskrives, skal det
overskydende beløb indskydes på en investeringsfondskonto på almindelig måde.
Såfremt der er foretaget henlæggelser for tidligere år, kan reglen om, at
indskud helt eller delvis kan undlades, ikke anvendes, medmindre der
anskaffes aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de
tidligere henlæggelser og af de nye beløb, der undlades indskudt.
Det skal fremgå af selvangivelsen for det indkomstår, hvori henlæggelsen
fradrages, at der er anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver før
udløbet af indskudsfristen.
Selv om der efter § 5, stk. 6, ikke foretages indskud på en konto,
behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som andre
investeringsfondshenlæggelser. Det betyder f.eks. at
efterbeskatningsbestemmelserne mv. i § 10 A anvendes, hvis forudsætningerne
for forlods afskrivning bortfalder i tiden fra selvangivelsesfristens udløb
og til indkomstårets udløb.
Hvis en skattepligtig, der har anvendt § 5, stk. 6, ikke har anskaffet
forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan
henlæggelsen og fradraget for denne ikke godkendes. Der er endvidere tale om
urigtig selvangivelse, som kan straffes efter skattekontrolloven.
* I TOLD*SKAT Nyt 1993.17.801 havde en autohandler fået henstand med
indgivelse af selvangivelse, men indgav alligevel selvangivelse for sent.
Autohandleren havde foretaget henlæggelser til investeringsfonds uden indskud
på særlig konto og havde anskaffet afskrivningsberettigede driftsmidler inden
udløbet af henstandsfristen. De stedlige myndigheder nægtede fradrag for
henlæggelse til investeringsfonds med henvisning til, at selvangivelse ikke
var rettidig indgivet. Landsskatteretten fandt, at investeringsfondsloven
alene stillede krav om, at der anskaffes afskrivningsberettigede aktiver
inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
henlæggelsesåret. Derimod stiller loven ikke krav om rettidig indgivelse af
selvangivelse for det indkomstår, hvori henlæggelsen er fradraget.
Landsskatteretten godkendte herefter fradragene.
E.D.1.4 Oplysningspligten
Bogførings- og regnskabspligtiges regnskaber skal indeholde de
posteringer, der er fornødne af hensyn til kontrollen med foretagne
henlæggelser til investeringsfonds og til henlæggelsernes behørige
anvendelse.
For skattepligtige, der fører et regnskab, som efter skattemyndighedernes
skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen, er det en betingelse for at
foretage henlæggelser til investeringsfonds, at regnskaberne er affattet på
en sådan måde, at det af disse umiddelbart fremgår, hvorledes de ved
indkomstopgørelsen fratrukne henlæggelsesbeløb er beregnet.
Efter lovens § 13 skal skatteregnskabet for bogførings- og
regnskabspligtige indeholde de fornødne oplysninger til kontrol med foretagne
investeringsfondshenlæggelser og anvendelsen af disse. Foretagne
investeringsfondshenlæggelser skal i det omfang, de ikke er benyttet eller
hævet, opgøres som en særlig passivpost i skatteregnskabet, der dog ikke kan
fratrækkes ved formueopgørelsen.
E.D.1.5 Benyttelse af henlæggelsen, IFL §§ 6-8
Kontohaveren er berettiget til at hæve investeringsfondsindskud, når han
har indleveret et særligt skema (S 464) til pengeinstituttet. På skemaet skal
den skattepligtige erklære, at han har anskaffet aktiver, der kan forlods
afskrives i overensstemmelse med loven. Det er kontohaverens ansvar, at
betingelserne for at hæve investeringsfondsmidlerne er opfyldt.
Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er
udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra investeringsfondskontoen,
hvis dette krav er opfyldt.
En henlæggelse til investeringsfond kan benyttes fra og med det
indkomstår, der følger efter henlæggelsesåret.
Henlæggelsen skal på den anden side være anvendt i sin helhed inden 6 år
efter udløbet af henlæggelsesåret. For henlæggelser foretaget for
indkomståret 1982 eller tidligere, er fristen dog 12 år. Se E.D.1.6.
Henlæggelse vedrørende et givet indkomstår kan først benyttes, når
tidligere henlæggelser er benyttet fuldt ud.
Med denne begrænsning kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår han
ønsker at benytte en henlæggelse. Han kan benytte en henlæggelse for et
enkelt henlæggelsesår over flere indkomstår, og han kan omvendt benytte
henlæggelser for flere henlæggelsesår inden for et enkelt indkomstår.
Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,
skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle
investeringsfondshenlæggelser for samme indkomstår anvendes, jf.
etableringskontolovens § 7, stk. 9.
Der kan forekomme tilfælde, hvor et indskud hæves, før
ligningsmyndighedernes efterprøvelse af de skattemæssige fradrag for
henlæggelserne har fundet sted. En eventuel nedsættelse af henlæggelsen skal
i størst muligt omfang henføres til den del af indskuddet, som endnu ikke er
hævet. I det omfang nedsættelsen kommer til at omfatte den del af indskuddet,
som er hævet, formindskes det beløb, der skal forlods afskrives på de
pågældende anskaffelsesudgifter tilsvarende. Se eksemplet i pkt. 26 i
skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.
Dispensation
Den kommunale skattemyndighed kan forlænge fristen for anvendelsen af
henlæggelserne, hvis den skattepligtige dokumenterer, at det skyldes ham
utilregnelige årsager, at anvendelse ikke har fundet sted inden fristens
udløb.
Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis den
manglende anvendelse af henlæggelserne skyldes skatteyderens egne forhold,
som f.eks. at skatteyderen eller dennes rådgiver har glemt, at de henlagte
midler skulle anvendes, eller at der på grund af skrivefejl i regnskab eller
lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.
Skyldes den manglende anvendelse ikke skatteyderens egne forhold, kan der
indrømmes fristforlængelse, såfremt skatteyderen inden fristens udløb har
købt et aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en
forudsætning, at dette skyldes forhold, som skatteyderen ikke har indflydelse
på, og som denne heller ikke kunne forudse.
Benyttelse af en henlæggelse anses ikke at ske ved hævningen af
indskuddet, men først ved den forlods afskrivning, der foretages ved
regnskabsårets udløb, jf. ØLD af 14. april 1966. Se dog lsr. 1973.79 hvor
frigivelse var sket før dødsfaldet, og hvor forlods afskrivning var foretaget
i mellemperioden.
E.D.1.5.1 Hvilke anskaffelser berettiger til anvendelse af henlæggelser?
IFL § 3
Benyttelsen af henlæggelserne til forlods afskrivning på et driftsmiddel
kan kun ske for det indkomstår, for hvilket skattemæssig afskrivning første
gang kan foretages, og henlæggelserne kan kun benyttes til forlods
afskrivning på følgende formuegoder:
a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, jf. t&s nyt 1991.3.120 (ØLD).
Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis
anskaffelsespris (i 1993) er 8.100 kr. eller derunder berettiger ikke til
anvendelse af henlæggelser, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at
fradrage anskaffelsessummen i indkomsten for anskaffelsesåret efter AL § 3.
Det samme gælder for edb-software og driftsmidler til forsøgs- og
forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til
efterforskning af råstoffer.
Biler, som er indregistreret til privat personbefordring eller til
udlejning uden fører, kan ikke forlods afskrives. * I TOLD*SKAT Nyt
1993.3.112 blev Ligningsrådet anmodet om bindende forhåndsbesked, om
investeringsfondsmidler kunne frigives til anskaffelse af skolevogne
indregistreret til privat personbefordring, når vognene udelukkende benyttes
til erhvervsmæssig kørsel. Ligningsrådet svarede, at uanset vognene
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan der i henhold til
investeringsfondslovens § 3, stk. 7, ikke frigives investeringsfondsmidler
til anskaffelse af personbiler, der er indregistreret til privat
personbefordring. Landsskatteretten nåede til samme resultat, hvorefter
skatteyderen indbragte sagen for domstolene. Her tog Kammeradvokaten
bekræftende til genmæle på Skatteministeriets vegne, idet registreringskoden
for skolevogne blev ændret, da man i 1989 af rationaliseringshensyn omlagde
Motorregisteret, og afgørelsen i øvrigt var i uoverensstemmelse med lovens
motiver. Retstillingen er herefter, at der kan frigives
investeringsfondsmidler til anskaffelse af skolevogne, der udelukkende
anvendes til erhvervsmæssig kørsel, selv om vognene er indregistreret til
privat personbefordring. *
Anskaffelse af blandede driftsmidler berettiger ikke til forlods
afskrivning.
b. Skibe til erhvervsmæssigt brug. Dette gælder dog ikke kontrahering om
bygning af et skib, medmindre skibsbygningen er omfattet af § 3 A, stk. 6.
c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages, samt særlige
installationer i sådanne bygninger, idet anskaffelsessummen i henhold til AL
§ 19 A skal omregnes til kontantværdi, se E.C.4. Forlods afskrivning kan ikke
ske på særlige installationer i ejendomme, der ikke kan afskrives. Forlods
afskrivning kan ikke ske på bygninger, på hvilke der hviler
hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives
efter de særlige regler, der kan anvendes i disse tilfælde.
Investeringsfondsmidlerne kan således ikke anvendes til forlods afskrivning
på bygninger på lejet grund, hvis afskrivning sker over lejeperioden, eller
på ombygningsudgifter vedrørende lejede lokaler. Vælger skatteyderen i disse
tilfælde at afskrive efter afskrivningslovens regler (hvor dette er muligt),
kan henlæggelserne benyttes til forlods afskrivning.
d. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter efter omregning til kontantværdi i
henhold til AL § 19 A.
Forlods afskrivning kan også ske på forbedrings- eller ombygningsudgifter,
der vedrører de nævnte driftsmidler mv. Der kan dog ikke forlods afskrives på
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den
skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.
Henlæggelser kan anvendes til forlods afskrivning på de foran under a-d
nævnte aktiver, som benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed,
medmindre der er foretaget straksafskrivning i.h.t. AL § 3, stk. 1.
Ægtefæller IFL § 3, stk. 5 og 6
Hver ægtefælle kan efter de almindelige regler anvende sine henlæggelser
til forlods afskrivning på anskaffelser til sin virksomhed.
Overførsel af aktiver fra en ægtefælles virksomhed til anvendelse i den
anden ægtefælles erhvervsvirksomhed anses ikke for en anskaffelse, der giver
ret til anvendelse af henlæggelser. En erhvervsdrivende kunne anvende en
henlæggelse til forlods afskrivning på en lagerbygning, der skulle anvendes i
hans virksomhed, selv om bygningen tilhørte hans ægtefælle som særeje, skd.
40.25.
En ægtefælle, der i væsentligt omfang har deltaget i driften af den anden
ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 25 A, kan anvende sine
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, der i det
pågældende indkomstår anskaffes til den fælles virksomhed, jf. lovens § 3,
stk. 6. Se skd.cirk. nr. 166 af 29. okt. 1984 pkt. 48.
En ægtefælle kan ikke ved overførsel af sin virksomhed til den anden
ægtefælle samtidig overføre sine investeringsfondshenlæggelser til denne.
Forlods afskrivning
Den forlods afskrivning der foretages, medfører, at afskrivningsgrundlaget
for de pågældende aktiver nedsættes med den benyttede henlæggelse. Forlods
afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en
vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med
anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede henlæggelser, se eksemplet i
pkt. 11 i afskr.cirk. af 22. nov. 1983.
Hvornår kan der afskrives
Som nævnt kan benyttelse af henlæggelser til forlods afskrivning kun ske
for det indkomstår, hvor skattemæssig afskrivning efter de almindelige regler
første gang kan foretages på det pågældende aktiv. * Selskabers benyttelse af
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på
udlejningsdriftsmidler kan dog kun ske for det indkomstår, hvori anskaffelsen
har fundet sted. *
For maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt for skibe vil
leveringsåret almindeligvis være første gang skattemæssig afskrivning kan
foretages, jf. AL § 7, medens det for bygninger og særlige installationer er
det år, hvor bygningen eller installationen er erhvervet eller fuldført og
taget i brug til et afskrivningsberettiget formål, AL § 22.
Det bemærkes, at der ikke kan anvendes investeringsfondsmidler, når der på
et senere tidspunkt inddrages yderligere lokaler under den erhvervsmæssige
anvendelse, se skd. 50.180.
Er der derimod tale om en tidligere erhvervet bygning, der ikke har været
benyttet til afskrivningsberettigede formål, men som nu tages i brug til
sådanne formål, kan der anvendes investeringsfondsmidler til forlods
afskrivning på anskaffelsesudgifterne.
Hvis en bygning er solgt igen i erhvervelsesåret, kan afskrivning ikke
foretages, AL § 24, og der er derfor heller ikke mulighed for at benytte
investeringsfondshenlæggelser, men den skattepligtige kan eventuelt vælge i
stedet at overføre den ikke anvendte henlæggelse på andre forlods
afskrivningsberettigede aktiver. Se E.D.1.8.
Det fremgår af AL § 6, at der ikke kan afskrives på driftsmidler for det
indkomstår, hvori virksomheden afhændes eller ophører. Det følger heraf, at
investeringsfondshenlæggelser ikke kan benyttes i ophørsåret. Hvis en
skatteyder afhænder sin virksomhed efter at have hævet sine indskud, skal der
derfor foretages efterbeskatning af henlæggelserne.
Hvis der er hævet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på
afholdte ombygningsudgifter, kan beløbet ikke tilbageføres, selv om
skatteyderen i stedet ønsker at straksafskrive udgiften efter AL § 21, skd.
67.367.
E.D.1.5.2 Begrænset hvem der kan forlods afskrive
Som hovedregel kan alle skattepligtige, der har
investeringsfondshenlæggelser, anvende disse til forlods afskrivning.
I lovens § 3 A opstilles dog visse begrænsninger i adgangen til forlods
afskrivning. Ifølge § 3 A, stk. 1, udelukkes kommanditister, og ifølge stk. 2
udelukkes skattepligtige, der driver selvstændig skibsvirksomhed som
bierhverv efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.
I stk. 3 stilles krav om, at den skattepligtige yder en personlig
arbejdsindsats i virksomheden.
Kommanditister IFL § 3A, stk. 1
Kommanditister kan ikke benytte deres henlæggelser til investeringsfonds
til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet af deres virksomhed som
kommanditist.
Reglen gælder alene forlods afskrivning. Kommanditisten kan således
foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er
omfattet af anparten inden for de rammer, der gælder for en kommanditists
fradragsmuligheder jf. E.F.2.
Den her omtalte begrænsning gælder ikke interessenter eller deltagere i
virksomheder, der er organiseret som et partrederi, eller i andre tilfælde,
hvor der hæftes personligt (omend pro rata), skd. 55.296. Dette gælder også,
selv om hæftelsen over for visse kreditorer er begrænset. Krav om personlig
arbejdsindsats, IFL § 3A, stk. 3
Henlæggelser kan kun anvendes til forlods afskrivning, når den
skattepligtige deltager i driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.
Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt for det
indkomstår, hvori en henlæggelse anvendes til forlods afskrivning, og for det
følgende indkomstår.
Afgørelsen af, om arbejdskravet er opfyldt, må bero på en konkret
bedømmelse af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne
afgørelse kan man som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen
udgør mindst 50 timer månedligt.
Kravet om en aktiv arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast
ejendom. Består virksomheden alene i udlejning af en afskrivningsberettiget
ejendom eller afskrivningsberettigede driftsmidler, vil der normalt være tale
om en så passiv form for virksomhed, at arbejdskravet ikke kan være opfyldt.
Landsskatteretten fandt i en sag, der vedrørte en skattepligtig, der som
sin væsentligste beskæftigelse havde aktiviteter vedrørende fast ejendom
bl.a. bortforpagtning og udleje og som til opførelse af en fabriksejendom
ville anvende investeringsfondsmidler, at fabriksejendommen måtte anses for
en særskilt virksomhed, og arbejdstidskravet skulle derfor vurderes alene i
forhold hertil. Kravet ansås ikke for opfyldt for denne ejendom, t&s nyt
1991.9.478.
* En skatteyder, der drev landbrug, havde anvendt
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på en vindmølle. Hele
vindmøllens strømforbrug leveredes til et højspændingsværk, og der blev
således hverken aftaget strøm til privat eller erhvervsmæssigt forbrug af
ejeren. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der forelå
flere personlige virksomheder, der dog efter omstændighederne, herunder at
det var den samme ejer, der drev såvel landbrugsvirksomheden som
vindmøllevirksomheden, kunne anses som én erhvervsmæssig enhed. Heraf
fulgte, at kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats var opfyldt i en af
virksomhederne eller dog i alt for begge aktivitetsområder, og retten fandt,
at betingelserne for anvendelse af investeringsfondshenlæggelser var opfyldt,
TOLD*SKAT Nyt 1993.1.40. * Med hensyn til sondringen mellem én og
flere virksomheder, se E.I.3.1.1.
Kravet om en aktiv indsats betyder normalt, at den skattepligtige skal yde
en arbejdsindsats på 12 * 50 timer, i alt 600 timer om året. Er der tale om
en virksomhed, der er i drift hele året, og hvori den skattepligtige udøver
en personlig arbejdsindsats, kan arbejdskravet anses for opfyldt, selv om der
i perioder af året kun ydes en ringe arbejdsindsats. Dette gælder f.eks.
korndyrkende landbrug og planteskoler. Er der tale om en sæsonbetonet
virksomhed, der kun er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil den
skattepligtige opfylde arbejdskravet, såfremt arbejdsindsatsen er på mindst
50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.
Når der er tale om en fælles virksomhed, skal arbejdskravet være opfyldt
af de personlige ejere, der ønsker at forlods afskrive. Det er ikke
tilstrækkeligt, at andre ejere deltager aktivt i virksomheden. På den anden
side er det ikke til hinder for anvendelse af investeringsfondsmidler for en
af ejerne, at andre af ejerne ikke opfylder arbejdskravet.
Ægtefæller
Når ægtefæller driver en virksomhed i fællesskab, og når den ene ægtefælle
deltager i den anden ægtefælles virksomhed, er det tilstrækkeligt, at
ægtefællerne tilsammen opfylder arbejdskravet.
Uarbejdsdygtighed
Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der
indtræffer efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning,
bortfalder arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af
ægtefæller i forening, bortfalder arbejdskravet for dem begge, hvis blot en
af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. På samme måde bortfalder kravet om
personlig arbejdsindsats ved død, konkurs eller virksomhedsophør.
Viser det sig, at kravet om en personlig arbejdsindsats ikke opfyldes,
således at der ikke kan forlods afskrives, skal der efterbeskattes mv. efter
§ 10 A, se E.D.1.8.
* Ophævelse af arbejdskravet på Bornholm
Ved lov nr. 1031 af 19. dec. 1992 ophævedes arbejdskravet på Bornholm for
indkomstårene 1993 og 1994. Loven trådte i kraft den 23. juni 1993, jf.
bek.nr. 390 af 21. juni 1993.
Herefter er kravet om personlig arbejdsindsats i investeringsfondslovens §
3 A, stk. 3, 1. pkt., ophævet for indkomståret 1993, når der til virksomheder
beliggende i Bornholms Amtskommune anskaffes aktiver, som berettiger til
forlods afskrivning af anskaffelsessummen efter investeringsfondslovens § 3,
stk. 1, bortset fra skibe og for indkomståret 1994 vedrørende
afskrivningsberettigede bygninger, særlige installationer i sådanne bygninger
samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
Kravet om personlig arbejdsindsats gælder heller ikke, såfremt
henlæggelserne anvendes til forlods afskrivning for indkomståret 1994 på
anskaffelsesudgifter vedrørende maskiner, inventar og andre driftsmidler til
anbringelse og brug i bygninger på Bornholm. Dette forudsætter dog, at der er
tale om bygninger, hvor byggeriet er igangsat i indkomståret 1993 eller 1994
og færdiggjort inden udgangen af indkomståret 1994, eller at der er tale om
eksisterende bygninger, som inden for samme tidsrum undergives en betydelig
ombygning. Ved ombygningen skal bygningen enten indrettes til anden
anvendelse, eller ombygningsudgifterne skal udgøre mindst halvdelen af, hvad
opførelse af en tilsvarende nybygning ville koste.
Det er en betingelse, at aktiverne efter anskaffelsen befinder sig i
Bornholms Amtskommune i mindst to år, og at kontohaveren ikke inden for de
første to år efter anskaffelsen afhænder det eller de anskaffede aktiver.
Af hensyn til foreneligheden med EFs statsstøtteregler er der i
investeringsfondslovens § 3 B angivet visse tilfælde, hvor arbejdskravet ikke
ophæves. Det gælder ved anskaffelse af aktiver inden for landbrug og fiskeri,
såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen, og der i
forbindelse med salget opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er
endeligt indfriet.
Endvidere er det bestemt, at de lempelige regler ikke finder anvendelse på
aktiver i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer,
medmindre betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 (om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet) og forordning nr. 866/90 (om forbedring
af vilkårene for forarbejdning og afsætning) er opfyldt. Såfremt der ikke
søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle
bestemmelser i forordningen være opfyldt, og det er således ingen betingelse,
at de formelle og administrative regler i forordningen er opfyldt.
Endelig bestemmes det, at reglerne om arbejdskravets ophævelse ikke gælder
for anskaffelse af og forlods afskrivning på aktiver i
skibsbygningsindustrien, kunstfiberindustrien, kul- og stålindustrien og
projekter over 90 mio. kr. i motorkøretøjsindustrien, uanset om der gives
anden offentlig støtte eller ej. *
Dispensation
Dispensationsmulighed fra kravet om personlig arbejdsindsats er ophævet
med virkning fra og med indkomståret 1991.
E.D.1.6 Ubenyttede henlæggelser
I visse tilfælde skal ubenyttede henlæggelser medregnes i
indkomstopgørelsen.
E.D.1.6.1 6 års-reglen i IFL § 9
Er en foretaget investeringsfondshenlæggelse ikke - eller ikke fuldt ud -
benyttet til forlods afskrivning inden 6 år efter udløbet af
henlæggelsesåret, medregnes det ikke anvendte beløb i den skattepligtige
indkomst for henlæggelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år fra
henlæggelsesårets udløb og indtil udløbet af det år, hvori fristen udløber.
Om beregningen af fristen i forbindelse med en omlægning af regnskabsår, se
lsr. 1972.82.
For henlæggelser for indkomståret 1982 og for tidligere indkomstår er
fristen 12 år. Skatteministeriet, Departementet har den 3. jan. 1991 bestemt,
at efterbeskatning af investeringsfondskonti efter 6 års reglen ikke hindrer,
at anvendelsesfristen på 12 år (henlæggelse for 1982 og tidligere), fortsat
opretholdes og henlæggelserne anvendes til forlods afskrivning.
Nedsættelsen af anvendelsesfristen fra 12 til 6 år indebærer ingen
reduktion af fristen for efterbeskatning af 12-års henlæggelserne, men
skattepligtige, der efter 6 år ønsker at få en 12-års henlæggelse
efterbeskattet efter ansøgning i henhold til investeringsfondslovens § 9,
stk. 2, skal have mulighed herfor, Skat 1987.8.608.
Evt. hævning før tiden IFL § 9, stk. 2
En investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som nævnt i § 3, stk.
1, kan hæves, selv om 6/12-års fristen ikke er udløbet, mod efterbeskatning.
Når en investeringsfondshenlæggelse ophæves og efterbeskattes inden
fristens udløb, skal den medregnes i den skattepligtige indkomst for
henlæggelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af
henlæggelsesåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgning
indgives. Fra og med indkomståret 1987 medregnes henlæggelsen og
procenttillægget i den personlige indkomst for henlæggelsesåret.
Om ophævelse i utide, se skd.cirk.nr. 172 af 13. sept. 1990.
E.D.1.6.2 Død, konkurs, ophør eller afhændelse IFL § 10, stk. 1
Ved den skattepligtiges død eller konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden
ophører eller afhændes, foretages der efterbeskatning af ikke anvendte
henlæggelser. Det sker ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst for
henlæggelsesårene. Fra og med indkomståret 1987 forhøjes den personlige
indkomst for henlæggelsesårene.
Da benyttelse af en henlæggelse først anses for sket, når der ved
indkomstårets udløb er foretaget forlods afskrivning, skal alle henlæggelser,
der ikke var benyttet ved begyndelsen af døds-, konkurs-, ophørs- eller
salgsåret, herunder henlæggelser, der er hævet i anledning af anskaffelser i
løbet af det pågældende indkomstår, efterbeskattes, jf. lsr. 1971.165 og
1972.83.
Efterbeskatningen skal dog ikke omfatte de før dødsfaldet hævede
henlæggelser, som er benyttet til forlods afskrivning med virkning for en
eventuel afsluttende ansættelse for afdøde, lsr. 1973.79.
Hvis en skattepligtig driver flere virksomheder, skal efterbeskatning kun
finde sted, når den pågældende afhænder eller ophører med samtlige
virksomheder (se evt. E.I.3.1.1).
Med ophør af erhvervsvirksomhed sidestilles ophør af den fulde skattepligt
efter KSL § 1 eller den begrænsede skattepligt af erhvervsvirksomhed efter
KSL § 2, stk. 1, litra d eller e. Afløses den fulde skattepligt af begrænset
skattepligt af erhvervsvirksomhed efter denne bestemmelse, anses det ikke for
ophør af erhvervsvirksomhed. Det samme gælder, hvis den begrænsede
skattepligt af erhvervsvirksomhed afløses af fuld skattepligt. Ophør af
skattepligten for et selskab, en forening eller fond, der er omfattet af SSL
§ 1 eller 2, litra a eller b, for så vidt angår erhvervsmæssig virksomhed,
eller § 1 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter mv.
sidestilles også med ophør af erhvervsvirksomhed, jf. lov nr. 306 af 25. maj
1987.
Ved efterbeskatningen tillægges henlæggelserne 5 pct. for hvert år
(indkomstår) fra udløbet af henlæggelsesårene og indtil udløbet af døds-,
konkurs-, ophørs-, afhændelses- eller likvidationsåret. Se eksemplet i
skd.cirk. pkt. 53. Ved beregning af 5 pct. tillægget i forbindelse med
afsluttende ansættelse for et selskab skal den ekstraordinære
skatteansættelse, hvad enten den omfatter en periode på over eller under 12
mdr., behandles som ét indkomstår, Skat 1988.1.49.
Investeringsfondshenlæggelser, der efterbeskattes i medfør af lovens § 10,
stk. 1, kan ikke anses for overskud af virksomhed, som kan danne grundlag for
overførsel til medarbejdende ægtefælle efter kildeskattelovens § 25 A.
Ophør og salg, IFL § 10, stk. 2
Hvis erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan henlæggelsen
opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt den skattepligtige inden 2 år
efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed.
2 års fristen anses for at løbe fra datoen for underskriften af
stiftelsesdokumentet, når et personligt firma omdannes til et selskab, selv
om omdannelsen eventuelt har virkning fra en tidligere dato, jf. lsr.
1982.54.
I lsr.1983.42 fandt Landsskatteretten, at det forhold, at klageren ved
afhændelse af sin radioforretning havde beholdt en debitorportefølje i form
af kontraktdebitorer, ikke kunne bevirke, at han kunne anses for at have
fortsat den selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke
anvendte investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet.
En fisker, der i 1978 var ophørt med at drive selvstændig virksomhed som
interessent, og samme år havde overtaget en fiskekutter, der var udlejet til
en søn, således at lejevederlaget alene bestod i, at denne afholdt udgifterne
til kutterens vedligeholdelse, kunne ikke anses for at have fortsat den
selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke anvendte
investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet i medfør af
investeringsfondslovens § 10, stk. 2, lsr. 1983.123.
Ophør af skattepligt, IFL § 10, stk. 3
Ophører skattepligten for en person eller et selskab, en forening eller
fond mv., kan henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis
personen, selskabet, foreningen eller fonden inden 2 år efter
skattepligtsophøret på ny bliver fuldt skattepligtig eller begrænset
skattepligtig af erhvervsvirksomhed.
Dødsfald, IFL § 10, stk. 4
Når den skattepligtige afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages af
ægtefællen på de for afdøde gældende betingelser. Ved skifte skal
overtagelsen senest ske ved indgivelse af boopgørelsen.
På samme måde kan højst én arving efter afdøde overtage
henlæggelsen.
Overtagelse af investeringsfondshenlæggelser sker på de betingelser, der
gjaldt for afdøde. Eventuel efterbeskatning i henhold til
investeringsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2, vil derfor finde sted på
grundlag af afdødes skattepligtige indkomst for de år, hvori henlæggelserne
er foretaget.
Virksomhedsomdannelse
Hvis en personligt ejet virksomhed før udgangen af indkomståret 1992 er
blevet omdannet til et aktieselskab eller et anpartsselskab efter reglerne i
lov om skattefri virksomhedsomdannelse, kan ubenyttede
investeringsfondshenlæggelser overføres helt eller delvis til selskabet efter
denne lovs § 7. Hvis kun en del af henlæggelserne overføres, skal de først
foretagne henlæggelser anses for overført til selskabet. De overførte
henlæggelser betragtes, som om de var foretaget af selskabet i
henlæggelsesårene. Det gælder også i tilfælde af efterbeskatning efter
investeringsfondslovens § 10, stk. 1, i indkomstår, der ligger forud for
selskabets stiftelse. Som følge af, at selskabers adgang til at foretage
henlæggelse til investeringsfonds er ophævet fra og med indkomståret 1990
skal et selskab ved skattefri virksomhedsomdannelse, der overtager en
investeringsfondshenlæggelse vedrørende det seneste år før omdannelsen
overtage henlæggelsen på de vilkår, der var gældende for den personlige ejer,
herunder forpligtelsen til at foretage indskud med 70 % af henlæggelsen, jf.
t&s nyt 1991.11.609 (SKM).
Ligeledes skal fristen i medfør af lovens § 5, stk. 1 om rettidig
indbetaling på investeringsfondskonto følge regnskabspligtige personers og
dødsboers seneste frist for rettidig indgivelse af selvangivelse, jf. t&s
nyt 1991.14.786, (T&S). Der henvises i øvrigt til E.H.2.
Ved lov nr. 344 af 14. maj 1992 blev § 7 i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse ophævet, således at adgangen til at overføre ubenyttede
investeringsfondsmidler til selskabet blev fjernet. Ændringen har virkning
for omdannelser, der finder sted med udgangen af indkomståret 1992 eller
senere.
E.D.1.7 Ulovlige dispositioner, IFL § 11
Efter straffebestemmelserne i § 11 kan en skattepligtig straffes med bøde,
hvis vedkommende forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i
forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til
skatteunddragelse, kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2
år.
Straffebestemmelserne kan anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på
en konto uden at have anskaffet et aktiv, som kan forlods afskrives med den
tilsvarende henlæggelse. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvis den
skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods
afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det
indleverede hæveskema.
E.D.1.8 Når indskud hæves med urette IFL § 10 A
Hvis en skattepligtig hæver beløb på en investeringsfondskonto, og det
viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal de ikke anvendte
henlæggelser efterbeskattes efter lovens § 10 A.
Der skal også ske efterbeskatning, hvis kun en del af den henlæggelse, der
svarer til det hævede indskud, kan forlods afskrives. Det kan f.eks.
forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget nedsættes ved ligningen. I så fald
skal kun den del af henlæggelsen, der ikke kan forlods afskrives,
efterbeskattes.
* Et selskab havde p.g.a. misforståelser hævet investeringsfondsmidler,
som oversteg anskaffelsessummen for aktiver, der berettigede til forlods
afskrivning. Selskabet anmodede derfor Ligningsrådet om tilladelse til
retablering af investeringsfondskontiene. Ligningsrådet var enig med den
kommunale skattemyndighed i, at der ikke er hjemmel til retablering, og
vedtog ikke at imødekomme anmodningen, TOLD*SKAT Nyt 1993.8.389 *
Efterbeskatningen sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst
for henlæggelsesåret. Forhøjelsen udgør den foretagne henlæggelse eller den
del af denne, der ikke anvendes til forlods afskrivning, samt 5 pct. tillæg
pr. år fra henlæggelsesårets udløb, og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.
Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 59.
I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat,
tillægges restskatten et procenttillæg på 7 eller 8 pct. efter
kildeskattelovens § 61. Reglerne i kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, om
nedsættelse eller bortfald af overskydende skat finder ligeledes anvendelse.
Hvis de opgjorte skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales
morarenter efter de sædvanlige regler.
Overførsel af forlods afskrivning til andre aktiver
Den skattepligtige har dog efter lovens § 10 A, stk. 2, mulighed for at
undgå efterbeskatning ved at foretage forlods afskrivning på andre aktiver,
der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondsloven. Det er
en forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår,
der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra
gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får
afvist en forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1990, kan den
pågældende vælge at overføre den ikke-anvendte henlæggelse til forlods
afskrivning på andre aktiver senest for indkomståret 1991. Overførslen kan
foretages inden for skattestyrelseslovens frister for ændring af ansættelser
for tidligere indkomstår.
Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til
andre aktiver, som opfylder betingelserne efter investeringsfondsloven,
alligevel ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 10 A, stk.
3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det
indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet. Anskaffes der
aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondslovens
skal den ikke-anvendte henlæggelse benyttes til forlods afskrivning på disse
aktiver, indtil hele henlæggelsen er anvendt.
Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 60.
E.D.1.9 Høsttabsramte landmænd
Ved lov nr. 1014 af 19/12 1992 om ændring af lov om investeringsfonds
indførtes i § 9 A nogle særlige regler, hvorefter høsttabsramte landmænd kan
få frigjort investeringsfondsmidler henlagt inden den 7. oktober 1992 til
beskatning i hæveåret uden 5 pct. tillæg. Reglerne omfatter skattepligtige,
der i 1992 har lidt et udbyttetab på mindst 30 pct., og som har jordbrug som
hovederhverv, jf. § 2, stk 1, nr. 1-2, i lov nr. 918 af 25. nov. 1992 om
statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte
jordbrugere. Skatteministeren har fastsat tidspunktet for lovens ikrafttræden
til den 30. maj 1993, jfr. bek. nr. 335 af 28. maj 1993.
De nærmere regler for ansøgning om frigivelse af investeringsfondsmidler
efter investeringsfondslovens § 9 A er fastsat i bek. nr. 336 af 28. maj
1993.
Det er en betingelse for, at beskatning af ikke anvendte henlæggelser kan
gennemføres i henhold til de nedenfor omtalte regler i § 9 A, stk. 2 og 3, at
den skattepligtige tilkendegiver ønske herom inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor henlæggelserne efter
stk. 2 og 3 skal medregnes i den skattepligtige indkomst.
Ifølge § 9 A, stk. 2, kan investeringsfondshenlæggelser i de tilfælde,
hvor henlæggelserne efter § 9, stk. 1 og 2, § 10 stk. 1 og § 10 A skal
medregnes i den skattepligtige indkomst, uden tillæg medregnes i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori pligten til beskatning af
henlæggelserne efter de nævnte bestemmelser indtræder. Det er en betingelse,
at denne pligt indtræder i perioden fra den 7. okt. 1992 til og med udgangen
af indkomståret 1993. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt beskatning
indtræder på grund af den skattepligtiges død eller konkurs.
I henhold til § 9 A, stk. 3, kan efterbeskatning ved hævning før 6/12 års
fristens udløb, jf. § 9, stk 2, dog i stedet uden tillæg medregnes i den
skattepligtige indkomst i indkomståret før hæveåret, hvis hævningen sker
inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for dette
indkomstår. Det er en betingelse, at hævning tidligst sker den 7. okt. 1992
og senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
indkomståret 1993. Ordningen medfører, at fristen for at hæve midler efter
IFL § 9, stk. 2, for de berørte skatteydere forlænges fra udgangen af
indkomståret 1993 til fristen for indgivelse af selvangivelse for
indkomståret 1993. Hvis der gives udsættelse med indgivelse af
selvangivelsen, forlænges fristen for at hæve investeringsfondsmidlerne
tilsvarende.
Selv om der afsiges konkursdekret over den skattepligtige i det
indkomstår, hvori henlæggelserne efter § 9 A, stk. 2 og 3 skal medregnes i
den skattepligtige indkomst, medregnes henlæggelserne i den del af
indkomsten, der ikke indgår i konkursindkomsten.
Efter gældende regler indestår indskuddet på investeringsfondskontoen til
sikring af skattekravet. Når efterbeskatning efter de ovenfor nævnte regler
skal ske i det indkomstår, hvori pligten til efterbeskatning indtræder, er
det ikke muligt på forhånd at beregne, hvor meget skatten udgør af
henlæggelsen. Det bestemmes derfor i loven, at 50 pct. af de indskud på den i
§ 5 nævnte særlige konto, der modsvarer henlæggelsesbeløbene nævnt i § 9 A,
stk. 2 og 3, udbetales til den skattepligtige. For personer indbetaler
pengeinstituttet de resterende 50 pct. til Told- og Skattestyrelsen og
indbetalingen gælder som foreløbig skat efter reglen i kildeskattelovens § 59
for det indkomstår, hvor henlæggelsen efter stk. 2 og 3 skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.
For selskaber og foreninger m.v. kan de resterende 50 pct. udbetales til
selskabet, foreningen m.v. i det omfang, beløbet må antages at ville
overstige indkomstårets indkomstskat reguleret for eventuelle tillæg og efter
fradrag af faktisk betalte acontoskattebeløb reguleret for eventuelle tillæg,
såfremt en statsautoriseret eller registreret revisor over for
pengeinstitutet har afgivet skriftlig erklæring om beløbets størrelse.
I øvrigt sikrer indskudsbeløb på investeringsfondskontoen, der efter de
ovenfor omtalte regler ikke er udbetalt til den skattepligtige eller
indbetalt til Told- og Skattestyrelsen, skattekravet efter § 9 A, stk. 2 og
3. Disse beløb kan ikke hæves, før skatten for det pågældende indkomstår er
betalt.
E.D.2 Etableringskonto
Reglerne om etableringskonti findes i lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993. Reglerne
omtales i skd.cirk. nr. 167 af 30. okt. 1984.
Til loven knytter sig bek.nr. 23 af 11. jan. 1989 om indskud på
etableringskonto, bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af
visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og
skatteregionerne,
T&S m.fl. (Klageafkortningsbekendtgørelsen) samt bek.nr. 390 af 21.
juni 1993.
E.D.2.1 Hvem kan foretage indskud
Indskud på etableringskonto kan foretages af fuldt skattepligtige
personer, som ved indkomstårets udgang ikke er fyldt 40 år, og som har haft
lønindtægt i løbet af indkomståret. Indskuddet fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Der kan foretages indskud på etableringskonto, selv om den skattepligtige
- foruden lønindtægten - har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. I
disse tilfælde kan der i samme indkomstår desuden henlægges til
investeringsfond.
Fradrag for indskud på etableringskonto kan dog ikke opnås i
etableringsåret, jf. lsr. 1979.45 samt VLD af 17. sept. 1980 (Skd. 57.202),
og heller ikke i de følgende indkomstår, hvori beløb indskudt før
etableringen endnu ikke er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 1, stk. 3. Om
ægtefællers etablering, se E.D.2.7.
En lønmodtager, der bliver selvstændig erhvervsdrivende og i forbindelse
hermed får tilladelse til at omlægge sit regnskabsår, kan på grund af
bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3 ikke med fradragsmæssig virkning indskyde
på en etableringskonto for omlægningsåret. En lønmodtager etablerede sig den
1. okt. ved at indtræde i et interessentskab og fik derfor omlagt sit
regnskabsår fra kalenderåret til perioden 1. okt.- 30. sept. Han indskød
60.000 kr. på en etableringskonto på grundlag af sin lønindtægt i tiden 1.
jan. - 30. sept., men Landsskatteretten nægtede ham fradrag for de foretagne
indskud, idet han ellers ville have opnået en gunstigere stilling end den
skatteyder, der bliver selvstændig erhvervsdrivende uden at få omlagt sit
regnskabsår (og som ikke kan få skattemæssigt fradrag for sit indskud på
etableringskonto i etableringsåret), jf. lsr. 1981.44.
En skatteyder, der havde lønindtægt i Norge og kun renteindtægt i Danmark,
kunne fradrage indskud på etableringskonto fuldt ud i den danske
renteindtægt, lsr. 1984.173.
E.D.2.2 Beregning af indskuddet
Indskuddet for et indkomstår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højest
udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der
altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten.
Til lønindtægten henregnes den kontante løn og beløb, der af
arbejdsgiveren er ydet som godtgørelse for udgifter, der påføres
lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og
fortæring under rejser. § 5 d-ydelser samt skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, 2.
pkt., skal dog ikke medregnes, jf. etableringskontolovens § 3, stk. 1.
Naturalgoder, som fri kost og logi, bil til rådighed o.lign., som
lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, medregnes i
lønindtægten med den skattemæssige værdi. Også værnepligtsløn og
døgnplejevederlag (kun plejelønnen, ikke omkostningsgodtgørelsen) kan danne
grundlag for indskud.
Til "lønindtægten" medregnes ikke arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge - bortset fra sygedagpenge i "arbejdsgiverperioden",
lsr. 1981.153.
Honorar og diæter, som modtages ved siden af lønindtægt kan ikke betragtes
som lønindtægt i etableringskontolovens forstand.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et færdselsuheld kan ikke
medtages i beregningsgrundlaget for indskud på etableringskonto.
Pensionsbidrag, der er omfattet af PL kap. 1, kan ikke medregnes i
nettolønindtægten. Dette gælder såvel arbejdsgiverens indbetalinger til
pensionsordningen som arbejdstagerens "egne bidrag" til ordningen.
Bidrag til privat tegnede pensionsordninger kan heller ikke medregnes til
nettolønindtægten, hvis pensionen er omfattet af PL kap. 1. Derimod kan
bidrag til pensioner omfattet af PL afsnit II medregnes til
nettolønindtægten.
Ved beregning af nettolønindtægten fratrækkes beløb, der er
fradragsberettigede efter reglerne i LL §§ 9-9 D. Derimod skal udgifter til
faglige kontingenter og det særlige 3 pct.-fradrag efter LL § 8 F ikke
fradrages.
Har den skattepligtige foretaget forskudsafskrivning på et kontraheret
skib, skal det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb,
jf. ETBL § 3, stk. 2. Henlægger den skattepligtige samtidig til
investeringsfond kan han dog i stedet vælge afkortning i denne henlæggelse,
Skat 1986.5.338. (lsr.).
Hvis selvangivelsen ikke godtages, men der sker en forhøjelse af den
selvangivne nettolønindtægt, kan indskuddet ikke forhøjes tilsvarende.
Derimod medfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst reduktion af
indskuddet i det omfang, den påvirker størrelsen af nettolønindtægten.
E.D.2.3 Indskud på særlig konto
Hele det beløb, der ønskes fradrag for, skal indskydes på kontoen. Se dog
E.D.2.4 om eventuelt fradrag uden indskud. Indskuddet skal foretages i dansk
bank, sparekasse eller andelskasse. Kontoen skal betegnes "
Etableringskonto" og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn,
adresse og CPR.-nr. Etableringskontomidler kan placeres på en
gevinstopsparingskonto forudsat, at der kun henstår etableringskontomidler på
kontoen, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992 (TOLD*SKAT
Nyt 1992.12.353).
Skatteyderen kan vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen.
Der kan kun oprettes én konto for hvert indskudsår, men konti fra
forskellige indskudsår behøver ikke være oprettet i samme pengeinstitut. Der
kan foretages indskud for flere indskudsår på samme konto, hvis det klart
fremgår, hvilke indskudsår de enkelte indskud vedrører.
Hvis en skatteyder har foretaget indskud på etableringskonto i to
forskellige pengeinstitutter for samme indskudsår, kan der indrømmes
skattemæssigt fradrag for de pågældende indskud på betingelse af, at det
sidst foretagne indskud flyttes til det pengeinstitut, hvor det første
indskud er foretaget.
I øvrigt kan en etableringskonto frit overføres fra et pengeinstitut til
et andet.
Indskudsåret
Fradrag for et givet indkomstår gives for indskud, foretaget i tiden fra
den 16. maj i indkomståret (fradragsåret) til den nærmeste efterfølgende 15.
maj (indskudsåret).
Når den skattepligtige er tilflyttet fra udlandet, kan indskud kun
fradrages, hvis indskuddet er foretaget inden for skattepligtsperioden.
En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse
medfører ikke forlængelse af fristen for indskud. Der kan ikke dispenseres
fra indskudsfristen.
Renter og indestående
Renter, der tilskrives en etableringskonto, skal medregnes ved opgørelsen
af kontohaverens skattepligtige indkomst (kapitalindkomst). Renterne kan
hæves efter de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler. Renterne er
indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves eller ikke. Renter, der henstår
på en konto, bliver ikke automatisk betragtet som indskud og giver derfor
ikke fradrag i indkomsten.
Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige formue.
Hvis der er indskudt fremmed valuta på kontoen, vil kursudsving påvirke
den skattepligtige formue.
E.D.2.4 Fradrag uden indskud
Indskud kan helt eller delvis undlades, når etablering finder sted i
perioden 1. jan. til 15. maj i året efter det år, hvori fradrag for
etableringsindskud foretages, idet det forudsættes, at forlods afskrivning
sker i det indkomstår, der følger efter fradragsåret, jf. ETBL § 4, stk. 2.
Indskud kan således undlades for indkomståret 1993, når der sker
etablering i perioden 1. jan. 1994 til 15. maj 1994, og betingelserne for at
hæve indskud af samme størrelse til forlods afskrivning i indkomståret 1994
er opfyldt.
* I TOLD*SKAT Nyt 1993.17.800 havde en skatteyder foretaget fradrag uden
indskud på etableringskonto, fordi han inden indskudsårets udløb den 15. maj
havde etableret selvstændig erhvervsvirksomhed. Skattemyndighederne nægtede
fradrag, da skatteyderen ikke ved rettidig indgivelse af selvangivelse eller
på anden måde havde meddelt, at etablering var sket. Landsskatteretten fandt,
at der ikke var hjemmel hertil, og fradraget godkendtes. *
Såfremt der er foretaget indskud for tidligere år, kan reglen kun
anvendes, hvis der anskaffes aktiver, der berettiger til forlods afskrivning
af såvel de tidligere foretagne indskud som de nye beløb, der undlades
indskudt.
Hvis en skattepligtig, der har anvendt den her omtalte regel, ikke har
anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan
fradraget ikke godkendes. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse, som
kan straffes efter skattekontrolloven.
Selv om der efter denne bestemmelse ikke foretages indskud på en konto,
behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som indskud.
Det betyder f.eks. at efterbeskatningsbestemmelserne mv. i lovens § 11A
anvendes, hvis forudsætningerne for forlods afskrivningen bortfalder i tiden
efter indskudsårets udløb.
E.D.2.5 Benyttelse ved etablering
Etablering skal efter ETBL § 8, stk. 1, være sket inden 10 år efter
udløbet af fradragsåret. Er kontohaveren ikke på dette tidspunkt fyldt 40 år,
forlænges fristen til udgangen af det år, hvori dette sker.
Efter lovens § 8, stk. 2, kan fristen forlænges, hvis kontohaveren
dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke
har fundet sted inden fristens udløb. Adgangen til at forlænge fristen er
henlagt til de kommunale skattemyndigheder.
Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis
forsinkelsen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi kontohaveren
eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler skulle anvendes,
eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller lignende er anført
forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.
Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes
fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et
aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en forudsætning, at
forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har indflydelse på, og
som denne heller ikke kunne forudse.
Er etablering sket, skal indskuddene benyttes i etableringsåret eller de
to følgende indkomstår. Der gælder derimod ingen frist for, hvornår
indskuddet tidligst kan benyttes. Hvis betingelserne for hævning af
indskuddet er opfyldt, kan benyttelse derfor ske allerede året efter, at
indskuddet er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Indskud foretaget senest den
15. maj 1993 for indkomståret 1992 kan anvendes til etablering fra og med den
1. jan. 1993.
Det er en betingelse for at hæve indskud, at der er sket etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Det kræves, at der efter
"etableringen" er tale om en egentlig erhvervsmæssig virksomhed.
Indskud kan hæves ved etablering af en virksomhed, der agtes drevet af
kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening,
jf. E.D.2.7.
E.D.2.5.1 Hvad forstås ved etablering
Det er udtrykkeligt fastsat i loven, hvad der i denne forbindelse skal
forstås ved etablering. Herefter anses etablering af selvstændig virksomhed
at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for
virksomheden anskaffede formuegoder overstiger et grundbeløb på 125.900 kr.
Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, og for 1993 er beløbsgrænsen
* 151.100 kr.
For indskud på etableringskonto, der er foretaget inden den 17. maj 1993,
er beløbsgræsen 30.000 kr., jfr. ETBL § 5, stk. 4. For etablering af
selvstændig virksomhed i Bornholms Amtskommune gælder særlige regler, se
E.D.2.5.4.
Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som kontohaveren
selv starter, eller en bestående virksomhed, som han overtager. Etablering
foreligger også, hvis en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil havde
drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver
kommer op over beløbsgrænsen på 125.900 kr. (reguleret). Om anskaffelse af
kommanditanparter, se E.D.2.5.5.
Køb af en landbrugsejendom, hvorfra skatteyderen hidtil havde drevet
virksomhed med animalsk produktion i lejede stalde, er anset for etablering
af ny virksomhed.
Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af gæld,
f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende formuegode.
Formuegoder, der er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af
"etableringsåret", d.v.s. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet
når op over 125.900 kr. (reguleret), kan ikke medregnes ved opgørelsen af
anskaffelsessummen. Der skal bortses fra formuegoder, som er afhændet eller
udskilt af driften før etableringsårets begyndelse.
De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet,
er først og fremmest de aktiver, hvorpå der kan foretages forlods afskrivning
med etableringskontomidler, jf. E.D.2.6. Herudover kan medregnes småaktiver
og driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges
fradraget eller afskrevet. Ligeledes kan medregnes edb-software samt
driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,
der anvendes til efterforskning af råstoffer. Blandede driftsmidler kan
medregnes med en til den forventede erhvervsmæssige benyttelse svarende del
af anskaffelsessummen.
En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed kan
medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget. Benyttes ejendommen
delvis til private formål, kan kun en forholdsmæssig del af
anskaffelsessummen medregnes.
For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne
bygninger, anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er det ifølge ETBL § 5,
stk. 2, anskaffelsessummens kontantværdi, der skal medregnes (jf. AL § 19 A,
se E.C.4.1.9).
Endvidere kan medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved
etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af
varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller
dagspris. Værdien ved indkomstårets udløb skal medregnes i
etableringsbeløbet, hvis dette herved når op over 125.900 kr. (reguleret).
Selv om anskaffelsessummen for goodwill erhvervet før den 19. maj 1993 og
udbyttekontrakter ikke kan forlods afskrives, kan disse anskaffelsessummer
dog fortsat medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet. Det samme gælder
anskaffelsessummen for de biler, der ikke kan forlods afskrives (biler, der
er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning uden
fører).
Et i en forpagtningskontrakt fastsat depositum kan ikke medregnes som
anskaffelsessum i henhold til lovens § 5, stk. 2. E.D.2.5.2
Etableringstidspunktet
Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver for over
125.900 kr. (reguleret), berettiger ikke skattemyndighederne til at anse den
pågældende for etableret, såfremt han ikke selv ønsker at anse sig for
etableret med disse aktiver, lsr. 1973.84.
På den anden side kan skatteyderen dog ikke, når han har anskaffet
erhvervsaktiver for over 125.900 kr. (reguleret), udskyde
etableringstidspunktet for den pågældende erhvervsvirksomhed, for derpå i et
efterfølgende indkomstår at påberåbe sig etablering med denne virksomhed.
Gør han dette på et tidspunkt, der ligger før udløbet af det andet
indkomstår efter etableringsåret, anses han for etableret på det oprindelige
anskaffelsestidspunkt.
Det nedenfor i 2.5.3 omtalte arbejdskrav skal være opfyldt, for at
etablering anses for at have fundet sted. Etableringstidspunktet udskydes
derfor til det tidspunkt, hvor arbejdskravet er opfyldt.
En skatteyder erhvervede ved slutseddel af 4. jan. 1989 en
landbrugsejendom til overtagelse pr. 31. dec. 1988. Som følge af det sene
overtagelsestidspunkt havde han først anset sig for etableret i 1989. Da
skatteyderen havde anset sig for etableret i forbindelse med erhvervelsen af
landbrugsejendommen og havde overtaget ejendommen i 1988, fandt
Landsskatteretten, at han havde etableret sig i 1988. Retten fandt, at
arbejdskravet var opfyldt, da der var tale om en virksomhed, hvis drift
betingede den krævede arbejdsindsats, TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1292.
E.D.2.5.3 Selvstændig virksomhed
Det er en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed
anses at have fundet sted, at der er tale om en virksomhed, hvor kontohaveren
eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke
uvæsentligt omfang. Om afgrænsningen af selvstændige erhvervsdrivende overfor
lønmodtagere henvises til E.A.4.1. Kravet om en væsentlig arbejdsindsats skal
være opfyldt af alle, der ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke
tilstrækkeligt, at nogle af ejerne deltager i virksomheden i væsentligt
omfang. På den anden side er det ikke til hinder for anvendelse af
etableringskontomidler for en af ejerne, at andre ejere, der ikke ønsker at
anvende etableringskontomidler, ikke opfylder kravet til personlig
arbejdsindsats.
Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge
ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet, jf. Skat 1987.10.726. (lsr.).
Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som væsentlig, skal en
arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt anvendes som en vejledende norm.
Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast
ejendom. Det afgørende er arbejdsindsatsen i den virksomhed, den faste
ejendom eller formuegodet i øvrigt benyttes i jf. t&s Nyt 1991.9.478
(lsr.).
Anskaffelse af en udlejningsejendom vil normalt være en så passiv form for
virksomhed, at kontohaveren, selv om han administrerer ejendommen, ikke
opfylder kravet til personlig arbejdsindsats. Se f.eks. Skat 1989.8.611
(lsr.), hvor udlejning af tre sommerhuse ikke opfyldte arbejdskravet.
Kravet om en væsentlig arbejdsindsats kan være opfyldt, uanset at der er
tale om en sæsonbetonet virksomhed. I en sæsonbetonet virksomhed, der kun er
i drift f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle
opfylde kravet om en væsentlig arbejdsindsats, såfremt der ydes en
arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i
alt 150 timer.
Kravet om en personlig arbejdsindsats gælder for det indkomstår, hvor
indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår.
Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der
indtræffer efter at midlerne er hævet og anvendt til forlods afskrivning,
bortfalder kravet. Hvis en virksomhed drives af ægtefællerne i forening,
bortfalder kravet, hvis blot en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Kravet
bortfalder tilsvarende ved den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død
eller konkurs samt ved virksomhedsophør.
Dispensation
De kommunale skattemyndigheder kan som 1. instans dispensere fra kravet om
personlig arbejdsindsats, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud
på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Dispensationsadgangen gælder
indtil udgangen af indkomståret 1995.
Dispensation vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse af
ansøgerens forhold og virksomhedens karakter.
Som en generel vejledning kan der peges på, at dispensationsadgangen kan
anvendes i tilfælde, hvor kontohaveren udfører en vis aktiv og personlig
arbejdsindsats i en personligt ejet virksomhed. Dispensationsadgangen kan
endvidere anvendes, når kontohaveren er aktivt og direkte økonomisk engageret
i en sådan virksomhed. Omvendt vil der ikke være grundlag for dispensation,
når kontohaveren ikke yder nogen arbejdsindsats og virksomheden ejes som led
i en passiv kapitalanbringelse.
Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes i situationer, hvor
virksomheden består i udlejning af aktiver til en anden virksomhed, som
drives af et selskab, som den skattepligtige helt eller delvis ejer.
Kontohaveren, dennes ægtefælle, eller ægtefællerne tilsammen, må dog have en
bestemmende indflydelse i selskabet for at dispensation kan gives.
Endvidere kan dispensation fra arbejdskravet gives i tilfælde, hvor
skatteyderen selv benytter de aktiver, der er anskaffet ved etableringen. Den
manglende opfyldelse af arbejdskravet kan her skyldes, at virksomheden er
meget lille og derfor meget lidt arbejdskrævende, eller at virksomhedens
ansatte klarer den største del af arbejdsbyrden.
* E.D.2.5.4 Særregler ved etablering på Bornholm
Ved lov nr. 1031 af 19. dec. 1992 og lov nr. 391 af 21. juni 1993
indførtes særlige regler ved etablering af selvstændig virksomhed på Bornholm
i indkomstårene 1993 og 1994. Reglerne trådte i kraft den 23. juni 1993, jfr.
bek. nr. 390 af 21. juni 1993.
Herefter er beløbsgrænsen i ETBL § 5, stk. 2, 1. pkt og kravet om
personlig arbejdsindsats i ETBL § 5, stk. 2, 4. pkt., ophævet ved etablering
af selvstændig erhvervsvirksomhed i Bornholms Amtskommune i indkomståret
1993. Tilsvarende gælder for indkomståret 1994, i det omfang der til brug for
virksomheden anskaffes afskrivningsberettigede bygninger, særlige
installationer i sådanne bygninger, retten ifølge forpagtnings- eller
lejekontrakt samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Reglerne finder
ligeledes anvendelse ved etablering af selvstændig virksomhed i indkomståret
1994, når der anskaffes maskiner, inventar og andre driftsmidler til
anbringelse og brug i bygninger på Bornholm. Dette forudsætter dog, at der er
tale om bygninger, hvor byggeriet er igangsat i indkomståret 1993 eller 1994
og færdiggjort inden udgangen af indkomståret 1994, eller at der er tale om
eksisterende bygninger, som inden for samme tidsrum undergives en betydelig
ombygning. Ved ombygningen skal bygningen enten indrettes til anden
anvendelse, eller ombygningsudgifterne skal udgøre mindst halvdelen af, hvad
opførelse af en tilsvarende nybygning ville koste.
De særlige regler giver hverken i indkomståret 1993 eller 1994 adgang til
at hæve indskudsbeløb til forlods afskrivning på skibe.
Det er en betingelse, at formuegoderne efter anskaffelsen befinder sig i
Bornholms Amtskommune i mindst to år, og at kontohaveren ikke inden for de
første to år efter anskaffelsen afhænder det eller de anskaffede formuegoder.
For anskaffelse af retten ifølge en forpagtnings eller lejekontrakt gælder
for indkomståret 1994 den særlige betingelse, at det forpagtede eller lejede
skal være fast ejendom beliggende i Bornholms Amtskommune.
Af hensyn til foreneligheden med EFs statsstøtteregler angives i ETBL § 6
visse tilfælde, hvor beløbsgrænsen og kravet om personlig arbejdsindsats ikke
ophæves. Disse regler er identiske med reglerne i IFL § 3 B, jfr. afsnit
E.D.1.5.2. *
E.D.2.5.5 Kommanditanparter
Efter ETBL § 7 B, stk. 1, anses deltagelse i en virksomhed som
kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke anvende
etableringskontoindskud til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet
af hans anpart.
Det bemærkes, at reglen i lovens § 7 B alene vedrører forlods afskrivning
efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler der gælder for ordinære
afskrivninger og forskudsafskrivninger. Kommanditisten kan således fortsat
foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er
omfattet af hans anpart.
Ifølge skd. 55.296 omhandler lovens § 7 B alene kommanditister, men ikke
andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld, f.eks.
komplementarer, interessenter og partredere.
E.D.2.5.6 Leasing
Om leasing henvises til LV 1991, E.D.2.5.5.
E.D.2.5.7 Hævning af indskud - hvornår og hvordan
Kontohaveren hæver selv indskud på etableringskonto til forlods
afskrivning, så snart etablering har fundet sted, jf. ETBL § 5. Midlerne skal
som hovedregel hæves inden for etableringsåret eller de to efterfølgende
indkomstår.
Indskud vedrørende et givet indkomstår kan først hæves, når tidligere
indskud er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 7, stk. 7.
Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv
bestemme, hvornår et indskud ønskes hævet. Et indskud for et enkelt
indskudsår kan hæves over flere indkomstår, og omvendt kan indskud for flere
indskudsår hæves inden for et enkelt indkomstår. Der gælder kun den
begrænsning, at indskud først kan hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt
ud, samt at restindskud skal være hævet senest 2 år efter etableringsåret,
jf. lovens § 10, stk. 1.
Etableringskontomidler skal anvendes til forlods afskrivning før
eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jf. § 7, stk. 9, i
etableringskontoloven.
Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema (S 463) i
pengeinstituttet. På dette skema skal den skattepligtige erklære, at han har
etableret sig og anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver i
overensstemmelse med loven.
Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er
udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra etableringskontoen, hvis
dette krav er opfyldt.
Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan den skattepligtige
straffes efter lovens §§ 11 B-C, se E.D.2.12.
Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst
5 år, og skal på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende
myndigheder.
E.D.2.6 Forlods afskrivning
Etableringskontomidlerne skal ifølge ETBL § 7 anvendes til forlods
afskrivning på følgende formuegoder:
a. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt.
Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis
anskaffelsespris er under 8.100 kr. (i 1993) berettiger ikke til forlods
afskrivning, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage
anskaffelsessummen i anskaffelsesåret. Det samme gælder for
anskaffelsessummen for edb-software og for driftsmidler til forsøgs- og
forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til
efterforskning af råstoffer. Der kan ikke forlods afskrives på biler, som er
indregistreret til privat personbefordring, eller til udlejning uden fører.
Der kan ikke forlods afskrives på driftsmidler mv. der både anvendes privat
og erhvervsmæssigt.
b. Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontraheret skib
under bygning.
c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter AL § 18,
samt særlige installationer i sådanne bygninger. Derimod kan der ikke forlods
afskrives på ikke-afskrivningsberettigede bygninger eller på installationer i
sådanne bygninger og heller ikke på ombygningsudgifter i lejede lokaler, skd.
21.89.
For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne
bygninger udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør
af AL § 19 A, se E.C.4.1.9.
d. Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret
og ret til mønster eller varemærke.
e. Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.
f. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
g. * Goodwill, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. *
* For de i punkt d, e og g nævnte formuegoder, som er erhvervet den 19.
maj 1993 eller senere, udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er
beregnet i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 6. *
Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de
nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og
forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt
at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.
Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til
udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til
etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning
overføres fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Hvis en privat benyttet
del af en blandet bygning overføres til erhvervsmæssig benyttelse anses det
også for en forlods afskrivningsberettiget anskaffelse.
Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er
erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen
har succederet i afdødes skattemæssige stilling.
Etableringskontoindskud kan ikke anvendes til forlods afskrivning på
aktiver, der er erhvervet med succession fra overdrageren i medfør af KSL §
33 C (succession ved familieoverdragelse).
Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i
anskaffelsesåret.
Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller
beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.
Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,
skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle
investeringsfondshenlæggelser anvendes, jf. ETBL § 7, stk. 9. Dette gælder
dog ikke, dersom en skatteyder ikke ønsker at anse sig for etableret i
etableringskontolovens forstand, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.7.221 (lsr).
Afskrivningsgrundlaget
Den forlods afskrivning, der skal foretages i etableringsåret, medfører,
at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver nedsættes med beløb, der
er afskrevet forlods. Forlods afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde
anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i
saldoen med anskaffelsessummen reduceret med det beløb, der er afskrevet
forlods. Tilsvarende skal afskrivningsgrundlaget for bygninger opgøres som
anskaffelsessummen med fradrag af det forlods afskrevne beløb.
Forlods afskrivning kan ske på aktiver, der er anskaffet i etableringsåret
eller et af de 3 foregående år. Er der i tidligere år afskrevet skattemæssigt
på et formuegode, er det den nedskrevne værdi, der gøres til genstand for
forlods afskrivning.
Hæves der etableringskontomidler til forlods afskrivning på et
driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne
værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen af
saldoen og inden årets procentvise afskrivning.
Eksempel
En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en maskine for
18.000 kr. Året efter anskaffer den skattepligtige en andel af en
erhvervsejendom for 200.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for
etableret. Der hæves 12.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne
saldoværdi for maskinen.
År 1
Anskaffelsessummen for driftsmidler,
der er anskaffet i indkomståret 18.000 kr.
Afskrivning 30 pct. 5.400 kr.
----------
Saldoværdi ved årets slutning overføres
til næste år som ny begyndelsessaldo 12.600 kr.
År 2
Primosaldo 12.600 kr.
Hævet til forlods afskrivning 12.000 kr.
----------
600 kr.
Afskrivning 30 pct. 180 kr.
----------
Saldoværdi ved årets slutning 420 kr.
----------
E.D.2.7 Ægtefæller
Ifølge ETBL § 5, stk. 8, kan indskud hæves ved etablering af en
virksomhed, som skal drives af kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller
begge ægtefæller i forening.
Ægtefæller, der begge driver egen virksomhed, skal hver især opfylde
beløbsgrænsen for etablering (125.900 kr., reguleret) i deres respektive
virksomhed.
Hvis en ægtefælles etableringskontomidler hæves til en af den anden
ægtefælle anskaffet erhvervsvirksomhed, hvortil også dennes egne
etableringskontomidler hæves, anses begge ægtefæller for etablerede i det
pågældende indkomstår og de er derfor afskåret fra med skattemæssig
fradragsvirkning at indskyde på etableringskonto for etableringsåret, jf.
lovens § 1, stk. 3, og lsr. 1984.135.
Det anførte gælder også, hvis ægtefællernes etableringskontomidler kun
hæves delvis. Ikke-hævede etableringskontomidler på ægtefællernes konti skal
være anvendt inden fristen i lovens § 10, stk. 1.
Hvis kontohaveren indgår ægteskab med en skatteyder, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed, kan kontohaverens etableringskontomidler kun
anvendes i ægtefællens virksomhed, hvis indskuddet er foretaget før
ægtefællens etablering og anvendes inden fristen i lovens § 10, stk. 1,
regnet fra etableringstidspunktet for ægtefællens virksomhed.
E.D.2.8 Ubenyttede indskud
I visse tilfælde skal ubenyttede indskud medregnes til kontohaverens
indkomst.
a. Er etablering ikke sket inden 10 år efter udløbet af fradragsåret -
evt. udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år, se E.D.2.5 - skal
de ikke anvendte indskud foretaget før den 16. februar 1987 ifølge ETBL § 9,
medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene
er fradraget, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret,
og indtil fristens udløb. For indskud foretaget efter den 15. feb. 1987 sker
efterbeskatning ved, at indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct.
for hvert år tillægges den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
fristen er udløbet. Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med
satsen for almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de
kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. lovens
§ 9, stk. 3.
b. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er anvendt til
forlods afskrivning i etableringsåret eller de to efterfølgende indkomstår,
medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter
etableringsåret jf. ETBL § 10, stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks.
er sket i 1991, og indskyderen i årene 1991-93 kun har hævet 110.000 kr. af
et samlet indskud på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til
hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1993. Kontohaveren kan dog
efter lovens § 10, stk. 2, hæve beløbet allerede i etableringsåret eller det
følgende indkomstår f.eks. fordi han indser, at han ikke i de nærmeste år vil
få brug for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så fald medregnes
til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves. De
nævnte efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5 pct. pr. år.
c. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs foretages der
efterbeskatning af ikke hævede indskud gennem en forhøjelse af den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er bragt til
fradrag. Ved efterbeskatningen tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra
udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret. Er
kontohaveren afgået ved døden, kan indskud på etableringskonto overtages af
den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser. Der er ikke
i loven hjemmel til at overføre indskud til andre.
d. Såfremt kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 ophører, skal der ske
efterbeskatning på samme måde som nævnt under a, jf. ETBL § 11, stk. 2.
Har etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages efterbeskatning,
så længe kontohaveren er skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d, af
indkomsten fra virksomheden.
Der skal heller ikke ske efterbeskatning, såfremt kontohaveren inden 2 år
efter skattepligtens ophør på ny bliver skattepligtig her i landet efter KSL
§ 1. Udsættelse med efterbeskatningen kan dog ikke indrømmes for tiden efter
udløbet af fristen for etablering.
Etablering opgives
Samtlige indskud på etableringskonto kan hæves inden udløbet af den frist,
der er nævnt i § 8, selv om etablering ikke er sket.
Når etableringskontoindskud foretaget inden den 16. feb. 1987 hæves inden
fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige
indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, - med tillæg af 5
pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddene hæves. For så vidt angår indskud foretaget
efter den 15. feb. 1987, skal de hævede indskud med tillæg af 5 pct. for
hvert år medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
midlerne er hævet. Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med
satsen for almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de
kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL §
9, stk. 3.
E.D.2.9 Afhændelse af virksomheden
Hvis virksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet
indkomstår efter etableringsåret, skal indskud, der enten ikke er hævet,
eller som først er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller
afhændet, medregnes til den skattepligtige indkomst for ophørs- eller
afhændelsesåret efter lovens § 11, stk. 3. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt.
45.
Fra og med indkomståret 1987 sker beskatningen med satsen for almindelig
indkomstskat efter PSL § 6 samt med satserne for de kommunale og
amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL § 11, stk. 3,
2. pkt.
Dog kan ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt
kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret påny etablerer
selvstændig virksomhed. Der skal ikke indsendes ansøgning herom.
En skatteyder fik frigivet etableringskontomidler i forbindelse med
etablering af selvstændig virksomhed med autoudlejning på langtidsbasis. Da
den pågældende allerede samme år "udlejede" til sig selv, og sådan
udlejning ikke kan anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, blev
virksomheden betragtet som ophørt med deraf følgende efterbeskatning, skd.
39.283.
E.D.2.10 Uberettiget hævning af indskud
Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der ikke
kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de hævede indskud på
samme måde som hvor etablering opgives, jf. ETBL § 11 A, stk. 1.
Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks.
være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.
Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan
forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget
nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke
kan forlods afskrives, efterbeskattes.
Hvis forlods afskrivning derimod er udelukket, fordi virksomheden er
ophørt i løbet af indkomståret, finder lovens § 11 A ikke anvendelse, idet
situationen er omfattet af den sædvanlige ophørsregel i lovens § 11, stk. 3,
jf. E.D.2.9.
For så vidt angår indskud foretaget før den 16. feb. 1987 sker
efterbeskatning ved at forhøje indkomsten for de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, med indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct. pr. år
fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de
indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år. Se evt. eksemplet i
skd.cirk. pkt. 48. Indskud foretaget efter den 15. feb. 1987 efterbeskattes
ved, at indskuddene med tillæg på 5 pct. for hvert år medregnes i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori midlerne hæves.
Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med satsen for
almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de kommunale og
amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL § 9, stk. 3.
I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat skal
der endvidere betales restskattetillæg efter KSL § 61. Reglerne om
nedsættelse eller bortfald af overskydende skat i KSL § 62 A, stk. 2, finder
ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales
rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.
Den foran omtalte efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige
vælger i stedet at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver,
der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven. Det er en
forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der
følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra gælder
der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får afvist en
forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1991, kan han vælge at
overføre det ikke-anvendte etableringskontoindskud til forlods afskrivning på
andre aktiver senest for indkomståret 1992.
Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til
andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven, ikke
anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11 A, stk. 3, ske
efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det
indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.
Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiger til forlods afskrivning
efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til
forlods afskrivning på disse aktiver indtil hele indskuddet er anvendt. Se
evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 49.
E.D.2.11 Sikkerhed for skattekravet
Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed for skattekrav, og de
indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort.
I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan
der eventuelt fra skattemyndighedernes side gives tilladelse til udbetaling
af et acontobeløb af indskuddet.
Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når
det har modtaget meddelelse herom fra T&S. Pengeinstituttet har pligt til
at indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra skattemyndighederne
svarer til skatten.
E.D.2.12 Straffebestemmelser
Efter straffebestemmelserne i ETBL § 11 B kan en skattepligtig straffes
med bøde, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i
forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til
skatteunddragelse kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Aktieselskaber, andelsselskaber og lignende kan efter lovens § 11 B, stk.
4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.
Straffebestemmelserne skal anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på
en konto uden at have anskaffet aktiver svarende til beløbet eller hvis den
skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods
afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det
indleverede hæveskema.
Det er endvidere bestemt i ETBL § 11 C, at en lovovertrædelse kan afgøres
udenretligt ved bødeforlæg.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008