Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER

STV nr 20017 af 01/01/1993Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit ED - Henlæggelser

E.D.1 Investeringsfonds

Reglerne om henlæggelse til investeringsfonds findes i lovbek.nr. 922 af

2. december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993, lov nr. 1115

af 22. december 1993 og lov nr. 1117 af 22. december 1993. Hertil knytter sig

bek. nr. 22 af 11. jan. 1989, bek. nr. 335 af 28. maj 1993, bek.nr. 336 af

28. maj 1993, bek.nr. 390 af 21. juni 1993 samt skd.cirk.nr. 166 af 29. okt.

1984.

E.D.1.1 Hvem kan henlægge? IFL § 2, stk. 1

Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er

skattepligtige personer, der driver selvstændig virksomhed, se herom E.A.4.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger én eller flere virksomheder, er

behandlet i E.I.3.1.1. Adgangen til at foretage henlæggelse gælder hvad enten

den pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtig her i landet.

Fra og med skatteåret 1991/92 (indkomståret 1990) kan selskaber,

foreninger mv. ikke mere henlægge til investeringsfond.

For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, nedtrappes

adgangen til at henlægge til investeringsfonds, så der fra og med

indkomståret 1998 ikke længere kan henlægges til investeringsfonds, jf.

nærmere E.D.1.2.

Overskud af selvstændig virksomhed kan danne grundlag for henlæggelse,

selv om virksomheden er afhændet i løbet af indkomståret, lsr. 1980.65.

En skatteyder, der driver selvstændig virksomhed og samtidig har

lønindtægt, kan dels henlægge til investeringsfond, dels indskyde på

etableringskonto.

Begrænsningerne i IFL § 2, stk. 2 og 3

Henlæggelse kan ikke foretages af dødsboer, jf. § 2, stk. 2.

Vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder kan

heller ikke foretage henlæggelse til investeringsfond, jf. § 2, stk. 3.

Hvis den skattepligtige både driver en virksomhed, der berettiger til

Læs alt

henlæggelse, og en virksomhed, der ikke gør det, kan henlæggelse kun

foretages på grundlag af overskuddet i den førstnævnte virksomhed. Det

medfører, at det er nødvendigt for den skattepligtige at aflægge et særskilt

regnskab for den virksomhed, der berettiger til henlæggelse.

Er der tale om en virksomhed, der har flere afdelinger, aktiviteter, mv.,

og en af disse er omfattet af § 2, stk. 3, og de andre ikke, kan der kun

foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i den del af virksomheden,

der berettiger til henlæggelse. I denne situation er det en betingelse for

investeringsfondshenlæggelse, at der udarbejdes en særskilt opgørelse over

overskuddet i den del af virksomheden, der berettiger til henlæggelse.

Bestemmelsen indeholder ingen begrænsning i adgangen til at anvende de

henlagte midler. Selv om en virksomhed ikke giver ret til at foretage

henlæggelser, kan den skattepligtige altså godt benytte

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, som han

anskaffer til brug i denne virksomhed.

Ægtefæller

Ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udgang, og samlevende

ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, kan henlægge til investeringsfond

hver for sig af overskuddet i virksomheden.

Har begge ægtefæller deltaget i driften af en virksomhed, beskattes

indkomst og formue hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver

virksomheden i kraft af sin arbejdsindsats kombineret med ledelsesfunktioner

og eventuel faglig uddannelse, jf. KSL § 25 A, og kun denne ægtefælle kan

foretage henlæggelser til investeringsfonds på grundlag af virksomhedens

overskud, hvorimod den medarbejdende ægtefælle ikke kan foretage henlæggelser

af en eventuel overført overskudsandel, se A.A.4.

Er der mellem ægtefællerne indgået en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7,

skal lønudgiften fragå ved opgørelsen af virksomhedens overskud, se A.A.4.

E.D.1.2 Beregning af henlæggelsen IFL § 4

Henlæggelsen skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af

overskuddet af selvstændig virksomhed i henlæggelsesåret. * Adgangen til at

henlægge til investeringsfonds nedtrappes frem til 1998, således at der kan

henlægges 25 pct. af overskuddet for indkomståret 1994, 20 pct. for 1995, 15

pct. for 1996, 10 pct. for 1997, for helt at bortfalde fra og med 1998. *

Henlæggelsen fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL §

3, stk. 2, nr. 4.

* Henlægger den skattepligtige også til konjunkturudligning efter

virksomhedsskattelovens § 22 b, kan henlæggelsesprocenterne tilsammen ikke

udgøre mere end 25 pct., jf. også E.G.2.5. Henlæggelse til

konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b fragår ikke ved

opgørelsen af grundlaget for henlæggelse til investeringsfonds. *

Driver en skattepligtig flere virksomheder, der berettiger til

henlæggelse, er det virksomhedernes samlede overskud, der danner grundlag for

beregningen af henlæggelsen. Det betyder, at et underskud i en af

virksomhederne formindsker størrelsen af henlæggelsen. En skattepligtig, der

deltager i et interessentskab, skal foretage henlæggelse på grundlag af sin

andel af interessentskabets overskud. Henlæggelse skal foretages af hver

enkelt interessent og ikke af interessentskabet som sådant.

Der kan foretages henlæggelse til investeringsfond på grundlag af

udenlandsk erhvervsindtægt. Fradraget kan ske i den danske indkomst, i det

omfang henlæggelsen til investeringsfond kan rummes inden for 25 pct. af den

danske indkomst, opgjort efter investeringsfondsreglerne. Såfremt der er

foretaget et større investeringsfondsfradrag, må det overskydende beløb fragå

i den udenlandske indkomst, og eventuelt fordeles forholdsmæssigt, såfremt

der måtte være flere udenlandske indkomster.

Hvad indgår i overskuddet

En negativ saldo, der er taget til indtægt i driftsregnskabet, kan

medregnes ved beregningen af henlæggelsen. Hvis der i indkomstopgørelsen

indgår et underskud fra tidligere indkomstår, jf. PSL § 13, kan henlæggelsen

alene beregnes på grundlag af erhvervsindtægten efter fradrag af det

overførte underskud i det omfang, dette vedrører den skattepligtiges

erhvervsvirksomhed.

Renteudgifter og renteindtægter, der indgår i opgørelsen af virksomhedens

underskud for tidligere år, holdes uden for det underskud, der fradrages. Se

lsr. 1971.164 og 1982.163.

Merhugstfradrag skal fuldt ud indgå i opgørelsen af

henlæggelsesgrundlaget, se E.E.4.6.

Lejeværdien for et stuehus indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, som fratrækkes efter LL § 13, skal

ikke fragå i beregningsgrundlaget, Skat 1988.3.156.

Særlig indkomst indgår ikke i det overskud, hvoraf henlæggelse kan

beregnes, selv om indtægten vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, lsr.

1964.162.

I tilfælde, hvor negativ særlig indkomst, der vedrører den erhvervsmæssige

virksomhed, overføres til fradrag i almindelig indkomst, skal det overskud,

hvoraf henlæggelse kan beregnes, reduceres tilsvarende.

Drifts- og etableringstilskud, som ydes til unge landmænd, kan medregnes i

det erhvervsmæssige overskud. Det samme gælder tilskud til investeringer i

landbrugets produktionsbygninger, tilskud til modernisering af

jordbrugsbedrifter, præmier for ikke-markedsføring af mælk- og

mejeriprodukter samt for omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion

efter EF's forordning, tilskud til nybyggeri og forbedring mv. af

erhvervsbygninger og af driftsbygninger på jordbrugs- og skovbrugsbedrifter,

samt tilskud til miljøinvesteringer. Se evt. E.E.3.1.

Derimod berettiger iværksætterydelse i henhold til bistandsloven ikke til

henlæggelse til investeringsfond.

Skatteyderens indtægter i form af løn, honorar el.lign. vedrører ikke den

selvstændige erhvervsvirksomhed, og indgår derfor ikke i beregningen, jf.

lsr. 1975.189 vedrørende praktiserende læges indtægt fra civilforsvaret og

lsr. 1975.93 vedrørende dyrlæges honorarindtægt fra veterinærdirektoratet

samt lsr. 1966.158 og 1979.65 vedrørende en advokats honorarer hhv. som

formand for og medlem af bestyrelsen i en række aktieselskaber og som

vurderingsformand.

En vinhandler blev anset for berettiget til også at beregne

investeringsfondshenlæggelse af de i tilknytning til forretningsvirksomheden

oppebårne provisionsindtægter fra Dansk Tipstjeneste A/S og H.T., lsr.

1979.64.

Sygedagpenge, herunder sygedagpenge til medarbejdende ægtefælle, medregnes

ved opgørelsen af overskud af selvstændig virksomhed, når der er tale om

sygedagpenge, der ydes til personer med anden dagpengegivende indtægt end

lønindtægt, skd. 37.133. I TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1374 fandt

Landsskatteretten, at en slagtermester, der fik udbetalt invaliderente i

henhold til en forsikringspolice om rateforsikring i pensionsøjemed, ikke

kunne medregne disse udbetalinger i overskuddet, hvoraf henlæggelser kunne

beregnes. Retten lagde vægt på, at udbetalingerne ikke på samme måde som

sygedagpenge mv., der ydes for et forholdsvis kort tidsrum, kunne anses for

rene indtægtssurrogater vedrørende den løbende indtjening.

Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum

for et skib efter AL § 14 eller på maskiner mv. og bygninger efter AL afsnit

IV A, formindskes den henlæggelse, som han kan foretage for det pågældende

indkomstår, med forskudsafskrivningens beløb. Det bemærkes herved, at

forskudsafskrivningen i forvejen er fratrukket ved opgørelsen af det

erhvervsmæssige overskud, lsr. 1973.82. Indskyder den skattepligtige samtidig

på etableringskonto, kan han i stedet vælge afkortning i dette indskud, Skat

1986.5.338. Overskuddet reguleres med renter mv.

Inden beregningen af henlæggelsen skal der foretages visse korrektioner af

driftsresultatet, idet renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld skal

tillægges og rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på fordringer og

gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud, skal fradrages.

Prioritetsrenter behandles på samme måde som andre renteudgifter.

Begrebet "rente" må forstås i overensstemmelse med almindelig

praksis. Der kan derfor ikke til driftsoverskuddet lægges afskrivninger (lsr.

1962.178), aftægtsydelser (lsr. 1962.176), forpagtningsafgift (lsr. 1962.85),

kontantrabat (lsr.1960.181) eller henlæggelser vedrørende finansieringstillæg

(lsr. 1963.178). Heller ikke udgifter til provision vedrørende bankgarantier

for opfyldelse af indgåede entreprisekontrakter kunne sidestilles med

renteudgifter eller med de i LL § 8, stk. 3, omhandlede provisioner, men

måtte anses som sædvanlige driftsudgifter, jf. SL § 6 a, lsr. 1976.177.

Fradrag for private forsikringer, underholdsbidrag, over- eller underskud

af privat benyttet en- eller tofamilieshus mv. holdes udenfor ved opgørelsen

af driftsresultatet.

Ansættelsen afviger fra selvangivelsen

Hvor den ansatte skattepligtige indkomst afviger fra det selvangivne,

berettiger en forhøjelse af den selvangivne indkomst ikke den skattepligtige

til at forøge henlæggelsen, * jf. også TOLD*SKAT Nyt 1993.23.1055. *

En nedsættelse af den selvangivne indkomst medfører derimod reduktion af

henlæggelsen i det omfang, nedsættelsen påvirker opgørelsen af overskuddet af

selvstændig erhvervsvirksomhed. Samtidig kan den del af

investeringsfondsindskuddet, som svarer til nedsættelsen af henlæggelsen,

hæves.

E.D.1.3 Indskud på særlig konto IFL § 5

Det er i almindelighed en betingelse for at opnå fradrag for henlæggelse

til investeringsfond, at der foretages et indskud på en særlig konto i et

pengeinstitut. Om eventuelt fradrag uden indskud, se E.D.1.3.2.

Såfremt den skattepligtige vedlægger selvangivelsen et regnskab, som kan

danne grundlag for ansættelsen, skal investeringsfondsindskuddet udgøre 70

pct. af den foretagne henlæggelse. Dette gælder såvel bogføringspligtige i

henhold til bogføringsloven, regnskabspligtige i henhold til

skattekontrolloven, samt skattepligtige, der uden at have pligt hertil

vedlægger selvangivelsen et regnskab.

Andre skattepligtige skal indskyde et beløb af samme størrelse som

henlæggelsen.

Adgangen til at indskyde 70 pct. af henlæggelsen gælder kun, såfremt de

pågældendes regnskaber efter skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for

skatteansættelsen. Hvis et regnskab helt forkastes som grundlag for

indkomstopgørelsen, således at der foretages en skønsmæssig ansættelse, skal

investeringsfondsindskud udgøre 100 pct. af henlæggelsen.

Forkastes en skattepligtigs regnskab, således at vedkommende ikke kan

nøjes med at indskyde 70 pct. af henlæggelsen på konto for investeringsfond,

gives der fradrag for investeringsfondshenlæggelse med et beløb lig

indskuddet på kontoen. Skatteyderen kan dog i stedet vælge at opretholde den

foretagne henlæggelse i fuldt omfang mod at indskyde det resterende beløb på

kontoen, eller han kan vælge helt at opgive at foretage henlæggelsen, se

lovens § 17 og pkt. 21 i skd.cirk. af 29. okt. 1984.

De nævnte virkninger af tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget indtræder

ikke, når regnskabet tilsidesættes af told- og skatteregionen eller T&S.

Det er ikke en forudsætning for at kræve fuld indbetaling af hele

henlæggelsesbeløbet, at tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget har

resulteret i en skønsmæssig forhøjelse, lsr. 1974.89.

Indskuddet skal foretages på en særlig konto i en dansk bank, sparekasse

eller andelskasse. Kontoen skal betegnes "Konto for

investeringsfond" og bære påtegning om den skattepligtiges navn, cpr.nr.

og adresse samt oplysning om virksomhedens regnskabsår.

Investeringsfondsmidler kan placeres på en gevinstopsparingskonto, forudsat

at der kun henstår investeringsfondsmidler på kontoen, jf. Told- og

Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992 (TOLD*SKAT Nyt 1992.12.353).

Skatteyderen kan vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen.

Landsskatteretten fandt, at deponering af værdipapirer på spærret konto

ikke kunne anses for indskud på en investeringsfondskonto, jf.

investeringsfondslovens § 5, Skat 1986.5.337.

Der kan kun oprettes én konto for hvert henlæggelsesår, men konti

for forskellige år behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut. Der

kan foretages indskud for flere henlæggelsesår på samme konto, hvis det klart

fremgår, hvilke år de enkelte indskud vedrører.

En skattepligtig kan overføre en investeringsfondskonto fra et

pengeinstitut til et andet.

Investeringsfondsloven hindrer ikke, at skatteyderne kan indgå aftale om

binding af investeringsfondsmidler, således at der ydes rente og herudover

årligt tilskrives en pristalsregulering, der er bundet i et nærmere fastsat

tidsrum.

Renterne og indeståendet

Renter, der tilskrives en konto for investeringsfond, skal medregnes ved

indkomstopgørelsen. Renterne kan hæves efter de af vedkommende pengeinstitut

fastsatte regler. Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige formue, og de foretagne henlæggelser kan

ikke fradrages ved formueopgørelsen.

E.D.1.3.1 Fristen for indskud

For at fradrag kan indrømmes, skal indskuddet være foretaget efter udløbet

af henlæggelsesåret, d.v.s. det indkomstår, for hvilket henlæggelsen

foretages, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

henlæggelsesåret. Foretages indskuddet for tidligt, anerkendes fradrag for

henlæggelsen dog, men indskuddet anses foretaget dagen efter udløbet af

indkomståret.

Hvis der er indrømmet den skattepligtige henstand med indgivelse af

selvangivelsen udover de af Ligningsrådet fastsatte frister, forlænges

fristen for indskuddet tilsvarende. Afslag på anmodning om yderligere

henstand i forbindelse med løfte om fritagelse for kontrollovstillæg udskyder

ikke fristen for investeringsfondsindskuddet, lsr. 1970.87. I lsr. 1976.180

blev henlæggelse nægtet, da skatteyderen ikke kunne godtgøre, at der var

opnået henstand med indsendelse af selvangivelsen.

En skatteyder, der er omfattet af en generel udsættelse med

selvangivelsen, men som har afleveret selvangivelsen før tiden, kan vente med

at indskyde på den særlige konto til udløbet af den generelle

afleveringsfrist.

Den kommunale skattemyndighed kan, når særlige omstændigheder taler

herfor, godkende for sent foretagne indskud.

Ved rettidig indgivelse af selvangivelse bør et for sent foretaget indskud

normalt kun godkendes, når det er foretaget senest 7 hverdage (bortset fra

lørdag) efter selvangivelsesfristens udløb.

Ved for sen indgivelse af selvangivelse bør en

investeringsfondshenlæggelse normalt kun godkendes, når følgende betingelser

alle er opfyldt:

a. Kontrollovstillæg for ikke rettidig indgivelse af selvangivelse

frafaldes fuldt ud.

b. Selvangivelsesfristen ville være blevet udsat, hvis der var indgivet

rettidig ansøgning herom.

c. Indskuddet på den særlige konto er sket senest 7 hverdage (bortset fra

lørdag) efter den dag, hvor selvangivelsen blev modtaget af

skattemyndigheden.

Godkendelse af et for sent foretaget indskud efter ovenstående

retningslinjer vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse.

Hvis ligningmyndighedernes nægtelse af fradrag for

investeringfondshenlæggelse senere tilsidesættes, kan henlæggelse til

investeringsfond tillades for efterfølgende indkomstår efter de almindelige

regler for maksimal henlæggelse, selv om bindingsfristen efter

investeringsfondslovens § 5, stk. 1, er overskredet. Det er dog en

betingelse, at skatteyderen anmoder om henlæggelse inden 4 uger efter

modtagelsen af den afgørelse, der giver grundlag for henlæggelse, og at

indskud på investeringsfondskonto er foretaget inden udløbet af samme frist,

skd. 60.19.

E.D.1.3.2 Eventuelt fradrag uden indskud IFL § 5, stk. 6

Indskud kan helt eller delvis undlades, når der anskaffes forlods

afskrivningsberettigede aktiver i tiden fra henlæggelsesårets udløb og indtil

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen. Dette gælder også i

tilfælde, hvor to regnskabsår er afsluttet inden fristen for indgivelse af

selvangivelse for det første regnskabsår (henlæggelsesåret). Hvis

henlæggelsen er større end det beløb, der kan forlods afskrives, skal det

overskydende beløb indskydes på en investeringsfondskonto på almindelig måde.

Såfremt der er foretaget henlæggelser for tidligere år, kan reglen om, at

indskud helt eller delvis kan undlades, ikke anvendes, medmindre der

anskaffes aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de

tidligere henlæggelser og af de nye beløb, der undlades indskudt.

Det skal fremgå af selvangivelsen for det indkomstår, hvori henlæggelsen

fradrages, at der er anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver før

udløbet af indskudsfristen.

Selv om der efter § 5, stk. 6, ikke foretages indskud på en konto,

behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som andre

investeringsfondshenlæggelser. Det betyder f.eks. at

efterbeskatningsbestemmelserne mv. i § 10 A anvendes, hvis forudsætningerne

for forlods afskrivning bortfalder i tiden fra selvangivelsesfristens udløb

og til indkomstårets udløb.

Hvis en skattepligtig, der har anvendt § 5, stk. 6, ikke har anskaffet

forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan

henlæggelsen og fradraget for denne ikke godkendes. Der er endvidere tale om

urigtig selvangivelse, som kan straffes efter skattekontrolloven.

* I TOLD*SKAT Nyt 1993.17.801 havde en autohandler fået henstand med

indgivelse af selvangivelse, men indgav alligevel selvangivelse for sent.

Autohandleren havde foretaget henlæggelser til investeringsfonds uden indskud

på særlig konto og havde anskaffet afskrivningsberettigede driftsmidler inden

udløbet af henstandsfristen. De stedlige myndigheder nægtede fradrag for

henlæggelse til investeringsfonds med henvisning til, at selvangivelse ikke

var rettidig indgivet. Landsskatteretten fandt, at investeringsfondsloven

alene stillede krav om, at der anskaffes afskrivningsberettigede aktiver

inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

henlæggelsesåret. Derimod stiller loven ikke krav om rettidig indgivelse af

selvangivelse for det indkomstår, hvori henlæggelsen er fradraget.

Landsskatteretten godkendte herefter fradragene.

E.D.1.4 Oplysningspligten

Bogførings- og regnskabspligtiges regnskaber skal indeholde de

posteringer, der er fornødne af hensyn til kontrollen med foretagne

henlæggelser til investeringsfonds og til henlæggelsernes behørige

anvendelse.

For skattepligtige, der fører et regnskab, som efter skattemyndighedernes

skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen, er det en betingelse for at

foretage henlæggelser til investeringsfonds, at regnskaberne er affattet på

en sådan måde, at det af disse umiddelbart fremgår, hvorledes de ved

indkomstopgørelsen fratrukne henlæggelsesbeløb er beregnet.

Efter lovens § 13 skal skatteregnskabet for bogførings- og

regnskabspligtige indeholde de fornødne oplysninger til kontrol med foretagne

investeringsfondshenlæggelser og anvendelsen af disse. Foretagne

investeringsfondshenlæggelser skal i det omfang, de ikke er benyttet eller

hævet, opgøres som en særlig passivpost i skatteregnskabet, der dog ikke kan

fratrækkes ved formueopgørelsen.

E.D.1.5 Benyttelse af henlæggelsen, IFL §§ 6-8

Kontohaveren er berettiget til at hæve investeringsfondsindskud, når han

har indleveret et særligt skema (S 464) til pengeinstituttet. På skemaet skal

den skattepligtige erklære, at han har anskaffet aktiver, der kan forlods

afskrives i overensstemmelse med loven. Det er kontohaverens ansvar, at

betingelserne for at hæve investeringsfondsmidlerne er opfyldt.

Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er

udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra investeringsfondskontoen,

hvis dette krav er opfyldt.

En henlæggelse til investeringsfond kan benyttes fra og med det

indkomstår, der følger efter henlæggelsesåret.

Henlæggelsen skal på den anden side være anvendt i sin helhed inden 6 år

efter udløbet af henlæggelsesåret. For henlæggelser foretaget for

indkomståret 1982 eller tidligere, er fristen dog 12 år. Se E.D.1.6.

Henlæggelse vedrørende et givet indkomstår kan først benyttes, når

tidligere henlæggelser er benyttet fuldt ud.

Med denne begrænsning kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår han

ønsker at benytte en henlæggelse. Han kan benytte en henlæggelse for et

enkelt henlæggelsesår over flere indkomstår, og han kan omvendt benytte

henlæggelser for flere henlæggelsesår inden for et enkelt indkomstår.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,

skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle

investeringsfondshenlæggelser for samme indkomstår anvendes, jf.

etableringskontolovens § 7, stk. 9.

Der kan forekomme tilfælde, hvor et indskud hæves, før

ligningsmyndighedernes efterprøvelse af de skattemæssige fradrag for

henlæggelserne har fundet sted. En eventuel nedsættelse af henlæggelsen skal

i størst muligt omfang henføres til den del af indskuddet, som endnu ikke er

hævet. I det omfang nedsættelsen kommer til at omfatte den del af indskuddet,

som er hævet, formindskes det beløb, der skal forlods afskrives på de

pågældende anskaffelsesudgifter tilsvarende. Se eksemplet i pkt. 26 i

skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.

Dispensation

Den kommunale skattemyndighed kan forlænge fristen for anvendelsen af

henlæggelserne, hvis den skattepligtige dokumenterer, at det skyldes ham

utilregnelige årsager, at anvendelse ikke har fundet sted inden fristens

udløb.

Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis den

manglende anvendelse af henlæggelserne skyldes skatteyderens egne forhold,

som f.eks. at skatteyderen eller dennes rådgiver har glemt, at de henlagte

midler skulle anvendes, eller at der på grund af skrivefejl i regnskab eller

lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes den manglende anvendelse ikke skatteyderens egne forhold, kan der

indrømmes fristforlængelse, såfremt skatteyderen inden fristens udløb har

købt et aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en

forudsætning, at dette skyldes forhold, som skatteyderen ikke har indflydelse

på, og som denne heller ikke kunne forudse.

Benyttelse af en henlæggelse anses ikke at ske ved hævningen af

indskuddet, men først ved den forlods afskrivning, der foretages ved

regnskabsårets udløb, jf. ØLD af 14. april 1966. Se dog lsr. 1973.79 hvor

frigivelse var sket før dødsfaldet, og hvor forlods afskrivning var foretaget

i mellemperioden.

E.D.1.5.1 Hvilke anskaffelser berettiger til anvendelse af henlæggelser?

IFL § 3

Benyttelsen af henlæggelserne til forlods afskrivning på et driftsmiddel

kan kun ske for det indkomstår, for hvilket skattemæssig afskrivning første

gang kan foretages, og henlæggelserne kan kun benyttes til forlods

afskrivning på følgende formuegoder:

a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, jf. t&s nyt 1991.3.120 (ØLD).

Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis

anskaffelsespris (i 1993) er 8.100 kr. eller derunder berettiger ikke til

anvendelse af henlæggelser, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at

fradrage anskaffelsessummen i indkomsten for anskaffelsesåret efter AL § 3.

Det samme gælder for edb-software og driftsmidler til forsøgs- og

forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til

efterforskning af råstoffer.

Biler, som er indregistreret til privat personbefordring eller til

udlejning uden fører, kan ikke forlods afskrives. * I TOLD*SKAT Nyt

1993.3.112 blev Ligningsrådet anmodet om bindende forhåndsbesked, om

investeringsfondsmidler kunne frigives til anskaffelse af skolevogne

indregistreret til privat personbefordring, når vognene udelukkende benyttes

til erhvervsmæssig kørsel. Ligningsrådet svarede, at uanset vognene

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan der i henhold til

investeringsfondslovens § 3, stk. 7, ikke frigives investeringsfondsmidler

til anskaffelse af personbiler, der er indregistreret til privat

personbefordring. Landsskatteretten nåede til samme resultat, hvorefter

skatteyderen indbragte sagen for domstolene. Her tog Kammeradvokaten

bekræftende til genmæle på Skatteministeriets vegne, idet registreringskoden

for skolevogne blev ændret, da man i 1989 af rationaliseringshensyn omlagde

Motorregisteret, og afgørelsen i øvrigt var i uoverensstemmelse med lovens

motiver. Retstillingen er herefter, at der kan frigives

investeringsfondsmidler til anskaffelse af skolevogne, der udelukkende

anvendes til erhvervsmæssig kørsel, selv om vognene er indregistreret til

privat personbefordring. *

Anskaffelse af blandede driftsmidler berettiger ikke til forlods

afskrivning.

b. Skibe til erhvervsmæssigt brug. Dette gælder dog ikke kontrahering om

bygning af et skib, medmindre skibsbygningen er omfattet af § 3 A, stk. 6.

c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages, samt særlige

installationer i sådanne bygninger, idet anskaffelsessummen i henhold til AL

§ 19 A skal omregnes til kontantværdi, se E.C.4. Forlods afskrivning kan ikke

ske på særlige installationer i ejendomme, der ikke kan afskrives. Forlods

afskrivning kan ikke ske på bygninger, på hvilke der hviler

hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives

efter de særlige regler, der kan anvendes i disse tilfælde.

Investeringsfondsmidlerne kan således ikke anvendes til forlods afskrivning

på bygninger på lejet grund, hvis afskrivning sker over lejeperioden, eller

på ombygningsudgifter vedrørende lejede lokaler. Vælger skatteyderen i disse

tilfælde at afskrive efter afskrivningslovens regler (hvor dette er muligt),

kan henlæggelserne benyttes til forlods afskrivning.

d. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter efter omregning til kontantværdi i

henhold til AL § 19 A.

Forlods afskrivning kan også ske på forbedrings- eller ombygningsudgifter,

der vedrører de nævnte driftsmidler mv. Der kan dog ikke forlods afskrives på

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den

skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.

Henlæggelser kan anvendes til forlods afskrivning på de foran under a-d

nævnte aktiver, som benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed,

medmindre der er foretaget straksafskrivning i.h.t. AL § 3, stk. 1.

Ægtefæller IFL § 3, stk. 5 og 6

Hver ægtefælle kan efter de almindelige regler anvende sine henlæggelser

til forlods afskrivning på anskaffelser til sin virksomhed.

Overførsel af aktiver fra en ægtefælles virksomhed til anvendelse i den

anden ægtefælles erhvervsvirksomhed anses ikke for en anskaffelse, der giver

ret til anvendelse af henlæggelser. En erhvervsdrivende kunne anvende en

henlæggelse til forlods afskrivning på en lagerbygning, der skulle anvendes i

hans virksomhed, selv om bygningen tilhørte hans ægtefælle som særeje, skd.

40.25.

En ægtefælle, der i væsentligt omfang har deltaget i driften af den anden

ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 25 A, kan anvende sine

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, der i det

pågældende indkomstår anskaffes til den fælles virksomhed, jf. lovens § 3,

stk. 6. Se skd.cirk. nr. 166 af 29. okt. 1984 pkt. 48.

En ægtefælle kan ikke ved overførsel af sin virksomhed til den anden

ægtefælle samtidig overføre sine investeringsfondshenlæggelser til denne.

Forlods afskrivning

Den forlods afskrivning der foretages, medfører, at afskrivningsgrundlaget

for de pågældende aktiver nedsættes med den benyttede henlæggelse. Forlods

afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en

vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med

anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede henlæggelser, se eksemplet i

pkt. 11 i afskr.cirk. af 22. nov. 1983.

Hvornår kan der afskrives

Som nævnt kan benyttelse af henlæggelser til forlods afskrivning kun ske

for det indkomstår, hvor skattemæssig afskrivning efter de almindelige regler

første gang kan foretages på det pågældende aktiv. * Selskabers benyttelse af

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på

udlejningsdriftsmidler kan dog kun ske for det indkomstår, hvori anskaffelsen

har fundet sted. *

For maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt for skibe vil

leveringsåret almindeligvis være første gang skattemæssig afskrivning kan

foretages, jf. AL § 7, medens det for bygninger og særlige installationer er

det år, hvor bygningen eller installationen er erhvervet eller fuldført og

taget i brug til et afskrivningsberettiget formål, AL § 22.

Det bemærkes, at der ikke kan anvendes investeringsfondsmidler, når der på

et senere tidspunkt inddrages yderligere lokaler under den erhvervsmæssige

anvendelse, se skd. 50.180.

Er der derimod tale om en tidligere erhvervet bygning, der ikke har været

benyttet til afskrivningsberettigede formål, men som nu tages i brug til

sådanne formål, kan der anvendes investeringsfondsmidler til forlods

afskrivning på anskaffelsesudgifterne.

Hvis en bygning er solgt igen i erhvervelsesåret, kan afskrivning ikke

foretages, AL § 24, og der er derfor heller ikke mulighed for at benytte

investeringsfondshenlæggelser, men den skattepligtige kan eventuelt vælge i

stedet at overføre den ikke anvendte henlæggelse på andre forlods

afskrivningsberettigede aktiver. Se E.D.1.8.

Det fremgår af AL § 6, at der ikke kan afskrives på driftsmidler for det

indkomstår, hvori virksomheden afhændes eller ophører. Det følger heraf, at

investeringsfondshenlæggelser ikke kan benyttes i ophørsåret. Hvis en

skatteyder afhænder sin virksomhed efter at have hævet sine indskud, skal der

derfor foretages efterbeskatning af henlæggelserne.

Hvis der er hævet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på

afholdte ombygningsudgifter, kan beløbet ikke tilbageføres, selv om

skatteyderen i stedet ønsker at straksafskrive udgiften efter AL § 21, skd.

67.367.

E.D.1.5.2 Begrænset hvem der kan forlods afskrive

Som hovedregel kan alle skattepligtige, der har

investeringsfondshenlæggelser, anvende disse til forlods afskrivning.

I lovens § 3 A opstilles dog visse begrænsninger i adgangen til forlods

afskrivning. Ifølge § 3 A, stk. 1, udelukkes kommanditister, og ifølge stk. 2

udelukkes skattepligtige, der driver selvstændig skibsvirksomhed som

bierhverv efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

I stk. 3 stilles krav om, at den skattepligtige yder en personlig

arbejdsindsats i virksomheden.

Kommanditister IFL § 3A, stk. 1

Kommanditister kan ikke benytte deres henlæggelser til investeringsfonds

til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet af deres virksomhed som

kommanditist.

Reglen gælder alene forlods afskrivning. Kommanditisten kan således

foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er

omfattet af anparten inden for de rammer, der gælder for en kommanditists

fradragsmuligheder jf. E.F.2.

Den her omtalte begrænsning gælder ikke interessenter eller deltagere i

virksomheder, der er organiseret som et partrederi, eller i andre tilfælde,

hvor der hæftes personligt (omend pro rata), skd. 55.296. Dette gælder også,

selv om hæftelsen over for visse kreditorer er begrænset. Krav om personlig

arbejdsindsats, IFL § 3A, stk. 3

Henlæggelser kan kun anvendes til forlods afskrivning, når den

skattepligtige deltager i driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.

Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt for det

indkomstår, hvori en henlæggelse anvendes til forlods afskrivning, og for det

følgende indkomstår.

Afgørelsen af, om arbejdskravet er opfyldt, må bero på en konkret

bedømmelse af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne

afgørelse kan man som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen

udgør mindst 50 timer månedligt.

Kravet om en aktiv arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast

ejendom. Består virksomheden alene i udlejning af en afskrivningsberettiget

ejendom eller afskrivningsberettigede driftsmidler, vil der normalt være tale

om en så passiv form for virksomhed, at arbejdskravet ikke kan være opfyldt.

Landsskatteretten fandt i en sag, der vedrørte en skattepligtig, der som

sin væsentligste beskæftigelse havde aktiviteter vedrørende fast ejendom

bl.a. bortforpagtning og udleje og som til opførelse af en fabriksejendom

ville anvende investeringsfondsmidler, at fabriksejendommen måtte anses for

en særskilt virksomhed, og arbejdstidskravet skulle derfor vurderes alene i

forhold hertil. Kravet ansås ikke for opfyldt for denne ejendom, t&s nyt

1991.9.478.

* En skatteyder, der drev landbrug, havde anvendt

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på en vindmølle. Hele

vindmøllens strømforbrug leveredes til et højspændingsværk, og der blev

således hverken aftaget strøm til privat eller erhvervsmæssigt forbrug af

ejeren. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der forelå

flere personlige virksomheder, der dog efter omstændighederne, herunder at

det var den samme ejer, der drev såvel landbrugsvirksomheden som

vindmøllevirksomheden, kunne anses som én erhvervsmæssig enhed. Heraf

fulgte, at kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats var opfyldt i en af

virksomhederne eller dog i alt for begge aktivitetsområder, og retten fandt,

at betingelserne for anvendelse af investeringsfondshenlæggelser var opfyldt,

TOLD*SKAT Nyt 1993.1.40. * Med hensyn til sondringen mellem én og

flere virksomheder, se E.I.3.1.1.

Kravet om en aktiv indsats betyder normalt, at den skattepligtige skal yde

en arbejdsindsats på 12 * 50 timer, i alt 600 timer om året. Er der tale om

en virksomhed, der er i drift hele året, og hvori den skattepligtige udøver

en personlig arbejdsindsats, kan arbejdskravet anses for opfyldt, selv om der

i perioder af året kun ydes en ringe arbejdsindsats. Dette gælder f.eks.

korndyrkende landbrug og planteskoler. Er der tale om en sæsonbetonet

virksomhed, der kun er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil den

skattepligtige opfylde arbejdskravet, såfremt arbejdsindsatsen er på mindst

50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.

Når der er tale om en fælles virksomhed, skal arbejdskravet være opfyldt

af de personlige ejere, der ønsker at forlods afskrive. Det er ikke

tilstrækkeligt, at andre ejere deltager aktivt i virksomheden. På den anden

side er det ikke til hinder for anvendelse af investeringsfondsmidler for en

af ejerne, at andre af ejerne ikke opfylder arbejdskravet.

Ægtefæller

Når ægtefæller driver en virksomhed i fællesskab, og når den ene ægtefælle

deltager i den anden ægtefælles virksomhed, er det tilstrækkeligt, at

ægtefællerne tilsammen opfylder arbejdskravet.

Uarbejdsdygtighed

Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der

indtræffer efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning,

bortfalder arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af

ægtefæller i forening, bortfalder arbejdskravet for dem begge, hvis blot en

af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. På samme måde bortfalder kravet om

personlig arbejdsindsats ved død, konkurs eller virksomhedsophør.

Viser det sig, at kravet om en personlig arbejdsindsats ikke opfyldes,

således at der ikke kan forlods afskrives, skal der efterbeskattes mv. efter

§ 10 A, se E.D.1.8.

* Ophævelse af arbejdskravet på Bornholm

Ved lov nr. 1031 af 19. dec. 1992 ophævedes arbejdskravet på Bornholm for

indkomstårene 1993 og 1994. Loven trådte i kraft den 23. juni 1993, jf.

bek.nr. 390 af 21. juni 1993.

Herefter er kravet om personlig arbejdsindsats i investeringsfondslovens §

3 A, stk. 3, 1. pkt., ophævet for indkomståret 1993, når der til virksomheder

beliggende i Bornholms Amtskommune anskaffes aktiver, som berettiger til

forlods afskrivning af anskaffelsessummen efter investeringsfondslovens § 3,

stk. 1, bortset fra skibe og for indkomståret 1994 vedrørende

afskrivningsberettigede bygninger, særlige installationer i sådanne bygninger

samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Kravet om personlig arbejdsindsats gælder heller ikke, såfremt

henlæggelserne anvendes til forlods afskrivning for indkomståret 1994 på

anskaffelsesudgifter vedrørende maskiner, inventar og andre driftsmidler til

anbringelse og brug i bygninger på Bornholm. Dette forudsætter dog, at der er

tale om bygninger, hvor byggeriet er igangsat i indkomståret 1993 eller 1994

og færdiggjort inden udgangen af indkomståret 1994, eller at der er tale om

eksisterende bygninger, som inden for samme tidsrum undergives en betydelig

ombygning. Ved ombygningen skal bygningen enten indrettes til anden

anvendelse, eller ombygningsudgifterne skal udgøre mindst halvdelen af, hvad

opførelse af en tilsvarende nybygning ville koste.

Det er en betingelse, at aktiverne efter anskaffelsen befinder sig i

Bornholms Amtskommune i mindst to år, og at kontohaveren ikke inden for de

første to år efter anskaffelsen afhænder det eller de anskaffede aktiver.

Af hensyn til foreneligheden med EFs statsstøtteregler er der i

investeringsfondslovens § 3 B angivet visse tilfælde, hvor arbejdskravet ikke

ophæves. Det gælder ved anskaffelse af aktiver inden for landbrug og fiskeri,

såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen, og der i

forbindelse med salget opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er

endeligt indfriet.

Endvidere er det bestemt, at de lempelige regler ikke finder anvendelse på

aktiver i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer,

medmindre betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 (om forbedring af

landbrugsstrukturernes effektivitet) og forordning nr. 866/90 (om forbedring

af vilkårene for forarbejdning og afsætning) er opfyldt. Såfremt der ikke

søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle

bestemmelser i forordningen være opfyldt, og det er således ingen betingelse,

at de formelle og administrative regler i forordningen er opfyldt.

Endelig bestemmes det, at reglerne om arbejdskravets ophævelse ikke gælder

for anskaffelse af og forlods afskrivning på aktiver i

skibsbygningsindustrien, kunstfiberindustrien, kul- og stålindustrien og

projekter over 90 mio. kr. i motorkøretøjsindustrien, uanset om der gives

anden offentlig støtte eller ej. *

Dispensation

Dispensationsmulighed fra kravet om personlig arbejdsindsats er ophævet

med virkning fra og med indkomståret 1991.

E.D.1.6 Ubenyttede henlæggelser

I visse tilfælde skal ubenyttede henlæggelser medregnes i

indkomstopgørelsen.

E.D.1.6.1 6 års-reglen i IFL § 9

Er en foretaget investeringsfondshenlæggelse ikke - eller ikke fuldt ud -

benyttet til forlods afskrivning inden 6 år efter udløbet af

henlæggelsesåret, medregnes det ikke anvendte beløb i den skattepligtige

indkomst for henlæggelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år fra

henlæggelsesårets udløb og indtil udløbet af det år, hvori fristen udløber.

Om beregningen af fristen i forbindelse med en omlægning af regnskabsår, se

lsr. 1972.82.

For henlæggelser for indkomståret 1982 og for tidligere indkomstår er

fristen 12 år. Skatteministeriet, Departementet har den 3. jan. 1991 bestemt,

at efterbeskatning af investeringsfondskonti efter 6 års reglen ikke hindrer,

at anvendelsesfristen på 12 år (henlæggelse for 1982 og tidligere), fortsat

opretholdes og henlæggelserne anvendes til forlods afskrivning.

Nedsættelsen af anvendelsesfristen fra 12 til 6 år indebærer ingen

reduktion af fristen for efterbeskatning af 12-års henlæggelserne, men

skattepligtige, der efter 6 år ønsker at få en 12-års henlæggelse

efterbeskattet efter ansøgning i henhold til investeringsfondslovens § 9,

stk. 2, skal have mulighed herfor, Skat 1987.8.608.

Evt. hævning før tiden IFL § 9, stk. 2

En investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som nævnt i § 3, stk.

1, kan hæves, selv om 6/12-års fristen ikke er udløbet, mod efterbeskatning.

Når en investeringsfondshenlæggelse ophæves og efterbeskattes inden

fristens udløb, skal den medregnes i den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af

henlæggelsesåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgning

indgives. Fra og med indkomståret 1987 medregnes henlæggelsen og

procenttillægget i den personlige indkomst for henlæggelsesåret.

Om ophævelse i utide, se skd.cirk.nr. 172 af 13. sept. 1990.

E.D.1.6.2 Død, konkurs, ophør eller afhændelse IFL § 10, stk. 1

Ved den skattepligtiges død eller konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden

ophører eller afhændes, foretages der efterbeskatning af ikke anvendte

henlæggelser. Det sker ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesårene. Fra og med indkomståret 1987 forhøjes den personlige

indkomst for henlæggelsesårene.

Da benyttelse af en henlæggelse først anses for sket, når der ved

indkomstårets udløb er foretaget forlods afskrivning, skal alle henlæggelser,

der ikke var benyttet ved begyndelsen af døds-, konkurs-, ophørs- eller

salgsåret, herunder henlæggelser, der er hævet i anledning af anskaffelser i

løbet af det pågældende indkomstår, efterbeskattes, jf. lsr. 1971.165 og

1972.83.

Efterbeskatningen skal dog ikke omfatte de før dødsfaldet hævede

henlæggelser, som er benyttet til forlods afskrivning med virkning for en

eventuel afsluttende ansættelse for afdøde, lsr. 1973.79.

Hvis en skattepligtig driver flere virksomheder, skal efterbeskatning kun

finde sted, når den pågældende afhænder eller ophører med samtlige

virksomheder (se evt. E.I.3.1.1).

Med ophør af erhvervsvirksomhed sidestilles ophør af den fulde skattepligt

efter KSL § 1 eller den begrænsede skattepligt af erhvervsvirksomhed efter

KSL § 2, stk. 1, litra d eller e. Afløses den fulde skattepligt af begrænset

skattepligt af erhvervsvirksomhed efter denne bestemmelse, anses det ikke for

ophør af erhvervsvirksomhed. Det samme gælder, hvis den begrænsede

skattepligt af erhvervsvirksomhed afløses af fuld skattepligt. Ophør af

skattepligten for et selskab, en forening eller fond, der er omfattet af SSL

§ 1 eller 2, litra a eller b, for så vidt angår erhvervsmæssig virksomhed,

eller § 1 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter mv.

sidestilles også med ophør af erhvervsvirksomhed, jf. lov nr. 306 af 25. maj

1987.

Ved efterbeskatningen tillægges henlæggelserne 5 pct. for hvert år

(indkomstår) fra udløbet af henlæggelsesårene og indtil udløbet af døds-,

konkurs-, ophørs-, afhændelses- eller likvidationsåret. Se eksemplet i

skd.cirk. pkt. 53. Ved beregning af 5 pct. tillægget i forbindelse med

afsluttende ansættelse for et selskab skal den ekstraordinære

skatteansættelse, hvad enten den omfatter en periode på over eller under 12

mdr., behandles som ét indkomstår, Skat 1988.1.49.

Investeringsfondshenlæggelser, der efterbeskattes i medfør af lovens § 10,

stk. 1, kan ikke anses for overskud af virksomhed, som kan danne grundlag for

overførsel til medarbejdende ægtefælle efter kildeskattelovens § 25 A.

Ophør og salg, IFL § 10, stk. 2

Hvis erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan henlæggelsen

opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt den skattepligtige inden 2 år

efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed.

2 års fristen anses for at løbe fra datoen for underskriften af

stiftelsesdokumentet, når et personligt firma omdannes til et selskab, selv

om omdannelsen eventuelt har virkning fra en tidligere dato, jf. lsr.

1982.54.

I lsr.1983.42 fandt Landsskatteretten, at det forhold, at klageren ved

afhændelse af sin radioforretning havde beholdt en debitorportefølje i form

af kontraktdebitorer, ikke kunne bevirke, at han kunne anses for at have

fortsat den selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke

anvendte investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet.

En fisker, der i 1978 var ophørt med at drive selvstændig virksomhed som

interessent, og samme år havde overtaget en fiskekutter, der var udlejet til

en søn, således at lejevederlaget alene bestod i, at denne afholdt udgifterne

til kutterens vedligeholdelse, kunne ikke anses for at have fortsat den

selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke anvendte

investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet i medfør af

investeringsfondslovens § 10, stk. 2, lsr. 1983.123.

Ophør af skattepligt, IFL § 10, stk. 3

Ophører skattepligten for en person eller et selskab, en forening eller

fond mv., kan henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis

personen, selskabet, foreningen eller fonden inden 2 år efter

skattepligtsophøret på ny bliver fuldt skattepligtig eller begrænset

skattepligtig af erhvervsvirksomhed.

Dødsfald, IFL § 10, stk. 4

Når den skattepligtige afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages af

ægtefællen på de for afdøde gældende betingelser. Ved skifte skal

overtagelsen senest ske ved indgivelse af boopgørelsen.

På samme måde kan højst én arving efter afdøde overtage

henlæggelsen.

Overtagelse af investeringsfondshenlæggelser sker på de betingelser, der

gjaldt for afdøde. Eventuel efterbeskatning i henhold til

investeringsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2, vil derfor finde sted på

grundlag af afdødes skattepligtige indkomst for de år, hvori henlæggelserne

er foretaget.

Virksomhedsomdannelse

Hvis en personligt ejet virksomhed før udgangen af indkomståret 1992 er

blevet omdannet til et aktieselskab eller et anpartsselskab efter reglerne i

lov om skattefri virksomhedsomdannelse, kan ubenyttede

investeringsfondshenlæggelser overføres helt eller delvis til selskabet efter

denne lovs § 7. Hvis kun en del af henlæggelserne overføres, skal de først

foretagne henlæggelser anses for overført til selskabet. De overførte

henlæggelser betragtes, som om de var foretaget af selskabet i

henlæggelsesårene. Det gælder også i tilfælde af efterbeskatning efter

investeringsfondslovens § 10, stk. 1, i indkomstår, der ligger forud for

selskabets stiftelse. Som følge af, at selskabers adgang til at foretage

henlæggelse til investeringsfonds er ophævet fra og med indkomståret 1990

skal et selskab ved skattefri virksomhedsomdannelse, der overtager en

investeringsfondshenlæggelse vedrørende det seneste år før omdannelsen

overtage henlæggelsen på de vilkår, der var gældende for den personlige ejer,

herunder forpligtelsen til at foretage indskud med 70 % af henlæggelsen, jf.

t&s nyt 1991.11.609 (SKM).

Ligeledes skal fristen i medfør af lovens § 5, stk. 1 om rettidig

indbetaling på investeringsfondskonto følge regnskabspligtige personers og

dødsboers seneste frist for rettidig indgivelse af selvangivelse, jf. t&s

nyt 1991.14.786, (T&S). Der henvises i øvrigt til E.H.2.

Ved lov nr. 344 af 14. maj 1992 blev § 7 i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse ophævet, således at adgangen til at overføre ubenyttede

investeringsfondsmidler til selskabet blev fjernet. Ændringen har virkning

for omdannelser, der finder sted med udgangen af indkomståret 1992 eller

senere.

E.D.1.7 Ulovlige dispositioner, IFL § 11

Efter straffebestemmelserne i § 11 kan en skattepligtig straffes med bøde,

hvis vedkommende forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i

forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til

skatteunddragelse, kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2

år.

Straffebestemmelserne kan anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på

en konto uden at have anskaffet et aktiv, som kan forlods afskrives med den

tilsvarende henlæggelse. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvis den

skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods

afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det

indleverede hæveskema.

E.D.1.8 Når indskud hæves med urette IFL § 10 A

Hvis en skattepligtig hæver beløb på en investeringsfondskonto, og det

viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal de ikke anvendte

henlæggelser efterbeskattes efter lovens § 10 A.

Der skal også ske efterbeskatning, hvis kun en del af den henlæggelse, der

svarer til det hævede indskud, kan forlods afskrives. Det kan f.eks.

forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget nedsættes ved ligningen. I så fald

skal kun den del af henlæggelsen, der ikke kan forlods afskrives,

efterbeskattes.

* Et selskab havde p.g.a. misforståelser hævet investeringsfondsmidler,

som oversteg anskaffelsessummen for aktiver, der berettigede til forlods

afskrivning. Selskabet anmodede derfor Ligningsrådet om tilladelse til

retablering af investeringsfondskontiene. Ligningsrådet var enig med den

kommunale skattemyndighed i, at der ikke er hjemmel til retablering, og

vedtog ikke at imødekomme anmodningen, TOLD*SKAT Nyt 1993.8.389 *

Efterbeskatningen sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst

for henlæggelsesåret. Forhøjelsen udgør den foretagne henlæggelse eller den

del af denne, der ikke anvendes til forlods afskrivning, samt 5 pct. tillæg

pr. år fra henlæggelsesårets udløb, og indtil udløbet af det indkomstår,

hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.

Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 59.

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat,

tillægges restskatten et procenttillæg på 7 eller 8 pct. efter

kildeskattelovens § 61. Reglerne i kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, om

nedsættelse eller bortfald af overskydende skat finder ligeledes anvendelse.

Hvis de opgjorte skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales

morarenter efter de sædvanlige regler.

Overførsel af forlods afskrivning til andre aktiver

Den skattepligtige har dog efter lovens § 10 A, stk. 2, mulighed for at

undgå efterbeskatning ved at foretage forlods afskrivning på andre aktiver,

der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondsloven. Det er

en forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår,

der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra

gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får

afvist en forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1990, kan den

pågældende vælge at overføre den ikke-anvendte henlæggelse til forlods

afskrivning på andre aktiver senest for indkomståret 1991. Overførslen kan

foretages inden for skattestyrelseslovens frister for ændring af ansættelser

for tidligere indkomstår.

Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til

andre aktiver, som opfylder betingelserne efter investeringsfondsloven,

alligevel ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 10 A, stk.

3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det

indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet. Anskaffes der

aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondslovens

skal den ikke-anvendte henlæggelse benyttes til forlods afskrivning på disse

aktiver, indtil hele henlæggelsen er anvendt.

Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 60.

E.D.1.9 Høsttabsramte landmænd

Ved lov nr. 1014 af 19/12 1992 om ændring af lov om investeringsfonds

indførtes i § 9 A nogle særlige regler, hvorefter høsttabsramte landmænd kan

få frigjort investeringsfondsmidler henlagt inden den 7. oktober 1992 til

beskatning i hæveåret uden 5 pct. tillæg. Reglerne omfatter skattepligtige,

der i 1992 har lidt et udbyttetab på mindst 30 pct., og som har jordbrug som

hovederhverv, jf. § 2, stk 1, nr. 1-2, i lov nr. 918 af 25. nov. 1992 om

statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte

jordbrugere. Skatteministeren har fastsat tidspunktet for lovens ikrafttræden

til den 30. maj 1993, jfr. bek. nr. 335 af 28. maj 1993.

De nærmere regler for ansøgning om frigivelse af investeringsfondsmidler

efter investeringsfondslovens § 9 A er fastsat i bek. nr. 336 af 28. maj

1993.

Det er en betingelse for, at beskatning af ikke anvendte henlæggelser kan

gennemføres i henhold til de nedenfor omtalte regler i § 9 A, stk. 2 og 3, at

den skattepligtige tilkendegiver ønske herom inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor henlæggelserne efter

stk. 2 og 3 skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Ifølge § 9 A, stk. 2, kan investeringsfondshenlæggelser i de tilfælde,

hvor henlæggelserne efter § 9, stk. 1 og 2, § 10 stk. 1 og § 10 A skal

medregnes i den skattepligtige indkomst, uden tillæg medregnes i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori pligten til beskatning af

henlæggelserne efter de nævnte bestemmelser indtræder. Det er en betingelse,

at denne pligt indtræder i perioden fra den 7. okt. 1992 til og med udgangen

af indkomståret 1993. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt beskatning

indtræder på grund af den skattepligtiges død eller konkurs.

I henhold til § 9 A, stk. 3, kan efterbeskatning ved hævning før 6/12 års

fristens udløb, jf. § 9, stk 2, dog i stedet uden tillæg medregnes i den

skattepligtige indkomst i indkomståret før hæveåret, hvis hævningen sker

inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for dette

indkomstår. Det er en betingelse, at hævning tidligst sker den 7. okt. 1992

og senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

indkomståret 1993. Ordningen medfører, at fristen for at hæve midler efter

IFL § 9, stk. 2, for de berørte skatteydere forlænges fra udgangen af

indkomståret 1993 til fristen for indgivelse af selvangivelse for

indkomståret 1993. Hvis der gives udsættelse med indgivelse af

selvangivelsen, forlænges fristen for at hæve investeringsfondsmidlerne

tilsvarende.

Selv om der afsiges konkursdekret over den skattepligtige i det

indkomstår, hvori henlæggelserne efter § 9 A, stk. 2 og 3 skal medregnes i

den skattepligtige indkomst, medregnes henlæggelserne i den del af

indkomsten, der ikke indgår i konkursindkomsten.

Efter gældende regler indestår indskuddet på investeringsfondskontoen til

sikring af skattekravet. Når efterbeskatning efter de ovenfor nævnte regler

skal ske i det indkomstår, hvori pligten til efterbeskatning indtræder, er

det ikke muligt på forhånd at beregne, hvor meget skatten udgør af

henlæggelsen. Det bestemmes derfor i loven, at 50 pct. af de indskud på den i

§ 5 nævnte særlige konto, der modsvarer henlæggelsesbeløbene nævnt i § 9 A,

stk. 2 og 3, udbetales til den skattepligtige. For personer indbetaler

pengeinstituttet de resterende 50 pct. til Told- og Skattestyrelsen og

indbetalingen gælder som foreløbig skat efter reglen i kildeskattelovens § 59

for det indkomstår, hvor henlæggelsen efter stk. 2 og 3 skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.

For selskaber og foreninger m.v. kan de resterende 50 pct. udbetales til

selskabet, foreningen m.v. i det omfang, beløbet må antages at ville

overstige indkomstårets indkomstskat reguleret for eventuelle tillæg og efter

fradrag af faktisk betalte acontoskattebeløb reguleret for eventuelle tillæg,

såfremt en statsautoriseret eller registreret revisor over for

pengeinstitutet har afgivet skriftlig erklæring om beløbets størrelse.

I øvrigt sikrer indskudsbeløb på investeringsfondskontoen, der efter de

ovenfor omtalte regler ikke er udbetalt til den skattepligtige eller

indbetalt til Told- og Skattestyrelsen, skattekravet efter § 9 A, stk. 2 og

3. Disse beløb kan ikke hæves, før skatten for det pågældende indkomstår er

betalt.

E.D.2 Etableringskonto

Reglerne om etableringskonti findes i lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993. Reglerne

omtales i skd.cirk. nr. 167 af 30. okt. 1984.

Til loven knytter sig bek.nr. 23 af 11. jan. 1989 om indskud på

etableringskonto, bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af

visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og

skatteregionerne,

T&S m.fl. (Klageafkortningsbekendtgørelsen) samt bek.nr. 390 af 21.

juni 1993.

E.D.2.1 Hvem kan foretage indskud

Indskud på etableringskonto kan foretages af fuldt skattepligtige

personer, som ved indkomstårets udgang ikke er fyldt 40 år, og som har haft

lønindtægt i løbet af indkomståret. Indskuddet fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Der kan foretages indskud på etableringskonto, selv om den skattepligtige

- foruden lønindtægten - har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. I

disse tilfælde kan der i samme indkomstår desuden henlægges til

investeringsfond.

Fradrag for indskud på etableringskonto kan dog ikke opnås i

etableringsåret, jf. lsr. 1979.45 samt VLD af 17. sept. 1980 (Skd. 57.202),

og heller ikke i de følgende indkomstår, hvori beløb indskudt før

etableringen endnu ikke er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 1, stk. 3. Om

ægtefællers etablering, se E.D.2.7.

En lønmodtager, der bliver selvstændig erhvervsdrivende og i forbindelse

hermed får tilladelse til at omlægge sit regnskabsår, kan på grund af

bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3 ikke med fradragsmæssig virkning indskyde

på en etableringskonto for omlægningsåret. En lønmodtager etablerede sig den

1. okt. ved at indtræde i et interessentskab og fik derfor omlagt sit

regnskabsår fra kalenderåret til perioden 1. okt.- 30. sept. Han indskød

60.000 kr. på en etableringskonto på grundlag af sin lønindtægt i tiden 1.

jan. - 30. sept., men Landsskatteretten nægtede ham fradrag for de foretagne

indskud, idet han ellers ville have opnået en gunstigere stilling end den

skatteyder, der bliver selvstændig erhvervsdrivende uden at få omlagt sit

regnskabsår (og som ikke kan få skattemæssigt fradrag for sit indskud på

etableringskonto i etableringsåret), jf. lsr. 1981.44.

En skatteyder, der havde lønindtægt i Norge og kun renteindtægt i Danmark,

kunne fradrage indskud på etableringskonto fuldt ud i den danske

renteindtægt, lsr. 1984.173.

E.D.2.2 Beregning af indskuddet

Indskuddet for et indkomstår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højest

udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der

altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten.

Til lønindtægten henregnes den kontante løn og beløb, der af

arbejdsgiveren er ydet som godtgørelse for udgifter, der påføres

lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og

fortæring under rejser. § 5 d-ydelser samt skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, 2.

pkt., skal dog ikke medregnes, jf. etableringskontolovens § 3, stk. 1.

Naturalgoder, som fri kost og logi, bil til rådighed o.lign., som

lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, medregnes i

lønindtægten med den skattemæssige værdi. Også værnepligtsløn og

døgnplejevederlag (kun plejelønnen, ikke omkostningsgodtgørelsen) kan danne

grundlag for indskud.

Til "lønindtægten" medregnes ikke arbejdsløshedsdagpenge og

sygedagpenge - bortset fra sygedagpenge i "arbejdsgiverperioden",

lsr. 1981.153.

Honorar og diæter, som modtages ved siden af lønindtægt kan ikke betragtes

som lønindtægt i etableringskontolovens forstand.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et færdselsuheld kan ikke

medtages i beregningsgrundlaget for indskud på etableringskonto.

Pensionsbidrag, der er omfattet af PL kap. 1, kan ikke medregnes i

nettolønindtægten. Dette gælder såvel arbejdsgiverens indbetalinger til

pensionsordningen som arbejdstagerens "egne bidrag" til ordningen.

Bidrag til privat tegnede pensionsordninger kan heller ikke medregnes til

nettolønindtægten, hvis pensionen er omfattet af PL kap. 1. Derimod kan

bidrag til pensioner omfattet af PL afsnit II medregnes til

nettolønindtægten.

Ved beregning af nettolønindtægten fratrækkes beløb, der er

fradragsberettigede efter reglerne i LL §§ 9-9 D. Derimod skal udgifter til

faglige kontingenter og det særlige 3 pct.-fradrag efter LL § 8 F ikke

fradrages.

Har den skattepligtige foretaget forskudsafskrivning på et kontraheret

skib, skal det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb,

jf. ETBL § 3, stk. 2. Henlægger den skattepligtige samtidig til

investeringsfond kan han dog i stedet vælge afkortning i denne henlæggelse,

Skat 1986.5.338. (lsr.).

Hvis selvangivelsen ikke godtages, men der sker en forhøjelse af den

selvangivne nettolønindtægt, kan indskuddet ikke forhøjes tilsvarende.

Derimod medfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst reduktion af

indskuddet i det omfang, den påvirker størrelsen af nettolønindtægten.

E.D.2.3 Indskud på særlig konto

Hele det beløb, der ønskes fradrag for, skal indskydes på kontoen. Se dog

E.D.2.4 om eventuelt fradrag uden indskud. Indskuddet skal foretages i dansk

bank, sparekasse eller andelskasse. Kontoen skal betegnes "

Etableringskonto" og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn,

adresse og CPR.-nr. Etableringskontomidler kan placeres på en

gevinstopsparingskonto forudsat, at der kun henstår etableringskontomidler på

kontoen, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992 (TOLD*SKAT

Nyt 1992.12.353).

Skatteyderen kan vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen.

Der kan kun oprettes én konto for hvert indskudsår, men konti fra

forskellige indskudsår behøver ikke være oprettet i samme pengeinstitut. Der

kan foretages indskud for flere indskudsår på samme konto, hvis det klart

fremgår, hvilke indskudsår de enkelte indskud vedrører.

Hvis en skatteyder har foretaget indskud på etableringskonto i to

forskellige pengeinstitutter for samme indskudsår, kan der indrømmes

skattemæssigt fradrag for de pågældende indskud på betingelse af, at det

sidst foretagne indskud flyttes til det pengeinstitut, hvor det første

indskud er foretaget.

I øvrigt kan en etableringskonto frit overføres fra et pengeinstitut til

et andet.

Indskudsåret

Fradrag for et givet indkomstår gives for indskud, foretaget i tiden fra

den 16. maj i indkomståret (fradragsåret) til den nærmeste efterfølgende 15.

maj (indskudsåret).

Når den skattepligtige er tilflyttet fra udlandet, kan indskud kun

fradrages, hvis indskuddet er foretaget inden for skattepligtsperioden.

En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse

medfører ikke forlængelse af fristen for indskud. Der kan ikke dispenseres

fra indskudsfristen.

Renter og indestående

Renter, der tilskrives en etableringskonto, skal medregnes ved opgørelsen

af kontohaverens skattepligtige indkomst (kapitalindkomst). Renterne kan

hæves efter de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler. Renterne er

indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves eller ikke. Renter, der henstår

på en konto, bliver ikke automatisk betragtet som indskud og giver derfor

ikke fradrag i indkomsten.

Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige formue.

Hvis der er indskudt fremmed valuta på kontoen, vil kursudsving påvirke

den skattepligtige formue.

E.D.2.4 Fradrag uden indskud

Indskud kan helt eller delvis undlades, når etablering finder sted i

perioden 1. jan. til 15. maj i året efter det år, hvori fradrag for

etableringsindskud foretages, idet det forudsættes, at forlods afskrivning

sker i det indkomstår, der følger efter fradragsåret, jf. ETBL § 4, stk. 2.

Indskud kan således undlades for indkomståret 1993, når der sker

etablering i perioden 1. jan. 1994 til 15. maj 1994, og betingelserne for at

hæve indskud af samme størrelse til forlods afskrivning i indkomståret 1994

er opfyldt.

* I TOLD*SKAT Nyt 1993.17.800 havde en skatteyder foretaget fradrag uden

indskud på etableringskonto, fordi han inden indskudsårets udløb den 15. maj

havde etableret selvstændig erhvervsvirksomhed. Skattemyndighederne nægtede

fradrag, da skatteyderen ikke ved rettidig indgivelse af selvangivelse eller

på anden måde havde meddelt, at etablering var sket. Landsskatteretten fandt,

at der ikke var hjemmel hertil, og fradraget godkendtes. *

Såfremt der er foretaget indskud for tidligere år, kan reglen kun

anvendes, hvis der anskaffes aktiver, der berettiger til forlods afskrivning

af såvel de tidligere foretagne indskud som de nye beløb, der undlades

indskudt.

Hvis en skattepligtig, der har anvendt den her omtalte regel, ikke har

anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan

fradraget ikke godkendes. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse, som

kan straffes efter skattekontrolloven.

Selv om der efter denne bestemmelse ikke foretages indskud på en konto,

behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som indskud.

Det betyder f.eks. at efterbeskatningsbestemmelserne mv. i lovens § 11A

anvendes, hvis forudsætningerne for forlods afskrivningen bortfalder i tiden

efter indskudsårets udløb.

E.D.2.5 Benyttelse ved etablering

Etablering skal efter ETBL § 8, stk. 1, være sket inden 10 år efter

udløbet af fradragsåret. Er kontohaveren ikke på dette tidspunkt fyldt 40 år,

forlænges fristen til udgangen af det år, hvori dette sker.

Efter lovens § 8, stk. 2, kan fristen forlænges, hvis kontohaveren

dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke

har fundet sted inden fristens udløb. Adgangen til at forlænge fristen er

henlagt til de kommunale skattemyndigheder.

Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis

forsinkelsen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi kontohaveren

eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler skulle anvendes,

eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller lignende er anført

forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes

fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et

aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en forudsætning, at

forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har indflydelse på, og

som denne heller ikke kunne forudse.

Er etablering sket, skal indskuddene benyttes i etableringsåret eller de

to følgende indkomstår. Der gælder derimod ingen frist for, hvornår

indskuddet tidligst kan benyttes. Hvis betingelserne for hævning af

indskuddet er opfyldt, kan benyttelse derfor ske allerede året efter, at

indskuddet er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Indskud foretaget senest den

15. maj 1993 for indkomståret 1992 kan anvendes til etablering fra og med den

1. jan. 1993.

Det er en betingelse for at hæve indskud, at der er sket etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Det kræves, at der efter

"etableringen" er tale om en egentlig erhvervsmæssig virksomhed.

Indskud kan hæves ved etablering af en virksomhed, der agtes drevet af

kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening,

jf. E.D.2.7.

E.D.2.5.1 Hvad forstås ved etablering

Det er udtrykkeligt fastsat i loven, hvad der i denne forbindelse skal

forstås ved etablering. Herefter anses etablering af selvstændig virksomhed

at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for

virksomheden anskaffede formuegoder overstiger et grundbeløb på 125.900 kr.

Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, og for 1993 er beløbsgrænsen

* 151.100 kr.

For indskud på etableringskonto, der er foretaget inden den 17. maj 1993,

er beløbsgræsen 30.000 kr., jfr. ETBL § 5, stk. 4. For etablering af

selvstændig virksomhed i Bornholms Amtskommune gælder særlige regler, se

E.D.2.5.4.

Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som kontohaveren

selv starter, eller en bestående virksomhed, som han overtager. Etablering

foreligger også, hvis en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil havde

drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver

kommer op over beløbsgrænsen på 125.900 kr. (reguleret). Om anskaffelse af

kommanditanparter, se E.D.2.5.5.

Køb af en landbrugsejendom, hvorfra skatteyderen hidtil havde drevet

virksomhed med animalsk produktion i lejede stalde, er anset for etablering

af ny virksomhed.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af gæld,

f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende formuegode.

Formuegoder, der er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af

"etableringsåret", d.v.s. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet

når op over 125.900 kr. (reguleret), kan ikke medregnes ved opgørelsen af

anskaffelsessummen. Der skal bortses fra formuegoder, som er afhændet eller

udskilt af driften før etableringsårets begyndelse.

De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet,

er først og fremmest de aktiver, hvorpå der kan foretages forlods afskrivning

med etableringskontomidler, jf. E.D.2.6. Herudover kan medregnes småaktiver

og driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges

fradraget eller afskrevet. Ligeledes kan medregnes edb-software samt

driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,

der anvendes til efterforskning af råstoffer. Blandede driftsmidler kan

medregnes med en til den forventede erhvervsmæssige benyttelse svarende del

af anskaffelsessummen.

En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed kan

medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget. Benyttes ejendommen

delvis til private formål, kan kun en forholdsmæssig del af

anskaffelsessummen medregnes.

For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne

bygninger, anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er det ifølge ETBL § 5,

stk. 2, anskaffelsessummens kontantværdi, der skal medregnes (jf. AL § 19 A,

se E.C.4.1.9).

Endvidere kan medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved

etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af

varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller

dagspris. Værdien ved indkomstårets udløb skal medregnes i

etableringsbeløbet, hvis dette herved når op over 125.900 kr. (reguleret).

Selv om anskaffelsessummen for goodwill erhvervet før den 19. maj 1993 og

udbyttekontrakter ikke kan forlods afskrives, kan disse anskaffelsessummer

dog fortsat medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet. Det samme gælder

anskaffelsessummen for de biler, der ikke kan forlods afskrives (biler, der

er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning uden

fører).

Et i en forpagtningskontrakt fastsat depositum kan ikke medregnes som

anskaffelsessum i henhold til lovens § 5, stk. 2. E.D.2.5.2

Etableringstidspunktet

Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver for over

125.900 kr. (reguleret), berettiger ikke skattemyndighederne til at anse den

pågældende for etableret, såfremt han ikke selv ønsker at anse sig for

etableret med disse aktiver, lsr. 1973.84.

På den anden side kan skatteyderen dog ikke, når han har anskaffet

erhvervsaktiver for over 125.900 kr. (reguleret), udskyde

etableringstidspunktet for den pågældende erhvervsvirksomhed, for derpå i et

efterfølgende indkomstår at påberåbe sig etablering med denne virksomhed.

Gør han dette på et tidspunkt, der ligger før udløbet af det andet

indkomstår efter etableringsåret, anses han for etableret på det oprindelige

anskaffelsestidspunkt.

Det nedenfor i 2.5.3 omtalte arbejdskrav skal være opfyldt, for at

etablering anses for at have fundet sted. Etableringstidspunktet udskydes

derfor til det tidspunkt, hvor arbejdskravet er opfyldt.

En skatteyder erhvervede ved slutseddel af 4. jan. 1989 en

landbrugsejendom til overtagelse pr. 31. dec. 1988. Som følge af det sene

overtagelsestidspunkt havde han først anset sig for etableret i 1989. Da

skatteyderen havde anset sig for etableret i forbindelse med erhvervelsen af

landbrugsejendommen og havde overtaget ejendommen i 1988, fandt

Landsskatteretten, at han havde etableret sig i 1988. Retten fandt, at

arbejdskravet var opfyldt, da der var tale om en virksomhed, hvis drift

betingede den krævede arbejdsindsats, TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1292.

E.D.2.5.3 Selvstændig virksomhed

Det er en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed

anses at have fundet sted, at der er tale om en virksomhed, hvor kontohaveren

eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke

uvæsentligt omfang. Om afgrænsningen af selvstændige erhvervsdrivende overfor

lønmodtagere henvises til E.A.4.1. Kravet om en væsentlig arbejdsindsats skal

være opfyldt af alle, der ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke

tilstrækkeligt, at nogle af ejerne deltager i virksomheden i væsentligt

omfang. På den anden side er det ikke til hinder for anvendelse af

etableringskontomidler for en af ejerne, at andre ejere, der ikke ønsker at

anvende etableringskontomidler, ikke opfylder kravet til personlig

arbejdsindsats.

Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge

ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet, jf. Skat 1987.10.726. (lsr.).

Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som væsentlig, skal en

arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt anvendes som en vejledende norm.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast

ejendom. Det afgørende er arbejdsindsatsen i den virksomhed, den faste

ejendom eller formuegodet i øvrigt benyttes i jf. t&s Nyt 1991.9.478

(lsr.).

Anskaffelse af en udlejningsejendom vil normalt være en så passiv form for

virksomhed, at kontohaveren, selv om han administrerer ejendommen, ikke

opfylder kravet til personlig arbejdsindsats. Se f.eks. Skat 1989.8.611

(lsr.), hvor udlejning af tre sommerhuse ikke opfyldte arbejdskravet.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats kan være opfyldt, uanset at der er

tale om en sæsonbetonet virksomhed. I en sæsonbetonet virksomhed, der kun er

i drift f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle

opfylde kravet om en væsentlig arbejdsindsats, såfremt der ydes en

arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i

alt 150 timer.

Kravet om en personlig arbejdsindsats gælder for det indkomstår, hvor

indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår.

Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der

indtræffer efter at midlerne er hævet og anvendt til forlods afskrivning,

bortfalder kravet. Hvis en virksomhed drives af ægtefællerne i forening,

bortfalder kravet, hvis blot en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Kravet

bortfalder tilsvarende ved den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død

eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

Dispensation

De kommunale skattemyndigheder kan som 1. instans dispensere fra kravet om

personlig arbejdsindsats, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud

på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Dispensationsadgangen gælder

indtil udgangen af indkomståret 1995.

Dispensation vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse af

ansøgerens forhold og virksomhedens karakter.

Som en generel vejledning kan der peges på, at dispensationsadgangen kan

anvendes i tilfælde, hvor kontohaveren udfører en vis aktiv og personlig

arbejdsindsats i en personligt ejet virksomhed. Dispensationsadgangen kan

endvidere anvendes, når kontohaveren er aktivt og direkte økonomisk engageret

i en sådan virksomhed. Omvendt vil der ikke være grundlag for dispensation,

når kontohaveren ikke yder nogen arbejdsindsats og virksomheden ejes som led

i en passiv kapitalanbringelse.

Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes i situationer, hvor

virksomheden består i udlejning af aktiver til en anden virksomhed, som

drives af et selskab, som den skattepligtige helt eller delvis ejer.

Kontohaveren, dennes ægtefælle, eller ægtefællerne tilsammen, må dog have en

bestemmende indflydelse i selskabet for at dispensation kan gives.

Endvidere kan dispensation fra arbejdskravet gives i tilfælde, hvor

skatteyderen selv benytter de aktiver, der er anskaffet ved etableringen. Den

manglende opfyldelse af arbejdskravet kan her skyldes, at virksomheden er

meget lille og derfor meget lidt arbejdskrævende, eller at virksomhedens

ansatte klarer den største del af arbejdsbyrden.

* E.D.2.5.4 Særregler ved etablering på Bornholm

Ved lov nr. 1031 af 19. dec. 1992 og lov nr. 391 af 21. juni 1993

indførtes særlige regler ved etablering af selvstændig virksomhed på Bornholm

i indkomstårene 1993 og 1994. Reglerne trådte i kraft den 23. juni 1993, jfr.

bek. nr. 390 af 21. juni 1993.

Herefter er beløbsgrænsen i ETBL § 5, stk. 2, 1. pkt og kravet om

personlig arbejdsindsats i ETBL § 5, stk. 2, 4. pkt., ophævet ved etablering

af selvstændig erhvervsvirksomhed i Bornholms Amtskommune i indkomståret

1993. Tilsvarende gælder for indkomståret 1994, i det omfang der til brug for

virksomheden anskaffes afskrivningsberettigede bygninger, særlige

installationer i sådanne bygninger, retten ifølge forpagtnings- eller

lejekontrakt samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Reglerne finder

ligeledes anvendelse ved etablering af selvstændig virksomhed i indkomståret

1994, når der anskaffes maskiner, inventar og andre driftsmidler til

anbringelse og brug i bygninger på Bornholm. Dette forudsætter dog, at der er

tale om bygninger, hvor byggeriet er igangsat i indkomståret 1993 eller 1994

og færdiggjort inden udgangen af indkomståret 1994, eller at der er tale om

eksisterende bygninger, som inden for samme tidsrum undergives en betydelig

ombygning. Ved ombygningen skal bygningen enten indrettes til anden

anvendelse, eller ombygningsudgifterne skal udgøre mindst halvdelen af, hvad

opførelse af en tilsvarende nybygning ville koste.

De særlige regler giver hverken i indkomståret 1993 eller 1994 adgang til

at hæve indskudsbeløb til forlods afskrivning på skibe.

Det er en betingelse, at formuegoderne efter anskaffelsen befinder sig i

Bornholms Amtskommune i mindst to år, og at kontohaveren ikke inden for de

første to år efter anskaffelsen afhænder det eller de anskaffede formuegoder.

For anskaffelse af retten ifølge en forpagtnings eller lejekontrakt gælder

for indkomståret 1994 den særlige betingelse, at det forpagtede eller lejede

skal være fast ejendom beliggende i Bornholms Amtskommune.

Af hensyn til foreneligheden med EFs statsstøtteregler angives i ETBL § 6

visse tilfælde, hvor beløbsgrænsen og kravet om personlig arbejdsindsats ikke

ophæves. Disse regler er identiske med reglerne i IFL § 3 B, jfr. afsnit

E.D.1.5.2. *

E.D.2.5.5 Kommanditanparter

Efter ETBL § 7 B, stk. 1, anses deltagelse i en virksomhed som

kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke anvende

etableringskontoindskud til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet

af hans anpart.

Det bemærkes, at reglen i lovens § 7 B alene vedrører forlods afskrivning

efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler der gælder for ordinære

afskrivninger og forskudsafskrivninger. Kommanditisten kan således fortsat

foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er

omfattet af hans anpart.

Ifølge skd. 55.296 omhandler lovens § 7 B alene kommanditister, men ikke

andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld, f.eks.

komplementarer, interessenter og partredere.

E.D.2.5.6 Leasing

Om leasing henvises til LV 1991, E.D.2.5.5.

E.D.2.5.7 Hævning af indskud - hvornår og hvordan

Kontohaveren hæver selv indskud på etableringskonto til forlods

afskrivning, så snart etablering har fundet sted, jf. ETBL § 5. Midlerne skal

som hovedregel hæves inden for etableringsåret eller de to efterfølgende

indkomstår.

Indskud vedrørende et givet indkomstår kan først hæves, når tidligere

indskud er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 7, stk. 7.

Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv

bestemme, hvornår et indskud ønskes hævet. Et indskud for et enkelt

indskudsår kan hæves over flere indkomstår, og omvendt kan indskud for flere

indskudsår hæves inden for et enkelt indkomstår. Der gælder kun den

begrænsning, at indskud først kan hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt

ud, samt at restindskud skal være hævet senest 2 år efter etableringsåret,

jf. lovens § 10, stk. 1.

Etableringskontomidler skal anvendes til forlods afskrivning før

eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jf. § 7, stk. 9, i

etableringskontoloven.

Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema (S 463) i

pengeinstituttet. På dette skema skal den skattepligtige erklære, at han har

etableret sig og anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver i

overensstemmelse med loven.

Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er

udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra etableringskontoen, hvis

dette krav er opfyldt.

Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan den skattepligtige

straffes efter lovens §§ 11 B-C, se E.D.2.12.

Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst

5 år, og skal på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende

myndigheder.

E.D.2.6 Forlods afskrivning

Etableringskontomidlerne skal ifølge ETBL § 7 anvendes til forlods

afskrivning på følgende formuegoder:

a. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes

erhvervsmæssigt.

Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis

anskaffelsespris er under 8.100 kr. (i 1993) berettiger ikke til forlods

afskrivning, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage

anskaffelsessummen i anskaffelsesåret. Det samme gælder for

anskaffelsessummen for edb-software og for driftsmidler til forsøgs- og

forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til

efterforskning af råstoffer. Der kan ikke forlods afskrives på biler, som er

indregistreret til privat personbefordring, eller til udlejning uden fører.

Der kan ikke forlods afskrives på driftsmidler mv. der både anvendes privat

og erhvervsmæssigt.

b. Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontraheret skib

under bygning.

c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter AL § 18,

samt særlige installationer i sådanne bygninger. Derimod kan der ikke forlods

afskrives på ikke-afskrivningsberettigede bygninger eller på installationer i

sådanne bygninger og heller ikke på ombygningsudgifter i lejede lokaler, skd.

21.89.

For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne

bygninger udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør

af AL § 19 A, se E.C.4.1.9.

d. Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret

og ret til mønster eller varemærke.

e. Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.

f. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

g. * Goodwill, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. *

* For de i punkt d, e og g nævnte formuegoder, som er erhvervet den 19.

maj 1993 eller senere, udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er

beregnet i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 6. *

Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de

nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og

forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt

at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.

Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til

udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til

etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning

overføres fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Hvis en privat benyttet

del af en blandet bygning overføres til erhvervsmæssig benyttelse anses det

også for en forlods afskrivningsberettiget anskaffelse.

Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er

erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen

har succederet i afdødes skattemæssige stilling.

Etableringskontoindskud kan ikke anvendes til forlods afskrivning på

aktiver, der er erhvervet med succession fra overdrageren i medfør af KSL §

33 C (succession ved familieoverdragelse).

Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i

anskaffelsesåret.

Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller

beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,

skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle

investeringsfondshenlæggelser anvendes, jf. ETBL § 7, stk. 9. Dette gælder

dog ikke, dersom en skatteyder ikke ønsker at anse sig for etableret i

etableringskontolovens forstand, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.7.221 (lsr).

Afskrivningsgrundlaget

Den forlods afskrivning, der skal foretages i etableringsåret, medfører,

at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver nedsættes med beløb, der

er afskrevet forlods. Forlods afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde

anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i

saldoen med anskaffelsessummen reduceret med det beløb, der er afskrevet

forlods. Tilsvarende skal afskrivningsgrundlaget for bygninger opgøres som

anskaffelsessummen med fradrag af det forlods afskrevne beløb.

Forlods afskrivning kan ske på aktiver, der er anskaffet i etableringsåret

eller et af de 3 foregående år. Er der i tidligere år afskrevet skattemæssigt

på et formuegode, er det den nedskrevne værdi, der gøres til genstand for

forlods afskrivning.

Hæves der etableringskontomidler til forlods afskrivning på et

driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne

værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen af

saldoen og inden årets procentvise afskrivning.

Eksempel

En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en maskine for

18.000 kr. Året efter anskaffer den skattepligtige en andel af en

erhvervsejendom for 200.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for

etableret. Der hæves 12.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne

saldoværdi for maskinen.

År 1

Anskaffelsessummen for driftsmidler,

der er anskaffet i indkomståret 18.000 kr.

Afskrivning 30 pct. 5.400 kr.

----------

Saldoværdi ved årets slutning overføres

til næste år som ny begyndelsessaldo 12.600 kr.

År 2

Primosaldo 12.600 kr.

Hævet til forlods afskrivning 12.000 kr.

----------

600 kr.

Afskrivning 30 pct. 180 kr.

----------

Saldoværdi ved årets slutning 420 kr.

----------

E.D.2.7 Ægtefæller

Ifølge ETBL § 5, stk. 8, kan indskud hæves ved etablering af en

virksomhed, som skal drives af kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller

begge ægtefæller i forening.

Ægtefæller, der begge driver egen virksomhed, skal hver især opfylde

beløbsgrænsen for etablering (125.900 kr., reguleret) i deres respektive

virksomhed.

Hvis en ægtefælles etableringskontomidler hæves til en af den anden

ægtefælle anskaffet erhvervsvirksomhed, hvortil også dennes egne

etableringskontomidler hæves, anses begge ægtefæller for etablerede i det

pågældende indkomstår og de er derfor afskåret fra med skattemæssig

fradragsvirkning at indskyde på etableringskonto for etableringsåret, jf.

lovens § 1, stk. 3, og lsr. 1984.135.

Det anførte gælder også, hvis ægtefællernes etableringskontomidler kun

hæves delvis. Ikke-hævede etableringskontomidler på ægtefællernes konti skal

være anvendt inden fristen i lovens § 10, stk. 1.

Hvis kontohaveren indgår ægteskab med en skatteyder, der driver

selvstændig erhvervsvirksomhed, kan kontohaverens etableringskontomidler kun

anvendes i ægtefællens virksomhed, hvis indskuddet er foretaget før

ægtefællens etablering og anvendes inden fristen i lovens § 10, stk. 1,

regnet fra etableringstidspunktet for ægtefællens virksomhed.

E.D.2.8 Ubenyttede indskud

I visse tilfælde skal ubenyttede indskud medregnes til kontohaverens

indkomst.

a. Er etablering ikke sket inden 10 år efter udløbet af fradragsåret -

evt. udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år, se E.D.2.5 - skal

de ikke anvendte indskud foretaget før den 16. februar 1987 ifølge ETBL § 9,

medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene

er fradraget, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret,

og indtil fristens udløb. For indskud foretaget efter den 15. feb. 1987 sker

efterbeskatning ved, at indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct.

for hvert år tillægges den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori

fristen er udløbet. Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med

satsen for almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. lovens

§ 9, stk. 3.

b. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er anvendt til

forlods afskrivning i etableringsåret eller de to efterfølgende indkomstår,

medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter

etableringsåret jf. ETBL § 10, stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks.

er sket i 1991, og indskyderen i årene 1991-93 kun har hævet 110.000 kr. af

et samlet indskud på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til

hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1993. Kontohaveren kan dog

efter lovens § 10, stk. 2, hæve beløbet allerede i etableringsåret eller det

følgende indkomstår f.eks. fordi han indser, at han ikke i de nærmeste år vil

få brug for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så fald medregnes

til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves. De

nævnte efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5 pct. pr. år.

c. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs foretages der

efterbeskatning af ikke hævede indskud gennem en forhøjelse af den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er bragt til

fradrag. Ved efterbeskatningen tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra

udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret. Er

kontohaveren afgået ved døden, kan indskud på etableringskonto overtages af

den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser. Der er ikke

i loven hjemmel til at overføre indskud til andre.

d. Såfremt kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 ophører, skal der ske

efterbeskatning på samme måde som nævnt under a, jf. ETBL § 11, stk. 2.

Har etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages efterbeskatning,

så længe kontohaveren er skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d, af

indkomsten fra virksomheden.

Der skal heller ikke ske efterbeskatning, såfremt kontohaveren inden 2 år

efter skattepligtens ophør på ny bliver skattepligtig her i landet efter KSL

§ 1. Udsættelse med efterbeskatningen kan dog ikke indrømmes for tiden efter

udløbet af fristen for etablering.

Etablering opgives

Samtlige indskud på etableringskonto kan hæves inden udløbet af den frist,

der er nævnt i § 8, selv om etablering ikke er sket.

Når etableringskontoindskud foretaget inden den 16. feb. 1987 hæves inden

fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige

indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, - med tillæg af 5

pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af det

indkomstår, hvori indskuddene hæves. For så vidt angår indskud foretaget

efter den 15. feb. 1987, skal de hævede indskud med tillæg af 5 pct. for

hvert år medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

midlerne er hævet. Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med

satsen for almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL §

9, stk. 3.

E.D.2.9 Afhændelse af virksomheden

Hvis virksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet

indkomstår efter etableringsåret, skal indskud, der enten ikke er hævet,

eller som først er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller

afhændet, medregnes til den skattepligtige indkomst for ophørs- eller

afhændelsesåret efter lovens § 11, stk. 3. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt.

45.

Fra og med indkomståret 1987 sker beskatningen med satsen for almindelig

indkomstskat efter PSL § 6 samt med satserne for de kommunale og

amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL § 11, stk. 3,

2. pkt.

Dog kan ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt

kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret påny etablerer

selvstændig virksomhed. Der skal ikke indsendes ansøgning herom.

En skatteyder fik frigivet etableringskontomidler i forbindelse med

etablering af selvstændig virksomhed med autoudlejning på langtidsbasis. Da

den pågældende allerede samme år "udlejede" til sig selv, og sådan

udlejning ikke kan anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, blev

virksomheden betragtet som ophørt med deraf følgende efterbeskatning, skd.

39.283.

E.D.2.10 Uberettiget hævning af indskud

Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der ikke

kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de hævede indskud på

samme måde som hvor etablering opgives, jf. ETBL § 11 A, stk. 1.

Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks.

være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.

Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan

forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget

nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke

kan forlods afskrives, efterbeskattes.

Hvis forlods afskrivning derimod er udelukket, fordi virksomheden er

ophørt i løbet af indkomståret, finder lovens § 11 A ikke anvendelse, idet

situationen er omfattet af den sædvanlige ophørsregel i lovens § 11, stk. 3,

jf. E.D.2.9.

For så vidt angår indskud foretaget før den 16. feb. 1987 sker

efterbeskatning ved at forhøje indkomsten for de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, med indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct. pr. år

fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de

indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år. Se evt. eksemplet i

skd.cirk. pkt. 48. Indskud foretaget efter den 15. feb. 1987 efterbeskattes

ved, at indskuddene med tillæg på 5 pct. for hvert år medregnes i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori midlerne hæves.

Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med satsen for

almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de kommunale og

amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL § 9, stk. 3.

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat skal

der endvidere betales restskattetillæg efter KSL § 61. Reglerne om

nedsættelse eller bortfald af overskydende skat i KSL § 62 A, stk. 2, finder

ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales

rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.

Den foran omtalte efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige

vælger i stedet at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver,

der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven. Det er en

forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der

følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra gælder

der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får afvist en

forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1991, kan han vælge at

overføre det ikke-anvendte etableringskontoindskud til forlods afskrivning på

andre aktiver senest for indkomståret 1992.

Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til

andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven, ikke

anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11 A, stk. 3, ske

efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det

indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.

Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiger til forlods afskrivning

efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til

forlods afskrivning på disse aktiver indtil hele indskuddet er anvendt. Se

evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 49.

E.D.2.11 Sikkerhed for skattekravet

Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed for skattekrav, og de

indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort.

I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan

der eventuelt fra skattemyndighedernes side gives tilladelse til udbetaling

af et acontobeløb af indskuddet.

Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når

det har modtaget meddelelse herom fra T&S. Pengeinstituttet har pligt til

at indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra skattemyndighederne

svarer til skatten.

E.D.2.12 Straffebestemmelser

Efter straffebestemmelserne i ETBL § 11 B kan en skattepligtig straffes

med bøde, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i

forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til

skatteunddragelse kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Aktieselskaber, andelsselskaber og lignende kan efter lovens § 11 B, stk.

4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.

Straffebestemmelserne skal anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på

en konto uden at have anskaffet aktiver svarende til beløbet eller hvis den

skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods

afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det

indleverede hæveskema.

Det er endvidere bestemt i ETBL § 11 C, at en lovovertrædelse kan afgøres

udenretligt ved bødeforlæg.

Lignende dokumenter