PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit ED - Henlæggelser
E.D.1 Investeringsfonds
Reglerne om henlæggelse til investeringsfonds findes i lovbek.nr. 922 af
2. december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993, lov nr. 1115
af 22. december 1993, lov nr. 1117 af 22. december 1993 og lov nr. 374 af 18.
maj 1994. Hertil knytter sig bek. nr. 22 af 11. jan. 1989, bek. nr. 335 af
28. maj 1993, bek.nr. 336 af 28. maj 1993, bek.nr. 390 af 21. juni 1993,
bek.nr. 527 af 17. juni 1996 (sagsudlægningsbekendtgørelsen) samt
skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.
E.D.1.1 Hvem kan henlægge? IFL § 2, stk. 1
Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er
skattepligtige personer, der driver selvstændig virksomhed, se herom E.A.4.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger én eller flere virksomheder, er
behandlet i E.I.3.1.1.
Adgangen til at foretage henlæggelse gælder, hvad enten den pågældende er
fuldt eller begrænset skattepligtig her i landet.
Selskaber, foreninger mv. kan ikke henlægge til investeringsfond.
For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, nedtrappes
adgangen til at henlægge til investeringsfonds, så der fra og med
indkomståret 1998 ikke længere kan henlægges til investeringsfonds, jf.
nærmere E.D.1.2.
Overskud af selvstændig virksomhed kan danne grundlag for henlæggelse,
selv om virksomheden er afhændet i løbet af indkomståret, lsr. 1980.65.
En skatteyder, der driver selvstændig virksomhed og samtidig har
lønindtægt, kan dels henlægge til investeringsfond, dels indskyde på
etableringskonto.
Begrænsningerne i
IFL § 2, stk. 2 og 3
Henlæggelse kan ikke foretages af dødsboer, jf. § 2, stk. 2.
Vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder kan
Læs alt
heller ikke foretage henlæggelse til investeringsfond, jf. § 2, stk. 3.
Hvis den skattepligtige både driver en virksomhed, der berettiger til
henlæggelse, og en virksomhed, der ikke gør det, kan henlæggelse kun
foretages på grundlag af overskuddet i den førstnævnte virksomhed. Det
medfører, at det er nødvendigt for den skattepligtige at aflægge et særskilt
regnskab for den virksomhed, der berettiger til henlæggelse.
Er der tale om en virksomhed, der har flere afdelinger, aktiviteter, mv.,
og en af disse er omfattet af § 2, stk. 3, og de andre ikke, kan der kun
foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i den del af virksomheden,
der berettiger til henlæggelse. I denne situation er det en betingelse for
investeringsfondshenlæggelse, at der udarbejdes en særskilt opgørelse over
overskuddet
i den del af virksomheden, der berettiger til henlæggelse.
Bestemmelsen indeholder ingen begrænsning i adgangen til at anvende de
allerede henlagte midler. Selv om en virksomhed ikke giver ret til at
foretage henlæggelser, kan den skattepligtige altså godt benytte
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, som han
anskaffer til brug i denne virksomhed.
Ægtefæller
Ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udgang, og samlevende
ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, kan henlægge til investeringsfond
hver for sig af overskuddet i virksomheden.
Har begge ægtefæller deltaget i driften af en virksomhed, beskattes
indkomst og formue hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver
virksomheden i kraft af sin arbejdsindsats kombineret med ledelsesfunktioner
og eventuel faglig uddannelse, jf. KSL § 25 A, og kun denne ægtefælle kan
foretage henlæggelser til investeringsfonds på grundlag af virksomhedens
overskud, hvorimod den medarbejdende ægtefælle ikke kan foretage henlæggelser
af en eventuel overført overskudsandel, se A.A.4.
Er der mellem ægtefællerne indgået en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7,
skal lønudgiften fragå ved opgørelsen af virksomhedens overskud, se A.A.4.
E.D.1.2 Beregning af henlæggelsen IFL § 4
Henlæggelsen skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 15 pct. af
overskuddet af selvstændig virksomhed i henlæggelsesåret. Adgangen til at
henlægge til investeringsfonds nedtrappes frem til 1998, således at der kan
henlægges 15 pct. af overskuddet for indkomståret 1996, 10 pct. for 1997, for
helt at bortfalde fra og med 1998 . Henlæggelsen fradrages ved opgørelsen af
den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 4.
Henlægger den skattepligtige også til konjunkturudligning efter
virksomhedsskattelovens § 22 b, kan henlæggelsesprocenterne tilsammen ikke
udgøre mere end 25 pct., jf. også E.G.2.5. Henlæggelse til
konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b fragår ikke ved
opgørelsen af grundlaget for henlæggelse til investeringsfonds.
Driver en skattepligtig flere virksomheder, der berettiger til
henlæggelse, er det virksomhedernes samlede overskud, der danner grundlag for
beregningen af henlæggelsen. Det betyder, at et underskud i en af
virksomhederne formindsker størrelsen af henlæggelsen. En skattepligtig, der
deltager i et interessentskab, skal foretage henlæggelse på grundlag af sin
andel af interessentskabets
overskud. Henlæggelse skal foretages af hver enkelt interessent og ikke af
interessentskabet som sådant.
Der kan foretages henlæggelse til investeringsfond på grundlag af
udenlandsk erhvervsindtægt. Fradraget kan ske i den danske indkomst, i det
omfang henlæggelsen til investeringsfond kan rummes inden for 15 pct. af den
danske indkomst, opgjort efter investeringsfondsreglerne. Såfremt der er
foretaget et større investeringsfondsfradrag, må det overskydende beløb fragå
i den udenlandske indkomst, og eventuelt fordeles forholdsmæssigt, såfremt
der måtte være flere udenlandske indkomster.
Hvad indgår i overskuddet
En negativ saldo, der er taget til indtægt i driftsregnskabet, kan
medregnes ved beregningen af henlæggelsen. Hvis der i indkomstopgørelsen
indgår et underskud fra tidligere indkomstår, jf. PSL § 13, kan henlæggelsen
alene beregnes på grundlag af erhvervsindtægten efter fradrag af det
overførte underskud i det omfang, dette vedrører den skattepligtiges
erhvervsvirksomhed.
Renteudgifter og renteindtægter, der indgår i opgørelsen af virksomhedens
underskud for tidligere år, holdes uden for det underskud, der fradrages. Se
lsr. 1971.164 og 1982.163.
Merhugstfradrag skal fuldt ud indgå i opgørelsen af
henlæggelsesgrundlaget, se E.E.4.6.
Lejeværdien for et stuehus indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, som fratrækkes efter LL § 13, skal
ikke fragå i beregningsgrundlaget, jf. TfS 1988.166.
Bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde fragår ikke i
henlæggelsesgrundlaget. Drifts- og etableringstilskud, som ydes til unge
landmænd, kan medregnes i det erhvervsmæssige overskud. Det samme gælder
tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger, tilskud til
modernisering af jordbrugsbedrifter, præmier for ikke-markedsføring af mælk-
og mejeriprodukter samt for omstilling af malkekvægsbesætning til
kødproduktion efter EF's forordning, tilskud til nybyggeri og forbedring mv.
af erhvervsbygninger og af driftsbygninger på jordbrugs- og
skovbrugsbedrifter, samt tilskud til miljøinvesteringer. Se evt. E.E.3.1.
Etableringsydelse efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes ved
opgørelsen af henlæggelsesgrundlaget for investeringsfonds, jf. TfS 1994,
556.
Lønsumsafgift og godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til
administration af skatter og afgifter indgår i beregningsgrundlaget, jf. TfS
1995, 443 TSS.
Skatteyderens indtægter i form af løn, honorar el.lign. vedrører ikke den
selvstændige erhvervsvirksomhed, og indgår derfor ikke i beregningen, jf.
lsr. 1975.189 vedrørende praktiserende læges indtægt fra civilforsvaret og
lsr. 1975.93 vedrørende dyrlæges honorarindtægt fra veterinærdirektoratet
samt lsr. 1966.158 og 1979.65 vedrørende en advokats honorarer hhv. som
formand for og medlem af bestyrelsen i en række aktieselskaber og som
vurderingsformand.
En vinhandler blev anset for berettiget til også at beregne
investeringsfondshenlæggelse af provisionsindtægter fra Dansk Tipstjeneste
A/S og H.T., som var modtaget i tilknytning til forretningsvirksomheden, lsr.
1979.64.
Sygedagpenge, herunder sygedagpenge til medarbejdende ægtefælle, medregnes
ved opgørelsen af overskud af selvstændig virksomhed, når der er tale om
sygedagpenge, der ydes til personer med anden dagpengegivende indtægt end
lønindtægt, skd. 37.133. I TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1374, (TfS 1991.569) fandt
Landsskatteretten, at en slagtermester, der fik udbetalt invaliderente i
henhold til en forsikringspolice om rateforsikring i pensionsøjemed, ikke
kunne medregne disse udbetalinger i overskuddet, hvoraf henlæggelser kunne
beregnes. Retten lagde vægt på, at udbetalingerne ikke på samme måde som
sygedagpenge mv., der ydes for et forholdsvis kort tidsrum, kunne anses for
rene indtægtssurrogater vedrørende den løbende indtjening. Foretager den
skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum for et skib efter
AL § 14 eller på maskiner mv. og bygninger efter AL afsnit IV A, formindskes
den henlæggelse, som han kan foretage for det pågældende indkomstår, med
forskudsafskrivningens beløb. Det bemærkes herved, at forskudsafskrivningen i
forvejen er fratrukket ved opgørelsen af det erhvervsmæssige overskud, lsr.
1973.82. Indskyder den skattepligtige samtidig på etableringskonto, kan han i
stedet vælge afkortning i dette indskud, jf. Skat 1986.5.338, (TfS 1986.314).
Overskuddet reguleres med renter mv.
Inden beregningen af henlæggelsen skal der foretages visse korrektioner af
driftsresultatet, idet renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld skal
tillægges og rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på fordringer og
gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud, skal fradrages.
Prioritetsrenter behandles på samme måde som andre renteudgifter.
Begrebet »rente« må forstås i overensstemmelse med almindelig
praksis. Der kan derfor ikke til driftsoverskuddet lægges afskrivninger (lsr.
1962.178), aftægtsydelser (lsr. 1962.176), forpagtningsafgift (lsr. 1962.85),
kontantrabat (lsr.1960.181) eller henlæggelser vedrørende finansieringstillæg
(lsr. 1963.178). Heller ikke udgifter til provision vedrørende bankgarantier
for opfyldelse af indgåede entreprisekontrakter kunne sidestilles med
renteudgifter eller med de i LL § 8, stk. 3, omhandlede provisioner, men
måtte anses som sædvanlige driftsudgifter, jf. SL § 6 a, lsr. 1976.177.
Fradrag for private forsikringer, underholdsbidrag, over- eller underskud
af privat benyttet en- eller tofamilieshus mv. holdes udenfor ved opgørelsen
af driftsresultatet.
Ansættelsen afviger fra selvangivelsen
Forhøjes overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i forhold til det
selvangivne, berettiger dette ikke den skattepligtige til at forøge
henlæggelsen, jf. T&S Nyt 1993.23.1055, (TfS 1993.444).
En nedsættelse af den selvangivne indkomst kan derimod medføre en
reduktion af henlæggelsen i det omfang, nedsættelsen påvirker opgørelsen af
overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed. I så fald kan den del af
investeringsfondsindskuddet, som svarer til nedsættelsen af henlæggelsen,
hæves.
E.D.1.3 Indskud på særlig konto IFL § 5
Det er i almindelighed en betingelse for at opnå fradrag for henlæggelse
til investeringsfond, at der foretages et indskud på en særlig konto i et
pengeinstitut. Om eventuelt fradrag uden indskud, se E.D.1.3.2.
Hvis den skattepligtige vedlægger selvangivelsen et regnskab, som kan
danne grundlag for ansættelsen, skal investeringsfondsindskuddet udgøre 70
pct. af den foretagne henlæggelse. Dette gælder såvel bogføringspligtige i
henhold til bogføringsloven, regnskabspligtige i henhold til
skattekontrolloven, samt skattepligtige, der uden at have pligt hertil
vedlægger selvangivelsen et regnskab.
Andre skattepligtige skal indskyde et beløb af samme størrelse som
henlæggelsen.
Adgangen til at indskyde 70 pct. af henlæggelsen gælder kun, hvis de
pågældendes regnskaber efter skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for
skatteansættelsen. Hvis et regnskab helt forkastes som grundlag for
indkomstopgørelsen, således at der foretages en skønsmæssig ansættelse, skal
investeringsfondsindskud udgøre 100 pct. af henlæggelsen.
Forkastes en skattepligtigs regnskab, således at vedkommende ikke kan
nøjes med at indskyde 70 pct. af henlæggelsen på konto for investeringsfond,
gives der fradrag for investeringsfondshenlæggelse med et beløb lig
indskuddet
på kontoen. Skatteyderen kan dog i stedet vælge at opretholde den
foretagne henlæggelse i fuldt omfang mod at indskyde det resterende beløb på
kontoen, eller han kan vælge helt at opgive at foretage henlæggelsen, se
lovens § 17 og pkt. 21 i skd.cirk. af 29. okt. 1984.
De nævnte virkninger af tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget indtræder
ikke, når regnskabet tilsidesættes af told- og skatteregionen eller Told- og
Skattestyrelsen. Det er ikke en forudsætning for at kræve fuld indbetaling
af hele henlæggelsesbeløbet, at tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget har
resulteret i en skønsmæssig forhøjelse, lsr. 1974.89.
Indskuddet skal foretages på en særlig konto i en dansk bank, sparekasse
eller andelskasse. Kontoen skal betegnes »Konto for
investeringsfond« og bære påtegning om den skattepligtiges navn, cpr.nr.
og adresse samt oplysning om virksomhedens regnskabsår.
Investeringsfondsmidler kan placeres på en gevinstopsparingskonto, forudsat
at der kun henstår investeringsfondsmidler på kontoen, jf. Told- og
Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992 jf. T&S Nyt 1992.12.353, (TfS
1992.312).
Skatteyderen kan vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen. Kursudsving
behandles efter de almindelige regler i KGL. Derimod åbner
investeringsfondsloven ikke mulighed for, at indeståendet anbringes i
værdipapirer, jf. TfS 1995.825, hvor skatteministeren redegør for spørgsmålet
om eventuel placering af investerings- og etableringskontomidler i
værdipapirer.
Landsskatteretten fandt, at deponering af værdipapirer på spærret konto
ikke kunne anses for indskud på en investeringsfondskonto, jf. IFL § 5, Skat
1986.5.337, (TfS 1986.278.)
Der kan kun oprettes én konto for hvert henlæggelsesår, men konti
for forskellige år behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut. Der
kan foretages indskud for flere henlæggelsesår på samme konto, hvis det klart
fremgår, hvilke år de enkelte indskud vedrører.
En skattepligtig kan overføre en investeringsfondskonto fra et
pengeinstitut til et andet.
Skatteyderne kan indgå aftale om binding af investeringsfondsmidler,
således at der ydes rente og herudover årligt tilskrives en
pristalsregulering, der er bundet i et nærmere fastsat tidsrum.
Renterne og indeståendet
Renter, der tilskrives en konto for investeringsfond, skal medregnes ved
indkomstopgørelsen. Renterne kan hæves efter de af vedkommende pengeinstitut
fastsatte regler. Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige formue, og de foretagne henlæggelser kan
ikke fradrages ved formueopgørelsen.
E.D.1.3.1 Fristen for indskud
For at fradrag kan godkendes, skal indskuddet være foretaget efter udløbet
af henlæggelsesåret, dvs. det indkomstår, for hvilket henlæggelsen foretages,
men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
henlæggelsesåret. Foretages indskuddet for tidligt, anerkendes fradrag for
henlæggelsen dog, men indskuddet anses foretaget dagen efter udløbet af
indkomståret.
Hvis der er givet den skattepligtige henstand med indgivelse af
selvangivelsen udover de i SKL § 4, stk. 1 fastsatte frister, forlænges
fristen for indskuddet tilsvarende. Afslag på anmodning om yderligere
henstand i forbindelse med løfte om fritagelse for skattetillæg udskyder ikke
fristen for investeringsfondsindskuddet, lsr. 1970.87. I lsr. 1976.180 blev
henlæggelse nægtet, da skatteyderen ikke kunne godtgøre, at der var opnået
henstand med indsendelse af selvangivelsen.
En skatteyder som har afleveret selvangivelsen før tiden, kan vente med at
indskyde på den særlige konto til udløbet af afleveringsfristen.
Den kommunale skattemyndighed kan, når særlige omstændigheder taler
herfor, godkende for sent foretagne indskud.
Ved rettidig indgivelse af selvangivelse bør et for sent foretaget indskud
normalt kun godkendes, når det er foretaget senest 7 hverdage (bortset fra
lørdag) efter selvangivelsesfristens udløb.
Ved for sen indgivelse af selvangivelse bør en
investeringsfondshenlæggelse normalt kun godkendes, når følgende betingelser
alle er opfyldt:
a. Skattetillæg for ikke rettidig indgivelse af selvangivelse frafaldes
fuldt ud.
b. Selvangivelsesfristen ville være blevet udsat, hvis der var indgivet
rettidig ansøgning herom.
c. Indskuddet på den særlige konto er sket senest 7 hverdage (bortset fra
lørdag) efter den dag, hvor selvangivelsen blev modtaget af
skattemyndigheden.
Godkendelse af et for sent foretaget indskud efter ovenstående
retningslinjer vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse.
Hvis ligningmyndighedernes nægtelse af fradrag for
investeringfondshenlæggelse senere tilsidesættes, kan henlæggelse til
investeringsfond tillades for efterfølgende indkomstår efter de almindelige
regler for maksimal henlæggelse, selv om bindingsfristen efter
investeringsfondslovens § 5, stk. 1, er overskredet. Det er dog en
betingelse, at skatteyderen anmoder om henlæggelse inden 4 uger efter
modtagelsen af den afgørelse, der giver grundlag for henlæggelse, og at
indskud på investeringsfondskonto er foretaget inden udløbet af samme frist,
skd. 60.19.
E.D.1.3.2 Eventuelt fradrag uden indskud IFL § 5, stk.6
Indskud kan helt eller delvis undlades, når der anskaffes forlods
afskrivningsberettigede aktiver i tiden fra henlæggelsesårets udløb og indtil
udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen. Hvis henlæggelsen er
større end det beløb, der kan forlods afskrives, skal det overskydende beløb
indskydes på en investeringsfondskonto på almindelig måde.
Hvis der er foretaget henlæggelser for tidligere år, kan reglen om, at
indskud helt eller delvis kan undlades, ikke anvendes, medmindre der
anskaffes aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de
tidligere henlæggelser og af de nye beløb, der undlades indskudt.
Det skal fremgå af selvangivelsen for det indkomstår, hvori henlæggelsen
fradrages, at der er anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver før
udløbet af indskudsfristen.
Selv om der efter § 5, stk. 6, ikke foretages indskud på en konto,
behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som andre
investeringsfondshenlæggelser. Det betyder f.eks., at
efterbeskatningsbestemmelserne mv. i § 10 A anvendes, hvis forudsætningerne
for forlods afskrivning bortfalder i tiden fra selvangivelsesfristens udløb
og til indkomstårets udløb.
Hvis en skattepligtig, der har anvendt § 5, stk. 6, ikke har anskaffet
forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan fradrag
for henlæggelsen ikke godkendes. Der er endvidere tale om urigtig
selvangivelse, som kan straffes efter skattekontrolloven.
I T&S Nyt 1993.17.801, (TfS 1993.411) havde en autohandler fået
henstand med indgivelse af selvangivelse, men indgav alligevel selvangivelse
for sent.
Autohandleren havde foretaget henlæggelser til investeringsfonds uden
indskud på særlig konto og havde anskaffet afskrivningsberettigede
driftsmidler inden udløbet af henstandsfristen. De stedlige myndigheder
nægtede fradrag for henlæggelse til investeringsfonds med henvisning til, at
selvangivelse ikke var rettidig indgivet. Landsskatteretten fandt, at
investeringsfondsloven alene stillede krav om, at der anskaffes
afskrivningsberettigede aktiver inden udløbet af fristen for indgivelse af
selvangivelse for henlæggelsesåret.
Derimod stiller loven ikke krav om rettidig indgivelse af selvangivelse
for det indkomstår, hvori henlæggelsen er fradraget. Landsskatteretten
godkendte herefter fradragene.
E.D.1.4 Oplysningspligten
Efter lovens § 13 skal skatteregnskabet for bogførings- og
regnskabspligtige indeholde de nødvendige oplysninger til kontrol med
foretagne investeringsfondshenlæggelser og anvendelsen af disse.
For skattepligtige, der fører et regnskab, som efter skattemyndighedernes
skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen, er det en betingelse for at
foretage henlæggelser til investeringsfonds, at regnskaberne er affattet på
en sådan måde, at det af disse umiddelbart fremgår, hvorledes de ved
indkomstopgørelsen fratrukne henlæggelsesbeløb er beregnet.
Foretagne investeringsfondshenlæggelser skal i det omfang, de ikke er
benyttet eller hævet, opgøres som en særlig passivpost i skatteregnskabet,
der dog ikke kan fratrækkes ved formueopgørelsen.
E.D.1.5 Benyttelse af henlæggelsen, IFL §§ 6-8
Kontohaveren er berettiget til at hæve investeringsfondsindskud, når han
har indleveret et særligt skema til pengeinstituttet. På skemaet skal den
skattepligtige erklære, at han har anskaffet aktiver, der kan forlods
afskrives i overensstemmelse med loven. Det er kontohaverens ansvar, at
betingelserne for at hæve investeringsfondsmidlerne er opfyldt.
Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er
udfyldt.
Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra investeringsfondskontoen, hvis
dette krav er opfyldt.
En henlæggelse til investeringsfond kan benyttes fra og med det
indkomstår, der følger efter henlæggelsesåret.
Henlæggelsen skal på den anden side være anvendt i sin helhed inden 6 år
efter udløbet af henlæggelsesåret. Se E.D.1.6.
Henlæggelse vedrørende et givet indkomstår kan først benyttes, når
tidligere henlæggelser er benyttet fuldt ud.
Med denne begrænsning kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår han
ønsker at benytte en henlæggelse. Han kan benytte en henlæggelse for et
enkelt henlæggelsesår over flere indkomstår, og han kan omvendt benytte
henlæggelser for flere henlæggelsesår inden for et enkelt indkomstår.
Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,
skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle
investeringsfondshenlæggelser for samme indkomstår anvendes, jf. ETBL § 7,
stk. 9.
Der kan forekomme tilfælde, hvor et indskud hæves, før
ligningsmyndighedernes efterprøvelse af de skattemæssige fradrag for
henlæggelserne har fundet sted. En eventuel nedsættelse af henlæggelsen skal
i størst muligt omfang henføres til den del af indskuddet, som endnu ikke er
hævet. I det omfang nedsættelsen kommer til at omfatte den del af indskuddet,
som er hævet, formindskes det beløb, der skal forlods afskrives på de
pågældende anskaffelsesudgifter tilsvarende. Se eksemplet i pkt. 26 i
skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.
Dispensation
Den kommunale skattemyndighed kan forlænge fristen for anvendelsen af
henlæggelserne, hvis den skattepligtige dokumenterer, at det skyldes ham
utilregnelige årsager, at anvendelse ikke har fundet sted inden fristens
udløb.
Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis den
manglende anvendelse af henlæggelserne skyldes skatteyderens egne forhold,
som f.eks. at skatteyderen eller dennes rådgiver har glemt, at de henlagte
midler skulle anvendes, eller at der på grund af skrivefejl i regnskab eller
lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.
Skyldes den manglende anvendelse ikke skatteyderens egne forhold, kan der
indrømmes fristforlængelse, såfremt skatteyderen inden fristens udløb har
købt et aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en
forudsætning, at dette skyldes forhold, som skatteyderen ikke har indflydelse
på, og som denne heller ikke kunne forudse.
Benyttelse af en henlæggelse anses ikke at ske ved hævningen af
indskuddet, men først ved den forlods afskrivning, der foretages ved
regnskabsårets udløb, jf. ØLD af 14. april 1966. Se dog lsr. 1973.79 hvor
frigivelse var sket før dødsfaldet, og hvor forlods afskrivning var foretaget
i mellemperioden.
E.D.1.5.1 Hvilke anskaffelser berettiger til anvendelse af henlæggelser?
IFL § 3
Benyttelsen af henlæggelserne til forlods afskrivning på et driftsmiddel
kan kun ske for det indkomstår, for hvilket skattemæssig afskrivning første
gang kan foretages, og henlæggelserne kan kun benyttes til forlods
afskrivning på følgende formuegoder:
a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, jf. T&S Nyt 1991.3.120, (TfS 1990.523). Anskaffelse af
driftsmidler mv., der benyttes både til erhvervsmæssige og til private
formål, berettiger ikke til forlods afskrivning. Forlods afskrivning
foretages efter omregning til kontantværdi i henhold til AL § 33 A, jf. bek.
nr. 486 af 31. maj 1994. Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år,
eller hvis anskaffelsespris er under 8.600 kr (1996) berettiger ikke til
anvendelse af henlæggelser, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at
fradrage anskaffelsessummen i indkomsten for anskaffelsesåret efter AL § 3.
Det samme gælder for edb-software og driftsmidler til forsøgs- og
forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til
efterforskning af råstoffer. Biler, som er indregistreret til privat
personbefordring eller til udlejning uden fører, kan ikke forlods afskrives.
Landsskatteretten fandt i TfS 1996,99, at der kunne frigives
investeringsfondsmidler til anskaffelse af en autocamper til udlejning uden
fører. Skatteministeriet har anket sagen til Østre Landsret. Der kan
ligeledes frigives investeringsfondsmidler til anskaffelse af køreskolevogne,
der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Se hertil Skatteministeriets
kommentar i TfS 1994,304.
b. Skibe til erhvervsmæssigt brug. Dette gælder dog ikke kontrahering om
bygning af et skib, medmindre skibsbygningen er omfattet af § 3 A, stk. 6.
Forlods afskrivning foretages efter omregning til kontantværdi i henhold til
AL § 33 A, jf. bek. nr. 486 af 31. maj 1994.
c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages, samt særlige
installationer i sådanne bygninger, idet anskaffelsessummen i henhold til AL
§ 19 A skal omregnes til kontantværdi, se E.C.4. Forlods afskrivning kan ikke
ske på særlige installationer i ejendomme, der ikke kan afskrives. Forlods
afskrivning kan ikke ske på bygninger, på hvilke der hviler
hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives
efter de særlige regler, der kan anvendes i disse tilfælde.
Investeringsfondsmidlerne kan således ikke anvendes til forlods afskrivning
på bygninger på lejet grund, hvis afskrivning sker over lejeperioden, eller
på ombygningsudgifter vedrørende lejede lokaler. Vælger skatteyderen i disse
tilfælde at afskrive efter afskrivningslovens regler (hvor dette er muligt),
kan henlæggelserne benyttes til forlods afskrivning.
d. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter efter omregning til kontantværdi i
henhold til AL § 19 A.
Forlods afskrivning kan også ske på forbedrings- eller ombygningsudgifter,
der vedrører de nævnte driftsmidler mv. Der kan dog ikke forlods afskrives på
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den
skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.
Det følger af TfS 1995, 753 (LSR), at forlods afskrivning med
investeringsfondsmidler frigivet til ét bestemt formål skal foretages
forud for al anden afskrivning på samme aktiv, herunder straksafskrivning
efter AL § 21, stk. 2-3.
Henlæggelser kan anvendes til forlods afskrivning på de foran under a-d
nævnte aktiver, som benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed,
medmindre der er foretaget straksafskrivning i.h.t. AL § 3, stk. 1.
Ægtefæller IFL § 3, stk. 5 og 6
Hver ægtefælle kan efter de almindelige regler anvende sine henlæggelser
til forlods afskrivning på anskaffelser til sin virksomhed.
Overførsel af aktiver fra en ægtefælles virksomhed til anvendelse i den
anden ægtefælles erhvervsvirksomhed anses ikke for en anskaffelse, der giver
ret til anvendelse af henlæggelser. En erhvervsdrivende kunne anvende en
henlæggelse til forlods afskrivning på en lagerbygning, der skulle anvendes i
hans virksomhed, selv om bygningen tilhørte hans ægtefælle som særeje, skd.
40.25.
En ægtefælle, der i væsentligt omfang har deltaget i driften af den anden
ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 25 A, kan anvende sine
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, der i det
pågældende indkomstår anskaffes til den fælles virksomhed, jf. lovens § 3,
stk. 6. Se skd.cirk. nr. 166 af 29. okt. 1984, pkt. 48.
En ægtefælle kan ikke ved overførsel af sin virksomhed til den anden
ægtefælle samtidig overføre sine investeringsfondshenlæggelser til denne.
Forlods afskrivning
Den forlods afskrivning der foretages, medfører, at afskrivningsgrundlaget
for de pågældende aktiver nedsættes med den benyttede henlæggelse. Forlods
afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en
vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med
anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede henlæggelser, se eksemplet i
pkt. 11 i afskr.cirk. af 22. nov. 1983.
Hvornår kan der afskrives
Henlæggelser kan kun benyttes til forlods afskrivning for det indkomstår,
hvor skattemæssig afskrivning efter de almindelige regler første gang kan
foretages på det pågældende aktiv. Selskabers benyttelse af
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på
udlejningsdriftsmidler kan dog kun ske for det indkomstår, hvori anskaffelsen
har fundet sted.
For maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt for skibe vil
leveringsåret almindeligvis være første gang skattemæssig afskrivning kan
foretages, jf. AL § 7, medens det for bygninger og særlige installationer er
det år, hvor bygningen eller installationen er erhvervet eller fuldført og
taget i brug til et afskrivningsberettiget formål, AL § 22.
I TfS 1995, 271 havde et selskab fået frigivet investeringsfondsmidler i
forbindelse med opførelsen af en nybygning, som skulle anvendes til lager.
Året efter opførelsen blev nybygningen udlejet til kontorformål. Da Vestre
Landsret ikke fandt det godtgjort, at bygningen var blevet anvendt til et
afskrivningsberettiget formål i det år, hvor investeringsfondshenlæggelserne
blev frigivet, var det med rette, at selskabet var blevet efterbeskattet af
de frigivne henlæggelser.
Det bemærkes, at der ikke kan anvendes investeringsfondsmidler, når der på
et senere tidspunkt inddrages yderligere lokaler under den erhvervsmæssige
anvendelse, se skd. 50.180.
Er der derimod tale om en tidligere erhvervet bygning, der ikke har været
benyttet til afskrivningsberettigede formål, men som nu tages i brug til
sådanne formål, kan der anvendes investeringsfondsmidler til forlods
afskrivning på anskaffelsesudgifterne.
Hvis en bygning er solgt igen i erhvervelsesåret, kan afskrivning ikke
foretages, AL § 24, og der er derfor heller ikke mulighed for at benytte
investeringsfondshenlæggelser, men den skattepligtige kan eventuelt vælge i
stedet at overføre den ikke anvendte henlæggelse på andre forlods
afskrivningsberettigede aktiver. Se E.D.1.8.
Det fremgår af AL § 6, at der ikke kan afskrives på driftsmidler for det
indkomstår, hvori virksomheden afhændes eller ophører. Det følger heraf, at
investeringsfondshenlæggelser ikke kan benyttes i ophørsåret. Hvis en
skatteyder afhænder sin virksomhed efter at have hævet sine indskud, skal der
derfor foretages efterbeskatning af henlæggelserne.
Hvis der er hævet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på
afholdte ombygningsudgifter, kan beløbet ikke tilbageføres, selv om
skatteyderen i stedet ønsker at straksafskrive udgiften efter AL § 21, skd.
67.367.
E.D.1.5.2 Begrænset hvem der kan forlods afskrive
Som hovedregel kan alle skattepligtige, der har
investeringsfondshenlæggelser, anvende disse til forlods afskrivning.
I lovens § 3 A opstilles dog visse begrænsninger i adgangen til forlods
afskrivning. Ifølge § 3 A, stk. 1, udelukkes kommanditister, og ifølge stk. 2
udelukkes skattepligtige, der driver selvstændig skibsvirksomhed som
bierhverv efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.
I stk. 3 stilles krav om, at den skattepligtige yder en personlig
arbejdsindsats i virksomheden.
Kommanditister
IFL § 3A, stk. 1
Kommanditister kan ikke benytte deres henlæggelser til investeringsfonds
til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet af deres virksomhed som
kommanditist.
Reglen gælder alene forlods afskrivning. Kommanditisten kan således
foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er
omfattet af anparten inden for de rammer, der gælder for en kommanditists
fradragsmuligheder jf. E.F.2.
Den her omtalte begrænsning gælder ikke interessenter eller deltagere i
virksomheder, der er organiseret som et partrederi, eller i andre tilfælde,
hvor der hæftes personligt (omend pro rata), skd. 55.296. Dette gælder også,
selv om hæftelsen over for visse kreditorer er begrænset.
Krav om personlig arbejdsindsats, IFL § 3A, stk. 3
Henlæggelser kan kun anvendes til forlods afskrivning, når den
skattepligtige deltager i driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.
Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt for det
indkomstår, hvori en henlæggelse anvendes til forlods afskrivning, og for det
følgende indkomstår.
Afgørelsen af, om arbejdskravet er opfyldt, må bero på en konkret
bedømmelse af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne
afgørelse
kan man som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen udgør
mindst 50 timer månedligt.
Kravet om en aktiv arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast
ejendom. Består virksomheden alene i udlejning af en afskrivningsberettiget
ejendom eller afskrivningsberettigede driftsmidler, vil der normalt være tale
om en så passiv form for virksomhed, at arbejdskravet ikke kan være opfyldt.
I TfS 1995, 12 fandt Landsskatteretten, at arbejdskravet ikke var opfyldt,
da skatteyderens arbejdsindsats hovedsagelig havde stået i forbindelse med
etablering og renovering af udlejningsvirksomheden (en landbrugsejendom), og
da det ikke var godtgjort, at han havde deltaget i væsentligt omfang i
ejendommens løbende drift.
Landsskatteretten fandt i en sag, der vedrørte en skattepligtig, der som
sin væsentligste beskæftigelse havde aktiviteter vedrørende fast ejendom
bl.a. bortforpagtning og udleje og som til opførelse af en fabriksejendom
ville anvende investeringsfondsmidler, at fabriksejendommen måtte anses for
en særskilt virksomhed, og arbejdstidskravet skulle derfor vurderes alene i
forhold hertil. Kravet ansås ikke for opfyldt for denne ejendom, T&S Nyt
1991.9.478, (TfS 1991.213).
En skatteyder, der drev landbrug, havde anvendt
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på en vindmølle. Hele
vindmøllens strømforbrug leveredes til et højspændingsværk, og der blev
således hverken aftaget strøm til privat eller erhvervsmæssigt forbrug af
ejeren. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der forelå
flere personlige virksomheder, der dog efter omstændighederne, herunder at
det var den samme ejer, der drev såvel landbrugsvirksomheden som
vindmøllevirksomheden, kunne anses som
én erhvervsmæssig enhed. Heraf fulgte, at kravet om en ikke
uvæsentlig arbejdsindsats var opfyldt i en af virksomhederne eller dog i alt
for begge aktivitetsområder, og retten fandt, at betingelserne for anvendelse
af investeringsfondshenlæggelser var opfyldt, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.1.40,
(TfS 1992.579). Med hensyn til sondringen mellem én og flere
virksomheder, se skd.cirk. pkt. 39 og E.I.3.1.1. I TfS 1996.85 fandt
Landsskatteretten, at landbrugs- og vindmøllevirksomhed kunne anses for en
erhvervsmæssig enhed, uanset at skatteyderen ikke var eneejer af vindmøllen,
og at denne ikke var placeret på skatteyderens ejendom. Der blev istedet lagt
vægt på, at der var en klar forbindelse mellem klagerens påtænkte ejerandel i
vindmøllen og det erhvervsmæssige strømforbrug på hans ejendom,
arbejdstidskravet i investeringsfondsloven var herefter opfyldt. I TfS
1996.53 blev udlejning af driftmidler og udlejning af ejendom anset som en
selvstændig virksomhed, men arbejdstidskravet ansås ikke for opfyldt.
Virksomhedsejeren, der også var direktør i et personligt ejet byggefirma, der
skulle stå for vedligeholdelsen af driftsmidler og ejendomme, gjorde dette
personligt, hvorfor det af Landsskatteretten blev anset som arbejde udført af
byggefirmaet og ikke udlejningsvirksomheden.
Kravet om en aktiv indsats betyder normalt, at den skattepligtige skal yde
en arbejdsindsats på 12x50 timer, i alt 600 timer om året. Er der tale om en
virksomhed,
der er i drift hele året, og hvori den skattepligtige udøver en personlig
arbejdsindsats, kan arbejdskravet anses for opfyldt, selv om der i perioder
af året kun ydes en ringe arbejdsindsats. Dette gælder f.eks. korndyrkende
landbrug og planteskoler. Er der tale om en sæsonbetonet virksomhed, der kun
er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil den skattepligtige opfylde
arbejdskravet, såfremt arbejdsindsatsen er på mindst 50 timer månedligt i de
3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.
Når der er tale om en fælles virksomhed, skal arbejdskravet være opfyldt
af de personlige ejere, der ønsker at forlods afskrive. Det er ikke
tilstrækkeligt, at andre ejere deltager aktivt i virksomheden. På den anden
side er det ikke til hinder for anvendelse af investeringsfondsmidler for en
af ejerne, at andre af ejerne ikke opfylder arbejdskravet.
Ægtefæller
Når ægtefæller driver en virksomhed i fællesskab, og når den ene ægtefælle
deltager i den anden ægtefælles virksomhed, er det tilstrækkeligt, at
ægtefællerne tilsammen opfylder arbejdskravet.
Uarbejdsdygtighed
Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der
indtræffer
efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder
arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af ægtefæller
i forening, bortfalder arbejdskravet for dem begge, hvis blot en af
ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. På samme måde bortfalder kravet om
personlig arbejdsindsats ved død, konkurs eller virksomhedsophør.
Viser det sig, at kravet om en personlig arbejdsindsats ikke opfyldes,
således at der ikke kan forlods afskrives, skal der efterbeskattes mv. efter
§ 10 A, se E.D.1.8.
Bornholmerordning
De særlige regler, hvorefter arbejdskravet var ophævet ved anskaffelse
afskrivningsberettigede bygninger mv. i Bornholms Amtskommune, er ikke
længere gældende. Se LV 1994, afsnit E.D.1.5.2.
E.D.1.6 Ubenyttede henlæggelser
I visse tilfælde skal ubenyttede henlæggelser medregnes i
indkomstopgørelsen.
E.D.1.6.1 6 års-reglen, IFL § 9
Er en foretaget investeringsfondshenlæggelse ikke - eller ikke fuldt ud -
benyttet til forlods afskrivning inden 6 år efter udløbet af
henlæggelsesåret, medregnes det ikke anvendte beløb i den skattepligtige
indkomst for henlæggelsesåret
med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil
udløbet af det år, hvori fristen udløber. Om beregningen af fristen i
forbindelse med en omlægning af regnskabsår, se lsr. 1972.82.
Evt. hævning før tiden
IFL § 9, stk. 2
En investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som nævnt i § 3, stk.
1, kan hæves mod efterbeskatning, selv om 6-års fristen ikke er udløbet.
Når en investeringsfondshenlæggelse ophæves og efterbeskattes inden
fristens udløb, skal den medregnes i den skattepligtige indkomst for
henlæggelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af
henlæggelsesåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori beløbet hæves.
Henlæggelsen og procenttillægget medregnes i den personlige indkomst for
henlæggelsesåret.
Om ophævelse i utide, se skd.cirk.nr. 172 af 13. sept. 1990.
E.D.1.6.2 Død, konkurs, ophør eller afhændelse IFL § 10, stk. 1
Ved den skattepligtiges død eller konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden
ophører eller afhændes, foretages der efterbeskatning af ikke anvendte
henlæggelser. Det sker ved forhøjelse af den skattepligtige personlige
indkomst for henlæggelsesårene.
Da benyttelse af en henlæggelse først anses for sket, når der ved
indkomstårets
udløb er foretaget forlods afskrivning, skal alle henlæggelser, der ikke
var benyttet ved begyndelsen af døds-, konkurs-, ophørs- eller salgsåret,
herunder henlæggelser, der er hævet i anledning af anskaffelser i løbet af
det pågældende indkomstår, efterbeskattes, jf. lsr. 1971.165 og 1972.83.
Efterbeskatningen skal dog ikke omfatte de før dødsfaldet hævede
henlæggelser, som er benyttet til forlods afskrivning med virkning for en
eventuel afsluttende ansættelse for afdøde, lsr. 1973.79.
Hvis en skattepligtig driver flere virksomheder, skal efterbeskatning kun
finde sted, når den pågældende afhænder eller ophører med samtlige
virksomheder (se evt. E.I.3.1.1).
Med ophør af erhvervsvirksomhed sidestilles ophør af den fulde skattepligt
efter KSL § 1 eller den begrænsede skattepligt af erhvervsvirksomhed efter
KSL § 2, stk. 1, litra d eller e. Afløses den fulde skattepligt af
begrænset skattepligt
af erhvervsvirksomhed efter denne bestemmelse, anses det ikke for ophør af
erhvervsvirksomhed. Det samme gælder, hvis den begrænsede skattepligt af
erhvervsvirksomhed afløses af fuld skattepligt. Ophør af skattepligten for et
selskab, en forening eller fond, der er omfattet af SSL § 1 eller 2, litra a
eller b, for så vidt angår erhvervsmæssig virksomhed, eller § 1 i
fondsbeskatningsloven sidestilles også med ophør af erhvervsvirksomhed, jf.
lov nr. 306 af 25. maj 1987.
Ved efterbeskatningen tillægges henlæggelserne 5 pct. for hvert år
(indkomstår) fra udløbet af henlæggelsesårene og indtil udløbet af døds-,
konkurs-, ophørs-, afhændelses- eller likvidationsåret. Se eksemplet i skd.
cirk. pkt. 53.
Ved beregning af 5 pct.-tillægget i forbindelse med afsluttende ansættelse
for et selskab skal den ekstraordinære skatteansættelse, hvad enten den
omfatter en periode på over eller under 12 mdr., behandles som ét
indkomstår, Skat 1988.1.49 (TfS 1988.14).
Investeringsfondshenlæggelser, der efterbeskattes i medfør af lovens § 10,
stk. 1, kan ikke anses for overskud af virksomhed, som kan danne grundlag for
overførsel til medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A.
Ophør og salg,
IFL § 10, stk. 2
Hvis erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan henlæggelsen
opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis den skattepligtige inden 2 år
efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed. 2 års fristen
anses for at løbe fra datoen for underskriften af stiftelsesdokumentet, når
et personligt firma omdannes til et selskab, selv om omdannelsen eventuelt
har virkning fra en tidligere dato, jf. lsr. 1982.54.
I lsr.1983.42 fandt Landsskatteretten, at det forhold, at klageren ved
afhændelse af sin radioforretning havde beholdt en debitorportefølje i form
af kontraktdebitorer, ikke kunne bevirke, at han kunne anses for at have
fortsat den selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke
anvendte investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet.
En fisker, der i 1978 var ophørt med at drive selvstændig virksomhed som
interessent, og samme år havde overtaget en fiskekutter, der var udlejet til
en søn, således at lejevederlaget alene bestod i, at denne afholdt udgifterne
til kutterens vedligeholdelse, kunne ikke anses for at have fortsat den
selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke anvendte
investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet i medfør af IFL § 10, stk.
2, lsr. 1983.123.
Ophør af skattepligt,
IFL § 10, stk. 3
Ophører skattepligten for en person eller et selskab, en forening eller
fond mv., kan henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis
personen, selskabet, foreningen eller fonden inden 2 år efter
skattepligtsophøret på ny bliver fuldt skattepligtig eller begrænset
skattepligtig af erhvervsvirksomhed.
Dødsfald,
IFL § 10, stk. 4
Når den skattepligtige afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages af
ægtefællen på de for afdøde gældende betingelser. Ved skifte skal
overtagelsen senest ske ved indgivelse af boopgørelsen.
På samme måde kan højst én arving efter afdøde overtage
henlæggelsen.
Overtagelse af investeringsfondshenlæggelser sker på de betingelser, der
gjaldt for afdøde. Eventuel efterbeskatning i henhold til IFL § 10, stk. 1
eller 2, vil derfor finde sted på grundlag af afdødes skattepligtige indkomst
for de år, hvori henlæggelserne er foretaget.
E.D.1.7 Ulovlige dispositioner, IFL § 11
Efter straffebestemmelserne i § 11 kan en skattepligtig straffes med bøde,
hvis vedkommende forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i
forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til
skatteunddragelse, kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2
år.
Straffebestemmelserne kan anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på
en konto uden at have anskaffet et aktiv, som kan forlods afskrives med den
tilsvarende henlæggelse. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvis den
skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods
afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det
indleverede hæveskema.
E.D.1.8 Når indskud hæves med urette IFL § 10 A
Hvis en skattepligtig hæver beløb på en investeringsfondskonto, og det
viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal de ikke anvendte
henlæggelser efterbeskattes efter lovens § 10 A.
Der skal også ske efterbeskatning, hvis kun en del af den henlæggelse, der
svarer til det hævede indskud, kan forlods afskrives. Det kan f.eks.
forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget nedsættes ved ligningen. I så fald
skal kun den del af henlæggelsen, der ikke kan forlods afskrives,
efterbeskattes.
Et selskab havde p.g.a. misforståelser hævet investeringsfondsmidler, som
oversteg anskaffelsessummen for aktiver, der berettigede til forlods
afskrivning. Selskabet anmodede derfor Ligningsrådet om tilladelse til
retablering af investeringsfondskontiene. Ligningsrådet var enig med den
kommunale skattemyndighed i, at der ikke er hjemmel til retablering, og
vedtog ikke at imødekomme anmodningen, TOLD-SKAT Nyt 1993.8.389, (TfS
1993.224).
Efterbeskatningen sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst
for henlæggelsesåret. Forhøjelsen udgør den foretagne henlæggelse eller den
del af denne, der ikke anvendes til forlods afskrivning, samt 5 pct. tillæg
pr. år fra henlæggelsesårets udløb, og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.
Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 59.
I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat,
tillægges restskatten et procenttillæg på 7 eller 8 pct. efter KSL § 61.
Reglerne i KSL § 62 A, stk. 2, om nedsættelse eller bortfald af overskydende
skat finder ligeledes anvendelse. Hvis de opgjorte skatteefterkrav ikke
betales rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.
Overførsel af forlods afskrivning til andre aktiver
Den skattepligtige har dog efter lovens § 10 A, stk. 2, mulighed for at
undgå efterbeskatning ved at foretage forlods afskrivning på andre aktiver,
der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondsloven. Det er
en forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår,
der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra
gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får
afvist en forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1995, kan den
pågældende vælge at overføre den ikke-anvendte henlæggelse til forlods
afskrivning på andre aktiver senest for indkomståret 1996. Overførslen kan
foretages inden for skattestyrelseslovens frister for ændring af ansættelser
for tidligere indkomstår.
Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til
andre aktiver, som opfylder betingelserne efter investeringsfondsloven,
alligevel ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 10 A, stk.
3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det
indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet. Anskaffes der
aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondslovens
skal den ikke-anvendte henlæggelse benyttes til forlods afskrivning på disse
aktiver, indtil hele henlæggelsen er anvendt.
Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 60.
E.D.2 Etableringskonto
Reglerne om etableringskonti findes i lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993. Reglerne
omtales i skd.cirk. nr. 167 af 30. okt. 1984.
Til loven knytter sig bek.nr. 23 af 11. jan. 1989 om indskud på
etableringskonto, bekendtgørelse nr. 527 af 17. juni 1996
(Sagsudlægningsbekendtgørelse) samt bek.nr. 390 af 21.juni 1993.
E.D.2.1 Hvem kan foretage indskud
Indskud på etableringskonto kan foretages af fuldt skattepligtige
personer, som ikke er fyldt 40 år ved indkomstårets udgang, og som har haft
lønindtægt i løbet af indkomståret. Indskuddet fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Der kan foretages indskud på etableringskonto, selv om den skattepligtige
- foruden lønindtægten - har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. I
disse tilfælde kan der i samme indkomstår desuden henlægges til
investeringsfond.
Fradrag for indskud på etableringskonto kan dog ikke opnås i
etableringsåret, jf. lsr. 1979.45 samt skd. 57.202 (VLD), og heller ikke i de
følgende indkomstår, hvori beløb indskudt før etableringen endnu ikke er
hævet fuldt ud, jf. ETBL § 1, stk. 3. Om ægtefællers etablering, se E.D.2.7.
En lønmodtager, der bliver selvstændig erhvervsdrivende og i forbindelse
hermed får tilladelse til at omlægge sit regnskabsår, kan på grund af
bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3 ikke med fradragsmæssig virkning indskyde
på en etableringskonto for omlægningsåret. En lønmodtager etablerede sig den
1. okt. ved at indtræde i et interessentskab og fik derfor omlagt sit
regnskabsår fra kalenderåret til perioden 1. okt.- 30. sept. Han indskød
60.000 kr. på en etableringskonto på grundlag af sin lønindtægt i tiden 1.
jan. - 30. sept., men
Landsskatteretten nægtede ham fradrag for de foretagne indskud, idet han
ellers ville have opnået en gunstigere stilling end den skatteyder, der
bliver selvstændig erhvervsdrivende uden at få omlagt sit regnskabsår (og som
ikke kan få skattemæssigt fradrag for sit indskud på etableringskonto i
etableringsåret), jf. lsr. 1981.44.
En skatteyder, der havde lønindtægt i Norge og kun renteindtægt i Danmark,
kunne fradrage indskud på etableringskonto fuldt ud i den danske
renteindtægt, lsr. 1984.173.
E.D.2.2 Beregning af indskuddet
Indskuddet for et indkomstår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst
udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der
altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten.
Til lønindtægten henregnes den kontante løn og beløb, der af
arbejdsgiveren er ydet som godtgørelse for udgifter, der påføres
lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og
fortæring under rejser. § 5 d-ydelser samt skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, 2.
pkt., skal dog ikke medregnes, jf. ETBL § 3, stk. 1.
Naturalgoder, som fri kost og logi, bil til rådighed o.lign., som
lønmodtageren har modtaget i kraft af arbejdsforholdet, medregnes i
lønindtægten med den skattemæssige værdi. Også værnepligtsløn og
døgnplejevederlag (kun plejelønnen,
ikke omkostningsgodtgørelsen) kan danne grundlag for indskud.
Til »lønindtægten« medregnes ikke arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge, bortset fra sygedagpenge i »arbejdsgiverperioden«,
lsr. 1981.153.
Honorar og diæter, som modtages ved siden af lønindtægt kan ikke betragtes
som lønindtægt i etableringskontolovens forstand.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et færdselsuheld kan ikke
medtages i beregningsgrundlaget for indskud på etableringskonto.
Bidrag til pensionsordninger, som består i ansættelsesforholdet, og som
omfattes af bortseelsesretten efter PBL § 19, medregnes ikke til
nettolønindtægten.
Bidrag til privattegnede pensionsordninger omfattet af PBL kap. 1 samt
bidrag til pensioner omfattet af PBL afsnit II skal ikke fratrækkes ved
opgørelsen af nettolønindtægten. Bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde
fragår ikke ved opgørelsen af henlæggelsesgrundlaget, jf. TfS 1996,872, hvor
en skatteyder af Landsskatteretten fik medhold i, at den lønindtægt der i
henhold til ETBL § 3, stk. 1, danner grundlag for beregningen af indskud,
skal opgøres før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag .
Ved beregning af nettolønindtægten fratrækkes beløb, der er
fradragsberettigede efter reglerne i LL §§ 9-9 D. Derimod skal udgifter til
faglige kontingenter ikke fradrages.
Har den skattepligtige foretaget forskudsafskrivning på et kontraheret
skib, skal det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb,
jf.
ETBL § 3, stk. 2. Henlægger den skattepligtige samtidig til
investeringsfond kan han dog i stedet vælge afkortning i denne henlæggelse,
Skat 1986.5.338. (lsr.), (TfS 1986.314).
Hvis selvangivelsen ikke godtages, men der sker en forhøjelse af den
selvangivne
nettolønindtægt, kan indskuddet ikke forhøjes tilsvarende. Derimod
medfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst reduktion af indskuddet i
det omfang, den påvirker størrelsen af nettolønindtægten.
E.D.2.3 Indskud på særlig konto
Hele det beløb, der ønskes fradrag for, skal indskydes på kontoen. Se dog
E.D.2.4 om eventuelt fradrag uden indskud. Indskuddet skal foretages i dansk
bank, sparekasse eller andelskasse. Kontoen skal betegnes
"Etableringskonto" og skal bære påtegning om den skattepligtiges
navn, adresse og CPR.-nr.
Etableringskontomidler kan placeres på en gevinstopsparingskonto forudsat,
at der kun henstår etableringskontomidler på kontoen, jf. Told- og
Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.12.353,
(TfS 1992.312). Etableringskontoloven åbner ikke mulighed for, at
indeståendet anbringes i værdipapirer, jf. TfS 1996.825 . Skatteyderen kan
vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen.
Der kan kun oprettes én konto for hvert indskudsår, men konti fra
forskellige indskudsår behøver ikke være oprettet i samme pengeinstitut. Der
kan foretages indskud for flere indskudsår på samme konto, hvis det klart
fremgår, hvilke indskudsår de enkelte indskud vedrører.
Hvis en skatteyder har foretaget indskud på etableringskonto i to
forskellige pengeinstitutter for samme indskudsår, kan der indrømmes
skattemæssigt fradrag for de pågældende indskud på betingelse af, at det
sidst foretagne indskud flyttes til det pengeinstitut, hvor det første
indskud er foretaget.
I øvrigt kan en etableringskonto frit overføres fra et pengeinstitut til
et andet.
Indskudsåret
Fradrag for et givet indkomstår gives for indskud, foretaget i tiden fra
den 16. maj i indkomståret (fradragsåret) til den nærmeste efterfølgende 15.
maj (indskudsåret).
Når den skattepligtige er tilflyttet fra udlandet, kan indskud kun
fradrages, hvis indskuddet er foretaget inden for skattepligtsperioden.
En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse
medfører ikke forlængelse af fristen for indskud. Der kan ikke dispenseres
fra indskudsfristen.
Renter og indestående
Renter, der tilskrives en etableringskonto, skal medregnes ved opgørelsen
af kontohaverens skattepligtige indkomst (kapitalindkomst). Renterne kan
hæves efter de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler. Renterne er
indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves eller ikke. Renter, der henstår
på en konto, bliver ikke automatisk betragtet som indskud og giver derfor
ikke fradrag i indkomsten.
Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige formue.
Hvis der er indskudt fremmed valuta på kontoen, behandles kursudsving
efter de almindelige regler i KGL, ligesom kursudsving påvirker den
skattepligtige formue.
E.D.2.4 Fradrag uden indskud
Indskud kan helt eller delvis undlades, når etablering finder sted i
perioden 1. jan. til 15. maj i året efter det år, hvori fradrag for
etableringsindskud foretages, idet det forudsættes, at forlods afskrivning
sker i det indkomstår, der følger efter fradragsåret, jf. ETBL § 4, stk. 2.
Indskud kan således undlades for indkomståret 1996, når der sker
etablering i perioden 1. jan. 1997 til 15. maj 1997, og betingelserne for at
hæve indskud af samme størrelse til forlods afskrivning i indkomståret 1997
er opfyldt.
I TOLD-SKAT Nyt 1993.17.800, (TfS 1993.410) havde en skatteyder foretaget
fradrag uden indskud på etableringskonto, fordi han inden indskudsårets udløb
den 15. maj havde etableret selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skattemyndighederne nægtede fradrag, da skatteyderen ikke ved rettidig
indgivelse af selvangivelse eller på anden måde havde meddelt, at etablering
var sket. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel hertil, og
fradraget godkendtes.
Såfremt der er foretaget indskud for tidligere år, kan reglen kun
anvendes, hvis der anskaffes aktiver, der berettiger til forlods afskrivning
af såvel de tidligere foretagne indskud som de nye beløb, der undlades
indskudt.
Hvis en skattepligtig, der har anvendt den her omtalte regel, ikke har
anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan
fradraget ikke godkendes. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse, som
kan straffes efter skattekontrolloven.
Selv om der efter denne bestemmelse ikke foretages indskud på en konto,
behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som indskud.
Det betyder f.eks. at efterbeskatningsbestemmelserne mv. i lovens § 11A
anvendes, hvis forudsætningerne for forlods afskrivningen bortfalder i tiden
efter indskudsårets udløb.
E.D.2.5 Benyttelse ved etablering
Etablering skal efter ETBL § 8, stk.1, være sket inden 10 år efter udløbet
af fradragsåret. Er kontohaveren ikke fyldt 40 år på dette tidspunkt,
forlænges fristen til udgangen af det år, hvori dette sker.
Efter lovens § 8, stk. 2, kan fristen forlænges, hvis kontohaveren
dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke
har fundet sted inden fristens udløb. Adgangen til at forlænge fristen er
henlagt til de kommunale skattemyndigheder.
Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis
forsinkelsen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi kontohaveren
eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler skulle anvendes,
eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller lignende er anført
forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.
Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes
fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et
aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en forudsætning, at
forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har indflydelse på, og
som denne heller ikke kunne forudse.
Er etablering sket, skal indskuddene benyttes i etableringsåret eller de
to følgende indkomstår. Der gælder derimod ingen frist for, hvornår
indskuddet tidligst kan benyttes. Hvis betingelserne for hævning af
indskuddet er opfyldt, kan benyttelse derfor ske allerede året efter, at
indskuddet er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Indskud foretaget senest den
15. maj 1997 for indkomståret 1996 kan anvendes til etablering fra og med den
1. jan. 1997.
Det er en betingelse for at hæve indskud, at der er sket etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Det kræves, at der efter
etableringen
er tale om en egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Indskud kan hæves ved
etablering af en virksomhed, der agtes drevet af kontohaveren eller af dennes
ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening, jf. E.D.2.7.
E.D.2.5.1 Hvad forstås ved etablering
Det er udtrykkeligt fastsat i loven, hvad der i denne forbindelse skal
forstås ved etablering. Herefter anses etablering af selvstændig virksomhed
at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for
virksomheden anskaffede formuegoder overstiger et grundbeløb på 125.900 kr.
Beløbet reguleres efter PSL § 20, og for 1996 er beløbsgrænsen 161.100 kr.
For indskud på etableringskonto, der er foretaget inden den 17. maj 1983,
er beløbsgrænsen 30.000 kr., jfr. ETBL § 5, stk. 4.
Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som kontohaveren
selv starter, eller en bestående virksomhed, som han overtager. Etablering
foreligger også, hvis en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil havde
drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver
kommer op over beløbsgrænsen på 125.900 kr. (reguleret). Om anskaffelse af
kommanditanparter, se E.D.2.5.4.
Køb af en landbrugsejendom, hvorfra skatteyderen hidtil havde drevet
virksomhed med animalsk produktion i lejede stalde, er anset for etablering
af ny virksomhed.
Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af gæld,
f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende formuegode.
Formuegoder, der er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af
etableringsåret, dvs. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet når op over
125.900 kr. (reguleret), kan ikke medregnes ved opgørelsen af
anskaffelsessummen. Formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften før
etableringsårets begyndelse, kan heller ikke medregnes i anskaffelsessummen.
De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet,
er først og fremmest de aktiver, hvorpå der kan foretages forlods afskrivning
med etableringskontomidler, jf. E.D.2.6. Herudover kan medregnes små-aktiver
og driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges
fradraget eller afskrevet. Ligeledes kan medregnes edb-software samt
driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,
der anvendes til efterforskning af råstoffer. Blandede driftsmidler kan
medregnes med en til den forventede erhvervsmæssige benyttelse svarende del
af anskaffelsessummen.
En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed kan
medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget. Benyttes ejendommen
delvis til private formål, kan kun en forholdsmæssig del af
anskaffelsessummen medregnes.
For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne
bygninger, anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er det ifølge ETBL § 5,
stk. 2, anskaffelsessummens kontantværdi, der skal medregnes (jf. AL § 19 A,
se E.C.4.1.9).
Endvidere kan medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved
etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af
varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller
dagspris.
Værdien ved indkomstårets udløb skal medregnes i etableringsbeløbet, hvis
dette herved når op over 125.900 kr. (reguleret).
Selv om anskaffelsessummen for udbyttekontrakter ikke kan forlods
afskrives, kan disse anskaffelsessummer dog fortsat medregnes ved beregningen
af etableringsbeløbet. Det samme gælder anskaffelsessummen for de biler, der
ikke kan forlods afskrives (biler, der er indregistreret til privat
personbefordring eller til udlejning uden fører).
Et fastsat depositum i en forpagtningskontrakt kan ikke medregnes som
anskaffelsessum i henhold til lovens § 5, stk. 2.
E.D.2.5.2 Etableringstidspunktet
Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver for over
125.900 kr. (reguleret), berettiger ikke skattemyndighederne til at anse den
pågældende for etableret, hvis han ikke selv ønsker at anse sig for etableret
med disse aktiver, lsr. 1973.84.
På den anden side kan skatteyderen dog ikke, når han har anskaffet
erhvervsaktiver for over 125.900 kr. (reguleret), udskyde
etableringstidspunktet for den pågældende erhvervsvirksomhed, for derpå i et
efterfølgende indkomstår at påberåbe sig etablering med denne virksomhed.
Gør han dette på et tidspunkt, der ligger før udløbet af det andet
indkomstår efter etableringsåret, anses han for etableret på det oprindelige
anskaffelsestidspunkt.
Det nedenfor i 2.5.3 omtalte arbejdskrav skal være opfyldt, for at
etablering anses for at have fundet sted. Etableringstidspunktet udskydes
derfor til det tidspunkt, hvor arbejdskravet er opfyldt.
En skatteyder erhvervede ved slutseddel af 4. jan. 1989 en
landbrugsejendom til overtagelse pr. 31. dec. 1988. Som følge af det sene
overtagelsestidspunkt havde han først anset sig for etableret i 1989. Da
skatteyderen havde anset sig for etableret i forbindelse med erhvervelsen af
landbrugsejendommen og havde overtaget ejendommen i 1988, fandt
Landsskatteretten, at han havde etableret sig i 1988. Retten fandt, at
arbejdskravet var opfyldt, da der var tale om en virksomhed, hvis drift
betingede den krævede arbejdsindsats, TOLD-SKAT Nyt 1991.22.1292, (TfS
1991.511).
E.D.2.5.3 Selvstændig virksomhed
Det er en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed
anses at have fundet sted, at der er tale om en virksomhed, hvor kontohaveren
eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke
uvæsentligt omfang. Om afgrænsningen af selvstændige erhvervsdrivende overfor
lønmodtagere henvises til E.A.4.1.
Kravet om en væsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt af alle, der
ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke tilstrækkeligt, at nogle af
ejerne deltager i virksomheden i væsentligt omfang. På den anden side er det
ikke til hinder for anvendelse af etableringskontomidler for en af ejerne, at
andre ejere, der ikke ønsker at anvende etableringskontomidler, ikke opfylder
kravet til personlig arbejdsindsats.
Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge
ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet, jf. Skat 1987.10.726. (lsr.),
(TfS 1987.502).
Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som væsentlig, skal en
arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt anvendes som en vejledende norm.
Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast
ejendom. Det afgørende er arbejdsindsatsen i den virksomhed, den faste
ejendom eller formuegodet i øvrigt benyttes i jf. T&S Nyt 1991.9.478
(lsr.), (TfS 1991.213).
Anskaffelse af en udlejningsejendom vil normalt være en så passiv form for
virksomhed, at kontohaveren, selv om han administrerer ejendommen, ikke
opfylder kravet til personlig arbejdsindsats. Se f.eks. Skat 1989.8.611
(lsr.), (TfS 1989.469) hvor udlejning af tre sommerhuse ikke opfyldte
arbejdskravet.
Kravet om en væsentlig arbejdsindsats kan være opfyldt, uanset at der er
tale om en sæsonbetonet virksomhed. I en sæsonbetonet virksomhed, der kun er
i drift f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle
opfylde kravet om en væsentlig arbejdsindsats, såfremt der ydes en
arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i
alt 150 timer. I TfS 1996.302, anså Vestre Landsret ikke, at udlejning af
campingvogne opfyldte arbejdstidskravet i udlejningssæsonen, hvorfor der med
rette var sket efterbeskatning af hævede etableringskontoindskud.
Kravet om en personlig arbejdsindsats gælder for det indkomstår, hvor
indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår.
Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der
indtræffer efter at midlerne er hævet og anvendt til forlods afskrivning,
bortfalder kravet. Hvis en virksomhed drives af ægtefællerne i forening,
bortfalder kravet, hvis blot en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Kravet
bortfalder tilsvarende ved den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død
eller konkurs samt ved virksomhedsophør.
Dispensation
De kommunale skattemyndigheder kunne som 1. instans dispensere fra kravet
om personlig arbejdsindsats, når særlige omstændigheder taler for det, og
indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Dispensationsadgangen
gælder indtil udgangen af indkomståret 1995.
Der kan for en uddybning af daværende regler henvises til LV 1995.
E.D.2.5.4 Kommanditanparter
Efter ETBL § 7 B, stk. 1, anses deltagelse i en virksomhed som
kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke anvende
etableringskontoindskud til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet
af hans anpart.
Det bemærkes, at reglen i lovens § 7 B alene vedrører forlods afskrivning
efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler der gælder for ordinære
afskrivninger og forskudsafskrivninger. Kommanditisten kan således fortsat
foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er
omfattet af hans anpart.
Ifølge skd. 55.296 omhandler lovens § 7 B alene kommanditister, men ikke
andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld, f.eks.
komplementarer, interessenter og partredere.
E.D.2.5.5 Hævning af indskud - hvornår og hvordan
Kontohaveren hæver selv indskud på etableringskonto til forlods
afskrivning, så snart etablering har fundet sted, jf. ETBL § 5. Midlerne skal
som hovedregel hæves inden for etableringsåret eller de to efterfølgende
indkomstår.
Indskud vedrørende et givet indkomstår kan først hæves, når tidligere
indskud er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 7, stk. 7.
Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv
bestemme, hvornår et indskud ønskes hævet. Et indskud for et enkelt
indskudsår kan hæves over flere indkomstår, og omvendt kan indskud for flere
indskudsår hæves inden for et enkelt indkomstår. Der gælder kun den
begrænsning, at indskud først kan hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt
ud, samt at restindskud skal være hævet senest 2 år efter etableringsåret,
jf. lovens § 10, stk. 1.
Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema i
pengeinstituttet. På dette skema skal den skattepligtige erklære, at han har
etableret sig og anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver i
overensstemmelse med loven.
Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er
udfyldt.
Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra etableringskontoen, hvis dette
krav er opfyldt.
Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan den skattepligtige
straffes efter lovens §§ 11 B-C, se E.D.2.12.
Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst
5 år, og skal på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende
myndigheder.
E.D.2.6 Forlods afskrivning
Etableringskontomidlerne skal ifølge ETBL § 7 anvendes til forlods
afskrivning på følgende formuegoder:
a. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt. Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller
hvis anskaffelsespris er under 8.600 kr. (i 1996) berettiger ikke til forlods
afskrivning, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage
anskaffelsessummen i anskaffelsesåret. Det samme gælder for
anskaffelsessummen for edb-software og for driftsmidler til forsøgs- og
forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til
efterforskning af råstoffer. Der kan ikke forlods afskrives på biler, som er
indregistreret til privat personbefordring, eller til udlejning uden fører.
Der kan ikke forlods afskrives på driftsmidler mv. der både anvendes privat
og erhvervsmæssigt.
b. Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontraheret skib
under bygning.
c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter AL § 18,
samt særlige installationer i sådanne bygninger. Derimod kan der ikke forlods
afskrives på ikke-afskrivningsberettigede bygninger eller på installationer i
sådanne bygninger og heller ikke på ombygningsudgifter i lejede lokaler, skd.
21.89. For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i
sådanne bygninger udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet
i medfør af AL §19 A, se E.C.4.1.9.
d. Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret
og ret til mønster eller varemærke.
e. Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.
f. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
g. Goodwill.
Anskaffelsessummen for de punkt a og b nævnte formuegoder udgør den
kontantværdi, der er beregnet i medfør af AL § 33 A. For de i punkt d, e og g
nævnte formuegoder, udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er
beregnet i medfør af LL § 16 E, stk. 6.
Omregningen til kontantværdi foretages i overensstemmelse med reglerne i
bek. nr. 486 af 31. maj 1994.
Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de
nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og
forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt
at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.
Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til
udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til
etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning
overføres fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Hvis en privat benyttet
del af en blandet bygning overføres til erhvervsmæssig benyttelse anses det
også for en forlods afskrivningsberettiget anskaffelse.
Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er
erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen
har succederet i afdødes skattemæssige stilling.
Etableringskontoindskud kan ikke anvendes til forlods afskrivning på
aktiver, der er erhvervet med succession fra overdrageren i medfør af KSL §
33 C (succession ved familieoverdragelse).
Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i
anskaffelsesåret.
Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller
beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.
Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,
skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle
investeringsfondshenlæggelser anvendes, jf. ETBL § 7, stk. 9. Dette gælder
dog ikke, dersom en skatteyder ikke ønsker at anse sig for etableret i
etableringskontolovens forstand, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.7.221 (lsr), (TfS
1992.172).
Afskrivningsgrundlaget
Den forlods afskrivning, der skal foretages i etableringsåret, medfører,
at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver nedsættes med beløb, der
er afskrevet forlods. Forlods afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde
anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i
saldoen med anskaffelsessummen reduceret med det beløb, der er afskrevet
forlods. Tilsvarende skal afskrivningsgrundlaget for bygninger opgøres som
anskaffelsessummen med fradrag af det forlods afskrevne beløb.
Forlods afskrivning kan ske på aktiver, der er anskaffet i etableringsåret
eller et af de 3 foregående år. Er der i tidligere år afskrevet skattemæssigt
på et formuegode, er det den nedskrevne værdi, der gøres til genstand for
forlods afskrivning.
Hæves der etableringskontomidler til forlods afskrivning på et
driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne
værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen af
saldoen og inden årets procentvise afskrivning.
Eksempel
En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en maskine for 18.000
kr. Året efter anskaffer den skattepligtige en andel af en erhvervsejendom
for 200.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for etableret. Der
hæves 12.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne saldoværdi for
maskinen.
År 1
Anskaffelsessummen for driftsmidler,
der er anskaffet i indkomståret 18.000 kr.
Afskrivning 30 pct. 5.400 kr.
Saldoværdi ved årets slutning overføres
til næste år som ny begyndelsessaldo 12.600 kr.
År 2
Primosaldo 12.600 kr.
Hævet til forlods afskrivning 12.000 kr.
600 kr.
Afskrivning 30 pct. 180 kr.
Saldoværdi ved årets slutning 420 kr.
E.D.2.7 Ægtefæller
Ifølge ETBL § 5, stk. 8, kan indskud hæves ved etablering af en
virksomhed, som skal drives af kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller
begge ægtefæller i forening.
Ægtefæller, der begge driver egen virksomhed, skal hver især opfylde
beløbsgrænsen for etablering (125.900 kr., reguleret) i deres respektive
virksomhed.
Hvis en ægtefælles etableringskontomidler hæves til en af den anden
ægtefælle anskaffet erhvervsvirksomhed, hvortil også dennes egne
etableringskontomidler hæves, anses begge ægtefæller for etablerede i det
pågældende indkomstår og de er derfor afskåret fra med skattemæssig
fradragsvirkning at indskyde på etableringskonto for etableringsåret, jf.
lovens § 1, stk. 3, og lsr. 1984.135.
Det anførte gælder også, hvis ægtefællernes etableringskontomidler kun
hæves delvis. Ikke-hævede etableringskontomidler på ægtefællernes konti skal
være anvendt inden fristen i lovens § 10, stk. 1.
Hvis kontohaveren indgår ægteskab med en skatteyder, der driver
selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan kontohaverens etableringskontomidler kun anvendes
i ægtefællens virksomhed, hvis indskuddet er foretaget før ægtefællens
etablering og anvendes inden fristen i lovens § 10, stk. 1, regnet fra
etableringstidspunktet for ægtefællens virksomhed.
E.D.2.8 Ubenyttede indskud
I visse tilfælde skal ubenyttede indskud medregnes til kontohaverens
indkomst.
a. Er etablering ikke sket inden 10 år efter udløbet af fradragsåret -
evt. udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år, se E.D.2.5 - skal
de ikke anvendte indskud, foretaget før den 16. februar 1987, ifølge ETBL §
9, medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af
fradragsåret, og indtil fristens udløb. For indskud foretaget efter den 15.
feb. 1987 sker efterbeskatning ved, at indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct.
for hvert år tillægges den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
fristen er udløbet. Efterbeskatningen sker med satsen for almindelig
indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de kommunale og amtskommunale
indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL § 9, stk. 3.
b. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er anvendt til
forlods afskrivning i etableringsåret eller de to efterfølgende indkomstår,
medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter
etableringsåret jf. ETBL § 10, stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks.
er sket i 1994, og indskyderen i årene 1994-96 kun har hævet 110.000 kr. af
et samlet indskud på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til
hans skattepligtige personlige indkomst for indkomståret 1996. Kontohaveren
kan dog efter lovens § 10, stk. 2, hæve beløbet allerede i etableringsåret
eller det følgende indkomstår f.eks. fordi han indser, at han ikke i de
nærmeste år vil få brug for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så
fald medregnes til den skattepligtige personlige indkomst for det indkomstår,
hvori beløbet hæves. De nævnte efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5
pct. pr. år.
c. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs foretages der
efterbeskatning af ikke hævede indskud gennem en forhøjelse af den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er bragt til
fradrag. Ved efterbeskatningen tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra
udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret. Er
kontohaveren afgået ved døden, kan indskud på etableringskonto overtages af
den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser. Der er ikke
i loven hjemmel til at overføre indskud til andre.
d. Hvis kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 ophører, skal der ske
efterbeskatning på samme måde som nævnt under a, jf. ETBL § 11, stk. 2. Har
etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe
kontohaveren er skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten
fra virksomheden. Der skal heller ikke ske efterbeskatning, såfremt
kontohaveren inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny bliver skattepligtig
her i landet efter KSL § 1. Udsættelse med efterbeskatningen kan dog ikke
indrømmes for tiden efter udløbet af fristen for etablering.
Etablering opgives
Samtlige indskud på etableringskonto kan hæves inden udløbet af den frist,
der er nævnt i § 8, selv om etablering ikke er sket.
Når etableringskontoindskud foretaget inden den 16. feb. 1987 hæves inden
fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige
indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, - med tillæg af 5
pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori indskuddene hæves. For så vidt angår indskud foretaget
efter den 15. feb. 1987, skal de hævede indskud med tillæg af 5 pct. for
hvert år medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
midlerne er hævet. Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med
satsen for almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de
kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL §
9, stk. 3.
E.D.2.9 Afhændelse af virksomheden
Hvis virksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet
indkomstår
efter etableringsåret, skal indskud, der enten ikke er hævet, eller som
først er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet,
medregnes til den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret
efter lovens § 11, stk. 3. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 45.
Efterbeskatningen sker med satsen for almindelig indkomstskat efter PSL §
6 samt med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og
kirkelige afgifter, jf. ETBL § 11, stk. 3, 2. pkt.
Dog kan ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt
kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret påny etablerer
selvstændig virksomhed. Der skal ikke indsendes ansøgning herom.
En skatteyder fik frigivet etableringskontomidler i forbindelse med
eta-blering af selvstændig virksomhed med autoudlejning på langtidsbasis. Da
den pågældende allerede samme år »udlejede« til sig selv, og sådan
udlejning ikke kan anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, blev
virksomheden betragtet som ophørt med deraf følgende efterbeskatning, skd.
39.283.
E.D.2.10 Uberettiget hævning af indskud
Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der ikke
kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de hævede indskud på
samme måde som hvor etablering opgives, jf. ETBL § 11 A, stk. 1.
Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks.
være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.
Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan
forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget
nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke
kan forlods afskrives, efterbeskattes.
Hvis forlods afskrivning derimod er udelukket, fordi virksomheden er
ophørt i løbet af indkomståret, finder lovens § 11 A ikke anvendelse, idet
situationen er omfattet af den sædvanlige ophørsregel i lovens § 11, stk. 3,
jf. E.D.2.9.
For så vidt angår indskud foretaget før den 16. feb. 1987 sker
efterbeskatning ved at forhøje indkomsten for de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, med indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct. pr. år
fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de
indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år. Se evt. eksemplet i
skd.cirk. pkt. 48.
Indskud foretaget efter den 15. feb. 1987 efterbeskattes ved, at
indskuddene med tillæg på 5 pct. for hvert år medregnes i den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori midlerne hæves.
Efterbeskatningen sker med satsen for almindelig indkomstskat efter PSL §
6 og med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og
kirkelige afgifter, jf. ETBL § 9, stk. 3.
I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat skal
der endvidere betales restskattetillæg efter KSL § 61. Reglerne om
nedsættelse eller bortfald af overskydende skat i KSL § 62 A, stk. 2, finder
ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales
rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.
Den foran omtalte efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige
vælger i stedet at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver,
der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven. Det er en
forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der
følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra gælder
der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får afvist en
forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1995, kan han vælge at
overføre det ikke-anvendte etableringskontoindskud til forlods afskrivning på
andre aktiver senest for indkomståret 1996.
Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til
andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven, ikke
anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11 A, stk. 3, ske
efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det
indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.
Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiger til forlods afskrivning
efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til
forlods afskrivning på disse aktiver indtil hele indskuddet er anvendt. Se
evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 49.
E.D.2.11 Sikkerhed for skattekravet
Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed for skattekrav, og de
indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort.
I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan
der eventuelt gives tilladelse til udbetaling af et acontobeløb af
indskuddet. Ansøgning herom indgives til den kommunale skattemyndighed.
Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når
det har modtaget meddelelse herom. Pengeinstituttet har pligt til at
indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra skattemyndighederne
svarer til skatten.
De almindelige bestemmelser om håndpanteret er gældende for den
lovbestemte sikkerhedsret i etableringskontoloven, se TfS 1995, 109 V.
E.D.2.12 Straffebestemmelser
Efter straffebestemmelserne i ETBL § 11 B kan en skattepligtig straffes
med bøde, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i
forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til
skatteunddragelse kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Aktieselskaber, andelsselskaber og lignende kan efter lovens § 11 B, stk.
4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.
Straffebestemmelserne skal anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på
en konto uden at have anskaffet aktiver svarende til beløbet eller hvis den
skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods
afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det
indleverede hæveskema.
Det er endvidere bestemt i ETBL § 11 C, at en lovovertrædelse kan afgøres
udenretligt ved bødeforlæg.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008