Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER

STV nr 20060 af 01/01/1996Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit ED - Henlæggelser

E.D.1 Investeringsfonds

Reglerne om henlæggelse til investeringsfonds findes i lovbek.nr. 922 af

2. december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993, lov nr. 1115

af 22. december 1993, lov nr. 1117 af 22. december 1993 og lov nr. 374 af 18.

maj 1994. Hertil knytter sig bek. nr. 22 af 11. jan. 1989, bek. nr. 335 af

28. maj 1993, bek.nr. 336 af 28. maj 1993, bek.nr. 390 af 21. juni 1993,

bek.nr. 527 af 17. juni 1996 (sagsudlægningsbekendtgørelsen) samt

skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.

E.D.1.1 Hvem kan henlægge? IFL § 2, stk. 1

Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er

skattepligtige personer, der driver selvstændig virksomhed, se herom E.A.4.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger én eller flere virksomheder, er

behandlet i E.I.3.1.1.

Adgangen til at foretage henlæggelse gælder, hvad enten den pågældende er

fuldt eller begrænset skattepligtig her i landet.

Selskaber, foreninger mv. kan ikke henlægge til investeringsfond.

For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, nedtrappes

adgangen til at henlægge til investeringsfonds, så der fra og med

indkomståret 1998 ikke længere kan henlægges til investeringsfonds, jf.

nærmere E.D.1.2.

Overskud af selvstændig virksomhed kan danne grundlag for henlæggelse,

selv om virksomheden er afhændet i løbet af indkomståret, lsr. 1980.65.

En skatteyder, der driver selvstændig virksomhed og samtidig har

lønindtægt, kan dels henlægge til investeringsfond, dels indskyde på

etableringskonto.

Begrænsningerne i

IFL § 2, stk. 2 og 3

Henlæggelse kan ikke foretages af dødsboer, jf. § 2, stk. 2.

Vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder kan

Læs alt

heller ikke foretage henlæggelse til investeringsfond, jf. § 2, stk. 3.

Hvis den skattepligtige både driver en virksomhed, der berettiger til

henlæggelse, og en virksomhed, der ikke gør det, kan henlæggelse kun

foretages på grundlag af overskuddet i den førstnævnte virksomhed. Det

medfører, at det er nødvendigt for den skattepligtige at aflægge et særskilt

regnskab for den virksomhed, der berettiger til henlæggelse.

Er der tale om en virksomhed, der har flere afdelinger, aktiviteter, mv.,

og en af disse er omfattet af § 2, stk. 3, og de andre ikke, kan der kun

foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i den del af virksomheden,

der berettiger til henlæggelse. I denne situation er det en betingelse for

investeringsfondshenlæggelse, at der udarbejdes en særskilt opgørelse over

overskuddet

i den del af virksomheden, der berettiger til henlæggelse.

Bestemmelsen indeholder ingen begrænsning i adgangen til at anvende de

allerede henlagte midler. Selv om en virksomhed ikke giver ret til at

foretage henlæggelser, kan den skattepligtige altså godt benytte

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, som han

anskaffer til brug i denne virksomhed.

Ægtefæller

Ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udgang, og samlevende

ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, kan henlægge til investeringsfond

hver for sig af overskuddet i virksomheden.

Har begge ægtefæller deltaget i driften af en virksomhed, beskattes

indkomst og formue hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver

virksomheden i kraft af sin arbejdsindsats kombineret med ledelsesfunktioner

og eventuel faglig uddannelse, jf. KSL § 25 A, og kun denne ægtefælle kan

foretage henlæggelser til investeringsfonds på grundlag af virksomhedens

overskud, hvorimod den medarbejdende ægtefælle ikke kan foretage henlæggelser

af en eventuel overført overskudsandel, se A.A.4.

Er der mellem ægtefællerne indgået en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7,

skal lønudgiften fragå ved opgørelsen af virksomhedens overskud, se A.A.4.

E.D.1.2 Beregning af henlæggelsen IFL § 4

Henlæggelsen skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 15 pct. af

overskuddet af selvstændig virksomhed i henlæggelsesåret. Adgangen til at

henlægge til investeringsfonds nedtrappes frem til 1998, således at der kan

henlægges 15 pct. af overskuddet for indkomståret 1996, 10 pct. for 1997, for

helt at bortfalde fra og med 1998 . Henlæggelsen fradrages ved opgørelsen af

den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 4.

Henlægger den skattepligtige også til konjunkturudligning efter

virksomhedsskattelovens § 22 b, kan henlæggelsesprocenterne tilsammen ikke

udgøre mere end 25 pct., jf. også E.G.2.5. Henlæggelse til

konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b fragår ikke ved

opgørelsen af grundlaget for henlæggelse til investeringsfonds.

Driver en skattepligtig flere virksomheder, der berettiger til

henlæggelse, er det virksomhedernes samlede overskud, der danner grundlag for

beregningen af henlæggelsen. Det betyder, at et underskud i en af

virksomhederne formindsker størrelsen af henlæggelsen. En skattepligtig, der

deltager i et interessentskab, skal foretage henlæggelse på grundlag af sin

andel af interessentskabets

overskud. Henlæggelse skal foretages af hver enkelt interessent og ikke af

interessentskabet som sådant.

Der kan foretages henlæggelse til investeringsfond på grundlag af

udenlandsk erhvervsindtægt. Fradraget kan ske i den danske indkomst, i det

omfang henlæggelsen til investeringsfond kan rummes inden for 15 pct. af den

danske indkomst, opgjort efter investeringsfondsreglerne. Såfremt der er

foretaget et større investeringsfondsfradrag, må det overskydende beløb fragå

i den udenlandske indkomst, og eventuelt fordeles forholdsmæssigt, såfremt

der måtte være flere udenlandske indkomster.

Hvad indgår i overskuddet

En negativ saldo, der er taget til indtægt i driftsregnskabet, kan

medregnes ved beregningen af henlæggelsen. Hvis der i indkomstopgørelsen

indgår et underskud fra tidligere indkomstår, jf. PSL § 13, kan henlæggelsen

alene beregnes på grundlag af erhvervsindtægten efter fradrag af det

overførte underskud i det omfang, dette vedrører den skattepligtiges

erhvervsvirksomhed.

Renteudgifter og renteindtægter, der indgår i opgørelsen af virksomhedens

underskud for tidligere år, holdes uden for det underskud, der fradrages. Se

lsr. 1971.164 og 1982.163.

Merhugstfradrag skal fuldt ud indgå i opgørelsen af

henlæggelsesgrundlaget, se E.E.4.6.

Lejeværdien for et stuehus indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, som fratrækkes efter LL § 13, skal

ikke fragå i beregningsgrundlaget, jf. TfS 1988.166.

Bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde fragår ikke i

henlæggelsesgrundlaget. Drifts- og etableringstilskud, som ydes til unge

landmænd, kan medregnes i det erhvervsmæssige overskud. Det samme gælder

tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger, tilskud til

modernisering af jordbrugsbedrifter, præmier for ikke-markedsføring af mælk-

og mejeriprodukter samt for omstilling af malkekvægsbesætning til

kødproduktion efter EF's forordning, tilskud til nybyggeri og forbedring mv.

af erhvervsbygninger og af driftsbygninger på jordbrugs- og

skovbrugsbedrifter, samt tilskud til miljøinvesteringer. Se evt. E.E.3.1.

Etableringsydelse efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes ved

opgørelsen af henlæggelsesgrundlaget for investeringsfonds, jf. TfS 1994,

556.

Lønsumsafgift og godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til

administration af skatter og afgifter indgår i beregningsgrundlaget, jf. TfS

1995, 443 TSS.

Skatteyderens indtægter i form af løn, honorar el.lign. vedrører ikke den

selvstændige erhvervsvirksomhed, og indgår derfor ikke i beregningen, jf.

lsr. 1975.189 vedrørende praktiserende læges indtægt fra civilforsvaret og

lsr. 1975.93 vedrørende dyrlæges honorarindtægt fra veterinærdirektoratet

samt lsr. 1966.158 og 1979.65 vedrørende en advokats honorarer hhv. som

formand for og medlem af bestyrelsen i en række aktieselskaber og som

vurderingsformand.

En vinhandler blev anset for berettiget til også at beregne

investeringsfondshenlæggelse af provisionsindtægter fra Dansk Tipstjeneste

A/S og H.T., som var modtaget i tilknytning til forretningsvirksomheden, lsr.

1979.64.

Sygedagpenge, herunder sygedagpenge til medarbejdende ægtefælle, medregnes

ved opgørelsen af overskud af selvstændig virksomhed, når der er tale om

sygedagpenge, der ydes til personer med anden dagpengegivende indtægt end

lønindtægt, skd. 37.133. I TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1374, (TfS 1991.569) fandt

Landsskatteretten, at en slagtermester, der fik udbetalt invaliderente i

henhold til en forsikringspolice om rateforsikring i pensionsøjemed, ikke

kunne medregne disse udbetalinger i overskuddet, hvoraf henlæggelser kunne

beregnes. Retten lagde vægt på, at udbetalingerne ikke på samme måde som

sygedagpenge mv., der ydes for et forholdsvis kort tidsrum, kunne anses for

rene indtægtssurrogater vedrørende den løbende indtjening. Foretager den

skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum for et skib efter

AL § 14 eller på maskiner mv. og bygninger efter AL afsnit IV A, formindskes

den henlæggelse, som han kan foretage for det pågældende indkomstår, med

forskudsafskrivningens beløb. Det bemærkes herved, at forskudsafskrivningen i

forvejen er fratrukket ved opgørelsen af det erhvervsmæssige overskud, lsr.

1973.82. Indskyder den skattepligtige samtidig på etableringskonto, kan han i

stedet vælge afkortning i dette indskud, jf. Skat 1986.5.338, (TfS 1986.314).

Overskuddet reguleres med renter mv.

Inden beregningen af henlæggelsen skal der foretages visse korrektioner af

driftsresultatet, idet renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld skal

tillægges og rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på fordringer og

gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud, skal fradrages.

Prioritetsrenter behandles på samme måde som andre renteudgifter.

Begrebet »rente« må forstås i overensstemmelse med almindelig

praksis. Der kan derfor ikke til driftsoverskuddet lægges afskrivninger (lsr.

1962.178), aftægtsydelser (lsr. 1962.176), forpagtningsafgift (lsr. 1962.85),

kontantrabat (lsr.1960.181) eller henlæggelser vedrørende finansieringstillæg

(lsr. 1963.178). Heller ikke udgifter til provision vedrørende bankgarantier

for opfyldelse af indgåede entreprisekontrakter kunne sidestilles med

renteudgifter eller med de i LL § 8, stk. 3, omhandlede provisioner, men

måtte anses som sædvanlige driftsudgifter, jf. SL § 6 a, lsr. 1976.177.

Fradrag for private forsikringer, underholdsbidrag, over- eller underskud

af privat benyttet en- eller tofamilieshus mv. holdes udenfor ved opgørelsen

af driftsresultatet.

Ansættelsen afviger fra selvangivelsen

Forhøjes overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i forhold til det

selvangivne, berettiger dette ikke den skattepligtige til at forøge

henlæggelsen, jf. T&S Nyt 1993.23.1055, (TfS 1993.444).

En nedsættelse af den selvangivne indkomst kan derimod medføre en

reduktion af henlæggelsen i det omfang, nedsættelsen påvirker opgørelsen af

overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed. I så fald kan den del af

investeringsfondsindskuddet, som svarer til nedsættelsen af henlæggelsen,

hæves.

E.D.1.3 Indskud på særlig konto IFL § 5

Det er i almindelighed en betingelse for at opnå fradrag for henlæggelse

til investeringsfond, at der foretages et indskud på en særlig konto i et

pengeinstitut. Om eventuelt fradrag uden indskud, se E.D.1.3.2.

Hvis den skattepligtige vedlægger selvangivelsen et regnskab, som kan

danne grundlag for ansættelsen, skal investeringsfondsindskuddet udgøre 70

pct. af den foretagne henlæggelse. Dette gælder såvel bogføringspligtige i

henhold til bogføringsloven, regnskabspligtige i henhold til

skattekontrolloven, samt skattepligtige, der uden at have pligt hertil

vedlægger selvangivelsen et regnskab.

Andre skattepligtige skal indskyde et beløb af samme størrelse som

henlæggelsen.

Adgangen til at indskyde 70 pct. af henlæggelsen gælder kun, hvis de

pågældendes regnskaber efter skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for

skatteansættelsen. Hvis et regnskab helt forkastes som grundlag for

indkomstopgørelsen, således at der foretages en skønsmæssig ansættelse, skal

investeringsfondsindskud udgøre 100 pct. af henlæggelsen.

Forkastes en skattepligtigs regnskab, således at vedkommende ikke kan

nøjes med at indskyde 70 pct. af henlæggelsen på konto for investeringsfond,

gives der fradrag for investeringsfondshenlæggelse med et beløb lig

indskuddet

på kontoen. Skatteyderen kan dog i stedet vælge at opretholde den

foretagne henlæggelse i fuldt omfang mod at indskyde det resterende beløb på

kontoen, eller han kan vælge helt at opgive at foretage henlæggelsen, se

lovens § 17 og pkt. 21 i skd.cirk. af 29. okt. 1984.

De nævnte virkninger af tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget indtræder

ikke, når regnskabet tilsidesættes af told- og skatteregionen eller Told- og

Skattestyrelsen. Det er ikke en forudsætning for at kræve fuld indbetaling

af hele henlæggelsesbeløbet, at tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget har

resulteret i en skønsmæssig forhøjelse, lsr. 1974.89.

Indskuddet skal foretages på en særlig konto i en dansk bank, sparekasse

eller andelskasse. Kontoen skal betegnes »Konto for

investeringsfond« og bære påtegning om den skattepligtiges navn, cpr.nr.

og adresse samt oplysning om virksomhedens regnskabsår.

Investeringsfondsmidler kan placeres på en gevinstopsparingskonto, forudsat

at der kun henstår investeringsfondsmidler på kontoen, jf. Told- og

Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992 jf. T&S Nyt 1992.12.353, (TfS

1992.312).

Skatteyderen kan vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen. Kursudsving

behandles efter de almindelige regler i KGL. Derimod åbner

investeringsfondsloven ikke mulighed for, at indeståendet anbringes i

værdipapirer, jf. TfS 1995.825, hvor skatteministeren redegør for spørgsmålet

om eventuel placering af investerings- og etableringskontomidler i

værdipapirer.

Landsskatteretten fandt, at deponering af værdipapirer på spærret konto

ikke kunne anses for indskud på en investeringsfondskonto, jf. IFL § 5, Skat

1986.5.337, (TfS 1986.278.)

Der kan kun oprettes én konto for hvert henlæggelsesår, men konti

for forskellige år behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut. Der

kan foretages indskud for flere henlæggelsesår på samme konto, hvis det klart

fremgår, hvilke år de enkelte indskud vedrører.

En skattepligtig kan overføre en investeringsfondskonto fra et

pengeinstitut til et andet.

Skatteyderne kan indgå aftale om binding af investeringsfondsmidler,

således at der ydes rente og herudover årligt tilskrives en

pristalsregulering, der er bundet i et nærmere fastsat tidsrum.

Renterne og indeståendet

Renter, der tilskrives en konto for investeringsfond, skal medregnes ved

indkomstopgørelsen. Renterne kan hæves efter de af vedkommende pengeinstitut

fastsatte regler. Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige formue, og de foretagne henlæggelser kan

ikke fradrages ved formueopgørelsen.

E.D.1.3.1 Fristen for indskud

For at fradrag kan godkendes, skal indskuddet være foretaget efter udløbet

af henlæggelsesåret, dvs. det indkomstår, for hvilket henlæggelsen foretages,

men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

henlæggelsesåret. Foretages indskuddet for tidligt, anerkendes fradrag for

henlæggelsen dog, men indskuddet anses foretaget dagen efter udløbet af

indkomståret.

Hvis der er givet den skattepligtige henstand med indgivelse af

selvangivelsen udover de i SKL § 4, stk. 1 fastsatte frister, forlænges

fristen for indskuddet tilsvarende. Afslag på anmodning om yderligere

henstand i forbindelse med løfte om fritagelse for skattetillæg udskyder ikke

fristen for investeringsfondsindskuddet, lsr. 1970.87. I lsr. 1976.180 blev

henlæggelse nægtet, da skatteyderen ikke kunne godtgøre, at der var opnået

henstand med indsendelse af selvangivelsen.

En skatteyder som har afleveret selvangivelsen før tiden, kan vente med at

indskyde på den særlige konto til udløbet af afleveringsfristen.

Den kommunale skattemyndighed kan, når særlige omstændigheder taler

herfor, godkende for sent foretagne indskud.

Ved rettidig indgivelse af selvangivelse bør et for sent foretaget indskud

normalt kun godkendes, når det er foretaget senest 7 hverdage (bortset fra

lørdag) efter selvangivelsesfristens udløb.

Ved for sen indgivelse af selvangivelse bør en

investeringsfondshenlæggelse normalt kun godkendes, når følgende betingelser

alle er opfyldt:

a. Skattetillæg for ikke rettidig indgivelse af selvangivelse frafaldes

fuldt ud.

b. Selvangivelsesfristen ville være blevet udsat, hvis der var indgivet

rettidig ansøgning herom.

c. Indskuddet på den særlige konto er sket senest 7 hverdage (bortset fra

lørdag) efter den dag, hvor selvangivelsen blev modtaget af

skattemyndigheden.

Godkendelse af et for sent foretaget indskud efter ovenstående

retningslinjer vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse.

Hvis ligningmyndighedernes nægtelse af fradrag for

investeringfondshenlæggelse senere tilsidesættes, kan henlæggelse til

investeringsfond tillades for efterfølgende indkomstår efter de almindelige

regler for maksimal henlæggelse, selv om bindingsfristen efter

investeringsfondslovens § 5, stk. 1, er overskredet. Det er dog en

betingelse, at skatteyderen anmoder om henlæggelse inden 4 uger efter

modtagelsen af den afgørelse, der giver grundlag for henlæggelse, og at

indskud på investeringsfondskonto er foretaget inden udløbet af samme frist,

skd. 60.19.

E.D.1.3.2 Eventuelt fradrag uden indskud IFL § 5, stk.6

Indskud kan helt eller delvis undlades, når der anskaffes forlods

afskrivningsberettigede aktiver i tiden fra henlæggelsesårets udløb og indtil

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen. Hvis henlæggelsen er

større end det beløb, der kan forlods afskrives, skal det overskydende beløb

indskydes på en investeringsfondskonto på almindelig måde.

Hvis der er foretaget henlæggelser for tidligere år, kan reglen om, at

indskud helt eller delvis kan undlades, ikke anvendes, medmindre der

anskaffes aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de

tidligere henlæggelser og af de nye beløb, der undlades indskudt.

Det skal fremgå af selvangivelsen for det indkomstår, hvori henlæggelsen

fradrages, at der er anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver før

udløbet af indskudsfristen.

Selv om der efter § 5, stk. 6, ikke foretages indskud på en konto,

behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som andre

investeringsfondshenlæggelser. Det betyder f.eks., at

efterbeskatningsbestemmelserne mv. i § 10 A anvendes, hvis forudsætningerne

for forlods afskrivning bortfalder i tiden fra selvangivelsesfristens udløb

og til indkomstårets udløb.

Hvis en skattepligtig, der har anvendt § 5, stk. 6, ikke har anskaffet

forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan fradrag

for henlæggelsen ikke godkendes. Der er endvidere tale om urigtig

selvangivelse, som kan straffes efter skattekontrolloven.

I T&S Nyt 1993.17.801, (TfS 1993.411) havde en autohandler fået

henstand med indgivelse af selvangivelse, men indgav alligevel selvangivelse

for sent.

Autohandleren havde foretaget henlæggelser til investeringsfonds uden

indskud på særlig konto og havde anskaffet afskrivningsberettigede

driftsmidler inden udløbet af henstandsfristen. De stedlige myndigheder

nægtede fradrag for henlæggelse til investeringsfonds med henvisning til, at

selvangivelse ikke var rettidig indgivet. Landsskatteretten fandt, at

investeringsfondsloven alene stillede krav om, at der anskaffes

afskrivningsberettigede aktiver inden udløbet af fristen for indgivelse af

selvangivelse for henlæggelsesåret.

Derimod stiller loven ikke krav om rettidig indgivelse af selvangivelse

for det indkomstår, hvori henlæggelsen er fradraget. Landsskatteretten

godkendte herefter fradragene.

E.D.1.4 Oplysningspligten

Efter lovens § 13 skal skatteregnskabet for bogførings- og

regnskabspligtige indeholde de nødvendige oplysninger til kontrol med

foretagne investeringsfondshenlæggelser og anvendelsen af disse.

For skattepligtige, der fører et regnskab, som efter skattemyndighedernes

skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen, er det en betingelse for at

foretage henlæggelser til investeringsfonds, at regnskaberne er affattet på

en sådan måde, at det af disse umiddelbart fremgår, hvorledes de ved

indkomstopgørelsen fratrukne henlæggelsesbeløb er beregnet.

Foretagne investeringsfondshenlæggelser skal i det omfang, de ikke er

benyttet eller hævet, opgøres som en særlig passivpost i skatteregnskabet,

der dog ikke kan fratrækkes ved formueopgørelsen.

E.D.1.5 Benyttelse af henlæggelsen, IFL §§ 6-8

Kontohaveren er berettiget til at hæve investeringsfondsindskud, når han

har indleveret et særligt skema til pengeinstituttet. På skemaet skal den

skattepligtige erklære, at han har anskaffet aktiver, der kan forlods

afskrives i overensstemmelse med loven. Det er kontohaverens ansvar, at

betingelserne for at hæve investeringsfondsmidlerne er opfyldt.

Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er

udfyldt.

Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra investeringsfondskontoen, hvis

dette krav er opfyldt.

En henlæggelse til investeringsfond kan benyttes fra og med det

indkomstår, der følger efter henlæggelsesåret.

Henlæggelsen skal på den anden side være anvendt i sin helhed inden 6 år

efter udløbet af henlæggelsesåret. Se E.D.1.6.

Henlæggelse vedrørende et givet indkomstår kan først benyttes, når

tidligere henlæggelser er benyttet fuldt ud.

Med denne begrænsning kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår han

ønsker at benytte en henlæggelse. Han kan benytte en henlæggelse for et

enkelt henlæggelsesår over flere indkomstår, og han kan omvendt benytte

henlæggelser for flere henlæggelsesår inden for et enkelt indkomstår.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,

skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle

investeringsfondshenlæggelser for samme indkomstår anvendes, jf. ETBL § 7,

stk. 9.

Der kan forekomme tilfælde, hvor et indskud hæves, før

ligningsmyndighedernes efterprøvelse af de skattemæssige fradrag for

henlæggelserne har fundet sted. En eventuel nedsættelse af henlæggelsen skal

i størst muligt omfang henføres til den del af indskuddet, som endnu ikke er

hævet. I det omfang nedsættelsen kommer til at omfatte den del af indskuddet,

som er hævet, formindskes det beløb, der skal forlods afskrives på de

pågældende anskaffelsesudgifter tilsvarende. Se eksemplet i pkt. 26 i

skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.

Dispensation

Den kommunale skattemyndighed kan forlænge fristen for anvendelsen af

henlæggelserne, hvis den skattepligtige dokumenterer, at det skyldes ham

utilregnelige årsager, at anvendelse ikke har fundet sted inden fristens

udløb.

Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis den

manglende anvendelse af henlæggelserne skyldes skatteyderens egne forhold,

som f.eks. at skatteyderen eller dennes rådgiver har glemt, at de henlagte

midler skulle anvendes, eller at der på grund af skrivefejl i regnskab eller

lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes den manglende anvendelse ikke skatteyderens egne forhold, kan der

indrømmes fristforlængelse, såfremt skatteyderen inden fristens udløb har

købt et aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en

forudsætning, at dette skyldes forhold, som skatteyderen ikke har indflydelse

på, og som denne heller ikke kunne forudse.

Benyttelse af en henlæggelse anses ikke at ske ved hævningen af

indskuddet, men først ved den forlods afskrivning, der foretages ved

regnskabsårets udløb, jf. ØLD af 14. april 1966. Se dog lsr. 1973.79 hvor

frigivelse var sket før dødsfaldet, og hvor forlods afskrivning var foretaget

i mellemperioden.

E.D.1.5.1 Hvilke anskaffelser berettiger til anvendelse af henlæggelser?

IFL § 3

Benyttelsen af henlæggelserne til forlods afskrivning på et driftsmiddel

kan kun ske for det indkomstår, for hvilket skattemæssig afskrivning første

gang kan foretages, og henlæggelserne kan kun benyttes til forlods

afskrivning på følgende formuegoder:

a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, jf. T&S Nyt 1991.3.120, (TfS 1990.523). Anskaffelse af

driftsmidler mv., der benyttes både til erhvervsmæssige og til private

formål, berettiger ikke til forlods afskrivning. Forlods afskrivning

foretages efter omregning til kontantværdi i henhold til AL § 33 A, jf. bek.

nr. 486 af 31. maj 1994. Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år,

eller hvis anskaffelsespris er under 8.600 kr (1996) berettiger ikke til

anvendelse af henlæggelser, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at

fradrage anskaffelsessummen i indkomsten for anskaffelsesåret efter AL § 3.

Det samme gælder for edb-software og driftsmidler til forsøgs- og

forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til

efterforskning af råstoffer. Biler, som er indregistreret til privat

personbefordring eller til udlejning uden fører, kan ikke forlods afskrives.

Landsskatteretten fandt i TfS 1996,99, at der kunne frigives

investeringsfondsmidler til anskaffelse af en autocamper til udlejning uden

fører. Skatteministeriet har anket sagen til Østre Landsret. Der kan

ligeledes frigives investeringsfondsmidler til anskaffelse af køreskolevogne,

der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Se hertil Skatteministeriets

kommentar i TfS 1994,304.

b. Skibe til erhvervsmæssigt brug. Dette gælder dog ikke kontrahering om

bygning af et skib, medmindre skibsbygningen er omfattet af § 3 A, stk. 6.

Forlods afskrivning foretages efter omregning til kontantværdi i henhold til

AL § 33 A, jf. bek. nr. 486 af 31. maj 1994.

c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages, samt særlige

installationer i sådanne bygninger, idet anskaffelsessummen i henhold til AL

§ 19 A skal omregnes til kontantværdi, se E.C.4. Forlods afskrivning kan ikke

ske på særlige installationer i ejendomme, der ikke kan afskrives. Forlods

afskrivning kan ikke ske på bygninger, på hvilke der hviler

hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives

efter de særlige regler, der kan anvendes i disse tilfælde.

Investeringsfondsmidlerne kan således ikke anvendes til forlods afskrivning

på bygninger på lejet grund, hvis afskrivning sker over lejeperioden, eller

på ombygningsudgifter vedrørende lejede lokaler. Vælger skatteyderen i disse

tilfælde at afskrive efter afskrivningslovens regler (hvor dette er muligt),

kan henlæggelserne benyttes til forlods afskrivning.

d. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter efter omregning til kontantværdi i

henhold til AL § 19 A.

Forlods afskrivning kan også ske på forbedrings- eller ombygningsudgifter,

der vedrører de nævnte driftsmidler mv. Der kan dog ikke forlods afskrives på

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den

skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.

Det følger af TfS 1995, 753 (LSR), at forlods afskrivning med

investeringsfondsmidler frigivet til ét bestemt formål skal foretages

forud for al anden afskrivning på samme aktiv, herunder straksafskrivning

efter AL § 21, stk. 2-3.

Henlæggelser kan anvendes til forlods afskrivning på de foran under a-d

nævnte aktiver, som benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed,

medmindre der er foretaget straksafskrivning i.h.t. AL § 3, stk. 1.

Ægtefæller IFL § 3, stk. 5 og 6

Hver ægtefælle kan efter de almindelige regler anvende sine henlæggelser

til forlods afskrivning på anskaffelser til sin virksomhed.

Overførsel af aktiver fra en ægtefælles virksomhed til anvendelse i den

anden ægtefælles erhvervsvirksomhed anses ikke for en anskaffelse, der giver

ret til anvendelse af henlæggelser. En erhvervsdrivende kunne anvende en

henlæggelse til forlods afskrivning på en lagerbygning, der skulle anvendes i

hans virksomhed, selv om bygningen tilhørte hans ægtefælle som særeje, skd.

40.25.

En ægtefælle, der i væsentligt omfang har deltaget i driften af den anden

ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 25 A, kan anvende sine

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, der i det

pågældende indkomstår anskaffes til den fælles virksomhed, jf. lovens § 3,

stk. 6. Se skd.cirk. nr. 166 af 29. okt. 1984, pkt. 48.

En ægtefælle kan ikke ved overførsel af sin virksomhed til den anden

ægtefælle samtidig overføre sine investeringsfondshenlæggelser til denne.

Forlods afskrivning

Den forlods afskrivning der foretages, medfører, at afskrivningsgrundlaget

for de pågældende aktiver nedsættes med den benyttede henlæggelse. Forlods

afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en

vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med

anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede henlæggelser, se eksemplet i

pkt. 11 i afskr.cirk. af 22. nov. 1983.

Hvornår kan der afskrives

Henlæggelser kan kun benyttes til forlods afskrivning for det indkomstår,

hvor skattemæssig afskrivning efter de almindelige regler første gang kan

foretages på det pågældende aktiv. Selskabers benyttelse af

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på

udlejningsdriftsmidler kan dog kun ske for det indkomstår, hvori anskaffelsen

har fundet sted.

For maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt for skibe vil

leveringsåret almindeligvis være første gang skattemæssig afskrivning kan

foretages, jf. AL § 7, medens det for bygninger og særlige installationer er

det år, hvor bygningen eller installationen er erhvervet eller fuldført og

taget i brug til et afskrivningsberettiget formål, AL § 22.

I TfS 1995, 271 havde et selskab fået frigivet investeringsfondsmidler i

forbindelse med opførelsen af en nybygning, som skulle anvendes til lager.

Året efter opførelsen blev nybygningen udlejet til kontorformål. Da Vestre

Landsret ikke fandt det godtgjort, at bygningen var blevet anvendt til et

afskrivningsberettiget formål i det år, hvor investeringsfondshenlæggelserne

blev frigivet, var det med rette, at selskabet var blevet efterbeskattet af

de frigivne henlæggelser.

Det bemærkes, at der ikke kan anvendes investeringsfondsmidler, når der på

et senere tidspunkt inddrages yderligere lokaler under den erhvervsmæssige

anvendelse, se skd. 50.180.

Er der derimod tale om en tidligere erhvervet bygning, der ikke har været

benyttet til afskrivningsberettigede formål, men som nu tages i brug til

sådanne formål, kan der anvendes investeringsfondsmidler til forlods

afskrivning på anskaffelsesudgifterne.

Hvis en bygning er solgt igen i erhvervelsesåret, kan afskrivning ikke

foretages, AL § 24, og der er derfor heller ikke mulighed for at benytte

investeringsfondshenlæggelser, men den skattepligtige kan eventuelt vælge i

stedet at overføre den ikke anvendte henlæggelse på andre forlods

afskrivningsberettigede aktiver. Se E.D.1.8.

Det fremgår af AL § 6, at der ikke kan afskrives på driftsmidler for det

indkomstår, hvori virksomheden afhændes eller ophører. Det følger heraf, at

investeringsfondshenlæggelser ikke kan benyttes i ophørsåret. Hvis en

skatteyder afhænder sin virksomhed efter at have hævet sine indskud, skal der

derfor foretages efterbeskatning af henlæggelserne.

Hvis der er hævet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på

afholdte ombygningsudgifter, kan beløbet ikke tilbageføres, selv om

skatteyderen i stedet ønsker at straksafskrive udgiften efter AL § 21, skd.

67.367.

E.D.1.5.2 Begrænset hvem der kan forlods afskrive

Som hovedregel kan alle skattepligtige, der har

investeringsfondshenlæggelser, anvende disse til forlods afskrivning.

I lovens § 3 A opstilles dog visse begrænsninger i adgangen til forlods

afskrivning. Ifølge § 3 A, stk. 1, udelukkes kommanditister, og ifølge stk. 2

udelukkes skattepligtige, der driver selvstændig skibsvirksomhed som

bierhverv efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

I stk. 3 stilles krav om, at den skattepligtige yder en personlig

arbejdsindsats i virksomheden.

Kommanditister

IFL § 3A, stk. 1

Kommanditister kan ikke benytte deres henlæggelser til investeringsfonds

til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet af deres virksomhed som

kommanditist.

Reglen gælder alene forlods afskrivning. Kommanditisten kan således

foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er

omfattet af anparten inden for de rammer, der gælder for en kommanditists

fradragsmuligheder jf. E.F.2.

Den her omtalte begrænsning gælder ikke interessenter eller deltagere i

virksomheder, der er organiseret som et partrederi, eller i andre tilfælde,

hvor der hæftes personligt (omend pro rata), skd. 55.296. Dette gælder også,

selv om hæftelsen over for visse kreditorer er begrænset.

Krav om personlig arbejdsindsats, IFL § 3A, stk. 3

Henlæggelser kan kun anvendes til forlods afskrivning, når den

skattepligtige deltager i driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.

Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt for det

indkomstår, hvori en henlæggelse anvendes til forlods afskrivning, og for det

følgende indkomstår.

Afgørelsen af, om arbejdskravet er opfyldt, må bero på en konkret

bedømmelse af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne

afgørelse

kan man som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen udgør

mindst 50 timer månedligt.

Kravet om en aktiv arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast

ejendom. Består virksomheden alene i udlejning af en afskrivningsberettiget

ejendom eller afskrivningsberettigede driftsmidler, vil der normalt være tale

om en så passiv form for virksomhed, at arbejdskravet ikke kan være opfyldt.

I TfS 1995, 12 fandt Landsskatteretten, at arbejdskravet ikke var opfyldt,

da skatteyderens arbejdsindsats hovedsagelig havde stået i forbindelse med

etablering og renovering af udlejningsvirksomheden (en landbrugsejendom), og

da det ikke var godtgjort, at han havde deltaget i væsentligt omfang i

ejendommens løbende drift.

Landsskatteretten fandt i en sag, der vedrørte en skattepligtig, der som

sin væsentligste beskæftigelse havde aktiviteter vedrørende fast ejendom

bl.a. bortforpagtning og udleje og som til opførelse af en fabriksejendom

ville anvende investeringsfondsmidler, at fabriksejendommen måtte anses for

en særskilt virksomhed, og arbejdstidskravet skulle derfor vurderes alene i

forhold hertil. Kravet ansås ikke for opfyldt for denne ejendom, T&S Nyt

1991.9.478, (TfS 1991.213).

En skatteyder, der drev landbrug, havde anvendt

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på en vindmølle. Hele

vindmøllens strømforbrug leveredes til et højspændingsværk, og der blev

således hverken aftaget strøm til privat eller erhvervsmæssigt forbrug af

ejeren. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der forelå

flere personlige virksomheder, der dog efter omstændighederne, herunder at

det var den samme ejer, der drev såvel landbrugsvirksomheden som

vindmøllevirksomheden, kunne anses som

én erhvervsmæssig enhed. Heraf fulgte, at kravet om en ikke

uvæsentlig arbejdsindsats var opfyldt i en af virksomhederne eller dog i alt

for begge aktivitetsområder, og retten fandt, at betingelserne for anvendelse

af investeringsfondshenlæggelser var opfyldt, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.1.40,

(TfS 1992.579). Med hensyn til sondringen mellem én og flere

virksomheder, se skd.cirk. pkt. 39 og E.I.3.1.1. I TfS 1996.85 fandt

Landsskatteretten, at landbrugs- og vindmøllevirksomhed kunne anses for en

erhvervsmæssig enhed, uanset at skatteyderen ikke var eneejer af vindmøllen,

og at denne ikke var placeret på skatteyderens ejendom. Der blev istedet lagt

vægt på, at der var en klar forbindelse mellem klagerens påtænkte ejerandel i

vindmøllen og det erhvervsmæssige strømforbrug på hans ejendom,

arbejdstidskravet i investeringsfondsloven var herefter opfyldt. I TfS

1996.53 blev udlejning af driftmidler og udlejning af ejendom anset som en

selvstændig virksomhed, men arbejdstidskravet ansås ikke for opfyldt.

Virksomhedsejeren, der også var direktør i et personligt ejet byggefirma, der

skulle stå for vedligeholdelsen af driftsmidler og ejendomme, gjorde dette

personligt, hvorfor det af Landsskatteretten blev anset som arbejde udført af

byggefirmaet og ikke udlejningsvirksomheden.

Kravet om en aktiv indsats betyder normalt, at den skattepligtige skal yde

en arbejdsindsats på 12x50 timer, i alt 600 timer om året. Er der tale om en

virksomhed,

der er i drift hele året, og hvori den skattepligtige udøver en personlig

arbejdsindsats, kan arbejdskravet anses for opfyldt, selv om der i perioder

af året kun ydes en ringe arbejdsindsats. Dette gælder f.eks. korndyrkende

landbrug og planteskoler. Er der tale om en sæsonbetonet virksomhed, der kun

er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil den skattepligtige opfylde

arbejdskravet, såfremt arbejdsindsatsen er på mindst 50 timer månedligt i de

3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.

Når der er tale om en fælles virksomhed, skal arbejdskravet være opfyldt

af de personlige ejere, der ønsker at forlods afskrive. Det er ikke

tilstrækkeligt, at andre ejere deltager aktivt i virksomheden. På den anden

side er det ikke til hinder for anvendelse af investeringsfondsmidler for en

af ejerne, at andre af ejerne ikke opfylder arbejdskravet.

Ægtefæller

Når ægtefæller driver en virksomhed i fællesskab, og når den ene ægtefælle

deltager i den anden ægtefælles virksomhed, er det tilstrækkeligt, at

ægtefællerne tilsammen opfylder arbejdskravet.

Uarbejdsdygtighed

Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der

indtræffer

efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder

arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af ægtefæller

i forening, bortfalder arbejdskravet for dem begge, hvis blot en af

ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. På samme måde bortfalder kravet om

personlig arbejdsindsats ved død, konkurs eller virksomhedsophør.

Viser det sig, at kravet om en personlig arbejdsindsats ikke opfyldes,

således at der ikke kan forlods afskrives, skal der efterbeskattes mv. efter

§ 10 A, se E.D.1.8.

Bornholmerordning

De særlige regler, hvorefter arbejdskravet var ophævet ved anskaffelse

afskrivningsberettigede bygninger mv. i Bornholms Amtskommune, er ikke

længere gældende. Se LV 1994, afsnit E.D.1.5.2.

E.D.1.6 Ubenyttede henlæggelser

I visse tilfælde skal ubenyttede henlæggelser medregnes i

indkomstopgørelsen.

E.D.1.6.1 6 års-reglen, IFL § 9

Er en foretaget investeringsfondshenlæggelse ikke - eller ikke fuldt ud -

benyttet til forlods afskrivning inden 6 år efter udløbet af

henlæggelsesåret, medregnes det ikke anvendte beløb i den skattepligtige

indkomst for henlæggelsesåret

med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil

udløbet af det år, hvori fristen udløber. Om beregningen af fristen i

forbindelse med en omlægning af regnskabsår, se lsr. 1972.82.

Evt. hævning før tiden

IFL § 9, stk. 2

En investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som nævnt i § 3, stk.

1, kan hæves mod efterbeskatning, selv om 6-års fristen ikke er udløbet.

Når en investeringsfondshenlæggelse ophæves og efterbeskattes inden

fristens udløb, skal den medregnes i den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af

henlæggelsesåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori beløbet hæves.

Henlæggelsen og procenttillægget medregnes i den personlige indkomst for

henlæggelsesåret.

Om ophævelse i utide, se skd.cirk.nr. 172 af 13. sept. 1990.

E.D.1.6.2 Død, konkurs, ophør eller afhændelse IFL § 10, stk. 1

Ved den skattepligtiges død eller konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden

ophører eller afhændes, foretages der efterbeskatning af ikke anvendte

henlæggelser. Det sker ved forhøjelse af den skattepligtige personlige

indkomst for henlæggelsesårene.

Da benyttelse af en henlæggelse først anses for sket, når der ved

indkomstårets

udløb er foretaget forlods afskrivning, skal alle henlæggelser, der ikke

var benyttet ved begyndelsen af døds-, konkurs-, ophørs- eller salgsåret,

herunder henlæggelser, der er hævet i anledning af anskaffelser i løbet af

det pågældende indkomstår, efterbeskattes, jf. lsr. 1971.165 og 1972.83.

Efterbeskatningen skal dog ikke omfatte de før dødsfaldet hævede

henlæggelser, som er benyttet til forlods afskrivning med virkning for en

eventuel afsluttende ansættelse for afdøde, lsr. 1973.79.

Hvis en skattepligtig driver flere virksomheder, skal efterbeskatning kun

finde sted, når den pågældende afhænder eller ophører med samtlige

virksomheder (se evt. E.I.3.1.1).

Med ophør af erhvervsvirksomhed sidestilles ophør af den fulde skattepligt

efter KSL § 1 eller den begrænsede skattepligt af erhvervsvirksomhed efter

KSL § 2, stk. 1, litra d eller e. Afløses den fulde skattepligt af

begrænset skattepligt

af erhvervsvirksomhed efter denne bestemmelse, anses det ikke for ophør af

erhvervsvirksomhed. Det samme gælder, hvis den begrænsede skattepligt af

erhvervsvirksomhed afløses af fuld skattepligt. Ophør af skattepligten for et

selskab, en forening eller fond, der er omfattet af SSL § 1 eller 2, litra a

eller b, for så vidt angår erhvervsmæssig virksomhed, eller § 1 i

fondsbeskatningsloven sidestilles også med ophør af erhvervsvirksomhed, jf.

lov nr. 306 af 25. maj 1987.

Ved efterbeskatningen tillægges henlæggelserne 5 pct. for hvert år

(indkomstår) fra udløbet af henlæggelsesårene og indtil udløbet af døds-,

konkurs-, ophørs-, afhændelses- eller likvidationsåret. Se eksemplet i skd.

cirk. pkt. 53.

Ved beregning af 5 pct.-tillægget i forbindelse med afsluttende ansættelse

for et selskab skal den ekstraordinære skatteansættelse, hvad enten den

omfatter en periode på over eller under 12 mdr., behandles som ét

indkomstår, Skat 1988.1.49 (TfS 1988.14).

Investeringsfondshenlæggelser, der efterbeskattes i medfør af lovens § 10,

stk. 1, kan ikke anses for overskud af virksomhed, som kan danne grundlag for

overførsel til medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A.

Ophør og salg,

IFL § 10, stk. 2

Hvis erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan henlæggelsen

opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis den skattepligtige inden 2 år

efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed. 2 års fristen

anses for at løbe fra datoen for underskriften af stiftelsesdokumentet, når

et personligt firma omdannes til et selskab, selv om omdannelsen eventuelt

har virkning fra en tidligere dato, jf. lsr. 1982.54.

I lsr.1983.42 fandt Landsskatteretten, at det forhold, at klageren ved

afhændelse af sin radioforretning havde beholdt en debitorportefølje i form

af kontraktdebitorer, ikke kunne bevirke, at han kunne anses for at have

fortsat den selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke

anvendte investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet.

En fisker, der i 1978 var ophørt med at drive selvstændig virksomhed som

interessent, og samme år havde overtaget en fiskekutter, der var udlejet til

en søn, således at lejevederlaget alene bestod i, at denne afholdt udgifterne

til kutterens vedligeholdelse, kunne ikke anses for at have fortsat den

selvstændige virksomhed, hvorfor det var med rette, at de ikke anvendte

investeringsfondshenlæggelser blev efterbeskattet i medfør af IFL § 10, stk.

2, lsr. 1983.123.

Ophør af skattepligt,

IFL § 10, stk. 3

Ophører skattepligten for en person eller et selskab, en forening eller

fond mv., kan henlæggelsen opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis

personen, selskabet, foreningen eller fonden inden 2 år efter

skattepligtsophøret på ny bliver fuldt skattepligtig eller begrænset

skattepligtig af erhvervsvirksomhed.

Dødsfald,

IFL § 10, stk. 4

Når den skattepligtige afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages af

ægtefællen på de for afdøde gældende betingelser. Ved skifte skal

overtagelsen senest ske ved indgivelse af boopgørelsen.

På samme måde kan højst én arving efter afdøde overtage

henlæggelsen.

Overtagelse af investeringsfondshenlæggelser sker på de betingelser, der

gjaldt for afdøde. Eventuel efterbeskatning i henhold til IFL § 10, stk. 1

eller 2, vil derfor finde sted på grundlag af afdødes skattepligtige indkomst

for de år, hvori henlæggelserne er foretaget.

E.D.1.7 Ulovlige dispositioner, IFL § 11

Efter straffebestemmelserne i § 11 kan en skattepligtig straffes med bøde,

hvis vedkommende forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i

forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til

skatteunddragelse, kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2

år.

Straffebestemmelserne kan anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på

en konto uden at have anskaffet et aktiv, som kan forlods afskrives med den

tilsvarende henlæggelse. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvis den

skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods

afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det

indleverede hæveskema.

E.D.1.8 Når indskud hæves med urette IFL § 10 A

Hvis en skattepligtig hæver beløb på en investeringsfondskonto, og det

viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal de ikke anvendte

henlæggelser efterbeskattes efter lovens § 10 A.

Der skal også ske efterbeskatning, hvis kun en del af den henlæggelse, der

svarer til det hævede indskud, kan forlods afskrives. Det kan f.eks.

forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget nedsættes ved ligningen. I så fald

skal kun den del af henlæggelsen, der ikke kan forlods afskrives,

efterbeskattes.

Et selskab havde p.g.a. misforståelser hævet investeringsfondsmidler, som

oversteg anskaffelsessummen for aktiver, der berettigede til forlods

afskrivning. Selskabet anmodede derfor Ligningsrådet om tilladelse til

retablering af investeringsfondskontiene. Ligningsrådet var enig med den

kommunale skattemyndighed i, at der ikke er hjemmel til retablering, og

vedtog ikke at imødekomme anmodningen, TOLD-SKAT Nyt 1993.8.389, (TfS

1993.224).

Efterbeskatningen sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst

for henlæggelsesåret. Forhøjelsen udgør den foretagne henlæggelse eller den

del af denne, der ikke anvendes til forlods afskrivning, samt 5 pct. tillæg

pr. år fra henlæggelsesårets udløb, og indtil udløbet af det indkomstår,

hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.

Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 59.

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat,

tillægges restskatten et procenttillæg på 7 eller 8 pct. efter KSL § 61.

Reglerne i KSL § 62 A, stk. 2, om nedsættelse eller bortfald af overskydende

skat finder ligeledes anvendelse. Hvis de opgjorte skatteefterkrav ikke

betales rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.

Overførsel af forlods afskrivning til andre aktiver

Den skattepligtige har dog efter lovens § 10 A, stk. 2, mulighed for at

undgå efterbeskatning ved at foretage forlods afskrivning på andre aktiver,

der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondsloven. Det er

en forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår,

der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra

gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får

afvist en forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1995, kan den

pågældende vælge at overføre den ikke-anvendte henlæggelse til forlods

afskrivning på andre aktiver senest for indkomståret 1996. Overførslen kan

foretages inden for skattestyrelseslovens frister for ændring af ansættelser

for tidligere indkomstår.

Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til

andre aktiver, som opfylder betingelserne efter investeringsfondsloven,

alligevel ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 10 A, stk.

3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det

indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet. Anskaffes der

aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter investeringsfondslovens

skal den ikke-anvendte henlæggelse benyttes til forlods afskrivning på disse

aktiver, indtil hele henlæggelsen er anvendt.

Se eksemplet i skd.cirk. pkt. 60.

E.D.2 Etableringskonto

Reglerne om etableringskonti findes i lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993 som ændret ved lov nr. 914 af 8. december 1993. Reglerne

omtales i skd.cirk. nr. 167 af 30. okt. 1984.

Til loven knytter sig bek.nr. 23 af 11. jan. 1989 om indskud på

etableringskonto, bekendtgørelse nr. 527 af 17. juni 1996

(Sagsudlægningsbekendtgørelse) samt bek.nr. 390 af 21.juni 1993.

E.D.2.1 Hvem kan foretage indskud

Indskud på etableringskonto kan foretages af fuldt skattepligtige

personer, som ikke er fyldt 40 år ved indkomstårets udgang, og som har haft

lønindtægt i løbet af indkomståret. Indskuddet fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Der kan foretages indskud på etableringskonto, selv om den skattepligtige

- foruden lønindtægten - har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. I

disse tilfælde kan der i samme indkomstår desuden henlægges til

investeringsfond.

Fradrag for indskud på etableringskonto kan dog ikke opnås i

etableringsåret, jf. lsr. 1979.45 samt skd. 57.202 (VLD), og heller ikke i de

følgende indkomstår, hvori beløb indskudt før etableringen endnu ikke er

hævet fuldt ud, jf. ETBL § 1, stk. 3. Om ægtefællers etablering, se E.D.2.7.

En lønmodtager, der bliver selvstændig erhvervsdrivende og i forbindelse

hermed får tilladelse til at omlægge sit regnskabsår, kan på grund af

bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3 ikke med fradragsmæssig virkning indskyde

på en etableringskonto for omlægningsåret. En lønmodtager etablerede sig den

1. okt. ved at indtræde i et interessentskab og fik derfor omlagt sit

regnskabsår fra kalenderåret til perioden 1. okt.- 30. sept. Han indskød

60.000 kr. på en etableringskonto på grundlag af sin lønindtægt i tiden 1.

jan. - 30. sept., men

Landsskatteretten nægtede ham fradrag for de foretagne indskud, idet han

ellers ville have opnået en gunstigere stilling end den skatteyder, der

bliver selvstændig erhvervsdrivende uden at få omlagt sit regnskabsår (og som

ikke kan få skattemæssigt fradrag for sit indskud på etableringskonto i

etableringsåret), jf. lsr. 1981.44.

En skatteyder, der havde lønindtægt i Norge og kun renteindtægt i Danmark,

kunne fradrage indskud på etableringskonto fuldt ud i den danske

renteindtægt, lsr. 1984.173.

E.D.2.2 Beregning af indskuddet

Indskuddet for et indkomstår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst

udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der

altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten.

Til lønindtægten henregnes den kontante løn og beløb, der af

arbejdsgiveren er ydet som godtgørelse for udgifter, der påføres

lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og

fortæring under rejser. § 5 d-ydelser samt skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, 2.

pkt., skal dog ikke medregnes, jf. ETBL § 3, stk. 1.

Naturalgoder, som fri kost og logi, bil til rådighed o.lign., som

lønmodtageren har modtaget i kraft af arbejdsforholdet, medregnes i

lønindtægten med den skattemæssige værdi. Også værnepligtsløn og

døgnplejevederlag (kun plejelønnen,

ikke omkostningsgodtgørelsen) kan danne grundlag for indskud.

Til »lønindtægten« medregnes ikke arbejdsløshedsdagpenge og

sygedagpenge, bortset fra sygedagpenge i »arbejdsgiverperioden«,

lsr. 1981.153.

Honorar og diæter, som modtages ved siden af lønindtægt kan ikke betragtes

som lønindtægt i etableringskontolovens forstand.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et færdselsuheld kan ikke

medtages i beregningsgrundlaget for indskud på etableringskonto.

Bidrag til pensionsordninger, som består i ansættelsesforholdet, og som

omfattes af bortseelsesretten efter PBL § 19, medregnes ikke til

nettolønindtægten.

Bidrag til privattegnede pensionsordninger omfattet af PBL kap. 1 samt

bidrag til pensioner omfattet af PBL afsnit II skal ikke fratrækkes ved

opgørelsen af nettolønindtægten. Bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde

fragår ikke ved opgørelsen af henlæggelsesgrundlaget, jf. TfS 1996,872, hvor

en skatteyder af Landsskatteretten fik medhold i, at den lønindtægt der i

henhold til ETBL § 3, stk. 1, danner grundlag for beregningen af indskud,

skal opgøres før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag .

Ved beregning af nettolønindtægten fratrækkes beløb, der er

fradragsberettigede efter reglerne i LL §§ 9-9 D. Derimod skal udgifter til

faglige kontingenter ikke fradrages.

Har den skattepligtige foretaget forskudsafskrivning på et kontraheret

skib, skal det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb,

jf.

ETBL § 3, stk. 2. Henlægger den skattepligtige samtidig til

investeringsfond kan han dog i stedet vælge afkortning i denne henlæggelse,

Skat 1986.5.338. (lsr.), (TfS 1986.314).

Hvis selvangivelsen ikke godtages, men der sker en forhøjelse af den

selvangivne

nettolønindtægt, kan indskuddet ikke forhøjes tilsvarende. Derimod

medfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst reduktion af indskuddet i

det omfang, den påvirker størrelsen af nettolønindtægten.

E.D.2.3 Indskud på særlig konto

Hele det beløb, der ønskes fradrag for, skal indskydes på kontoen. Se dog

E.D.2.4 om eventuelt fradrag uden indskud. Indskuddet skal foretages i dansk

bank, sparekasse eller andelskasse. Kontoen skal betegnes

"Etableringskonto" og skal bære påtegning om den skattepligtiges

navn, adresse og CPR.-nr.

Etableringskontomidler kan placeres på en gevinstopsparingskonto forudsat,

at der kun henstår etableringskontomidler på kontoen, jf. Told- og

Skattestyrelsens afgørelse af 8. maj 1992, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.12.353,

(TfS 1992.312). Etableringskontoloven åbner ikke mulighed for, at

indeståendet anbringes i værdipapirer, jf. TfS 1996.825 . Skatteyderen kan

vælge at indskyde fremmed valuta på kontoen.

Der kan kun oprettes én konto for hvert indskudsår, men konti fra

forskellige indskudsår behøver ikke være oprettet i samme pengeinstitut. Der

kan foretages indskud for flere indskudsår på samme konto, hvis det klart

fremgår, hvilke indskudsår de enkelte indskud vedrører.

Hvis en skatteyder har foretaget indskud på etableringskonto i to

forskellige pengeinstitutter for samme indskudsår, kan der indrømmes

skattemæssigt fradrag for de pågældende indskud på betingelse af, at det

sidst foretagne indskud flyttes til det pengeinstitut, hvor det første

indskud er foretaget.

I øvrigt kan en etableringskonto frit overføres fra et pengeinstitut til

et andet.

Indskudsåret

Fradrag for et givet indkomstår gives for indskud, foretaget i tiden fra

den 16. maj i indkomståret (fradragsåret) til den nærmeste efterfølgende 15.

maj (indskudsåret).

Når den skattepligtige er tilflyttet fra udlandet, kan indskud kun

fradrages, hvis indskuddet er foretaget inden for skattepligtsperioden.

En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse

medfører ikke forlængelse af fristen for indskud. Der kan ikke dispenseres

fra indskudsfristen.

Renter og indestående

Renter, der tilskrives en etableringskonto, skal medregnes ved opgørelsen

af kontohaverens skattepligtige indkomst (kapitalindkomst). Renterne kan

hæves efter de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler. Renterne er

indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves eller ikke. Renter, der henstår

på en konto, bliver ikke automatisk betragtet som indskud og giver derfor

ikke fradrag i indkomsten.

Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige formue.

Hvis der er indskudt fremmed valuta på kontoen, behandles kursudsving

efter de almindelige regler i KGL, ligesom kursudsving påvirker den

skattepligtige formue.

E.D.2.4 Fradrag uden indskud

Indskud kan helt eller delvis undlades, når etablering finder sted i

perioden 1. jan. til 15. maj i året efter det år, hvori fradrag for

etableringsindskud foretages, idet det forudsættes, at forlods afskrivning

sker i det indkomstår, der følger efter fradragsåret, jf. ETBL § 4, stk. 2.

Indskud kan således undlades for indkomståret 1996, når der sker

etablering i perioden 1. jan. 1997 til 15. maj 1997, og betingelserne for at

hæve indskud af samme størrelse til forlods afskrivning i indkomståret 1997

er opfyldt.

I TOLD-SKAT Nyt 1993.17.800, (TfS 1993.410) havde en skatteyder foretaget

fradrag uden indskud på etableringskonto, fordi han inden indskudsårets udløb

den 15. maj havde etableret selvstændig erhvervsvirksomhed.

Skattemyndighederne nægtede fradrag, da skatteyderen ikke ved rettidig

indgivelse af selvangivelse eller på anden måde havde meddelt, at etablering

var sket. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel hertil, og

fradraget godkendtes.

Såfremt der er foretaget indskud for tidligere år, kan reglen kun

anvendes, hvis der anskaffes aktiver, der berettiger til forlods afskrivning

af såvel de tidligere foretagne indskud som de nye beløb, der undlades

indskudt.

Hvis en skattepligtig, der har anvendt den her omtalte regel, ikke har

anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan

fradraget ikke godkendes. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse, som

kan straffes efter skattekontrolloven.

Selv om der efter denne bestemmelse ikke foretages indskud på en konto,

behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som indskud.

Det betyder f.eks. at efterbeskatningsbestemmelserne mv. i lovens § 11A

anvendes, hvis forudsætningerne for forlods afskrivningen bortfalder i tiden

efter indskudsårets udløb.

E.D.2.5 Benyttelse ved etablering

Etablering skal efter ETBL § 8, stk.1, være sket inden 10 år efter udløbet

af fradragsåret. Er kontohaveren ikke fyldt 40 år på dette tidspunkt,

forlænges fristen til udgangen af det år, hvori dette sker.

Efter lovens § 8, stk. 2, kan fristen forlænges, hvis kontohaveren

dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke

har fundet sted inden fristens udløb. Adgangen til at forlænge fristen er

henlagt til de kommunale skattemyndigheder.

Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis

forsinkelsen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi kontohaveren

eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler skulle anvendes,

eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller lignende er anført

forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes

fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et

aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en forudsætning, at

forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har indflydelse på, og

som denne heller ikke kunne forudse.

Er etablering sket, skal indskuddene benyttes i etableringsåret eller de

to følgende indkomstår. Der gælder derimod ingen frist for, hvornår

indskuddet tidligst kan benyttes. Hvis betingelserne for hævning af

indskuddet er opfyldt, kan benyttelse derfor ske allerede året efter, at

indskuddet er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Indskud foretaget senest den

15. maj 1997 for indkomståret 1996 kan anvendes til etablering fra og med den

1. jan. 1997.

Det er en betingelse for at hæve indskud, at der er sket etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Det kræves, at der efter

etableringen

er tale om en egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Indskud kan hæves ved

etablering af en virksomhed, der agtes drevet af kontohaveren eller af dennes

ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening, jf. E.D.2.7.

E.D.2.5.1 Hvad forstås ved etablering

Det er udtrykkeligt fastsat i loven, hvad der i denne forbindelse skal

forstås ved etablering. Herefter anses etablering af selvstændig virksomhed

at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for

virksomheden anskaffede formuegoder overstiger et grundbeløb på 125.900 kr.

Beløbet reguleres efter PSL § 20, og for 1996 er beløbsgrænsen 161.100 kr.

For indskud på etableringskonto, der er foretaget inden den 17. maj 1983,

er beløbsgrænsen 30.000 kr., jfr. ETBL § 5, stk. 4.

Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som kontohaveren

selv starter, eller en bestående virksomhed, som han overtager. Etablering

foreligger også, hvis en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil havde

drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver

kommer op over beløbsgrænsen på 125.900 kr. (reguleret). Om anskaffelse af

kommanditanparter, se E.D.2.5.4.

Køb af en landbrugsejendom, hvorfra skatteyderen hidtil havde drevet

virksomhed med animalsk produktion i lejede stalde, er anset for etablering

af ny virksomhed.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af gæld,

f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende formuegode.

Formuegoder, der er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af

etableringsåret, dvs. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet når op over

125.900 kr. (reguleret), kan ikke medregnes ved opgørelsen af

anskaffelsessummen. Formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften før

etableringsårets begyndelse, kan heller ikke medregnes i anskaffelsessummen.

De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet,

er først og fremmest de aktiver, hvorpå der kan foretages forlods afskrivning

med etableringskontomidler, jf. E.D.2.6. Herudover kan medregnes små-aktiver

og driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges

fradraget eller afskrevet. Ligeledes kan medregnes edb-software samt

driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,

der anvendes til efterforskning af råstoffer. Blandede driftsmidler kan

medregnes med en til den forventede erhvervsmæssige benyttelse svarende del

af anskaffelsessummen.

En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed kan

medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget. Benyttes ejendommen

delvis til private formål, kan kun en forholdsmæssig del af

anskaffelsessummen medregnes.

For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne

bygninger, anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er det ifølge ETBL § 5,

stk. 2, anskaffelsessummens kontantværdi, der skal medregnes (jf. AL § 19 A,

se E.C.4.1.9).

Endvidere kan medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved

etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af

varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller

dagspris.

Værdien ved indkomstårets udløb skal medregnes i etableringsbeløbet, hvis

dette herved når op over 125.900 kr. (reguleret).

Selv om anskaffelsessummen for udbyttekontrakter ikke kan forlods

afskrives, kan disse anskaffelsessummer dog fortsat medregnes ved beregningen

af etableringsbeløbet. Det samme gælder anskaffelsessummen for de biler, der

ikke kan forlods afskrives (biler, der er indregistreret til privat

personbefordring eller til udlejning uden fører).

Et fastsat depositum i en forpagtningskontrakt kan ikke medregnes som

anskaffelsessum i henhold til lovens § 5, stk. 2.

E.D.2.5.2 Etableringstidspunktet

Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver for over

125.900 kr. (reguleret), berettiger ikke skattemyndighederne til at anse den

pågældende for etableret, hvis han ikke selv ønsker at anse sig for etableret

med disse aktiver, lsr. 1973.84.

På den anden side kan skatteyderen dog ikke, når han har anskaffet

erhvervsaktiver for over 125.900 kr. (reguleret), udskyde

etableringstidspunktet for den pågældende erhvervsvirksomhed, for derpå i et

efterfølgende indkomstår at påberåbe sig etablering med denne virksomhed.

Gør han dette på et tidspunkt, der ligger før udløbet af det andet

indkomstår efter etableringsåret, anses han for etableret på det oprindelige

anskaffelsestidspunkt.

Det nedenfor i 2.5.3 omtalte arbejdskrav skal være opfyldt, for at

etablering anses for at have fundet sted. Etableringstidspunktet udskydes

derfor til det tidspunkt, hvor arbejdskravet er opfyldt.

En skatteyder erhvervede ved slutseddel af 4. jan. 1989 en

landbrugsejendom til overtagelse pr. 31. dec. 1988. Som følge af det sene

overtagelsestidspunkt havde han først anset sig for etableret i 1989. Da

skatteyderen havde anset sig for etableret i forbindelse med erhvervelsen af

landbrugsejendommen og havde overtaget ejendommen i 1988, fandt

Landsskatteretten, at han havde etableret sig i 1988. Retten fandt, at

arbejdskravet var opfyldt, da der var tale om en virksomhed, hvis drift

betingede den krævede arbejdsindsats, TOLD-SKAT Nyt 1991.22.1292, (TfS

1991.511).

E.D.2.5.3 Selvstændig virksomhed

Det er en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed

anses at have fundet sted, at der er tale om en virksomhed, hvor kontohaveren

eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke

uvæsentligt omfang. Om afgrænsningen af selvstændige erhvervsdrivende overfor

lønmodtagere henvises til E.A.4.1.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt af alle, der

ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke tilstrækkeligt, at nogle af

ejerne deltager i virksomheden i væsentligt omfang. På den anden side er det

ikke til hinder for anvendelse af etableringskontomidler for en af ejerne, at

andre ejere, der ikke ønsker at anvende etableringskontomidler, ikke opfylder

kravet til personlig arbejdsindsats.

Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge

ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet, jf. Skat 1987.10.726. (lsr.),

(TfS 1987.502).

Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som væsentlig, skal en

arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt anvendes som en vejledende norm.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast

ejendom. Det afgørende er arbejdsindsatsen i den virksomhed, den faste

ejendom eller formuegodet i øvrigt benyttes i jf. T&S Nyt 1991.9.478

(lsr.), (TfS 1991.213).

Anskaffelse af en udlejningsejendom vil normalt være en så passiv form for

virksomhed, at kontohaveren, selv om han administrerer ejendommen, ikke

opfylder kravet til personlig arbejdsindsats. Se f.eks. Skat 1989.8.611

(lsr.), (TfS 1989.469) hvor udlejning af tre sommerhuse ikke opfyldte

arbejdskravet.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats kan være opfyldt, uanset at der er

tale om en sæsonbetonet virksomhed. I en sæsonbetonet virksomhed, der kun er

i drift f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle

opfylde kravet om en væsentlig arbejdsindsats, såfremt der ydes en

arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i

alt 150 timer. I TfS 1996.302, anså Vestre Landsret ikke, at udlejning af

campingvogne opfyldte arbejdstidskravet i udlejningssæsonen, hvorfor der med

rette var sket efterbeskatning af hævede etableringskontoindskud.

Kravet om en personlig arbejdsindsats gælder for det indkomstår, hvor

indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår.

Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der

indtræffer efter at midlerne er hævet og anvendt til forlods afskrivning,

bortfalder kravet. Hvis en virksomhed drives af ægtefællerne i forening,

bortfalder kravet, hvis blot en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Kravet

bortfalder tilsvarende ved den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død

eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

Dispensation

De kommunale skattemyndigheder kunne som 1. instans dispensere fra kravet

om personlig arbejdsindsats, når særlige omstændigheder taler for det, og

indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Dispensationsadgangen

gælder indtil udgangen af indkomståret 1995.

Der kan for en uddybning af daværende regler henvises til LV 1995.

E.D.2.5.4 Kommanditanparter

Efter ETBL § 7 B, stk. 1, anses deltagelse i en virksomhed som

kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke anvende

etableringskontoindskud til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet

af hans anpart.

Det bemærkes, at reglen i lovens § 7 B alene vedrører forlods afskrivning

efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler der gælder for ordinære

afskrivninger og forskudsafskrivninger. Kommanditisten kan således fortsat

foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er

omfattet af hans anpart.

Ifølge skd. 55.296 omhandler lovens § 7 B alene kommanditister, men ikke

andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld, f.eks.

komplementarer, interessenter og partredere.

E.D.2.5.5 Hævning af indskud - hvornår og hvordan

Kontohaveren hæver selv indskud på etableringskonto til forlods

afskrivning, så snart etablering har fundet sted, jf. ETBL § 5. Midlerne skal

som hovedregel hæves inden for etableringsåret eller de to efterfølgende

indkomstår.

Indskud vedrørende et givet indkomstår kan først hæves, når tidligere

indskud er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 7, stk. 7.

Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv

bestemme, hvornår et indskud ønskes hævet. Et indskud for et enkelt

indskudsår kan hæves over flere indkomstår, og omvendt kan indskud for flere

indskudsår hæves inden for et enkelt indkomstår. Der gælder kun den

begrænsning, at indskud først kan hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt

ud, samt at restindskud skal være hævet senest 2 år efter etableringsåret,

jf. lovens § 10, stk. 1.

Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema i

pengeinstituttet. På dette skema skal den skattepligtige erklære, at han har

etableret sig og anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver i

overensstemmelse med loven.

Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er

udfyldt.

Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra etableringskontoen, hvis dette

krav er opfyldt.

Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan den skattepligtige

straffes efter lovens §§ 11 B-C, se E.D.2.12.

Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst

5 år, og skal på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende

myndigheder.

E.D.2.6 Forlods afskrivning

Etableringskontomidlerne skal ifølge ETBL § 7 anvendes til forlods

afskrivning på følgende formuegoder:

a. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes

erhvervsmæssigt. Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller

hvis anskaffelsespris er under 8.600 kr. (i 1996) berettiger ikke til forlods

afskrivning, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage

anskaffelsessummen i anskaffelsesåret. Det samme gælder for

anskaffelsessummen for edb-software og for driftsmidler til forsøgs- og

forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til

efterforskning af råstoffer. Der kan ikke forlods afskrives på biler, som er

indregistreret til privat personbefordring, eller til udlejning uden fører.

Der kan ikke forlods afskrives på driftsmidler mv. der både anvendes privat

og erhvervsmæssigt.

b. Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontraheret skib

under bygning.

c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter AL § 18,

samt særlige installationer i sådanne bygninger. Derimod kan der ikke forlods

afskrives på ikke-afskrivningsberettigede bygninger eller på installationer i

sådanne bygninger og heller ikke på ombygningsudgifter i lejede lokaler, skd.

21.89. For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i

sådanne bygninger udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet

i medfør af AL §19 A, se E.C.4.1.9.

d. Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret

og ret til mønster eller varemærke.

e. Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.

f. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

g. Goodwill.

Anskaffelsessummen for de punkt a og b nævnte formuegoder udgør den

kontantværdi, der er beregnet i medfør af AL § 33 A. For de i punkt d, e og g

nævnte formuegoder, udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er

beregnet i medfør af LL § 16 E, stk. 6.

Omregningen til kontantværdi foretages i overensstemmelse med reglerne i

bek. nr. 486 af 31. maj 1994.

Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de

nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og

forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt

at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk. 2-3.

Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til

udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til

etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning

overføres fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Hvis en privat benyttet

del af en blandet bygning overføres til erhvervsmæssig benyttelse anses det

også for en forlods afskrivningsberettiget anskaffelse.

Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er

erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen

har succederet i afdødes skattemæssige stilling.

Etableringskontoindskud kan ikke anvendes til forlods afskrivning på

aktiver, der er erhvervet med succession fra overdrageren i medfør af KSL §

33 C (succession ved familieoverdragelse).

Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i

anskaffelsesåret.

Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller

beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti,

skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle

investeringsfondshenlæggelser anvendes, jf. ETBL § 7, stk. 9. Dette gælder

dog ikke, dersom en skatteyder ikke ønsker at anse sig for etableret i

etableringskontolovens forstand, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.7.221 (lsr), (TfS

1992.172).

Afskrivningsgrundlaget

Den forlods afskrivning, der skal foretages i etableringsåret, medfører,

at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver nedsættes med beløb, der

er afskrevet forlods. Forlods afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde

anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i

saldoen med anskaffelsessummen reduceret med det beløb, der er afskrevet

forlods. Tilsvarende skal afskrivningsgrundlaget for bygninger opgøres som

anskaffelsessummen med fradrag af det forlods afskrevne beløb.

Forlods afskrivning kan ske på aktiver, der er anskaffet i etableringsåret

eller et af de 3 foregående år. Er der i tidligere år afskrevet skattemæssigt

på et formuegode, er det den nedskrevne værdi, der gøres til genstand for

forlods afskrivning.

Hæves der etableringskontomidler til forlods afskrivning på et

driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne

værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen af

saldoen og inden årets procentvise afskrivning.

Eksempel

En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en maskine for 18.000

kr. Året efter anskaffer den skattepligtige en andel af en erhvervsejendom

for 200.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for etableret. Der

hæves 12.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne saldoværdi for

maskinen.

År 1

Anskaffelsessummen for driftsmidler,

der er anskaffet i indkomståret 18.000 kr.

Afskrivning 30 pct. 5.400 kr.

Saldoværdi ved årets slutning overføres

til næste år som ny begyndelsessaldo 12.600 kr.

År 2

Primosaldo 12.600 kr.

Hævet til forlods afskrivning 12.000 kr.

600 kr.

Afskrivning 30 pct. 180 kr.

Saldoværdi ved årets slutning 420 kr.

E.D.2.7 Ægtefæller

Ifølge ETBL § 5, stk. 8, kan indskud hæves ved etablering af en

virksomhed, som skal drives af kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller

begge ægtefæller i forening.

Ægtefæller, der begge driver egen virksomhed, skal hver især opfylde

beløbsgrænsen for etablering (125.900 kr., reguleret) i deres respektive

virksomhed.

Hvis en ægtefælles etableringskontomidler hæves til en af den anden

ægtefælle anskaffet erhvervsvirksomhed, hvortil også dennes egne

etableringskontomidler hæves, anses begge ægtefæller for etablerede i det

pågældende indkomstår og de er derfor afskåret fra med skattemæssig

fradragsvirkning at indskyde på etableringskonto for etableringsåret, jf.

lovens § 1, stk. 3, og lsr. 1984.135.

Det anførte gælder også, hvis ægtefællernes etableringskontomidler kun

hæves delvis. Ikke-hævede etableringskontomidler på ægtefællernes konti skal

være anvendt inden fristen i lovens § 10, stk. 1.

Hvis kontohaveren indgår ægteskab med en skatteyder, der driver

selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan kontohaverens etableringskontomidler kun anvendes

i ægtefællens virksomhed, hvis indskuddet er foretaget før ægtefællens

etablering og anvendes inden fristen i lovens § 10, stk. 1, regnet fra

etableringstidspunktet for ægtefællens virksomhed.

E.D.2.8 Ubenyttede indskud

I visse tilfælde skal ubenyttede indskud medregnes til kontohaverens

indkomst.

a. Er etablering ikke sket inden 10 år efter udløbet af fradragsåret -

evt. udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år, se E.D.2.5 - skal

de ikke anvendte indskud, foretaget før den 16. februar 1987, ifølge ETBL §

9, medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af

fradragsåret, og indtil fristens udløb. For indskud foretaget efter den 15.

feb. 1987 sker efterbeskatning ved, at indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct.

for hvert år tillægges den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori

fristen er udløbet. Efterbeskatningen sker med satsen for almindelig

indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL § 9, stk. 3.

b. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er anvendt til

forlods afskrivning i etableringsåret eller de to efterfølgende indkomstår,

medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter

etableringsåret jf. ETBL § 10, stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks.

er sket i 1994, og indskyderen i årene 1994-96 kun har hævet 110.000 kr. af

et samlet indskud på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til

hans skattepligtige personlige indkomst for indkomståret 1996. Kontohaveren

kan dog efter lovens § 10, stk. 2, hæve beløbet allerede i etableringsåret

eller det følgende indkomstår f.eks. fordi han indser, at han ikke i de

nærmeste år vil få brug for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så

fald medregnes til den skattepligtige personlige indkomst for det indkomstår,

hvori beløbet hæves. De nævnte efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5

pct. pr. år.

c. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs foretages der

efterbeskatning af ikke hævede indskud gennem en forhøjelse af den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er bragt til

fradrag. Ved efterbeskatningen tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra

udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret. Er

kontohaveren afgået ved døden, kan indskud på etableringskonto overtages af

den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser. Der er ikke

i loven hjemmel til at overføre indskud til andre.

d. Hvis kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 ophører, skal der ske

efterbeskatning på samme måde som nævnt under a, jf. ETBL § 11, stk. 2. Har

etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe

kontohaveren er skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten

fra virksomheden. Der skal heller ikke ske efterbeskatning, såfremt

kontohaveren inden 2 år efter skattepligtens ophør på ny bliver skattepligtig

her i landet efter KSL § 1. Udsættelse med efterbeskatningen kan dog ikke

indrømmes for tiden efter udløbet af fristen for etablering.

Etablering opgives

Samtlige indskud på etableringskonto kan hæves inden udløbet af den frist,

der er nævnt i § 8, selv om etablering ikke er sket.

Når etableringskontoindskud foretaget inden den 16. feb. 1987 hæves inden

fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige

indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, - med tillæg af 5

pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af det

indkomstår, hvori indskuddene hæves. For så vidt angår indskud foretaget

efter den 15. feb. 1987, skal de hævede indskud med tillæg af 5 pct. for

hvert år medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

midlerne er hævet. Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen med

satsen for almindelig indkomstskat efter PSL § 6 og med satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jf. ETBL §

9, stk. 3.

E.D.2.9 Afhændelse af virksomheden

Hvis virksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet

indkomstår

efter etableringsåret, skal indskud, der enten ikke er hævet, eller som

først er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet,

medregnes til den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret

efter lovens § 11, stk. 3. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 45.

Efterbeskatningen sker med satsen for almindelig indkomstskat efter PSL §

6 samt med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og

kirkelige afgifter, jf. ETBL § 11, stk. 3, 2. pkt.

Dog kan ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt

kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret påny etablerer

selvstændig virksomhed. Der skal ikke indsendes ansøgning herom.

En skatteyder fik frigivet etableringskontomidler i forbindelse med

eta-blering af selvstændig virksomhed med autoudlejning på langtidsbasis. Da

den pågældende allerede samme år »udlejede« til sig selv, og sådan

udlejning ikke kan anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, blev

virksomheden betragtet som ophørt med deraf følgende efterbeskatning, skd.

39.283.

E.D.2.10 Uberettiget hævning af indskud

Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der ikke

kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de hævede indskud på

samme måde som hvor etablering opgives, jf. ETBL § 11 A, stk. 1.

Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks.

være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.

Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan

forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget

nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke

kan forlods afskrives, efterbeskattes.

Hvis forlods afskrivning derimod er udelukket, fordi virksomheden er

ophørt i løbet af indkomståret, finder lovens § 11 A ikke anvendelse, idet

situationen er omfattet af den sædvanlige ophørsregel i lovens § 11, stk. 3,

jf. E.D.2.9.

For så vidt angår indskud foretaget før den 16. feb. 1987 sker

efterbeskatning ved at forhøje indkomsten for de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, med indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct. pr. år

fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de

indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år. Se evt. eksemplet i

skd.cirk. pkt. 48.

Indskud foretaget efter den 15. feb. 1987 efterbeskattes ved, at

indskuddene med tillæg på 5 pct. for hvert år medregnes i den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori midlerne hæves.

Efterbeskatningen sker med satsen for almindelig indkomstskat efter PSL §

6 og med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og

kirkelige afgifter, jf. ETBL § 9, stk. 3.

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat skal

der endvidere betales restskattetillæg efter KSL § 61. Reglerne om

nedsættelse eller bortfald af overskydende skat i KSL § 62 A, stk. 2, finder

ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales

rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.

Den foran omtalte efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige

vælger i stedet at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver,

der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven. Det er en

forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der

følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra gælder

der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får afvist en

forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1995, kan han vælge at

overføre det ikke-anvendte etableringskontoindskud til forlods afskrivning på

andre aktiver senest for indkomståret 1996.

Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til

andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven, ikke

anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11 A, stk. 3, ske

efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det

indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.

Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiger til forlods afskrivning

efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til

forlods afskrivning på disse aktiver indtil hele indskuddet er anvendt. Se

evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 49.

E.D.2.11 Sikkerhed for skattekravet

Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed for skattekrav, og de

indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort.

I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan

der eventuelt gives tilladelse til udbetaling af et acontobeløb af

indskuddet. Ansøgning herom indgives til den kommunale skattemyndighed.

Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når

det har modtaget meddelelse herom. Pengeinstituttet har pligt til at

indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra skattemyndighederne

svarer til skatten.

De almindelige bestemmelser om håndpanteret er gældende for den

lovbestemte sikkerhedsret i etableringskontoloven, se TfS 1995, 109 V.

E.D.2.12 Straffebestemmelser

Efter straffebestemmelserne i ETBL § 11 B kan en skattepligtig straffes

med bøde, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i

forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til

skatteunddragelse kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Aktieselskaber, andelsselskaber og lignende kan efter lovens § 11 B, stk.

4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.

Straffebestemmelserne skal anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på

en konto uden at have anskaffet aktiver svarende til beløbet eller hvis den

skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods

afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det

indleverede hæveskema.

Det er endvidere bestemt i ETBL § 11 C, at en lovovertrædelse kan afgøres

udenretligt ved bødeforlæg.

Lignende dokumenter