Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1)(* 2)
Gældende udgave: LBK nr 1284 af 14/06/2021
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3.208 afgørelser
Landsskatteretten 2.607, Retsinformation 562, Domsdatabasen 26, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1
- § 3 1.508
- § 4 866
- § 4 a 722
- § 20 349
- § 13 147
- § 8 a 90
- § 10 57
- § 2 50
- § 7 48
- § 1 42
- § 14 38
- § 13 a 21
- § 4 b 14
- § 5 10
- § 8 9
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Retlige kvalifikation – Forhøjelse af A-indkomst – Overskud af virksomhed m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Udgifter til fremmed arbejde anset som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af salgsmoms vedrørende indsætninger – Forhøjelse af salgsmoms vedrørende ikke godkendt brugtmoms Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Avance ved salg af aktier i udenlandsk depot Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for
personer m.v. (personskatteloven)(* 1)(* 2)
Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996 med
de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 1212 af 27. december 1996,
lov nr. 1217 af 27. december 1996, lov nr. 1219 af 27. december 1996, lov nr.
1223 af 27. december 1996 og lov nr. 440 af 10. juni 1997.
Opgørelse af skattepligtig indkomst
§ 1. For personer, der er skattepligtige her til
landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter
skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne
lov.
§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst
opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.
§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster,
der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst
fradrages
1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse
af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte
udgifter,
2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J,
8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, og § 14 F og overført indkomst efter
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt
i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
Læs alt
6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,
8) henlæggelser efter § 22 b i virksomhedsskatteloven,
9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i
ligningslovens § 8 O.
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb
af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven,
3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter
virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden
fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af
kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 23 a,
3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med
fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 23 a,
4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset
fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,
5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige
afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4
eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr.
2, 4, 6 og 7,
5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af
likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 b,
6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A,
samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C,
7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,
8)(* 3) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,
9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter
m.v. §§ 3 og 4,
10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er
større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang,
11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,
12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og
inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af
udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning
udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang,
14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,
15) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,
16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.
Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets
løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst,
fradrages ved opgørelsen af denne.
Stk. 3. (* 4) Personer skal medregne indtægter og
udgifter som nævnt
i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver
næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved
finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på
fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra
andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den
personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en
indbetalt andelskapital.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til
den personlige indkomst.
Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1,
nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som
godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for
ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 7. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1,
nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er
anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som
godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der
anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved
opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a,
medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.
6,
3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres
som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne
og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens
nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat
efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf.
stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige
den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive
nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte
beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved
afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det
indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4
opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
1, 3 og 4, samt § 6,
4)(* 5) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e
og 4,
5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber,
der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun,
såfremt den skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere
selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende
selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger
fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om
betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af
udbyttet til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke
opfylder det nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst,
6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra
selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Nr. 5, 2.-4. pkt.
finder tilsvarende anvendelse,
7) aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber
eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter §
4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt
betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt
betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for
udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den
danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og
fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller
ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger
m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter
erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger.
Stk. 3. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige
indkomst.
§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company)
omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.
Stk. 2. (* 6) CFC-indkomst indgår ikke i den
skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.
Beregning af indkomstskat
§ 5. 6) Indkomstskatten til staten opgøres som summen
af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 6 a,
3) topskat efter § 7,
4) skat af aktieindkomst efter § 8 a, og
5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.
§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i
stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For
indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten
12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og
følgende indkomstår udgør procenten 8.
§ 6 a. (* 7) Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med
den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det
samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For
hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997
og følgende indkomstår udgør procenten 6.
Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er
lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles
bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til
bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige
indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb,
fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden
ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den
personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der
overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte
procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et
bundfradrag på 190.000 kr.
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For
indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende
indkomstår udgør procenten 15.
Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9,
når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt
år.
Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af
vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget
på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.
Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes
samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på
32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige
indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst,
med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette
beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr.
Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.
Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og
skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige
indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst.
Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv
kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat
af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.
Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv
kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af
ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem
de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på
16.150 kr.
Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige
indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige
indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af
personlig indkomst og kapitalindkomst.
Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres
efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på
16.150 kr.
§ 8. (* 6) (Ophævet).
§ 8 a. (* 7) Skat af aktieindkomst, der ikke
overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for
indkomstårene 1993-1995 og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere
indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af
aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling
af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter
kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der
overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er
indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i
slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede
aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er
aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i
slutskatten.
Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det
i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ
skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger
grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der
overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges
slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i
slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.
Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ,
modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et
eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med
anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,
fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ
skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i
ægtefællens slutskat.
Stk. 7. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.
§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.
§ 9. (* 6) Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2,
nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er
reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det
omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter §
6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, og 8 a, stk.
2. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.
Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter
nedsættes på tilsvarende måde.
Personfradrag
§ 10. (* 7) For her i landet fuldt skattepligtige
personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.
Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke
er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets
grundbeløb 17.000 kr.
Stk. 3. I det omfang en gift person, der er samlevende
med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af
personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til
nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.
Stk. 4. For personer, som har valgt beskatning efter
kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved
beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens §
48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for
personfradrag, der tilkommer de pågældende.
Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter
er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og
f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de
skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer
omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v.
Stk. 6. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.
§ 11. (Ophævet)
Skatteværdi
§ 12. Skatteværdien af de i § 10 omhandlede
personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen
anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og
amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til
staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten
for skatten efter § 5, nr. 1.
Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan
udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter,
anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.
Underskud
§ 13. (* 6) Hvis den skattepligtige indkomst udviser
underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk.
1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter
§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til
fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for
5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig
indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6 a, 7 og 8 a,
stk. 2, for et tidligere indkomstår.
Stk. 2. (* 8) Hvis en gift persons skattepligtige
indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst
muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.
Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens
beregnede skatter efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før
ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres
efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5
følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først
i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for
underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.
Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ,
modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb
fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig
indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter §§ 6 a-7. I denne periode kan fradraget for
negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis
det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere
indkomstår.
Stk. 4. (* 8) Hvis en gift persons personlige indkomst
er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det
negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7
fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et
overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive
kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv
kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den
skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst.
Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere
indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er
fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3,
sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6
a og 7. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes
positive kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges
personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt.
finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet
underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af
underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.
Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 eller § 6
a, stk. 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af
ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne
forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her
i landet. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter,
der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3,
stk. 2. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den
udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens §
33 A eller § 33 C.
Stk. 6. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst
fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, kan ikke
fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men
fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere
indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for
forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter
færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke
underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13,
når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt
skibsprojektet.
§ 13 a. (* 4)(* 9) Opnår en person i et indkomstår en
tvangsakkord
eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede
underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan
fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk.
2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende
og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning
for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse
om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis
underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2.
pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra
et senere år.
Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet
skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af
underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter
reglerne i stk. 1, vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende
ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.
Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos
skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører
virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt.,
nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori
tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved
nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet
med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det
indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering
afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er uudnyttet fradragsberettiget
underskud fra samme indkomstår, som en negativ skat af aktieindkomst stammer
fra, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før den negative
skat af aktieindkomsten, således at den negative skat kun nedsættes, i det
omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Hvis der skal ske
nedsættelse af flere forskellige års negative skat af aktieindkomst og
underskud, nedsættes ældre år før yngre. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes
både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden
nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes
kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig
akkord).
Omregning
§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en
kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den
personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at
svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster
beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter
forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
Dødsboer
§ 15. (* 7) (Ophævet).
§ 16. (* 7) (Ophævet).
§ 17. (* 7) (Ophævet).
Formueskat
§ 18. (* 10) (Ophævet).
Skatteloft
§ 19. (* 6)(* 10) Hvis en skattepligtigs kommunale og
amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7
sammenlagt overstiger skatteloftet i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i
statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de
overskydende procenter beregnet med en decimal. For indkomståret 1994 er
skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For
indkomståret 1996 er skatteloftet 62 pct. For indkomståret 1997 er
skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er
skatteloftet 58 pct.
§ 19 a. (* 10) (Ophævet).
Regulering
§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse
anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som
det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det
pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet
beregnes med en decimal.
Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller
nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal
afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993
125,7.
Fælles bestemmelser
§ 21. (Ophævet)
§ 22. (Ophævet)
§ 23. (Ophævet)
§ 24. (Ophævet)
§ 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Ikrafttræden m.v.
§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret
1987.
§ 25 a. (* 6) Negativ personlig indkomst, der
vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige
regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret
1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved
indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a og 7 efter
reglerne i § 13.
§ 26. (Ophævet)
§ 27. (* 6) Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.
§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og
negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i
indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang
som angivet i stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter
ligningslovens §§ 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges
skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de
overstiger 40.000 kr. i indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 11. september
1997
Carsten Koch
/ H. K. Andersen
Officielle noter
(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 1996-97. Hvad
angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer af personskatteloven henvises til tidligere lovbekendtgørelser af
personskatteloven.
(* 2) Lovens titel er ændret ved § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
(Ændringer som følger af afskaffelse af formueskatten m.v.).
(* 3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 8 har i den her anførte affattelse
virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27.
december 1996 (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s
tillægget m.v.).
(* 4) Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 2. pkt. og § 13 a, stk. 1, 1.
pkt. har i de her anførte affattelser virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997
(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af
kursgevinstloven).
(* 5) Bestemmelsen i § 4 a, stk. 1, nr. 4, har i denne affattelse virkning
for aktier afstået den 31. oktober 1996 eller senere, jf. § 4 i lov nr. 1212
af 27. december 1996 (Fradragsret for aktier modtaget som vederlag i henhold
til ligningslovens § 27 E-ideaktier).
(* 6) Bestemmelserne i § 4 b, stk. 2, § 5, § 9, § 19, stk. 1 og § 25
a, træder i de her anførte affattelser i kraft den 1. januar 1997,
jf. § 37, stk. 1, i lov nr. 1223 af 27. december 1996 (Ændringer som
følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.). Det samme
gælder ophævelsen af § 8 og § 27, stk. 2, samt ændringerne i § 13,
stk. 1-4, der er en følge af ophævelsen af § 8.
(* 7) For så vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med dødsfald
finder ophævelsen af § 6 a, stk. 5, § 8 a, stk. 7, § 10, stk. 6-9 og §§ 15-17
anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved
døden efter den 1. januar 1997, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og
modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, som er afgået ved døden
efter den 1. januar 1997 samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende
ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter den 1. januar
1997, jf. § 37, stk. 2, i lov nr. 1223 af 27. december 1996.
(* 8) Bestemmelserne i § 13, stk. 2, 3. pkt. og 6. pkt., har virkning fra
og med indkomståret 1997. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt
den 7. november 1996, kan dog vælge først at anvende disse fra og med
indkomståret 1998, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27. december 1996
(Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillæg m.v.).
Bestemmelserne i § 13, stk. 4, 4. pkt. og 8. pkt., har virkning fra og med
indkomståret 1997, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27. december 1996.
(* 9) Ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 ændredes § 13 a, stk. 1
og 2, i overensstemmelse med, at reglerne om modregning af
virksomhedsunderskud i virksomhedsskatteloven blev forenklet. Disse
ændringer har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 7 i lov
nr. 1217 af 27. december 1996. Skattepligtige hvis indkomstår 1997 er
påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med
indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne.
(* 10) Bestemmelserne i § 18, § 19, stk. 2-8 og § 19 a er ophævet ved lov
nr. 1219 af 27. december 1996. (Ændringer som følge af afskaffelse af
formueskatten). Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1997.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 29. marts 2007
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. juni 2009 om statsstøtte C 5/07 (ex N 469/05) vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning (meddelt under nummer K(2009) 4522) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/868/EF) EU-lovgivning · 17. juni 2009
- 1994 BTL 137 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE OG KONKURSLOVEN (OPHÆVELSE AF LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT M.V.) NR L 137 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. april 1995
- Forslag til Lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, virksomhedsskatteloven, personskatteloven og fusionsskatteloven Retsinformation · 27. april 1999