Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1)(* 2)

Ikke gældende LBK nr 716 af 11/09/1997LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet23. september 1997

Gældende udgave: LBK nr 1284 af 14/06/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3.208 afgørelser

Landsskatteretten 2.607, Retsinformation 562, Domsdatabasen 26, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for

personer m.v. (personskatteloven)(* 1)(* 2)

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996 med

de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 1212 af 27. december 1996,

lov nr. 1217 af 27. december 1996, lov nr. 1219 af 27. december 1996, lov nr.

1223 af 27. december 1996 og lov nr. 440 af 10. juni 1997.

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til

landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter

skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne

lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst

opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster,

der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst

fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse

af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte

udgifter,

2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J,

8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, og § 14 F og overført indkomst efter

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt

i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den

skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

Læs alt

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,

8) henlæggelser efter § 22 b i virksomhedsskatteloven,

9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,

10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i

ligningslovens § 8 O.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb

af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter

virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden

fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af

kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med

fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 23 a,

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset

fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige

afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4

eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr.

2, 4, 6 og 7,

5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af

likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A,

samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8)(* 3) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

m.v. §§ 3 og 4,

10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er

større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang,

11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og

inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af

udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning

udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og

skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang,

14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

15) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets

løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst,

fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. (* 4) Personer skal medregne indtægter og

udgifter som nævnt

i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver

næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved

finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på

fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra

andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den

personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en

indbetalt andelskapital.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til

den personlige indkomst.

Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1,

nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som

godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for

ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 7. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1,

nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er

anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som

godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der

anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved

opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a,

medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr.

6,

3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres

som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne

og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens

nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat

efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf.

stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige

den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive

nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte

beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved

afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det

indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4

opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

1, 3 og 4, samt § 6,

4)(* 5) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e

og 4,

5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber,

der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun,

såfremt den skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere

selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om

betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af

udbyttet til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke

opfylder det nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra

selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Nr. 5, 2.-4. pkt.

finder tilsvarende anvendelse,

7) aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber

eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter §

4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt

betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt

betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for

udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den

danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og

fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende

aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller

ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger

m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter

erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger.

Stk. 3. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.

§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company)

omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. (* 6) CFC-indkomst indgår ikke i den

skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

§ 5. 6) Indkomstskatten til staten opgøres som summen

af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) skat af aktieindkomst efter § 8 a, og

5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i

stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For

indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten

12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og

følgende indkomstår udgør procenten 8.

§ 6 a. (* 7) Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med

den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det

samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For

hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997

og følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er

lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles

bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til

bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige

indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb,

fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden

ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den

personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der

overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte

procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et

bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For

indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende

indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9,

når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt

år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af

vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget

på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes

samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på

32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige

indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst,

med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst,

der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette

beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og

skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige

indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv

kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat

af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv

kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af

ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem

de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på

16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige

indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige

indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af

personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres

efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på

16.150 kr.

§ 8. (* 6) (Ophævet).

§ 8 a. (* 7) Skat af aktieindkomst, der ikke

overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for

indkomstårene 1993-1995 og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere

indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af

aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling

af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter

kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der

overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er

indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i

slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede

aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er

aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i

slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det

i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ

skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger

grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der

overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges

slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i

slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ,

modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et

eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med

anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,

fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ

skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i

ægtefællens slutskat.

Stk. 7. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.

§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.

§ 9. (* 6) Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2,

nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er

reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det

omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter §

6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, og 8 a, stk.

2. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.

Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter

nedsættes på tilsvarende måde.

Personfradrag

§ 10. (* 7) For her i landet fuldt skattepligtige

personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.

Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke

er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets

grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 3. I det omfang en gift person, der er samlevende

med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af

personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til

nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4. For personer, som har valgt beskatning efter

kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved

beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens §

48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for

personfradrag, der tilkommer de pågældende.

Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et

personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter

er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og

f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de

skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der

ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v.

Stk. 6. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. (Ophævet)

Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i § 10 omhandlede

personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen

anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og

amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til

staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten

for skatten efter § 5, nr. 1.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan

udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter,

anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13. (* 6) Hvis den skattepligtige indkomst udviser

underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk.

1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter

§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til

fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for

5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun

fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig

indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6 a, 7 og 8 a,

stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. (* 8) Hvis en gift persons skattepligtige

indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst

muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.

Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens

beregnede skatter efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før

ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres

efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5

følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først

i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for

underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ,

modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 i

indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb

fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter §§ 6 a-7. I denne periode kan fradraget for

negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis

det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere

indkomstår.

Stk. 4. (* 8) Hvis en gift persons personlige indkomst

er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det

negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7

fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et

overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive

kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv

kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den

skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst.

Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere

indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er

fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3,

sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6

a og 7. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes

positive kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges

personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt.

finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet

underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af

underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 eller § 6

a, stk. 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af

ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne

forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her

i landet. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter,

der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3,

stk. 2. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den

udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens §

33 A eller § 33 C.

Stk. 6. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst

fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, kan ikke

fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men

fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere

indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for

forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter

færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke

underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13,

når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt

skibsprojektet.

§ 13 a. (* 4)(* 9) Opnår en person i et indkomstår en

tvangsakkord

eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede

underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan

fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk.

2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende

og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning

for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse

om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis

underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2.

pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra

et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet

skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af

underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter

reglerne i stk. 1, vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende

ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos

skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører

virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt.,

nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori

tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved

nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet

med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det

indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering

afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er uudnyttet fradragsberettiget

underskud fra samme indkomstår, som en negativ skat af aktieindkomst stammer

fra, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før den negative

skat af aktieindkomsten, således at den negative skat kun nedsættes, i det

omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Hvis der skal ske

nedsættelse af flere forskellige års negative skat af aktieindkomst og

underskud, nedsættes ældre år før yngre. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes

både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden

nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes

kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig

akkord).

Omregning

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en

kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den

personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at

svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster

beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter

forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. (* 7) (Ophævet).

§ 16. (* 7) (Ophævet).

§ 17. (* 7) (Ophævet).

Formueskat

§ 18. (* 10) (Ophævet).

Skatteloft

§ 19. (* 6)(* 10) Hvis en skattepligtigs kommunale og

amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7

sammenlagt overstiger skatteloftet i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i

statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de

overskydende procenter beregnet med en decimal. For indkomståret 1994 er

skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For

indkomståret 1996 er skatteloftet 62 pct. For indkomståret 1997 er

skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er

skatteloftet 58 pct.

§ 19 a. (* 10) (Ophævet).

Regulering

§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse

anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som

det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller

fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det

pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet

beregnes med en decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller

nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal

afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993

125,7.

Fælles bestemmelser

§ 21. (Ophævet)

§ 22. (Ophævet)

§ 23. (Ophævet)

§ 24. (Ophævet)

§ 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret

1987.

§ 25 a. (* 6) Negativ personlig indkomst, der

vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige

regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret

1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved

indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a og 7 efter

reglerne i § 13.

§ 26. (Ophævet)

§ 27. (* 6) Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og

negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i

indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang

som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter

ligningslovens §§ 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges

skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de

overstiger 40.000 kr. i indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 11. september

1997

Carsten Koch

/ H. K. Andersen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 1996-97. Hvad

angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer af personskatteloven henvises til tidligere lovbekendtgørelser af

personskatteloven.

(* 2) Lovens titel er ændret ved § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

(Ændringer som følger af afskaffelse af formueskatten m.v.).

(* 3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 8 har i den her anførte affattelse

virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27.

december 1996 (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s

tillægget m.v.).

(* 4) Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 2. pkt. og § 13 a, stk. 1, 1.

pkt. har i de her anførte affattelser virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni 1997

(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af

kursgevinstloven).

(* 5) Bestemmelsen i § 4 a, stk. 1, nr. 4, har i denne affattelse virkning

for aktier afstået den 31. oktober 1996 eller senere, jf. § 4 i lov nr. 1212

af 27. december 1996 (Fradragsret for aktier modtaget som vederlag i henhold

til ligningslovens § 27 E-ideaktier).

(* 6) Bestemmelserne i § 4 b, stk. 2, § 5, § 9, § 19, stk. 1 og § 25

a, træder i de her anførte affattelser i kraft den 1. januar 1997,

jf. § 37, stk. 1, i lov nr. 1223 af 27. december 1996 (Ændringer som

følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.). Det samme

gælder ophævelsen af § 8 og § 27, stk. 2, samt ændringerne i § 13,

stk. 1-4, der er en følge af ophævelsen af § 8.

(* 7) For så vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med dødsfald

finder ophævelsen af § 6 a, stk. 5, § 8 a, stk. 7, § 10, stk. 6-9 og §§ 15-17

anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved

døden efter den 1. januar 1997, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og

modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, som er afgået ved døden

efter den 1. januar 1997 samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende

ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter den 1. januar

1997, jf. § 37, stk. 2, i lov nr. 1223 af 27. december 1996.

(* 8) Bestemmelserne i § 13, stk. 2, 3. pkt. og 6. pkt., har virkning fra

og med indkomståret 1997. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt

den 7. november 1996, kan dog vælge først at anvende disse fra og med

indkomståret 1998, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27. december 1996

(Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillæg m.v.).

Bestemmelserne i § 13, stk. 4, 4. pkt. og 8. pkt., har virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1217 af 27. december 1996.

(* 9) Ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 ændredes § 13 a, stk. 1

og 2, i overensstemmelse med, at reglerne om modregning af

virksomhedsunderskud i virksomhedsskatteloven blev forenklet. Disse

ændringer har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 7 i lov

nr. 1217 af 27. december 1996. Skattepligtige hvis indkomstår 1997 er

påbegyndt den 7. november 1996, kan dog vælge først fra og med

indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne.

(* 10) Bestemmelserne i § 18, § 19, stk. 2-8 og § 19 a er ophævet ved lov

nr. 1219 af 27. december 1996. (Ændringer som følge af afskaffelse af

formueskatten). Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1997.

Lignende dokumenter