Underskudsbegrænsning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Underskudsbegrænsning
samlevende ægtefælle
Reference:
PSL § 13, stk. 1
LSI § 9, stk. 4
LV 1998 A.2.3
A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at de stedlige skattemyndigheder
ikke havde godkendt at hans positive særlige indkomst kunne fradrages i
hans negative skattepligtige almindelige indkomst, før der skete
underskudsbegrænsning efter personskattelovens § 13 a som følge
af opnået akkord.
Det var oplyst, at klageren i 1992 havde opnået en akkordaftale med
sin bank, hvilket havde medført en gældseftergivelse på
203.846 kr. De stedlige skattemyndigheder havde for indkomståret 1992
ansat klagerens skattepligtige almindelig indkomst til ÷ 162.894 kr., samt en
særlig indkomst på 152.203 kr.
Klageren havde for tidligere år uudnyttede underskud i skattepligtig
almindelig indkomst på i alt 76.589 kr.
Klagerens ægtefælle havde i 1992 haft en positiv skattepligtig
almindelig indkomst på 143.232 kr.
De stedlige skattemyndigheder havde fundet, at de uudnyttede underskud fra
tidligere år og indeværende år på 239.483 kr. skulle
reduceres med gældseftergivelsesbeløbet på 203.846 kr., og
at restbeløbet på 35.637 kr. skulle modregnes i klagerens
ægtefælles positive almindelige indkomst, jf. personskattelovens
§ 13, stk. 1 og 13 a samt lov om særlig indkomst § 9, stk. 4.
Ansættelsen var herefter opgjort som følger:
Skattepligtig almindelige indkomst
Underskud til fremførsel i tidligere år
76.589 kr.
Læs alt
Negativ almindelig indkomst 1992
162.894 kr.
Uudnyttede underskud
239.483 kr.
Opnået akkord i 1992, som begrænser underskud til
fremførsel
-203.846 kr.
Uudnyttede underskud herefter
35.637 kr.
Overført til modregning i ægtefælles indkomst
-35.637 kr.
Ansat almindelig indkomst
0
Særlig indkomst
Positiv særlig indkomst 1992
152.203 kr.
Klagerens ægtefælles indkomst var herefter opgjort som
følger:
Positiv almindelig indkomst 1992
143.232 kr.
Negativ indkomst overført fra klageren
-35.637 kr.
Ansat almindelig indkomst
107.595 kr.
Myndighederne havde som begrundelse for afgørelsen anført,
at hvis en person opnåede tvangsakkord, frivillig akkord eller
gældssanering var underskud omfattet af de særlige regler i
personskattelovens § 13 a, hvorefter en akkord eller gældssanering
indebar, at uudnyttede fradragsberettigede underskud nedsattes med det
beløb, hvormed gælden var nedsat, jf. tillige cirkulære
nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 12.7. Af
cirkulærets punkt 12.7.1 fremgik det endvidere, at nedsættelsen
af underskud i den skattepligtige indkomst skete inden underskuddet
overførtes til fradrag i ægtefællens indkomst. Af
cirkulærets punkt 12.5.3 fremgik det, at underskud i skattepligtig
almindelig indkomst kunne modregnes i særlig indkomst i det omfang,
underskuddet ikke var modregnet i årets beregnede skatter efter
personskattelovens §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, eller modregnet hos
ægtefællen.
Myndighederne havde ikke fundet, at der ud fra cirkulæret var givet
mulighed for, at underskuddet i den skattepligtige indkomst kunne modregnes i
særlig indkomst, inden der skete modregning hos ægtefællen,
og en modregning hos ægtefællen fandtes endvidere betinget af, at
underskuddet for indeværende og tidligere år forinden var
reduceret med gældsnedsættelsen. Det var endvidere myndighedernes
opfattelse, at det i henhold til personskattelovens § 13 a var det uudnyttede
fradragsberettigede underskud, som skulle begrænses, hvilket efter
myndighedernes opfattelse var defineret i henhold til personskattelovens §
13, stk. 1, 1. punkt, som underskuddet i den skattepligtige indkomst med
fradrag af de skattepligtige beregnede skatter efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk.
2. Heri var der således ikke sket modregning vedrørende
særlig indkomst.
Klagerens repræsentant havde påstået, at klagerens
almindelige indkomst og særlig indkomst ansattes til 0 i 1992, og at
uudnyttede underskud fra tidligere år bortfaldt, således at
ansættelsen skulle ske således:
Skattepligtig almindelig indkomst
Underskud til fremførsel i tidligere år
76.589 kr.
Negativ almindelig indkomst 1992
162.894 kr.
Uudnyttede underskud
239.483 kr.
Modregning af positiv særlig indkomst 1992
-152.203 kr.
Almindelig indkomst
87.280 kr.
Opnået akkord i 1992, som begrænser underskud til
fremførsel, 203.846 kr.
-87.280 kr.
Ansat almindelig indkomst
0
Særlig indkomst
Positiv særlig indkomst 1992
152.203 kr.
Overført til modregning i almindelig indkomst
-152.203 kr.
Ansat særlig indkomst
0
Klagerens ægtefælles indkomst skulle som følge heraf
ansættes til 143.232 kr.
Repræsentanten havde til støtte herfor anført, at
underskudsbegrænsning skete i henhold til personskattelovens § 13 a, og
spørgsmålet var herefter, hvorledes "uudnyttede"
fradragsberettigede underskud skulle forstås, herunder set i forhold
til lov om særlig indkomst § 9, stk. 4. Efter hans opfattelse var der
ikke i personskatteloven hjemmel til at nægte modregning af positiv
særlig indkomst i en negativ almindelig indkomst. Højesteret
havde i de sidste 2 - 3 år fastslået, at en indskrænkende
fortolkning krævede lovhjemmel, og der kunne herved henvises til
Højesterets bemærkninger i afgørelsen TfS 1996.654
vedrørende udnyttelse af tegningsret til aktier, samt
skatteministeriets meddelelse i TfS 1998.137.
Repræsentanten havde således anført, at det ikke
sås, hvor hjemlen til den af myndighederne anlagte indskrænkende
fortolkning fandtes. Det fremgik hverken af ordlyden i personskattelovens §
13 a eller af forarbejderne til bestemmelsen. Af forarbejderne fremgik det
alene, at der ved indførelse af § 13 a overvejedes forskellige
modeller ved behandlingen af de situationer, hvor en skatteyder fik
akkorderet en gæld, som vedrørte udgifter, der tidligere var
fratrukket. Det blev overvejet at beskatte akkorden, eller at gå
tilbage til de tidligere indkomstår og ændre fradragsretten, men
her var problemet at foretage en afgrænsning mellem den del af
akkordgælden, der vedrørte formuen eller indkomsten. Man valgte
herefter den nuværende model, hvor det fastholdtes, at akkord som
udgangspunkt var skattefri, men hvor underskud ikke længere fra
akkordåret kunne fremføres.
Repræsentanten havde videre anført, at der imidlertid intet
sted i forarbejderne var omtalt, at der skulle ske
underskudsbegrænsning efter § 13 a, før der var sket udnyttelse
af et underskud fra tidligere år og indeværende år i
størst mulig omfang i overensstemmelse med de herom gældende
regler. Der var således intet til hinder for, at positiv særlig
indkomst blev modregnet i skattepligtig almindelig indkomst, inden
underskudsbegrænsning skete. Ved selskaber, fonde m.v., så blev
der ikke opereret med forskellige former for indkomstarter som ved personer,
og efter 1995 var særlig indkomstskat afskaffet, hvorfor
nærværende problemstilling ikke længere bestod. I
cirkulære nr. 1998-11 af 18. maj 1998 var det videre fastsat, at der
ikke længere var en tvungen modregningsrækkefølge. Af
personskattelovens § 13 a fremgik det alene, at det var et uudnyttet
underskud, der blev begrænset. Der skulle således først
gøres op med årets indkomstarter, hvorefter et resterende
uudnyttet underskud blev begrænset, og det fremgik hverken af
lovgivningen, cirkulæret eller lovens forarbejder, at
underskudsbegrænsning skulle ske før overførsel til
ægtefælle. Tværtimod angav lov om særlig indkomst i §
9, stk. 4, at modregning var valgfri, og i sidste punktum var det
anført, at "et herefter resterende underskud fremføres efter
reglerne i henholdsvis personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens §
13". Det fremgik således direkte af lov om særlig indkomst, at
negativ særlig indkomst kunne modregnes i almindelig indkomst
før eventuelt overførselsreglerne vedrørende en eventuel
ægtefælle kom på tale. Dette fremgik ligeledes af punkt
12.5.3 i cirkulæret, hvorefter det var fastsat, at "i det omfang der
resterer et underskud i skattepligtig indkomst efter modregning i
skattepligtig særlig indkomst skal dette underskud fremføres
efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 1 eller 2".
Endvidere havde repræsentanten anført, at de stedlige
skattemyndigheders fortolkning syntes at være i strid med princippet i
TfS 1997.763 LSR, at det synes utvivlsom, at ugifte skatteydere måtte
kunne modregne særlig indkomst i negativ almindelig indkomst før
underskudsbegrænsning som følge af akkord, at det umiddelbart
forekom logisk, at der for den enkelte person blev gjort op, og at valgfri
modregninger derfor kunne anvendes inden akkordbeskatning.
Den stedlige told- og skatteregion havde i forbindelse med sagens
behandling ved Landsskatteretten indstillet ansættelsen
stadfæstet. Regionen havde herved anført, at efter
personskattelovens § 13 og forarbejderne hertil, jf. L 106 af 5. december
1985, fremgik det, at et underskud i skattepligtig almindelig indkomst
først skulle modregnes hos ægtefællen før der kunne
ske fremførsel til senere år. Denne bestemmelse havde
været uændret siden skattereformen i 1985/86. Af lov om
særlig indkomst fremgik det endvidere, at underskud i almindelig
skattepligtig indkomst kunne fradrages i positiv særlig indkomst, men
forinden modregning skulle underskuddet i skattepligtig almindelig indkomst i
størst mulig omfang først overføres til
ægtefælle. Denne modregningsrækkefølge fremgik af
personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, sammenholdt med lov om særlig
indkomst § 9, stk. 4. Ved indførelse af personskattelovens § 13 a, var
der ikke sket ændringer i ovennævnte regler. Det var herefter
fastsat, at et underskud fra det pågældende år og tidligere
år nedsattes inden det overførtes til fradrag hos
ægtefællens indkomst og positiv særlig indkomst, og en
sådan forståelse fulgte af personskattelovens § 13, stk. 1 og 2.
Det i cirkulære til personskatteloven, cirkulære nr. 129 af 4.
juni 1994, pkt. 12, tidligere cirkulære nr. 22 af 9. december 1986,
pkt. E, fastsatte, var i overensstemmelse hermed. Det var derfor en korrekt
afgørelse, som de stedlige skattemyndigheder havde truffet.
Landsskatteretten udtalte:
I personskattelovens § 13, stk. 1, var det fastsat, at hvis den
skattepligtige indkomst udviste et underskud, skulle skatteværdien af
underskuddet så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§
7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud skulle
fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de
følgende 5 indkomstår, jf. personskattelovens § 13, stk. 1. I
personskattelovens § 13, stk. 2, var det videre bestemt, at såfremt en
gift persons skattepligtige indkomst udviste et underskud, og
ægtefællerne var samlevende ved indkomstårets udløb,
skulle underskud, der ikke var modregnet efter stk. 1, 1. pkt. i
størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles
skattepligtige indkomst.
Af lov om særlig indkomstskat § 9, stk. 4, fremgik det, at
såfremt den skattepligtige almindelige indkomst udviste et underskud,
kunne den skattepligtige i stedet for at fremføre underskuddet til de
følgende indkomstår efter reglerne i personskattelovens § 13
fradrage underskuddet i sin og derefter eventuelt i ægtefællens
særlige indkomst for samme indkomstår.
Retten bemærkede videre, at i den dagældende personskattelovs
§ 13 a, stk. 1 og stk. 4, var det imidlertid fastsat, at opnåede en
person i et indkomstår en tvangsakkord, frivillig akkord eller en
gældssanering, blev uudnyttede fradragsberettigede underskud hos den
skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår
nedsat med det beløb, hvormed gælden var nedsat.
Nedsættelsesbeløbet blev formindsket med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrørte fra hans frigørelse for
gældsforpligtigelser. Nedsættelse af underskud skete med virkning
for det indkomstår, hvori tvangsakkord blev stadfæstet, aftale om
frivillig akkord blev indgået, eller kendelse om gældssanering
blev afsagt, og for senere indkomstår.
Af forarbejderne til personskattelovens § 13 a, jf. lovforslag 8, fremsat
den 27. december 1990, fremgik det, at baggrunden for indførelse af
underskudsbegrænsning var, at den gæld der blev eftergivet kunne
stamme fra fradragsberettigede udgifter, og reglerne om
underskudsfremførsel kunne derfor medføre, at der blev givet
fradrag for udgifter, der aldrig blev betalt. Med bestemmelsen blev det
derfor foreslået, at underskuddet nedsattes med
gældseftergivelsen som følge af akkorden eller
gældssaneringen.
Retten fandt herefter, at efter det i forarbejderne til personskattelovens
§ 13 a anførte samt ordlyden af bestemmelsen skulle der således
ske nedsættelse af klagerens uudnyttede fradragsberettigede underskud i
den skattepligtige almindelige indkomst hidrørende fra 1992 og
tidligere indkomstår på i alt 239.483 kr., med det beløb,
som klagerens gæld var nedsat med i 1992, 203.846 kr. Først
herefter kunne et eventuelt resterende underskud i den skattepligtige
almindelig indkomst fradrages i ægtefællens skattepligtige
indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 2, og i det omfang der resterede
yderligere underskud, kunne det fratrækkes i klagerens positive
særlige indkomstskat efter § 9, stk. 4 i lov om særlig indkomst.
Retten fandt derfor, at de stedlige skattemyndigheders
indkomstansættelse og skatteberegning for 1992 var korrekt. Den
påklagede ansættelse blev stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Opgørelsen af lempelse for udenlandsk skat samt formalitetsindsigelse vedrørende begrundelse Landsskatteretten · 10. december 2008
- Underskudsfremførsel - ægtefæller. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Underskudsbegrænsning, gældssanering i konkurs Retsinformation · 13. januar 2022
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019
- Akkordering af gæld - samlet ordning - fremførsel af kildeartsbegrænset tab efter et eventuelt ejerskifte Retsinformation · 9. juni 2018
- Kursgevinst ved omlægning af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tidspunktet for de skattemæssige konsekvenser af, at en del af gælden eventuelt vil kunne indfries til kurs 50 i 2021 Retsinformation · 18. januar 2018
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. december 2000