Landsskatteretskendelse af 5/11 2003 vedr. fikseret leje af fritidsbolig, der var til råde for hovedanpartshaver.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 5/11 2003 vedr. fikseret leje af
fritidsbolig, der var til råde for hovedanpartshaver.
A ApS’s klage vedrører skønsmæssig ansættelse af leje for en
ejendom, der er anset at stå til rådighed for selskabets hovedanpartshaver.
Landsskatterettens
afgørelse
Indkomståret 1999
Fikseret leje af ejendom,der er anset at stå til rådighed
for hovedanpartshaver, ansat til 160.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen, idet lejen for
perioden 1.7. – 31.12.1998 skal beregnes på grundlag af
ejendomsvurderingen pr.
1.1.1998, og lejen for perioden 1.1. – 30.6.1999 skal beregnes på
grundlag af
ejendomsvurderingen pr. 1.1.1999. Det overlades til den kommunale
skattemyndighed at foretage den talmæssige opgørelse.
Indkomståret 2000
Fikseret leje af ejendom, der er anset at stå til rådighed
for hovedanpartshaver, ansat til 168.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen, idet lejen for
perioden 1.7. – 31.12.1999 skal beregnes på grundlag af
ejendomsvurderingen pr.
1.1.1999, og lejen for perioden 1.1. – 30.6.2000 skal beregnes på
grundlag af
ejendomsvurderingen pr. 1.1.2000. Det overlades til den kommunale
skattemyndighed at foretage den talmæssige opgørelse.
Indkomståret 2001
Fikseret leje af ejendom, der er anset at stå til rådighed
for hovedanpartshaver, ansat til 336.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen, idet lejen for
Læs alt
perioden 1.7. – 31.12.2000 skal beregnes på grundlag af
ejendomsvurderingen pr.
1.1.2000, og lejen for perioden 1.1. – 30.6.2001 skal beregnes på
grundlag af
ejendomsvurderingen pr. 1.1.2001. Det overlades til den kommunale
skattemyndighed at foretage den talmæssige opgørelse.
Sagens oplysninger
B ejer samtlige anparter i selskabet og er eneste ansatte.
Selskabets regnskabsår er perioden 1.7. – 30.6.
Selskabet ejer en ejendom, som ikke er eller har været
udlejet. Ejendommen blev købt pr. 1.6.1991 for en samlet købesum på 2.000.000
kr. Ifølge BBR-ejermeddelelsen er der på ejendommen dels et parcelhus med
stråtag opført i 1950 på 60 kvadratmeter, dels en yderligere beboelsesejendom
opført i 1980 med et samlet beboelsesareal på 394 kvadratmeter fordelt på to
beboelseslejligheder.
Ejendommen var pr. 1.1998 vurderet til en samlet
ejendomsværdi på 2.300.000 kr., hvoraf grundværdien udgjorde 876.900 kr. Pr.
1.1.1999 var ejendommen vurderet til 2.350.000 kr., hvoraf grundværdien var
961.900 kr. Vurderingen pr. 1.1.2000 var 2.500.000 kr., heraf en grundværdi
på
1.094.000 kr., og pr. 1.1.2001 var ejendomsværdien vurderet til 2.600.000 kr.
og grundværdien 1.197.900 kr. I alle årene er 1.000 kvadratmeter vurderet til
en højere pris end de resterende ca. 94 hektar.
Endvidere ejede selskabet en ubebygget grund på 2.775
kvadratmeter beliggende op til ejendommen. Denne grund er i alle årene
vurderet
efter den lavere kvadratmeterpris.
Det er fra Kommunen oplyst, at ejendommen er beliggende i
landzone uden at være vurderet som landbrug. Sidst ejendommen blev besigtiget
i
enten 1994 eller 1996, var beboelserne i den største bygning fuldt møbleret.
Det omkringliggende engareal betragtes som et attraktivt fritidsområde med en
vis herlighedsværdi.
Der er fremlagt et brev af 16.4.1998 fra den kommunale
skattemyndighed, hvor det blev meddelt, at man agtede at forhøje selskabets
indkomstopgørelse for skatteåret 1995/96 med en række forhold, herunder bl.a.
reguleringer af afskrivninger og fradrag vedrørende selskabets ejendom.
Den kommunale
skattemyndigheds afgørelse
Den kommunale skattemyndighed er af den opfattelse, at
ejendommen må betragtes som fritidsbolig, der står til rådighed for og kan
anvendes af hovedanpartshaveren hele året. Der er henvist til, at det af
BBR-ejermeddelelsen og af ejendomsvurderingen foretaget af Kommunen fremgår,
at
der ikke er tale om erhvervsmæssig benyttelse eller benyttelse som landbrug,
men alene beboelsesformål, hvilket ejendommens tilstand – herunder at
den har
været/er møbleret – da også umiddelbart tyder på. Grundarealet må derfor
anses
at være vurderet til værdien i handel og vandel og ikke efter den for
landbrug
gældende særlige ”bondegårdsregel”, uanset at en andel af grunden
på 1000
kvadratmeter ved vurderingen er anset som grundareal tilknyttet beboelsen,
mens
restarealet på ca. 10.000 kvadratmeter er vurderet til laveste enhedsbeløb.
Det
er imidlertid skattemyndighedens opfattelse, at dette areal må anses at være
et
attraktivt fritidsareal med en vis herlighedsværdi.
For 1999 og 2000 må værdien af rådigheden ansættes som et
skøn, der efter praksis kan ansættes til 8 % af ejendomsværdien, reduceret
med
en skønnet værdi at stort jordtilliggende med en vis herlighedsværdi, idet
det
ikke umiddelbart er muligt at fastsætte en markedsleje for en ejendom af
denne
art. Ud fra beliggenheden og anvendelsen må ejendommen betegnes som en
sommerbolig i lighed med sommerhuse, ferielejligheder m.v.
De manglende lejeindtægter er for disse år beregnet således:
Indkomståret 1999
Ejendomsvurdering pr. 1.1.1999
2.350.000 kr.
Skønnet fradrag for stort jordtilliggende
350.000 kr.
Beregningsgrundlag herefter
2.000.000 kr.
8 % af 2.000.000 kr.
160.000 kr.
Indkomståret 2000
Ejendomsvurdering pr. 1.1.2000
2.500.000 kr.
Skønnet fradrag for stort jordtilliggende
400.000 kr.
Beregningsgrundlag herefter
2.100.000 kr.
8 % af 2.100.000 kr.
168.000 kr.
For indkomståret 2001 skal sommerhusreglen i ligningslovens
§ 16, stk. 5, bringes i anvendelse. I forbindelse med beregning af værdien af
fritidsboligen skal beregningsgrundlaget (ejendomsværdien) skønsmæssigt
nedsættes med den del af grundværdien, der overstiger 5.000 kvadratmeter
under
hensyntagen til de vurderingsprincipper, der fremgår af
ejendomsværdiskattelovens bestemmelser, jf. cirk. nr. 142 af 17.9.1999. Den
manglende lejeindtægt er for 2001 beregnet således:
Ejendomsvurdering 1.1.2001
2.600.000 kr.
Nedslag for stort jordtilliggende i landzone baseret på
5.000 kvadratmeter
500.000 kr.
Beregningsgrundlag
2.1000.000 kr.
½ % af 2.1000.000 kr. i ugerne 22-34 (12 uger)
126.000 kr.
¼ % af 2.1000.000 kr. i øvrige 40 uger
210.000 kr.
336.000 kr.
Da der ikke har været indtægt ved udlejning af de boliger,
der er beliggende i ejendommen, anses hovedanpartshaveren at have kunne råde
over og anvende hele ejendommen til private formål. Den manglende
huslejeindtægt i selskabet anses herefter som maskeret udbytte til
hovedanpartshaveren for de tre indkomstår.
Klagerens påstand og
argumenter
Selskabets repræsentant har bl.a. anført, at forhøjelserne
er urealistisk høje, og ejendommen kan ikke falde ind under reglerne, som
anvendes for sommerhuse. Som det fremgår af skødet og BBR-ejermeddelelsen er
ejendommen en kombineret ejendom, hvor der har været drevet ålefiskeri for år
tilbage. Hvis der overhovedet skal være tale om beskatning, må reglerne om
bolig for hovedanpartshavere kunne anvendes, selvom hovedanpartshaveren har
bopæl i Sverige.
Hovedanpartshaveren bor i Sverige og bruger ikke ejendommen
ret meget på grund af den lange afstand. Han havde i sin tid købt ejendommen,
fordi
han kendte de tidligere ejere, som mødes deroppe en gang om året med
hovedanpartshaveren. Ejendommen har ikke været udlejet, men står tom. Det er
et
tidligere ålefiskeri, og underetagen på det store hus bruges til opbevaring
af
de både, der er på ejendommen. Der er henvist til fakturaen fra selskabet
vedrørende betaling af forpagtningsafgift for rørleje for 2001 og 2002 på
samlet 20.000 kr. Beløbet er bogført i selskabet som salg. Dette underbygger
yderligere, at der er tale om en erhvervsejendom. Markedslejen er vanskelig
at
fastsætte, idet helårsudlejning i dette område er meget vanskelig. Det er
meget
tvivlsomt om ejendommen bør sidestilles med en fritidsejendom eller et
sommerhus, men den må mere anses som nedlagt erhvervsejendom.
Der er videre henvist til, at selskabet foretager
bygningsafskrivninger med ca. 13.000 kr. om året, hvilket må svare til ca. 25
%
af bygningerne. Told- og skattemyndighederne har tidligere besigtiget
ejendommen, og der blev ikke i denne forbindelse gjort indsigelse fra
skattemyndighederne
mod afskrivningerne, hvilket taler til støtte for at ca. 25 % af bygningerne
er
driftsbygninger.
Endvidere kan det ikke accepteres, at ændringen for 1999 og
2000 først fremkommer på et tidspunkt, hvor det er for sent at træffe andre
dispositioner med ejendommen. Dette er ikke en påstand om, at ansættelserne
er
ugyldige, men udtryk for at det er urimeligt at beskatte med tilbagevirkende
kraft, sådan at der ikke er mulighed for at disponere anderledes. Der er
henvist til, at selskabets indkomstforhold blev gennemgået grundigt af såvel
told- og skatteregionen i 1995/96 og den kommunale skattemyndighed i 1998,
hvor
der ikke blev statueret maskeret udlodning til hovedanpartshaveren for privat
benyttelse af ejendommen. Selskabets ledelse må således have en berettiget
forventning om, at den skattemæssige situation omkring ejendommen er
fastlagt,
uden at der sker beskatning af privat benyttelse.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Ejendommen har ubestridt ikke været udlejet i den omhandlede
periode og må derfor anses at have været til hovedanpartshaverens personlige
rådighed i hele perioden.
Det er derfor med rette, at den kommunale skattemyndighed i
medfør af statsskattelovens § 4 b har beskattet selskabet af et beløb,
svarende
til den leje, selskabet kunne have opnået ved udlejning til tredjemand.
Selskabet kan ikke anses at have opnået en retsbeskyttet
forventning om ikke at blive beskattet på denne måde ved de tidligere
afgørelser vedrørende selskabets indkomstansættelse for skatteåret 1995/96,
da
der efter det oplyste ikke blev taget direkte stilling til ejendommens
anvendelse ved disse afgørelser.
For så vidt angår den skønsmæssige fastsættelse af beløbet
bemærkes det indledningsvis, at det ikke kan anses for dokumenteret eller
sandsynliggjort, at en eller flere af bygningerne på ejendommen er
driftsbygninger, og der er derfor ikke grundlag for at foretage nogen nedslag
for driftsbygninger ved fastsættelsen af lejen. Der henvises bl.a. til, at
der
intet fremgår af BBR-ejermeddelelsen eller ejendomsvurderingen om
driftsbygninger.
Efter det oplyste om ejendommen og dennes beliggenhed må den
kunne sidestilles med en fritidsejendom eller et sommerhus.
Skattemyndighedens
skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for indkomstårene 1999 og 2000 som
8
% af ejendomsvurderingen kan derfor tiltrædes, ligesom det er med rette, at
der
er indrømmet et skønsmæssigt fradrag for stort jordtilliggende.
Det bemærkes imidlertid, at beløbene må skulle beregnes af
den ejendomsvurdering, der er gældende for det pågældende kalenderår. Da
selskabets regnskabsperiode ikke fulgte kalenderåret, skal beregningen derfor
foretages således, at markedslejen for de første 6 måneder af regnskabsåret
beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen for dette kalenderår, mens
markedslejen for de sidste 6 måneder af regnskabsåret beregnes på grundlag af
ejendomsvurderingen for dette efterfølgende kalenderår.
Ansættelserne for indkomstårene 1999 og 2000 skal nedsættes
i overensstemmelse med denne beregning, idet det overlades til den kommunale
skattemyndighed at foretage den talmæssige beregning.
For så vidt angår den skønsmæssige fastsættelse af
markedslejen for 2001 bemærkes det, at ligningslovens § 16, stk. 5, alene
vedrører indkomstopgørelsen for den personkreds, som er omfattet af
ligningslovens § 16, og hjemmelen til beskatning af selskabet af en leje er
derfor også i dette år statsskattelovens § 4 b. Der ses ikke at være grundlag
for at ændre ved principperne for den skønsmæssige fastsættelse af
markedslejen
i forhold til de foregående år.
Markedslejen for 2001 skal herefter beregnes efter samme
principper som markedslejen for de to forudgående år. Det overlades til den
kommunale skattemyndighed at foretage den talmæssige beregning.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Beskatning af værdi af fri bolig for hovedanpartshaver, der er anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønning Landsskatteretten · 13. februar 2009
- SKAT har anset selskab for skattepligtig efter satserne i ligningslovens § 16, stk. 9 vedrørende hovedanpartshavers og dennes hustrus anvendelse af selskabets… Landsskatteretten · 20. juli 2009
- Yderligere leje af lejlighed udlejet til hovedanpartshavers søn Landsskatteretten · 22. oktober 2008
- Selskabet er anset at have stillet et sommerhus til rådighed for hovedanpartshaveren Landsskatteretten · 29. marts 2011
- Selskabet er blevet anset for skattepligtig af yderligere værdi af fri bolig stillet til rådighed for selskabets direktør samt mand, ansat hos selskabet, samt… Landsskatteretten · 31. oktober 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. Ejendom i Frankrig - lejeindtægt - hovedaktionær - genbeskatning af underskud af ejendom Retsinformation · 22. november 2006
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fikseret leje af ejerlejlighed udlejet til søn af hovedaktionær Retsinformation · 25. marts 2004
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Importørvejledning for svinekød fra Østeuropa Retsinformation · 21. april 1999
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning salg af aktier herunder tab Retsinformation · 22. februar 2007
- Landsskatteretskendelse af 4/12 2001 vedr. ansættelse af lejeindtægter for ferielejlighed i Frankrig stillet til disposition for hovedanpartshaverne. Retsinformation · 18. august 2003