Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 5/11 2003 vedr. fikseret leje af fritidsbolig, der var til råde for hovedanpartshaver.

KEN nr 10316 af 05/11/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 5/11 2003 vedr. fikseret leje af

fritidsbolig, der var til råde for hovedanpartshaver.

A ApS’s klage vedrører skønsmæssig ansættelse af leje for en

ejendom, der er anset at stå til rådighed for selskabets hovedanpartshaver.

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 1999

Fikseret leje af ejendom,der er anset at stå til rådighed

for hovedanpartshaver, ansat til 160.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen, idet lejen for

perioden 1.7. – 31.12.1998 skal beregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr.

1.1.1998, og lejen for perioden 1.1. – 30.6.1999 skal beregnes på

grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1.1.1999. Det overlades til den kommunale

skattemyndighed at foretage den talmæssige opgørelse.

Indkomståret 2000

Fikseret leje af ejendom, der er anset at stå til rådighed

for hovedanpartshaver, ansat til 168.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen, idet lejen for

perioden 1.7. – 31.12.1999 skal beregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr.

1.1.1999, og lejen for perioden 1.1. – 30.6.2000 skal beregnes på

grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1.1.2000. Det overlades til den kommunale

skattemyndighed at foretage den talmæssige opgørelse.

Indkomståret 2001

Fikseret leje af ejendom, der er anset at stå til rådighed

for hovedanpartshaver, ansat til 336.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen, idet lejen for

Læs alt

perioden 1.7. – 31.12.2000 skal beregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr.

1.1.2000, og lejen for perioden 1.1. – 30.6.2001 skal beregnes på

grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1.1.2001. Det overlades til den kommunale

skattemyndighed at foretage den talmæssige opgørelse.

Sagens oplysninger

B ejer samtlige anparter i selskabet og er eneste ansatte.

Selskabets regnskabsår er perioden 1.7. – 30.6.

Selskabet ejer en ejendom, som ikke er eller har været

udlejet. Ejendommen blev købt pr. 1.6.1991 for en samlet købesum på 2.000.000

kr. Ifølge BBR-ejermeddelelsen er der på ejendommen dels et parcelhus med

stråtag opført i 1950 på 60 kvadratmeter, dels en yderligere beboelsesejendom

opført i 1980 med et samlet beboelsesareal på 394 kvadratmeter fordelt på to

beboelseslejligheder.

Ejendommen var pr. 1.1998 vurderet til en samlet

ejendomsværdi på 2.300.000 kr., hvoraf grundværdien udgjorde 876.900 kr. Pr.

1.1.1999 var ejendommen vurderet til 2.350.000 kr., hvoraf grundværdien var

961.900 kr. Vurderingen pr. 1.1.2000 var 2.500.000 kr., heraf en grundværdi

på

1.094.000 kr., og pr. 1.1.2001 var ejendomsværdien vurderet til 2.600.000 kr.

og grundværdien 1.197.900 kr. I alle årene er 1.000 kvadratmeter vurderet til

en højere pris end de resterende ca. 94 hektar.

Endvidere ejede selskabet en ubebygget grund på 2.775

kvadratmeter beliggende op til ejendommen. Denne grund er i alle årene

vurderet

efter den lavere kvadratmeterpris.

Det er fra Kommunen oplyst, at ejendommen er beliggende i

landzone uden at være vurderet som landbrug. Sidst ejendommen blev besigtiget

i

enten 1994 eller 1996, var beboelserne i den største bygning fuldt møbleret.

Det omkringliggende engareal betragtes som et attraktivt fritidsområde med en

vis herlighedsværdi.

Der er fremlagt et brev af 16.4.1998 fra den kommunale

skattemyndighed, hvor det blev meddelt, at man agtede at forhøje selskabets

indkomstopgørelse for skatteåret 1995/96 med en række forhold, herunder bl.a.

reguleringer af afskrivninger og fradrag vedrørende selskabets ejendom.

Den kommunale

skattemyndigheds afgørelse

Den kommunale skattemyndighed er af den opfattelse, at

ejendommen må betragtes som fritidsbolig, der står til rådighed for og kan

anvendes af hovedanpartshaveren hele året. Der er henvist til, at det af

BBR-ejermeddelelsen og af ejendomsvurderingen foretaget af Kommunen fremgår,

at

der ikke er tale om erhvervsmæssig benyttelse eller benyttelse som landbrug,

men alene beboelsesformål, hvilket ejendommens tilstand – herunder at

den har

været/er møbleret – da også umiddelbart tyder på. Grundarealet må derfor

anses

at være vurderet til værdien i handel og vandel og ikke efter den for

landbrug

gældende særlige ”bondegårdsregel”, uanset at en andel af grunden

på 1000

kvadratmeter ved vurderingen er anset som grundareal tilknyttet beboelsen,

mens

restarealet på ca. 10.000 kvadratmeter er vurderet til laveste enhedsbeløb.

Det

er imidlertid skattemyndighedens opfattelse, at dette areal må anses at være

et

attraktivt fritidsareal med en vis herlighedsværdi.

For 1999 og 2000 må værdien af rådigheden ansættes som et

skøn, der efter praksis kan ansættes til 8 % af ejendomsværdien, reduceret

med

en skønnet værdi at stort jordtilliggende med en vis herlighedsværdi, idet

det

ikke umiddelbart er muligt at fastsætte en markedsleje for en ejendom af

denne

art. Ud fra beliggenheden og anvendelsen må ejendommen betegnes som en

sommerbolig i lighed med sommerhuse, ferielejligheder m.v.

De manglende lejeindtægter er for disse år beregnet således:

Indkomståret 1999

Ejendomsvurdering pr. 1.1.1999

2.350.000 kr.

Skønnet fradrag for stort jordtilliggende

350.000 kr.

Beregningsgrundlag herefter

2.000.000 kr.

8 % af 2.000.000 kr.

160.000 kr.

Indkomståret 2000

Ejendomsvurdering pr. 1.1.2000

2.500.000 kr.

Skønnet fradrag for stort jordtilliggende

400.000 kr.

Beregningsgrundlag herefter

2.100.000 kr.

8 % af 2.100.000 kr.

168.000 kr.

For indkomståret 2001 skal sommerhusreglen i ligningslovens

§ 16, stk. 5, bringes i anvendelse. I forbindelse med beregning af værdien af

fritidsboligen skal beregningsgrundlaget (ejendomsværdien) skønsmæssigt

nedsættes med den del af grundværdien, der overstiger 5.000 kvadratmeter

under

hensyntagen til de vurderingsprincipper, der fremgår af

ejendomsværdiskattelovens bestemmelser, jf. cirk. nr. 142 af 17.9.1999. Den

manglende lejeindtægt er for 2001 beregnet således:

Ejendomsvurdering 1.1.2001

2.600.000 kr.

Nedslag for stort jordtilliggende i landzone baseret på

5.000 kvadratmeter

500.000 kr.

Beregningsgrundlag

2.1000.000 kr.

½ % af 2.1000.000 kr. i ugerne 22-34 (12 uger)

126.000 kr.

¼ % af 2.1000.000 kr. i øvrige 40 uger

210.000 kr.

336.000 kr.

Da der ikke har været indtægt ved udlejning af de boliger,

der er beliggende i ejendommen, anses hovedanpartshaveren at have kunne råde

over og anvende hele ejendommen til private formål. Den manglende

huslejeindtægt i selskabet anses herefter som maskeret udbytte til

hovedanpartshaveren for de tre indkomstår.

Klagerens påstand og

argumenter

Selskabets repræsentant har bl.a. anført, at forhøjelserne

er urealistisk høje, og ejendommen kan ikke falde ind under reglerne, som

anvendes for sommerhuse. Som det fremgår af skødet og BBR-ejermeddelelsen er

ejendommen en kombineret ejendom, hvor der har været drevet ålefiskeri for år

tilbage. Hvis der overhovedet skal være tale om beskatning, må reglerne om

bolig for hovedanpartshavere kunne anvendes, selvom hovedanpartshaveren har

bopæl i Sverige.

Hovedanpartshaveren bor i Sverige og bruger ikke ejendommen

ret meget på grund af den lange afstand. Han havde i sin tid købt ejendommen,

fordi

han kendte de tidligere ejere, som mødes deroppe en gang om året med

hovedanpartshaveren. Ejendommen har ikke været udlejet, men står tom. Det er

et

tidligere ålefiskeri, og underetagen på det store hus bruges til opbevaring

af

de både, der er på ejendommen. Der er henvist til fakturaen fra selskabet

vedrørende betaling af forpagtningsafgift for rørleje for 2001 og 2002 på

samlet 20.000 kr. Beløbet er bogført i selskabet som salg. Dette underbygger

yderligere, at der er tale om en erhvervsejendom. Markedslejen er vanskelig

at

fastsætte, idet helårsudlejning i dette område er meget vanskelig. Det er

meget

tvivlsomt om ejendommen bør sidestilles med en fritidsejendom eller et

sommerhus, men den må mere anses som nedlagt erhvervsejendom.

Der er videre henvist til, at selskabet foretager

bygningsafskrivninger med ca. 13.000 kr. om året, hvilket må svare til ca. 25

%

af bygningerne. Told- og skattemyndighederne har tidligere besigtiget

ejendommen, og der blev ikke i denne forbindelse gjort indsigelse fra

skattemyndighederne

mod afskrivningerne, hvilket taler til støtte for at ca. 25 % af bygningerne

er

driftsbygninger.

Endvidere kan det ikke accepteres, at ændringen for 1999 og

2000 først fremkommer på et tidspunkt, hvor det er for sent at træffe andre

dispositioner med ejendommen. Dette er ikke en påstand om, at ansættelserne

er

ugyldige, men udtryk for at det er urimeligt at beskatte med tilbagevirkende

kraft, sådan at der ikke er mulighed for at disponere anderledes. Der er

henvist til, at selskabets indkomstforhold blev gennemgået grundigt af såvel

told- og skatteregionen i 1995/96 og den kommunale skattemyndighed i 1998,

hvor

der ikke blev statueret maskeret udlodning til hovedanpartshaveren for privat

benyttelse af ejendommen. Selskabets ledelse må således have en berettiget

forventning om, at den skattemæssige situation omkring ejendommen er

fastlagt,

uden at der sker beskatning af privat benyttelse.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ejendommen har ubestridt ikke været udlejet i den omhandlede

periode og må derfor anses at have været til hovedanpartshaverens personlige

rådighed i hele perioden.

Det er derfor med rette, at den kommunale skattemyndighed i

medfør af statsskattelovens § 4 b har beskattet selskabet af et beløb,

svarende

til den leje, selskabet kunne have opnået ved udlejning til tredjemand.

Selskabet kan ikke anses at have opnået en retsbeskyttet

forventning om ikke at blive beskattet på denne måde ved de tidligere

afgørelser vedrørende selskabets indkomstansættelse for skatteåret 1995/96,

da

der efter det oplyste ikke blev taget direkte stilling til ejendommens

anvendelse ved disse afgørelser.

For så vidt angår den skønsmæssige fastsættelse af beløbet

bemærkes det indledningsvis, at det ikke kan anses for dokumenteret eller

sandsynliggjort, at en eller flere af bygningerne på ejendommen er

driftsbygninger, og der er derfor ikke grundlag for at foretage nogen nedslag

for driftsbygninger ved fastsættelsen af lejen. Der henvises bl.a. til, at

der

intet fremgår af BBR-ejermeddelelsen eller ejendomsvurderingen om

driftsbygninger.

Efter det oplyste om ejendommen og dennes beliggenhed må den

kunne sidestilles med en fritidsejendom eller et sommerhus.

Skattemyndighedens

skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for indkomstårene 1999 og 2000 som

8

% af ejendomsvurderingen kan derfor tiltrædes, ligesom det er med rette, at

der

er indrømmet et skønsmæssigt fradrag for stort jordtilliggende.

Det bemærkes imidlertid, at beløbene må skulle beregnes af

den ejendomsvurdering, der er gældende for det pågældende kalenderår. Da

selskabets regnskabsperiode ikke fulgte kalenderåret, skal beregningen derfor

foretages således, at markedslejen for de første 6 måneder af regnskabsåret

beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen for dette kalenderår, mens

markedslejen for de sidste 6 måneder af regnskabsåret beregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen for dette efterfølgende kalenderår.

Ansættelserne for indkomstårene 1999 og 2000 skal nedsættes

i overensstemmelse med denne beregning, idet det overlades til den kommunale

skattemyndighed at foretage den talmæssige beregning.

For så vidt angår den skønsmæssige fastsættelse af

markedslejen for 2001 bemærkes det, at ligningslovens § 16, stk. 5, alene

vedrører indkomstopgørelsen for den personkreds, som er omfattet af

ligningslovens § 16, og hjemmelen til beskatning af selskabet af en leje er

derfor også i dette år statsskattelovens § 4 b. Der ses ikke at være grundlag

for at ændre ved principperne for den skønsmæssige fastsættelse af

markedslejen

i forhold til de foregående år.

Markedslejen for 2001 skal herefter beregnes efter samme

principper som markedslejen for de to forudgående år. Det overlades til den

kommunale skattemyndighed at foretage den talmæssige beregning.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter