Spring til indhold

Retsinformation

Vurdering fast ejendom - ejerlejlighed - genudlejet. (* 1)

KEN nr 18113 af 09/02/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vurdering fast ejendom - ejerlejlighed -

genudlejet. (* 1)

Advokat A klagede som repræsentant for ejeren over de af skyldrådet

foretagne ansættelser af ejendomsværdien for et større antal genudlejede

ejerlejligheder. Ejendomsværdien var af skyldrådet ansat til 80% af den

enkelte ejerlejligheds skønnede handelsværdi som frit omsættelig.

De af klagen omfattede ejerlejligheder var beliggende i en

etagebebyggelse, der i 1974 blev opdelt i ejerlejligheder, og de var i

tidsrummet mellem 1. januar 1980 og 1. januar 1986 blevet frigjort for de på

opdelingstidspunktet værende lejemål og derefter genudlejet.

I vilkårene for lejeaftalerne, der hvilede på de af Københavns

Grundejerforening udarbejdede standardkontrakter, var der på side 1 gjort

opmærksom på, at ejendommen var opdelt i ejerlejligheder. Endvidere var der

gjort enkelte tilføjelser, bl.a. til standardkontraktens § 14, stykkerne 7 og

9. Derimod fremtrådte § 14, stk. 1 - hvorefter lejemål, der er indgået på

opsigelsesvilkår, af udlejeren kun kan opsiges efter reglerne i § 82 og 83 i

lov om leje - som en ikke fremhævet del af de almindelige bestemmelser i

standardkontrakten.

Til støtte for påstanden om nedsættelse af ejendomsværdierne henviste

advokaten til, at lejemålene ikke kunne opsiges, idet lejekontrakterne ikke

havde et sådant indhold at betingelserne for at opsige lejeforholdet i medfør

af lov om leje § 84, litra d, var opfyldt. Efter advokatens opfattelse skulle

de omhandlede ejerlejligheder derfor i vurderingsmæssig henseende sidestilles

med lejligheder, der var udlejet på tidspunktet for opdelingen i

ejerlejligheder, d.v.s. ansættes til 50% af den skønnede handelsværdi som

frit omsættelige ejerlejligheder.

Landsskatteretten bemærkede, at i henhold til bestemmelsen i lov om leje §

84, litra d, gælder der for ejerlejligheder udlejet efter den 1. januar 1980

den begrænsning i udlejerens opsigelsesadgang, at opsigelse kun kan ske, hvis

lejeren ved lejemålets indgåelse blev gjort bekendt med, at det lejede er en

Læs alt

ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter bestemmelsen i lovens § 83,

litra a.

Efter det i sagen oplyste fandt Landsskatteretten ikke, at de i ovennævnte

lovbestemmelse indeholdte betingelser for, at udlejeren kunne bringe

lejeforholdet til ophør var til stede. Retten fandt derfor, at lejerne af

disse genudlejede lejligheder nød beskyttelse mod opsigelse på lige fod med

lejere af lejligheder, der var udlejet på tidspunktet for ejendommens

opdeling i ejerlejligheder, og som ikke siden var genudlejet. De genudlejede

ejerlejligheder måtte følgelig i vurderingsmæssig henseende sidestilles med

de ejerlejligheder, der ikke var genudlejet.

Landsskatteretten kunne herefter tiltræde advokatens påstand om, at der på

vurderingstidspunktet den 1. januar 1986 påhvilede de omhandlede

ejerlejligheder en sådan byrde af offentligretlig karakter, at

ejendomsværdien burde nedsættes til 50% af den enkelte ejerlejligheds

handelsværdi som frit omsættelig ejerlejlighed.

De påklagede ansættelser blev herefter ændret i overensstemmelse hermed.

Officielle noter

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 4, side 346.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter