Spring til indhold

Retsinformation

Ejendomsvurdering - Ejerlejlighed - genudlejet til søn ved standardlejekontrakt. (* 1)

KEN nr 18088 af 20/03/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejendomsvurdering - Ejerlejlighed - genudlejet

til søn ved standardlejekontrakt. (* 1)

A klagede over den af skyldrådet ved 18.alm. vurdering pr. 1. januar 1986

foretagne ansættelse af ejendomsværdien for en ejerlejlighed med påstand om

nedsættelse.

Ejerlejligheden havde et tinglyst areal på 76 m2, beliggende i en

moderejendom opført i 1895 indeholdende 4 ejerlejligheder.

Til støtte for påstanden var bl.a. anført, at ejendommen blev købt den 20.

august 1984 for 400.000 kr., og at der i købesummen var inkluderet en del

løsøre.

Endvidere gjorde klageren gældende, at altanen var udskiftet, og at

elevatoren i moderejendommen var blændet og ikke kunne benyttes.

Skyldrådet havde under sagens behandling afgivet indstilling om

stadfæstelse af ejendomsværdien og havde som begrundelse herfor bl.a. anført:

»Ejerlejligheden er vurderet med udgangspunkt i

vurderingsforslagssystemet som »fri« ejerlejlighed. Skyldrådet har

ved kendelse af 6. oktober 1987 stadfæstet ansættelsen da man skønner, at

ejerlejligheden bør vurderes som »fri« ejerlejlighed uanset, at den

er genudlejet til et familiemedlem efter overtagelsen den 20. august 1984

....

Skyldrådet skønner, at ejendomsværdiansættelsen er i god overensstemmelse

med handelsværdien på vurderingstidspunktet uanset, at lejligheden er udlejet

og ikke umiddelbart kan frigøres fra lejemål.'

I sine bemærkninger til skyldrådets indstilling anførte klageren videre

til støtte for sin påstand, at ejendommen ikke var en fri ejerlejlighed, idet

lejligheden var udlejet til hans søn.

Klageren fremlagde kopi af standardlejekontrakt, indgået den 22. oktober

1984 med påbegyndelse af lejemålet den 1. november 1984.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til

bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, og § 8, stk. 2, skal

Læs alt

ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i

dens helhed.

Efter de foreliggende oplysninger fandt retten at kunne lægge til grund,

at lejeforholdet var indgået på standardvilkår, hvor lejemålet alene kunne

opsiges i medfør af lejelovens §§ 82 og 83. Det var endvidere ikke i

lejekontrakten, jf. § 84, litra d, anført, at det lejede var en

ejerlejlighed, således at opsigelse kunne ske efter bestemmelsen i lovens §

83, stk. 1, litra a. Lejeren måtte herefter anses for at være beskyttet mod

opsigelse efter lejelovens almindelige regler.

Retten fandt endvidere at kunne lægge til grund, at der ikke i

familieforholdet mellem ejer og lejer var en sådan identitet, at dette i sig

selv bevirkede, at ejendommen kunne betragtes som værende en fri

ejerlejlighed i overensstemmelse med, hvad der efter det for

Landsskatteretten oplyste praktiseredes i boligretterne.

Ejendommen blev herefter ansat som en ikke-fri ejerlejlighed, og der blev

ifølge praksis givet et nedslag på 50% i forhold til den forudsatte

ansættelse som fri ejerlejlighed på 500.000 kr., til 250.000 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter