Spring til indhold

Retsinformation

Gaveafgift - værdiansættelse - fast ejendom (* 1)

KEN nr 18597 af 15/08/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Gaveafgift - værdiansættelse - fast ejendom (*

1)

A klagede over den af amtsskatteinspektoratet ved gaveafgiftsberegningen

ansatte værdi på 369.115 kr. af en ejerlejlighed, som hun havde fået

overdraget som gave af sin moder i 1986.

Det var oplyst, at klagerens moder ved skøde i maj 1986 havde overdraget

klageren fem ejerlejligheder i en ejendom. Overdragelsessummen for den ene af

disse, nemlig ejerlejlighed nr. 6, var i skødet angivet til 200.000 kr.,

svarende til en kontant værdi på 213.000 kr. (afrundet).

Klagen til Landsskatteretten angik det forhold, at amtsskatteinspektoratet

havde ansat værdien af den nævnte lejlighed til 369.115 kr.

Amtsskatteinspektoratet havde herved henvist til bestemmelserne i cirkulære

nr. 185 af 17. november 1982, punkt 9, hvorefter den seneste

ejendomsvurdering ikke var et brugbart sammenligningsgrundlag, idet

lejligheden ved den seneste vurdering var ansat som udlejet, medens den ved

gaveoverdragelsen var overdraget som fri ejerlejlighed. Værdiansættelsen var

derfor foretaget efter de i bestemmelsens stk. 2 nærmere angivne regler.

Klagerens advokat nedlagde principalt påstand på, at lejlighedens værdi

blev ansat til de af klageren anførte 200.000 kr., idet bestemmelsen i punkt

9 i det nævnte cirkulære ikke kunne finde anvendelse. Ejendomsværdien pr. 1.

april 1985, der androg 220.000 kr., skulle derfor anvendes som den skatte- og

afgiftsmæssige værdi efter fradrag af 15% jf. cirkulærets punkt 6. Advokaten

anførte til støtte herfor, at lejligheden havde været udlejet siden 1974, og

at ejendommens status ikke var ændret siden sidste ejendomsvurdering før

gaveoverdragelsen. Ejerlejligheden kunne derfor ikke karakteriseres som fri

efter nævnte cirkulære.

Subsidiært påstod klagerens advokat lejligheden værdiansat som fri

lejlighed til 450.000 kr. med fradrag under hensyn til, at lejligheden var

udlejet ved gaveoverdragelsen. Dette fradrag skønnede advokaten til 40 til

50% under henvisning til, at det ikke ville være praktisk muligt at

Læs alt

gennemføre en opsigelse af lejeren. Efter fradrag af yderligere 15% oversteg

værdien herefter ikke det af klageren angivne beløb.

Mest subsidiært påstod advokaten gavens størrelse beregnet på grundlag af

et skøn over de fem lejligheders samlede værdi.

Det fremgik af en af Landsskatterettens afdeling for vurdering af fast

ejendom i februar 1989 afsagt kendelse vedrørende ansættelsen af

ejendomsværdien pr. 1. januar 1986 for den omhandlede ejerlejlighed, at den

pågældende ejendom var udstykket i ejerlejligheder i 1971, og at den lejer,

som lejligheden på vurderingstidspunktet var udlejet til, havde boet til leje

i moderejendommen siden bebyggelsens opførelse. Da imidlertid lejligheden i

1974 var blevet frigivet for det på opdelingstidspunktet værende lejemål,

opnåede den pågældende tilladelse til at bytte lejlighed med den omhandlede.

Efter det således oplyste havde Landsskatterettens vurderingsafdeling fundet,

at den lejer, der i 1974 var tilflyttet den omhandlede ejerlejlighed, havde

indgået et nyt lejemål vedrørende denne. Lejeren var derfor ikke omfattet af

bestemmelserne i lejelovens § 84, litra a, og det var følgelig med rette, at

ejerlejlighedens værdi ved gaveoverdragelsen var ansat efter reglerne i det

fornævnte cirkulæres punkt 9, stk. 2.

For så vidt angik den subsidiære påstand udtalte Statsskattedirektoratet

under sagens behandling, at ejerlejlighedens handelsværdi pr. 26. maj 1986

skønnedes at andrage 450.000 kr. hvilket svarede til en kontant værdi på

369.000 kr. (afrundet) og til det beløb, hvortil ejendommen var værdiansat

ved gaveafgiftsberegningen. Der var herved efter Statsdkattedirektoratets

opfattelse taget fornødent hensyn til, at lejligheden på

overdragelsestidspunktet var udlejet.

Hvad angik den mere subsidiære påstand udtalte Skattedepartementet i en

skrivelse i juli 1987 til advokaten, at ved værdiansættelsen i henhold til

fornævnte cirkulære foretages beregningen for hver enkelt ejendom for sig, og

at alle eventuelt uudnyttede spillerum i henhold til cirkulærets punkt 6

vedrørende en eller flere af ejendommene ikke kunne henføres til nedsættelse

af den afgiftsmæssige værdi i en eller flere af de øvrige ejendomme.

Landsskatteretten kunne i det hele henholde sig til den udtalelse, og denne

påklagede værdiansættelse blev herefter stadfæstet.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 11, side 866

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter