Spring til indhold

Retsinformation

Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig udnyttelse lig med faktiske. (* 1)

KEN nr 18029 af 31/01/1991Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig

udnyttelse lig med faktiske. (* 1)

A klagede med påstand om nedsættelse over den af skyldrådet ved 18. alm.

vurdering pr. 1. januar 1986 foretagne ansættelse af grundværdien.

Ejendommen omfattede et grundareal på 605 (m2) med en i 1778 opført

forretnings- og beboelsesejendom med et bebygget areal på 108 (m2) i 3 etager

med et samlet bygningsareal på 324 (m2). Endvidere var der en udnyttet

tagetage på 92 (m2) og et kælderareal på 135 (m2).

Grundværdien var ansat til 605 m2 a 2.800 kr., i alt 1.694.000 kr.,

svarende til en maksimal tilladt bebyggelsesprocent på 200 og en

etagemeterpris på 1.400 kr. pr. maksimalt etageareal.

Til støtte for påstanden henviste klageren bl.a. til, at der ifølge

oplysning fra kommunens bygge- og boligdirektorat ikke kunne forventes

tilladelse til at bygge andet and sluttet randbebyggelse som den

eksisterende. Den pågældende ejendoms relativt store friareal i forhold til

naboejendommene ville således blive benyttet til udtynding af karreen, og

mulig opførelse af på- og tilbygninger var derfor udelukket, og yderligere

bebyggelse kunne ikke forventes tilladt af kommunen. Endvidere anførte

klageren, at den faktiske bebyggelsesprocent var 103 og ikke forventedes at

kunne stige til 200, som forudsat af skyldrådet.

Under henvisning til ovenstående påstod klageren herefter grundværdien

nedsat med ca. 50%.

Kommunens bygge- og boligdirektorat havde i anledning af klagen til

Landsskatteretten oplyst, at ejendommen ikke var omfattet af nogen lokalplan.

Ifølge de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanlovens

§§ 42-43 ville der på ejendommen kunne opføres en 2-etagers bygning med et

samlet bruttoetageareal på 242 (m2). Med henvisning til ovenstående samt til

forhusets fredning ville der ikke - bortset fra eventuelle mindre cykel- og

renovationsskure - kunne forventes tilladelse til opførelse af yderligere

bebyggelse på ejendommen, og det eksisterende fredede forhus ville ikke kunne

Læs alt

forventes tilladt nedrevet. Ejendommen var i kommuneplanforslaget beliggende

i bydelen Indre Byområde. Der var ikke i kommuneplanforslagets

rammebestemmelser fastsat nærmere bebyggelsesregulerende bestemmelser for

klageejendommen. Nybyggeri og væsentlige ombygninger i området ville være

betinget af lokalplan, og eventuelle fremtidige byggemuligheder for

klageejendommen ville derfor bero på de beslutninger, borgerrepræsentationen

og fredningsmyndigheden måtte træffe, såfremt spørgsmålet var aktuelt.

Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne

i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i

ubebygget stand og under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i

økonomisk henseende god anvendelse.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder den kvalificerede usikkerhed

om omfanget af ejendommens retlige udnyttelsesmuligheder samt ejendommens

beliggenhed i den indre by, fandt Landsskatteretten, at grundværdien burde

ansættes på grundlag af den faktiske bebyggelsesprocent på 103 og en

etagemeterpris på 1.400 kr. pr. (m2) maksimalt etageareal. Grundværdien blev

herefter nedsat til 872.400 kr. afrundet med følgende specifikation: 605 (m2)

grundareal a 1.442 kr. 872.410 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter