Aflevering af dokumentation for frigørelsesmulighed i a-kassen samt tilbagebetaling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Aflevering af dokumentation for
frigørelsesmulighed i a-kassen samt tilbagebetaling
På medlemmets dagpengekort for ugerne 5-29 i 1998
havde medlemmet oplyst, at hun havde arbejdet 147 timer jævnt fordelt
over perioden.
I forbindelse med, at a-kassen den 18. juli 1998 modtog en
indberetning fra AF om, at hun var udeblevet fra en samtale den 16. juli
1998, havde hun forklaret, at hun havde glemt det, da hun var kaldt på
arbejde.
A-kassen konstaterede herefter, at medlemmet på
dagpengekortet ud for den 16. juli havde oplyst, at hun ikke havde
arbejdet.
Overfor kassen havde medlemmet forklaret, at hun var
på arbejde den 16. juli, og ikke den 17. juli, og at hun anmodede i den
forbindelse a-kassen om at kontakte hendes arbejdsgiver for at få
bekræftet hendes oplysninger.
A-kassen kontaktede herefter arbejdsgiveren, som oplyste
at medlemmet i perioden fra uge 5-29/98 i alt har haft 744 arbejdstimer, og
ikke 147 som oplyst på dagpengekortene.
Det fremgik af sagen, at a-kassen havde anmodet om hendes
redegørelse hertil, men at hun ikke har svaret på a-kassens
henvendelse.
Arbejdsgiveren havde yderligere oplyst, at hun blev
fastansat fra den 1. marts 1998 med garanteret 6 timer om ugen. Medlemmet var
ansat med 1 måneds opsigelsesvarsel, men at arbejdspladsen ikke havde
udstedt frigørelsesattest.
A-kassen havde første gang truffet afgørelse
i sagen den 9. december 1998. A-kassen havde i denne afgørelse
beregnet, at medlemmet, ved at oplyse forkert antal arbejdstimer på
hendes dagpengekort, havde modtaget i alt 35.443 kr. for meget i
Læs alt
arbejdsløshedsdagpenge.
Med brev af 20. januar 1999 havde a-kassen imidlertid
ændret denne afgørelse, idet kassen af medlemmets faglige
afdeling var blevet gjort opmærksom på, at der fandtes en
overenskomst, som indeholder en frigørelsesmulighed, og som også
arbejdsgiveren var omfattet af.
På baggrund heraf havde a-kassen fundet, at
medlemmet havde ret til supplerende dagpenge for perioden, hvor medlemmet
havde været ansat på deltid hos arbejdsgiveren. A-kassen havde
beregnet, at medlemmet, ved at oplyse forkert antal arbejdstimer på
hendes dagpengekort, havde modtaget i alt 29.234 kr. for meget i
arbejdsløshedsdagpenge.
A-kassen fandt, at medlemmet skulle betale beløbet
tilbage til kassen. A-kassen havde desuden fundet, at medlemmet havde
begået svig overfor kassen. A-kassen havde derfor indstillet til
direktoratet, at medlemmet skulle slettes som medlem af a-kassen.
Med brev af 2. marts 1999 havde direktoratet bedt
medlemmet om at henvende sig til direktoratet, såfremt hun havde
bemærkninger til sagen. Direktoratet havde oplyst medlemmet om, at der
i modsat fald ville blive truffet afgørelse på det foreliggende
grundlag.
Medlemmet havde ikke henvendt sig til direktoratet.
Direktoratet traf den 1. juni 1999 følgende
afgørelse:
"Direktoratet er enig med a-kassen i, at De har fået
for meget i dagpenge. Direktoratet har opgjort beløbet til 35.444 kr.
(før skat).
For den del, der vedrører manglende oplysninger om
arbejdstimer (25.927 kr.) finder direktoratet, at De har udvist svig. For den
del, der skyldes, at De ikke har afleveret dokumentation for
frigørelsesmulighed i a-kassen (9.517 kr.), finder direktoratet, at De
har udvist uagtsomhed.
De skal derfor slettes som medlem af a-kassen.
Begrundelse
Retten til dagpenge - tilbagebetaling
Det fremgår af sagen, at De i perioden uge 5-29 i
1998 har arbejdet betydeligt mere end oplyst på dagpengekortene.
De har ikke haft ret til dagpenge i perioder, hvor De har
arbejdet. Dette fremgår af Lov om arbejdsløshedsforsikring § 57
og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge.
Herudover finder direktoratet ikke, at De har haft ret til
supplerende dagpenge fra og med uge 10/98, idet a-kassen ved udbetalingen af
supplerende dagpenge ikke har modtaget dokumentation for, at De var ansat med
frigørelsesmulighed.
Afgørende for udbetaling af supplerende dagpenge,
når et medlem er ansat med opsigelsesvarsel, er således, at
a-kassen har modtaget en frigørelsesattest eller anden dokumentation
for, at et medlem er ansat med frigørelsesmulighed. Dette
fremgår af § 17 i dagældende bekendtgørelse om
rådighed og selvforskyldt ledighed.
På baggrund af nævnte regler, samt
oplysningerne om Deres arbejde for Kvickly Hobro, finder direktoratet, at De
har fået dagpenge med urette i ugerne 5-19 i 1998.
Da De har givet forkerte oplysninger om Deres
arbejdstimer, har direktoratet fundet, at De i overensstemmelse med § 86 skal
betale dagpenge, som De har modtaget med urette tilbage til a-kassen.
Sanktion
Direktoratet finder, at De har givet urigtige oplysninger
om Deres arbejde på dagpengekortene for at få en ydelse, som De
ikke havde ret til.
Direktoratet har i afgørelsen lagt vægt
på,
-
at det af dagpengekortene fremgår, at De har pligt
til at oplyse om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af
dagpengeretten, herunder om alt arbejde,
-
at De ved Deres underskrift på tro og love har
erklæret, at oplysningerne på dagpengekortet er rigtige,
-
at De for ugerne 5-29/98 har arbejdet i betydeligt
større omfang end oplyst på dagpengekortene,
-
at da De udfyldte dagpengekortene, må have
stået Dem klart, at De havde været i arbejde i flere timer end
oplyst, og at De derfor ikke var berettiget til dagpenge i det skete
omfang.
Da De må anses for at have udvist svig overfor
a-kassen, og da beløbet, som De skal betale tilbage er mere end 25
gange den maksimale dagpengesats, skal de slettes som medlem af a-kassen.
Dette fremgår af Lov om arbejdsløshedsforsikring § 87, stk. 1,
og 3, stk. 1 i bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med
uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.
Direktoratet har vurderet, at den del af
tilbagebetalingen, der er opstået pga. a-kassens manglende kendskab til
frigørelsesmulighed, alene skyldes uagtsomhed fra Deres side. For
uagtsomme forhold pålægges en fast effektiv karantæne
på 37 timer. Dette fremgår af
arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 3, og § 5 i
ovennævnte bekendtgørelse.
Karantænen bortfalder dog på grund af
svigsslettelsen."
A-kassen klagede i brev af 25 juni 1999 over den del af
direktoratets afgørelse af 1. juni 1999, der vedrørte
spørgsmålet om aflevering af dokumentation for
frigørelsesmulighed i a-kassen og et tilbagebetalingskrav på kr.
9.517 kr. baseret på, at der ikke var afleveret en sådan
dokumentation.
Kassen anførte følgende:
-
Medlemmet havde ikke haft retlige eller faktiske
forpligtelser, som umiddelbart hindrede overtagelse af arbejde.
-
Der havde således ikke skullet foreligge en
erklæring om frigørelse af sådanne.
-
Medlemmet opfyldte rådighedskravene uanset om
arbejdsløshedskassen havde opnået kendskab til det eller
ej.
-
Direktoratets viste praksis krænkede
retsbevidstheden og retssikkerheden.
-
Direktoratets praksis havde uforsvarlige konsekvenser
vedrørende proportionaliteten i sanktionsudmålingen.
Kassen anførte blandt andet, at det fremgik af
overenskomsten mellem forbundet og Fællesforeningen xxx-foreninger, at
medlemmet havde en frigørelsesmulighed. Kassen fandt, at der ikke var
hjemmel til at kræve, at medlemmet afleverede dokumentation for
frigørelsesmulighed i kassen.
Kassen fandt således, at medlemmet ikke skulle
tilbagebetale de 9.517 kr., idet frigørelsesmuligheden hele tiden
havde været til stede i det ansættelsesretlige grundlag.
Grundlaget for tilbagebetalingskravet var alene, at det ikke havde
været meddelt i kassen på det tidspunkt, som direktoratet
krævede i sin praksis.
Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til
ankenævnet den 27. juli 1999 ikke grundlag for at ændre
afgørelsen.
Direktoratet oplyste, at a-kassen ikke havde fået
særskilt ankevejledning, da a-kassen bevarede retten til refusion for
hele tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 980
af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra
statskassen for fejludbetalte ydelser.
Direktoratet beklagede, at dette ikke direkte var
fremhævet overfor kassen.
I brev af 31. januar 2000 meddelte a-kassen, at det
forhold, at direktoratet havde meddelt kassen ret til refusion også for
den del af direktoratets tilbagebetalingskrav over for medlemmet, som
direktoratet betragtede som uagtsomt, ikke påvirkede kassens anke.
Kassen anførte, at klagen var begrundet i
betragtninger vedrørende retsbevidstheden og retssikkerheden. Den var
således principiel og ikke styret af økonomiske interesser i
refusionsspørgsmålet.
Ankenævnet tiltrådte med en delvis
ændret begrundelse Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Svig, genoptagelse efter påtaleopgivelse Retsinformation · 10. april 2006
- Forseelser, tilbagebetaling, svig, manglende oplysning om arbejde, frigørelsesattest Retsinformation · 6. november 2009
- Effektiv karantæne på 83 timer for svig og 20 timer for uagtsomhed Retsinformation · 1. marts 2004
- Forseelser, deltaget i uddannelse samtidig med modtagelse af dagpenge, uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse og feriedagpenge, jura, svig, tilbagebetaling Retsinformation · 25. august 2009
- Genoptagelse på grund af politiets påtaleopgivelse, fastholdelse af svig, svig var tidligere blevet stadfæstet ved Østre Landsret Retsinformation · 23. april 2007
- Medlemmet blev frifundet for bedrageri ved domstolene ankenævnet ændrede herefter sin tidligere afgørelse medlemmet herefter efter ankenævnets genoptagelse af sagen alene anset for at have handlet uagtsomt Retsinformation · 9. november 2006
Lignende dokumenter
- Supplerende dagpenge og for sent indgivet frigørelsesattest Retsinformation · 24. juli 2003
- Svigssanktion, påtaleopgivelse Retsinformation · 17. oktober 2003
- Forseelser, svig Retsinformation · 1. marts 2004
- Effektiv karantæne på 83 timer for svig og 20 timer for uagtsomhed Retsinformation · 1. marts 2004
- Tilbagebetaling af dagpenge som følge af dobbeltforsørgelse og uagtsomhed, klage fra kassen, refusionsspørgsmål Retsinformation · 1. marts 2004
- Vejledning om frigørelsesattest Retsinformation · 31. januar 2006