Spring til indhold

Retsinformation

Videregivelse, forskrifter, medicintilskud, lister, apoteker, Det fælleskommunale System for Sociale Pensioner.

KEN nr 11174 af 16/12/1988Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Videregivelse, forskrifter, medicintilskud,

lister, apoteker, Det fælleskommunale System for Sociale Pensioner.

Administrations- og Personaledepartementet anmodede Registertilsynet om

en udtalelse vedrørende ændring af forskrifterne for Det fælleskommunale

System for Sociale Pensioner.

Baggrunden for sagen var, at Administrations- og Personaledepartementet på

foranledning af en anmodning fra Kommunernes Landsforening ønskede at

etablere hjemmel i forskrifterne til videregivelse af lister over de

pensionister, der er berettiget til medicintilskud, til apotekerne til brug

ved beregning af medicintilskud. Listerne skulle indeholde oplysninger om

navn, personnummer og personlig tilskudsprocent til medicinindkøb.

Baggrunden for Kommunernes Landsforenings anmodning var, at der ved lov

nr. 390 af 10. juni 1987 om ændring af lov om social pension pr. 1. januar

1988 er indført nye regler for beregning af medicintilskud, hvorefter et øget

antal pensionister er berettiget til medicintilskud. De nye regler for

beregning af medicintilskud har medført et betydeligt administrativt

merarbejde for apotekerne.

Administrations- og Personaledepartementet oplyste, at de problemer, der

er opstået som følge af de nye regler, hovedsageligt skyldes, at

pensionisterne ofte glemmer deres medicinkort, hvoraf den personlige

tilskudsprocent fremgår, at medicinen ofte bestilles ved

medicinudleveringssteder og håndkøbsudsalg, samt at medicinordinationer ofte

indtelefoneres af pensionisternes læge, som ikke har kendskab til de

personlige tilskudsprocenter.

Det fremgik af redegørelsen fra Kommunernes Landsforening, at der ikke

foreligger en egentlig formuleret aftale mellem Kommunernes Landsforening

og Danmarks Apotekerforening om, at der skal foretages en direkte afregning

mellem kommunerne og apotekerne, samt at der ikke foreligger et lovgrundlag,

der pålægger apotekerne denne afregning. Der har dog udviklet sig en praksis,

hvorefter apotekerne er »mellemled« mellem kommuner og klienter,

Læs alt

således at klienten kun betaler sin del af medicinudgiften til apotekerne,

som derefter begærer tilskuddet udbetalt fra kommunen. Afregningen mellem

kommunen og apotekerne sker månedsvis for samtlige mellemværender.

Kommunernes Landsforening anførte endvidere, at klienten ville skulle

erlægge den fulde betaling for medicinen til apotekerne og derefter selv

henvende sig til socialforvaltningen for at få tilskuddet udbetalt, såfremt

apotekerne ikke påtog sig at være »mellemled«. Landsforeningen

anførte endvidere, at en sådan ordning ville betyde besvær for klienterne og

et uoverkommeligt merarbejde for kommunerne, der løbende skulle udbetale

disse tilskud. Det blev endeligt oplyst, at det ikke kan pålægges

pensionisterne at købe medicinen på bestemte apoteker i kommunen.

Det var Administrations- og Personaledepartementets

og Kommunernes Landsforenings opfattelse, at oplysningerne kunne videregives

i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 17, stk. 2, jf. § 16,

stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske videregivelse af oplysninger, når

videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds

opgave for det offentlige.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet.

Registertilsynet udtalte herefter, at man nærede betænkelighed ved at

antage, at de pågældende bestemmelser giver mulighed for at etablere hjemmel

i forskrifterne for Det fælleskommunale System for Sociale Pensioner til at

videregive lister til apotekerne over de pensionister, der er berettigede til

medicintilskud.

Registertilsynet lagde herved bl.a. vægt på, at det forhold, at

pensionisterne ikke behøver at anvende et bestemt apotek, må antages at

indebære, at videregivelse af oplysninger om den enkelte pensionist i

almindelighed ikke kan begrænses til det for pensionisten nærmeste apotek.

Ordningen ville således kunne medføre, at oplysningerne skulle videregives

til alle apoteker i den kommune, pensionisten bor i. Det bemærkedes

endvidere, at den påtænkte ordning i øvrigt ikke ville være tilstrækkelig i

tilfælde, hvor pensionisten henvender sig på apoteker uden for den

pågældendes bopælskommune.

På denne baggrund henstillede Registertilsynet, at den foreslåede ændring

af forskrifterne ikke gennemførtes.

Officielle noter

Registertilsynets årsberetning 1988 s. 44.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter