Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om et projekteringshonorar for udført arkitektarbejde. (* 1)

KEN nr 4003 af 17/01/1991Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om et projekteringshonorar for udført

arkitektarbejde. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2927

K v/X

mod A arkitektfirma a/s

1. Den 13. juli 1989 afsagde Retsudvalget under B kendelse i en af A

arkitektfirma a/s mod K Kommune v/X indbragt sag om honorar for udført

arkitektarbejde i forbindelse med projektering og opførelse af et kulturhus i

Z-sted. I kendelsen hedder det:

»Efter gennemgang af sagsakterne og efter at have hørt de uddybende

forklaringer i forbindelse med fremmødet vurderer retsudvalget, at A

arkitektfirma a/s er berettiget til et projekteringshonorar på kr. 882.739,-

excl. moms, som beregnet i brev af 24. november 1988.

Udvalget finder ikke, at arkitektfirmaet er berettiget til at oppebære

honorar for omprojektering, som anført i faktura af 18. oktober 1988.

Udvalget har ikke set det som sin opgave at præcisere

betalingstidspunktet, ligesom der ikke er taget stilling til renteberegning,

idet bestemmelser herom fremgår af honoraraftalen.«

Der er mellem parterne enighed om, at beløbet 882.739 kr. rettelig skal

være 822.739 kr.

2. Denne kendelse har K Kommune v/X i medfør af ABR 75 pkt. 9.0.3.

indbragt for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved

Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret,

bestående af arkitekt m.a.a. Holger Tangaa Hansen, arkitekt m.a.a. Jens

Guldbæk og højesteretsdommer Palle Kiil, sidstnævnte som formand.

For voldgiftsretten har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede A

arkitektfirma a/s, skal anerkende alene at være berettiget til et

projekteringshonorar på 687.270 kr. excl. moms for det udførte

Læs alt

arkitektarbejde. Med betalinger afviklet senest den 6. marts 1990 har

klagerne betalt dette beløb samt et tilsynshonorar med 171.820 kr. og et

byggeledelseshonorar med 86.770 kr. eller i alt 945.860 kr. excl. moms.

Indklagede, der for voldgiftsretten har frafaldet kravet om honorar for

omprojektering i henhold til faktura af 18. oktober 1988, har påstået

klagerne tilpligtet at anerkende, at indklagede er berettiget til et

projekteringshonorar på 822.739 kr. med tillæg af moms, og at indklagede som

følge heraf også er berettiget til et tilsynshonorar på 25% heraf eller

205.684 kr. excl. moms samt et honorar for byggeledelse på 5% af samtlige

projekteringshonorarer, svarende til 5% af et anslået beløb på i alt

2.022.739 kr. eller 101.137 kr. excl. moms, alt med sædvanlig procesrente fra

svarskriftets indgivelse til voldgiftsretten den 8. november 1989.

Differencen 183.700 kr. med tillæg af moms eller i alt 224.114 kr. udgør

således indklagedes samlede krav med tillæg af renter.

3. Af sagen fremgår, at kommunalbestyrelsen i Z-sted i november 1987

udskrev en indbudt projektkonkurrence om et kulturhus på et areal ved

rådhuset og biblioteket i Z-sted. Til at deltage i konkurrencen indbød man 6

arkitektfirmaer, herunder indklagede. I konkurrenceprogrammet, som var

grundlaget for konkurrencen og i konkurrenceteknisk henseende var godkendt af

B's konkurrenceudvalg, hed det bl.a.:

»3. KONKURRENCEOPGAVEN

3.1. Helhedsplanen for området.

Som tidligere omtalt ønsker kommunen, at der tilvejebringes en

helhedsløsning for området. De konkurrerende skal derfor på bebyggelsesplanen

udover kulturhusets placering og adgangsforhold også angive, hvorledes en

udvidelse af rådhuset kan indpasses. Udvidelsen vil omfatte ca. 3.500 (m2)

bruttoareal og forventes at indeholde normale kontorer.

3.2. Funktionsprogram for kulturhuset. .......

Kulturhuset opbygges omkring de 4 primærmoduler: Teater/koncertsal,

biograf/børneteater, foyer og lokal radio/TV,.....

3.5. Økonomi.

Det samlede bruttoarealbehov er ..... ansat til 12-1400 (m2). I

forbindelse hermed har kommunalbestyrelsen fastlagt en økonomisk ramme på

13,5 mill. kr. for selve opførelsen af kulturhuset. Beløbet er inklusive

honorar m.v. Hertil kommer, at der er afsat 3,0 mill. kr. til stole, lys og

sceneindretning samt 2,0 mill. kr. til ændring af tilkørsel og

parkeringsarealer. Opførelsesudgifterne er vurderet ud fra det byggeindeks,

der er gældende på tidspunktet for konkurrencens udskrivning. Alle beløb er

eksklusive moms.

3.6. Opgavens videreførelse.

Arbejdet med projektets videreførelse overdrages vinderen af konkurrencen.

I forbindelse hermed er det dog en forudsætning, at projektet, på det

grundlag konkurrencen er udskrevet, kan realiseres inden for den af

kommunalbestyrelsen vedtagne økonomiske ramme. Endvidere skal det oplyses, at

kommunen har indgået en aftale med X om, at de skal virke som

forretningsfører for projektets gennemførelse.

4. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER ........

4.3. Konkurrenceforslagets omfang

Forslaget skal omfatte følgende materiale:

1. Situationsplan i mål 1:500. ......

2. Hovedtegninger af kulturhuset i mål 1:200. .....

3. Aksonometrisk afbildning af områdets samlede bebyggelse i mål 1:500.

4. Perspektiver eller andre rumlige fremstillinger af kultur- huset.

5. Perspektiver eller andre rumlige fremstillinger af karakte- ristiske

træk i interiøret.

6. Beskrivelse. Der ønskes en kort redegørelse (max. 5 sider i A4-format)

for forslagets hoveddisposition, konstruktion, materialevalg m.v. i 3

eksemplarer, hvoraf det ene opklæbes på tegningerne, de andre indleveres

sammen med forslaget. Det er ønskeligt, om de løse eksemplarer indeholder

illu- strationer af den foreslåede løsning, herunder en situa- tionsplan.

7. Modeller modtages ikke; derimod kan modelfotografier indsen- des. .....

4.9. Vederlag

Under forudsætning af, at forslaget er konditionsmæssigt ....., ydes der

hver af de indbudte arkitektfirmaer et vederlag på kr. 75.000 excl. moms, som

kommer til udbetaling, når konkurrencen er endelig afgjort. Dog skal

vinderens vederlag betragtes som a conto på det fremtidige honorar m.m.

.....«

Som supplement til konkurrenceprogrammet blev der den 8. december 1987

afholdt et orienteringsmøde på rådhuset i Z-sted med deltagelse af bl.a.

repræsentanter for de indbudte arkitektfirmaer og et flertal af

dommerkomiteens medlemmer. I referatet fra mødet, der er udarbejdet af

konkurrencens sekretær, arkitekt MAA C fra B, hedder det bl.a.:

»Borgmester D bød velkommen og gav i fortsættelse heraf et kort rids

af opgavens indhold. I forbindelse hermed understregede D betydningen af, at

det af kommunen afsatte rådighedsbeløb på 13,5 mio. kr. til kulturhusets

opførelse respekteredes af de konkurrerende.

Herefter indbød D de konkurrerende til at stille spørgsmål.

Spørgsmål 1

Kan det oplyses, om der er sikkerhed for, at kulturhuset bliver opført?

Svar

Under forudsætning af, at byggeriet kan holdes inden for de angivne

økonomiske rammer, vil det blive opført. I kommunens budget for 1988 er der

til selve byggeriet afsat 3,5 mio. kr. og i 1989 er der afsat 10,0 mio. kr.

Beløbene er indeksreguleret.

Spørgsmål 2

Er man også ansvarlig for de 5 mio. kr., der er omtalt i programmet til

henholdsvis inventar og vejarbejde m.m.?

Svar

Nej. .....

Spørgsmål 8

Får vinderen af konkurrencen også til opgave at projektere

rådhusudvidelsen?

Svar

Det kan der ikke siges noget om p.t. .....

Spørgsmål 10

Må man som konkurrencedeltager selv udpege den ingeniør, man vil

samarbejde med?

Svar

Ja, men vedkommende skal formelt godkendes af kommunen i forbindelse med

opgavens overdragelse.

Herefter udspandt der sig en længere dialog mellem kommunens

repræsentanter og de konkurrerende med udgangspunkt i et spørgsmål fra en af

kommunens repræsentanter om, hvordan de konkurrerende vurderer opgaven i

forhold til bl.a. anlægssummens størrelse. Fra denne dialog er udledt

nedenstående spørgsmål og svar: .....

På spørgsmålet om anlægssummens størrelse i forhold til opgaven blev der

fra de konkurrerende givet udtryk for, at det var ikke at betragte som

urealistisk, men nok noget anstrengt. I forbindelse hermed fandt man det

vigtigt at påpege, at dommerkomiteen tilsvarende må tage økonomien alvorlig

ved bedømmelsen.

Borgmester D sluttede mødet af med at takke for deltagelsen og oplyste, at

referatet fra mødet ville blive udsendt snarest og indgå som en del af

konkurrencegrundlaget. .....«

Det af indklagede udarbejdede konkurrenceprojekt blev af et flertal i

dommerkomiteen udpeget som vinder af konkurrencen. I dommerkomiteens

betænkning af 16. februar 1988 hedder det bl.a.:

» INDLEDNING .....

Udover at der i konkurrenceprogrammet var udtrykt ønske om et smukt og

velfungerende hus, var der oplyst, at kommunalbestyrelsen havde fastlagt en

økonomisk ramme på 13,5 mill. kr. for selve opførelsen af kulturhuset. .....

Sidst men ikke mindst har dommerkomiteen indgående drøftet og vurderet

forslagenes muligheder for at kunne realiseres inden for den i programmet

angivne økonomiske ramme. Dette spørgsmål har på linie med de æstetiske og

funktionelle krav og ønsker været en grundlæggende forudsætning, som var alle

parter bekendt, hvorfor komiteen har fundet det væsentligt at lade foretage

en økonomisk analyse af udvalgte forslag for derigennem at kunne vurdere

deres muligheder for en virkeliggørelse.

Analysen lader ane, at nogle af forslagene vanskeligt kan imødekomme de

økonomiske krav uden bl.a. funktionelt at lide derunder. Hertil kommer at

enkelte forslag qua den bygningsmæssige disponering sandsynligvis ville lide

under kravet om en økonomisk tilpasning.

Dommerkomiteen har derfor også tillagt det betydning, at en evt. såkaldt

»økonomisk bearbejdning« kan ske, uden at et forslags

hoveddisposition og væsentligste kvaliteter lider derved.

KONKLUSION

Som det fremgår af de indledende bemærkninger, er dommerkomiteen fuldt ud

opmærksom på opgavens sværhedsgrad. Alle forhold taget i betragtning har et

flertal i komiteen besluttet at udpege forslag Y som vinder af konkurrencen

og skal henvise til den særlige omtale af forslaget. .....

DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE FORSLAG

FORSLAG NR: Y, VINDERFORSLAG

Udarbejdet af A arkitektfirma a/s ved E og F.

Medarbejdere: G, H, I. .....

Det er et smukt, funktionelt hus, som gennem en sikker

arkitektonisk/teknisk behandling synes at indfri også konkurrenceudskriverens

ønsker med hensyn til en rimelig anlægsøkonomi. .....'

4. Straks efter afslutningen af konkurrencen indledte parterne nærmere

forhandlinger om realiseringen af vinderprojektet. Det viste sig herunder, at

det ville blive vanskeligt at overholde den af kommunalbestyrelsen vedtagne

økonomiske ramme for byggeriet. I en foreløbig honorarberegning af 14. marts

1988, som indklagede udarbejdede til brug for drøftelserne med X som

forretningsfører for kommunen som bygherre, hedder det således bl.a.:

»KULTURHUS I Z-sted

NOTAT - FORELØBIG HONORARBEREGNING

Byggeriet forudsættes udbudt som fagentrepriser.

Nedenstående beregning er udregnet efter specialnorm for bygningsarbejder

- arkitekter - juni 1977 samt vejledning af maj 1979.

Forudsætningerne er i konkurrenceprogrammets opstilling med hensyn til

pkt. 3.5 Økonomi:

Anlægsudgift kulturhus 13,5 mill. kr.

Diverse sceneudstyr 3,0 - -

P-pladser, vejanlæg mv. 2,0 - -

----------------------------------------------------------------

ialt incl. honorarer, men excl. moms 18,5 mill. kr.

================================================================

Den samlede anlægsudgift er udregnet efter index 512, oktober 1987.

Det nye index pr. 1. januar 1988 for en etageejendom er 521, hvilket giver

en anlægsudgift på 18,83 mill.

Honorarberettiget byggeudgift anslås til 18,83 - 2,83 = 16,0 mill. kr.

Honorar for ydelserne 2.02 - 2.06 beregnet i henhold til den udelte formel

giver:

.....

Arkitekthonorar kr. 985.000

Tilsyn og byggeledelse, 30% af arkitekthonorar - 296.000

Diverse udlæg - 120.000

---------------------------------------------------------------

ialt arkitekter kr. 1.401.000

---------------------------------------------------------------

.....

ialt ingeniører kr. 1.110.000

---------------------------------------------------------------

.....

ialt diverse kr. 450.000

---------------------------------------------------------------

Samlet honorar samt udlæg kr. 2.961.000«

===============================================================

Under forhandlingerne drøftede man forskellige forslag til besparelser. I

et notat af 17. marts 1988 redegjorde indklagede nærmere for

besparelsesforslag på tilsammen 1.070.000 kr. og for honorarberegningen ved

en samlet honorarberettiget byggeudgift på 13,9 mio. kr. excl. moms, hvortil

man havde udregnet bygningsdelsoverslaget efter omkostningsindex 521. I

notatet hedder det herom bl.a.:

»Arkitekthonorar kr. 886.000

Ingeniør, VVS, konst., el kr. 1.065.000

Fagtilsyn og byggeledelse (ark. + ing.) kr. 531.000

Akustiker, geotekniker, landinspektør kr. 120.000

Diverse udlæg kr. 220.000

--------------------------------------------------------------------

Samlet honorar samt udlæg kr. 2.822.000

====================================================================

Samlet anlægsudgift incl. honorar kr. 16.722.000

Anlægsudgift i.h.t. program, ved index 512 kr. 13.500.000

Anlægsudgift d.d. kr. 13.737.000

Samlet overskridelse på kulturhus kr. 2.985.000«

====================================================================

Den 22. marts 1988 afholdt byggeudvalget sit første møde, hvorunder man

drøftede den forventede overskridelse af den økonomiske ramme for byggeriet.

Umiddelbart efter mødet udarbejdede arkitekt J, X, følgende

»budgetmæssige status«:

»Håndværkerudgifter 12.400.000 kr.

Vinterforanstaltninger 200.000 kr.

Uforudseelige udgifter 1.300.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

Anlægsudgifter, udgangspunkt 13.900.000 kr.

- Uforudseelige udgifter 1.300.000

- Reduktioner 17.03.88 1.070.000 2.370.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

Anlægsudgifter, korrigerede 11.530.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

Honorar arkitekt 710.500 + 30% 923.500 kr.

Honorar ingeniør 853.000 + 25% 1.066.000 kr.

X's byggesagshonorar 259.000 kr.

Akustik, geoteknik, landinsp. 120.000 kr.

Tryk af tegninger, diverse udlæg 220.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

Omkostninger ialt 2.588.500 kr.

--------------------------------------------------------------------

Anskaffelsessum ialt 14.118.500 kr.

====================================================================

Anskaffelsesramme index 512 01.10.87 13.500.000 kr.

Anskaffelsesramme index 521 01.01.88 13.737.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

1) Overskridelse (3,3%) 381.500 kr.

5 Konkurrenceforslag a 75.000 375.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

2) Overskridelse incl. konkurrencen (6,5%) 756.500 kr.

Nødudgang, skydedør v. rund trappe 140.000 kr.

--------------------------------------------------------------------

3) Overskridelse, incl. sidstnævnte (7,8%) 896.500 kr.«

Sideløbende med disse forhandlinger havde indklagede viderebearbejdet

konkurrenceprojektet til et dispositionsforslag, der er dateret den 30. marts

1988. Af forslaget fremgår bl.a., at bruttoetagearealet var beregnet til ca.

1566 (m2), og at håndværkerudgifterne var beregnet til ca. 11,7 mio. kr.

excl. moms under visse, nærmere angivne forudsætninger.

I det efterfølgende projektforslag, der er dateret den 25. april 1988, var

arealet beregnet til ca. 1600 (m2). I et senere indføjet overslag over

byggeudgifterne er disse beregnet til i alt 12,3 mio. kr. excl. moms, idet

der som - hovedsagelig fordyrende - faktorer i forhold til

dispositionsforslaget er anført følgende forhold:

»1. Geotekniske undersøgelser har vist ca. 90 cm ikke bæredygtig fyld

over hele grunden. 2. Ca. 3 meter vandtryk på kælderkonstruktionen. 3.

Forøgelse af etageareal.

Overslaget indeholder ikke 10% til uforudseelige udgifter, men kun

5%.«

5. Efter yderligere forhandlinger indgik parterne den 8. juli 1988 den

aftale om teknisk rådgivning og bistand, der som udgangspunkt regulerer

parternes mellemværende, herunder indklagedes honorarkrav. I aftalen hedder

det bl.a.:

»Denne aftale er i overensstemmelse med aftaleformular udarbejdet

juni 1978 af praktiserende Arkitekters Råd/Danske Arkitekters Landsforbund

samt Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen i samarbejde med

Boligministeriets udvalg om teknikerregler, der repræsenterer Staten,

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune og Boligselskabernes Landsforening. .....

7. ØKONOMISK GRUNDLAG FOR OPGAVENS LØSNING.

7.1. Økonomisk ramme: Byggeriet ..... er ved konkurrencens udskrivelse

forudsat gennemført inden for en samlet anskaffelsessum, incl. hono- rarer og

omkostninger, på 13.500.000 kr. excl. moms. (Prisniveau oktober 1987,

svarende til byggeomkostnings- indeks for montagebyggeri på 512).

7.2. Overslag: Rådgiveren har kalkuleret håndværkerudgifterne til

12.300.000 kr. excl. moms i forbindelse med projektforslag- et.

(Byggeomkostningsindeks 521). Dette overslag fremkom ved at reducere

rådgivernes tillæg vedr. uforudseelige udgifter fra 10% til 5%. Hvis det

korrigerede overslag - jvf. 1. punktum - ved pris- indhentningerne

overskrides med mere end 645.000 kr. excl. moms (indeks 521) - og hvis der

ikke foreligger særlige for- hold, ....., skal rådgiveren, i samarbejde med

klienten, revidere projektet uden vederlag. De 645.000 kr. svarer til 5% af

oprindeligt overslag fra rådgiveren på 12.900.000 kr. excl. moms.

8. HONORAR

8.1. De ..... nævnte ydelser honoreres principielt efter bygge- udgift,

jvf. specialnormer for bygningsarbejder. Udelt for- mel anvendes. Der

henvises til vedhæftede bilag. Honoraret beregnes endeligt ved accept af

tilbud, jvf. pkt. 7.1., efter hvilket summen af håndværkerudgifter, honorarer

og omkostninger skal respektere en samlet ramme. Honoraret er derefter fast

uanset eventuelle uforudsete ekstraudgifter, prisstigninger eller

prisreguleringer m.v. .....

8.2. Byggeledelse honoreres med 5% af det under pkt. 8.1. udreg- nede

projekteringshonorar og er derefter fast. Fagtilsyn ..... honoreres med et

fast beløb på 20% af det under pkt. 8.1. udregnede projekteringshonorar og er

der- efter fast. Udføres arbejdet i fagentreprise, vil fagtilsyn- et dog

blive honoreret med 25% af projekteringshonoraret. .....

13. TVISTER. Jvf. ABR 75 pkt. 9, med den tilføjelse, at tvister indtil

200.000,00 kr., dog ikke honorartvister, skal afgøres ved de almindelige

domstole.

14. SÆRLIGE BESTEMMELSER. Til aftalen hører følgende bilag:

Honorarberegning af 20. juni 1988.« I den til aftalen hørende

honorarberegning af 20. juni 1988 hedder det bl.a.: » HONORARBEREGNING -

UDELT FORMEL Regneeksempel med håndværkerudgift som anført i dispositi-

onsforslag.

.....

H .... kr. 734.941

=============

som fordeles som følgende .....

HONORARRESUME

Honorar kr. 735.000

SÆRYDELSER

Fagtilsyn, 25% af arkitekthonorar kr. 183.735

Byggeledelse, 5% af samlede

rådgiverhonorarer kr. 99.955

HONORAR IALT, CA. kr. 1.018.690

=============================================================

Alle priser er excl. moms.«

6. Den 23. august 1988 afholdtes licitation, hvis resultat viste, at en

realisering af det da foreliggende projekt ville indebære en væsentlig

overskridelse af den samlede økonomiske ramme for byggeriet, således at det

var nødvendigt at drøfte yderligere besparelser. Til brug for disse

drøftelser, der bl.a. fandt sted på et byggeudvalgsmøde den 29. august 1988,

udarbejdede arkitekt J fra X den 25. august 1988 en oversigt over de

honorarer, der - som »minimum«, »maximum'eller

»medium« - ville påløbe som omkostninger i 1988 og 1989 til

henholdsvis arkitekter og ingeniører, X og øvrige. De samlede honorarudgifter

- bortset fra kvalitetssikringshonoraret - var i oversigten opgjort til

minimum 2.600.000 kr., maximum 3.240.000 kr. og »medium« til

2.920.000 kr. Der blev endvidere af indklagede udarbejdet et katalog over

mulige besparelser, dateret den 26. august 1988, hvorefter de samlede

anslåede besparelser på en lang række af projektets poster beløb sig til

866.500 kr. og - hvis biografen udgik - yderligere 1,5 mio. kr.

I referatet fra byggeudvalgsmødet den 29. august 1988 hedder det bl.a.:

» Sag nr. 1 Vedr. LICITATION d. 23.8.88 ---------------------------

Fortegnelse over budene er fremsendt. Orientering v. h.h.v. X og A. ad 1: Til

efterretning. Sag nr. 2- Vedr. ØKONOMI ------------- Anlægsbudget kulturhus i

forhold til laveste bud. Mulig- hederne for at holde rammen. ad 2: Et flertal

i byggeudvalget vedtog, at der optages forhand- linger med billigste

tilbudsgivere. Sideløbende foretages en fornyet gennemgang af det samlede

projekt med henblik på en reduktion og billiggørelse. ..... Resultatet af

forhandlingerne og den fornyede gennemgang forelægges på byggeudvalgsmødet

den 13.9.1988. .....« I referatet fra byggeudvalgsmødet den 13.

september 1988

hedder det bl.a.: » Sag nr. 1. Vedr. OMKOSTNINGER VED OPFØRELSE AF

KULTURHUS. ---------------------------------------------- Resultatet af

forhandlingerne med billigste tilbudsgivere og den fornyede gennemgang af

projektet fremlægges af X. Skriftligt materiale vil blive uddelt på mødet. ad

1: Et flertal (A og F) indstiller, at Kulturhuset opføres for et beløb på kr.

13.450.000 samt kr. 2.900.000 til honorarer, i alt kr. 16.350.000.

(Byggeindex 570 pr. 1.4.1989). Gruppe C kan acceptere en pris på kr.

13.500.000 incl. hono- rarer, + index. Det senere aftalte beløb til

kvalitetssikring m.v. er ikke med i ovennævnte pris. .....«

7. Efter at indstillingen fra byggeudvalgets flertal var tiltrådt af

kommunalbestyrelsen, udarbejdede arkitekt J fra X den 19. oktober 1988 et

notat til internt brug vedrørende honorarfastsættelsen. Det hedder heri

bl.a.:

»Den samlede anskaffelsessum er, med byggeudvalgets behandling af

sagen den 13.09.88, øget til 16.350.000 kr., hvoraf håndværkerudgifterne ikke

må overstige 13.450.000 kr., således at der er 2.900.000 kr. til

omkostninger.

Samlede omkostninger kr. 2.900.000,-

X's byggesagshonorar kr. 303.965,-

Reproduktion kr. 220.000,-

Landinspektør, akustik, jord-

bundsundersøgelser kr. 120.000,- kr. 643.965,-

---------------------------------------------------------------

Til arkitekt- og ingeniørhonorarer kr. 2.256.035,-

---------------------------------------------------------------

Arkitekt- og ingeniørfirmaernes honorarkrav er fremsat således (incl.

fagtilsyn og byggeledelse):

A kr. 1.018.630,-

L kr. 1.285.845,-

M kr. 294.354,-

---------------------------------------------------------------

Honorarkrav ialt kr. 2.598.829,-

---------------------------------------------------------------

Den mulige honorarmasse udgør 86,8% af kravene. Imidlertid er de to

ingeniørfirmaers honorarkrav baseret på et varslet niveau pr. 01.04.88, som

kan beregnes at ligge knap 26% over det niveau, der er godkendt af

Boligministeriet og Kommunernes Landsforening.

For ikke at stille ingeniørfirmaerne unødigt ringe, hviler denne

honorarberegning på en begrænset spredning af reduktioner.

Arkitektfirmaets honorarkrav reduceres således til 92,8%, mens de to

ingeniørfirmaers honorarkrav reduceres til 82,9%.

Endelige honorarer:

A: 92,8% af 1.018.630 = kr. 945.860,-

L: 82,9% af 1.285.845 = kr. 1.066.120,-

M: 82,9% af 294.354 = kr. 244.055,-

------------------------------------------------------

Samlet honorarmasse kr. 2.256.035,-»

------------------------------------------------------

Resultatet af X's honorarberegninger blev meddelt indklagede ved skrivelse

af 21. oktober 1988, hvori det hedder:

»Som det er Jer bekendt, vedtog et flertal af K Kommunalbestyrelses

byggeudvalg på mødet den 13. september 1988 at løfte rammebeløbet for

håndværkerudgifter + omkostninger for så vidt angår selve Kulturhuset til

16.350.000 kr.

Da det nu er lykkedes at holde håndværkerudgifterne i ave omkring

13.450.000 kr., er det skabt plads til en samlet ramme for omkostninger på

ca. 2,9 mio. kr. Dette gør det ikke muligt at imødekomme rådgivernes

honorarkrav fuldt ud. I så fald skulle omkostningsrammen have været ca.

350.000 kr. højere.

Denne situation er forudset i overenskomstens pkt. 7.1. og pkt. 8.1.

For A betyder det, at det projekteringshonorar, der blev fremsat krav om

under forårets forhandlinger, reduceres med ca. 6,5% til 687.270 kr. excl.

moms.

Incl. honorar for byggeledelse og fagtilsyn bliver det samlede honorar

945.860 kr. excl. moms, hvortil kommer de aftalte honorarer for ajourføring

af projekt og for kvalitetssikring, jfr. følgende opstilling:

Projekteringshonorar kr. 687.270

Byggeledelse (5% af alle proj.hon.) kr. 86.770

Tilsynshonorar, 25% kr. 171.820

---------------------------------------------------------

Samlet honorar kr. 945.860

===========

.....

Hvis rådgiverne finder, at der er tale om fordelingsmæssige problemer i

den nu afsluttede sparerunde, må jeg tilråde, at disse løses ved direkte

forhandlinger rådgiverne imellem.«

Indklagede besvarede skrivelsen ved den i Retsudvalgets kendelse omtalte

skrivelse af 24. november 1988, hvori det hedder bl.a.:

»Der kan ikke herske tvivl om, at aftalegrundlaget er ABR af juli

1978 samt specialnorm for bygningsarbejder, arkitekter, juni 1977.

Da definitionen af den honorarberettigede byggeudgift ifølge

specialnormens pkt. 3.2.4.1 er afgørende for honorarberegningen, har vi i

medfølgende bilag gjort rede for denne byggeudgift, som den har udviklet sig

fra projektstart til accept. Tallene er gjort sammenlignelige ved at føre dem

frem eller tilbage til index 544, der er det beregnede index på

licitationsdagen 23.08.88.

Disse tilbage- eller fremdaterede beløb anvendes derfor i nedenstående

beregninger. .....

Vi er af den opfattelse, at den honorarberettigede byggeudgift for 85% af

honoraret som det mindste beløb er bilagets pkt. 05, kr. 13.280.020.

Dette vil give følgende honorar:

Til og med accept: ..... kr. 693.417

Projektopfølgning: ..... kr. 129.322

HONORAR IALT kr. 822.739

================================================================

Det fremføres både i aftalen og i X's brev, at projektet skal overholde en

økonomisk ramme.

Denne ramme var ved konkurrencens udskrivelse i oktober 1987 og senere ved

aftalens indgåelse kr. 13.500.000. Denne ramme danner da også senere grundlag

for honorarets beregning. Se honoraraftalens bilag A.1.

På byggeudvalgets møde den 13.09.1988 blev beløbsrammen hævet til kr.

16.350.000. (Ingen indexangivelse). Vi deltog ikke i fastlæggelsen af denne

beløbsramme, men blev først bekendt med den ved kommunaldirektørens skrivelse

af 26.08.1988, som vi fik udleveret på byggeudvalgsmødet den 13.09.88. Det i

skrivelsen anførte beløb på ca. kr. 2.900.000 til honorar mv. henviser til X.

Trods gentagne anmodninger har vi først i X's brev af 21.10.88 fået kendskab

til den os tiltænkte andel af disse udgifter.

Ved aftalens indgåelse hvor rammebeløbet var kr. 13.500.000 ved indeks

512, svarede vores honorarandel på kr. 734.941 til ca. 5,4%.

Med et rammebeløb på nu kr. 16.350.000 og en honorarandel på ca. kr.

815.000 er andelen kun ca. 5%.

Da honoraret til fagtilsyn og byggeledelse relaterer sig til de øvrige

honorarer, har vi ikke medtaget disse i nærværende svar.

Det af X foreslåede honorar er således aldeles uacceptabelt, og vi skal

derfor anmode om, at vore synspunkter fremføres for K kommune, og vi deltager

naturligvis gerne i en forhandling herom.«

8. Honorartvisten blev herefter indbragt for Retsudvalget under B, over

for hvem X i skrivelse af 23. januar 1989 fremkom med en redegørelse for X's

og bygherrens syn på honorarsagen. I skrivelsen hedder det bl.a.:

»Projekt Y, A's forslag, fik tildelt 1. præmien og ved de

efterfølgende rådslagninger tilkendegav A, at et nærmere overslag viste, at

det ville blive vanskeligt at overholde den fastsatte anskaffelsessum på 13,5

mill. kr. X måtte som forretningsfører indskærpe nødvendigheden af, at det

udstukne rammebeløb blev respekteret og vedlagte oversigt af 22.3.1988 blev

det grundlag, hvorpå K kommunalbestyrelses byggeudvalg fortsatte arbejdet med

K kulturhus. Det viser en anskaffelsessum en smule højere end 13,5 mill. kr.,

men efter fradrag af indekseringen er overskridelsen på 3,3% så beskeden, at

det må siges at ligge indenfor kalkulationens usikkerhed. De i oversigten

angivne honorarer stammer fra de oprindelige honoraroverslag fra A - ganske

vist reduceret lineært med en tilsvarende reduktion af håndværkerudgifterne

for at få plads til det hele inden for den forudsatte anskaffelsessum.

Under de følgende honorarforhandlinger, gennem april, maj og juni måned

1988, blev der fremlagt honorarberegninger som viste betydelig større

honorarer end de tal, der i henhold til oversigten af 22.3.1988 kunne

afsættes. Problemet blev kontraktmæssigt løst ved principalt at henvise til

den samlede økonomiske ramme for byggeriets gennemførelse, for hvilken

rådgiverne har et særligt ansvar - subsidiært at vedhæfte arkitekternes

honorarberegninger som et bilag til overenskomsten og henvise til dem som et

princip, der ideelt set burde følges, hvis det overordnede mål tillod det. Vi

skal her i særlig grad henvise til sammenhængen mellem kontraktens pkt. 7.1.

og 8.1., og vi skal særligt fremhæve den passus der hedder: »Honoraret

beregnes endeligt ved accept af tilbud jvf. pkt. 7.1. efter hvilket summen af

håndværkerudgifter, honorarer og omkostninger skal respektere en samlet

ramme«. Det er denne endelige beregning der sker ved X's brev af

21.10.1988. ......

Problemstillingen fremgår bl.a. af bilag af 25.8.1988, hvor X også til

brug for K kommunalbestyrelses byggeudvalg viser hovedtallene på

omkostningssiden opgjort efter en minimumsmodel, som er de oprindelige tal

fra 22.3.1988 - maksimum-model, som er summen af de samlede honorarkrav - og

et medium, som er forretningsførelsens forslag til en konklusion på

spørgsmålet.

K kommunalbestyrelses byggeudvalg har ikke på noget tidspunkt før den

13.9.1988 vedtaget at hæve den oprindelige ramme på 13,5 mio. kr. (512). De

12,3 mio. kr. i anslåede håndværkerudgifter stammer fra projektforslag og

blev indsat i kontrakten til beskrivelse af omprojekteringsklausulen.

Først på mødet den 13.9.1988 tager byggeudvalget stilling til spørgsmålet

om udvidelse af en ramme. Det er dog på ingen måde en generel udvidelse til

16.350.000 kr., som hævdet af A i brev af 24. november 1988.

Som det fremgår af vedlagte udskrift af byggeudvalgets protokol, er det en

forlods fordeling på henholdsvis håndværkerudgifter og omkostninger. Der

skabes herved mulighed for at kontrahere håndværkerudgifter på 13.450.000 kr.

og for at løfte omkostningsniveauet fra minimum til medium, hvilket giver de

sidste 2,9 mio. kr. Beslutningen er på mange måder god for A. Dels blev den

ledsaget af en beslutning om at udbetale forskudsrater på 60-65% af hele

entreprisesummen, hvorved A blev fritaget for en kæmpe arbejdsindsats med at

spare de sidste ca. 500.000 kr. ned til 13.450.000 kr. uden nogen form for

vederlag, jfr. de efterfølgende afsnit.

Dels frigjorde man A fra bindingen til den oprindelige anskaffelsessum,

som ellers ville have krævet yderligere indhug i projektet, ganske vist som

honoreret indsats, og endelig skete der en opregulering af alle honorarer til

det nævnte mediumniveau.

For en ordens skyld skal det fremhæves, at repræsentanter fra A's

tegnestue har overværet samtlige møder i K kommunalbestyrelses byggeudvalg

omkring disse spørgsmål. .....'

Efter yderligere brevveksling med sagens parter og et møde med

repræsentanter for disse den 24. maj 1989 afsagde Retsudvalget som nævnt

kendelse den 13. juli 1989, hvorefter indklagede fandtes berettiget til et

projekteringshonorar på - rettelig - 822.739 kr. excl. moms.

9. For voldgiftsretten har arkitekt J fra X forklaret bl.a., at han blev

involveret i sagen omkring årsskiftet 1987/88, da han overtog sagen fra

forretningsfører N. Indklagedes vinderprojekt forekom realistisk inden for

den afstukne økonomiske ramme. Under de følgende forhandlinger viste det sig

imidlertid, at rammen ikke kunne holde. Fra X's side gjorde man det klart, at

det var afgørende, at rammen ikke blev overskredet, og at projektet ellers

ikke kunne forventes realiseret. Byggeudvalget var dog indstillet på at leve

med en mindre overskridelse svarende til de 3,3%, som afhørte havde beregnet

i den »budgetmæssige status« af 22. marts 1988. Baggrunden for de

udgiftsstigninger, som overslagene i dispositionsforslaget og det senere

projektforslag viste, var indklagedes manglende evne til at finde

besparelser. Der var simpelthen ikke plads til at tilfredsstille et

»sofistikeret ambitionsniveau«. Det væsentlige var, at den

økonomiske ramme holdt. De stadigt voksende omkostninger skyldtes ikke

supplerende bygherreønsker, heller ikke vedrørende arealet, som i

projektforslaget var øget i forhold til konkurrenceprojektet. Det øgede

vandtryk har dog muligt virket fordyrende. Det gælder derimod ikke

kvalitetskontrollen, som var helt uden for budgettet. Økonomien blev drøftet

under et møde den 5. maj 1988 på borgmesterens kontor, hvor indklagede

ønskede hele dele af projektet taget ud, hvilket blev afslået. Den eneste

lettelse, indklagede opnåede, var, at de 10% til uforudseelige udgifter blev

nedsat til 5% svarende til 645.000 kr. som nævnt i kontrakten af 8. juli 1988

punkt 7.2. Kontrakten er udarbejdet af afhørte på grundlag af de

forhandlinger, man havde haft i løbet af foråret. Der blev lavet flere

udkast, som blev sendt til indklagede, der så kom med forslag til ændringer

og tilføjelser. Kontraktens punkt 8.1. indeholder en sammenkobling af en

principal og en subsidiær bestemmelse. Det principale er den økonomiske

ramme, som er nævnt i punkt 7.1., og hvortil der henvises i punkt 8.1. Kun

hvis det lykkedes indklagede at holde udgifterne inden for denne ramme,

skulle honoraret beregnes efter byggeudgift. Dette er kommet til udtryk ved

anvendelsen af ordet »principielt«, som man ellers ikke plejer at

bruge i aftaler med teknikere. Bilaget til kontrakten er alene et

regneeksempel. Indklagede var repræsenteret i byggeudvalgsmødet den 29.

august 1988 og fremkom ikke med indvendinger mod det oplæg til mødet, som

afhørte havde lavet, og som resulterede i den senere vedtagelse af et samlet

honorarbeløb på 2,9 mio. kr. Indklagede er heller ikke fremkommet med

indvendinger mod fordelingen af det samlede honorarbeløb.

10. Stadsbibliotekar O har forklaret bl.a., at han er forvaltningschef for

det kulturelle område i kommunen. Han var sekretær i byggeudvalget og havde

kontakten til de eksterne rådgivere under byggeriet. Den økonomiske ramme,

som var opstillet for dette, var det meget vigtigt for kommunen at få

overholdt, idet der ikke havde været absolut enighed i kommunalbestyrelsen

om, hvorvidt man overhovedet skulle have et kulturhus. Det blev under hele

forløbet kraftigt understreget over for de deltagende arkitekter, at

økonomien var altafgørende.

11. Arkitekt E, der er medindehaver af det indklagede arkitektfirma, har

forklaret bl.a., at han var leder af projektet vedrørende kulturhuset. Den

økonomiske ramme, der var anført i konkurrencematerialet, var vel ikke en

usædvanlig bestemmelse, men kunne alene opfattes som en hensigtserklæring og

ikke nogen bindende ramme, som konkurrencedeltagerne var forpligtet til at

overholde. Under forhandlingerne om dispositionsforslaget og det senere

projektforslag gav afhørte udtryk for, at det ikke ville være muligt at komme

ned på de 13,5 mio. kr., som var rammen, i hvert fald ikke uden at sløjfe

væsentlige dele af projektet, hvad man ikke ville. Afhørte var kun delvis med

i forhandlingerne om kontrakten af 8. juli 1988. Forhandlingerne foregik

hovedsagelig pr. telefon på grundlag af oplæg fra X. Slutresultatet følte

afhørte som et diktat, man var nødt til at acceptere, fordi man nu var kommet

så langt med arbejdet, at man vanskeligt kunne stoppe.

12. Arkitekt P, der er ansat i det indklagede arkitektfirma, har forklaret

bl.a., at han var byggeleder og tilsynsførende under byggeriet. Han har

deltaget i forhandlingerne om kontrakten af 8. juli 1988 og betragtede den

økonomiske ramme, som er anført i punkt 7.1. og 8.1., som udtryk for en

hensigtserklæring. Ordet »principielt« har afhørte ikke forstået

eller hæftet sig ved.

13. Arkitekt F, der tidligere har været ansat i det indklagede

arkitektfirma, har forklaret bl.a., at han deltog i arbejdet med

projekteringen af kulturhuset helt fra starten og frem til indvielsen. Han

mener ikke, at han under forhandlingerne om økonomien er blevet præsenteret

for den af arkitekt J udarbejdede oversigt over minimum-, maximum- og

mediumhonorarer, som skal have været fremme under byggeudvalgsmødet den 29.

august 1988. Han er ikke blevet gjort bekendt med, hvorledes man ville

fordele det samlede honorarbeløb på 2,9 mio. kr. mellem de deltagende

teknikere.

14. Til støtte for påstanden har klagerne anført, at en fortolkning af

kontrakten af 8. juli 1988, som må være afgørende for sagen, fører til, at

indklagede alene har krav på et projekteringshonorar på 687.270 kr. excl.

moms og de i forhold hertil beregnede honorarer for byggeledelse og

fagtilsyn. Ved fortolkningen af kontrakten må der tages hensyn såvel til

kontraktens ordlyd som til en række supplerende momenter, som belyser

baggrunden for den indgåede aftale.

Efter ordlyden af honorarbestemmelsen i kontraktens punkt 8.1. sammenholdt

med punkt 7.1., hvortil der henvises, må bestemmelsen forstås således, at de

samlede udgifter inklusive honorarer skal holdes inden for den angivne

økonomiske ramme på 13,5 mio. kr. excl. moms. Kun hvis man holdt sig inden

for denne ramme ved accept af de indhentede tilbud, skulle honoraret beregnes

efter byggeudgift i overensstemmelse med regneeksemplet i det til kontrakten

hørende bilag. Kontrakten var et resultat af de forhandlinger, parterne førte

i foråret 1988, og ikke udtryk for noget diktat. Kontrakten må derfor forstås

efter ordlyden.

Hertil kommer de yderligere fortolkningsbidrag, som fører til samme

resultat. Af konkurrenceprogrammet, som var godkendt af B's

konkurrenceudvalg, fremgik således klart, at den økonomiske ramme for

projektet var de 13,5 mio. kr. Rammen var vel ikke bindende for deltagerne,

men forhandlingerne om kontrakten af 8. juli 1988 er foregået ud fra denne

økonomiske ramme, som var afgørende for kommunalbestyrelsen, fordi der ikke

var politisk dækning for at gennemføre byggeriet, hvis rammen ikke kunne

holdes. Forhandlingerne i foråret 1988 resulterede i, at der blev givet grønt

lys for gennemførelsen af projektet, fordi det viste sig, at der kun ville

blive tale om en uvæsentlig overskridelse af rammen. På den baggrund blev

kontrakten af 8. juli 1988 indgået. Ved den efterfølgende licitation viste

det sig imidlertid, at udgifterne ikke kunne holdes inden for rammen, således

at det var nødvendigt at finde frem til yderligere besparelser i projektet.

Man kunne fra bygherrens side have forlangt projektet fuldstændig revideret

uden vederlag efter bestemmelsen i kontraktens punkt 7.2., hvorefter

honoraret skulle have været beregnet i forhold til et således revideret

projekt. I stedet valgte man - hvad der var til indklagedes fordel - at

forhøje den økonomiske ramme og fastlagde samtidig teknikerhonorarerne til i

alt 2,9 mio. kr., hvilket var et større beløb, end de samlede honorarer

ellers ville have været. Den indbyrdes fordeling af honorarbeløbet mellem

teknikerne kan ikke være kommet bag på indklagede, som var byggeleder og

havde udarbejdet den oprindelige fordelingsplan. Alt i alt må man konkludere,

at indklagede har opnået honorarer, som er højere, end man efter den indgåede

kontrakt havde rimelig grund til at regne med.

15. Indklagede har anført, at kontrakten af 8. juli 1988 med det

tilhørende bilag ikke giver fornødent grundlag for at fastslå, at beregningen

af honoraret er begrænset af bestemte økonomiske rammer. En sådan var alene

afgørende for, i hvilket omfang indklagede skulle revidere projektet uden

vederlag. Der var ikke tale om noget støttet byggeri, som indklagede ikke

beskæftiger sig med. Man måtte derfor kunne regne med, at byggesagen svarede

til de sager, man normalt havde med at gøre. Her var udgangspunktet en

konkurrence med en præmiesum på 75.000 kr. pr. deltager. Man kan imidlertid

ikke som bygherre regne med at kunne bruge en sådan konkurrence som grundlag

for byggeriet med den ramme, som var angivet i konkurrenceprogrammet. Ville

man det, måtte man have benyttet sig af omvendt licitation. Forudsætningen

var derfor alene, at vinderforslaget skulle kunne realiseres, hvilket

efterfølgende skulle undersøges og overvejes nærmere. Der var med andre ord

ingen forhåndsbinding til en bestemt byggesum og ingen forudsætning om, at

indklagede selv skulle »spæde til«, hvis projektet ikke kunne

realiseres inden for den angivne økonomiske ramme.

Efter konkurrencen foretog man på bygherreside forskellige, rent

foreløbige beregninger af rådgiverhonorarerne, som må karakteriseres som

meget optimistiske, hvad byggeudgifterne angik. Og beregningerne sagde intet

om, hvorledes man forestillede sig, at arkitekthonoraret skulle reduceres

under de og de omstændigheder.

Ved udarbejdelsen af projektforslaget var man for politikernes skyld nødt

til at foretage ændringer, som bevirkede, at man kom ned på et overslag på

12,3 mio. kr. excl. moms i håndværkerudgifter. Herefter blev kontrakten af 8.

juli 1988 indgået. Punkt 7.1. kunne indklagede ikke have noget imod. Det

indeholdt blot en korrekt oplysning, som man ikke ville modsætte sig, hvis

man på klagers side fandt det politisk nødvendigt at have bestemmelsen med.

Punkt 7.2. harmonerer ikke med 7.1. Der tales her om håndværkerudgifter på

12,3 mio. kr. excl. moms, hvilket må være det realistiske tal at regne med

ved fortolkningen af honorarbestemmelsen i punkt 8.1. Uden sikre holdepunkter

herfor kan man imidlertid ikke forstå denne bestemmelse således, at honoraret

maksimalt kan beregnes på grundlag af håndværkerudgifter på 12,3 mio. kr.,

også selv om byggeriet måtte vise sig at blive dyrere. Det ville være en

meget hårdttrukket fortolkning, som oplysningerne i sagen ikke giver grundlag

for. I øvrigt forlader man også senere denne ramme, fordi man ønsker

projektet gennemført. Indklagede har nok deltaget i de senere

byggeudvalgsmøder, hvor det samlede honorarbeløb blev fastsat til 2,9 mio.

kr., men det blev ikke ved disse møder specificeret, hvorledes fordelingen

mellem teknikerne skulle ske.

16. Voldgiftsretten skal udtale:

I overensstemmelse med det af klagerne anførte må honorarbestemmelsen i

punkt 8.1. i kontrakten af 8. juli 1988, der som specialbestemmelse må gå

forud for kontraktens almindelige bestemmelser og i det hele må være gældende

for honorarberegningen, forstås således, at beregning efter byggeudgift

forudsætter, at den økonomiske ramme på 13,5 mio. kr. excl. moms blev

overholdt. Da denne forudsætning ikke er opfyldt, kan indklagede ikke få

medhold i den nedlagte påstand. Voldgiftsretten tager derfor klagernes

påstand til følge, hvorved indklagede har fået tilkendt et samlet

honorarbeløb, som overstiger, hvad man efter kontrakten kunne kræve.

T H I B E S T E M M E S :

Indklagede A arkitektfirma a/s, skal anerkende alene at være berettiget

til et projekteringshonorar på 687.270 kr., et tilsynshonorar på 171.820 kr.

og et honorar for byggeledelse på 86.770 kr., eller i alt 945.860 kr. excl.

moms.

Hver part skal bære egne omkostninger.

Udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen skal betales af

parterne med halvdelen hver.

København, den 17. januar 1991

Holger Tangaa Hansen Palle Kiil Jens Guldbæk

P.v.c.

G. Stark

Lignende dokumenter