Parkering på gårdareal - friarealkrav ved ombygning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Parkering på gårdareal - friarealkrav ved
ombygning
» Byggelovsklage vedrørende ejendommen matr.nr. 245 Sankt Annæ Øster
Kvarter, København, Store Kongensgade 62
I skrivelse af 9. september 1988 meddelte Byggestyrelsen, at Deres klients
klage af 30. august 1988 over Københavns magistrats 4. afdelings afgørelse
blev sendt til magistraten til udtalelse.
Magistratens 4. afdeling har i skrivelse af 18. oktober 1988 udtalt, at
magistraten ikke har fundet grundlag for at ændre sin afgørelse af 3. august
1988.
Det fremgår af klageskrivelsen af 30. august 1988, suppleret ved skrivelse
af 12. december 1988, at Arkitektfirmaet Jens Christian Varming Tegnestue
ApS, på Deres klients vegne har søgt om tilladelse til ombygning af
ovennævnte ejendoms baghus, der tidligere har været benyttet til
lagerlokaler, til kontorlejemål.
København kommunes magistrats 4. afdeling har den 11. januar 1987 meddelt
byggetilladelse blandt andet på betingelse af:
- at den ændrede anvendelse af ejendommen forudsætter oprettelse af 3 nye
parkeringspladser.
- at der skal redegøres for ejendommens ubebyggede arealer.
Den 3. maj 1988 redegjorde Arkitektfirmaet for ovennævnte forhold og
vedlagde i denne forbindelser en situationsplan over ejendommen.
Københavns magistrats 4. afdeling stillede herefter den 3. august 1988
krav om, at der skulle fremsendes nyt forslag vedrørende de ubebyggede
arealer, som blandt andet skulle vise udendørs møblerede opholdsarealer for
de ansatte og eventuel beplantning mv., idet parkering i ejendommens gård i
henhold til bygningsreglement 1982 kap. 2.1.1, stk. 1 og 6, ikke kunne
tillades.
Deres klient fandt denne afgørelse uacceptabel, allerede fordi den burde
have været indeholdt i den oprindelige byggetilladelse, og Deres klient fandt
Læs alt
endvidere, at afgørelsen strider imod bygningsreglement 1982, idet
parkeringsmuligheder i kap. 2.1.1, stk. 6 i reglementet udtrykkelig nævnes
som en af de anvendelsesmuligheder, hvortil eksisterende friarealer skal
anvendes.
Endelig fandt Deres klient kravet om udendørs møbleret opholdsareal for de
ansatte helt uforståeligt, idet de kontoransatte i modsætning til
lageransatte ikke opholder sig på ejendommen udenfor arbejdstiden og til
frokost m.v. benytter de dertil indrettede lokaliteter.
Københavns kommunes magistrats 4. afdeling har i skrivelse af 18. oktober
1988 udtalt, at man den 11. januar 1988 meddelte byggetilladelse til blandt
andet at indrette kontor på lejemålet i baghuset.
Ca. 275 m2 tidligere lagerlokale blev ombygget til kontor, og Magistraten
forlangte på denne baggrund, at der blev indrettet 3 parkeringspladser, der
dog ikke nødvendigvis skulle indrettes på daværende tidspunkt.
Varmings Tegnestue ApS har herefter i andragende af 3. maj 1988 blandt
andet ansøgt om tilladelse til indrette parkering for 4 biler i ejendommens
gård.
Den 3. august 1988 meddelte Magistraten, at der måtte fremsendes nyt
forslag vedrørende de ubebyggede arealer blandt andet visende udendørs
møblerede opholdsareal for de ansatte og eventuel beplantning m.v., idet den
viste parkering i gården ikke kunne tillades jf. bestemmelserne i
bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 1 og 6.
Da det ikke fremgik af Deres klients ansøgninger af henholdsvis 8. maj og
6. juli 1987, at man ønskede parkering i ejendommens gård, har magistraten
ikke taget stilling til dette spørgsmål på daværende tidspunkt.
Magistratens 4. afdeling fastholder på denne baggrund sit tidligere
indtagne standpunkt, hvorefter tilladelse til at indrette parkering i gården
ikke bør gives.
I skrivelse af 21. november 1988 spurgte Byggestyrelsen Københavns
magistrats 4. afdeling, hvad ejendommens gårdareal hidtid havde været anvendt
til, og Byggestyrelsen anmodede endvidere om, såfremt der lå en
brandudtalelse i sagen om, at få denne fremsendt.
I besvarelse af Byggestyrelsens skrivelse af 21. november 1988 oplyste
magistratens 4. afdeling, at der af Magistratens arkivmateriale på intet
tidspunkt ses at have være givet tilladelse til parkering i ovennævnte
ejendoms gårdareal, som tidligere har været benyttet, dels som adgang til
baghuset og til sidehusets beboelse, dels som almindelig gårdsplads.
Indtil 1957 var der sidehuse langs hele nordskellet, men de blev nedrevet
for at give lys og luft til andre bygninger. Der blev samtidig indrettet
garage i baghuset.
De har herefter den 27. april 1989 rettet henvendelse til Byggestyrelsen
med kommentarer til styrelsens skrivelse af 21. november 1988 og Magistratens
4. afdelings svar af 24. februar 1989.
De fastholder i Deres skrivelse klagen og oplyser iøvrigt, at Deres klient
har erhvervet ejendommen 1. april 1988, og at det i forbindelse med
ejendommens erhvervelse blev oplyst, at ejendommens gård også tidligere er
blevet anvendt til parkering af ejendommens beboere og erhvervslejere. Der er
således tale om, at Deres klient ønsker byggemyndighedernes tilladelse til at
fortsætte denne tidligere anvendelse af ejendommens gård til parkering.
Den 1. juni 1989 har Byggestyrelsen anmodet magistratens 4. afdeling om
magistratens kommentar til Deres skrivelse af 28. april 1989.
Magistratens 4. afdeling har i skrivelse af 23. august 1989 svaret, at
magistraten har afslået parkering i ejendommens gård under henvisning til
bestemmelserne i bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 1 og 6. Der er ikke
fra magistratens side ved sagens generelle behandling tillagt de brandmæssige
forhold afgørende vægt. Det er således fortsat magistratens opfattelse, at
parkering i det snævre gårdrum uden vendemulighed i gården med deraf følgende
bakning ud i Store Kongensgade er uacceptabelt.
I Byggestyrelsens skrivelse af 9. september 1988 tog man forbehold med
hensyn til om Deres klage kunne tages op til behandling, idet magistratens
afgørelse efter byggelovens § 23 kun kan påklages til Byggestyrelsen, hvis
afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af byggeloven eller en
bestemmelse fastsat i medfør af denne lov.
Byggestyrelsen finder, at byggelovens betingelser for at tage Deres klage
op til behandling er opfyldt.
Byggestyrelsen skal i denne anledning meddele, at det fremgår af
bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, at der skal udlægges og anlægges
friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsareal for beboerne
eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og
tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet. Efter stk. 6
gælder, at når der ved en bebyggelse, der er opført før 1. februar 1977,
findes friarealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. 1
angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de benyttes eller
bebygges på en måde, der vil komme i strid med disse formål.
En bestemmelse svarende til reglementets kap. 2.1.1, stk. 6 fandtes i
bygningsreglement 1977, som var gældende i Københavns kommune fra 1. februar
1977.
Forud herfor gjaldt Københavns byggelov af 1939, der trådte i kraft 1.
januar 1940.
I henhold til 1939-lovens, § 50, stk. 1 skal der ved en bebyggelse af en
grund holdes en så stor del af grunden ubebygget, at der kan tilvejebringes
tilfredsstillende lysforhold, brandsikring, adgangsforhold og efter
omstændighederne tilkørsels- og parkeringsareal. Ved beboelsesbygninger skal
der sikres opholdsareal for beboerne samt et tilstrækkeligt stort og frit
areal alene til opholdssted og legeplads for børn.
Grundens ubebyggede areal måtte i henhold til § 50, stk. 2 ikke benyttes
på en måde, der kom i strid med formålet med dets udlæggelse. Bestemmelsen
gjaldt også de ved lovens ikrafttræden bebyggede grunde.
Det er Byggestyrelsens opfattelse, at det er lovgivningen på tidspunktet
for ibrugtagning af friarealerne på ejendommen til parkering, der skal lægges
til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt arealet lovligt er taget i brug til
parkering.
Som ovenfor anført har Københavns magistrat i skrivelse af 24. februar
1989 meddelt Byggestyrelsen, at det ikke fremgår af magistratens
arkivmateriale, at der på noget tidspunkt har været givet tilladelse til
parkering på ejendommens gårdareal.
Byggestyrelsen finder det på baggrund af det oplyste mest sandsynligt, at
der gennem en længere periode har fundet regelmæssig parkering sted på
ovennævnte ejendoms gårdarealer. Derimod er det ikke muligt præcist at
fastlægge tidspunktet for gårdarealets ibrugtagning til parkering.
Til brug for behandlingen af tidligere sager vedrørende parkering på
københavnske ejendommes gårdanlæg, har magistraten oplyst, at det er
magistratens opfattelse, at parkering på de til ejendommene tilhørende
gårdarealer har fundet sted fra midten eller slutningen af 1950'erne i takt
med den almindelige udvikling på bilområdet, idet der før den tid var
rigelige parkeringsmuligheder i gaderne.
Byggestyrelsen finder på dette grundlag at måtte lægge til grund, at der
formentlig har fundet regelmæssig parkering sted på ejendommen siden
slutningen af 1950'erne.
Det er herefter Byggestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om lovligheden
af parkeringen på ovennævnte ejendom bør bedømmes på grundlag af Københavns
byggelov af 1939, § 50.
Byggestyrelsen finder således, at magistratens 4. afdeling i medfør af §
50 i Københavns byggelov af 1939 vil have hjemmel til at nægte tilladelse til
parkering på ovennævnte ejendoms gårdareal og i denne forbindelse udstede
påbud om, at parkeringen skal bringes til ophør.
Det fremgår af byggelovens § 2, stk. 1b, at loven finder anvendelse ved
ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold
til bestemmelser i byggeloven eller de i medfør af loven udfærdigede
bestemmelser.
Det fremgår endvidere af bygningsreglement 1982, kap. 2.1.2, stk. 5, at
opholdsarealerne såvidt muligt skal være således beliggende, at de kan blive
solbeskinnede, og kan af kommunalbestyrelsen forlanges beplantede og
forsynede med bænke m.v. samt med mulighed for læ, regn og blæst.
Byggestyrelsen er enig med magistratens 4. afdeling i, at ombygningen af
de 275 m2 lagerareal til kontorer er væsentlig i forhold til
bygningsreglement 1982, kap. 2.1.2, stk. 5.
Byggestyrelsen finder imidlertid ikke, at Magistraten i denne forbindelse
har hjemmel til at kræve hele gårdarealet, som er fælles for flere ejendomme,
indrettet som møbleret opholdsareal.
Magistraten kan alene kræve den del af gårdarealet indrettet som friareal,
som svarer til forholdet mellem de 275 m2 nyindrettet kontorareal og det
samlede antal m2 af de ejendomme, hvortil gårdarealet hører.
Byggestyrelsen har på denne baggrund d.d. anmodet Københavns magistrat om
at tage sagen op til fornyet afgørelse.
Såfremt sagen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens
§ 25 anlægges inden 6 måneder.«
Not. 2
Magistraten anmodes på baggrund af ovenanførte om at tage sagen op til
fornyet afgørelse.
Der henvises til j.nr. AØ 2126.
Pdv
eb
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Benyttelsesændring, klasselokale, børnehaveklasse og pedelbolig til skolefritidsordning Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Benyttelsesændring, udlæg af parkeringsarealer Retsinformation · 24. september 1997
- Ibrugtagningstilladelse - Tilsyn Retsinformation · 24. september 1997
- Byggelovens anvendelsesområde - Betonplads Retsinformation · 24. september 1997
- Etablering af tandklinik i stueetage i tidligere kontorlokaler. Krav om etablering af niveaufri adgang ved fast rampe. Ombygning + anvendelsesændring Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Parkering på gårdareal Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning Retsinformation · 24. september 1997
- Parkering-Nedlæggelse af parkeringspladser Retsinformation · 24. september 1997
- Afgørelse i sag om Københavns Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om tilladelse til bibeholdelse af 4 parkeringspladser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. juni 2016
- Benyttelsesændring-Erhverv-Beboelse Ejerlejlighed Retsinformation · 24. september 1997
- Parkeringsareal, parkeringsfond, ombygning, ændret anvendelse Retsinformation · 24. september 1997