Etablering af tandklinik i stueetage i tidligere kontorlokaler. Krav om etablering af niveaufri adgang ved fast rampe. Ombygning + anvendelsesændring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Etablering af tandklinik i stueetage i tidligere
kontorlokaler. Krav om etablering af niveaufri adgang ved fast rampe.
Ombygning + anvendelsesændring
De har klaget over, at bygningsmyndigheden i Helsingør kommune den 14.
februar 1997 har meddelt Dem påbud om lovliggørelse af etableret tandklinik i
ovennævnte ejendom. Ved afgørelsen er det påbudt Dem at etablere fast rampe
ved klinikken inden 3 måneder fra den 15. februar 1997 for at opnå en
hancicapegnet adgang for kørestolsbundne personer.
I 1994 indgik De aftale om leje af stueplan i ovennævnte ejendom.
Lokalerne havde tidligere være anvendt til kontor for et forsikringsselskab.
Bygningsmyndigheden i Helsingør kommune gav den 5. september 1994
byggetilladelse til ombygning af lokalerne med henblik på etablering af
tandlægeklinik. I forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse var der
udfærdiget projekt, der indeholdt adgangsrampe egnet for kørestolsbrugere.
Det blev betinget i byggetilladelsen, at terrænarbejder/adgangsforhold skulle
være udført, inden ibrugtagningstilladelse kunne meddeles.
Imidlertid blev der ikke samtidig med ombygningen udført adgangsrampe til
kørestolsbrugere som projekteret, og ved en besigtigelse den 13. maj 1996
konstaterede bygningsmyndigheden, at tandlægeklinikken var taget i brug uden
handicapegnet adgang.
Efter behandling af sagen i bygningsmyndigheden, hvorunder både De og
bygningsmyndigheden fremkom med løsningsforslag, og hvor Det Rådgivende
Handicapudvalg for Helsingør kommune var inddraget, udstedte
bygningsmyndigheden den 14. februar 1997 påbud om lovliggørlse af
tandlægeklinikken i form af etablering af fast rampe, fx som foreslået af
bygningsmyndigheden, inden 3 måneder fra den 15. februar 1997.
I forbindelse med klagen hertil har statsamtet i medfør af byggelovens §
24, stk. 3, bestemt, at klagen tillægges opsættende virkning, således at
virkningen af påbuddet af 14. februar 1997 udsættes, så længe statsamtet
behandler sagen.
Læs alt
Deres advokat har i første række gjort gældende, at bygningsmyndigheden
ikke har haft hjemmel til at stille krav om etablering af handicapadgang. Han
har henvist til byggelovens § 2, stk. 1, litra b, om ombygning af og andre
forandringer i bebyggelse og har anført, at det alene er de regler i
bygningsreglementet, der konkret vedrører ombygningen, som
bygningsmyndigheden kan anvende over for Dem. BR 95 afsnit 2.1.4, som
bygningsmyndigheden har henvist til som hjemmel for påbuddet, findes i
kapitel 2.1, der vedrører det ubebyggede areal. Ombygningen har alene vedrørt
de indvendige forhold i bygningen og har slet ikke berørt adgangsforholdene
til ejendommen. Deres advokat finder, at bygningsmyndigheden som følge heraf
ikke er berettiget til i byggesagen at kræve etablering af handicapadgang.
For det tilfælde at det findes, at bygningsmyndigheden har den fornødne
hjemmel til påbuddet, gør Deres advokat gældende, at bygningsmyndigheden med
sit påbud har overtrådt den almindelige forvaltningsretlige
proportionalitetsgrundsætning, hvorefter der ikke må benyttes mere
indgribende påbud, hvis et mindre indgribende påbud er tilstrækkeligt til at
løse problemet. Deres advokat henviser herved til, at De under sagen har
foreslået, at der anskaffes en mobil rampe til brug vd ejendommens
hovedtrappe samtidig med at der opsættes handicapklokke ved trappen.
Kørestolsbrugere vil på denne måde med assistance fra klinikkens personale
kunne få adgang via hovedtrappen.
Deres advokat har endelig gjort gældende, at ordet »rampe« i BR
95 afsnit 2.1.4 ikke skal forstås som en kørestolsrampe, men alene som et
skråt stigende aral, der kan benyttes af gangbesværede personer. Bestemmelsen
kan derfor ikke danne grundlag for et krav om etablering af en fast rampe for
kørestolsbrugere.
Bygningsmyndigheden i Helsingør kommune har i skrivelse af 10. marts 1997,
som Deres advokat har modtaget kopi af, oplyst, at »fast rampe«
alene skal forstås som ikke en mobil rampe, som foreslået af Dem. De kan
benytte Dem af forskellige løsninger, herunder fx en trappelift eller
løfteplatform, løsninger, som De er gjort bekendt med fra
bygningsmyndighedens side.
Bygningsmyndigheden har videre anført, at man finder, at De ikke har
foreslået nogen betryggende handicapadgang.
Følgende retsregler har betydning for sagen:
Byggelovens § 2, stk. 1:
Loven finder anvendelse ved:
a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse,
b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i
forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede
bestemmelser,
c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til
bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
d. nedrivning af bebyggelse.
Bygningsreglement 1995 (BR 95) afsnit 2.1.4, stk. 2:
Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan
benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.
Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i
bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal
udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper skal suppleres med trin med en
stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Håndlister skal
opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Foran
indgangen skal være en repos i niveau med gulvet indenfor. Uanset hældning på
rampe skal der for hver 10 m indrettes passage og hvilereposer med en bredde
af mindst 1,65 m.
Statsamtet skal udtale følgende:
Statsamtet finder, at ombygningen af stueplan i ejendommen er væsentlig i
forhold til bestemmelserne om handicapadgang i BR 95, jf. byggelovens § 2,
stk. 1, litra b. Statsamtet har herved lagt vægt på, at ombygningen fandt
sted med henblik på etablering af tandlægeklinik, hvor i princippet alle
borgere, herunder handicappede, skal have mulighed for at komme, og at der
således skete en væsentlig ændring af benyttelsen af lokalerne i forhold til
den tidligere benyttelse som kontor for et forsikringsselskab.
Statsamtet er ikke enig i, at det forhold, at det pågældende afsnit i BR
95 findes i afsnit 2.1 »Det ubebyggede areal« medfører, at
bestemmelserne i afsnit 2.1.4. ikke finder anvendelse. Statsamtet lægger
herved vægt på, at afsnit 2.1 angår de ubebyggede areal, der knytter sig til
et byggeri, der er omfattet af byggeloven.
Det er således Statsamtets opfattelse, at reglerne i BR 95 afsnit 2.1.4,
stk. 2, finder anvendelse ved den skete ombygning.
Statsamtet har ikke fundet, at bygningsmyndighedens krav om etablering af
handicapadgang i form af fast rampe er i strid med et forvaltningsretligt
proportionalitetsprincip. Statsamtet har herved lagt vægt på, at kravet er i
direkte overensstemmelse med reglerne i BR 95, afsnit 2.1.4, stk. 2, og at en
løsning med handicapklokke og en mobil rampe, som De har foreslået, ville
kræve en dispensation fra denne bestemmelse.
Det tilføjes, at en fast rampe efter statsamtets opfattelse også kan
etableres ved at anlægge et skråt, jævnt stigende areal i selve terrænet. Der
henvises herved til bygningsmyndighedens udtalelse om, at udtrykket
»fast rampe« i påbuddet er anvendt for at vise, at påbuddet ikke
kan efterkommes ved etablering af en mobil rampe.
Statsamtet finder således ikke noget retligt grundlag for at ophæve
påbuddet.
Virkningen af påbuddet indtræder herefter påny i morgen, således at 3
måneders fristen regnes fra den 5. juni 1997, jf. statsamtets afgørelse om
opsættende virkning af 25. februar 1997.
Statsamtets afgørelse er truffet i medfør af byggelovens § 23, stk. 1, og
kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Såfremt De ønsker sagen
indbragt for domstolene, skal en sådan retssag efter byggelovens § 25
anlægges inden 6 månder efter modtagelsen af denne skrivelse.
Genpart af nærværende skrivelse er sendt til bygningsmyndigheden i
Helsingør kommune og til Bygge- og Boligstyrelsen, 4. kontor, til
orientering.
Med venlig hilsen
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ibrugtagningstilladelse - Tilsyn Retsinformation · 24. september 1997
- Afregning for el fra vindmølle Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. august 2003
- Afgørelse i sag om Guldborgsund Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til at lovliggøre en overdækning og påbud om nedtagning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. februar 2012
- Afslag på genoptagelse af Byggeklageenhedens afgørelse om Odsherred Kommunes afgørelse om byggesagsgebyr i forbindelse med lovliggørende byggetilladelse på [A1], Nykøbing Sj, sagsnr. 25/06168 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. november 2025
- Afgørelse i klagesag om Beredskab Øst I/S’ påbud om lovliggørelse på [A1], Kongens Lyngby Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. januar 2026
- Afvisning af klage over Københavns Kommunes afslag på lovliggørende byggetilladelse til og varsel om påbud om lovliggørelse af et udhus på [A1], København S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. december 2025
Lignende dokumenter
- Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, august 2006) Retsinformation · 11. oktober 2006
- Afgørelse i klagesag om Helsingør Kommunes afgørelse om, at stueetage ikke er godkendt til beboelse på [A1], Helsingør Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. februar 2026
- Inspektion af Syddansk Universitet Retsinformation · 13. februar 2009
- Inspektion af rådhuset i Aalborg Kommune den 23. marts 2010 Retsinformation · 14. december 2011
- Inspektion af Københavns Kommunes Hovedbibliotek handicaptilgængelighed Retsinformation · 22. oktober 2002
- Hjemvisning af påbud om flugtvej fra et musiklokale på skole Retsinformation · 4. november 2010