Spring til indhold

Retsinformation

Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning

KEN nr 60614 af 01/05/1990Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved

ombygning

»Byggelovsklage vedrørende ejendommen matr.nr. 7 Nørre Kvarter,

København

I skrivelse af 11. januar 1990 meddelte Bygge- og Boligstyrelsen, at Deres

klage af 21. december 1989 over Københavns magistrats afgørelse blev sendt

til magistraten til udtalelse.

Som advokat for C.W. Obel A/S har De klaget over, at magistraten ved

byggetilladelse af 28. november 1989 har fastholdt et krav om fjernelse af 14

parkeringspladser, som er etableret i ejendommens gård. De har endvidere

anmodet om, at et krav om indretning af 2 parkeringspladser eller deltagelse

i den kommunale parkeringsfond frafaldes, således at kravet om lysning af

deklaration i byggetilladelsens stk. 3 ligeledes bortfalder.

De har i Deres klage anført, at der ikke er søgt om tilladelse til

etablering af parkering i gården, hvilket skyldes, at gårdens anvendelse til

parkeringsformål daterer sig mange år tilbage og til en periode, hvor

tilladelse hertil ikke krævedes.

De gør gældende, at gårdens nuværende omfang daterer sig til opførelsen af

bygningen i 1937, og at omfanget af parkeringen i gården ikke er blevet

forøget siden da. Til illustration har De vedlagt 3 fotografier af ældre

dato, hvoraf De finder, at det fremgår, at der har fundet parkering i

betydeligt omfang sted samt til- og frakørsel fra gårdarealet.

De finder det derfor sandsynliggjort, at der inden tidspunktet for

indførelse af Københavns byggelov af 1939 har fundet lovlig parkering sted i

gården.

Magistraten har på baggrund af Deres klage i skrivelse af 6. februar 1990

udtalt, at de medsendte fotos, der formentlig er optaget inden for perioden

1937-55 alene viser een bil under af- eller pålæsning af varer - en funktion,

der under henvisning til ejendommens benyttelse til lager og andre

erhvervsformål - må betragtes som naturlig og acceptabel også i dag.

Læs alt

Magistraten finder derimod ikke, at de foreliggende fotos eller de øvrige i

sagen foreliggende oplysninger indicerer, at der også har fundet parkering

sted.

Magistraten anfører videre, at det fortsat er magistratens opfattelse, at

der indtil midten af 1950'erne også i den indre bydel var tilstrækkelige

parkeringsmuligheder som kantstensparkering og for her omhandlede ejendoms

vedkommende på de nærliggende pladser, Gammel Torv, Nytorv, Bispetorvet og i

Dyrkøb, og at det først i forbindelse med den på dette tidspunkt indsættende

eksplosive vækst i bilismen blev aktuelt at benytte den indre by's snævre

gårdarealer til parkeringsformål.

Magistraten fastholder kravet om fjernelse af de etablerede 14

parkeringspladser i ejendommens gård samt kravet om indretning af 2

parkeringspladser eller deltagelse i den kommunale parkeringsfond, idet

magistraten specielt henleder opmærksomheden på, at der indrettes kontorer

med redningsåbninger mod gården, hvorfor der også af hensyn til brandvæsenets

stigerejsningsforhold ikke kan meddeles parkeringstilladelse.

De har modtaget kopi af magistratens svar.

I skrivelse af 5. marts 1990 har De på Deres klients vegne kommenteret

magistratens udtalelse.

De anfører heri, at De med beklagelse har konstateret, at magistraten ikke

har tillagt den omstændighed betydning, at C.W. Obel A/S har drevet

virksomhed i ejendommen siden 1936, og at der fortsat findes personer, der

tidligere har været beskæftiget i Deres klients virksomhed og kan dokumentere

eksistensen af daværende parkering i gården. De har vedlagt kopi af brev af

28. februar 1990 fra hr. Knud Rasmussen, som oplyser, at der ved den

pågældendes ansættelse som sælger i 1934 og i årene fremover i dagtimerne

holdt 3-4 personbiler parkeret i forgården, mens baggården var fyldt op med

selskabets varevogne. De har endvidere vedlagt et avisudklip fra 1936, der

omtaler opførelsen af kontor~ og lagerbygningen.

Endelig har De i relation til gårdens indretning anført, at gården

ligefrem er indrettet med henblik på parkering, idet der er lavet særlige

søjlekonstruktioner med halvtag, specielt indrettet til parkeringsformål,

ligesom De har anført, at der altid er frie kørselsforhold ud fra samtlige

parkeringspladser i gården, samt at gården er indrettet sådan, at der altid

er en fri bred kørevej fra porten og til bunden af gården.

I Bygge- og Boligstyrelsens skrivelse af 11. januar 1990 tog man forbehold

med hensyn til om Deres klage kunne tages op til behandling, idet

magistratens afgørelse efter byggelovens § 23 kun kan påklages til Bygge- og

Boligstyrelsen, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af

byggeloven eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Påklage kan

endvidere tillades, hvis afgørelsen efter Bygge- og Boligstyrelsens vurdering

har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Bygge- og Boligstyrelsen har fundet, at Deres klage vedrører retlige

forhold.

Det fremgår af sagen, at magistraten ved skrivelse af 28. november 1989

har meddelt byggetilladelse til, at yderligere 147 m2 lagerareal overgår til

kontorbenyttelse, bl.a. på betingelse af, at ejendommens ejer ved en forud

for al pantegæld uden retsanmærkning tinglyst deklaration efter magistratens

formular forpligter sig til - alternativt og efter magistratens nærmere

bestemmelse - for så vidt angår den manglende indretning af 2

parkeringspladser for bebyggelsen enten at indrette de pågældende 2

parkeringspladser ved udførelse af eller eventuel participering af et

parkeringsanlæg i kvarteret på det tidspunkt, det af magistraten skønnes

gennemførligt eller at foretage indbetaling til en kommunal parkeringsfond,

såfremt en sådan oprettes i Københavns kommune i overensstemmelse med

bestemmelser, der måtte blive fastsat af boligministeren i medfør af

byggelovens § 22, stk. 5. Magistraten henviser i denne forbindelse til

bestemmelserne i byggelovens § 7 og bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk.

1 og 6 angående de ubebyggede arealer samt kap. 6.6.2, stk. 3 angående

stigerejsningsforholdene. Samtidig har magistraten fastholdt kravet om

fjernelse af de indrettede 14 parkeringspladser i gården.

I denne anledning skal Bygge- og Boligstyrelsen meddele følgende:

Efter bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 1 skal der udlægges og

anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsareal for

beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs-

og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder og brandvæsenet.

Efter bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 6 gælder, at når der ved en

bebyggelse, der er opført før 1. februar 1977 findes friarealer, der er

fornødne og egnede til at opfylde de i stk. 1 angivne formål, kan

kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde,

der vil komme i strid med disse formål.

En bestemmelse svarede til reglementets kap. 2.1.1, stk. 6 fandtes i

bygningsreglement 1977, gældende i Københavns kommune fra 1. april 1977.

Forud herfor gjaldt i København byggelov af 1939, der trådte ikraft 1.

januar 1940.

Efter lovens § 50, stk. 1 gjaldt, at ved bebyggelse af en grund skal en så

stor del af den holdes ubebygget, at der kan tilvejebringes tilfredsstillende

lysforhold, brandsikring, adgangsforhold, efter omstændighederne tilkørsels-

og parkeringsareal. I ny beboelsesbygninger skal der sikres opholdsareal for

beboerne samt et tilstrækkeligt stort og frit areal alene til opholdssted og

legeplads for børn.

Efter § 50, stk. 2 måtte en grunds ubebyggede areal ikke benyttes på en

måde, der kom i strid med formålet med dets udlæggelse. Denne bestemmelse

gjaldt også de lovens ikrafttræden ubebyggede grunde.

Bestemmelsen i stk. 2 var ny i forhold til tidligere lovgivning.

Regler om benyttelse af en ejendoms friarealer var således ikke

tilsvarende fastsat i den indtil da gældende bygningslov for staden København

af 12. april 1889, som ændret i overensstemmelse med lov nr. 153 af 8. juni

1912, jf. denne lovs §§ 22 og 23.

Det er et grundlæggende princip inden for byggelovgivningen, at

byggearbejder eller benyttelsesændringer, der var lovlige på tidspunktet for

arbejdets udførelse efter den dagældende lovgivning, fortsat vil være

lovlige, uanset en senere ændring af lovbestemmelserne.

Det er herefter Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at det er

lovgivningen på tidspunktet for ibrugtagning af friarealerne på ovennævnte

ejendom til parkeringsareal, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af,

hvorvidt arealet lovligt er taget i brug til parkering.

Bygge- og Boligstyrelsen må efter ovenstående lægge til grund, at det ikke

præcist kan oplyses, på hvilket tidspunkt arealerne er taget i brug til

parkering, og herunder om dette eventuelt er sket på et tidspunkt før 1.

januar 1940, hvor byggetilladelse ikke var fornøden i henhold til dagældende

byggelovgivning.

Bygge- og Boligstyrelsen finder under henvisning til ovenstående og til de

i sagen foreliggende oplysninger, at der knytter sig en så betydelig

usikkerhed til spørgsmålet om arealernes ibrugtagning til parkering, at det

findes særdeles betænkeligt at lægge til grund, at der i dag skulle bestå et

ulovligt forhold, som ville kunne kræves retableret.

Styrelsen finder således, at den usikkerhed omkring tidspunktet for

arealernes ibrugtagning til parkering, som foreligger i sagen, må komme

klageren til gode, idet man bl.a. herved har lagt vægt på de oplysninger,

klageren har indhentet fra tidligere ansat i virksomheden, på de fremsendte

fotos og på at arealerne har været indrettet til parkeringsformål ved

opførelse af kontor- og lagerbygningen i 1937.

Der er herefter ikke grundlag for at antage at de 14 foreliggende

parkeringspladser har været i strid med lovgivningen på tidspunktet for

ibrugtagningen.

Som følge heraf finder Bygge- og Boligstyrelsen ikke, at der på det

foreliggende grundlag er hjemmel til at stille krav om, at den stedfundne

parkering på gårdarealet skal bringes til ophør.

Bygge- og Boligstyrelsen har derfor bedt Københavns magistrats 4. afdeling

om at ændre sin afgørelse i overensstemmelse med ovennævnte.

Med hensyn til kravet om indretning af 2 parkeringspladser skal Bygge- og

Boligstyrelsen meddele, at det fremgår af byggelovens § 2, stk. 1 litra b, at

loven finder anvendelse ved ombygning og andre forandringer i bebyggelse, som

er væsentlige i forhold til bestemmelser i byggeloven eller de i medfør af

loven udfærdigede bestemmelser.

Det er Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at ombygning af 147 m2

lagerareal til kontorer er væsentlig i forhold til bygningsreglement 1982,

kap. 2.1.1, stk. 1 og 2.1.3, stk. 3, og at magistraten derfor har haft

hjemmel til at stille krav om indretning af yderligere 2 parkeringspladser.

Hvorledes indretningen heraf i givet fald kan ske, herunder i henhold til

bygningsreglement 1982, kap. 6.6.2, henvises på baggrund af styrelsens

ovennævnte afgørelse vedrørende de allerede indrettede 14 parkeringspladser

til magistratens fornyede behandling.

Bygge- og Boligstyrelsen har på denne baggrund d.d. anmodet magistraten om

at tage sagen op til fornyet afgørelse.

Såfremt sagen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens

§ 25 anlægges inden 6 måneder.«

Not 2

Man skal bede magistraten om at ændre sin afgørelse efter byggeloven i

overensstemmelse med ovennævnte. Der henvises til j.nr. NØ 957.

Pdv.

eb

NOTER ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter